Resultatrevision 2013 for Jobcenter Horsens.

Transkript

1 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Horsens. Jobcentrene laver hvert år en resultatrevision. I resultatrevisionen gør jobcentrene status over deres resultater for det sidste år. Formålet er at vise resultaterne af indsatsen, herunder: Hvordan jobcentret klarer sig i forhold til sidste år og andre jobcentre. Om jobcentret kan spare penge ved at ændre på indsatsen. Om der er områder, hvor jobcentret kan forbedre indsatsen. Resultatrevisionen består af følgende fire dele: A. Beskæftigelsesministerens mål. Jobcentrets resultater sammenholdes med resultaterne for sammenlignelige jobcentre. B. Besparelsespotentialet viser, hvor mange penge kommunen potentielt kan spare på forsørgelsesydelser i løbet af et år, hvis kommunen nedbringer andelen af fuldtidspersoner af befolkningen mellem år på offentlige forsørgelsesydelser til samme niveau, som kommunens rammevilkår tilsiger. C. Resultatoversigten, hvor de nyeste data om indsats og resultater på beskæftigelsesområdet er samlet. I oversigten sammenholdes udviklingen i jobcentrets indsats og resultater med den tilsvarende udvikling i sammenlignelige jobcentre. Resultatrevisionen for 2013 indeholder desuden en opfølgning på mål og resultatkrav opstillet for indsatsen i forbindelse med tildeling af midler fra langtidsledighedspuljen ( puljen til ansættelse af flere virksomhedskonsulenter i jobcentrene til at hjælpe langtidsledige og personer i risiko for langtidsledighed i job og i virksomhedsrettet aktivering ). A. Ministermål. Beskæftigelsesministeren har udmeldt fire mål for beskæftigelsesindsatsen i 2013: 1. Mål 1: Flere unge skal have en uddannelse Målet opgøres således: Jobcenteret skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har ikke kunne levere data til opfølgningen af dette mål. I stedet opfordres kommunen til at kommentere udviklingen i antal unge på offentlig forsørgelse, herunder på indsatsen for at få flere unge i uddannelse. 2. Mål 2: Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Målet opgøres således: Jobcenteret skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres. 3. Mål 3: Langtidsledigheden skal bekæmpes Målet opgøres således: Jobcenteret skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. 4. Mål 4: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Målet opgøres således: Jobcenteret skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. 1

2 Ad mål 1) Flere unge skal have en uddannelse Det fremgår af tabel 1, at Horsens har haft et lille fald i antal unge på offentlig forsørgelse, men et mindre fald end i sammenlignelige kommuner (klyngen). Horsens Kommune har relativt mange borgere under 30 år på kontanthjælp, og dette forhold er blevet forstærket fra 2012 til 2013, hvor Horsens har oplevet en lille stigning, mens der har været fald i sammenlignelige kommuner. Tabel 1. Antal unge på offentlig forsørgelse Antal fuldtidspersoner. Antal Udvikling dec dec dec Horsens Klyngen Dagpengemodtagere 364-5,9% -8,9% Kontanthjælp 998 2,1% -1,4% Revalidering 21-47,5% -32,2% Forrevalidering 55-16,7% 18,2% Sygedagpenge 156-6,6% -12,9% Fleksjob 38-2,6% 10,0% Ledighedsydelse 32 28,0% 26,1% Førtidspension 205-5,1% -7,0% Unge i alt ,5% -5,0% Med henblik på at styrke indsatsen for at få flere unge til at starte på og gennemføre en uddannelse har Horsens Kommune etableret en Ungeenhed på tværs af Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) og dele af jobcentret under én fælles ledelse. Målgruppen er ledige under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse. Centrale fokusområder i indsatsen Flere unge får en uddannelse. Sikre uddannelse inden for områder med mange jobåbninger. Understøtte de unges uddannelsesmotiviation. Fokus på vejledning og uddannelsespålæg, herudover mentorstøtte og uddannelsesforberedende aktiviteter. Tidlig og aktiv indsats: Fokus på at bremse unges tilgang til kontanthjælpssystemet gennem forebyggende indsats, så unge påbegynder på uddannelse i stedet for offentlig forsørgelse. Erfaringer fra brobygningsforløb anvendes. Sikring af jobsøgning for unge med en kompetencegivende uddannelse, herunder fokus på geografisk og faglig mobilitet. Etablering af virksomhedssamarbejde omkring ordinære job, praktikpladser, lærlingepladser, voksenlærlingeaftaler, jobrotation, mentorordning m.v. Ad mål 2): Færre personer på førtidspension I beskæftigelsesplan 2013 for Horsens er målet udmøntet i et resultatkrav om, at tilgangen til førtidspension skal begrænses til max. 120 personer i I Horsens er tilgangen til førtidspension faldet fra 348 personer i 2012 til 197 personer i 2013, svarende til et fald på 43 pct., se tabel 4. 2

3 Jobcentret konstaterer, at resultatkravet ikke er opfyldt. Det er positivt, at tilgangen til permanente forsørgelsesordninger er faldet med 43 pct. (svarende til 151 personer) i Faldet er lidt mindre end på landsplan og i sammenlignelige kommuner. Det bemærkes, at hovedparten af tilgangen (ca. 120 personer) er sket efter de regler, som var gældende før førtidspensionsreformen. Det drejer sig om borgere, som søgte om førtidspension i 2012, men som først er overgået i Centrale fokusområder i indsatsen Sikre progression i kontanthælps- og sygedagpengesager samt i ressourceforløb. Identificere risikogrupper blandt de langtidsledige, herunder de svageste kontanthjælpsmodtagere samt sygedagpengemodtagere i lange forløb, da risikoen for førtidspension er størst for disse grupper. Den enkelte borger inddrages i indsatsen, og at der fastholdes fokus på den enkelte borgers ressourcer og jobparathed i forhold til arbejdsmarkedet. Fokus på mulighederne for fleksjob også af få timers varighed. Etablering af et tværfagligt samarbejde om en sammentænkt og helhedsorienteret indsats for den enkelte borger. Indgåelse af aftaler med virksomhederne om udplacering og opkvalificering på virksomhederne herunder etablering af virksomhedscentre og brug af mentorordninger. Ad mål 3) Langtidsledigheden skal bekæmpes I beskæftigelsesplan 2013 for Horsens er målet udmøntet i et resultatkrav om, at antal langtidsledige skal begrænses til max. 650 personer i december I Horsens er antallet af langtidsledige i december 2013 opgjort til 630 personer, se tabel 4. Jobcentret konstaterer, at resultatkravet er opfyldt. Det er positivt, at faldet i Horsens Kommune er større end i sammenlignelige kommuner, og at antal langtidsledige a-dagpengemodtagere er halveret. Det er derimod skidt, at antal langtidsledige kontanthjælpsmodtagere er fordoblet. Centrale fokusområder i indsatsen Tidlig indsats med fokus på afdækning af risiko for langtidsledighed. Med en dagpengeperiode på 2 år er der behov for tidligt at spotte personer med særlig risiko for længerevarende ledighed og iværksætte en individuelt tilrettelagt indsats. Fokus på vejledning om aktiv jobsøgning, geografisk og faglig mobilitet. Fokus på vejledning og motivation af unge uden uddannelse i forhold til ordinær uddannelse. Fokus på opkvalificering af voksne via f.eks. voksenlærlingeforløb, jobrotation og ordinær uddannelse målrettet konkrete job. Fokus på at udvikle den virksomhedsrettede indsats, herunder samarbejde med virksomhederne for at få job synlige. Videreførelse af gode erfaringer fra akut-tiden med konkrete værktøjer, herunder personlig jobformidler, og redskaber i indsatsen. 3

4 Ad mål 4) Virksomhedssamarbejdet I beskæftigelsesplan 2013 for Horsens er målet udmøntet i et resultatkrav om, at samarbejdsgraden med virksomhederne skal øges fra 38 pct. i 2011 til 40 pct. i Målingen på samarbejdsgrad er siden ændret i Jobindsats.dk. Oprindeligt omfattede målingen kun samarbejde om løntilskud og virksomhedspraktik, nu omfatter målingen samarbejde om løntilskud, virksomhedspraktik, voksenlærlinge, jobrotationsvikarer, skånejob, fleksjob, opkvalificeringsjob, mentor og personlig assistance. Desværre indeholder målingen ikke samarbejde om ansættelse i ordinære job. Tabel 2. Samarbejdsgrad mellem jobcentre og virksomheder Samarbejdsgrad mellem jobcentre og virksomheder Horsens Sammenlignelige kommuner Antal virksomheder Det lokale jobcenters samarbejdsgrad med virksomheder i kommunen, pct. Andre jobcentres samarbejdsgrad med virksomheder i kommunen Samarbejdsgrad i alt - Andel af virksomhedskontakter i kommunen, pct ,1 19,0 44, ,6 16,8 42, ,8 16,9 42, ,3 15,2 40,8 I Horsens er samarbejdsgraden faldet fra 44 til 43 pct. I sammenlignelige kommuner er samarbejdsgraden faldet fra 43 til 41 pct. Jobcentret konstaterer, at samarbejdsgraden er faldet, men at faldet er mindre end i sammenlignelige kommuner, og at samarbejdsgraden er højere end i sammenlignelige kommuner. Centrale fokusområder i indsatsen Fokus på, at samarbejdet med virksomhederne kan have forskelligt indhold alt efter virksomhedernes branche, jobmuligheder og arbejdskraftbehov. Fokus på koordinering af virksomhedskontakten og udveksling af viden med fx VEU og uddannelsesinstitutionerne. Fokus på at afdække og synliggøre virksomhedernes jobåbninger herunder motivere virksomhederne til at anvende Jobnet. Fokus på at synliggøre jobcentrets behov for virksomhedsrettede aktiveringspladser. Herunder støtte virksomheder i forbindelse med særlige problemstillinger i forhold til den ledige i aktivering. Fokus på mulighederne for at etablere fleksjob også af få timers varighed. Indgåelse af aftaler med virksomhederne herunder etablering af emnebanker med henblik på rekrutteringsaftaler til ordinære job, støttede foranstaltninger mv. Markedsføring af beskæftigelsespolitiske tiltag og kampagner, herunder jobrotation, voksenlærlinge, praktikpladser mv. B. Besparelsespotentiale Beskæftigelsesindsatsen skal understøtte, at modtagere af offentlige forsørgelsesydelser hurtigst muligt opnår ordinær beskæftigelse eller bliver selvforsørgende på anden vis. Mange personer på forsørgelsesydelse medfører høje udgifter til forsørgelse og aktivering samt færre skatteindtægter for stat og kommune. Besparelsespotentialet giver viden om, hvor mange penge kommunen kan spare på forsørgelse. Desuden bliver kommunen klar over hvilke forsørgelsesydelser, der kan opnås besparelser på ved at nedbringe antallet at fuldtidspersoner på ydelsen. 4

5 Omfanget af borgere, der forventes at modtage offentlig forsørgelse i en kommune, er afhængig af kommunens rammevilkår (befolkningssammensætning og forhold på arbejdsmarkedet). Det antages, at kommunen har mulighed for at opnå et niveau for antallet af fuldtidspersoner på en forsørgelses-ydelse, som svarer til det niveau, som deres rammevilkår tilsiger. Hvis antallet af fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse i en kommune er forholdsmæssigt større end det niveau, som deres rammevilkår tilsiger, vil det således fremgå, at kommunen potentielt kan opnå besparelser. Besparelsespotentialet viser hvor mange penge kommunen potentielt kan spare på forsørgelses-ydelser i løbet af et år, hvis kommunen nedbringer andelen af fuldtidspersoner af befolkningen mellem år på offentlige forsørgelsesydelser til samme niveau, som kommunens rammevilkår tilsiger. Tabel 3. Besparelsespotentiale. Forsørgelsesydelse 1. kvartal kvartal 2013 Fuldtidspersoner i pct. af befolkningen Forudsagte fuldtidspersoner i pct. af befolkningen Potentiel reduktion af antal fuldtidspersoner Besparelsespotentiale (i mio. kr.) A-dagpenge 2,85 3, ,2 Kontanthjælp (inkl. revalidering, forrevalidering, ressourceforløb og uddannelseshjælp) 4,53 4, ,4 Sygedagpenge 2,28 2, ,0 Permanente ydelser (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) 9,76 8, ,6 I alt 19,42 18, ,1 Kilde: Anm.:Tabellen giver en oversigt over jobcentrets muligheder for at reducere nettoudgifterne til forsørgelsesydelser (efter statslig refusion)ved at nedbringe antal fuldtidspersoner på forsørgelsesydelserne til det niveau, som jobcentrets rammevilkår tilsiger. Besparelsespotentialet i jobcentret beregnes ved at gange den potentielle reduktion af fuldtidspersoner på et givet ydelsesområde med udgiften (ekskl. udgift til løntilskud) til en gennemsnitlig fuldtidsperson på den pågældende forsørgelsesydelse i jobcentret. For at beregne jobcentrets eventuelle potentielle reduktion af antal fuldtidspersoner, trækkes den forudsagte andel fuldtidspersoner af befolkningen på ydelsen (jf. jobcentrets rammevilkår) fra jobcentrets faktiske andel fuldtidspersoner af befolkningen på ydelsen. Den potentielle reduktion af fuldtidspersoner findes ved at gange antallet af personer i befolkningen i jobcentret med forskellen i procentandelene. Forskellen i andelene kan således både være positiv og negativ. Hvis andelen af fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse af befolkningen ijobcentret er lavere end det niveau, som jobcentrets rammevilkår tilsiger, er der tale om et negativt besparelsespotentiale - jobcentret bruger færre penge end rammevilkårene tilsiger. Negative besparelsespotentialer regnes ikke med i det samlede besparelsespotentiale for alle forsørgelsesydelser. Et positivt besparelsespotentiale betyder modsat, at jobcentret har en større andel af fuldtidspersoner af befolkningen på forsørgelsesydelsen end jobcentrets rammevilkår tilsiger, og at jobcentret dermed har et potentiale for at spare penge på den givne ydelse. I tabel 3 vises besparelsespotentialet i mio. kr. for Horsens Kommune opdelt i ydelsesgrupperne a-dagpenge, kontanthjælp (inkl. revalidering, forrevalidering, ressourceforløb og uddannelseshjælp), sygedagpenge og permanente ydelser (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension). Besparelsespotentialet for de enkelte ydelsesgrupper kan fremkomme som et enten positivt eller negativt beløb afhængig af, om kommunen ligger bedre eller dårligere end gennemsnittet for klyngen. Negative beløb medregnes ikke i udregningen af det samlede besparelsespotentiale (i alt). En kommune, som klarer sig bedre end gennemsnittet i klyngen på alle forsørgelsesydelser, vil derfor have et besparelsespotentiale på 0 kr. Samlet viser tabel 3, at Horsens Kommune har flere personer på offentlig forsørgelse end gennemsnittet i klyngen. På permanente ydelser (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) er der 892 fuldtidspersoner flere på offentlig forsørgelse end i klyngen af sammenlignelige kommuner. På kontanthjælp (inkl. revalidering, forrevalidering, ressourceforløb og uddannelseshjælp) er der 170 fuldtidspersoner flere end i klyngen. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering opgør derfor besparelsespotentialet til 99,1 mio.kr. I beregningen tager styrelsen ikke hensyn til, at Horsens Kommune på a-dagpenge og sygedagpenge har 428 fuldtidspersoner færre på offentlig forsørgelse end i klyngen, hvilket sparer kommunen for 45,2 mio.kr. 5

6 Jobcentret har iværksat en række initiativer for at nedbringe antallet af personer, som er forsørget med ledighedsydelse, hvor der er et stort besparelsespotentiale. Jobcentret er i gang med en systematisk gennemgang af alle ledige, som har været på ledighedsydelse i mere end 18 måneder, med henblik på at etablere relevante fleksjob eller evt. visitere de pågældende til ressourceforløb. Jobcentret har iværksat et projekt, hvor et større antal borgere med mere end 18 måneder på ledighedsydelse bliver ansat i jobcentret, mens jobcentret og borgeren aktivt søger job på fx private virksomheder. Projektet udspringer af finanslovsaftalen for Jobcentret har ansat en række fleksjobambassadører, som skal støtte borgerne i aktiv jobsøgning. Det bemærkes i øvrigt, at Horsens Kommune har relativt mange borgere i fleksjob. Udfordringen er blot, at der er relativt flere visiteret til fleksjob end i de fleste andre kommuner. Horsens Kommune har færre på a-dagpenge og sygedagpenge end gennemsnittet i klyngen. Dette indikerer, at indsatsen på disse områder i det store og hele er tilfredsstillende. D. Resultatoversigten Tabel 4, resultatoversigten, samler de nyeste data for de vigtigste målinger af indsats og resultater på beskæftigelsesområdet. I resultatoversigten sammenholdes udviklingen i jobcentrenes indsats og resultater over det seneste år med udviklingen i indsats og resultater i sammenlignelige jobcentre (klyngen). Hvad angår ministermålene henvises til afsnit A. I resultatoversigten er det desuden muligt at følge udviklingen i antallet af personer, der er på offentlige forsørgelsesydelser, og se hvorvidt udviklingen adskiller sig fra udviklingen i klyngen. Det fremgår af tabel 4, at det samlede antal forsørgede er faldet med 3 pct. fra december 2012 til december I sammenligningskommunerne/klyngen er faldet på 5 pct. Det mindre fald i Horsens Kommune skyldes en relativt stor stigning i fleksjob og et forholdsvist mindre fald i førtidspension end i klyngen. Stigningen i antal borgere i fleksjob må dog anses for positivt, idet de typisk ellers ville have modtaget ledighedsydelse. Hvad angår opfyldelse af minimumskrav til indsatsen (indsats til tiden), så har Horsens Kommune på alle 4 målinger bedre resultater end i sammenlignelige kommuner, og på 3 af de 4 målinger har Horsens Kommune de bedste resultater. Tabel 4. Resultatoversigt for Jobcenter Horsens. 6

7 Ministerens mål Periode Niveau Udvikling Sammenligning Bedste Ift. samme udvikling i Gnsn. udvikling i klyngen Ift. perioden før, Grad i periode klyngen ift. pct./antal 2 pct. 2 året før, perioden ift. perioden pct. 2 året før, året før, pct. 2 pct. 2 Tilgang til førtidspension 1 Dec Antal langtidsledige personer Dec A-dagpenge Dec Kontanthjælp (jobklar) Dec Forsørgelsesgrupper Periode Niveau Udvikling Sammenligning Antal Ift. måneden før, pct. Ift. samme måned året før, pct. Bedste udvikling i klyngen ift. året før, pct. Gnsn. udvikling i klyngen ift. året før, pct. Forsørgede i alt (sum af alle fuldtidspersoner nedenfor) Jobklar - fuldtidspersoner A-dagpenge Dec Kontanthjælp Dec Sygedagpenge Dec Revalidering Dec Ledighedsydelse Dec Indsatsklar - fuldtidspersoner Kontanthjælp Dec Sygedagpenge Dec Revalidering Dec Ledighedsydelse Dec Midlertidigt passive - fuldtidspersoner Kontanthjælp Dec Sygedagpenge Dec Ledighedsydelse Dec Forrevalidering - fuldtidspersoner Dec Fleksjob - fuldtidspersoner Dec Førtidspension - fuldtidspersoner Dec Ukendt match fuldtidspersoner Indsatsen Periode Niveau Udvikling Sammenligning Opfyldelse af minimumskrav Procent Ift. måneden før, pct. point Ift. samme måned året før, pct. point Høj./lavest e niveau i klyngen i samme måned, pct. Gnsn. niveau i klyngen i samme måned, pct. Manglende jobsamtaler - a-dagpenge Dec Manglende jobsamtaler - kontanthjælp Dec Manglende aktive tilbud - a-dagpenge Dec Manglende aktive tilbud - kontanthjælp Dec Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Antallet af fuldtidspersoner for den viste periode vil generelt være undervurderet som følge af efterregistreringer. Det vil især være tilfældet for sygedagpenge- og a-dagpengemålingerne, hvor antallet af fuldtidspersoner ved den efterfølgende opdatering typisk vil stige med omkring 5-6 procent. 1: Tilgang til førtidspension viser tilgangen de seneste 12 måneder dvs. den angivne måned samt de 11 forudgående måneder. 2: Forsørgelsesgruppen Ukendt match - fuldtidspersoner indeholder modtagere af kontanthjælp, sygedagpenge, revalideringsydelse og ledighedsydelse, der endnu ikke er blevet matchet. D. Langtidsledighedspuljen. 7

8 Anvendelse af bevilling til ekstra virksomhedsrettede jobkonsulenter til at hjælpe langtids-ledige og personer i risiko for langtidsledighed i job og i aktive virksomhedsrettede tilbud. Målet er, at mindst 100 udfaldstruede langtidsledige opnår ordinært job eller ordinær uddannelse ved udgangen af Anvendelse af bevilling til ekstra virksomhedsrettede jobkonsulenter til at hjælpe langtids-ledige og personer i risiko for langtidsledighed i job og i aktive virksomhedsrettede tilbud. De langtidsledige tilbydes en håndholdt indsats, og 50 konkrete personnumre følges konstant. Da der vil være løbende optag, vil mindst 100 langtidsledige udsluses fra projektet inden projekt-periodens afslutning i Målet er, at alle ledige er visiteret til projektet, INDTIL de er i ordinært job eller ordinær uddannelse. Ved udgangen af 2013 er 324 personer, svarende til en målopfyldelse på 324 %, kommet i ordinære job eller uddannelse. Ordinært job, deltidsjob, rotation eller uddannelse Praktik Løntilskud Afsluttet andet I proces 324 prs 78 prs 47 prs 225 prs 76 prs 52,3 % 12,6 % 7,6 % 36,3 % 12,3 % 8