Godmorgen og velkommen Et kik ind bag hjernebarken set med neuropsykologiske briller Frontallapperne HØ/VE hemisfære Sub-cortikale strukturer Hvad er neuropædagogik? Læringsprocesser og personer med skader på CNS Læringsklimaets betydning 1
Hjernen det sidste ikke-kortlagte kontinent 2
Billedmateriale fra Freltofte, S. (1992 3
Funktionsområder og udfaldssymptomer Ref. Klinisk Neurologi 4
Følelsernes anatomi A Pandelappens orbitofrontalbark (grøn) og ventromedial præfrontalbark (rosa) B Dorsolaterale præfrontalbark (blå) C Amygdala (orange) 5 D Gyris cinguli anterior
Frontallappernes funktion Frontallapperne har mere at gøre med vores personlighed end nogen anden del af hjernen. Skader i frontallapperne medfører afledte konsekvenser overalt i hjernen Samtidig vil skader andre steder i hjernen gribe ind i frontallappernes funktion. 6
Frontallappernes funktion bestemmer hvem vi er er personlighedens sæde moral og moralbaserede vurderinger al frivillig adfærd er formidlet af frontallapperne reguleringer af følelser 7
Frontallappernes funktion i en nøddeskal Lederen Dirigenten Styrende Planlæggende Overblik 8
Det er paradoksalt at klienter med frontallapsskade På den ene side Hver for sig kan Have god læsefærdighed Have god skrivefærdighed Foretage enkle beregninger Have god verbal formuleringsevne Have intakt bevægelsesfunktion Have god almenviden 9
Det er paradoksalt at klienter med frontallapsskade På den anden side At enhver syntetisk aktivitet, der forudsætter, at mange kognitive færdigheder koordineres til en sammenhængende, målrettet proces, påvirkes voldsomt 10
Orkesteranalogien Dirigenten (frontallapperne) er især skadet; men heroverfor kan der være intakte funktioner blandt aktørerne (f.eks. motoriske områder og sprogområder). Alligevel lider hver enkelt aktørs præstationer under skaden i frontallapperne, primært på baggrund af sammenbruddet i den styring, som frontallapperne udøver over bestemte, fjerntliggende dele af hjernen 11
Forudsætninger for målrettet adfærd Handling initieres Mål identificeres En handleplan, som leder til målet, udarbejdes Midlerne udvælges i rette rækkefølge Forskellige trin i planen udføres i den rette rækkefølge 12
Forudsætninger - fortsat Sammenligning mellem handlingens mål og resultatet: svarer resultatet til målet? Er operationen lykkedes eller mislykkedes? Hvis operationen er mislykkedes, i hvor høj grad er den slået fejl og, og i hvilke aspekter af opgaven? 13
Forskellige forarbejdningsstrategier Venstre Kontrollerer højre side af kroppen. Arbejder med logiske og analytiske relationer og med afgrænsede enheder i tid. Èn ting ad gangen. Har afgørende betydning på vores evne til matematik, sprog, abstraktion og fornuft samt vores evne til at tale. Hukommelse oplagres i sprogligt format. Følelsesmæssigt farvet for de positive følelser Højre Kontrollerer venstre side af kroppen. Arbejder simultant med helheder og sammenhænge i rum. Kan sammenkøre mange forskellige oplysninger til et samlet billede. Kontrollerer koordinationskrævende og kreative opgaver f.eks. dans, musik og gymnastik Hukommelse oplagres i visuelt Format Følelsesmæssigt farvet for de negative følelser. Hjernebjælken corpus callosum Kan arbejde med enten strategier fra venstre eller højre side af hjernen og skifte 14
Skader i højre side af hjernen Lammelser i venstre side af kroppen Balanceproblemer Nedsat syn mod venstre side (hemianopsi) Tendens til at overse eller glemme den lammede kropshalvdel (neglect af kroppen) Rum retningsforstyrrelser Adfærdsmæssigt (overoptimisme, ligegyldighed, manglende motivation, nedsat koncentration, forstyrrelser i tænkningens organisering (springende og fortaber sig i detaljer). Svært ved at aflæse kropssprog Svært ved at opfatte og give udtryk for sprogmelodi Konfabulation og perseveration Manglende sygdomserkendelse Problemer med kreativitet, musikalitet og følelsesfortolkning Problemer med genkendelse af ansigter Nedsat indlæring og hukommelse for visuelt præsenteret materiale 15
Manglende sygdomsindsigt ved neglekt Anosognosi A = fravær af Nosos = sygdom Gnosis = viden Kan også optræde ved psykiatriske sygdomme, som f.eks. skizofreni Efter hjerneskade ses det især ved 1) Frontal demens 2) Skader i højre side af hjernen, hvor anosognosi hyppigt optræder sammen med hemineglekt 3) I forbindelse med Wernicke s afasi (hvor patienten kan være uvidende om, at han/hun taler uforståeligt). 16
Anosognosi Anosognosi direkte forårsaget af den organiske hjerneforandring Benægtelse som en psykologisk forsvarsmekanisme på den situation at hjerneskaden er opstået Denne adskillelse har stor betydning i forbindelse med målsætning og valg af fokus i terapien/pædagogiske indsats 17
Hvorfor underdiagnostiseres skader i højre hemisfære? Højre hemisfære skader fremkalder ikke så klare neuropsykologiske og kliniske problemer Højre hemisfære skader kan opstå, uden at den ramte føler sig syg/forandret derfor produceres færre symptomer Det konstateres nu og da, at f.eks. apopleksipatienter har skader i højre hemisfære som er af ældre dato Professionelle er bedre trænet i, at opsamle og systematisere, symptomer frem for tegn 18
Skelne mellem symptomer og tegn Symptomer Tegn Patientens egne klager og beskrivelser af vanskelligheder Objektive fund fra kliniske undersøgelser/test 19
Skader i venstre side af hjernen Lammelser i højre kropshalvdel Nedsat syn mod højre side (hemianopsi) Problemer med at udføre bevægelser i praksis (apraksi) Adfærdsmæssigt (depression) Nedsat detaljesans Forstyrrelse af sprogfunktionen (afasi) Nedsat indlæring og hukommelse for sprogligt materiale. 20
Afasi Broca afasi/motorisk afasi (ekspressiv) Svigtende evne til at tale, til trods for at taleorganerne er uskadte. Spontantalen er hæmmet og anstrengt. Nedbrudt sprogmelodi, og artikulationsbesvær. Telegramstil forekommer. Forståelsen af talesprog og læseforståelse er god. God erkendelse. Ofte associeret med højresidig facialisparese og hemiparese og apraktiske forstyrrelser. Wernicke afasi/sensorisk (impressiv) Kan høre talen; men ikke forstå den. Defekter i sprogforståelsen. Der er både aleksi (mgl. evne til at læse) og agrafi (mgl. evne til at skrive). Ofte associeret med højresidig homonym synsfeltdefekt og hø/ve konfusion. Derimod sjældent hemiparese. Global afasi Stor læsion i den sprogdominante hemisfære omfattende både det anteriore (Broca) og det posteriore (Wernicke) sprogområde. Ofte associeret med hemiparese og synsfeltsudfald. 21
Kernesymptomer Mindst 2 af følgende depressive kernesymptomer: (1) nedtrykthed (2) nedsat lyst (3) nedsat energi eller øget trætbarhed Diagnostiske kriterier fra ICD-10 (WHO's officielle diagnostiske håndbog over sygdomme)
Ledsagesymptomer Mindst 2 af følgende depressive ledsagesymptomer: (1) nedsat selvtillid eller selvfølelse (2) selvbebrejdelser eller skyldfølelse (3) tanker om død eller selvmord (4) tænke- eller koncentrationsbesvær (5) agitation eller hæmning (6) søvnforstyrrelser (7) appetit- eller vægtændring Diagnostiske kriterier fra ICD-10 (WHO's officielle diagnostiske håndbog over sygdomme)
Let, moderat og svær 2 og 2 2 og 4 3 og 5
Sorg og depression forskelle Kilde: Frederiksen, V. (2005) Når sorg bliver til depression. Psykolog Nyt nr 18 p.p. 9-16
Læringsbegrebet Der er mange synspunkter på begrebet læring. Den mindste fællesnævner blandt teoretiske definitioner er "Med læring menes.. relative varige forandringer hos individet som et resultat af individets samspil med omgivelserne".
Indlæring læring Indtil 1990`erne anvendtes begrebet indlæring. Envejsproces med relativ passiv subjekt (Tankpasserpædagogik) I 1990`erne anvendtes i stigende grad begrebet læring. Læring rummer både intellektuelle og følelsesmæssige aspekter
Læring - en industri Oprindeligt udsprang interessen for begrebet læring sig, af den kritik som behavioristisk indlæringsteori blev udsat for Siden da er det gået stærkt - læringsbegrebet er i de seneste års diskussioner blevet centralt i snart sagt hvad som helst Det er indenfor skole og uddannelse, arbejdspladsudvikling, ledelse og samarbejde m.m. Ordet læring placeret foran andre ord hitter næsten lige så meget som NEURO placeret foran snart sagt hvad som helst
Mere kompliceret end som så Læringsbegrebet har en langt mere kompliceret betydning for personer med cerebrale skader sammenlignet med læring for personale og ledelse Fordi Forudsætninger er forskellige
Forudsætninger for læring Engagement Lyst og motivation Nysgerrighed Kognitive færdigheder
Godmorgen og velkommen Vælg venligst en plads blandt personer, som du ikke kender så god Neuropædagogiske brændpunkter Hvordan tilrettelægges et samarbejde med en patient, der ved bedst selv? Hvordan tilrettelægges samarbejdet med patienten der har nedsat indsigt? Hvordan tilrettelægges samarbejdet med patienten der har nedsat dømmekraft? Det professionelle arbejde med patienten
Pendling Virkeligheden Realisme Objektivitet Drømmen Urealisme Drømme Tærer på kræfter Giver kræfter Omgivelsernes måde at forholde sig på Omgivelsernes måde at forholde sig på Informere Undervise Tale til forstanden Lytte Tage imod Være beholder Tale til følelserne
Edderkoppespind Læringsforudsætninger Indhold Vurdering Her står du og samler på TEGN Mål Læreprocesser Rammefaktorer
Omsorg og svigt Omsorg er at gøre det, brugeren ikke kan og har brug for. Omsorgssvigt er, at undlade at gøre det brugeren ikke kan og har brug for. Omsorgssvigt kan også være, at lave urealistiske handleplaner. Omsorgssvigt er at undlade at stille relevante krav til brugeren.
Påstande Alt for mange gode terapeutiske ressourcer anvendes til at samle den hjerneskadede op efter mislykkede episoder - fremfor egentlig terapeutisk fremdrift. Personalet har en central rolle og opgave i at organisere, tilrettelægge, strukturere situationer og omgivelser så den hjerneskadede person kan lære sig noget
Fortsat Den almindelige pædagogiks håndtag er ikke altid hensigtsmæssige for personer med hjerneskade den mangler indsigt i hjernens opbygning og funktion samt konsekvenserne af forskellige skader.
Strategier - ve Understøt med ikke-sproglig kommunikation (Kropssprog, mimik m.m.) Tal kort og i roligt tempo Tal lidt om emnet inden spørgsmål til personen Udnyt ressourcen til at skabe helhed (hø) Stimuler via flere sansekanaler samtidig Sæt ord på hverdagen og spor ind på emnet (billed og fagter). Ved læring: vis nye aktiviteter sæt overskrifter på. Aftaler skrives ned
Strategier ved hø-skader Styr med ord sproglig guiding Verbal selvinstruktion Læg skinner ud Overskrifter og beskrivelser. Samme påklædningsrute Brug verbalt stimulerende hjælpemidler for nedsat indlæring og hukommelse fremfor visuelt En ting ad gangen En sansekanal ad gangen Skab struktur i form af detaljerede køreplaner Vær specielt opmærksom på personens vanskeligheder med at aflæse kropssprog støt med ord eller tegn forklar andres reaktioner Ikke sproglige meddelelser forklares Indlæring bygges op fra detalje mod helheder Indlær konkrete fremgangsmåder (f.eks. konkret rute)
Strategier Adskille parate fra uparate Hø-hemisfære skadede er ofte uparate Personen kommer i rehabiliteringen, men synes ikke han har et problem, eller ønsker ikke at ændre sig føler sig evt. under pres fra andre til at forblive i rehabiliteringen. Ændre fokus I nogle tilfælde bort fra arbejde med indsigt og problemorientering og frem til arbejde med frustrationen. Tydeliggør de modsatrettede oplysninger Udforske negative konsekvenser af adfærden. Opsummere fordele og ulemper ved at foretage ændringer fremfor at fortsætte uændret. Styrke færdigheder således mhp. at personen genvinder mere kontrol
Magt og hjælp
Krænkelse
Når arbejdet giver Positive udviklingsmuligheder for behandleren Udvidet verdensbillede Håb og styrke Mere nuanceret perspektiv på eget liv Veludviklede sociale evner Afgrænsning af ansvar og forpligtigelse Meningsfuldhed at gøre en forskel Underholdende og interessant Stresse ned (i mødet med mennesker i kaos) Motiver og heling (Hvorfor faget?)
Arbejdet med den ramte har mindst to sider En yderside Præges af synlige hjælpeopgaver, der sætter personen i stand til at fungere fysisk og praktisk i hverdagen. En inderside Den følelsesmæssige dimension. Arbejdets reelle tyngde ligger oftest i den følelsesmæssige "inderside", idet det bliver et direkte møde med patientens verden, somofte består af kaos, forvirring, afmagt,vrede, aggression og til tider håbløshed
Konstant jammer og beklagelser i hverdagen nedsætter muligheden for at lade op!!!!!!!!
Når arbejdet tager og der er risiko for behandlerens sundhed og trivsel
Privat, personlig og professionel Professi onel Personl ig Privat Grundlag Faglighed Saglighed Usaglighed Viden og indsigt Teoretisk viden Bearbejded e erfaringer/s elvindsigt Egne erfaringer (mere eller mindre ubearbejded e) Handling Analyse, metoder og evaluering Intuition, situationsfor nemmelse og indføleingse vne Følelseslade thed, tilfældighede r og egenrådighe d Samarbej de Tværfaglighe d Samarbejds vilje Kæphesteryt ter Behov Andres behov Andre/egne Egne behov
Brændpunkterne i neuropædagogisk arbejde Udredning og observation Professionelle refleksion undgå personaleskabte konflikter Målsætning overvejelser inden realistiske/indsigt Pårørende rumme og containe education Afgrænse/fokus Omgivelserne rense miljøet skabe hensigtsmæssig miljø Rehabiliteringen løbende tilpasning omsætte til faglige termer rette læringsstrategier