Samarbejde giver højere indtjening V/ landskonsulent Arne Oksen, Landscentret, Økonomi og Jura
Kvægbrug på andre måder - Samarbejde giver højere indtjening Hvorfor samarbejde? Former for samarbejde Omfang Fordele Indtjening andre Ulemper
Indledning Udgangspunkt Samarbejde kan medvirke til at give landmanden bedre indtjening og arbejdsliv Lad os ikke begrænse af lovgivningsmæssige barrierer Landmænd kan samarbejde Se mulighederne vær kreativ
Formål med samarbejde Forøge indtjening/reducere omkostninger Specialisering/stordriftsfordele Skaffe egenkapital Skaffe arbejdskraft/driftsledelse Ejerskifte Udvikle bedriften og opfylde miljøkrav etc.
Former for samarbejde Fælles ejerskab af hele bedriften Individuelt ejede bedrifter/fælles produktion Samarbejde mark og maskiner Udlicitering/netværkssamarbejde
Fælles ejerskab Sameje af en ejendom A + B Jord Bygninger Kvote Maskiner Besætning etc. Gæld Typisk far og søn interessentskab
Driftsfællesskab A 100% B 100% Jord Bygninger Kvote Gæld Besætning Maskiner Beholdninger Gæld Jord Bygninger Kvote Gæld I/S eller A/S lejer jord, bygninger og kvote I/S eller A/S står for hele produktionen
Driftsfællesskab Bygger på lejet jord Jord Bygninger Kvoter Gæld Jord Bygninger Kvoter Gæld Besætning Maskiner Beholdninger Gæld I/S bygger ny stald på lejet jord I/S lejer jord, bygninger og kvote
Markdriftsfællesskab Planteavler Jord Bygninger Gæld Landscentret Økonomi og Jura Maskiner Beholdninger Gæld I/S står for markproduktionen Sælger grovfoder til kvægbruger Animalsk produktion foregår individuelt Kvægbruger Jord Bygninger Kvote Besætning Gæld I/S lejer jord og evt. maskinhus 0004 aro Overblik fællesskaber 4
Netværkssamarbejde sharemilking Kvægstald og kvote forpagtes af yngre landmand Besætning købes af yngre landmand Landmand bevarer markdrift og sælger foder til sharemilker Sharemilker køber måske senere ejendom
Har sharemilking en fremtid?
Netværkssamarbejde udlicitering af kvier - pasning A Køer Udlicitering af kvier Kalve 2 mdr. Kvier 25 mdr. B Opdræt Opdræt ejes af mælkeproducent Omkostning til foder, dyrlæge, løbning etc. betales af mælkeproducent Opdrætter får husleje samt betaling pr. kvie evt. kvalitetstillæg/-fradrag
Netværkssamarbejde Udlicitering af kvier - køb/salg A Køer Kalve 2 mdr. Kvier 25 mdr. B Opdræt Opdræt ejes af kvieproducent Omkostning til foder, dyrlæge, løbning etc. betales af kvieproducent Kvieproducent får betaling pr. tilbageleveret kvie evt. kvalitetstillæg/-fradrag
Omfang af samarbejde - kvægbrug Driftsform A/S, ApS og A.m.b.a I/S I alt a) Vedrører kun markproduktion, men hvor der er kvægproducenter involveret 10 29 39 b) Vedrører kun mælkeproduktion og eller slagtekalveproduktion 1 44 45 c) Vedrører hele produktionen (mark og stald) 21 971 992 I alt 32 1.044 1.076
Fordele Økonomi Ledelse/arbejde/fritid Bedrift i vækst/moderne bedrift Generationsskifte Egenkapital bevares i landbruget
Nøgletal (2003) for interessentskaber og enkeltmandsbedrifter med over 150 køer Antal bedrifter Antal køer Antal ha Kg EKM mælk pr. ko Normtimer, eget arbejde Enkeltmandsbedrifter Interessentskaber 39 193 187 8.531 4.504 142 194 182 7.943 3.181
Nøgletal (2003) for interessentskaber og enkeltmandsbedrifter med over 150 køer Driftsresultat før renter, kr. Arbejdsvederlag ejere, kr. Rest til forrentning, kr. Bedre resultat, kr. Driftsresultat, kr. pr. normtime Enkeltmandsbedrifter Interessentskaber 1.656.000 626.000 1.030.000 214.000 124 1.258.000 442.000 816.000 92
Ulemper Uenighed Fejlinvesteringer Langsommelig beslutningstagen Kan ikke bestemme det hele Kan ikke være med i alt
Fokus på Passer kemien sammen Enighed om strategien (samarbejdets udvikling) Ledelse/arbejde Opløsning Opfølgning/rådgivning af bedrifter med flere deltagere