Lokalplan 1.18 Hanstholm Trafikhavn Hanstholm kommune l offentlighedsfase i perioden 5. januar - 2. marts 1989.
INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse for lokalplanen Baggrund for lokalplanen Lokalplanens indhold Lokalplanens forhold til anden planlægning Lokalplanens retsvirkninger Forslagets midlertidige retsvirkninger Lokalplan 1.18 Hanstholm Trafikhavn 1 - Lokalplanens formål 2 - Omrade- og zonestatus 3 - Områdets anvendelse 4-Udstykninger 5 - Vej- og parkeringsforhold 6 - Ledningsanlæg 7 - Bebyggelsens omfang og placering 8 - Bebyggelsens ydre fremtræden 9 - Tilladelse fra anden myndighed 10 - Eksisterende bebyggelse 11 - Lokalplanens overholdelse 12-Dispensation 13-Påtaleret 14-Klageadgang Vedtagelsespåtegning Kortbilag 1 Kommuneplanens rammekort Kortbilag 2 Lokalplanområdet
Baggrund for lokalplanen Gennem længere tid har et parkeringsareal ved Færgeterminalen ligget delvist ubrugt hen. Da havnen har begrænsede landarealer at råde over er en sådan udnyttelse ikke hensigtsmæssig. Denne lokalplan er udarbejdet for at muliggøre byggeri pä de to byggefelter ved Havnegade og Kr. Damsgårdsgade. Desuden giver planen mulighed for at reservere arealer til fortsat, og evt. udbygget, færge- og godstrafik. Lokalplanens indhold Denne lokalplan indeholder bestemmelser for et havneområde, der skal anvendes til erhvervsformål i form af ikke-produktionsvirksomhed samt færge- og godstrafik. Den nuværende vejforbindelse mellem Kaj Lindbergsgade og Havnegade flyttes knap 100 m. mod øst, så den i fremtiden vil ligge i forlængelse af Kystvejen. Der bibeholdes ca. 225 opmarchpladser til nuværende og kommende bilfærger, og der etableres p-pladser svarende til 1 plads pr. 200 m 2 etageareal. Bebyggelsesprocenten i området er fastlagt til 200 og bygningshøjden må højst være 20 m. Ved udregning af bebyggelsesprocent anvendes både almindelig metode dvs. antal etagekvadratmeter i forhold til grundens areal, og en ny opgørelsesmetode, hvor fire kubikmeter rumindhold i bygninger svarer til en kvadratmeter etageareal. Elforsyning sker fra Nordthy Strømforsyning, vandforsyning etableres fra Hanstholm Vandværk, spildevand føres til eks. spildevandsledninger og Naturgas Midt/Nord kan tilbyde tilslutning til naturgasnet. Lokalplanens forhold til anden planlægning. Lokalplanområdet er indeholdt i kommuneplan for Hanstholm kommune, og der er overensstemmelse meliem lokalplanen og kommuneplanen, som forventes endelig godkendt i løbet af nærværende lokalplans offentlighedsfase.
Lokalplanens retsvirkninger. Efter kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse af lokalplanen må ejendomme, der er omfattet af planen iføle kommuneplanlovens 31, kun udstykkes bebygges eller iøvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Den eksisterende LOVLIGE anvendelse af en ejendom kan fortsættes som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg m.v., der er indeholdt i planen. Kommunalbestyrelsen kan give dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at det ikke ændrer den særlige karakter af det område, der ønskes etableret gennem lokalplanen. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved ny lokalplan. Forslagets midlertidige retsvirkninger. Indtil forslaget er endeligt vedtaget af kommunalbestyrelsen, må de ejendomme, der er omfattet af forslaget, ikke udnyttes på en sådan made, at det kan foregribe indholdet af den endelige plan. Der gælder efter kommuneplanlovens 22 et midlertidigt forbud mod udstykning, bebyggelse og ændring af anvendelsen. Den eksisterende LOVUGE anvendelse af ejendomme kan fortsætte som hidtil. Disse midlertidige retsvirkninger gælder indtil forslaget er endelig vedtaget, dog højst et år efter forslagets offentliggørelse.
Lokalplanforslag 1.18 Hanstholm Trafikhavn. l henhold til kommuneplanlovens (Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 391 af 22. juli 1985 fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 angivne område. 1 Lokalplanens formål. Lokalplanen er udarbejdet som et led i bestræbelserne på at sikre forskellige vigtige funktioner på havnen og for at muliggøre en intensiv udnyttelse af de eksisterende landareler. 2 Omåde- og zonestatus. Lokalplanområdet afgrænses som vist på kortbilag 2 og omfatter matr. nr. 39 bæ, 39 bz og 39 bv, samt matr. nr. 39 a, Hansted by, Hansted, samt alle parceller, der efter 1.1.1989 udstykkes fra ovennævnte grunde. Lokalplanområdet betegnes i kommuneplanen som havneomrade H1 (B), der er udlagt som et område til havnerelevant virksomhed fortrinsvis til ikke-produktionsvirksomheder og til færge- og godstrafik. Området er beliggende i byzone fra vedtagelsen af byudvhdingsplan for Thisted-Hanstholm egnen, der blev godkendt 22. december 1969. 3 Områdets anvendelse. Områdets anvendelse fastsættes til havnerelevant virksomhed, fortrinsvis færgetrafik, godsomsætning, indfrysnings- og frostlagre og andre ikke forarbejdende virksomheder, som efter kommunalbestyrelsens skøn, efter indhentet udtaltelse fra havnerådet, er meget afhængig af placering i umiddelbar nærhed af kajanlæg.
4 Udstykninger. Lokaplanområdet kan udstykkes såfremt udstykningen er overensstemmelse med denne plans bestemmelser. 5 Vej- og parkeringsforhold. Vejforbindelsen mellem Kaj Undbergsgade og Havnegade ændres, så den fremover vil være beliggende i direkte forlængelse af Kystvejen, se kort 2. Vejen udlægges i min.15 meteres bredde. Den eksisterende parkeringsplads vest for det skitserede vejgennembrud udlægges som byggefelt, mens arealet mod øst bibeholdes som opmarchpladser for ca. 100 ventende færgetrafikanter. Desuden fastholdes antallet af opmarchpladser ved færgelejet, således at der ialt er en kapacitet svarende til ca. 225 personbiler. Opmarcharealerne kan, i perioder med ringe færgeaktivitet, midlertidlct anvendes til andet formål, f. eks. godsoplag og parkering m.v. Opmarchpladser skal ske fra Kai Undbergsgade, mens frakørsel i forbindelse med færgeanløb skal ske via nyetableret vejadgang til Coastergade og derfra til Kaj Undbergsgade, se kortbilag 2. Der skal i forbindelse med byggefelterne etableres parkeringspladser svarende til mindst én plads pr. 200 m 2 bygget etageareal. 6 Ledningsanlæg. Elforsyning etableres fra Nordthy Strømforsyning, og el-ledninger (herunder ledninger til vejbelysning) skal fremføres som jordkabler. Vandforsyning etableres fra Hanstholm Vandværk. Spildevand fra sanitære installationer føres til spildevandsledning, og regnvand føres til en regnvandsledning. Tilslutning af ny bebyggelse sker i overensstemmelse med gældende regler. Varmeforsyning (og procesenergi) kan baseres på naturgas leveret af Naturgas Midt/Nord.
7 Byggeriets omfang og placering. Bebyggelsesprocenten for den enkelte grund må ikke overstige 200, og bygningshøjden fastsættes til max. 20 m. Ved udregning af bebyggelsesprocent anvendes både almindelig metode dvs. antal etagekvadratmeter i forhold til grundens areal, og en for havnen ny opgørelsesmetode, hvor fire kubikmeter rumindhold i bygninger svarer til en kvadratmeter etageareal. Større byggerier kan etableres indenfor byggefelterne og mindre byggerier kan efter særlig tilladelse etableres udenfor byggefelterne (f.eks. toldvisitation og drive in). Byggeri vest for den nye vejforbindelse, skal placeres med facade i vejskel mod Kaj Lindbergsgade i lighed med øvrige bebyggelser langs vejen. 8 Bebyggelsens ydre fremtræden. Ny bebyggelse samt om- og tilbygning i forbindelse med eksisterende bygninger må ikke ved materialevalg og udformning skæmme området, men man bør derimod forsøge at tilføre havnen nye moderne byggeskikke. Materialevalg og bygningsudformning skal godkendes af kommunalbestyrelsen. 9 Tilladelse fra anden myndighed. Endelig godkendelse af denne lokalplan er betinget af, at kommuneplan for Hanstholm kommune er endelig vedtaget, og dermed også indeholdende accept fra Planstyrelsen til anvendelse af bebyggelsesprocenter større end 110.
10 Eksisterende bebyggelse. Nærværende lokalplan er ikke til hinder for bibeholdelse af den eksisterende lovlige bebyggelse på og anvendelse af ejendomme indenfor planens område. Udvidelse ved om- og eller tilbygning eller ibrugtagen til anden anvendelse i strid med lokalplanens bestemmelser, må ikke finde sted. 11 Lokalplanens overholdelse. Før noget byggeri påbegyndes eller en ejendoms hidtidige anvendelse ændres, skal der forelægges kommunalbestyrelsen tegninger der viser: grunden og dens omivelser, bygningernes beliggenhed på grunden, bygningernes størrelse, form og indretning, - ligesom den påtænkte anvendelse af bygningerne og grunden oplyses, således at kommunalbestyrelsen kan påse overensstemmelse med lokalplanen. 12 Dispensation. Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at det ikke ændrer den særlige karakter af det omrade, der søges skabt ved lokalplanen. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. 13 Påtaleret. Påtaleret ifølge nærværende lokalplan har alene Hanstholm kommunalbestyrelse.
14 Klageadgang. Klager over kommunalbestyrelsens afgørelse i medfør af nærværende lokalplan behandles efter reglerne i kapitel 7 i lov om kommuneplanlægning (nr. 287 af 26. juni 1975) hvortil der henvises.
Vedtagelsespåtegning Hanstholm kommunalbestyrelse har på sit møde den 5. januar 1989 vedtaget at lade forslag til lokalplan 1.18 Hanstholm Trafikhavn offentligt fremlægge. Hanstholm kommunalbestyrelse, den 5. januar 1989. erner Gregersen / Lars Okkels Borgmester Kommuneingeniør l henhold til 27 i lov om kommuneplanlægning vedtages foranstående lokalplan 1.18 Hanstholm Trafikhavn endeligt. Hanstholm kommunalbestyrelse, den 6. april 1989. Verner Gregersen / Borgmester Lars Okkels Kommuneingeniør