Undervisningsmateriale

Undervisningsmateriale Ungdomsuddannelser og grundskolens mellem- og udskolingstrin Tiden omkring Kristiania-bohEmen christian krohg, oda krohg, u.å.. privateje. Foto: Fridrik Bertelsen

Introduktion Norske Christian Krohg (1852-1925) var en af sin tids mest kendte kunstnere. I 1880erne var hans største projekt at engagere og gribe publikum med sine alvorlige og ærlige skildringer af forskellige typer fra sin samtids arbejderklasse. Udstillingen Christian Krohg Tiden omkring Kristianiabohemen fokuserer på de kunstværker, Krohg skabte i tiden fra 1880-1900. Krohg brugte portrætmaleriet som tilgang til at afbilde livet omkring sig i Kristiania (nu Oslo) i Norge. Udstillingens gennemgående fokus er Krohgs portrætter og figurskildringer. Dette undervisningsmateriale henvender sig til til ungdomsuddannelser og folkeskolens mellemtrin og udskoling og er henvendt til både billedkunst-, dansk- og historieundervisningen. Materialet er udarbejdet som inspiration til at arbejde med udstillingen om Christian Krohg både før, under og efter besøget i GL STRAND. Materialet lægger op til en dialogbaseret undervisning, hvor eleverne aktivt skal inddrage deres egne erfaringer og refleksioner i forhold til det, de iagttager i udstillingen. Undervisningen vil styrke elevernes visuelle kompetencer og lade dem opleve billedkunsten som indgang til at diskutere og forstå deres historie og samtid. Det er muligt at låne ipads med komparativt billedmateriale i GL STRANDs reception mod et depositum. Fotografi af Christian Krohg foran staffeliet, 1886. Privateje

Hvem var Christian Krohg? Christian Krohg blev født i 1852 i Kristiania (nu Oslo) i Norge. På farens krav uddannede han sig som jurist, inden han pågyndte en kunstnerisk uddannelse. Krohg gik på kunstakademiet i Berlin, hvor han mødte den danske litterat Georg Brandes, hvis kritiske holdninger til samfundet inspirerede den norske kunstner. Som færdiguddannet rejste Krohg til Skagen i Danmark og blev en del af kunstnerkolonien med de andre skagensmalere, der også talte Michael og Anna Ancher og P.S. Krøyer m.fl. Da Krohg var 32 år, blev han gift med den unge maler Oda. De fik to børn sammen, Nana og Per. Krohg blev en del af Kristiania-bohemen en gruppe af unge kunstnere og forfattere, som var optagede af naturalismen og samfundsmæssige forhold. I Kristiania oprettede Krohg en malerskole og underviste bl.a. den yngre kunstner Edvard Munch. I den senere del af sit liv arbejdede han ikke blot som billedkunstner, men også som forfatter og journalist, og blev professor på Statens Kunstakademi i Norge. Krohg døde som 73-årig i 1925. Christian Krohg: jossa, 1886. nasjonalmuseet for kunst, arkitektur & design, oslo. foto: Jacques lathion

Med blik for portrættet Hele Krohgs kunstneriske virke er præget af hans interesse for mennesker. I alle hans værker er skildringen af mennesket i fokus. Han havde en særlig interesse for at male portrætter, og han blev kendt som en af sin tids mest fremragende portrætmalere. Krohg havde en stor sans for at indfange det særligt karakteristiske, dvs. personlige kendetegn, kropssprog og gestik ved sine modeller, som gør de portrætterede levende og nærværende. Portrætterne afslører ofte kunstnerens nære forhold til modellerne eller hans store sympati for deres situation. Krohg havde mange måder at gribe portrætgenren an på, og i udstillingen opleves mange forskellige typer af portrætter. Han portrætterede både sine familiemedlemmer, tidens store personligheder, sine malerkolleger og samfundets mest udsatte. hvad er et portræt? Et portræt er en billedkunstnerisk fremstilling af et individ, som er genkendeligt gennem de skildrede personlige træk. Et portræt kan både være tegning, maleri, fotografi eller skulptur. Portrættets stil har ændret sig meget igennem kunsthistorien. I nogle perioder er der lagt vægt på den ydre fysiske lighed, mens kunstnere i andre perioder har fokuseret på den portrætteredes indre liv. OPGAVER Diskutér hvilke forskellige typer portrætter, der findes i udstillingen. Sæt ord på hvordan Krohg har arbejdet med portrætgenren i de tre værker Malerinden Oda Krohg, Jossa og Soffi. Christian Krohg: Soffi, 1900. Privateje. Foto : O. Væring Eftf. AS

Se på Krohgs portrætter Når du ser på portrætterne i udstillingen, læg da mærke til, hvordan Krohg maler sine figurers kropssprog og ansigtsudtryk. Får du en fornemmelse af personens sindstilstand og personlighed? Hvorfor? Læg også mærke til, hvordan personen er iscenesat. Optræder der genstande på maleriet, som har forbindelse til personen? Er personen midt i en handling? I hvilket rum er personen fremstillet? Når du betragter både kropssproget og måden, hvorpå personen er iscenesat, kommer du nærmere, hvad det er, Krohg ønskede at fortælle om den enkelte person. Handler portrættet mest om personens personlighed, humør, status eller livssituation? Er det en person, Krohg kendte personligt, eller er det snarere en type fra hans tid? OPGAVE Gå sammen i små grupper, vælg hver et portræt i udstillingen og prøv sammen at beskrive figurens kropssprog og iscenesættelse. Christian Krohg: nordenvind, 1887. nasjonalmuseet for kunst, arkitektur & design, oslo. Foto: anne hansteen jarre

Når kunsten gør en forskel Christian Krohg var politisk engageret og en ivrig samfundsdebattør. Han brugte sin rolle som kunstner til at tage del i samfundspolitiske spørgsmål. For Krohg skulle kunsten have et budskab og en funktion ud over bare at dekorere borgerskabets vægge. Den skulle engagere et bredt publikum. Han formulerede denne regel om, hvordan man bør male: Du skal male slig at du griber, rører, forarger eller gleder den store hop nettopp ved det samme som har gledet, rørt, forarget eller grebet deg selv, for det er vel derfor, du har malt ditt bilde, vil jeg håpe. Krohg malede mange værker, som satte fokus på tidens sociale ulighed og fattigdom. Han talte de fattiges sag, fx. med værket Stik-i-rend dreng drikker kaffe, 1885. Stik-i-rend dreng drikker kaffe Drengen på dette portræt er, som titlen siger, en stik-i-rend dreng. Han er ansat i butik og tjener penge ved at løbe ærinder og levere varer for folk. Omkring halsen hænger et skilt med et nummer, så man bedre kan holde styr på ham. Krohg har skildret ham i en pause fra arbejdet, hvor han får sig en kop kaffe og noget, der ligner et rundstykke med smør. Foran ham på bordet står en kedel. Rummet bag ham ser enkelt ud og er domineret af brune træfarver. Måske han er hjemme i stuen hos en kunde, som han har leveret varer til, der serverer ham mad og drikke? Denne type portræt kaldes et genremaleri eller et genreportræt, da motivet forestiller en dagligdagssituation Opgaver Hvordan er Stik-i-rend dreng drikker kaffe malet? Synes du, at Krohgs malerier lever op til hans egen regel om, hvordan man skal male? fra det folkelige liv. Krohg har valgt at skildre drengen, mens han sidder og spiser. Han er i færd med at tygge på rundstykket, mens han ser med et nøgternt og lidt tomt blik direkte mod os beskuere. Krohg har fremstillet et ærligt og sympatisk portræt af den unge dreng. Vi kender ikke hans navn, og dette kan tyde på, at Krohg har villet personificere en type fra sin samtids arbejderklasse snarere end at portrættere en bestemt dreng. På denne måde fortæller han en historie om tidens sociale vilkår, hvor mange unge drenge var nødt til at arbejde hårdt for at hjælpe til med at tjene penge til familien. Som kunstner ønskede Krohg at give en stemme til samfundets nederste lag og vise deres liv frem og på den måde give dem en opmærksomhed, som de ellers ikke ville have fået. Det gjorde, at Krohg blev meget vellidt af arbejderklassen, mens borgerskabet mente, at hans kunst var upassende. Christian Krohg: STIK-I-REND dreng drikker kaffe, 1885. göteborgs konstmuseum

Kampen for tilværelsen Krohg skabte en hel serie af værker under titlen Kampen for tilværelsen. De skildrer fattige mennesker, som venter i kø foran bagerbutikken, der uddeler brød. Det blev et vigtigt motiv for Krohg, som han eksperimenterede meget med. I de mange variationer over motivet fremstillede han varierende synsvinkler på gruppen og gadescenen. På denne måde opnåede han at formidle forskellige fortællinger. Opgaver Sammenlign dette store værk med de små studier i udstillingen: Beskriv forskelle og ligheder i malemåden. Beskriv forskelle og ligheder i skildringen af gruppen og de øvrige figurer i motivet. Ændrer disse forskelle på værkernes fortælling og stemning? Christian Krohg: kampen for tilværelsen, ca. 1890. kode - kunstmuseene i bergen. Foto: dag fosse

Albertine Krohg skabte en karakter ved navn Albertine. Hun var en fattig sypige, der arbejdede lange dage ved symaskinen for at tjene penge til sin familie. Hendes far var bortrejst, og hendes bror var alvorligt syg. Ligesom med Kampen for tilværelsen malede Krohg mange sider af Albertines liv, og han skrev en roman om hende, som blev meget omtalt i tiden. Hun var en opdigtet person, men Krohg har malet sine værker efter modeller, som var i hendes situation. Grunden til, at romanen Albertine blev berømt og berygtet, var, at Albertine på grund af sin fattigdom og svære situation ender med at arbejde som prostitueret i byens gader. På denne måde er Albertine en fortælling om, hvordan samfundet er hårdt og svært for dårligt stillede mennesker. I tiden anså mange romanen for upassende, da den beskrev et emne, som man normalt ikke talte højt om. Myndighederne beslaglagde romanen dagen efter, den udkom og anklagede den for at være usædelig. Den efterfølgende retsag forbød den helt. Christian Krohg måtte betale bøder som straf for det, han havde skrevet. I dag betragtes romanen som et vigtigt stykke litteratur, der var med til at ændre på samfundets vilkår. Loven om prostitution i Norge blev ændret i 1887, hvilket Krohgs fortælling var medvirkende til. Christian Krohg: træt, 1885. nasjonalmuseet for kunst, arkitektur & design, oslo. foto: Jacques lathion

Opgaver Gå sammen i små grupper og vælg et værk i udstillingens rum om Albertine-temaet. Lav i fællesskab en analyse af det valgte værk. Formel billedanalyse: Beskriv, hvad du ser på maleriet prøv at nævne så mange detaljer som muligt. Beskriv motivets komposition og linjer samt figurens/-ernes opstilling i for-, mellem- og baggrund. Beskriv farveholdningen og lyset Beskriv perspektivet/dybden i billedet Indholdsmæssig billedanalyse og fortolkning: Finder du nogle symboler i billedet? Fortæller Krohgs valg af farver og lys noget om temaet? Beskriv stemningen i maleriet? Hvad vil Krohg fortælle med motivet? Er der et budskab i billedet? Christian Krohg: Albertine i politilægens venteværelse, 1885-87. Nasjonalmuseet for kunst, arkitektur og design, Oslo. Foto: Jacques Lathion

Bohemeliv og naturalisme Krohg var en del af en gruppe, der kaldte sig Kristianiabohemerne. Bohemerne var litterater og kunstnere og den kunstneriske retning, de var tilhængere af, var naturalismen. De stræbte efter at skrive og male om deres egen tid og kun forholde sig til virkeligheden gennem billede eller tekst. Naturalismen skulle skildre livet, som det virkeligt så ud. På den måde var stilarten et oprør mod den idealiserende kunst. Derfor herskede der i denne tid, som man kalder det moderne gennembrud, en ny forståelse af, hvad der var skønt. Gruppen af bohemer var præget af en holdning til at leve en fri livsstil i strid med de etablerede borgerlige normer i samfundet, og de kæmpede også mod social uretfærdighed. Ligesom Krohg var mange af de andre bohemer optagede af at skildre samfundets forhold i deres kunst. Opgaver Find maleriet Et hjørne i mit atelier/bohemer og beskriv personerne, deres kropssprog og stemningen. Hvad er din forståelse af en boheme? Kender du nogle nulevende bohemer? Christian Krohg: Et hjørne i mit atelier/bohemer, 1885. Lillehammer Kunstmuseum

Lykkeligt familieliv Selv om Krohg i høj grad var politisk engageret og en ivrig samfundsdebattør, var han også en kunstner med blik for sine nære relationer og familiemotiver. Værker med hans egen familie som modeller i hverdagslige omgivelser udgør en vigtig del af hans kunstneriske produktion, og oftest er det hustruen, Oda Krohg, og børnene, der er portrætteret. I baljen I baljen forestiller hele familien samlet omkring den nyfødte søn Per, som får et bad i en balje. Der er fokus på et roligt øjeblik af nærhed og omsorg i familielivet. Der er seks figurer i motivet. Per bades af en tjenestekone, og de to små børn er Odas fra et tidligere ægteskab. Det er Oda i den blå kjole, som holder sæbeskålen, og med ryggen til ses en af Odas søstre. Til højre i motivet, beskåret af billedrammen, kigger Krohgs svoger Lyder Brun frem. Sammenligner man maleriet med Stik-i-rend-dreng drikker kaffe, som er præget af mørke brunlige toner, et dunkelt lys og en alvorlig stemning, opleves en helt anden stemning i dette motiv. I baljen er præget af lyse farver, og der er fokus på rummet, hvor familien befinder sig. Fra vinduet strømmer lys ind, som fremhæver væggens blå farve og de grønne planter og blomster. Der er en positiv og lykkelig stemning, og de fleste af personerne smiler. Krohgs familiære værker, som dette, er kendetegnede ved en mere romantisk og stemningspræget naturalisme i modsætning til Krohgs mere holdningsbetonede billeder, som tager stilling til tidens alvorlige, sociale vilkår. Opgaver Naturalisternes mål var at skildre livet, som det virkeligt så ud synes du, det er lykkes for Krohg i de forskellige værker? Hvilket værk, blandt dem der er arbejdet med, foretrækker du? Hvorfor? Christian Krohg: I baljen I, 1889. Statens Museum for Kunst, København. SMK Foto