Lektion ordens lineære differentialligninger

Relaterede dokumenter
Lektion ordens lineære differentialligninger

Lektion 8 Differentialligninger

Lektion 12. højere ordens lineære differentiallininger. homogene. inhomogene. eksempler

DesignMat Lineære differentialligninger I

Oversigt [S] 7.3, 7.4, 7.5, 7.6; [LA] 15, 16, 17

Lektion 9 Vækstmodeller

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 1

Førsteordens lineære differentialligninger

Nøgleord og begreber. Definition 15.1 Den lineære 1. ordens differentialligning er

Lektion 13 Homogene lineære differentialligningssystemer

BASE. Besvarelse til individuel skriftlig test

Matematisk modellering og numeriske metoder

Nøgleord og begreber Separable ligninger 1. ordens lineær ligning August 2002, opgave 7 Rovdyr-Byttedyr system 1. ordens lineært system Opgave

Lineære differentialligningers karakter og lineære 1. ordens differentialligninger

Oversigt [S] 7.1, 7.2, 7.3, 7.4, 7.5

Matematik A. Højere teknisk eksamen. Forberedelsesmateriale. htx112-mat/a

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 5

Introduktion til Laplace transformen (Noter skrevet af Nikolaj Hess-Nielsen sidst revideret marts 2013)

Hans J. Munkholm: En besvarelse af

Differentialligninger af første orden

Projekt 4.9 Bernouillis differentialligning

DesignMat Uge 1 Gensyn med forårets stof

Noter om Komplekse Vektorrum, Funktionsrum og Differentialligninger LinAlg 2004/05-Version af 16. Dec.

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 6

Dosering af anæstesistoffer

Det teknisk-naturvidenskabelige basisår Matematik 1A, Efterår 2005, Hold 3 Prøveopgave C

Besvarelser til Calculus Ordinær Eksamen - 3. Januar 2017

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 4

DIFFERENTIALLIGNINGER NOTER TIL CALCULUS 2003 AARHUS UNIVERSITET

Besvarelser til Calculus Ordinær Eksamen Juni 2019

DesignMat Uge 5 Systemer af lineære differentialligninger II

Prøveeksamen i Calculus

x 2 + y 2 dx dy. f(x, y) = ln(x 2 + y 2 ) + 2 1) Angiv en ligning for tangentplanen til fladen z = f(x, y) i punktet

z + w z + w z w = z 2 w z w = z w z 2 = z z = a 2 + b 2 z w

Lektion 7 Eksponentialfunktioner

Eksamen i Calculus. 14. juni f (x, y, z) = 1 + x 2 + y 2. x 2 + y 2 1 Hele rummet uden z aksen

Differentialligninger. Ib Michelsen

Peter Harremoës Matematik A med hjælpemidler 16. december M = S 1 + a = a + b a b a = b 1. b 1 a = b 1. a = b 1. b 1 a = b

DiploMat 1 Inhomogene lineære differentialligninger

Besvarelser til Calculus Ordinær Eksamen Juni 2018

Q (0, 1,0) MF(161): y a( x) y b( x) har løsningen: y e b( x) bx ( ) e dx e e dx e dx e. y e 8e. Delprøve uden hjælpemidler: kl

INFINITESIMALREGNING del 3 Differentialligninger Funktioner af flere variable Differentialligningssystemer x-klasserne Gammel Hellerup Gymnasium

Lineære 2. ordens differentialligninger med konstante koefficienter

I det følgende beskrives, hvad der er foregået i modulerne. Undervisningsmaterialet/ beskrivelserne af de to case findes i bilagene

To find the English version of the exam, please read from the other end! Eksamen i Calculus

Eksamen i Calculus. 14. juni f (x, y, z) = 1 + x 2 + y 2. x 2 + y 2 1 Hele rummet uden z aksen

Eksamen i Calculus. 14. juni f (x, y, z) = 1 + x 2 + y 2. Hele rummet uden z aksen

Ugesedler til sommerkursus

Den homogene ligning. Vi betragter den n te ordens, homogene, lineære differentialligning. d n y dt n. an 1 + any = 0 (1.2) dt. + a1 d n 1 y dt n 1

Lineære 1. ordens differentialligningssystemer

Reeksamen i Calculus

Matematik A. Studentereksamen. Skriftlig prøve (5 timer) Fredag den. december kl... STX MAA LQGG

Besvarelser til Calculus Ordinær Eksamen - 5. Januar 2018

Opgave 1 - løsning 1) De partielle afledede beregnes. Opgave 1 Betragt funktionen. x + y for x > 0, y > 0. f x = y 1 (x + y) 2.

Lektion 6 Logaritmefunktioner

Lineære 1. ordens differentialligningssystemer

I kurset Samhørende og partielle differentialligninger vil vi i foråret 2006 benytte bogen

DesignMat Uge 11 Lineære afbildninger

Lineære 1. ordens differentialligningssystemer

Salt 2. ovenfor. x = Tid (minutter) y = gram salt i vandet

Taylorudvikling I. 1 Taylorpolynomier. Preben Alsholm 3. november Definition af Taylorpolynomium

Projekt 4.6 Løsning af differentialligninger ved separation af de variable

Gamle eksamensopgaver (DOK)

Løsninger, Mat A, aug 2017 CAS-værktøj: Nspire. Delprøven uden hjæpemidler

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler

Nøgleord og begreber Eksistens og entydighed Retningsfelt Eulers metode Hastighedsfelt Stabilitet

EKSAMENSOPGAVELØSNINGER CALCULUS 2 (2005) AUGUST 2006 AARHUS UNIVERSITET

Komplekse Tal. 20. november UNF Odense. Steen Thorbjørnsen Institut for Matematiske Fag Århus Universitet

Projekt Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald

MATEMATIK A-NIVEAU Vejledende eksempler på eksamensopgaver og eksamensopgaver i matematik, 2012 Differentialligninger

MATEMATIK A-NIVEAU. Kapitel 1

Differensligninger og populationsstørrelser

DesignMat Uge 4 Systemer af lineære differentialligninger I

Differentialligninger med TI-Interactive!

GUX. Matematik. A-Niveau. Fredag den 31. maj Kl Prøveform a GUX191 - MAA

MATEMATIK 11 Eksamensopgaver Juni 1995 Juni 2001, 4. fjerdedel

Besvarelser til Calculus Ordinær Eksamen Juni 2017

Lotka-Volterra modellen

Differentialligninger nogle beviser og modeller

Matematisk modellering og numeriske metoder. Overskrifter

Transkript:

Lektion 11 1. ordens lineære differentialligninger Lineære differentialligninger Lineære differentialligninger af 1. orden 1. homogene 2. inhomogene Lineære differentialligninger af 1. orden med konstante koefficienter 1. homogene 2. inhomogene 1-kammer modeller 1

Lineære differentialligninger En sædvanlig differentialligning af formen y (n) () + a 1 ()y (n 1) () + + a n 1 ()y (1) () + a n ()y() = b() kaldes en nte orden lineær differentialligning. (Vi skal kun se på n = 1 og n = 2.) Hvis b() = 0 har vi en homogen ligning, ellers en inhomogen ligning. Den generelle løsning har formen y() = y 0 () + c 1 y 1 () + + c n y n () hvor y 0 er en partikulær løsning, c 1,..., c n er konstanter, og y 1 (),..., y n () er n godt valgte løsninger til den tilhørende homogene ligning. Vi vil ofte gætte den partikulære løsning y 0 () mens der vil være formler for de homogene løsninger y 1 (),..., y n (). 2

A. 1. ordens homogene ligninger Den homogene lineære første ordens lineær differentialligning ser sådan ud dy d + p()y = 0 med et 0 på højresiden. Den generelle løsning er P () y = Ce hvor P () = p() d er et integral til p() og C er en konstant. Ligningen er nemlig separabel, dy/d = p()y, så vi har: p() d = 1 y dy B P () = ln y y = Ce P () 3

Eksempel 1 Løs differentialligningen dy d + y = 0 Find den løsning, der opfylder y(0) = 5. Løsning: Dette er en homogen første ordens lineær differentialligning med p() =. Da P () = p() d = d = 1 2 2 er y = Ce P () = Ce 1 2 2 i dette tilfælde. Hvis y(0) = 5, så er C = 5 og y = 5e 1 2 2 dy/d+y=0 4 2-2 -1 0 1 2-2 -4 4

Eksempel 2 Løs differentialligningen dy + 10y sin(5) = 0 d Find den løsning, der opfylder y(0) = 1. Løsning: Her er P () = 10 sin(5) d = 2 cos(5) så y = Ce 2 cos(5) Hvis y(0) = 1, så er 1 = Ce 2 og y = e 2 e 2 cos(5) = e 2(cos(5) 1) = ( e (cos(5) 1)) 2 dy/d+10*sin(5*)*y()=0 1 0.95 0.9 0.85 0.8 0.75 0.7-10 -5 0 5 10 5

B. 1. ordens inhomogene ligninger Den inhomogene første ordens lineære differentialligning ser sådan ud: dy + p()y = f() d hvor højresiden ikke nødvendigvis er 0. Løsningen er y = e P () e P () P () f() d + Ce P () = p() d Hvorfor? Lad os antage, at y er en løsning. Hvad kan vi sige om y? Vi har d d (ep () y) = p()e P () y + e P ()dy d = p()e P () y + e P () ( p()y + f()) = e P () f() og derfor er e P () y = e P () f() d og vi finder y ved at gange med e P () på begge sider. 6

Eksempel 3 Løs dy d + y = 1 for > 0. Løsning: Dette er en første ordens lineær inhomogen differentialligning. Her er p() = 1 og f() = 1. Da 1 P () = d = ln og e P () = e ln = ( e ln ) 1 = 1 1 = bliver y = 1 1 d = 1 ( 1 2 2 + C ) = 2 + C dy/d+y/=1 8 6 4 2 0 1 2 3 4 5-2 -4-6 -8 7

Eksempel 4 Løs differentialligningen dy d + y = sin, > 0 Find den løsningen med y(1) = 2. Løsning: Dette er en første ordens lineær inhomogen differentialligning med p() = 1 som før, men nu er f() = sin. Derfor bliver y = 1 sin d = 1 ( cos + cos d ) = cos + sin + C Med C = 2 + cos(1) sin(1) bliver y(1) = 2. dy/d+y/=sin(), y(1)=2 2 1.5 y 1 0.5 0 2 4 6 8 10-0.5 8

C. 1. ordens inhomogene ligninger med konstante koefficienter En første ordens lineær differentialligning med konstante koefficienter ser sådan ud: dy d + ay = b hvor a 0 og b er konstanter. Løsningen er y = b a + Ce a hvor C = y 0 b a. Den generelle formel siger y = e a be a d = e a( b a ea + C ) = b a + Ce a 9

Eksempel 5 Løs differentialligningen dy + 5y = 50 d Find den løsning, der opfylder y(0) = 3. Løsning: Dette er en inhomogen første ordens lineær differentialligning med konstante koefficienter a = 5 og b = 50. Derfor er den generelle løsning y() = 10 + Ce 5 For at få den partikulære løsning med y(0) = 3 skal vi vælge C = 3+10 = 13, så y() = 10 + 13e 5. dy/d+5y=-50 150 100 50-0.4-0.2 0 0.2 0.4-50 10

Eksempel 6 Løs differentialligningen dy 5y = 50 d Find den løsning, der opfylder y(0) = 3. Løsning: Dette er en inhomogen første ordens lineær differentialligning med konstante koefficienter a = 5 og b = 50. Derfor er den generelle løsning y() = 10 + Ce 5 For at få den partikulære løsning med y(0) = 3 skal vi vælge C = 3 10 = 7, så y() = 10 7e 5. dy/d-5y=-50 60 40 20-0.4-0.2 0.2 0.4 0-20 -40-60 11

1-kammer modeller I biologi bruges ligningen dy/d = b ay ofte til at beskrive dynamikken i en 1-kammer model: b y hvor noget tilføres en beholder med konstant hastighed og fjernes fra beholderen med en hastighed proportional med den indholdet af y i beholderen. ay Tænk feks. på en hullet beholder under en vandhane. 12

Eksempel 7 Et stof injiceres i blodet med konstant tilførsel r. Kroppens organer udskiller stoffet med en hastighed proportional med koncentrationen Q(t) af stoffet i blodet. Hvordan udvikler Q(t) sig? r Q cq Løsning: Koncentrationen Q(t) opfylder differentialligningen dq dt = r cq med konstante koefficienter. Løsningen er derfor: Q(t) = r c + ( Q 0 r c ) e ct hvor Q 0 er koncentrationen til tiden t = 0. 13

dq/dt=2-0.01*q 35 30 25 Q 20 15 10 5-20 -10 0 10 20 t Koncentrationen vil, uanset startværdien, stabiliseres omkring r c over lang tid.

2 5 100 Q(t) 2 1 1000 Q(t) Eksempel 8 Et akvarium med 1000 l vand gennemstrømmes af vand med en konstant fart på 2 l i minuttet. Til tiden t = 0 indeholder akvariet 800 mg PCB. Det indstrømmende vand indeholder 5 100 mg/l PCB. Hvornår er PCB-indholdet i akvariet nede på 200 mg? Løsning: Akvariet indeholder Q(t) mg PCB hvor dq dt = 2 5 100 2 1000 Q = 1 10 1 500 Q og Q(0) = 800. Dette er en lineær differentialligning med konstante koefficienter a = 500 1 og b = 10 1. Da a b = 50 bliver Q(t) = 50 + (800 50) ep( 1 500 t) = 50 + 750 ep( 1 500 t) ifølge løsningsformlen. 14

Vi beregner nu hvor denne funktion antager værdien 200: Q(t) = 200 750 ep( 1 t) = 150 500 ep( 1 500 t) = 1 5 1 500 t = ln(5) t = 500 ln(5) Det tager altså 500 ln(5), eller ca 805 minutter før PCB-mængden er faldet fra 800 mg til 100 mg. 800 PCB i akvariet 700 600 500 400 300 200 100 0 200 400 600 800 1000 1200 1400 t 15

2 5 100 Q(t) 1 1000+t Q(t) Eksempel 9 Samme situation som før bortset fra at akvariet nu drænes med kun 1 l/min så vandmængden stiger. Beskriv indholdet af PCB til tiden t. Løsning: Akvariet indeholder 1000+tl vand og Q(t) mg PCB til tiden t. Udviklingen beskrives af differentialligningen Q (t) = 2 5 100 Q(t) 1000 + t Det er en 1.ordens lineær inhomogen differentialligning med p(t) = 1 og f(t) = 1 10. Den generelle løsning er Q(t) = 1 1000 + t 1000+t 1000 + t dt 10 = 100t + 1 20 t2 + C 1000 + t og den partikulære løsning med Q(0) = 800 er Q(t) = 100t + 1 20 t2 + 800000 1000 + t 800 700 600 500 400 PCB i akvariet 0 1000 2000 3000 4000 5000 t 16

Opgaver til Lektion 11 1. Løs begyndelsesværdiproblemet dy d = y + 11 8 e /3, y(0) = 0. 2. (Eksamen Januar 2000) Et aktivt stof modvirker hovedpine. Efter indtagelsen nedbrydes det i organismen efter følgende differentialligning: dq dt = ln 2 12 Q hvor Q(t) er mængden af stof til tiden t efter indtagelsen. a. Angiv stoffets halveringstid. b. En hovedpinepille indeholder 6 mg af det aktive stof. En patient indtager en pille kl. 6, kl. 12, kl. 18 og kl. 24. Hvor meget aktivt stof indeholder patienten næste morgen kl. 6? c. Antag at den samme mængde aktivt stof i stedet var giver intravenøst over et døgn, altså med en konstant hastighed af 1 mg stof i timen. Hvor meget aktivt stof ville patienten da indeholde efter 24 timer? 17