ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK

Relaterede dokumenter
Status for sprog og læsning i indskolingen

Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole

Læsevejlederen som ressourceperson

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen?

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

2012/2013. Læsehandleplan for Margretheskolen

Handleplan for læsning Sparkær Skole

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.

Læsepolitik på Damagerskolen Virksomhedsplan Journal nr. KB/H-drev 1.udg Virksomhedsplan/Læsepolitik

Handleplan for læsning på Skt. Klemensskolen

Handleplan for læsning Mønsted & Sparkær Skoler 2018

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet

TESTHANDLEPLAN

Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt.

Handleplan for læsning Sødalskolen August 2012

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge

Handleplan for læsning på Knudsøskolen.

Læsepolitik Skolen på Duevej

Handleplan for læsning

Læsepolitik og handleplan

Pædagogisk Central. Læsekursus 3. klasse. Brøndby

Horsens Kommune. Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning

Læsevejlederens funktioner

Handleplan for læsning; udskoling. - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning

Læsepolitik på Damagerskolen

Læsning er at genskabe et forestillingsindhold på basis af en identifikation af tekstens ord og forhåndskendskab til tekstens begrebsverden.

Mål for læsning på Nørrebro Park Skole

Læsning på Ellebjerg Skole 2009/10

Lolland Kommunes læsestrategi

Handleplan for. læsning. Stoholm skole. Lene Lausen & Laila Christensen

Strandskolens læsepolitik 2008/2009. Mål

Evalueringskultur

Børnehaveklasselæreren og. Undervisningen er differentieret, alle elever ud vikler skriftsproglige undervisning tager forside/bagside og brug af

Handleplan for læsning

Læsepolitik og Handleplan for Kerteminde Kommune Læsepolitik i Kerteminde Kommune for elever fra 6 til 18 år

Strukturen for den specialpædagogiske indsats på Humble skole skoleåret 2010/11.

Læseløft. Intensivt læsekursus på 12 uger. PPR-center

Provstegårdskolens handleplan for læsning 2013/14 Målsætning

Handleplan for læsning på Korup Skole

Langhøjskolens ordblindehandleplan

Handleplan for. læsning. Skovboskolen

1. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer. Læsetræning og automatisering. Læseforståelse Understøtte skriveglæde Lyd-og bogstavtræning

Læsehandlingsplan. Hovedområde Fokuspunkter Side Indledning 2

Gadstrup Skoles læsehandleplan

Læsehandleplan for Nordregårdsskolen

Læseindsats i Vesthimmerlands Kommune

1. fase (0. 3.kl) 2. fase (4. 6.kl) 3. fase ( kl)

Handleplan med indsatser for arbejdet med ordblinde elever på Hanssted Skole

Læsehandleplan for Nordregårdsskolen

Provstegårdskolens handleplan for læsning 2011/12 Målsætning

Skolens handleplan for sprog og læsning

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Sortedamskolens ressourcecenter

Udarbejdet af: Joanna Duedahl Baltzersen Eva Melchior Bente Snog Tejs Lund Tafdrup Hans Thaysen

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen

PRØVETAGNING og LÆSEKONFERENCER på klassetrin på Gjern skole 2010

4. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

LÆSETOGET 0.-3.årgang

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016.

Treja Danske Skole. Læsehandleplan

Hedensted kommunes ordblindeprocedure

Læsevejledere i grundskolen netværkværksmøder

Transkript:

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2010-2011

Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder ved en tidlig, systematisk indsats. at flere børn tilgodeses i det almene læringsmiljø, så færre børn udskilles til særlige foranstaltninger på grund af læsevanskeligheder. at tilstræbe at alle klassers læsestandpunkt svarer til landsgennemsnittet, gerne bedre. Derfor er det vigtigt: at sætte fokus på læsning i alle fag ikke kun dansk. at alle elever hver dag skal læse koncentreret og individuelt i mindst 15 min. Teamet beslutter for perioden hvorledes dette skal praktiseres. at der på hvert klassetrin afsættes læsetid på skolen ex. Læsekurser, læsedage, læseuger, hvis indhold er afpasset efter elevernes læseniveau og følger fælles mål. at skoleledelsen prioriterer læsning og uddannelse af lærere på kurser om læsning og skrivning. at inddrage forældrene i dette arbejde. At evaluere og videreudvikle denne læsepolitik løbende i april/maj måned med opsummering i august hvert år. At læsepolitikken er en del af årsplanen. 2

Fokus på læsning: Indskoling: 2 gange 1 uge, hvor der sættes fokus på læsning. Der arbejdes med læsefremmende aktiviteter. Læsevejleder vejleder evt. om materialer og aktiviteterne. Der evalueres i teamet og via teamkoordinator til ledelsen. Skrivningen skal ind i læsningen. Derfor skal der skrives hver dag. 3. 4. klasse: 2 gange 1 uge, hvor der sættes fokus på læsning. Se endvidere som under indskoling. 5. 6. klasse: 5. klasse praktiserer læsemaraton med overnatning i efteråret om torsdagen i flexugen. Eleverne har fri om fredagen. 2 gange 1 uge, hvor der sættes fokus på læsning. Der arbejdes med læsekurser og undervisningsdifferentiering på tværs af årgangene. Læsevejleder/skolebibliotekar vejleder. Der afsættes tid til faglig læsning: 2. 4- klasse: 1 fagligt læsekursus. Materialer: Læs og skriv fagtekster. (Vi har to klassesæt) 5. - 6. klasse: 1 fagligt læsekursus. Materialer: Læsedektetiven. De små fagbøger. Dyrebøger. 3

Der afsættes tid til at arbejde med læseforståelse og læsestrategier: 1. 6. klasse: Dette skal være en del af den almindelige undervisning. Læsevejleder vejleder om dette. Der sættes fokus på læsefremmende støtte i indskolingen (bh.kl- 2.kl) Til dette arbejde afsættes der 18 timers støtte til indskolingen om ugen. Teamet/læsevejleder/skoleleder planlægger, hvorledes denne støtte skal gives. Styrkelse af forældresamarbejdet i forhold til læsning: På forældreintra udarbejdes ugeplaner med dagens arbejde og lektier. Lektier kan også skrives på forældreintra i en lektiedagbog. Der arbejdes med læselog. På forældremødet orienteres om læsning, læseforståelse, faglig læsning, læsestrategier og evalueringsformer, samt forældrenes rolle for deres børns gode læseudvikling. Læsevejleder deltager i 1. Klasses forældremøde og orienterer om læsning. Der nedsættes en gruppe af dansklærere. Denne gruppe af dansklærere har ansvar for at opbygge en samling af materialer, ikke bøger, men spil og andre danskfaglige materialer, der skal danne inspiration til at arbejde med udvikling af læsning og sproglige forudsætninger hos eleverne. Der nedsættes en IT-gruppe. Denne gruppe skal udvikle og forsynes skolen med indkøb af IT programmer og information af nye tiltag. Der oprettes endvidere en IT-rygsæk-netværks-gruppe, der mødes og udarbejder Planer, IT software og hardware. 4

Skolebiblioteket: Skolebiblioteket prioriterer indkøb af gode bøger til frilæsning på alle klassetrin. Der arrangeres booktalk i klasserne med håb om at højne elevernes læselyst. Læsekonference: På hvert klassetrin afholdes læsekonference om de enkelte elever med udgangspunkt i test og dansklærerens observationer. For elever med bekymrende resultater i læsetest udformes individuelle handleplaner i læsning. Deltagere er dansklærer, læsevejleder, testlærer og skoleleder. Følgende oversigt viser, hvornår testene tages og af hvem. Læsekonferencen lægges i forbindelse hermed og testlærer indkalder. KLASSE TESTLÆRER DANSKLÆRER 1.klasse OS64 december 1.klasse OS64 maj 2. klasse Mini SL 2 januar Mine SL1 januar 2.klasse OS120 maj ST 2 april/maj 3.klasse SL60 april ST 3 april/maj 4.klasse SL40 april ST 4 april/maj 5. klasse LÆS 5 februar ST 5 april/maj 6. klasse TL 1 marts ST 6 april/maj 5

Fremtidige mål: 1. I hele skoleforløbet arbejdes der med LUS = Læseevalueringsskemaer. Dette er nogle skemaer som er udarbejdet af fagfolk, der kan vise hvor langt eleven er nået i sin læseudvikling. Man kan sige det er en læseevalueringsform. 2. På samme måde følger eleven en skrive- og staveudvikling og her kan der arbejdes med evaluering af disse. Det er jo vigtigt at synliggøre målene for eleverne. 3. Der arbejdes på skolen for at få en lektiecafe. 4. Børnene bør i fritidsordningen SFO have mulighed for tid, fred og rum til at læse lektier, samt mulighed for at få hjælp, støtte til lektierne af en voksen. 5. Tidlig fokusering på elevernes forudsætninger for god læseudvikling gerne i børnehaven og BH.KL. 6. At faglærere arbejder med undervisning af læseforståelsesstrategier herunder også matematiklærere. 6