Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus

Relaterede dokumenter
Selvevaluering af Den Anerkendende Samtale (DAS) år 1 Skoleåret 2007/08 Unge Hjem Efterskolen i Århus, maj 2008

Selvevaluering skoleåret 09/10 Unge Hjem, efterskolen i Århus

Selvevaluering 15/16. Emne: KIE værdier

Børnepanel Styrket Indsats november 2016

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

Trivselsevaluering 2010/11

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus

Selvevaluering

Opdeling af elevernes besvarelser fra spørgeskemaerne:

Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt.

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt.

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Aldersfordeling. Indledning. Data

Alkoholdialog og motivation

Mål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen

Selvevaluering 06/07

Evaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården

Selvevaluering Opsamling af resultater: Vi har i undersøgelsen fået svar fra 82 elever ud af 89 og har hermed en svarprocent på 92.

Selvevaluering 06/07

Børnepanelrapport nr. 1: Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

Interview med eleven Asta I = interviewer (Anders), A = informant (Asta)

Resultat af: Undervisningsmiljøundersøgelse på Svenstrup Efterskole, juni 2007

Interview med eleven Cathrine I = interviewer (Anders), C = informant (Cathrine)

Transskription af interview Jette

Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Bilag C.2: Spørgeskema til elever

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

Bøgevangskolens Undervisningsmiljøvurdering:

Arbejdsark i Du bestemmer

Evaluering 2006 Kilde: CUR evaluering af kristne efterskoler

Himmelbjergegnens Natur- og Idrætsefterskoles selvevaluering 2016

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Selvevaluering 13/14. Emne: Elevernes personlige udvikling

Selvevaluering En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009.

MIG SELV MIG SELV MIG SELV MIG SELV

Gør jeg det godt nok?

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005

Nyt fællesskab udfordringer for trivsel og risikoadfærd

Bilag 2: Interviewguide

"Vi havde hørt godt om skolen fra nogle venner. Det havde også betydning, at skolen har niveau inddelt undervisning".

Selvevaluering skoleåret 10/11 Unge Hjem, efterskolen i Århus

Årsplan for SFO Ahi International school

Børnerapport 3 Juni Opdragelse En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Thomas Ernst - Skuespiller

Nej. Sponsorskab er en vigtig og værdifuld hjælp til bedring, men det er ikke obligatorisk.

Undervisningsmiljørapport Djurslands Efterskole

Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12

Ældre, værdighed og rehabilitering

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

Bilag 2 - Interview med Peter 21/4-2016

Undervisningsmiljøvurdering skoleåret 2016/2017

Er du glad for din efterskole? (4086) Er du glad for din klasse? (4102) Meget tit 86 Meget tit 78 Tit 58 Tit 57 En gang i mellem 9 En gang i mellem

Patienttilfredshedsundersøgelse Jørgen S. Petersen fra perioden

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld

VÆRDIGRUNDLAGET OG DE PÆDAGOGISKE MÅL

Selvevalueringsrapport. Øse Efterskole. Evalueringsår Fokus: Skolens værdier udmøntet i undervisningen i husene.

Som indledning til undersøgelsen af undervisningsmiljøet på Gøglerproduktionsskolen beskrives vilkårene for undersøgelsen således:

Optagelsen starter da Kristian laver en introduktion til emnet og fortæller om de etiske regler.

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Børnehavens værdigrundlag og metoder

12. Nyhedsmail fra Frijsenborg Efterskole. Selvevalueringens. Diagram 1. Baggrund for, - og behandling af Selvevalueringen:

INDLEDNING Nationalt Egedal Kommune... 4 BILLEDET AF TRIVSELSMÅLINGEN I EGDAL KOMMUNE LIGGER TÆT OP AF DET NATIONALE BILLEDE...

SIPP-118. Spørgeskema om Personlighed. Navn: Dato: Alder:

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Evaluering , Hardsyssel Efterskole.

Jeg var mor for min egen mor

PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Selvevaluering Sorø Fri Fagskole

UNDERVISNINGSMILJØ december 2015 Oversigt, N=152, Udgivet: Sammenligningsgruppe: Alle svarpersoner

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag

Din tilfredshed med institutionen

Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever

Bilag 8. Interview med Simon

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

Undervisningsmiljøvurdering. Skoleåret

Analyse af fejringen af frivillighed og foreningsliv

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

DIALOG # 4. ForældreNE taler negativt om en elev skal man gribe ind?

Hvad gør mig glad i skolen?

Tilfredshedsundersøgelse.

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Kragelund Efterskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juli 2014

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

Interview med eleven Lærke I = interviewer (Lasse), L = informant (Lærke)

Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på Brøruphus Efterskole

2. Håndtering af situationer i undervisningen

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret

Selvevaluering af skituren Brugerorienteret evaluering Helle Hansen, Anne- Mette Pinderup, Betina Lynge Lavrsen Flemming Efterskole

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn

Elevevaluering på VHFE maj 2012 Undervisningsmiljøundersøgelse Procentvise fordeling for elever fra 4.-9-klasse

Bilag 2: Transskription af interview med Ayo

Transkript:

Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus Plan og mål for udviklingsarbejdet. Skoleåret 08/09 er det tredje og foreløbig sidste år, hvor selvevalueringsobjektet er den anerkendende samtale. Samtalen, og det at møde eleverne med tillid, har altid været et centralt omdrejningspunkt for skolens arbejde. Vi er således en skole, der bryster sig af ikke at have automatiske reaktioner, fx i form af hjemsendelser eller andre straffe i forbindelse med overtrædelser af skolens regler. Vores udgangspunkt vil altid være samtalen og balancen mellem hensynet til den enkelte elev og skolen som sådan. Uddrag fra efterskolens værdigrundlag: Vi ønsker både i undervisning og samvær: At pege på en kristen livstolkning som meningsgivende omdrejningspunkt for menneskelivet. At møde eleverne med tillid i håbet om, at de udvikler sig til frie og selvstændige mennesker. At styrke elevernes oplevelse af at være en nødvendig del af et fællesskab og derved styrke deres mod og evne til at tage ansvar for sig selv og andre. At give eleverne mulighed for at prøve egne kræfter med det mål at opdrage til demokrati og samfundsliv, så der opnås respekt for fælles beslutninger og for mindretals rettigheder. At lære eleverne nødvendigheden af udfordring, engagement, fordybelse og udholdenhed. At lade eleverne opleve værdien af livets mangfoldighed og opnå forståelse af sig selv som en del af en historisk sammenhæng. At være et trygt hjem for eleverne med plads til forskellighed.

Udviklingsarbejdet tager således udgangspunkt i skolens værdigrundlag. Vi har valgt at koncentrere os om tre områder: Vi ønsker at møde eleverne i samtale med respekt og anerkendelse, så vi skaber grobund for livsmod og livslyst. Vi ønsker, at eleverne skal møde hinanden i samtale med respekt og anerkendelse, så der skabes grobund for livsmod og livslyst. Vi ønsker at få større opmærksomhed på forholdet mellem individ og fællesskab. Med udgangspunkt i skolens værdigrundlag har udvalget opstillet en række spørgsmål til skoleårets 2.årselever. Eleverne har besvaret spørgsmålene individuelt og elektronisk. Der var afsat en time til besvarelsen. Besvarelserne er ikke tænkt som målbare størrelser, men udelukkende som personlige udsagn, som beskriver den enkelte elevs oplevelse af forholdet til skolens lærere. Derfor er spørgsmålene stillet, så svarerne kan rubriceres i følgende grupper: Beskrivende. Beskriv, hvad du forstår ved...(fx spørgsmål 1,2) Afklarende. Hvor mange gange..(fx spørgsmål 3,4) Vurderende. Oplever du..(fx spørgsmål 5,6, 9) Fortællende. Nævn situationer.(fx spørgsmål 7,8,11,12)

Spørgeskema og elevernes besvarelser. 1. Hvad synes du et godt forhold mellem dig og dine lærere er kendetegnet ved? Et godt sprog, at man er på lige fod. Venlighed, at man kan respektere hinanden, og at man kan snakke med dem om problemer. At eleverne ikke behøver gå og skjule en masse ting, og hvor lærerne ikke er firkantede. At jeg føler, vi står på lige fod, og at vi kan tale sammen i øjenhøjde som var det en af mine venner på min egen alder. At jeg føler mig godt tilpas i selskab med dem, også selvom det måske ikke lige er min yndlingslærer, eller selvom jeg måske ikke er yndlingseleven. (gensidig respekt) At man kan snakke godt sammen om ting, man har brug for. Venskab, at være tryg og stole på hinanden. At jeg bliver hørt og gjort opmærksom på, hvornår det er min fejl og hvornår det er lærerens fejl, hvis der har været et problem. Så jeg ikke står med alt ansvaret selv. At man er tryg ved læreren, og at man kan snakke med vedkommende om ting, som nødvendigvis ikke er skolemæssige. At læreren udover skolen aftager sig lærerrollen, så man kan føle sig på nogenlunde samme højde så bliver det meget bedre at snakke sammen. Gensidig respekt. At man kan stole på hinanden, føle sig tryg og det, at man kan fortælle dem, at man har det dårligt (hvis man har det.) At man kan fortælle lærerne, at de gør noget forkert, uden at lærerne bliver sure. Venskabet mellem elev og lærer. Den gensidige respekt og toleranceforholdet. Det, at man kan snakke med forskellige lærere ikke kun sin egen lærer. Man forstår hinanden, og kan lytte til hinanden og forstå hinanden.

2. Beskriv dit forhold til skolens lærere. Det er meget forskelligt, i forhold til hvilken lærer det er. Meget venligt og meget snakkedygtigt. Syntes, det er rigtig godt, for jeg går ikke og skjuler en masse ting. Hvis jeg gjorde det, var jeg nok bange for at komme og snakke med dem. Der er en del forskel på mit forhold til skolens forskellige lærere. Nogle snakker jeg godt med, også om alt mulig andet end bare skolen. Andre snakker jeg ikke rigtig med. Men jeg synes da generelt, at mit forhold til skolens lærere er godt. Nogle af dem er bedre end andre selvfølgelig. Men generelt er det godt. Det er ligesom en ven. Men dog en ven, som bestemmer og har ansvaret. Jeg synes, at det er udmærket. Jeg har helt sikkert gjort mit til, at det skal være dårligt, men jeg synes bestemt, at lærerne har været en god del af vores forhold. Jeg synes, jeg har et godt forhold til skolens lærere. De er rigtig gode til at vise interesse for de ting, eleverne går rundt og foretager sig og er gode til at sætte sig og snakke med én. Ganske udmærket. Jeg har et godt forhold til lærerne, jeg føler, at jeg kan stole på dem, og de kan stole på mig. Godt. Så længe den gensidige respekt er til stede, kan man sagtens fungere sammen, selvom man ikke er jævnaldrende. Godt. Jeg kan komme til dem, hvis der er noget, jeg vil snakke om, og de er der for at hjælpe mig.

3. Hvor mange gange taler du med en lærer i løbet af en uge. Hver dag, skulle jeg mene. Nogle gange, hvis jeg f.eks. har lektieproblemer eller bare gerne vil snakke lidt. Uh, mange? Hver dag. Maaaange gange. Jeg snakker med en lærer hver dag. Op til flere gange. Her på efterskolen kommer lærerne jo også rundt og siger godnat, og derigennem får man ofte en samtale med dem. Det er meget forskelligt, hvor meget jeg snakker med lærerne i løbet af en uge, men jeg synes da det sker dagligt mere eller mindre. Det er vel ret forskelligt. Det er nok mere sådan nogle hverdagsting jeg snakker med dem om. Men i hvert fald hver dag. Hver eneste dag. Næsten hele tiden. 4. Hvor mange gange har du talt med en lærer om noget, der rækker ud over hverdagsemner på en måned? Flere gange om dagen. Ikke særlig mange gange. 2 3 gange. Når der har været brug for det. Øh, det har jeg ikke lige et overblik over, det sker i ny og næ En del synes jeg. Ikke nogen gange. Mange gange. Personlige ting bliver sjældent snakket om med lærerne. Jeg har ikke et behov for at snakke med en lærer om mine problemer eller mit liv. Det holder jeg for mine venner og familie. Jeg snakker ofte med en lærer om almindelige ting, såsom dagen der skrider frem og sådan nogle ting. Det har jeg for det meste gjort med min familiemor. Ellers med en af de lærere jeg har i skolen og de som er snakkesalige, når der er aftenkaffe. Jeg vil mene hver dag. Ingen. Fordi jeg ikke har haft brug for det.

5. Oplever du, at lærerne har tid til at tale med dig, hvis du ønsker det? Ja, helt bestemt. Hvis man gerne vil snakke, har de som regel altid tid. Ja, de har tit tid til at tale. JA! Ja, det har de næsten altid. Og hvis de ikke lige har tid på det tidspunkt, jeg spørger, så aftaler vi bare en anden tid. De fleste gange. Ja, altid! Ikke med det samme, det er aftaler, der skal til, før jeg kan komme til en lærer med det samme som regel. Helt sikkert. De er rigtig gode til at være opmærksomme på de forskellige elever, og jeg har en klar fornemmelse af, at de hjælper eleverne rigtig godt, hvis de har problemer. Jeg har hvert fald oplevet at have fået rigtig meget ud af en snak med en lærer, på et sørgeligt tidspunkt. Ja. Ja, hvis de ikke har travlt med noget andet, men ellers finder jeg bare en anden lærer. Ja helt bestemt, de burde ikke kunne bruge tid på andet, end de elever de omgås med For det meste ja.

6. Oplever du, at lærerne respektere og anerkender dig og de meninger, du har i samtalen? Ja, hvis man lægger ud i en ordentlig tone Ja, de fleste lærere gør. Det kommer meget an på, hvem det er. Ja, de anerkender mig og respektere mig. Det får mig til at respektere dem. JA! Ja, de fleste lærere gør. Men det sker da også, at jeg nogle gange oplever det modsatte. De fleste gør. 100%! Nogle lærere gør og andre ikke. De fleste lærere kan tage deres eget ansvar og nogle kan bestemt ikke, og det frustrerer mig enormt, at et voksent menneske ikke kan tage et ansvar, men sådan er vi så forskellige fra menneske til menneske, jeg oplever dog tit, at læreren respekterer mig til en vis grad. Ja, det synes jeg. Når man snakker personligt med dem, er de rigtig gode til at acceptere én, så man ligesom kommer på samme niveau som dem, så man ikke føler sig lille For det meste ja Ja, det gør jeg. Ja, vi er mennesker lige som dem. Det skal de vel?! Helt bestemt

7. På hvilke områder adskiller dit nuværende forhold til dine lærere sig fra dit forhold til dine tidligere lærere? Ikke den store forskel, udover at de kender mig lidt bedre end mine folkeskolelærere. Det er, at jeg har haft pædagoger som lærere, og det er lidt anderledes end at snakke med en uddannet lærer. Før skulle de bare holde sig væk fra mit liv og ikke blande sig i, hvad jeg gik og lavede sådan er det ikke mere. Det er et helt andet forhold, man får til sine lærere på en efterskole end i folkeskolen. Det er meget mere personligt, og jeg føler ikke, at der er så stor en forskel mellem at tale med mine lærere og med mine venner. Voksen/barn forholdet er ikke så markant mere. Man snakker bedre med efterskolens lærere. Man kan mærke, det er nogle lærere, der gider én og giver sig tid til én. Det kunne jeg ikke altid ved mine tidligere lærere. Og så er de her jo hele dagen! Ikke meget anderledes. Forholdet, jeg havde til mine gamle lærere i folkeskolen, var virkelig overfladisk. Der var ikke andet end det der lærer elev forhold, og når man så hilste på dem udenfor skolen, føltes det lidt, som om de ikke kendte en. Herude på efterskolen er det fuldstændig anderledes! Man kan sætte sig ned og snakke med dem også udenfor skolen, og de er altid åbne overfor eleverne. Det er mere som at have en ven, end som at have en lærer. Jeg har det indtryk af efterskolelærerne, at de holder lidt mere af eleverne end folkeskolelærerne, så jeg har lettere ved at stole på og snakke med mine nye lærere. Man bruger meget mere tid sammen med efterskolelærere end lærerne i folkeskolen og på den måde kommer til at lære dem bedre at kende. Her er de mere end bare lærere. De spiller også en vis rolle for en. Her mødes vi mere på midten og kan kommunikere bedre.

8. Nævn situationer/tidspunkter, hvor du har haft gode samtaler med lærerne. (fx på go natrunden, på udlandsturen ) Go natrunden, udlandstur, liniefagstimer, projektgrupper. Ja, lige præcis de to eksempler. Har haft nogle gode samtaler på go natrunden, på udlandsturen og nogle gange i fritiden. Da jeg snakkede med AIA, da jeg begyndte og ryge? Ja, det er tit på go natrunden, at man får nogle gode snakke. Også på udlandsturen og i familien. Vi har gode samtaler med læreren på hver go natrunde og snakker lige med dem om, hvad der er sket i dag og sådan. Turné! 100%! Jeg har aldrig følt mig som meget som ven med lærerne som der. Jeg har ikke haft specielle gode samtaler på den tid, men bare dagligdags stof. Go natrunden og udlandsturen især. Der havde det ikke rigtig noget med skolen at gøre jo, så der kunne man snakke om alt andet. Go natrunden, på vej til Rema. Jeg får tit en rigtig god snak med lærerne ved go'natrunden, eller hvis man lige støder på dem i hverdagene, eller ved middagsmaden. Go natrunden, hvor man kan snakke med lærerne om hverdagsting, ikke lære elev skole ting. Jamen både på skolen og udlandsturen, hvor man lige sidder sammen og snakker lidt om alt mellem himmel og jord, hvad man f.eks. har oplevet på turen, og hvordan man har det osv.

9. Hvordan har du oplevet ligeværdighedsforholdet mellem dig og dine kammerater. Ligeværdighed læs: respektfuld relation/integritet...og i forhold til skolens ansatte. Har altid oplevet ligeværdighed blandt både lærere og kammerater. Ey? Jamen det er helt fint! Jeg synes, at jeg har et meget ligeværdigt forhold til mine venner. Godt. Det er super! Passende, vi har haft meget at se til på et år, men vi har altid været lige. Det har jeg oplevet som værende rigtig godt, den respektfulde relation mellem lærer og elev. Igen synes jeg, at lærerne er rigtig gode til at acceptere én og snakke med én på en ordentlig måde, så man ikke kommer til at føle sig under dem. Jamen, jeg har følt, at stort set alle har respekt over for hinanden. I forhold til lærerne har jeg personligt haft et rigtig godt ligeværdigt forhold, men teenagere er teenagere så det har været en blandet oplevelse mellem elev og elev. Men generelt god. Pas. 10.Har du bemærket forandringer i samtalerummet i forhold til sidste skoleår Hvordan?, hvorfor? Osv. Nej, har ikke bemærket nogle former får ændring. Nej, for sidste år var jeg også her på UHE, men i forhold til Folkeskolen, ja meget! Nej, ikke rigtigt. Det skulle da lige være, at der nogle gange sættes lidt højere forventninger til mig/os i år, fordi vi har prøvet det hele én gang før, og ved, hvordan det skal være. Ja, det har jeg. Det er mere interessant. Jeg synes i år er et bedre efterskoleår, men jeg ved ikke, om det er pga. eleverne eller lærerne.

Jo helt bestemt, jeg har meget nemmere ved at snakke med lærerne og mine rumboer i år, end jeg havde sidste år. Jeg synes, jeg kender lærerne bedre i år i og med, jeg jo har kendt dem i længere tid nu. Dermed synes jeg, der er kommet lidt ændringer, ja. Det er blevet sådan lidt mere afslappet og endnu mindre den der lærerelev samtalemåde. Det ved jeg ikke, hvad synes du? Jeg synes, at jeg har snakket med mange begge år, så det har jeg ikke haft noget problem med. Personligt har jeg udviklet mig meget siden sidste år. Så året 08/09 har været et bedre samtalerums år. 11. Er der særlige tidspunkter, hvor samtalen og det anerkendende møde mellem ansatte og elever har været særligt værdifuldt? Det er tit, hvor der bliver sat pris på, hvor værdifulde ens meninger er. Så ja. Ja og nej, det er et svært spørgsmål. Mm, der er ikke noget særligt tidspunkt, der har været specielt værdifuldt, men det er da rart også bare lige at kunne snikke snakke om småting. Ja. Puha, det kan jeg ikke lige huske. Ja, en gang hvor jeg snakkede med en lærer, hvor hun fangede sig selv i sine holdninger, og hun modsagde sig selv hele tiden, men tog sit ansvar til sidst. Hvis der er opstået uoverensstemmelser på skolen, og hvis man er lidt ked af det og har brug for en erfaren at snakke med. Ja, hvis man har brug for hjælp? Jeg synes, det er rart, at man kan snakke med læreren som med en ven og ikke som en lærer, men jeg kan ikke nævne særlige tidspunkter. Når man arbejder sammen med dem, eller laver ting med lærerne i mindre elevgrupper som f.eks. Túrne.

12.Er der særlige tidspunkter, hvor samtalen og det anerkendende møde mellem ansatte og elever har været vanskeligt og hvorfor? Lærerne vil gerne være venlige overfor eleverne, men der er også nogle regler, som skal overholdes. Nej, jeg har altid haft en god samtale med lærere og andre ansatte. Når det blev opdaget, at jeg havde lavet noget lort Der er ikke nogle særlige tidspunkter, jeg kan tænke på, men der er da nogle gange, hvor man kan føle, at man ikke bliver hørt så meget på, og hvor man ikke føler sig anerkendt med de holdninger og meninger, man har. Ja. Fordi han ikke gad snakke med mig. Det kan jeg ikke huske. Jeg mange gange. Jeg hader, når det kun er mig, der skal tage ansvaret for et problem og ikke læreren, det provokerer mig, og så går jeg til angreb og bliver en smule aggressiv og træt af læreren og skaber derved et dårligere forhold mellem lærer og elev. Nej, det synes jeg ikke. Det ved jeg ikke? Nej, det vil jeg ikke mene. I forhold til vores ritualer og teenageting, som gamle mennesker ikke forstår. Selvfølgelig ikke Rema renderi, men som i kæreste/drenge pigegang møde perioden.