Januar 2005 10 AngstAvisen Angstforeningens nyhedsbrev Kæledyr på recept Konference i Estland Tema: angst og misbrug Angstramtes livskvalitet Angst behandles slet ikke Personlige historier: misbrug ISSN 1601-8591 www.angstforeningen.dk
Indholdsfortegnelse Redaktion: Kamma Kaspersen (ansv. red.) Kirsten Grube Marie Särs Andersen Produktion: Toptryk Grafisk ApS Oplag: 1.800 Layout: Dupont Media Artikler i Angst-Avisen udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller Angstforeningens holdning. Redaktionen er bekendt med navn og adresse på skribenter. Bidrag på diskette eller mail til kk@angstforeningen.dk Angstforeningen Peter Bangsvej 1, G, 3. 2000 Frederiksberg C Tlf.: 70 27 13 20 Vi frakender os ansvar for tilsendt materiale, vi ikke har bestilt. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i materiale. INDHOLD Redaktion, indhold 2 Angst behandles slet ikke 3 Peter Ege: Angst og misbrug 4 Alkohol, stofmisbrug og socialfobi 5 Frederiksberg-Centeret 7 Når angst fører til misbrug 9 Forskningsnyt 11 Angst og behandling 14 GAMIAN-konference 16 Et angstanfald 18 Kæledyr på recepten 19 Livskvalitet blandt medlemmer 20 Stofmisbrug og afhængighed 23 At overvinde lavt selvværd 24 Alkohol på godt og ondt 25 Kontingent/foredrag 26 Bøger tilbydes 27 Angst-Avisen er Angstforeningens medlemsblad og udkommer 4 gange årligt. Løssalg pr. stk.: kr. 25.00 Kontingent 2005: 150 kr. Biblioteksabonnement: 250 kr. Institutionsabonnement (4 blade): 1.000 kr. Gaver og sponsorering op til 5.000 kr. årligt er fradragsberettiget efter ligningslovens 8A. Gavebeløb på mindst 25 kr. pr. medlem, medvirker til at bevare vores godkendelse til driftstøtte fra Tips- og Lottomidlerne. www.angstforeningen.dk
Angst behandles slet ikke Kognitiv terapi er effektivt, men hvordan sikrer vi, at læger og psykologer kender til metoden? Af Kamma Kaspersen Det er glædeligt, at Dagens Medicin tager behandlingen af angstlidelser og depression op i tillægget Fokus på Hjernen nr. 35/04. Der er flere indlæg med psykiatere, der udtaler sig om depressionens skadevirkninger. Der er imidlertid ingen interview, der tilsvarende har fokus på angstlidelser. I Danmark har der fra psykiatriens og behandlingssystemets side været særdeles ringe interesse for at diagnosticere og behandle angstlidelser specifikt og med effektive metoder. Angstforeningen opstod derfor i 2001 i et decideret behandlingsmæssigt vakuum. Eksempelvis har Dansk Psykiatrisk Selskab i år sløjfet det referenceprogram for behandling af angstlidelser, som var planlagt søsat af den forrige bestyrelse, og som eksisterer i Norge og Sverige. Selskabets rapport fra 2001 peger ellers på, at ca. 300.000 danskere lider af angsttilstande. I Udlandet er det for længst gået op for sundhedsvæsenet, at: - angstlidelser starter i teenageårene. - angstlidelser er kroniske og forsvinder ikke af sig selv. - ubehandlede angstlidelser medfører overordentlig stor hyppighed af mistet uddannelse, arbejde samt misbrug og sekundær depression. Hvorfor er der ikke samme opmærksomhed på angstlidelser som på depression? Ved at finde unge med angst forebygger man depression. Angstlidelser er relativt nemme at behandle men det er ikke smart at vente, til folk er gået ned med deres angstlidelse efter 20 års kamp. Ifølge en ny medlemsundersøgelse i Angstforeningen (se side 14) har 55 pct. af de adspurgte depression og 21 pct. et alkoholmisbrug. En tredjedel fik aldrig samtalebehandling, fordi det offentlige ikke tilbød det, og de havde ikke råd til den dyre private behandling. Derudover har medlemmer spildt tid og penge på terapi, der ikke har hjulpet. Det sker til trods for, at kognitiv adfærdsterapi har den bedst dokumenterede positive effekt på de fleste angstformer også på længere sigt. Men angstpatienter har bare sjældent adgang til denne behandling. Hvordan ændres de uheldige kendsgerninger, at angstbehandling tilbydes for sjældent og for sent i det offentlige behandlingssystem? Hvordan sikrer man sig, at psykologen/psykiateren/lægen kender til den effektive kognitive terapi? Skal sygesikringen give tilskud til psykologbehandling, ud over de områder, der dækkes i øjeblikket, er det sund fornuft, at psykologen efteruddanner sig i kognitiv adfærdsterapi. Formodentlig ville det være langt billigere for samfundet med angstklinikker i alle amter: Det er ikke rimeligt at forvente, at alle praktiserende læger kan tilbyde specifik angstbehandling når end ikke psykiatere er i stand til det. Ifølge vore oplysninger er der kun to-tre psykiatere på Sjælland, to psykiatere på Fyn og få psykiatere i Jylland, som har ydernummer i sygesikringen, og som er kognitive adfærdsterapeuter. Det er vores indtryk, at hospitalspsykiatere oftest ikke er uddannet i den form for behandling. Men den praktiserende læge, som har opdateret sin viden om angstlidelsernes symptomer, ser ofte angstpatienten først og kan derfor oplyse patienten via brochurer og en samtale, så patienten forberedes til den efterfølgende behandling på en angstklinik i amtet. Denne situation er naturligvis ønsketænkning, men hvor ville det være glædeligt for alle de angstramte, som er på turné rundt i social- og sundhedssystemet, hvis der var adgang til målrettet behandling, så man kunne komme videre i livet eller i gang med det. Dagens Medicin, nr. 37, 10. december 2004 Nyt fra www.angstforeningen.dk Vores hjemmeside har i løbet af den seneste tid, haft omkring 100 besøgende dagligt. I de 3 uger i oktober/ november, hvor OBS om socialfobi blev vist på DR-TV, fordobledes antallet til ca. 200 besøgende. Fem minutter efter at OBS en var blevet vist på DR, kunne man se op til 80 besøgende på samme tid. På hjemmesidens forum er der tilmeldt 500 brugere, der tilsammen har skrevet 1243 indlæg. AngstAvisen 10_2005 5
Angst og misbrug Af Peter Ege, socialoverlæge Psykiske lidelser og misbrug af alkohol og stoffer hænger tæt sammen. Det er noget, de fleste sikkert er klar over, men de er næppe bevidst om, hvor tæt sammenhængen er. Og hvad der er mere problematisk; behandlingssystemerne for de respektive lidelser har det fortsat svært med at erkende og handle på denne sammenhæng. En meget grov, men slet ikke helt forkert tommelfingerregel siger, at 50% af alle med psykiske lidelser har et misbrug, og 50% af alle med et misbrug har en psykisk lidelse. Men hyppigheden af et sammenfald afhænger selvfølgelig meget af karakteren og intensiteten af misbruget og af hvilken psykisk lidelse, det drejer sig om. Der er lavet flere store befolkningsundersøgelser, og resultaterne er noget varierende, men resultater fra fx England viser, at ca. 20% af personer med alkoholproblemer og ca. 30% med stofproblemer har en angstlidelse, og sammenhængen den anden vej er tilsvarende stor. Angst og misbrug hvad kommer først? Mens det ikke er til diskussion, at der er en sammenhæng mellem angst og forskellige former for misbrug/afhængighed, er det meget omdiskuteret, hvad der er årsagen til denne sammenhæng. Sammenhængen kan skyldes, at der er fælles årsager til angst og misbrug, angst kan føre til et misbrug i forsøget på selvmedicinering, og endelig kan misbruget, og den kaotiske livssituation som ofte ledsager et misbrug, føre til angst. Alle tre forklaringsmodeller er mulige og plausible, og for så vidt kan de være rigtige alle tre. I den almindelige hverdagstænkning vil der være en tilbøjelighed til at mene, at når to fænomener optræder samtidigt, så er det ene årsag til det andet, og almindeligvis er der også en tilbøjelighed til at tænke, at det mere pæne og socialt acceptable fører til det mindre pæne og mindre socialt acceptable. Og selv om fx en fobi ikke er noget, man skilter med, er det langt mere socialt acceptabelt at være fobiker end at være misbruger, som er noget af det mest stigmatiserede i vores samfund. Jeg oplever i hvert fald, at mange misbrugere og mange misbrugsbehandlere opfatter misbruget som en selvmedicineringstilstand udløst af en angstlidelse. Det kan være rigtigt, men er det formentlig oftest ikke. Litteraturen (den jeg kender til) på området giver støtte til samtlige tre forklaringsmodeller, men er efter min vurdering stærkest i sin støtte til den forklaringsmodel der siger, at misbruget forudgår angstlidelsen. Det er især den amerikanske psykiater George E. Vaillant, der i store forløbsundersøgelser har fundet, at alkoholisme oftest optræder før angst (og depression) kombineret med den kliniske erfaring, at behandling af angst (og depression) ikke påvirker forløbet af alkoholisme, der støtter denne antagelse. 6 AngstAvisen 10_2005 Men der er også undersøgelser, der påviser betydningen af fælles genetiske og sociale faktorer som forklaring på den fælles optræden af angst og misbrug, og i en større undersøgelse af personer med cannabisafhængighed, hvor generaliseret angst og forskellige fobier optrådte med en hyppighed på mellem 12 og 30 %, angav de undersøgte, at angsten optrådte før afhængigheden af cannabis i 73 % af tilfældene. Den praktiske betydning Det med årsagssammenhænge er kompliceret, men det har ikke den store praktiske betydning, om det er den psykiske lidelse, der kom før misbruget eller omvendt, og hos den enkelte patient fortaber det sig ofte i historiens mørke. Det afgørende er, at man erkender, at psykiske lidelser (herunder angsttilstande) og misbrug meget ofte går hånd i hånd og indretter sin praksis på det. Det indebærer, at personer med angst altid udspørges om deres forbrug af rusmidler, og at misbrugere altid udspørges om psykiske symptomer. Det lyder som en selvfølge, men alt for meget tyder på, at behandlere fra begge lejre kun er alt for gode til at undgå at se det, som de ikke synes tilhører deres felt. Endvidere er det vigtigt, når misbrug og psykisk lidelse forekommer samtidigt, at man også behandler det samtidigt og ideelt i samme regi. Det er for nemt at sige, at behandlingen af misbrug og psykisk lidelse skal koordineres, men ofte indebærer det uoverstigelige praktiske vanskeligheder, og det er meget at forlange af en person, der har flere problemer at slås med, at vedkommende skal forholde sig til to adskilte behandlingssystemer. Og misbruget forsvinder ikke, fordi angsten behandles, og angst og andre psykiske symptomer forsvinder heller ikke, fordi misbruget behandles, selv om der dog ofte indtræder en bedring. Så personer (eller behandlingssystemer), der er gode til at behandle angst, bør også kunne takle et misbrug og omvendt. Sådan er det ofte ikke i dag, men da behandlingen af angst og misbrug begge har karakter af en eller anden form for kognitiv behandling, burde det være muligt. Og i første omgang er det vigtigt med en erkendelse af den hyppige optræden af misbrug og psykisk lidelse og vigtigheden af at behandle det hele menneske og at gøre det samtidigt. Rusmidler: Angst, panikreaktioner og depression kan opstå efter en periode, hvor man har indtaget amfetamin, hash, ecstasy, heroin og alkohol. LSD kan give både stærk angst og depression. Kokain giver angst, irritabilitet og hyperaktivitet, og abstinenser kan give dyb langvarig depression. Abstinens fra heroin og andre opiater (fx opium) kan give voldsom angst. Angst og fortvivlelse kan opstå efter afvænning af beroligende midler som Rohypnol, Valium og andre benzodiazepiner. Rus og psykisk helse, 2003. Rådet for Psykisk Helse, Oslo
Alkohol og stofmisbrug udledt af socialfobi Af Katja Johansen Da jeg var barn, havde jeg ikke angst, men jeg er helt sikker på, at jeg har været disponeret for det fra starten. Jeg var et meget følsomt barn, bekymrede mig meget. Jeg kan huske, at jeg ofte sagde til min mor, at hun måtte love mig aldrig at dø. Store hændelser som fx fødselsdage var ofte alt for overvældende for mig, og jeg blev tit syg på selve dagen af bare spændthed. Vi flyttede meget, og skiftende klasser kan også have været årsagen. Først i 8. klasse mærkede jeg angsten for første gang, da jeg kom på efterskole. Jeg skulle pludselig klare mig selv blandt jævnaldrende. Ingen kære mor til at støtte op om mig. Det gik ikke godt, jeg kom op at slås med lærerne sikkert i frustration over, at jeg ikke turde være mig selv og måtte dermed ty til vold for at få opmærksomhed. Men værre var det, at jeg begyndte at drikke, hvilket blev starten på min karriere med alkohol - og stofmisbrug, der varede i 15 år. Jeg fandt jo hurtigt ud af, at jeg ved at drikke turde være mig selv. Alle hæmningerne, og tanker om at være forkert, gik væk. Rusen blev en umiddelbar befrielse, som udviklede sig til at blive en total magtovertagelse af min person. Jeg turde til sidst ikke gå nogen steder uden at have drukket mig mod til hjemmefra. For at kunne accepteres med mit drikkeri, fandt jeg selvfølgelig sammen med andre ligesindede, som heller ikke turde vise, hvem de var. Sammen med dem var det legalt altid at være fuld. Men det kunne selvfølgelig ikke holde i længden. Jeg røg ud i en masse kriminalitet og fik et sidemisbrug af speed, kokain og heroin. Da jeg var 20 år, døde min kæreste af medicinforgiftning, og jeg takker Gud den dag i dag for, at han skilte os ad. For den usikre person, som jeg var på det tidspunkt, fandt sig i daglige tæsk af en skizofren kæreste, der altid følte sig forfulgt, og et misbrug som var eskaleret og allerede havde gjort mig heroinafhængig. Det ville de færreste 20-årige have fundet sig i. Men fordi jeg var så angst for andre mennesker og ikke kunne finde ud af at skabe kontakt eller få venner, var det her trods alt bedre end at være helt alene. Fem års pause Jeg holdt en pause (mere eller mindre) fra heroinen i fem år, hvor jeg i stedet fandt sammen med de værste drukbumser i byen. Dette fortsatte til jeg blev 25 år, hvor jeg mødte en fyr i en junkiebule, som jeg forelskede mig i. Eller var det junken? Jeg var træt af at drikke og i stedet for at holde helt op, erstattede jeg bare spiritusen med dope. Det fortsatte i yderligere fem år, til jeg var 30 år med store konsekvenser til følge. Det var først, da denne kæreste besluttede at blive clean, at det blev motivation for mig også. Jeg var så angst, at jeg fik tics, hver gang jeg fik øjenkontakt med nogen. Jeg var ikke i stand til at være på tomandshånd med nogen eller være sammen med flere, jeg var kun angstfri alene. Men i eget selskab begyndte jeg at udvikle depressioner, så det var heller ikke godt. Ikke en gang min familie kunne jeg være sammen med længere, jeg var nervøs i flere dage forud for at skulle møde dem. Når jeg var sammen med dem, følte jeg mig totalt fremmed, udenfor og anderledes og sad bare ovre i hjørnet for mig selv, mens de andre sad rundt om bordet og snakkede. Nogle gange blev det for meget, og jeg var nødt til at gå. En gang rejste jeg mig op og gik midt i, at vi sad og spiste julemad hele familien. Det blev simpelthen for meget, og jeg husker bare, at jeg råbte: Nu går jeg, og min mor spurgte, hvor jeg ville gå hen (var i behandling) og jeg svarede: ud og tage junk. Og det gjorde jeg. Sikken en julestemning jeg efterlod. Dette har min familie tilgivet mig for længe siden, og alt ser heldigvis anderledes ud i dag. AngstAvisen 10_2005 7
..FORTS. Jeg måtte som 30-årig langsomt lære at være sammen med mennesker igen. Ofte så kendte jeg ikke mine grænser, jeg kastede mig ud i for store ting, som kun gav mig nederlag. Da jeg kom ud på Østre Gasværk, en revalideringsinstitution, formåede jeg for første gang at holde mig clean. Alle de behandlinger, jeg havde været i (for mit misbrug), var alt for angstprovokerende, da man boede så tæt sammen og var tvunget til at være sammen 24 timer i døgnet. Det var for meget, og det hjalp derfor, at Østre Gasværk var et sted, hvor man skulle arbejde eller gå i skole om dagen og derved have mere frihed fra de andre. På Østre Gasværk kendte de en del til kognitiv adfærdsterapi, og det var her jeg for første gang stiftede bekendtskab med det. Jeg kunne bare genkende alt det beskrevne vedrørende socialfobi, og jeg var lettet over endelig at få en forklaring på mit misbrug, mit kontaktbesvær og isolation. I dag er jeg kommet videre I dag er jeg 35 år og kommet et langt stykke videre. Jeg er ikke angstfri men kan håndtere rigtig mange situationer efterhånden, og det bliver bedre og bedre. Hvad skyldes dette? Jo dels har jeg været i kognitiv behandling, hvor jeg lærte ikke at bekymre mig så meget og få en sundere indstilling til mig selv og omverdenen. At tage realistiske skridt. Men også at turde tage chancer. Forsøge at stoppe og ændre tanker. Samt næsten det vigtigste: At acceptere min angst og tale med folk om det, så det ikke længere er nogen hemmelighed. Legale rus/nydelsesmidler truer helbredet WHO melder ud, at alkohol og tobak truer helbredet mere end narkotika. Ca. 200 mio. mennesker bruger illegal narko svarende til 3,4% af verdens befolkning og 0,8% af disse får alvorlige helbredsproblemer Til sammenligning får 8,1% dårligt helbred pga. alkohol og cigaretter. Rapporten konkluderer at verdens sundhedsproblem overvejende er knyttet til legale midler. Desuden kan det være vanskeligt at helbrede afhængighed pga. langvarige forandringer i hjernens funktion. Man ønsker bedre behandlingsmuligheder for misbrugere med en bagvedliggende genetisk eller psykisk disposition til misbrug. Afhængighed er en tabubelagt lidelse, der medvirker til at gøre behandling vanskelig. 2004 Reuters Limited: URL: http:// msnbc.msn.com/ id/4556847/ Og så har jeg fået lykkepiller i halvandet år, hvilket bl.a. har givet mig mod til at få en kæreste, som jeg stadig har. Samt modet til at færdiggøre min handlingsplan, der kvalificerer mig til en videregående uddannelse. Angsten har i dag indskrænket sig til mere specifikke områder. Det man kalder specifik socialangst. Og er i en mere afdæmpet form, og når jeg kigger 4 år tilbage i min positivdagbog, så er der virkelig sket meget. Men det tager tid, og det er vigtigt med tålmodighed. For negative tankemønstre er vaner, som tager tid at ændre. Jeg har god grund til at tro på en lysere fremtid, og det har alle jer, der tør kigge på sig selv også. Jeg håber ikke, andre skal gå så grueligt meget igennem, før de når til erkendelse, derfor fortæller jeg min historie, derfor er din historie også vigtig og alle dem, der har et budskab om, hvilke konsekvenser en ubehandlet angst kan få. Efterskrift november 2004: Det går hele tiden bedre. Jeg er holdt op med tage lykkepiller og er kommet ind på den sociale højskole i september. Det jeg har drømt om og kæmpet for i mange år. Jeg har stadig den samme kæreste og synes, det går den rigtige vej. Er stoffri på 6. år og har frivilligt arbejde med tidligere stofmisbrugere, hvor vi laver alle mulige aktiviteter: Workshops med personlig udvikling o.l. Jeg er desuden holdt op med at ryge 1. jan. 2004. Til februar 2005 når jeg kommer hjem fra Sydafrika med svigerfamilien, fortsætter vi med kunstig befrugtning. Så jeg håber det lykkes denne gang, jeg er jo snart 36 år. Alkoholafvænning over nettet Den tidligere narkobehandler Susanne Bech, der frem til 1996 drev Egeborg på Lolland (Danmarks største behandlingshjem for narkomaner) lancerer nu et tilbud om alkoholafvænning over Internettet. Fordelen ved det nye behandlingstilbud, som foregår efter Minesota-modellen, er, at det er anonymt. Kunden modtager dagligt foredrag om emner, der skal være med til at give indsigt og redskaber til at opbygge en dagligdag uden afhængighed, og skal desuden løse skriftlige opgaver, som terapeuten giver feedback på via e-mail. Tilbudet mødes imidlertid med en vis skepsis både i Sundhedsstyrelsen og i det etablerede behandlingssystem, hvor man har erfaring for, at det er en meget krævende proces at hjælpe folk ud af deres afhængighed. Minesota-modellen går ud på, at man først erkender sit problem og derefter bekæmper det. Behandlingen via Internettet foregår imidlertid i det skjulte. Kilde: Jyllands-Posten, 23. september 2004 8 AngstAvisen 10_2005
Frederiksberg Centeret Af Marie Särs Andersen Frederiksberg Centeret er et privat ambulant dagbehandlingscenter for alkoholikere, hash- og pillemisbrugere samt ludomaner. Behandlingsstedet blev grundlagt midt i 80 erne og har siden 1990 haft til huse i en af de gamle bygninger på Frederiksberg Hospitals område. En blæsende, men solrig novemberdag drog jeg af sted for at tale med den ene af Frederiksberg Centerets to grundlæggere Gudrun Islandi Bramsen. Hun var imidlertid blevet forhindret af en akut opstået situation, og jeg kom i stedet til at tale med Maria Cortzen. Som de øvrige behandlere på stedet er Maria Cortzen selv ædru alkoholiker. Efter ca. 18 år med accelererende angst, alkohol og nederlag kom hun i behandling, tog derefter en uddannelse som social- og sundhedshjælper og blev efteruddannet til alkolog. Maria har nu arbejdet som behandler i et halvt år. Hun er med god grund stolt over det, hun har opnået, og finder i dag mening med tilværelsen. Patienter fra hele landet Frederiksberg Centeret har løbende ca. 30 patienter i behandling fordelt i henholdsvis en dansk og en grønlandsk gruppe. Behandlingsforløbene strækker sig over seks, ni eller tolv uger, afhængigt af misbrugets art og omfang. Patienterne kommer fra hele Sjælland og af og til også fra det øvrige Danmark. Nogle henvender sig selv, andre bliver henvist af deres læge og atter andre kommer på initiativ af familiemedlemmer eller arbejdsgivere. Maria fortæller, at der er en tendens til, at arbejdsgiverne bliver mere og mere opmærksomme på problemet, og at der derfor er flere henvendelser på foranledning af arbejdsgivere end tidligere. Folk, der henvender sig, får en gratis, uforpligtende og anonym samtale med en behandler, som vurderer hvilken støtte, der er brug for. Vælger man herefter at komme i behandling, kan man som regel starte allerede dagen efter. Nogle betaler selv for behandlingen, andre får forløbet dækket af kommunen eller via satspuljemidler, som Centeret er behjælpelig med at søge, hvis det ved forsamtalen vurderes, at patienten ikke selv kan betale. Minnesota-modellen Behandlingen på Frederiksberg Centeret foregår efter Minnesota-modellen (opkaldt efter staten Minnesota, hvor behandlingen opstod i midten af 50 erne). Metoden bygger på, at alkoholisme er en primær sygdom, som medfører både fysiske, psykiske og sociale nederlag. En del af behandlingsfilosofien stammer fra Anonyme Alkoholikere og går i korthed ud på, at man erkender sine fejl og lægger sin vilje og sit liv over til en højere magt - Gud. En alkoholiker får aldrig lært at drikke socialt igen og må nødvendigvis ændre sin gamle livsstil. For at klare dette, må alkoholikeren love sig selv at være ædru en dag ad gangen. Desuden må han lære at være 100% Indgangen til Frederiksberg Hospital på hvis område Frederiksberg Centeret har til huse. ansvarlig for sit eget liv og holde op med at søge syndebukke andre steder. Et godt forhold til Anonyme Alkoholikere er en forudsætning for at alkoholikeren kan bibeholde sin ædruelighed. AngstAvisen 10_2005 9
..FORTS. Angst og misbrug Endelig kommer vi til det spørgsmål, som jeg virkelig har brændt efter at stille - nemlig om man på Frederiksberg Centeret støder på mennesker, som har en underliggende angstlidelse. Maria svarer som det naturligste i verden, at hun tror, de alle har angst på en eller anden led - angst og lavt selvværd. Min nysgerrighed tvinger mig til at spørge lidt mere til Marias egen historie. Hun fortæller mig, at drikkeriet for hendes vedkommende begyndte, da hun var 16 år. I starten var det kun fest og farver, men hun opdagede hurtigt, at alkoholen gav hende en selvtillid, hun ikke tidligere havde følt. Den fjernede de symptomer, som jeg ud fra hendes beskrivelse definerer som symptomer på socialfobi, selv om hun aldrig har fået stillet diagnosen. Med årene tog drikkeriet til og hen ad vejen fulgte også den angst, som selve alkoholen medfører og angsten for ikke at kunne klare tilværelsen i det hele taget. Det enkelte menneske Jeg er selvfølgelig også nysgerrig efter at vide, om man på Frederiksberg Centeret fokuserer på selve misbruget, eller om man også forholder sig til de underliggende problemer. Maria fortæller, at man altid tager udgangspunkt i det enkelte menneske, idet man er opmærksom på, at forskellige mennesker har forskellige behov for støtte. Man gør meget for at finde ud af årsagen til misbruget og finde ud af, hvorfor et menneske fx har angst. Mange der kommer i behandling på Frederiksberg Centeret, har tidligere søgt hjælp hos psykologer eller psykiatere. De har fået antabus eller været til afrusning. Men da man netop kun har behandlet symptomerne (misbruget) og ikke fået fat i problemets kerne, har folk fået tilbagefald. Ja og nej til tvang mod gravide misbrugere Vi svigter både mor og barn ved ikke at tvangsbehandle/tilbageholde den gravide misbruger. Moderen skal leve med skyldfølelsen resten af livet over at hun er kommet til at skade sit barn. May Olofsson, leder af familieambulatoriet (bl.a. gravide med misbrugsproblemer), Hvidovre Hospital. Hvis tvangsbehandling blev indført, er gravide de eneste i samfundet der ikke bestemmer over deres egen krop, det er en farlig udvikling. Hans Axel Buhl, formand for Lægeforeningens Etiske Udvalg. Tidsskrift for jordemødre, okt. 2004 Og Maria ved som sagt, hvad hun taler om. For først efter et forløb på et andet behandlingssted, fandt hun ud af, hvad der lå bag misbruget. Hun lærte at sætte ord på sine følelser, se angsten i øjnene og fik opbygget sit selvværd. Hun har fået styr på sit liv og er nu blevet i stand til at hjælpe andre. Behandlingen Selve behandlingen finder sted hver dag fra kl. 8-12.30 og består af henholdsvis intensiv gruppeterapi, individuel behandling, skriftlige opgaver, foredrag, film og introduktion til selvhjælpsgrupper. Antabus tilbydes kun, såfremt patienten selv er interesseret. Der lægges i det hele taget vægt på at undgå kemiske påvirkninger af kroppen, og af samme grund hjælper man de patienter, der eventuelt tager SSRI/SNRI ( lykkepiller ) med at trappe ud af medicinen, sådan at de fleste er ophørt med at tage medicin, når behandlingen på Frederiksberg Centeret afsluttes. I forbindelse med angsten bliver der bl.a. gjort brug af kognitiv adfærdsterapi - noget som alle behandlerne undervises i på Frederiksberg Centerets egen skole. I nogle tilfælde kan der dog blive tale om at henvise patienterne til eksterne kognitivt uddannede psykologer - enten for patientens eller det offentliges regning afhængigt af omstændighederne. 70% bliver ædru En undersøgelse, foretaget af overlæge Niels Bjørnum, Frederiksberg Hospital, kort efter etableringen af Frederiksberg Centeret, viste, at 70% af dem, der gennemførte behandlingen, blev ædru. Stigende forbrug af hash og alkohol blandt unge Danske unge mellem 16 og 20 år har et alarmerende højt forbrug af hash og alkohol. 44 % af drengene og 31 procent af pigerne har prøvet illegale stoffer først og fremmest hash. 17 % af drengene og 10 % af pigerne har ifølge undersøgelsen prøvet andre illegale stoffer. Danske unge ligger tæt op ad europæisk gennemsnit. Når det kommer til alkoholindtagelsen, er danske unge helt i front. De 15-årige danske unge drikker oftest i hele Europa. 32 procent af pigerne og 48 procent af drengene drikker øl hver uge det europæiske gennemsnit er henholdsvis 11 og 26 procent. Kilde: Jyllands-Posten 15.6.04 10 AngstAvisen 10_2005
Når angst fører til misbrug - og misbrug til angst Af Bo Nellemann På den næste planet boede en dranker. Det blev et meget kort besøg, men det hensatte den lille prins i det dybeste mismod. Hvad bestiller du der? spurgte han drankeren, som han fandt siddende tavs foran en hær af tomme flasker og en hær af fulde flasker. Jeg drikker, svarede drankeren og så dyster ud. Hvorfor drikker du? spurgte den lille prins. For at glemme, svarede drankeren. For at glemme hvad, forhørte den lille prins sig. Han var allerede ved at få ondt af drankeren. For at glemme at jeg skammer mig, tilstod drankeren og bøjede hovedet. Skammer dig over hvad? spurgte den lille prins, som gerne ville hjælpe ham. Over at jeg drikker, sagde drankeren afsluttende og indhyllede sig i fuldkommen tavshed. Og den lille prins flygtede forvirret. Fra Den lille Prins af Antoine de Saint-Exupery Jeg blev født i et pænt borgerligt middelklassehjem i Holte sommeren 1957. De første syv år af min barndom husker jeg som tryg og lykkelig. Senere kom jeg til at opleve en fraværende og alkoholisk far og en kritisk og dominerende mor. Det blev en opvækst i en dysfunktionel familie. Senere kostskoler, efterskoler, familieplejer og ungdomspensioner. Da jeg havde fået nok af sprut, stoffer, vold, kriminalitet og pædagoger, skaffede jeg et pas og en søfartsbog og tog ud at sejle som dæksdreng i 1975. 17 år gammel. Mit første angstanfald fik jeg i 1977. Jeg var til en julefrokost, som jeg senere opdagede, at jeg egentlig ikke havde lyst til at deltage i. Det var virkelig med panik, hamrende hjerte, svimmelhed, svært ved at trække vejret, rystetur og en stor uvirkelighedsfornemmelse. Et år senere kom angstanfaldet tilbage ved en familiesammenkomst Mortensaften. Og sådan begyndte angsten at snige sig ind flere og flere steder i mit liv - supermarkeder - busser - når jeg gik på gaden. Til sidst måtte jeg stoppe på min HF- uddannelse og blev indlagt tre måneder på ungdomspsykiatrisk afdeling. Der vidste de ikke rigtig, hvad de skulle stille op med angsten, så de behandlede mig med et for datiden meget nymoderne fænomen: gestaltterapi. Jeg skulle lære at sige fra og sætte grænser. Skræmt fra vid og sans over den barske gruppeterapi, som ikke rykkede, medmindre man brød sammen, blev jeg udskrevet tre måneder senere. Og lige meget hvor hårdt jeg prøvede, måtte jeg senere opgive min uddannelse på AUC. Jeg prøvede mange forskellige slags Benzodiazepiner uden anden effekt, end at jeg blev sløv og gik rundt i en osteklokke. Det eneste, der hjalp, var at dulme angsten med alkohol. Så langsomt begyndte jeg at drikke, for jeg opdagede, at samtidig med at alkoholen tog angsten, blev jeg mere social. Det hjalp mig i supermarkeder og busser både til hverdag, og når jeg som langtidsledig skulle møde på et job, jeg ikke brød mig om, men var bange for at miste af frygt for at ryge ud af dagpengesystemet og fagforeningen. Og således begyndte jeg at bruge alkohol som medicinering og begyndte at udvikle et ubevidst misbrug - der først senere blev voldsommere og mere bevidst. For når jeg vågnede om morgenen, så havde jeg ikke blot tømmermænd, jeg havde også fået en stærkere angst - for alkohol forstærker angsten. Sådan opstod min afhængighed og magtesløshed. At være afhængig betyder, at man føler sig magtesløs. Det er ubehageligt at indrømme, man er magtesløs. Uden magt har man ingen mulighed: Man har ingen indflydelse og ingen formåen. Man formår ikke at udrette noget. Så det var en ond cirkel at komme ind i. Bevidst om min situation og mit misbrug holdt jeg op med at drikke og begyndte at gå til AA møder. Efter et år var angsten ikke gået væk, selv om jeg havde siddet i op til flere ugentlige møder og sagt Hej jeg hedder Bo, jeg er alkoholiker. Derefter fortsatte flere år med forsat misbrug, indtil jeg en novemberdag sidste år nåede bunden og havde fået nok af angst, piller, misbrug og en ekskæreste, der syntes, jeg var en svag person, fordi jeg AngstAvisen 10_2005 11
..FORTS. led af angst og fx ikke turde køre med hende i bus, gå i bio og gå til familiefester. Jeg stoppede totalt med at drikke og tage Benzoer. Derefter kontaktede jeg Angstforeningen, gik i banken og lånte en masse penge til tandlæge- og kognitiv behandling for at få et nyt og bedre liv. Jeg blev nødt til at låne, fordi min sagsbehandler i kommunen havde givet afslag på økonomisk hjælp. Nu sidder jeg så her snart syv måneder efter i et sommerhus og skriver. Jeg kan stadig opleve at få angst, men jeg flygter ikke. Jeg flygter hverken fra angsten eller den lille sårede og vrede dreng, som jeg opdagede, jeg bar rundt på, da jeg blev ædru og holdt op med at drikke. Og jeg føler mig heller ikke længere magtesløs. Et nyt og bedre liv I dag kører jeg med tog, bus og har prøvet metroen, handler ind i supermarkeder og storcentre, har været på restaurant og vil snart en tur i biografen og har fået et nyt og bedre liv med større livskvalitet på næsten alle områder. Angsten kommer og går, men når den er der, 34 svenskere døde af lykkepiller er jeg blevet bedre til at håndtere den, jeg er blevet min egen angstterapeut. Måske vil den altid være min tro følgesvend, men inderst inde har jeg stadig et stort ønske og håb om, at den en dag helt vil forsvinde. Imens taler jeg lidt med den og spørger, hvad den vil mig, nogle gange snyder jeg den og gider slet ikke lege med den, og hver dag beder jeg til mine højere Magter om, at jeg aldrig mere må drukne den i alkohol igen. Jeg har ikke længere brug for at flygte fra angsten og dulme den sorg og smerte, som den lille sårede og vrede dreng bærer rundt på. Jeg begynder at blive bedre til at være i disse følelser og i angst, der gør ondt og bliver også bedre til at passe godt på mig selv. Jeg begynder at få det, der hedder et godt liv, og hver dag lærer jeg mig selv bedre at kende. Jeg prøver næsten ikke længere at leve op til og indfri andres menneskers forventninger til mig - jeg er god nok som jeg. Hvis Vorherre ikke kunne bruge mig, havde han jo nok ikke sat mig her på jorden, og hvis andre mennesker ikke kan acceptere mig, som jeg er - kan de rende mig i røven. Gud - giv mig sindsro til at acceptere De ting jeg ikke kan ændre Mod til at ændre de ting jeg kan Og visdom til at se forskellen Mere end en halv million svenskere tager SSRI ( lykkepiller ) og undersøgelser viser, at tre ud af fire får det bedre af medicinen. Men medicinen kan i værste fald have alvorlige bivirkninger. Siden begyndelsen af 1990 erne er der rapporteret 34 dødsfald i Sverige pga. hjerneblødninger, maveblødninger, forgiftninger i forbindelse med alkohol og selvmord. Dog har mere end halvdelen af patienterne taget mere end ét lægemiddel, så det kan ikke udelukkes, at flere lægemidler har forårsaget tilstanden. Men man ved, at SSRIpræparaterne påvirker blodet. Der er indberettet 3056 tilfælde af alvorlige bivirkninger som bl.a. angst, uro, mareridt, aggressivitet, seksuelle forstyrrelser og kramper. Alligevel er der brug for pillen, men den bør udskrives med varsomhed og altid kombineres med samtalebehandling, som er bedre end nogen pille, siger professor Björn Beerman fra Läkemedelsverket. Selv om han opfordrer til skærpet opsy, giver det ikke anledning til bekymring hos danske Lundbeck, hvis kerneforretning er bygget op om Cipramil og afløseren Cipralex. Informationschef Anders Scroll pointerer, at i forhold til de 34 døde, så er adskillige millioner mennesker blevet behandlet i perioden. Kilde: http://www.expressen.se/index.jsp?a=216900 http://www.berlingske.dk/business/artikel:aid=515202/ Den lille prins fik lyst til at komme tilbage til drankerens planet for at se, hvordan drankeren havde det. Drankeren sad i solskinnet og sang en glad sang. Alle flaskerne var væk. Hvad er der dog sket? spurgte den lille prins Jeg drikker ikke mere, sagde drankeren. Hvorfor drikker du ikke mere? spurgte den lille prins. Jeg er ikke bange mere, sagde drankeren, og så behøver jeg ikke drikke mere, og så behøver jeg ikke skamme mig mere, og det gør mig så glad, sagde drankeren. Det var dejligt, sagde den lille prins. Det er bedst, når mennesker har det godt med sig selv. Har du lyst til at gå med mig ud i verden og se noget mere? Det vil jeg meget gerne, sagde drankeren. Smil din klovn af Gyda Hansen Bo kan evt. kontaktes på: bonellemann@webspeed.dk 12 AngstAvisen 10_2005
FORSKNINGS-NYT Medicin og terapi er lige gode mod socialangst Den mest udbredte angstlidelse socialangst kan behandles både med lykkepiller og med kognitiv terapi. Undersøgelser har vist at kombinationen af medicin og kognitiv terapi er mest effektiv. Amerikanske forskere sammenlignede effekten af fluoxetin, kognitiv terapi eller placebo (snydepiller/kalktablet). 54% der fik medicin og kognitiv terapi oplevede markant bedring efter 14 uger. Det samme gjorde gruppen der kun fik terapi og 51% i gruppen, der kun fik medicin. 32% i gruppen der fik placebo oplevede også bedring. Arch Gen Psychiatry 2004;61:1005-1013 Angstsymptomer er hyppigere blandt erhvervsaktive Epidemiologiske studier har vist at 30-40% af den erhvervsaktive befolkning oplever stress, angst og depression. En mere specifik undersøgelse af dette høje tal er gennemført i februar-marts 2002 i Nordjyllands og Viborgs amter. 6 store private og offentlige virksomheder og 925 voksne ansatte deltog. Udvalgte personer med symptomer blev interviewet særskilt og to psykiatere gav uafhængigt af hinanden diagnoserne. Resultatet blev, at der blandt ufaglærte var 22% med angstlidelser, hvor kun 9% af funktionærerne havde angst. Hertil kommer fobier (der ikke er nærmere defineret) hvor der blandt både ufaglærte og funktionærer var 8% med fobier. Der var også sammenfald med angst/fobier/depression og et øget alkoholmisbrug. Konklusionen på undersøgelsen var, at tilstedeværelsen af angstsymptomer og -diagnoser blandt erhvervsaktive i Danmark er bemærkelsesværdig høj. Anelia Larsen, Ib Rasmussen, Rikke Jørgensen, Henrik Bøggild, Jens T Mortensen, John Hansen, Povl Munk-Jørgensen.Aalborg psykiatriske Sygehus, Århus Universitets Hospital, forskningsenheden. Abstract præsenteret ved Dansk Psykiatrisk Selskabs årsmøde 2004 Nordisk undersøgelse af praktiserende lægers erkendelse af generaliseret angst. Generaliseret angst (Generalised Anxiety Disorder) er hyppig i den vestlige verden. I USA har man fundet at ca. 3,5%, har generaliseret angstlidelse. I Tyskland 5,3% og en WHO-undersøgelse af 15 lande viser: 7,9%. Generaliseret angst kan bedst beskrives som bekymringsangst. Man er konstant beskæftiget med at sørge for at alt er i orden, bekymrer sig om alt og alle og mange har svært ved at finde ro, når der endelig er tid til at skulle slappe af. Mange har søvnbesvær fordi man ikke kan lægge tankerne fra sig. Undersøgelsen er foretaget i Danmark, Norge, Sverige og Finland over 3 dage med spørgeskemaer til både patienter og praktiserende læger. 656 læger og 8468 patienter fra 4 lande deltog. I alt 471 personer havde GADdiagnosen, deraf flest kvinder og flere fra Danmark end fra Norge, Sverige og Finland. Konklusionen er, at der er en lav genkendelsesrate af GAD både hos læger og patienter: angstlidelsen er ukendt både for lægen og for folk selv. Ib Rasmussen, Povl Munk-Jørgensen og den nordiske GAD-grupe. Aalborg Psykiatriske Sygehus, Århus universitetshospital, forskningsenheden. Genkendelse af Generaliseret angstlidelse i almen praksis en nordisk multicenterundersøgelse. Abstract præsenteret ved Dansk Psykiatrisk Selskabs årsmøde 2004 AngstAvisen 10_2005 13
Hvis man ikke kan gøre noget ved ensomheden, kan man ikke regne med at få et liv uden misbrug. Ulf Jansen Tyreli, bofælles-skab for tidligere misbrugere, Oslo Selvmedicinering med chokolade Chokolade og madvarer med meget fedt og sukker fører til øget udskillelse af signalstoffet serotonin i hjernen, samt endorfiner: kroppens egne morfinlignende stoffer. Det giver velbehag. En let form for rus. Stress, angst og depression fører ofte til forøget brug af chokolade og slik som en slags selvmedicinering. Mørk chokolade med mindst 70 % kakaoindhold kan med mådehold have en gunstig effekt, ved at sænke kolesterol i blodet. PMS skyldes hormonsvingninger, som igen medfører lavere nivau af serotonin i hjernen. Chokolade, is og søde sager kan øge serotonin-niveauet og neddæmpe ubehag før menstruation. http://www.nrk.no/programmer/tv/puls/spor_ekspertene/4242203.html Alkoholberuselse og abstinensers indvirkning på socialfobi og panikangst hos indlagte patienter med alkoholmisbrug FORMÅL: At undersøge alkoholberuselse og abstinensers indvirkning på forløbet af socialfobi og panikangst. METODE: En gruppe på 41 indlagte patienter med alkoholmisbrug, som gennemgik afrusning, blev interviewet for at påvise udsving i socialfobi og panikangst i de forskellige faser af alkoholafhængighed (beruselse, abstinenser og ædru perioder). RESULTATER: Kun 1 (2.4%) patienter havde haft panikangst gennem hele livet, og 9 (21.9%) havde haft panikangst i forbindelse med beruselse eller abstinenser. 16 (39%) patienter havde socialfobi, der var startet forud for misbruget. Til sidst kunne indtagelse af alkohol imidlertid ikke lindre symptomerne på socialfobi, eller symptomerne forværredes hos 31.2% af patienterne med socialfobi. Mens patienter med socialfobi rapporterede om betydelige forbedringer af de psykiske symptomer, når de var under påvirkning af alkohol, fik patienter med panikangst det betydeligt værre, når de var påvirkede af alkohol. I abstinensfasen var patienter med socialfobi tilbøjelige til at få mere og mere intense fobiske symptomer. KONKLUSION: Resultaterne af undersøgelsen viser, at beruselse virker forskelligt på socialfobi og panikangst, idet de i første omgang reducerer symptomerne på socialfobi, men senere forværrer dem. Virkningen af beruselse i forbindelse med panikangst synes at være mere negativ, også på kort sigt. Terra MB, Figueira I, Barros HM. PMID: 15361983 [PubMed - in process] 14 AngstAvisen 10_2005
Alkoholikere i behandling via computer En computer og et web-kamera kan vise sig at være midlet til at få flere alkoholikere på Langeland og Ærø i behandling. Som et af de første steder i verden har Fyns Amt indledt forsøg med konsultationer via Internet for at få alkoholikere, som bor langt væk fra behandlingsstederne, i tale. Der er ikke specialister nok til alle de små, lokale behandlingssteder, og sammenlignet med det øvrige Fyn ses for få patienter fra de små øer. Behandlingen foregår ved, at patienten går ind på enten Fyns Amts Forebyggelsescenter i Rudkøbing på Langeland eller på Sygehus Fyn Ærø, hvor der er opstillet en computer og et web-kamera i et særligt indrettet lokale. Patienten har i forvejen aftalt tid med Alkoholbehandlingscentret i Svendborg, hvor der sidder en behandler parat med samme udstyr. De kan se og høre hinanden via computeren og kan på den måde gennemføre samme samtaleterapi, som hvis de sad i samme lokale. Ideen kommer fra Norge og Australien, hvor psykiatrien bruger telemedicinsk behandling til de patienter, der bor i yderområderne. Morten Grønbæk, som er leder af center for alkoholforskning, håber på, at behandlerne kan få flere af de alkoholikere i tale, som endnu ikke helt har erkendt deres alkoholproblem.»skolelærer Jørgensen kan blive meget skræmt af at skulle møde op på et alkoholambulatorium, fordi han ikke føler, at han hører hjemme sammen med de andre bumser. Hvis du i stedet sætter dig foran en computer, har du ikke på samme måde fornemmelsen af at være inden for alkoholbehandlingssystemet,«siger Morten Grønbæk. Patienterne har reageret positivt på forsøget. Sundhedsstyrelsen anslår, at der er ca. 180.000 danskere med alkoholproblemer. Kun ca. 18.000 behandles hvert år. Kilde: jr@dagensmedicin.dk. 2.9.2004 Kokain-misbrug og behandling Det har længe været en udbredt opfattelse at kokain-misbrug har været sværere at bekæmpe end andre typer af narkomani og alkoholisme. Kokainmisbrug har været stigende i de senere år og de sociale skadevirkninger ved misbruget er større end ved alkohol og narkomani. En ny stor undersøgelse fra Yale University har netop fundet en overraskende god effekt af antabus og kognitiv adfærdsterapi. Oprindeligt brugte man antabus fordi mange kokainmisbrugere også misbrugte alkohol, men det viste sig at antabus havde en direkte god virkning på kokain-misbruget. Forskerne ville nu undersøge hvilken type psykoterapi der var mest effektiv ved kokainafvænning og 120 afhængige misbrugere indgik i undersøgelsen hvor halvdelen fik interpersonel terapi og den anden gruppe fik kognitiv adfærdsterapi. Grupperne blev opdelt i to grupper, der enten fik antabus eller placebo (snydepiller) i 12 uger. Resultatet blev opgjort som faldet i kokainmisbruget og dette var markant større blandt de, der havde fået både kognitiv adfærdsterapi og antabus. Effekten var større end ved nogen tidligere behandlingsmetoder. En god nyhed for de unge, der er i gang med at ruinere deres tilværelse med kokain. Forskningnyt fra Psykologi, oktober 2004, s. 15-17. (Kilde: Gen. Psychiatry, 61. 264-272) AngstAvisen 10_2005 15
Angst og behandling af alkoholmisbrug Af Kirsten Grube Angst hænger tæt sammen med alkoholmisbrug. Hvis angst derfor kunne forebygges eller behandles mere effektivt, ville misbrugsbehandlingen blive samfundsøkonomisk billigere og de personlige omkostninger betydeligt mindre. De fleste angstformer giver et kraftigt ubehag i kroppen. Man skiftevis ryster, sveder, bliver svimmel, får hjertebanken og har i det hele en række underlige kropsfornemmelser. Ubehaget kan være så voldsomt og så vedvarende, at den angstramte med alle midler forsøger at undgå det. Mange tyer derfor til alkohol for at dulme de ubehagelige angstsymptomer. Til at begynde med bliver angsten mindre, men snart er det nødvendigt med mere alkohol for at opnå den samme effekt. Finn Zierau, overlæge på Bispebjerg Hospitals alkoholenhed, beskriver konsekvenserne af et længerevarende alkoholforbrug: Alkoholen sørger for, at der pumpes stoffer ud, som kortvarigt dæmper din angst. Men det er som at tisse i bukserne. Der bliver pumpet færre stoffer ud pr. genstand, du drikker. På den måde er du nødt til at drikke mere og mere for at få den samme effekt. Alkohol skaber angst Hvis alkoholforbruget udvikler sig til en afhængighed, dvs. hvor du drikker alkohol for alkoholens egen skyld, er der oven i købet en risiko for, at alkoholen i sig selv giver angst. Det mærkværdige er jo, at alkoholen i sig selv skaber angst. Når man har et alkoholproblem, så har man også tendens til at få mere angst. Man kan derfor risikere at få to angstlidelser: En kunstig skabt angst, der kommer af afhængigheden og så den oprindelige angst, siger Finn Erichsen, psykolog og leder af Blå Kors Behandlingshjem i Taastrup. Angsten, der skabes i afhængigheden, er lige så ubehagelig som den oprindelige angst. Den angstramte oplever derfor en indre uro, hjertebanken og svedtendenser. Angstramte har en stor sandsynlighed for at udvikle et alkoholmisbrug og dermed oveni angsten lide af alle de negative personlige og sociale konsekvenser, et alkoholmisbrug fører med sig. Det skønnes, at i alt ca. 500.000 mennesker i Danmark drikker mere end de af Sundhedsstyrelsen anbefalede genstande pr. uge. Af disse 500.000 vurderes 40 procent eller 200.000 at være afhængige, mens de resterende 60 procent eller 300.000 betragtes som storforbrugere. Finn Zierau tror dog ikke, at angstramte i højere grad er genetisk disponeret for at udvikle et fremskredent misbrug eller en decideret afhængighed end andre befolkningsgrupper. Men fordi mennesker med angst i høj grad tyer til alkohol, er der i sammenligning med resten af befolkningen, relativt set flere, der udvikler afhængighed og får ubehagelige angstsymptomer udover den angst, de har i forvejen. Er bange for at stoppe med at drikke Selvom alkoholforbruget kan medføre yderligere angst, er mange angstramte bange for at stoppe med at drikke, fordi de tror, at angsten vender tilbage med større styrke. Men det forholder sig ofte omvendt. Det er min erfaring, at mange patienter har svært ved at stoppe med at drikke. De er bange, fordi de tror, de bliver mere angste. Men det viser sig, at de faktisk bliver mindre angste, hvis de holder op. Ikke at angsten går væk, men den er der i mindre grad, siger Finn Zierau. Angstramte kan derfor opdage, at den angst, der er blevet skabt pga. alkoholmisbruget, i virkeligheden er større end den oprindelige. Forskellen på ambulant og intensiv behandling Da et alkoholmisbrug kan sløre det oprindelige angstniveau, mener Finn Zierau, at angsten først skal behandles, når den alkoholafhængige har været helt afholdende i tre uger. På dette tidspunkt, hvor angsten har stabiliseret sig på sit oprindelige niveau, kan den rigtige behandling igangsættes. Hvis angsten derimod behandles uafhængigt af alkoholafhængigheden, vil det resultere i adskillige tilbagefald, fordi hjernen også har indrettet sig på at få alkohol for alkoholens egen skyld. Anvendelse af diagnosticering og efterfølgende behandling af angst afhænger imidlertid af, om behandlingsstedet primært tilbyder ambulant eller intensiv behandling. Hos Finn Zierau og hans kollegaer på Bispebjerg Hospital, der tilbyder ambulant behandling, har de - på trods af, at de er opmærksomme på angst ikke ressourcer til systematisk at spørge ind til angstlidelser: Vi prøver at spørge ind til bestemte symptomer for at diagnosticere for angstlidelser. Vi prøver, men er nok ikke så systematiske, som vi kunne være. Og jeg er overbevist om, at der går nogen rundt med lettere angstlidelser, som vi ikke finder, siger Finn Zierau. På nuværende tidspunkt vurderer han derfor, at de kun finder og behandler angstlidelser hos fire-fem procent af alkoholmisbrugerne. Sammenholdt med, at det skønnes, at omkring 20% alkoholafhængige har en eller flere angstlidelser, er det langt fra alle tilfælde, der opdages. Til gengæld mener Finn Zierau, at den bestemte type medicin, der anvendes i alkoholbehandling, indirekte har en positiv effekt på de lettere angstlidelser. Misbrugsbehandlingen i sig selv kompenserer derfor til en vis grad for den manglende systematik. På Blå Kors Behandlingshjem i Taatrup forholder det sig anderledes. Her behandles der ud over ambulant også intensivt med indlæggelse. De diagnosticerer og behandler 10-20 procent af alkoholmisbrugerne for angst, hvilket derfor dækker behovet. En mulighed for at sætte mere effektivt ind over for angst i misbrugsbehandling kunne derfor være at oprette flere intensive behandlingstilbud: De steder, hvor der er intensiv behandling, behandler man mest for angstproblematikker. Det vil sige her på behandlingshjemmet, på Ringgården i Middelfart og Bjæverskov i Roskilde. Københavns Amt er rimelig godt dækket ind, men rundt omkring i landet er det svært for patienter med angst og alkoholproblemer at få en seriøs behandling. Der mangler intensive behandlingstilbud især til dem med transportangst, siger Finn Erichsen. I den intensive behandling er patienterne dog væsentligt mere svækkede end i ambulant behandling. Ikke mindst har alle udviklet en afhængighed. 16 AngstAvisen 10_2005
Forebyggelse af alkoholmisbrug En anden og mere gennemgribende mulighed er, at gå et skridt tilbage og kigge på forebyggelse. Derved er der måske en chance for at rykke mærkbart ved de ca. 10 mia. kr., der ifølge Sundhedsministeriet hvert år er forbundet med alkoholmisbrug i form af behandlingsomkostninger, sociale omkostninger og produktionstab. Dertil skal lægges det store antal mennesker og pårørende, der i årevis kæmper med de mareridtsagtige tilstande, der hedder angst og afhængighed. Finn Zieraus og Finn Erichsens patienter har gennemsnitligt haft et alkoholmisbrug i 10 år, før de opsøger behandling. Dertil skal lægges de forudgående år med angst. Forebyggelse synes derfor oplagt: Mange angstramte vil jo udvikle sideløbende problematikker, men måske ville det være smart, hvis man kom det lidt i forkøbet, så de ikke nåede at udvikle et alkoholforbrug, siger Finn Erichsen. og igangsættelse af forskning I den danske forskning er angst og alkoholmisbrug ofte to isolerede fænomener, der undersøges og analyseres hver for sig. Det meste af den forskning, der foregår, finder sted på Angstklinikken på Rigshospitalet og mig bekendt, hvis der er alkoholafhængighed involveret, så tøver man med at starte et forskningsprojekt op. Ofte plejer alkoholafhængighed at være et eksklusionskriterium for at komme ind i et forskningsprojekt, siger Finn Zierau. Han ser ikke selv noget problem i at adskille angst og alkoholmisbrug i forskningsmæssig sammenhæng, da han mener, at det er nemmere at gå til analytisk: Det er måske lidt galt, at de tværgående elementer ikke er der, men i forskningsmæssig sammenhæng er man nødt at begynde med at få styr på den rene vare, dvs. alkoholmisbruget, før man begynder at forurene den med andre tilstande. Samtidig påpeger han dog, at patienterne i deres forståelsesramme ikke adskiller alkohol og afhængighed. For dem er der ikke tale om årsags-virkningssammenhænge, men en her og nu situation, hvor de står over for at skulle håndtere både angst og misbrug. Andre forskere deler ikke Finn Zieraus holdning til en analytisk adskillelse af alkoholmisbrug og angst: Der er andre, der mener, at man ikke kan adskille alkohol og angst forskningsmæssigt. Jeg tror godt, man kan skille dem ad. Men der hersker en del uenighed på det punkt, siger Finn Zieraus. Angstens påvirkning af alkohol hvad sker der i hjernen? Hvordan alkohol påvirker angst, er betinget af et stof i hjernen, der hedder GABA. GABA er et impulsdæmpende, beroligende neurotransmitterstof, dvs. et stof, der transporterer nervesignaler mellem de enkelte nerveceller. GABA kan betegnes som en slags hjernestesolid. Et højt indhold af GABA i hjernen betyder, at man har svært ved at føle angst og stress. Nervecellerne i hjernen kan ikke kende forskel på GABA og alkohol, og på kort sigt medfører indtagelsen af alkohol derfor, at GABA - niveauet hæves. Den angstramte føler derfor, at angsten kraftigt formindskes. Hvis man som angstramt i forvejen har et lavt niveau af GABA, vil indtagelse af alkohol derfor skabe en ro, man ikke selv kan skabe naturligt. På længere sigt medfører alkoholen imidlertid, at GABA niveauet sænkes, og hjernen får dermed en større følsomhed. Den registrerer flere input fra omgivelserne og er mere opmærksom. Der er dermed større sandsynlighed for at få angstsymptomer, som den angstramte i forvejen kender dem: Dvs. hjertebanken, tendens til at svede, en indre uro og rysten. Bispebjerg Hospital, alkoholenheden,hovedstadens Sygehusfællesskab: Tilbyder ambulant behandling. Terapeutisk: Behandlingsformer, der spænder over administration af antabus og vejledning til komplekse behandlingsformer, hvor behandlingen foruden alkoholbehandling retter sig mod sammensatte problemstillinger af fysisk, psykiske eller social karakter, f.eks. patienter med dobbeltdiagnoser. Terapien er bl.a. kognitiv og løsningsfokuseret. Blå Kors Behandlingshjem og Ambulatorium, Taastrup En del af Blå Kors Danmark. Har driftsoverenskomst med Københavns Amt. Tilbyder ambulant og intensiv behandling (indlæggelse) Benytter sig af fire forskellige terapeutiske tilgange afhængigt af, om den enkelte er indre eller ydre styret, har få eller mange ressourcer. Terapiformerne er bl.a. gestalt og adfærdsorienteret, kropsorienteret, løsningsfokuseret og psykodynamisk. Litteratur og kilder De samfundsøkonomiske konsekvenser af alkohol, 1997, Sundhedsministeriet. http://www.netpsykiater.dk/htmsgd/angst.htm. www.alkoholviden.dk : Den offentlige indsats på alkoholområdet. Udg. af Amtsrådsforeningen og Indenrigs- og Sundhedsministeriet 2002. AngstAvisen 10_2005 17
GAMIAN-Europe Den 7. årlige konference i Tallinn, Estland 30.9.-3.10.2004 Af Kamma Kaspersen Emnet for konferencen i år var: Håndtering af mentale lidelser. Den første taler var meget passende professor Norman Sartorius fra Sweitz, for der er langt imellem foredragsholdere af den kvalitet han leverede. Alene hans CV var imponerende. Udover at han taler både kroatisk, engelsk, fransk, tysk, russisk og spansk er han æresmedlem i adskillige psykiatriske institutioner samt universiteter i hele verden, og det er ikke underligt, for han har virkelig noget på hjerte. Jeg havde desuden den fornøjelse at sidde ved samme frokostbord som han, og fik en meget en interessant anekdote om, hvorfor det næsten altid tager en generation, før noget kan ændres radikalt, bl.a. i forhold til behandling. Hans foredrag: Rehabilitering set fra psykiaterens synsvinkel belyste, at det er vanskeligt at forsøge at rehabilitere mennesker med psykiske lidelser tilbage i den tilværelse, som de havde før de blev syge. En stor del af dem var i forvejen dårligt fungerende i omgivelserne de kom fra. Det er derfor nødvendigt at ændre programmet mht. et bedre liv, så det i stedet for passer ind i den tilværelse, som vedkommende skal tilbage til. Det er også problematisk at de fleste rehabiliteringsprogrammer tager udgangspunkt i de vestlige industrialiserede lande, og derfor sjældent kan bruges i den 3. verden. Flere af foredragsholderne tog tabuisering af psykiske lidelser op. Det er et stort problem i alle lande, og langt værre end i Danmark de fleste steder. Hele familier kan udstødes af samfundet, hvis der findes en psykisk syg i familien. Værdien af at selv at kunne håndtere kroniske lidelser hed foredraget som Dr. Andy Turner, Coventry University, England holdt. Han lagde tal på bordet: en ud af tre i England har en kronisk sygdom eller lidelse, hvilket svarer til 17,5 mio. mennesker. Kroniske lidelser koster 70% af alle sundhedsudgifter. På verdensplan er 450 mio. syge. I England er hver 4. patient i sundhedssystemet en patient med en psykisk lidelse. Især lider mange af angst og depression. I løbet af de sidste 10 år er der sket en ændring fra den passive patient til den aktive patient. Ønsket om at lære og forstå sin lidelse er blevet udbredt, så adgang til information og selvhjælpsprogrammer er steget markant. Selvhjælpsprogrammer består af viden om sygdomme samt kognitiv adfærdsterapi. De bliver introduceret af almindelige mennesker uden faglig uddannelse, men som selv lider af sygdommen og har gennemgået et kort introduktionskursus. Programmerne (CDSMC) eksisterer især i USA, England og Australien. De er netop blevet adopteret af den engelske og walisiske sundhedsstyrelse. De er blevet evalueret og viser en positiv virkning på både fysisk og psykisk lidelse. Til sidst vil jeg lige beskrive en forening, ENOSH (The Israeli Mental Health Association), der virkelig har gjort sig gældende i sit hjemland. Foreningen blev grundlagt i 1978 og har 52 lokalafdelinger og 5000 medlemmer. Sundhedsministeriet støtter foreningens aktiviteter økonomisk, bl.a. løn til 550 professionelle, som arbejder sammen med frivillige. Arbejdet består bl.a. i: genhusning, rehabilitering, ferier, rådgivning og træningsprogrammer, også til pårørende. De har væresteder og cafeer med kunstudstillinger arrangeret af brugerne. Foreningens udfører lobbyarbejde i parlamentet, og blandt beslutningsdygtige og i medierne, De udgiver to nyhedsbreve, et med artikler og et med aktiviteter og oversatte videnskabelige artikler. De udgiver brochurer og yder rådgivningsmæssig bistand samt fungerer som ombudsmand for medlemmerne. Der er virkelig noget at leve op til! GAMIAN havde valg til bestyrelsen i år, og jeg stillede op og blev valgt ind med 47 stemmer, og kom i forretningsudvalget som kasserer. Så nu vil jeg arbejde for, at der kommer flere angst-relaterede emner med i konferencer, samt at der kommer flere europæiske angstforeninger med i GAMIAN. Hvis det er tilslutning til det, står der også en fælles sommerlejr for skandinaviske foreningers medlemmer på ønskesedlen. Læger glemmer bivirkninger Praktiserende læger undlader i to ud af tre tilfælde at informere patienterne om alvorlige bivirkninger ved den medicin de udskriver. Flertallet fortæller ikke, at p-piller kan give forhøjet blodtryk eller at betablokkere og lykkepiller kan give potensproblemer. Det viser en undersøgelse blandt 279 praktiserende læger i Danmark. Mange læger tager beslutninger på patientens vegne. Men med loven om patienters retstilling fra 1998 er kravene til information skærpede, for at patienterne selv kan afgøre, om de vil modtage en given behandling, siger medforfatter til undersøgelsen Peter Rossel. J. Gamrath Rasmussen, Dagens medicin, 08.10.2004. 18 AngstAvisen 10_2005
Formanden for Angstforeningen og formanden for den svenske OCD-forening i samtale. Bestyrelses medlemmer fra England og Irland. Professor Norman Sartorius. AngstAvisen 10_2005 19
Slet sporene efter grufulde hændelser En voldsomt chokeret person indbringes på skadestuen efter en trafikulykke. En situation, der kan komme til at præge hans tilværelse fremover med angst, posttraumatisk stress og depression. Men en ny medicin, der kan slette voldsomme følelser, er ved at blive udviklet og kræver derfor etiske overvejelser. Skal medicin have lov til at gå ind og slette voldsomme invaliderende følelser? Medicinen er baseret på den kendte type medicin, der kaldes betablokkere, og som oprindeligt er hjertemedicin, men også tages af angste, når de føler, at de skal præstere noget, de ikke er i stand til, fx. eksamen, frokost på arbejdspladsen for socialfobikere, Et angstanfald (socialangst) Kassandra Egelund, 1999 Inden jeg stiger på toget mod København scanner jeg perronen for bekendte, så vi ikke risikerer at sidde i samme kupe. Det har jeg gjort i 20 år som sikkerhedsadfærd så jeg ikke ender i en fastlåst social situationen med en person, jeg er nødt til at tale med. Jeg plejer at være meget omhyggelig med dette. Men den dag så jeg alligevel ikke moderen (Lis) til et barn i min datters klasse. Da hun ser mig i kupeen, sætter hun sig overfor. Min reaktion er chok. Jeg reagerer ubevist, som var der et sultent rovdyr efter mig. Hjertet hamrer af sted, uvirkeligheds-fornemmelse opstår, føler mig i en osteklokke, vil løbe bort, men kan ikke flytte mig ud af stedet.. Tankerne springer uden sammenhæng. Føler mig fanget, indhentet omsider af det allermest skræmmende: at sidde fast med et menneske, jeg ikke kender så godt, at jeg kan slappe af og være mig selv. Hvordan slipper jeg væk? Toilettet? Stå af ved næste station? Kan ikke. Lis spurgte om jeg skulle til København, min stemme svarede: ja. Hvor er jeg dum, hvorfor svarede jeg ikke anderledes, så havde problemet været løst. Jeg kunne stå af ved næste station og mareridtet var forbi. Jeg sidder i saksen. Hvad skal jeg gøre...flygte? Kan ikke. Er lammet. Hører mig selv besvare spørgsmål fra Lis. Kan ikke huske bagefter, hvad jeg svarede, og hvad spørgsmålet var. Er i færd med undvigeadfærd; piller ved tasken, lader som om jeg leder efter noget, hører mig selv stille spørgsmål, står som en tåget tilskuer til situationen. Er ikke helt tilstede. Tænker: Bare jeg virker nogenlunde ok. Hun må tænke, at jeg er underlig. Hvor er det nedværdigende. Hvorfor skal jeg lide sådan? Kan eller andre ubehagelige situationer, der kun varer i kortere tid. Formanden for Psykiatrifonden Jes Gerlach mener, at den nye medicin kan have store konsekvenser for traumeterapien, men at det ikke er hensigtsmæssigt at benytte den mod naturlige hverdagsknubs. Ved at dæmpe den følelsesmæssige reaktion kan der måske udvikles psykopatiske træk, hos mennesker der i forvejen er disponeret for dette. Måske kan vi en dag købe os til den personlighed vi ønsker! Der arbejdes på medicin til at styre hukommelse og intelligens og der vides endnu ikke nok om, hvad det vil betyde at ændre en persons adfærd vha. medicin. Den positive historie blev fortalt af en soldat på den amerikanske TV-station WHDH i Boston 8.6.2004: Jeg var i en ulykke og døde næsten, men nu er jeg ok. Hans nervøsitet var forsvundet og han kunne slappe af. UD & Se november 2004. intet gøre før København. Hvis jeg forlader toget, vil hun virkelig synes, jeg er mærkelig. Har ingen undskyldning for at stige af. Hvorfor har jeg ikke forberedt en undskyldning? Hvor er jeg utjekket. Må blive her. Har det skidt. Mon jeg besvimer? Hvornår er det slut? Hvorfor varer turen så længe? Jeg fryser, men det er juli måned og bagende varmt. Hvad skal jeg finde på at sige? Jeg siger bare noget, det er jeg NØDT til. Det var hende, der spurgte før. Hvorfor er min hjerne helt tom? Endelig, Københavns hovedbanegård.: lettelse, udmattelse. Nu begynder analysen af turen: Hvorfor gjorde/sagde jeg ikke... Jeg er virkelig en klovn. Kan slet ikke finde ud af, hvordan man opfører sig sammen med andre. Kun de allernærmeste, og det er ganske få. Dem, jeg slet ikke kender, har jeg det bedst med, de forventer heldigvis intet af mig. Spørger ikke om alt muligt, fx.: Hvordan går det. Jeg hader det spørgsmål. Det er så intimt. Det går jo ikke godt. Jeg har ikke noget arbejde, vi kan tale om. Alle taler om deres arbejde. Jeg har i 10 år sneget mig udenom. Jeg kan ikke spise i kantinen med andre, ikke drikke kaffe med dem, ikke holde øjenkontakt. Har heldigvis lært, at ser man på den øverste del af næsen, så kan folk ikke se, at man ikke ser dem i øjnene. Tænk, hvis de ser at jeg ryster på hånden. Tanken alene får mig til at føle, hvor dårligt jeg får det, når angsten og uvirkelighedsfornemmelsen får overtaget. Og hvor ydmygende og pinligt det føles. Jeg må virkelig passe bedre på næste gang jeg skal med toget. Efterskrift Siden forfatteren skrev dette, har hun været i kognitiv terapi, som hun supplerer med SNRI (lykkepiller). I dag er hun velfungerende, har et spændende og udfordrende arbejde og har ingen problemer med hverken at køre i tog eller tale med andre mennesker. 20 AngstAvisen 10_2005
Kæledyr på recepten Af Kamma Kaspersen Mange med angstlidelser lever alene eller mangler nære venner, fordi de har svært ved at komme ud. Et kæledyr er en god og kærlig ven, der måske som sidegevinst har en positiv virkning på angsten. Gennem søgninger på nettet ser det ud til, at mennesker med kæledyr faktisk har både bedre helbred og livskvalitet. Der er historien om hjertelægen Sinatra fra Manchester, der har tre firbenede receptionister i sin konsultation (Discovery Health 19.7.04). Hundene medvirker til, at han er afslappet. Når han kæler med hundene i pauserne mellem patientbesøg, får han mere energi, og det kommer også patienten til gode. Sinatra har skrevet en bog, Hearth Sense for Women, hvor han beskriver alle fordelene ved kæledyr. Ensomhed er en stor risikofaktor i hjertelidelser, og er man ramt, har ejere af kæledyr fem gange større chance for at overleve. Når man er sammen med sit kæledyr, falder blodtrykket både hos menneske og dyr, så der er en gensidig harmoni tilstede. Hundeejere har den fordel, at de automatisk får daglig motion, men også at de får social kontakt via mødet med andre hundeejere på gaden. Men uden egen have SKAL man ud hver dag i mange år, og det kan bestemt være en ulempe. Jeg elsker, når Mulle, min kat, vil putte med mig om aftenen i min fodende. Det giver mig tryghed og hjælper mig, så jeg kan sove med lyset slukket om natten uden at føle angst, skriver pigen fra rikkesunivers.dk Med sit kæledyr kan man være fuldstændig sig selv: svag, sårbar eller stærk og glad, skriver Linea på angstlinien.dk. Efter to dage holdt nervøsiteten helt op uden anden hjælp end mine to kære kæledyr. Jeg gav mig simpelthen til at forkæle dem endnu mere end normalt, og de hjalp mig til at blive stærk og modig, og angsten var fuldstændig forsvundet. Altså fandt jeg ud af, at samvær med kæledyr kan give den tryghedsfølelse, som jeg ellers havde manglet. Psykiateren Servan-Schreiber har i flere journaler skrevet, at han anbefaler angste mennesker at anskaffe sig en lille hund eller kat og har fået mange harske reaktioner fra personalet, der havde forventet et anti-angstmiddel og ikke et husdyr på recepten, som han selv kalder sin zoologiske recept. En undersøgelse af en gruppe stressede børsmæglere, hvoraf halvdelen anskaffede sig kæledyr, viste da også, at deres blodtryk havde stabiliseret sig, og deres stressniveau var faldet. Selv ældre kvinder over 70 år, der levede alene, men med et kæledyr, havde et blodtryk som kvinder på 25 år. Under krigen i Sarajevo, hvor der knapt nok var føde til de overlevende, fik hunde og katte alligevel madrationer, som knapt nok kunne undværes af de overlevende. En hund fik syv hvalpe i ruinerne, men de overlevede, Navnet Olga var alt for umoderne syntes børnene - så her ser du Polga! fordi mennesket stadig havde kærlighed og håb tilbage til at fodre dyrene. Selv har jeg for nylig fået en brugt Maine Coon skovkat på seks år fra en ven. Den hed Olga, men børnene fandt navnet alt for umoderne, så den blev straks omdøbt: Polka. Det er den ganske uvidende om, da man ikke kan høre forskel. Vi er alle meget taknemmelige for vores nye ven og undrer os over, hvorfor vi ikke har haft kat før. Den skaber glæde og ømhed hver eneste dag. Som der ganske rigtigt står i titlen på Rosenthal s indlæg fra Tennessee (PubMed 8333821), er kontakten til kæledyr med til at mildne grusomheden i verden. Hvis du overvejer at anskaffe et kæledyr, så husk først at sætte dig grundigt ind i, hvordan det skal passes. Tag også stilling til, hvor dyret skal være, mens du fx tager på ferie. Et kæledyr indebærer et stort ansvar, men også mange glæder. AngstAvisen 10_2005 21
Livskvalitet blandt Angstforeningens medlemmer Af Kirsten Grube En intern undersøgelse af livskvalitet blandt Angstforeningens medlemmer viser, at mange lider af følgesygdomme, har problemer i deres arbejdsliv og desuden kæmper med et lavt selvværd og ensomhed. Desuden peger undersøgelsen på, at selvom mange forsøger at komme i behandling, er det vanskeligt at få adgang til den ønskede terapi. I Angstforeningen har vi foretaget en undersøgelse med fokus på medlemmernes livskvalitet. Foreningen ønskede et billede af, hvordan medlemmerne bruger foreningen og oplever foreningens aktiviteter. Vi udarbejdede derfor et spørgeskema, der skulle belyse det enkelte medlems situation og behov og klarlægge, hvordan den enkelte bruger foreningen som støtte eller hjælp til at håndtere angst i hverdagen. Mere præcist blev spørgeskemaet konstrueret ud fra følgende undersøgelsesspørgsmål: 1 Hvad kendetegner vores medlemmer? 2 Hvordan har angsten påvirket deres livskvalitet på en række punkter? 3 Hvilken behandling har de ønsket, hvilken har de fået, har den virket og har ehandlingen været tilgængelig? 4 Og endelig: På hvilken måde har medlemskabet af Angstforeningen betydning for medlemmernes livskvalitet (jf. punkt. 2)? Vi takker de 119 medlemmer, der deltog i undersøgelsen og formidler her de vigtigste statistiske resultater i oversigtsform - suppleret med enkelte respondentudsagn. Panikangst, socialfobi og følgesygdomme Ifølge undersøgelsen er Angstforeningens typiske medlem statistisk set en kvinde (69%) på 41 år. Det typiske medlem er desuden enten lønmodtager (52%), studerende (10%) eller er førtidspensionist/sygemeldt pga. angst (9%). Vedkommende har gennemsnitligt haft angst i 12 år og har som oftest panikangst, som optræder 7 procentpoint mere hyppigt end socialfobi og 17 procentpoint hyppigere end generaliseret angst. Typisk er to eller flere af disse angstformer dog til stede på én gang (43%). Normalt er socialfobi mere udbredt end panikangst med en procentmæssig udbredelse på henholdsvis 7 og 2%. At der er i undersøgelsen er flere medlemmer med panikangst end socialfobi, kan muligvis skyldes, at socialfobi er en mere diffus angstlidelse end panikangst. Mange ved derfor ikke, at deres følelser omkring det at være forkert eller mærkelig, kan skyldes socialfobi og opsøger derfor heller ikke på noget tidspunkt Angstforeningen for at få støtte eller rådgivning. Som forventet er angst ikke den eneste lidelse hos respondenterne. Således peger 56% på, at de har udviklet en samtidig depression, 21% at de har registreret et stigende alkoholforbrug og 9,2% et eskalerende forbrug af angstmedicin. Udover angst har respondenterne derfor en række lidelser, de skal håndtere i det daglige. Problemer i arbejdslivet I spørgeskemaet spørges der ind til medlemmernes livskvalitet med fokuspunkterne: Uddannelse, Arbejdsliv, Selvværd, Ensomhed og Opretholdelse af almindelige hverdagsfunktioner. Det viser sig, at angst har en mere negativ indflydelse på valg af arbejde og deltagelse i arbejdslivet end valg af uddannelse og gennemførelse af uddannelse. Således fremgår det, at 67% mener, at angsten negativt har påvirket deres arbejdsliv mod 39% i uddannelsessystemet. Flere begrunder forskellen med, at angsten først er opstået efter færdiggjort uddannelse og derfor først bliver et problem i arbejdslivet. H er begrænser angst til gengæld mange medlemmers muligheder for fuldt ud at udnytte deres faglige potentiale. 29% har sagt nej til arbejdsopgaver pga. angst, 19% er slet ikke i arbejde pga. angst, og 19% har ikke turdet søge nyt arbejde, selvom de gerne ville. En 59-årig mand siger: Jeg har været succesfuld i mit job i 28 år men forliste, da jeg fik nyt job. Undervejs har jeg taget en ny uddannelse med eksaminer fra universitetet. Jeg fik et job, men måtte springe fra pga. angst, og en 36-årig 22 AngstAvisen 10_2005