ERIKSBORG UDVIDELSE AF SVINE- PRODUKTIONEN Nørreskov Bakke 86 A, 8600 Silkeborg, Silkeborg Kommune Purhus Mari Randers Langå Had Gjern Hammel Hinneru Silkeborg Galten Them Ry Hørning Skanderborg TILLÆG TIL REGIONPLAN 2005 OG VVM-REDEGØRELSE ÅRHUS AMT ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ SEPTEMBER 2006
Udgiver: Århus Amt Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg Udgivelsesår: 2006 Titel: Redaktion: Foto: Layout: ERIKSBORG Udvidelse af svineproduktionen Silkeborg Kommune Regionplantillæg og VVM-redegørelse til Regionplan 2005 Natur og Miljø Irene Bjerrum Paulsen Århus Amt Kirsten Lavtsen ISBN: Elektronisk udgave: 87-7906-395-0 Oplag: Udskrives fra nettet Sideantal: Grundmateriale: 27 + bilag T0-kort: Udtegnet på grundlag af tekniske kortdata. Kortets informationer må ikke afdigitaliseres eller anvendes kommercielt Øvrige kort: Kort- og Matrikelstyrelsen Denne rapport findes kun som digital udgave. Den kan ses på Natur og Miljøs hjemmeside www.aaa.dk/nm
Indholdsfortegnelse Forslag til Regionplantillæg og VVM-redegørelse til Regionplan 2005 for Udvidelse af husdyrproduktionen på Eriksborg, Silkeborg Kommune side... Indledning 2 Regionplantillæg og VVM-redegørelse til Regionplan 2005 Retningslinie 3 Redegørelse 3 Resumé af VVM-redegørelsen 5 VVM-redegørelse 1. Beskrivelse af produktionsanlægget 1.1 Placering og udformning 6 1.2. Husdyrproduktion 6 1.3 Arealer 6 1.4 Forbrug 7 1.5 Næringsstofregnskab 8 1.6 Øvrige afkast 9 1.7 Transport 11 2. Alternative løsninger og 0-alternativ 2.1 Alternative løsninger 11 2.2 0-alternativ 11 3. Beskrivelse af omgivelserne og påvirkning af disse 3.1 Nabobebyggelse og trafik 11 3.2 Grundvand 12 3.3 Overfladevand 14 3.4 Naturområder 20 3.5 Øvrige forhold 27 4. Afværgeforanstaltninger 27 5. Eventuelle mangler ved oplysningerne og vurderingerne 27 6. Sammenfattende vurdering 6.1 Amtsrådets forslag 27 6.2 Fravalgte alternativer 27 Bilag: 1. Oversigtskort 2. Bedriftens bygningsanlæg 3. Bedriftens udbringningsarealer og regionplanens udpegninger 4. Udpegningsgrundlag for internationale beskyttelsesområder 5. Resume af indlæg i debatfasen 6. Forslag til miljøgodkendelse Natur og Miljø - Lyseng Allé 1-8270 Højbjerg - Tlf. 8944 6666 - Fax 8944 6982 - E-mail nm@ag.aaa.dk Selvvalg 8944 + lokalnr. Ekspeditionstid: Mandag-torsdag 9-15, fredag 9-13
- 2- Indledning Århus Amt offentliggør hermed sit forslag til regionplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse for udvidelsen af husdyrproduktionen på ejendommen Eriksborg, Nørreskov Bakke 86 A, 8600 Silkeborg. Gården ligger i Silkeborg Kommune. Husdyrproduktionen på ejendommen I/S Eriksborg ønskes godkendt til 325,7 DE (dyreenheder). På ejendommen er i dag slagtesvin svarende til 191,12 DE. Produktionen ønskes udvidet med flere slagtesvin og afgangsvægten forhøjes fra 105 til 110 kg. I forbindelse med udvidelsen ønskes en ny gylletank på ca. 3.000 m 3. Regionplantillægget og VVM-redegørelsen er udarbejdet i henhold til Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 428 af 10. juni 1999 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning (samlebekendtgørelsen) og tilhørende bekendtgørelse nr. 605 af 15. juli 2002 om ændring af bekendtgørelse om supplerende regler i medfør af lov om planlægning. Det hidtidige sagsforløb Århus Amt offentliggjorde i perioden 5. maj til 2. juni 2004 "Debatoplæg for udvidelse af svineproduktionen på I/S Eriksborg, Nørreskov Bakke 86 A, 8600 Silkeborg, Silkeborg Kommune. Amtet modtog én bemærkning. Se resumé af bemærkningen i bilag 5. VVM-redegørelsen Da husdyrproduktionen på Eriksborg bliver større end 250 DE, er der udarbejdet en særlig vurdering af husdyrholdets virkninger på miljøet - en VVM-redegørelse. Heri er redegjort for konsekvenserne af at udvide husdyrholdet på bedriften og for påvirkningen af miljøet i bred forstand, herunder grundvand, overfladevand, landskab og natur samt konsekvenserne for de omkringboende. Miljøgodkendelse Husdyrbrug med mere end 250 DE er omfattet af miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 om særligt forurenende virksomheder. Det indebærer, at kommunen skal udarbejde en miljøgodkendelse af husdyrproduktionen. Udarbejdelse af miljøgodkendelsen og VVM-redegørelsen er koordineret mellem kommunen og amtet, så der kan foretages en offentlig høring af de to forslag samtidig. Forslaget til miljøgodkendelse ses i bilag 6. Silkeborg Kommune kan miljøgodkende husdyrproduktionen på Eriksborg under forudsætning af, at det foregår i overensstemmelse med regionplantillæggets retningslinier og VVM-redegørelsen. Det videre forløb Efter offentlighedsfasen skal forslaget behandles af Århus Amts udvalg for Miljø og Trafik igen. Udvalget vil træffe beslutning om hvorvidt regionplanforslaget kan endelig vedtages, og dermed om den ansøgte husdyrproduktion bliver mulig.
- 3- Regionplantillæg og VVM-redegørelse til Regionplan 2005 for udvidelse af husdyrproduktionen på Eriksborg, Silkeborg Kommune. Retningslinie I Regionplan 2005 for Århus Amt suppleres Retningslinien 7.2 Anlæg, der påvirker miljøet i væsentlig grad (VVM) med et nyt stykke: På landbrugsbedriften Eriksborg, Nørreskov Bakke 86 A, 8600 Silkeborg, matr.nr. 6a m.fl. Resendal By, Gødvad i Silkeborg Kommune kan svineproduktionen udvides op til 326 DE. I forbindelse med udvidelsen kan der en ny gylletank. Vurderingerne af, at produktionsudvidelsen kan gennemføres inden for ovenstående retningslinie, er baseret på følgende forudsætninger for produktionen: På den meget skrånende del af det ejede udbringningsareal vest for Nebel Bæk, må der ikke udbringes husdyrgødning. Fosforoverskuddet på ejendommens udspredningsarealer skal være 0 Kvælstofoverskuddet må, samlet set, ikke overstige det nuværende overskud på 14.000 kg N/år, inkl. den ikke-udnytteligdel af kvælstof afsat via gylleaftaler Redegørelse Retningslinien er fastlagt som en tilføjelse til Regionplan 2005 for Århus Amt. Den er udarbejdet med hjemmel i planlovens 6, stk. 3 nr. 4. Den tilknyttede VVMredegørelse er udarbejdet efter de regler, der i henhold til planlovens 6, stk. 8, er fastsat i Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 428 af 10. juni 1999 (samlebekendtgørelsen) og tilhørende ændringsbekendtgørelse nr. 605 af 15. juli 2002. Projektet og dets virkning er beskrevet i VVM-redegørelsen. Forudsætningen om at der ikke må udbringes husdyrgødning på et stærkt skrånende areal, ned mod Nebel Bæk, skal hindre overfladisk afstrømning af gylle til Nebel Bæk. Forudsætningerne om begrænsning af overskud af kvælstof og fosfor er opstillet for at sikre, at belastningen af Tangesø og de internationale naturbeskyttelsesområder ved Randers Fjord og Hevring Bugt ikke påvirkes yderligere af næringsstoffer som følge af projektet. Overholdelse af forudsætningerne vil kunne dokumenteres via en årlig opgørelse af næringsstofregnskabet, svarende til det opstillet i kapitel 1 i VVM-redegørelsen, som indsendes til kontrolmyndigheden Silkeborg Kommune. Forudsætningerne skal overholdes fx som et løbende gennemsnit over 3 år.
- 4- Det forventes, at forudsætningen fastlægges via vilkår i den miljøgodkendelse, som Silkeborg Kommune udarbejder til godkendelse af produktionen i henhold til Miljøbeskyttelsesloven. Væsentlige udvidelser af husdyrholdet, der kan sidestilles med nyanlæg, forudsætter tilvejebringelse af nye regionplanretningslinier og nye VVM-undersøgelser i henhold til samlebekendtgørelsen. Såfremt projektets forudsætninger ændres, skal dette forelægges Silkeborg Kommune, så kommunen får lejlighed til at tage stilling til, om ændringen skal screenes for VVMpligt. I tilfælde af, at ændringen kan være til skade for miljøet, kan det kræve en ny godkendelse jf. den til den tid gældende lovgivning. Århus Amts regionplanretningslinier og målsætninger om det åbne land (jordbrug, natur og landskab) er beskrevet i kapitel 2 i Regionplan 2005, og retningslinier og målsætninger for vandressourcen (grundvand og overfladevand) er beskrevet i kapitel 3.
- 5- Resumé af VVM-redegørelsen Ejeren af Eriksborg, Nørreskov Bakke 86 A, 8600 Silkeborg ønsker at udvide det eksisterende husdyrhold på 191 DE svarende til 6.334 slagtesvin, 30-105 kg, til 325,7 DE svarende til 10.000 slagtesvin til 30-110 kg. Udvidelsen foretages inden for de eksisterende bygningsrammer. Eriksborg ligger nord for Silkeborg, i Silkeborg Kommune. Den nærmeste nabobeboelse til stalden ligger 480 m mod vest. Det er vurderet, at udvidelsen ikke vil være til gene for naboerne Til bedriften hører der 274,2 ha udbringningsareal for husdyrgødning. Heraf ejes og forpagtes godt 200 ha. Desuden er der indgået gylleaftale på 73,4 ha. Det betyder, at der udbringes gødning fra 1,4 DE/ha. Efter udvidelsen vil det samlede kvælstoftab til vandmiljøet være stort set uændret og der vil være fosforbalance. Alle udbringningsarealer ligger i et område, der i amtets regionplan er udpeget som jordbrugsområde. Stort set alle udbringningsarealerne ligger i et område, der er udpeget som område med drikkevandsinteresser (OD). Der er knap 12 ha udbringningsarealer inden for områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Belastningen pr. ha på disse arealer vil falde med knap 6 kg N/ha/år og grundvandsstrømningen går væk fra det nitratfølsomme område. Der er det vurderet at arealerne godt kan anvendes som udbringningsareal. Eriksborgs udbringningsarealer afvander via Gudenåen til Randers Fjord og Hevring Bugt. Randers Fjord og Hevring Bugt er del af et internationalt naturbeskyttelsesområde/natura 2000 område. Da næringsstofbelastningen efter udvidelsen er ikke øges vil udvidelsen ikke medføre en merbelastning af området. Projektet er vurderet ikke at ville påvirke arter, som er beskyttet af Habitatdirektivets bilag IV eller deres levesteder. Ingen naturområder er vurderet at blive påvirket af den øgede ammoniakfordampning, som projektet vil medføre.
- 6- VVM-redegørelse 1. Beskrivelse af produktionsanlægget 1.1 Placering og udformning Ejendommen Eriksborg er beliggende på Nørreskov Bakke 86A, 8600 Silkeborg. Ejendommen er beliggende ca. 400 meter nord Silkeborg. Ejendommen ligger mellem to forslag til fremtidig linieføring af motorvejen mellem Herning og Århus (Resdal og Gødvad linieføringen). Ejendommen og den overvejende del af udspredningsarealerne ligger i et område, der i Regionplan 2005 for Århus Amt er udpeget som jordbrugsområde. Der drives ikke andre ejendomme sammen med Eriksborg. Den samlede produktion efter udvidelsen vil blive på 325,7 dyreenheder, svarende til en årlig produktion på 10.000 slagtesvin (30-110 kg). På ejendommen er der anmeldt en årlig produktion på 191,2 DE. Udover staldbygningerne er der gylletank, maskinhus og andre for bedriften nødvendige bygninger. Oversigtsplan af bygningerne ses på bilag 2. I forbindelse med udvidelsen af husdyrholdet vil der ikke blive opført nye stalde. Udvidelsen af dyreholdet foretages ved ombygning af eksisterende stalde. 1.2. Husdyrproduktion Efter udvidelsen vil der være en produktion i alt 10.000 slagtesvin, svarende til i alt 325,7 DE. Staldanlæg Lovlig drift Antal/DE Eksisterende Smågrise/sl.svin (30-105 kg) 6.334/191,2 Eksisterende Slagtesvin (30-110 kg) Ansøgt drift Antal/DE 10.000/32 5,7 I alt, DE 191,2 325,7 1.3 Arealer De ejede og forpagtede udbringningsarealer ligger omkring ejendommen. En del af arealerne kan nås uden der sker transport på offentlig vej. Kort med angivelse af udspredningsarealer kan ses på bilag 3. Arealerne fordeler sig således: Areal til udbringning af husdyrgødning inden udvidelse Areal til udbringning af husdyrgødning efter udvidelse Ejet Nørreskov Bakke 86A 101,1 ha 116,34 ha Ejet, anden ejendom 70,48 ha Forpagtet/lejet 31,9 ha 10,82 ha Gylleaftaler - 37,88 ha Total 151,9 ha 224,70 ha
- 7- Harmonikrav Produktionen på ejendommen vil efter udvidelsen være på 325,7 DE. Der er indgået aftale om afsætning gylle på 73,43 ha, svarende til 93,7 DE. Dermed udbringes gylle fra 231,99 DE på ejede og forpagtede arealer. Det kræver ifølge lovgivningen et harmoniareal på 165,7 ha. Der er et ejet og forpagtet areal på i alt 189,96 ha, og dermed er harmonikravet opfyldt. Arealkrav Kravet til egen jord skal opfyldes for den enkelte ejendom. For DE 0-120 skal bedriften eje 25 % af harmoniarealet, fra 120-250 DE skal der ejes 60 % af harmoniarealet og for DE over 250 skal bedriften eje 100 % af harmoniarealet. Dog kan op til 1/3 af kravet opfyldes ved andre ejede ejendomme eller 5-årige forpagtnings- og gylleaftaler. På Eriksborg bliver der, som det fremgår af ovenstående, et dyrehold på 325,7 DE, hvilket vil medføre et arealkrav på 131,2 ha og et reduceret arealkrav på 87,5 ha. Der ejes godt 116 ha i tilknytning til Eriksborg, dermed opfyldes det reducerede arealkrav, den resterende del opfyldes med jord ejet på en anden ejendom. 1.4 Forbrug Vand: bedriftens vandforsyning sker fra eget vandværk. Forbruget fordeler sig på drikkevand til dyrene, vask af dyr, stalde og maskiner, spildvand og husholdning. Det årlige forbrug efter udvidelsen forventes at blive ca. 12.000 m 3. Vand der har været anvendt til vask af maskiner opsamles og ledes til gyllebeholder. El: Elforbruget fordeler sig på foderhåndtering, ventilation, gødningshåndtering, belysning og husholdning. Det årlige forbrug er nu på ca. 160.000 kwh og forventes at blive ca. 163.000 kwh. Brændstof: Det årlige forbrug er nu 20.000 l dieselolie. Da der i forbindelse med udvidelsen ikke vil blive drevet et større areal forventes der ingen stigning i forbruget. Brændstoffet anvendes til markarbejde, transport af foder, og gødningshåndtering. Opvarmning af stalde og bolig foretages med halm. Foder og gødning: Efter udvidelsen forventes der et forbrug på ca. 2.000 tons foder til slagtesvinene. Heraf er ca 700 tons egen avl af korn. Herudover indkøbes 700 ton korn og 600 tons tilskudsfoder. Ved den nuværende produktion anvendes der 1500 tons foder. Det årlige forbrug af handelsgødning på bedriften efter udvidelsen bliver i alt ca. 5.000 kg kvælstof. Der indkøbes ikke fosforhandelsgødning. Kemikalier og medicin: Disse produkter opbevares i overensstemmelse med arbejdstilsynets regler. Eventuelle rester og affald afleveres på den kommunale modtageplads.
- 8-1.5 Næringsstofregnskab Husdyrgødning: Den årlige produktion af gylle vil være ca. 5.000 tons. Bedriften har nu en gyllebeholder på 3.000 m 3. I forbindelse med udvidelsen etableres endnu en gylletank, på ca. 3.000 m³. Når den nye gylletank, lagerkapacitet under stalde og fortank medregnes opnås en opbevaringskapacitet på ca. 7.000 m 3, svarende til mere end 12 måneders opbevaringskapacitet. Dermed er kravet til 9 måneders opbevaringskapacitet opfyldt. På den eksisterende gyllebeholder der fast overdækning. Det forventes ligeledes etableret på den ny beholder. Arealer til udbringning af husdyrgødningen kan ses på bilag 3. Gyllen bringes ud med slæbeslanger i vintersæd og nedfældes i vårsæd. Markbalance for Eriksborgs udbringningsarealer er følgende: Kvælstof N Fosfor P Lovlig drift 191,8 DE Ansøgt drift 325,7 DE Lovlig drift 191,8 DE Ansøgt drift 325,7 DE Produceret ab lager 17.720 kg 29.367 kg 3.970 kg 5.159 kg Deposition, 18,9 kg/ha 3.824 kg 3.824 kg - - Udsæd 460 kg 460 kg 63 kg 100 kg Tilført med handelsgødning 17.300 kg 8.950 kg 0 kg 0 kg Fordampning fra udbringning, -2.712 kg -2.186 kg - - inkl. gylleaftaler Fjernes med afgrøderne -21.742 kg -22.754 kg 3.093 kg 4.419 kg Afsættes via gylleaftaler -841 kg -4.811 kg 205 kg 845 kg 25 % ikke-udnytteligt N fra 210 kg 1.203 kg - - gylleaftaler- Overskud til jordpulje, 14.219 kg 14.053 kg 735 kg -5 kg udvaskning Dyrket areal på Eriksborg 202,3 ha 202,3 ha 202,3 ha 202,3 ha Overskud pr. ha 70 kg /ha 69 kg/ha 3,6 kg/ha 0,0 kg/ha Udbringning og anvendelse af husdyrgødning skal foregå i henhold til de regler, der er fastsat i bekendtgørelse nr. 604 af 15. juli 2002 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. Det anvendte sædskifte i nudriften er beregnet som et gennemsnit af årene 2001, 2002 og 2003. Sædskiftet vil blive ændret således, at der inddrages større arealer med hvede og mindre areal med byg. Da der er halmfyr på ejendommen vil en del af hamlen fortsat blive bjærget. Især havre- og rapshalm brændes. Halm efter vårbyg og frøgræs sælges til rideskoler. På arealerne med hvede, forventes halmen bjærget fra ca. 12 ha, mens resten skal snittes og nedmuldes.
- 9- Der er købt mere jord til produktionen siden den lovlige drift er opgjort. Disse arealer indgår i den lovlige drift med den mængde handelsgødning der var tilladt med de aktuelle afgrøder, og med plantedirektoratets norm for hvor meget der høstes ved de aktuelle afgrøder. I nu-driften er regnet med at dyrene fodres efter normerne, mens der i den ansøgte drift ved blive fodret under normerne, således at svinene fra 30 til 60 kg får 2,82 FE/kg med 155,6 g råprotein/fe og fra 60-105 kg normen på 2,86 FE/kg med 153,4 g råprotein/fe. Fosfor nedsættes til 4,2 g P/FE i alt foder. Det giver N ab dyr/dyr 3,4 kg N/dyr og P ab dyr 0,52 kg P/dyr. Der afsættes ca. 22 kg P/ha på aftalearealerne. Det er forventeligt, at der fjernes en tilsvarende mængde med de høstede afgrøder. Dermed er det sandsynligt, at der også er fosforbalance på aftalearealerne. Ammoniakfordampning: I forhold til den lovlige drift, som er den produktion der var på ejendommen omkring 2000, er der sket en lang række forbedringer der nedsætter ammoniakfordampningen. Der er foretaget overdækning af gyllebeholder, udbringning af gylle sker efter udvidelsen med slæbeslanger og nedfældning. På den eksisterende gyllebeholder er der etableret fast overdækning. I den lovlige drift gik 3.772/år på delspalte gulv, 372 på fast gulv og 2.190 i dybstrøelse. Fremover vil alle dyr gå på delspalter. Beregning af ammoniakfordampning sker ud fra staldtype og antal dyr i hver staldtype. I de eksisterende stalde går dyrene på dybstrøelse, fast møg og spalter. Efter udvidelsen vil alle dyr blive opstaldet i stalde med fuld-/delvisspalte gulv. Som det ses af nedenstående vil den samlede ammoniakfordampning fra anlægget kun stige lidt, i forhold til stigningen i produktionen. Ammoniakfordampningen fra lager falder ved den ansøgte produktion, fordi der ikke længere er fast møg fra produktionen. I den ansøgte produktion opsamles al husdyrgødning i gyllebeholdere med fast overdækning. Årlig ammoniakfordampning Stald Lager Mark * I alt Gl. Produktion 2.852 kg N/år 1.145 kg N/år 1.177 kg N/år 5.174 kg N/år Ny produktion 4.077 kg N/år 603 kg N/år 2.512 kg N/år 7.192 kg N/år Fordampningen af kvælstof fra stald, lager og udbringningsarealer er beregnet med de seneste normtal og fordampningsprocenter fra DJF-rapporten nr. 36, 2001. * Inkl. fordampning fra aftalearealer ved ansøgt drift. Beregningen er sket i amtsregnearket version 2.3. 1.6 Øvrige afkast Kemikalier: Anvendelse og håndtering af bekæmpelsesmidler skal ske i henhold til gældende lov, dvs. at den/de, der anvender sprøjtemidler, skal være i besiddelse af sprøjtecertifikat/-bevis, og der skal føres journal over sprøjtemidlernes afvendelse og dosering. Opbevaringen sker i aflåst rum.
- 10- Affald: Døde dyr bortskaffes ved, at destruktionsanstalt afhenter dem på bedriften. Indtil afhentning opbevares de døde dyr i lukket beholder og bortskaffes til destruktionsanstalt i henhold til bekendtgørelse nr. 633 af 11. september 1990 om destruktion m.v. Husholdningsaffald afhentes af den kommunale dagrenovation Spildevand: Spildevand fra produktionen udgør knap 1000 m 3 pr. år og afledes til gylletanken. Husspildevand ledes til septiktank, som tømmes efter behov. Støj: Støj ved den nuværende produktion hidrører primært fra ventilation, som er permanent. Der vil være periodevis støj fra foderfremstilling, fodring, pumpning af gylle m.m. Disse aktiviteter vil i vidste muligt omfang foregå inden for normal arbejdstid. Der vil i forbindelse med udvidelsen skulle fremstilles mere foder på ejendommen, foderet fremstilles i lukket lade, og forventes derfor ikke at ville give anledning til gener. Støjniveauet skal overholde grænseværdierne i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5 fra 1984 om ekstern støj fra virksomheder på 55/45/40 db(a) dag, aften og nat ved nærmeste nabobeboelse. Lugt: De primære kilder til lugt fra husdyrproduktion vil være fra staldene samt fra gyllebeholderne og ved transport og udspredning af gylle på markerne. Udspredning af gylle sker inden for en kort periode om foråret og efter høst af afgrøder. Da begge gyllebeholder er overdækket vil der være ingen eller meget lidt lugt i forbindelse pumpning af gylle.
- 11- Lugtgener ved udbringning minimeres ved der foretages nedfældning af gylle i afgrøder, hvor det er muligt. Der er mekanisk og naturlig ventilation på de eksisterende stalde. Ved renoveringen af staldene vil der blive installeret mekanisk undertrykanlæg. 1.7 Transport På offentlig vej vil der foregå transport med afhentning af slagtesvin, foder, gylle mv. Det tilstræbes, at transporterne foregår inden for normal arbejdstid. Nu-drift Antal transporter pr. år Ansøgt drift Afhentning af slagtesvin 75 100 Levering af grise 52 52 Afhentning af døde dyr 52 52 Øvrige, bl.a. olie, handelsgødning, foder 60 75 Gylle 150 200 I alt 389 479 Udbringning af gylle vil i størst muligt omfang ske på egne markveje. Der er ca. 4,5 km til de gylleaftalearealer, der ligger længst væk. 2. Alternative løsninger og 0-alternativ 2.1 Alternative løsninger Da udvidelsen foretages ved anvendelse af de eksisterende bygninger er der ikke foreslået alternative placeringer. Hvis udvidelsen ikke kan gennemføres i de nuværende bygninger, kunne udvidelsen foretages i en ny staldbygning placeret i det åbne land. Af en lang række hensyn bygning i det åbne land, transport af foder og gylle, udnyttelse af arbejdskraft, m.fl. anses det ikke for en realistisk mulighed at udvide produktionen i et nyt bygningssæt. 2.2 0-alternativ 0-alternativet er, at produktionen på ejendommen bliver på det lovlige niveau på 191,2 DE i slagtesvin 30-105 kg. 3. Beskrivelse af omgivelserne og vurdering af påvirkningen af disse Den udvidede produktion vil med sine aktiviteter gribe ind i en række bestående forhold i omgivelserne. Projektet overholder bestemmelserne i miljøbeskyttelsesloven, naturbeskyttelsesloven og landbrugsloven. 3.1 Nabobebyggelse og trafik Udvidelsen skal ske ved ombygning af de eksisterende stalde, hvorved der skabes plads til flere grise.
- 12- Afstand fra staldanlæg til: Fra stalde Lovkrav* Beboelse på samme ejendom 60 m 15 m Nabobeboelse mod vest 480 m 100 m Nabobeboelse mod øst 650 m 100 m Byzone, Silkeborg 400 km 300 m Vandløb 1.000 m 15 m Offentligvej 20 m 15 m Internationalt naturbeskyttelsesområde 2.700 m - * Husdyrgødningsbekendtgørelsen (BEK nr. 161 af 17/3/2004 om ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.) Lugt fra produktionen vil primært komme fra staldene og fra opbevaring, håndtering og udbringning af gylle. Afstandskravene i Husdyrgødningsbekendtgørelsen er opfyldt. Lugt fra opbevaring, håndtering og udbringning af gylle vil være minimeret ved overholdelse af kravene i Husdyrgødningsbekendtgørelsen. I afsnit 1.7 er antallet af transporter gjort op. Det fremgår, at den største del af transporterne vedrører transport med grise og gylle. Transport af gylle vil i videst mulig omfang ske på interne markveje. Det tilstræbes, at transporterne foregår indenfor normal arbejdstid. Vurdering: Det vurderes, at udbringningen af gylle vil medføre lugtgener, som må betegnes som almindeligt forekommende i et landbrugsområde. Transport af gylle vil i størst muligt omfang foregå på egne markveje. Al transport vil så vidt mulig foregå inden for normal arbejdstid. På den baggrund vurderes, at udvidelsen ikke giver anledning til væsentlige gener for omkringboende. 3.2 Grundvand Amtsrådet har i Regionplan 2005 vedtaget, at grundvandet skal beskyttes mod forurening, og at den decentrale vandforsyningsstruktur så vidt muligt skal bevares. Dette er bl.a. udmøntet i en kortlægning af amtets grundvandsressourcer med inddeling af amtet i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), områder med almene drikkevandsinteresser (OD) og områder med begrænsede drikkevandsinteresser (OBD). I områderne med særlige drikkevandsinteresser skal drikkevandet ifølge regionplanretningslinierne i særlig grad beskyttes mod forurening, og etablering af grundvandstruende aktiviteter skal undgås. I områder med almene drikkevandsinteresser skal grundvandet beskyttes mod forurening.
- 13- Der er i Regionplan 2005 tillige foretaget en udpegning af nitratfølsomme vandindvindings-områder, hvor grundvandet kan være særligt truet. Det fremgår af retningslinierne, at der i disse områder skal udvises særlig opmærksomhed overfor risikoen for forurening af grundvandet med nitrat ved etablering af nye eller større udvidelser af intensive husdyrbrug. Ifølge bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (nr. 871 af 21.9.2001) er drikkevandskvalitetskravet for nitrat i vand højst 50 mg/l. Ifølge vejledningen til cirkulæret om regionplanlægning for VVM-pligtige husdyrbrug er målsætningen for nitratfølsomme OSD-områder, at nitratindholdet holdes under 25 mg/l i grundvandet. Hvis VVM-redegørelsen godtgør, at dette krav ikke kan overholdes, kan regionplantillægget ikke vedtages endeligt. Selv om grundvandet overholder disse kvalitetskrav til drikkevand og dermed er egnet til drikkevandsformål, kan grundvand med nitratindhold på 25-50 mg/l være problematisk for vand- og naturområder. Grundvandet indgår i vandets kredsløb, og har dermed stor indflydelse på kvaliteten af overfladevandet i vandløb, søer og kystvande. I upåvirkede naturområder har overfladevandet typisk et nitratindhold på 0-5 mg/l. Grundvandets kvalitet skal derfor vurderes konkret i forhold til det aktuelle områdes natur-, overfladevands- og drikkevandsinteresser. Intensivt husdyrbrug med udspredning af husdyrgødning på markerne kan give anledning til kvælstofudvaskning, der bevirker en uacceptabel påvirkning af grundvandet. I den forbindelse er der pt. fastsat et generelt krav om en maksimal udspredning af husdyrgødning fra 1,4 DE pr. ha pr. år. I en VVM-sag kan der stilles skærpede krav til udspredning af husdyrgødning med henblik på, at en fastsat maksimal udvaskning af nitrat ikke overskrides, således at sårbare og vigtige grundvandsmagasiner beskyttes. Udbringningsarealer Ca. 12 ha af de ejede og forpagtede arealer ligger i OSD og NFO. De resterende ca. 212 ha udbringningsarealer ligger i et område med drikkevandsinteresser (OD) OSD-området ligger i et kuperet morænelandskab dannet under sidste istid. Overfladejorden består overvejende af lerblandet sand. Boringer i området viser at der er tertiært kvarts- og glimmersand i kote +50 og stedvis endnu højere. Herover er der istidsaflejringer bestående af smeltevandssand og moræneler. Moræneler-laget er 5 til 10 meter tyk de fleste steder. Grundvandsspejlet er frit og strømningen er sydlig. Grauballe Vandværk ligger ca. 1.500 meter nordøst for nærmeste udbringningsareal. Grauballe Vandværks boringer er nitratpåvirkede med op til 11 mg/l og indholdet er stigende.
- 14- Ud fra de eksisterende geologiske og vandkemiske oplysninger må det grundvandsmagasinet i OSD området nord for Eriksborg karakteriseres som meget sårbart overfor nitrat. I afsnit 1.5 fremgår det, at overskuddet af kvælstof i gennemsnit i projektet bliver 70 kg N/ha, når overskud fra gylle afsat til aftalearealer er medregnet. Når overskuddet på aftalearealer trækkes fra, bliver overskuddet af kvælstof på arealerne inden for OSD, i den ansøgte situation bliver 63,5 kg N/ha, mens den er 69,2 kg N/ha ved den nuværende drift. Dermed falder belastningen pr. arealenhed også inden for det nitratfølsomme område. I det aktuelle projekt ligger kun 12 ha inden for OSD, og strømningen i grundvandet under arealerne er sydlig, hvilket vil sige ud af OSD området. Vurdering: Det vurderes, at da der kun er tale om et mindre areal inden for OSD-området, at der sker et fald i overskuddet af kvælstof på udbringningsarealerne inden for OSD-området og at grundvandsstrømningen er sydlig, så vil grundvandet i OSD-området ikke blive påvirket af det ansøgte projekt. Retningslinjer i regionplanen vedrørende beskyttelse af grundvandet vurderes dermed at være overholdt. 3.3 Overfladevand I Regionplan 2005 for Århus Amt har Amtsrådet vedtaget, at vandkvaliteten i vandløb, søer og kystvande skal være så tæt på den naturgivne, uforurenede tilstand, som det er praktisk muligt. Alle vandområder er tildelt én af følgende målsætninger: (A) Skærpet målsætning: Vandområder, som i særlig grad skal beskyttes mod kulturpåvirkninger. Målsætningen for disse områder er, at dyre- og plantelivet eller de fysiske forhold slet ikke må være påvirkede af menneskelige aktiviteter, herunder spildevandsudledning, fysiske påvirkninger, forurening fra dyrkning af jorden eller fra lokale forureningskilder gennem luften. Alle internationale naturbeskyttelsesområder er tillagt en skærpet målsætning. (B) Generel målsætning: Vandområder, som højst må være svagt påvirket af menneskelige aktiviteter, som kan reguleres gennem regionplanen. Målsætningen for disse områder er, at aktiviteter, som kan reguleres gennem regionplanen - først og fremmest krav vedrørende spildevandsudledning - højst må medføre en svag påvirkning af plante- og dyrelivet, og at den hygiejniske vandkvalitet skal være så god, at anvendelsen af vandområderne ikke indebærer sundhedsrisiko. (C)Lempet målsætning: Vandområder, som tillades væsentligt påvirket af nærmere angivne, menneskelige aktiviteter, som kan reguleres gennem regionplanen. Disse områder tillades væsentligt påvirkede af spildevandsudledninger eller af fysiske aktiviteter i området. Det forudsættes dog, at påvirkningerne begrænses til de aktiviteter, der har udløst den lempede målsætning. Vandløb Ved karakterisering af vandløb arbejder man dels med målsætningerne, og dels med de konstaterede forureningsgrader. Vandløbenes forureningstilstand bedømmes på en skala fra I til IV, hvor I er det helt uforurenede vandløb, og IV er det meget forurenede vandløb. Af det samlede ansøgte udspredningsareal på 235,5 ha. er det kun arealerne øst for Eriksborg, der ligger i umiddelbar nærhed af vandløb, idet disse afvander til Nebel Bæk, Nebel Grøft og dermed Gudenå.
- 15- Nebel Bæk Nebel Bæk er i Århus Amts Vandkvalitetsplan B1- målsat med et krav til forureningsgrad på II. Vandløbet er klassificeret som privat vandløb, og er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Ved et tilsyn med forureningsgraden i Nebel Bæk i 2001, var tilstanden forureningsgrad II. Vandløbets målsætning var dermed opfyldt, hvad angår forureningsgraden. Ved en undersøgelse af fiskebestanden samme år, blev der ikke konstateret ørred i vandløbet. Langs vestsiden af den øvre del af Nebel Bæk ligger et ejet udspredningsareal. Mellem dette udspredningsareal og vandløbet ligger en 3 registreret mose, hvor der ikke udbringes gylle. Mosen har en bredde på 30 og 70 meter, og der er ringe fald på arealet med mosen. Arealet vest for mosen hælder derimod stærkt mod mosen, og dermed Nebel Bæk. På grund af hældningen er der på denne lokalitet fare for overfladisk afstrømning til Nebel Bæk. Hvis der løber gylle direkte i bækken, vil der blive tilført en stor del organisk materiale, som under nedbrydningen vil forbruge ilten i vandet, til stor skade for smådyrsfaunaen og floraen i vandløbet. Det er vurderes derfor, at dette areal ikke skal benyttes til udbringning af gylle, og bør tages ud af omdrift. Ansøger vil på denne baggrund ikke anvende arealer til udbringning af husdyrgødning. Den øvrige del af udspredningsarealerne ligger i en afstand på 30 til 70 meter fra Nebel Bæk, og det vurderes, at dette vil være tilstrækkeligt til at sikre vandkvaliteten i vandløbet. Nebel Grøft Nebel Grøft er i Århus Amts Vandkvalitetsplan B0-målsat med et lempet krav til forureningsgrad på II-III. Vandløbet er klassificeret som privat vandløb, og er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Ved et tilsyn med forureningsgraden i Nebel Grøft i 2001 var tilstanden grad III-IV. Målsætningen var således ikke opfyldt. Årsagen til den manglende målsætningsopfyldelse skyldes tilledning af vand med en dårlig vandkvalitet fra et forsinkelsesbassin ved udspringet af bækken. På vest- og nordvestsiden af vandløbet er beliggende ejede og forpagtede udspredningsarealer. Mellem disse arealer er der enkelte parceller, hvor terrænhældningen er på mellem 6-12 grader. Det vurderes, at da afstanden fra udspredningsarealerne til Nebel Grøft er på mellem 130 til 500 meter, vil dette være tilstrækkeligt til at sikre mod yderligere belastning af vandløbet. Det forudsættes, at udbringningen af husdyrgødning på Eriksborgs arealer foregår i overensstemmelse med de retningslinier der er givet i Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. kap. 10.
- 16- Forudsætning: På den meget skrånende del af det ejede udbringningsareal vest for Nebel Bæk, må der ikke udbringes husdyrgødning. Vurdering i forhold til vandløb: Når der ikke udbringes husdyrgødning på de arealer, hvor der er risiko for overfladisk afstrømning, herunder arealet vest for Nebel Bæk, er det samlet set vurderet, at både den nutidige og planlagte landbrugsdrift ikke vil have betydning for målsætningsopfyldelse i vandløbene omkring ejendommens udbringningsarealer. Regionplanens retningslinjer er dermed opfyldt. NATURA 2000 område / internationalt naturbeskyttelsesområde: Randers Fjord/Hevring Bugt Søer Afstrømningen fra nogle af udbringningsarealerne sker til Alling Sø. Søen ligger på grænsen imellem Århus Amt og Viborg Amt. Miljøtilstanden i søen følges af Viborg Amt. Søen er dog med i Århus Amts vandkvalitetsplan. En mindre del af udbringningsarealerne har afstrømning til Silkeborg Langsø via Søholt Bæk. Derudover sker afstrømningen fra de øvrige udbringningsarealer til Sminge Sø, men denne betragtes ikke som en egentlig sø men snarere som en udposning af Gudenåen. Desuden sker afstrømningen til Randers Fjord yderligere via Tange Sø som imidlertid ligger i Viborg Amt. Alling Sø er én af de tre søer i Hinge-Å-systemet, som afvander til Gudenåen. Vandets opholdstid i søen er kun få dage. Alling Sø modtager vand fra Hinge Sø, der via Alling Å løber ud i søens vestlige ende. Vandet strømmer fra Alling Sø videre til Allinggård Sø og herfra videre til Gudenåen og Randers Fjord. Tange Sø modtager vand fra Gudenåen, Borre Å og Tange Å. Afløbet fra Tange Sø findes ved Tangeværket, hvorfra Gudenåen løber videre til udmundingen i Randers Fjord. Vand fra Silkeborg Langsø strømmer videre ud i Gudenåen og igennem Sminge Sø, som er en udposning af Gudenåen, og derefter videre til Tange Sø. Retentionen af kvælstof vurderes at være 5 % i Alling Sø, 5 % i Silkeborg Langsø og 35 % i Tange Sø. Der er ingen retention i Sminge Sø. Fælles for Silkeborg Langsø, Alling Sø og Tange Sø er, at miljøtilstanden er dårlig, og målsætningen i regionplanen er ikke opfyldt. Der kræves en væsentlig reduktion i tilførslen af fosfor, for at målsætningen kan opfyldes. Det samlede kvælstofoverskud til jordpulje og udvaskning falder fra 14.219 kg N/år til 14.053 kg N/år, hvorimod den ikke udnyttelige kvælstofpulje afsat til aftalearealer stiger fra 210 kg N/år til 1.203 kg N/år.
- 17- Fosforoverskuddet til jordpulje og udvaskning reduceres fra et overskud på 735 kg P/år til et fosforunderskud på 5 kg P/år Ud fra det opgivne kvælstof- og fosforregnskab fra bedriften, er følgende N- og P- tilførsler udregnet: Til Alling Sø sker der en samlet kvælstoftilførsel på knap 461 tons N og en potentiel fosfortilførsel på ca.123 kg P. Til Silkeborg Langsø sker der en samlet kvælstoftilførsel på ca. 260 kg N og en fosfortilførsel på ca.30 kg P. Til Tange Sø sker der en samlet kvælstoftilførsel på ca.10 tons N og en fosfortilførsel på ca.888 kg P. I Viborg Amts forslag til regionplan 2005 er der redegjort for, at der i oplande med søer skal tilstræbes en bedre fosforbalance i husdyrproduktionen. Det gælder bl.a. i Alling Sø og Tange Sø. Ifølge Århus Amts regionplan skal tilførslen af fosfor til søer fra alle kilder søges mindsket mest mulig. I afsnit 1.5 er det vist, at der vil være fosforbalance på udbringningsarealerne. Dette er opnået ved at sænke indholdet af fosfor i foderet til 4,2 g P/FE. Forudsætning: Fosforoverskuddet på ejendommens udspredningsarealer skal være 0. Vurdering i forhold til søer: Søerne med udbringningsareal inden for afstrømningsoplandet vurderes, at kunne få forværre miljøtilstand, hvis der er risiko for udsivning af fosfor. Det vurderes, at når der er fosforbalance på udbringningsarealerne, vil miljøtilstanden i søerne ikke være truet, og retningslinjerne i regionplanen vil være overholdt. Randers Fjord De næringsstoffer der afstrømmer fra udbringningsarealerne i projektet vil efter retention i rodzonen og søerne transporteres til Randers Fjord via gudenåsystemet. Hevring Bugt og den ydre del af Randers Fjord er udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde. Udpegningen omfatter Habitatområde nr. 14 (Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord), EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 15 (Randers og Mariager Fjorde og Ålborg Bugt, sydlig del) samt Ramsarområde nr. 11 (dele af Randers og Mariager Fjorde og havet udfor). Udpegningsgrundlaget fra EF-Habitatdirektivets bilag II omfatter følgende relevante arter og naturtyper: Arterne: Havlampret, Flodlampret, Stavsild og Spættet sæl naturtyperne: 1130 (Flodmundinger), 1110 (Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand), 1140 (Mudder- og sandflader blottet ved ebbe) og 1160 (Større lavvandede bugter og vige).
- 18- Bevaringsstatus for havlampret vurderes at være gunstig og projektet vurderes ikke at have betydning for artens bevaringsstatus. Bevaringsstatus for stav- og majsild vurderes at være ugunstig. Det er ikke kendt, hvilke faktorer, der påvirker bevaringsstatus for disse arter i Randers Fjord og Hevring Bugt. Det vurderes, at projektet ikke har betydning for arternes bevaringsstatus. Dog vil omfattende iltsvindshændelser som i 2002, hvor store dele af den kystnære fiskebestand i den vestlige del af Hevring Bugt blev dræbt kunne påvirke bevaringsstatus for habitatarterne i negativ retning. Udpegningsgrundlag fra EF-fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I omfatter følgende relevante fuglearter: Pibe- og Sangsvane, Klyde, Hjejle, Fjord-, Hav- og Dværgterne. Desuden er kystområdet i Hevring Bugt vigtigt fourageringsområde for en række dykænder i vinterperioden. Det gælder Bjergand, Ederfugl, Sortand, Fløjlsand, Hvinand og Stor Skallesluger. Sidst men ikke mindst er området vigtigt rasteområde for en betydelig del af verdensbestanden af Lysbuget knortegås. Sangsvaner Områdets udpegning som EF-Habitatområde bygger bl.a. på forekomsten af naturtyperne "Flodmunding", "Mudder- og sandflader, der er blotlagt ved ebbe" og "Større, lavvandede bugter og vige". Ifølge bekg. nr. 477 af 7. juni 2003 om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder kan der ikke gives tilladelser til aktiviteter, der "indebærer forringelser af områdets naturtyper og levestederne for arterne, eller medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for". Den yderste del af Randers Fjord fra Piggen og udefter er udlagt med skærpet målsætning i Århus Amts regionplan. Den indre del af Randers Fjord og Grund Fjord er udlagt med en generel målsætning. Den skærpede målsætning for kystområdet ved Randers Fjord indebærer, at der ønskes et uforstyrret plante- og dyreliv i kystområdet. Målsætningen er i øjeblikket ikke opfyldt som følge af tilførslen af for store mængder næringsstoffer til vandmiljøet, hvoraf specielt kvælstof primært stammer fra landbrugsdriften.
- 19- Miljøtilstanden i den yderste del af Randers Fjord er meget påvirket af de høje tilførsler af næringsstoffer og organisk stof fra Gudenåens afstrømning til Randers Fjord. Fjorden tilføres årligt mellem 3000-7000 ton kvælstof og 100-200 ton fosfor. Dette betyder, at målsætningen for Randers Fjord langt fra er opfyldt. Efter retention i Alling Sø og Tange Sø vil der tilføres Randers Fjord omkring 7,4 tons N. Det forudsættes for fosfor, at der jf. vurderingen vedrørende miljøtilstanden i søerne er fosforbalance i projektet, hvorfor projektet ikke vil medføre en øget fosfortilførsel til Randers Fjord. Den skærpede målsætning om et kun svagt forstyrret plante- og dyreliv i det internationale naturbeskyttelsesområde i Hevring Bugt og den ydre del af Randers Fjord er ikke opfyldt. Dette skyldes, at bundfaunaen i de dybere dele af området rammes af tilbagevendende iltsvind, og at ålegræs og tangplanter begrænses af en for voldsom overbegroning af forureningsbetingede påvækstalger. F.eks. er udbredelsen af ålegræs i den ydre del af Randers Fjord reduceret med mere end 99 % i forhold til tilstanden i begyndelsen af dette århundrede. Disse forhold skyldes en for høj tilførsel af næringsstoffer, herunder specielt kvælstof, fra oplandet til kystområdet. Stabile bestande af bundvegetation, bundlevende invertebrater og fisk i området kræver, at amtets målsætning om en kun svagt forstyrret plante- og dyreliv nås. En opfyldelse af målsætningen vil kræve, at der sker en betydelig reduktion i tilførslen af næringsstoffer til området. Som det fremgår af afsnit 1.5 vil kvælstofoverskuddet ikke stige, og der er fosforbalance i projektet. For at opnå at kvælstofoverskuddet ikke stiger, når produktionen øges, vil ansøger i projektet have mindre rå-protein i foderet end normen foreskriver. Der medfører at der kommer mindre kvælstof i gyllen, og dermed tilføres udbringningsarealerne mindre kvælstof end der kunne forventes ved den ansøgte produktion. Regnskabet i afsnit 1.5 viser, at når den ikke-udnyttelige del af kvælstof afsat til gylleaftaler lægges til overskuddet på ejede og forpagtede arealer, vil kvælstofoverskuddet ikke stige i forhold til nudriften. Forudsætning: Kvælstofoverskuddet må, samlet set, ikke overstige det nuværende overskud på 14.000 kg N/år, inkl. den ikke-udnytteligdel af kvælstof afsat via gylleaftaler. Vurdering i forhold til Randers Fjord: Randers Fjord vurderes at være følsom overfor en øget tilførsel af kvælstof. For at mindske den potentielle risiko for en øget udvaskning af kvælstof, som følge af projektet, er der opstillet en forudsætning om, at kvælstofoverskuddet fra produktionen ikke må overstige det nuværende overskud. Når denne forudsætning overholdes, vurderes det, at regionplanens retningslinjer overholdes.
- 20-3.4 Naturområder Ifølge Regionplan 2005 for Århus Amt skal levesteder for vilde dyr og planter bevares og om muligt forbedres i de områder, der er udpeget som naturområder og mulige naturområder. Heder, overdrev, enge, strandenge og moser, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 skal bevares, og naturindholdet skal øges gennem naturpleje og naturgenopretning. Naturbeskyttelseslovens 3 indebærer umiddelbart, at tilstanden af de omfattede arealer ikke må ændres. Ændringen kan være direkte i form af f.eks. opdyrkning, tilplantning eller opfyldning, eller den kan være indirekte ved ændret drift eller foranstaltninger på de tilstødende arealer. Flere former for driftsændringer på naboarealer kan påvirke tilstanden på tilstødende beskyttede naturarealer, i denne sammenhæng specielt forøget kvælstofbelastning af de beskyttede naturarealer med ammoniakfordampning, overfladeafstrømning og udsivning fra udbringningsarealer som følge af ændret praksis for gødskning, og/eller deposition af ammoniak, der fordamper fra punktkilder (stalde, gyllebeholder og evt. markstakke). Ammoniak er et næringsstof for planterne, og da det er en luftart, kan det transporteres over store afstande. Hvis det transporteres til naturligt næringsfattige naturtyper, vil de plantearter, der er tilpasset et lavt indhold af næringsstoffer, blive udkonkurreret af mere næringsstofkrævende plantearter med det resultat, at mangfoldigheden i den pågældende naturtype reduceres, eller naturområder forsvinder. I forvejen er de naturligt næringsfattige naturtyper generelt truede her i landet, fordi baggrundsbelastningen af kvælstof mange steder allerede i dag er betydeligt over, hvad de kan tåle. Naturarealer er i amtets Regionplan målsat ud fra hvor værdifuldt arealet kan blive. Når et areal er besigtiget, bliver det desuden værdisat ud fra den aktuelle status efter samme skala. A-målsætning: Der vil normalt kun blive givet tilladelse til indgreb, som understøtter kvaliteten af den naturtype, der findes på arealet. Amtsrådet vil i nødvendigt omfang medvirke til at sikre naturtypen gennem plejeforanstaltninger. B-målsætning: Der vil kun i særlige tilfælde kunne gives tilladelse til mindre indgreb efter en konkret vurdering af indgrebets betydning for naturen. C-målsætning: Der vil i særlige tilfælde kunne gives tilladelse til indgreb efter en konkret vurdering. Beskrivelse af naturområder med vurdering af tålegrænser og effekter En del af de omkringliggende naturområder er undersøgt i 1992 eller 2001 af COWI i forbindelse med VVM-redegørelse for motorvej Århus-Herning. Beregning af depositionen er foretaget på baggrund af ammoniakfordampningen jf. afsnit 1.5. Beregningen er foretaget i amtsregnearket version 2.3.
- 21- EF-habitatområde nr. 45 Gudenå og Gjern Bakker Ca. 2,7 km øst for ejendommen ligger Gudenådalen, som er en del af et internationalt naturbeskyttelsesområde. Udpegningsgrundlaget for habitatområdet er bl.a. følgende naturtyper (numrene er koder på habitatdirektivets bilag I): 4010 Våde dværgbusksamfund med klokkelyng 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) 6430 Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn 7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand 9190 Stilkegeskove og krat på mager sur bund Porskær (k685-03-mo og k685-03-en) samt ådalsskrænt (k685-02-ov) Undersøgt af COWI i maj 1992, genbesøgt april 2001. Lokaliteten består af fugtige enge, sumpede områder, pilekrat, en afsnøret mæander, og tidligere tørvegrave, der udgør et samlet vådområdekompleks ned til Gudenåen. En del af den tidligere mæander er groet til som hængesæk, som kan være habitatnaturtype 7140. Biotopen er meget divers og fungerer som levested og spredningsvej for dyr og planter. Der er bl.a. registreret følgende karakteristiske kærarter: Kær-Padderok, Eng- Kabbeleje, Rød-El, Engkarse, Dusk-Fredløs, Kragefod, Sump-Kællingetand, Gifttyde, Kær-Svovlrod, Bukkeblad, Kær-Snerre, Sump-Snerre, Alm. Sumpstrå, Alm. Star, Grå Star, Næb-Star, Nikkende Star, Trindstænglet Star, Stiv Star, Toradet Star, Kryb-Hvene m.fl. På skrænten er der overdrev af typen på sur-neutral bund (habitatnaturtype 6230) med bl.a. Vellugtende Gulaks, Kornet Stenbræk, Engelskgræs, Lyng-Snerre, Alm. Røllike, Mark-Frytle m.fl. Gifttyde
- 22- For overgangsrigkær er tålegrænsen af UN/ECE fastsat til 15-25 kg N/ha/år, mens den for hængesæk (habitatnaturtype 7140) er fastsat til 10-15 kg N/ha/år. For overdrev på sur-neutral bund (habitatnaturtype 6230) er tålegrænsen fastsat til 10-20 kg N/ha/år. For den konkrete lokalitet vurderes tålegrænsen at ligge omkring 15-20 kg N/ha/år. Naturområdet er A-målsat i amtets Naturkvalitetsplan. En A-målsætning indebærer, at der normalt kun gives tilladelse til indgreb, der understøtter naturtypekvaliteten, og at amtet om nødvendigt iværksætter plejeforanstaltninger til sikring af naturtypen eller kanalisering af stats- eller EU-midler hertil. Både før og efter udvidelsen vil ejendommens bidrag til kvælstofbelastningen være op til ca. 0,1 kg N/ha/år. Den samlede belastning er ca. 21 kg N/ha/år. Tålegrænsen er overskredet, men bidraget fra Eriksborg vurderes at være ubetydeligt, og vurderes ikke at kunne hindre en opnåelse af gunstig bevaringsstatus for de omfattede naturområder. Bredmose beliggende nordøst for ejendommen (k686-10-mo) I flg. COWI er der tale om vandhul, der er brugt til affald. Der er bl.a. forekomst af følgende arter: Grå-Pil, Kær-Guldkarse, Fliget Brøndsel, Kær-Tidsel, Lyse-Siv, Eng- Rørhvene m.fl. Der er tale om en mesotrof lavmose, der vurderes at være ubetydeligt kvælsoffølsom. Efter udvidelsen vil ejendommens bidrag til kvælstofbelastningen være ca. 3,3 kg N/ha/år, dette er en forøgelse på 0,4 kg N/ha/år i forhold til den nuværende belastning. Den samlede belastning kommer op på ca. 26 kg N/ha/år. Da der er tale om et naturområde med lav naturværdi og begrænset potentiale, vurderes ammoniakbelastningen ikke at kunne give anledning til skærpede krav til reduktion af ammoniakfordampningen. Kallundmose beliggende sydvest for ejendommen (k686-11-mo) Ikke besigtiget af hverken COWI eller amtet. På gamle kort er mosen vist med en signatur for dels eng/kær, dels hede, hvilket indikerer, at der har været tale om et fattigkær eller en højmose med en bevoksning med hedelyng. Det ses endvidere, at der har været gravet tørv i adskillige tørvegrave i mosen. På luftfotos fra 1995, 1999 og 2002 ses det, at mosen i mange år har været helt tilgroet i krat, formentlig hovedsageligt af birk. For løvskov på morbund, ofte eg, bøg, lind og birk ligger tålegrænsen i intervallet 10-20 kg N/ha/år. Efter udvidelsen vil ejendommens bidrag til kvælstofbelastningen være ca. 1,2 kg N/ha/år, dette er en forøgelse på 0,2 kg N/ha/år i forhold til den nuværende belastning. Den samlede belastning kommer op på ca. 31 kg N/ha/år. Tålegrænsen er overskredet, men merbidraget fra Eriksborg vurderes at være ubetydeligt.
- 23- Bjørnholt Mose beliggende vest for ejendommen (k686-03 og 04-mo) Ikke besigtiget af hverken COWI eller amtet. På gamle kort ses det, at der er tale om rester af et tidligere større moseområde nord for Silkeborg. Mosen vist med en signatur for dels eng/kær, dels hede, hvilket indikerer, at der har været tale om et fattigkær eller en højmose med en bevoksning med hedelyng. Det ses endvidere, at der har været gravet tørv i flere tørvegrave i mosen. På luftfotos fra 1995, 1999 og 2002 ses det, at den østligste mose i mange år har været helt tilgroet i krat, formentlig hovedsageligt af birk, mens mosen vest herfor er stærkt men ikke helt tilgroet. For løvskov på morbund, ofte eg, bøg, lind og birk ligger tålegrænsen i intervallet 10-20 kg N/ha/år. Efter udvidelsen vil ejendommens bidrag til kvælstofbelastningen være op til ca. 1,3 kg N/ha/år, dette er en forøgelse på op til 0,2 kg N/ha/år i forhold til den nuværende belastning. Den samlede belastning kommer op på ca. 31 kg N/ha/år. Tålegrænsen er overskredet, men merbidraget fra Eriksborg vurderes at være ubetydeligt. Mose langs Nebel Grøft beliggende øst for ejendommen (k685-02-mo) Ikke besigtiget af hverken COWI eller amtet. Mosen ligger i en smal dal langs Nebel Grøft, som er afløbet fra Djævlemosen. På luftfotos fra 1995, 1999 og 2002 ses det, at mosen er lysåben, og den rummer nogle brune partier, der kan indeholde kærvegetation. For overgangsrigkær er tålegrænsen fastsat til 15-25 kg N/ha/år. Det kan ikke på det foreliggende grundlag afgøres, hvor tålegrænsen ligger. Efter udvidelsen vil ejendommens bidrag til kvælstofbelastningen være op til ca. 0,7 kg N/ha/år, dette er en forøgelse på op til 0,1 kg N/ha/år i forhold til den nuværende belastning. Den samlede belastning kommer op på ca. 20 kg N/ha/år. Det er sandsynligt, at tålegrænsen overskrides, men merbidraget fra ejendommen vurderes at være ubetydeligt. Overdrev ved Nebel Grøft beliggende øst for ejendommen (k685-01-ov) Ikke besigtiget af hverken COWI eller amtet. Overdrevet ligger på skrænten af den smalle dal langs Nebel Grøft. På luftfotos fra 1995, 1999 og 2002 ses det, at overdrevet er lysåbent, og det rummer nogle brunlige partier, der kan indeholde karakteristisk overdrevsvegetation. For overdrev på sur-neutral bund er tålegrænsen fastsat til 10-20 kg N/ha/år, mens den for overdrev på kalkholdig bund er 15-25 kg N/ha/år. Det kan ikke på det foreliggende grundlag afgøres mere præcist, hvor tålegrænsen ligger. Både før og efter udvidelsen vil ejendommens bidrag til kvælstofbelastningen være op til ca. 0,5 kg N/ha/år. Den samlede belastning er på ca. 19 kg N/ha/år. Det er sandsynligt, at tålegrænsen overskrides, men merbidraget fra ejendommen vurderes at være ubetydeligt.