Adaptivitet og feedback i uddannelsesteknologier Tashia Dam, CPO, WriteReader Quantified School, Odense, august 2016
Oversigt Introduktion Adaptiv læring: hvad er det, hvorfor hænger det sammen med EdTech? - Læringsvidenskaben bag; Blooms, Block, Carrolls - 1:1 lærer/elev Adaptiv læringsteknologi (SmartBook) - Granulær målstyring - Feedback, tilpasning og andre interventioner Afrunding og perspektiver
Adaptiv læring Fra "Lærer og kateder" til "Barn/elev som individ" ç ç
Fra 1960 erne og fremefter: Adaptiv læring Med individuelt tilpasset undervisning kan alle "normaltbegavede" elever lære alt der undervises i. ç forskellige tempi (Carroll) ç forskellige lærerinterventioner (Bloom) curriculum skal Dansk tilpasses Erhverv til eleven, august 2016 ikke omvendt 1:1 lærer/elev
1:1 lærer/elev via undervisning eller teknologi? ç ç
1:1 adaptive læringsteknologier Kræver et net af input/interaktioner med brugeren, som markerer et omrids af brugerens kunnen, viden, forståelse, eksempelvis: Læringsmålsbaserede spørgsmål (SmartBook, Matematikfessor) Opgaver med mellemregninger (Area9 s Master Math) Fejltyperegistreringer (WriteReader) Semiscriptede eksperimenter (LabSmart, Labster?)
Adaptive læringsteknologier: SmartBook Styrken i et adaptivt system afhænger af primært af måling af læring og indholdskvalitet. SmartBook specifikt bygger på: Granulære læringsmål Deliberate practice (Ekspertiseteorier) Flipped classroom, small data og overblik Læsestrategier Andre niveauer af feedback
Granulære læringsmål Individuel tilpasning forudsætter granularitet
Granulære læringsmål Den gule tekst markeres manuelt af faglærere og forfattere og læringsmålsbaserede spørgsmål tilknyttes
Granulære læringsmål Mellemregninger kan være korrekte på et utal af måder, for at computeren kan kunne tolke mellemregninger nuanceret.
Deliberate practice/ekspertteorier At arbejde med præcis de ting, man endnu ikke er god til - og som er nødvendige for at opnå mestring :
Flipped classroom, overblik, small data Lærerne får overblik over svagheder og styrker i klassen som helhed og hos hvert enkelt elev, og kan fokusere på diskussion og dybde i timerne
Læsestrategier som feedback: Gode læsere ved, hvad de skal fokusere på, hvornår de skal bearbejde det læste og hvornår de er nødt til at genlæse for at forstå:
Andre niveauer af feedback Udover at eleven får løbende feedback på sin læsning og sin forståelse, og læreren får feedback på elever, progression og klassen som helhed, får producenten ligeledes feedback:
Adaptive læringsteknologier 1) Det er ikke magi men håndbygget intelligens, dvs. nogen beslutter, hvad vi skal måle og dårligt håndværk hér giver dårligt resultat: Garbage in, garbage out 2) At lære noget følger ikke, så vidt vi ved, helt bestemte mønstre, og teknologi kan ikke erstatte lærere og reel interaktion 3) Derfor er transparens alfa-omega i adaptive læringsteknologier: Vi skal opsamle og overskueliggøre den data, som giver mening og kan opsamles i en binær Dansk sammenhæng, Erhverv august men denne 2016opsamling skal understøtte lærernes arbejde, ikke blive "halen der logrer med hunden".
Videre læsning Arlin, M. Time variability in mastery learning. American Educational Research Journal, 21, 103-120, 1984. Butler, D. L. & Winne, P. H., Feedback and Self-Regulated Learning: A Theoretical Synthesis. Review of Educational Research, Vol. 65, No 3, 1995 Carroll,J.B. A model of school learning.teachers College Record,1963,64,723-733. Carroll, J. B. School learning over the long haul. In J. D. Krumboltz (Ed.), Learning and the educational process. Chicago: Rand McNally, 1965. Cronbach, L. J. Book review of Block, J. H. (Ed.), Mastery learning: Theory and practice. International Review of Education, 1972, 18, 250-252. Kulik, Kulik & Bangert-Drowns. Effectiveness of Mastery Learning Programs: A Meta-analysis. Review of Educational Research, Vol. 60, No 2, 1990 McCombs, B. L., The role of self-system in self-regulated learning. Contemporary Educational Psychology, Vol. 11, 1986. Okita, Sandra & Daniel L. Schwartz (2013) Learning by Teaching Human Pupils and Teachable Agents: The Importance of Recursive Feedback, Journal of the Learning Sciences, 22:3, 375-412, DOI Slavin, Robert E.,Mastery Learning Reconsidered. Review of Educational Research, vol. 57, No 2, 1987 Zimmerman, B. J. Self-regulated Learning and Academic Achievement: An overview. Educational Psychologist, Vol. 25 No. 1, 1990 Zimmerman, B. J. Investigating Self-Regulation and Motivation: Historical Background. Methodological Developments, and Future Prospects. American Educational Research Journal, Vol. 45, No. 1, 2008 No more Pencils, no more books. Slate 2015; http://www.slate.com/articles/technology/technology/2015/10/adaptive_learning_software_is_replacing_textbooks_and_upending_american.4.html Tashia Dam / td@writereader.com
Recursive feedback: By first-order RF [recursive feedback, my addition], we mean that students are observing their artifact or intervention without any direct social mediation; for example, they might observe whether their computer program, mousetrap, or electrical circuit works as intended. First-order RF should be useful for learning because a student con- templates himself in a world that he has created (Marx 1844/1972, p. 62). (Otika & Schwartz 2013)
Undervisningsdifferentiering - Adaptiv læring i DK Undervisningsdifferentiering skrives i 1993 ind i Folkeskoleloven: Undervisningsdifferentiering kan realiseres i større eller mindre omfang; afgørende er dels praktiske ç forhold som elevtal i klassen og udbud af undervisningsmidler, dels at læreren har tilstrækkelig viden om de enkelte elever til at kunne tage individuelle hensyn. For at opnå ç denne viden er en løbende intern evaluering af elevernes udvikling og af undervisningen nødvendig.
Adaptive læringsteknologier og Undervisningsdifferentiering Elevtal i klassen - for en lærer af kød og blod gør det en stor forskel, om klassen består af 3 eller 30 elever. For en computer er antallet irrelevant. Udbud af undervisningsmidler - digitalisering medfører, at undervisningsmidler kan ændres, korrigeres og distribueres hurtigere og billigere, når først den digitale infrastruktur er på plads og lavet fornuftigt. Tilstrækkelig viden om de enkelte elever - Hvis læringsteknologierne indsamler denne viden på en troværdig måde, kan de hjælpe lærere med at få overblik over både kassen som helhed og de enkelte elevers indsats og status. Løbende intern evaluering af elevudvikling - løbende evaluering er tidskrævende og risikerer at lægge beslag på mere af lærernes tid, end ønskeligt er. For de dele af elevens udvikling, som virkelig er målbare, ingen sag for en computer at monitorere.