EN NY BEGYNDELSE en fælles indsats KONTRAKT 2014-16
Indhold Forord 03 Beskæftigelsesministerens mål 04 1 Flere unge skal have en uddaelse 04 Regionale udfordringer 04 Regionale fokusområder 04 Anbefalinger til jobcentrene 06 Rådet/Regionens understøttende aktiviteter 06 2 Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension 08 Regionale udfordringer 08 Regionale fokusområder 08 Anbefalinger til jobcentrene 10 Rådet/Regionens understøttende aktiviteter 10 3 Langtidsledigheden skal bekæmpes 12 Regionale udfordringer 12 Regionale fokusområder 13 Anbefalinger til jobcentrene 15 Rådet/Regionens understøttende aktiviteter 15 4 En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder 16 Regionale udfordringer 16 Regionale fokusområder 17 Anbefalinger til jobcentrene 18 Rådet/Regionens understøttende aktiviteter 18 Analyse og implementeringsplan 20
Forord Det regionale Beskæftigelsesråd og Beskæftigelsesregionens Kontrakt 2014-16 En ny begyndelse en fælles indsats peger på de udfordringer og fokusområder, der vil være for den beskæftigelsespolitiske indsats i Midtjylland i de kommende år. Udgangspunktet for indsatsen er et arbejdsmarked, der er kendetegnet af overskud af arbejdskraft, paradoksproblemer, stigende kvalifikationskrav, en 2-årig dagpengeperiode og endelig alt for mange, der står uden for arbejdsmarkedet heraf alt for mange unge. Udfordringer er tværgående og kræver tværgående løsninger. Det er udfordringer, der igen stiller krav om geemsigtighed på arbejdsmarkedet og dermed på viden om virksomhedernes arbejdskraft- og kompetencebehov. Det er en ny begyndelse i beskæftigelsespolitikken, hvor udfordringerne skal løses geem en fælles indsats. Den vigtigste opgave for beskæftigelsespolitikken i de kommende år er derfor at styrke beskæftigelsen for alle målgrupper og understøtte væksten i de danske virksomheder. En meget væsentlig forudsætning for, at virksomhederne kan skabe nye arbejdspladser, er, at arbejdsstyrken har de kvalifikationer og kompetencer, virksomhederne har brug for. Rådet/Regionen vil derfor arbejde med 2 overliggere for beskæftigelsespolitikken: opkvalificering af arbejdsstyrken i et bredt perspektiv og et styrket samarbejde på tværs af politikområderne. Beskæftigelsespolitikken skal sikre, at arbejdsstyrken har de kvalifikationer/kompetencer, virksomhederne efterspørger herunder at flest mulig unge geemfører en erhvervskompetencegivende uddaelse. Samtidig skal beskæftigelsespolitikken styrke jobcentrenes samarbejde med virksomhederne, så virksomhederne får den nødvendige arbejdskraft og de ledige kommer hurtigt i job. En målrettet indsats i forhold til det midtjyske arbejdsmarked og målene for indsatsen kræver, at der findes løsninger på tværs af politikområder. Rådet/Regionen vil derfor prioritere dialogen, kommunikationen og samarbejdet med de erhvervs- og uddaelsespolitiske aktører. Det centrale omdrejningspunkt for den beskæftigelsespolitiske indsats i 2014 er beskæftigelsesministerens fire mål, der alle er med til at sikre et velfungerende arbejdsmarked: 1 Flere unge skal have en uddaelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddaelse starter på en erhvervskompetencegivende uddaelse. 2 Færre personer skal på førtidspension Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres. 3 Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. 4 En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. John Hermansen Formand Det Regionale Beskæftigelsesråd i Midtjylland Palle Christiansen Direktør Beskæftigelsesregion Midtjylland 03
TBESKÆFTIGELSESMINISTERENS MÅL 1 Flere unge skal have en uddaelse Mål 1 Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddaelse starter på en erhvervskompetencegivende uddaelse. Status januar december 2012 17,7% Mål januar-december 2013 25,0% Mål januar- december 2014 26,0% Regionale udfordringer Der er fortsat alt for mange unge på offentlig forsørgelse i Danmark, og alt for mange af dem er uden uddaelse. Hvis der både aktuelt og på længere sigt skal være kvalificeret arbejdskraft til rådighed for virksomhederne, er det helt afgørende med en indsats, der sikrer, at flest mulig unge påbegynder uddaelser med et jobperspektiv og fastholdes i uddaelse, så de kan varetage jobbene på det nuværende og fremtidige arbejdsmarked. Rådet/Regionens strategier for målet er fastlagt med baggrund i, at: 25.000 unge var i november 2012 på offentlig forsørgelse i Midtjylland og tallet har været støt stigende siden efteråret 2008. 64% af de unge på offentlig forsørgelse var uden kompetencegivende uddaelse. Regionale fokusområder Rådet/Regionen vil prioritere følgende fokusområder i den beskæftigelsespolitiske indsats for, at flere unge starter på og geemfører en erhvervskompetencegivende uddaelse: 33Øget brug af uddaelsespålæg Uddaelsespålægget har positive effekter, da flere unge dels påbegynder en uddaelse, og dels starter tidligere. Rådet/Regionen vil derfor have fokus på, at jobcentrene bruger uddaelsespålægget til unge, som ikke selv planlægger at påbegynde en uddaelse, og at de i samarbejde med UU styrker samarbejdet med uddaelsesinstitutionerne om den enkelte unge. Herunder er det vigtigt at vejlede de unge til at se alle muligheder for uddaelse inden for både det faglærte område og videregående uddaelser. 33Mindre tilgang til kontanthjælp Et centralt element i indsatsen, for at flere unge geemfører en erhvervskompetencegivende uddaelse, er at bremse de helt unges tilgang til kontanthjælpssystemet. Det er derfor vigtigt, at jobcentrene og UU samarbejder om en forebyggende indsats for de 15 til 17-årige, så de helt unge påbegynder en uddaelse i stedet for at overgå til kontanthjælp, når de fylder 18 år. Og at de samarbejder om en tidlig, aktiv indsats for de 18 til 19-årige, så de hurtigst muligt kommer fra offentlig forsørgelse og i uddaelse. Herunder skal der være fokus på uddaelsesforberedende aktiviteter og praktikforløb i virksomhederne for ikke-uddaelsesparate unge. Andelen uden uddaelse er højest blandt unge under 25 år og blandt kontanthjælpsmodtagere. 36% er jobklare (dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere). 17% af de jobklare unge er langtidsledige. 04
33Samarbejde på tværs Hvis flere unge skal påbegynde og geemføre en uddaelse, er det vigtigt med et tæt samarbejde mellem jobcentret, UU, andre kommunale forvaltninger og uddaelsesinstitutionerne om en tværgående og helhedsorienteret indsats for den enkelte unge. Herunder er det vigtigt at sikre en løbende opfølgning på de unge, der falder fra uddaelserne eller er i risiko for at falde fra. 33Samarbejde med virksomhederne Det er vigtigt, at jobcentrene har et godt samarbejde med virksomhederne om de unge. Et samarbejde der bl.a. skal skabe praktikforløb for unge, som har brug for konkrete erfaringer fra en arbejdsplads, inden de påbegynder en uddaelse, og lærlingepladser til unge, som er i gang med en erhvervsuddaelse. 33Job til unge med en uddaelse For at sikre det kortest mulige ledighedsforløb for den enkelte unge er det vigtigt at vejlede de unge, som har geemført en kompetencegivende uddaelse, til aktiv jobsøgning og faglig og geografisk mobilitet. Rådet/Regionen vil desuden have særligt fokus på at fremme den faglige og geografiske mobilitet blandt de nyuddaede unge og dimittender inden for områder, hvor det er vanskeligt at finde job, så deres kompetencer ikke tabes. 05
TBESKÆFTIGELSESMINISTERENS MÅL 1 Anbefalinger til jobcentrene Rådet/Regionen anbefaler, at jobcentrene i deres indsats for de unge har fokus på: Vejledning og brug af uddaelsespålæg til unge uden uddaelse, der ikke selv planlægger at påbegynde en uddaelse. Og opfølgning på de støtteaktiviteter, som den unge eventuelt er bevilget. At bremse de unges tilgang til kontanthjælpssystemet herunder at jobcentrene og UU samarbejder om en forebyggende indsats for de 15 til 17-årige, så de helt unge påbegynder en uddaelse i stedet for at overgå til kontanthjælp, når de fylder 18 år. Tidlig, aktiv indsats for de 18 til 19-årige, så de hurtigst muligt kommer fra offentlig forsørgelse og i uddaelse. Følge op på og videreformidle erfaringer med forsøgene med brobygningsforløb. Uddaelsesforberedende aktiviteter og praktikforløb i virksomhederne for ikke uddaelsesparate unge. Inddrage den enkelte unge, så han/hun tager ansvar for sin job- eller uddaelsesplan. Prioritere samarbejdet med alle relevante aktører omkring den unge. Samarbejde med virksomhederne om ordinære job, etablering af praktikpladser, lærlingepladser, voksenlærlingeaftaler, jobrotation, mentorordning mv. Tidlig og hyppig og aktiv kontakt med unge, der har geemført en kompetencegivende uddaelse med fokus på job og jobåbningerne på arbejdsmarkedet. Rådet/Regionens understøttende aktiviteter Rådet/Regionen har fastlagt følgende plan for aktiviteter, som kan understøtte jobcentrenes indsats for, at flere unge tager en erhvervskompetencegivende udaelse: Understøtte metodeudviklingsprojekter. Formidle viden om, hvad der virker i ungeindsatsen. Dialog med jobcentre med særlige udfordringer i forhold til ungeindsatsen. Understøtte vejledningsindsatsen geem tema-arrangementer, vejledningsmaterialer, kampagner mv. Styrke inddragelsen af virksomheder i vejledningen af de unge. Understøtte øget brug af mentorer. I samarbejde med de erhvervs- og uddaelsespolitiske aktører igangsætte fælles initiativer, f.eks. kampagner, fælles konferencer, temamøder mv. Og fælles henvendelser til det centrale niveau om forslag til nye initiativer, muligheder for mere fleksible læringsformer og uddaelses-setup på erhvervsskolerne, tiltag ift. frafaldsproblematikken, dimensionering af uddaelse, praktikpladser mv. q q Dialog med LBR og beskæftigelsesudvalgene i kommunerne om ungeindsatsen. 06
07
TBESKÆFTIGELSESMINISTERENS MÅL 2 Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Mål 2 Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres. Status i december 2012 3.793 Mål i december 2013 1.946 Mål i december 2014 Max. 2.650 Regionale udfordringer I Midtjylland er ca. 80.000 svarende til godt 9% af arbejdsstyrken (heraf ca. 58.000 på førtidspension) på permanent offentlig forsørgelse. Den nye reform på førtidspensionsområdet vil i sig selv medvirke til at begrænse antallet af personer særligt unge, der overgår til førtidspension. Begrænsning af tilgangen til førtidspension skal medvirke til, at alle meeskelige og samfundsmæssige ressourcer udnyttes bedst muligt. Rådet/Regionens strategier for målet er fastlagt med baggrund i, at: De under 40-årige udgjorde næsten 30% af tilgangen til førtidspension i 2012. Regionale fokusområder Rådet/Regionen vil prioritere følgende fokusområder i den beskæftigelsespolitiske indsats for at begrænse tilgangen til førtidspension: 33Ungegruppen Det er afgørende, at der gøres en særlig indsats i kommunerne for unge, så færrest muligt i gruppen tilkendes førtidspension. I stedet skal de unge på kanten af arbejdsmarkedet hjælpes tættere på job eller uddaelse enten på det ordinære arbejdsmarked, på særlige vilkår eller via ressourceforløb. 33Samarbejde på tværs For at sikre en helhedsorienteret indsats for den enkelte skal der fokus på samarbejdet på tværs, så der tidligt og ikke kun, når loven tilskriver det, ydes en sammentænkt og koordineret indsats mellem jobcentret, andre kommunale forvaltninger, de praktiserende læger, det psykiatriske og somatiske system. 33Samarbejde med virksomhederne Et vigtigt element i den nye reform er, at jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne bl.a. om sygemeldte medarbejdere, personer med mulighed for at arbejde i få timer i fleksjob og praktikforløb for udsatte borgere. Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgjorde næsten 21% af tilgangen til førtidspension i 2012. Ca. halvdelen af dem, der i 2012 fik tilkendt førtidspension, fik det på baggrund af en psykisk diagnose. For de unge drejer det sig om ca. 70%. 70% af de nye førtidspensionister kom enten direkte fra kontanthjælp eller fra sygedagpenge. Virksomhedsrettet aktivering udgjorde kun en lille del af den aktiveringsindsats, som mange af de nye førtidspensionister har modtaget i årene op til bevillingen. Fremadrettet vil den virksomhedsrettede aktivering blive øget væsentligt i forbindelse med ressourceforløbene i den nye reform. 08
33Fastholde målet for ressourceforløbene Borgere i ressourceforløb skal til stadighed holdes fast på, at deres aktiviteter både har kortsigtede og langsigtede mål. Det er afgørende for, at borgeren hele forløbet igeem motiveres af sit langsigtede mål om tilknytning til arbejdsmarkedet, og at de involverede aktører er opmærksomme på, at den enkelte aktivitet er et trin på vejen hertil. 33Fokus på det lange sygefravær Det lange sygefravær er en væsentlig fødekæde til førtidspension. Det er vigtigt, at der gøres en indsats for at bringe de langtidssygemeldte tilbage i job, og herunder skal der fokus på jobcentrenes kontakt med virksomhederne. 09
TBESKÆFTIGELSESMINISTERENS MÅL 2 Anbefalinger til jobcentrene Rådet/Regionen anbefaler, at jobcentrene i deres indsats for at begrænse tilgangen til førtidspension har fokus på: Forebyggelse herunder fokus på de under 40-årige. Tilgang til borgeren fokus på borgerens styrker frem for begrænsningerne. Styrke det tværfaglige samarbejde om en sammentænkt og helhedsorienteret indsats om den enkelte borger. Inddrage den enkelte borger. Opfølgning skal ske på tværs af kommunens forvaltninger. Etablering af partnerskabsaftaler med virksomhederne om udplacering og opkvalificering på virksomhederne herunder etablering af virksomhedscentre og brug af mentorordninger. Rådet/Regionens understøttende aktiviteter Rådet/Regionen har fastlagt følgende plan for aktiviteter, som kan understøtte regionens jobcentre i forhold til indsatsen for at begrænse tilgangen til førtidspension: Understøtte metodeudviklingsprojekter f.eks. ift. det tværfaglige samarbejde. Understøtte jobcentrene i at etablere fleksjob - også af få timers varighed. Formidle viden om, hvad der virker i indsatsen. Dialog med jobcentre med særlige udfordringer i forhold til førtidspensionsområdet, de ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere, det lange sygefravær eller deltagere i ressourceforløb. Udvikle målinger, der viser progression og flow i indsatsen for kontanthjælpsmodtagere og personer i ressourceforløb. Styrke vidensdeling mellem jobcentrene og andre centrale aktører i indsatsen for målgrupperne med risiko for marginalisering. Dialog med LBR og beskæftigelsesudvalgene i kommunerne om indsatsen. I samarbejde med Vækstforum tage initiativer med henblik på at øge arbejdsstyrken også via socialfondsmidler. 10
11
TBESKÆFTIGELSESMINISTERENS MÅL 3 Langtidsledigheden skal bekæmpes Mål 3 Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. Status i december 2012 9.412 Mål i december 2013 8.000 Mål i december 2014 7.800 Regionale udfordringer Konjunkturudviklingen betyder, at det fortsat er helt centralt at sikre, at ledige kommer i arbejde hurtigst muligt. Jo længere tid en person er ledig jo sværere er det at vende tilbage til arbejdsmarkedet, og jo større er risikoen for helt at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet. Med en 2-årig dagpengeperiode er en tidlig indsats helt afgørende for, at ledige vender hurtigt tilbage til job eller uddaelse. Ligesom det bliver uhyre vigtigt, at erfaringerne fra akutpakken med en målrettet og håndholdt indsats videreføres, når langtidsledigheden er sat ind. Der er færre langtidsledige i alle aldersgrupper, dog er der blandt de langtidsledige i Midtjylland relativt mange unge under 30 år og 55 til 59-årige. De 55 til 59-årige udgør den største gruppe (17%). I det seneste år er langtidsledigheden faldet for mænd (-12%), mens den er næsten uændret blandt kvinder. De langtidsledige mænd udgør dog fortsat et flertal (55%). De faglærte og ufaglærte udgør de største grupper med en andel på hhv. 37% og 34%. Der er færre langtidsledige blandt de videregående uddaede, dog er der relativt mange nyuddaede. Især for dem med lange videregående uddaelser, her er 42% af de langtidsledige nyuddaede. 3F, HK og KRIFA har flest langtidsledige og udgør 43% af alle. Dog er langtidsledigheden faldet i de tre a- kasser i det seneste år. A-kasser, der refererer til det offentlige, har oplevet stigende risiko for langtidsledighed i det seneste år. 23% af de ledige har ved udgangen af 2012 været uafbrudt ledige i et år, og 13% har været uafbrudt ledige i 1½ år. Rådet/Regionens strategier for målet er fastlagt med baggrund i, at: Antallet af langtidsledige dagpengemodtagere er faldet med 11% det seneste år, mens antallet af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere er steget 23%. Andelen af ledighedsberørte, der bliver langtidsledige, er mindre end i resten af landet (27,0% mod 30,4%). 12
Regionale fokusområder Rådet/Regionen vil prioritere følgende fokusområder i den beskæftigelsespolitiske indsats for at begrænse langtidsledigheden: 33Tiden er knap fokus på den enkelte Den reducerede dagpengeperiode betyder, at jobcentrene tidligt skal spotte de ledige, der skal have en særlig indsats for ikke at blive langtidsledige. I kontakten med de arbejdssøgende er det derfor vigtigt, at jobcentrene har fokus på den enkelte for at målrette indsatsen bedst muligt. 33Gode erfaringer fra akut-tiden Regeringens akut-pakker har været med til at udvikle samarbejdet mellem jobcentre, a-kasser og virksomheder; ligesom de har givet nyttige erfaringer med, hvilke indsatser, der virker for de langtidsledige. Indsatser og samarbejder, der med fordel kan videreføres. 33Virksomhederne Det er vigtigt, at der er en god kontakt mellem aktørerne i beskæftigelsesindsatsen og de lokale virksomheder. Jo tidligere jobcentrene kender virksomhedernes arbejdskraft- og kompetencebehov, jo hurtigere kan jobcentrene understøtte jobsøgningen hos de ledige. 33Et synligt jobmarked Uanset konjunkturerne er der hvert år ca. 175.000 jobåbninger på arbejdsmarkedet i Midtjylland. Kun få af disse er synlige. I forhold til at forebygge langtidsledighed er det vigtigt, at de ledige har et synligt job- og arbejdsmarked at relatere til også i forhold til faglig og geografisk mobilitet. Her er det centralt, at alle dele af beskæftigelsessystemet, erhvervs- og uddaelsessystemet medvirker til at synliggøre jobåbningerne og områderne med gode jobmuligheder for de jobsøgende. 33Ungegruppen Hver 6. af de jobparate unge er langtidsledige. Om få år vil der være risiko for mangel på især uddaet arbejdskraft. Det er derfor særligt vigtigt, at unge uden uddaelse hurtigst muligt kommer i gang med en uddaelse, og at nyuddaede unge kommer i job, så nye kompetencer bliver omsat til praktisk erfaring. Herunder bør der være særligt fokus på dimittender inden for områder, hvor det er vanskeligt at finde job, så deres kompetencer ikke tabes. 13
TBESKÆFTIGELSESMINISTERENS MÅL 3 14
Anbefalinger til jobcentrene Rådet/Regionen anbefaler, at jobcentrene i deres indsats for at begrænse langtidsledigheden har fokus på: Med en dagpengeperiode på 2 år er der behov for tidligt at spotte personer med særlig risiko for længerevarende ledighed og iværksætte en individuelt tilrettelagt indsats. Vigtigt at orientere de ledige om konsekvenserne af fortsat ledighed herunder betydningen af hurtigt at opsamle timer. Kontakt og samarbejde med virksomhederne for at få job synlige. Fokus på aktiv jobsøgning, geografisk og faglig mobilitet. Fokus på RKV (RealKompetenceVurdering). Jobrettede aktiveringstilbud (f.eks. opkvalificeringsjob, jobrotation, voksenlære mv.) herunder forventningsafstemning forud for tilbud. Fokus på mål- og jobrettet uddaelse i vejledningen, når den ledige vælger at bruge sin ret til 6-ugers selvvalgt uddaelse. Prioritering af samarbejdet med forskellige aktører, herunder a-kasser, uddaelsesinstitutioner mv. Videreføre gode erfaringer fra akut-tiden med konkrete værktøjer og redskaber i indsatsen. Rådet/Regionens understøttende aktiviteter Rådet/Regionen har fastlagt følgende plan for aktiviteter, som kan understøtte regionens jobcentre i forhold til at begrænse langtidsledigheden: Understøtte metodeudviklingsprojekter. Formidle viden om, hvad der virker i indsatsen både tidligt og senere i ledighedsforløbet. Herunder videreformidle erfaringer fra jobcentre med at spotte ledige med risiko for langtidsledighed og erfaringer med indsatser målrettet disse grupper. Understøtte jobrotation herunder udbrede kendskabet om ordningen til virksomheder, faglige organisationer, a-kasser mv. Dialog med jobcentre med særlige udfordringer i forhold til langtidsledigheden. Kampagneaktiviteter herunder synliggøre gode historier. Dialog med LBR og beskæftigelsesudvalgene i kommunerne om indsatsen. q q Dialog med a-kasserne om indsatsen bl.a. i de regionale a-kasseudvalg. 15
TBESKÆFTIGELSESMINISTERENS MÅL 4 En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Mål 4 Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. Kvantitative mål a Samarbejdsgraden med virksomhederne skal øges minimum 10%-point fra december 2012 til december 2014 b Mindst 1.000 ledige skal deltage i jobrotationsprojekter i private virksomheder i 2014 Kvalitative mål Jobcentrene skal være virksomhedernes naturlige samarbejdspartner have større kendskab til virksomhedernes arbejds- kraft- og kompetencebehov fremme, at virksomhederne kan få den arbejdskraft, de har brug for herunder øge anvendelsen af jobrotation sikre større geemsigtighed på arbejdsmarkedet Regionale udfordringer Virksomhedskontakten er en strategisk opgave for jobcentrene. Jobcentrene skal geem dialogen med virksomhederne kende virksomhedernes arbejdskraft- og kompetencebehov på kortere og længere sigt. Rådet/Regionens mål er fastlagt med baggrund i, at: Jobcentrene var i kontakt med 30,3 % af virksomhederne i forbindelse med ansættelser i løntilskud og virksomhedspraktik i 4. kvt. 2011 3. kvt. 2012. 7,3 % private virksomheder har ansat personer i løntilskud, og 20,3 % har ansat personer i virksomhedspraktik. 26,8% virksomheder har ansat jobklare ledige, og 10,4% har ansat indsatsklare ledige. 6,4% private virksomheder har ansat jobklare i løntilskud, og 1,1% indsatsklare ledige. I Jobnet blev der i 2012 opslået 35.800 nye stillinger. Af de nyopslåede stillinger var de 24.456 fra private virksomheder. Nogle virksomheder oplever, at de løbende må opgive at besætte stillinger på grund af problemer med rekruttering. Jobcentrene har derfor behov for at øge samarbejdet med virksomhederne i forhold til virksomhedernes rekrutteringsbehov, formidling af ledige både i ordinære og støttede job, jobrotation, voksenlærlinge mv. Jobcentrene har behov for større kendskab til aktuelle og fremtidige behov for arbejdskraft og kvalifikationer/kompetencer både på kortere og længere sigt. Der skal være større geemsigtighed på arbejdsmarkedet ledige job skal være/gøres synlige, så virksomhederne får et bredere rekrutteringsgrundlag og de jobsøgende flere jobsøgningsmuligheder. En øget og tæt kontakt til virksomhederne vil medvirke til at kvalificere dialogen med de ledige, til at flere jobåbninger på arbejdsmarkedet bliver synlige for de ledige og dermed til, at de ledige kommer hurtigere i job. Endelig skal kontakten være med til at sikre rummelighed, så udsatte ansatte fastholdes, og der gives plads til personer med funktionsnedsættelse det sidste er en væsentlig forudsætning for, at reformen på førtidspensions- og fleksjobområdet lykkes. 16
33Kontakt til flere virksomheder Regionale fokusområder Rådet/Regionen vil prioritere følgende fokusområder i den beskæftigelsespolitiske indsats for at styrke virksomhedskontakten: 33Virksomhederne i centrum professionel og serviceorienteret dialog Hvis samarbejdet med virksomhederne skal styrkes, er det helt centralt, at jobcentrene yder en professionel og serviceorienteret indsats over for den enkelte virksomhed. Formålet med jobcentrets kontakt med virksomhederne (og omvendt) skal være klart og relevant. Virksomhederne skal vide, hvilken service de kan forvente fra jobcentrene. Jobcentrene kan blandt andet tilbyde én indgang til jobcentret med en fast kontaktperson, en hurtig og fleksibel reaktion på virksomhedens henvendelser. Klar viden om, hvordan jobcentret kan bidrage til at løse virksomhedens rekrutteringsbehov, klar viden om de lediges kvalifikationer og klar viden om jobcentrets redskaber og tilbud. Hvis arbejdsmarkedet skal fungere bedst muligt, er det centralt, at jobcentrene udvider deres kontaktflade til virksomhederne og samarbejder med endnu flere virksomheder. Geem dialog med virksomhederne skal jobcentrene opnå overblik over, hvilken type arbejdskraft virksomhederne har behov for - aktuelt og på længere sigt. Kendskabet til virksomhedernes behov for arbejdskraft og kompetencer/kvalifikationer skal sikre, at jobcentrene kan matche de ledige til stillinger i virksomhederne og medvirke til at opkvalificere de ledige med de kompetencer, virksomhederne efterspørger. 33Opkvalificering af arbejdsstyrken Opkvalificering af arbejdsstyrken er et mål for både de beskæftigelses-, uddaelses- og erhvervspolitiske aktører. Hver især indhenter viden om virksomhedernes kompetencebehov, hver især har og indhenter viden, som vil være relevant for de øvrige aktører. Det er derfor vigtigt, at dee viden samles op og formidles mhp. at imødekomme virksomhedernes aktuelle og fremtidige kompetencebehov bedst muligt. 33Ledige job skal være synlige Jobcentrene skal geem kontakten med virksomhederne sikre geemsigtighed på arbejdsmarkedet ved at afdække og synliggøre de aktuelle jobmuligheder i virksomhederne. En større viden om jobåbningerne på arbejdsmarkedet kan også være med til at sikre, at virksomhederne i højere grad ansætter dansk arbejdskraft frem for udenlandsk arbejdskraft 17
TBESKÆFTIGELSESMINISTERENS MÅL 4 Anbefalinger til jobcentrene Rådet/Regionen har fastlagt følgende anbefalinger til jobcentrenes indsats for at styrke virksomhedskontakten: Formålet med kontakten skal være klart og relevant for virksomhederne. Fokus på en professionel og serviceorienteret kontakt til virksomhederne. Fokus på at udvide kontaktfladen til og øge samarbejdet med virksomhederne. Koordinere virksomhedskontakten og udveksle viden med f.eks. VEU, uddaelsesinstitutioner. Fokus på, at samarbejdet med virksomhederne kan have forskelligt indhold alt efter virksomhedernes branche, jobmuligheder og arbejdskraftbehov. Fokus på at afdække og synliggøre virksomhedernes jobåbninger herunder motivere virksomhederne til at anvende Jobnet. Fokus på at afdække virksomhedernes aktuelle og fremtidige kompetencebehov i forhold til en målrettet opkvalificering af ledige. Fokus på at synliggøre jobcentrets behov for virksomhedsrettede aktiveringspladser. Herunder støtte virksomhederne i forbindelse med særlige problemstillinger i forhold til den ledige i aktivering. Etablering af flere partnerskabsaftaler med virksomhederne herunder etablering af emnebanker med henblik på rekrutteringsaftaler til ordinære job, støttede foranstaltninger mv. Markedsføring af beskæftigelsespolitiske tiltag og kampagner, herunder jobrotation, voksenlærlinge, praktikpladser mv. Rådet/Regionens understøttende aktiviteter Rådet/Regionen har fastlagt følgende plan for aktiviteter, som kan understøtte regionens jobcentre i at styrke virksomhedskontakten: Samarbejde med Vækstforum og uddaelsesinstitutioner om opkvalificering af arbejdsstyrken herunder udbredelse af jobrotation og samarbejde om f.eks. fælles kampagner, fælles analyser mv. Italesætte vigtigheden af jobcentrenes virksomhedskontakt i relevante fora, med lokalpolitiske beslutningstagere, medierne mv. Understøtte metodeudviklings- og forsøgsprojekter herunder udarbejdelse af idékatalog over metoder til at udvikle virksomhedskontakten. Formidle viden om gode metoder i virksomhedskontakten. Dialog med jobcentrene om den virksomhedsrettede indsats. Understøtte kampagner inden for specifikke brancher, fagområder eller geografiske områder f.eks. en kampagne for voksenlærlinge, unge, jobrotation mv. Understøtte jobcentre og virksomheder ved varslinger af større afskedigelser. Afdække virksomhedernes behov for arbejdskraft- og kvalifikationsbehov på kortere og længere sigt. Dialog med LBR og beskæftigelsesudvalgene i kommunerne om indsatsen. q q Understøtte etablering af/facilitere netværk f.eks. mellem jobcentre, erhvervsråd/-centre, uddaelsesinstitutioner og virksomheder. 18
19
Analyse og implementeringsplan Som bilag til Kontrakt 2014-16 har Rådet/ Regionen udarbejdet en analyse af de beskæftigelsespolitiske udfordringer i forhold til de fire ministermål i 2014. Rådet/Regionen vil desuden udarbejde en implementeringsplan, som vil indeholde en uddybende beskrivelse af de understøttende aktiviteter, der er beskrevet i kontrakten. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND Søren Frichs Vej 38K st. 8230 Åbyhøj Telefon: 7222 3700 E-mail: brmidt@ams.dk 020 www.brmidtjylland.dk Raabo Kommunikation