i!i ERNST &YOUNG Advokatfirma Selskabsdannelse af Norddjurs Kommunes vand- og spildevandsforsyning - baggrundsnotat til brug for politisk behandling

i!i ERNST &YOUNG Advokatfirma Selskabsdannelse af Norddjurs Kommunes vand- og spildevandsforsyning - baggrundsnotat til brug for politisk behandling Side l af 32

3. marts 2008 Side 2 af 32

Indhold 1. Opgaveafgrænsning...4 2. Norddjurs Kommunes nuværende vand- og spildevandsforsyning...4 2.1 Vandforsyningen...4 2.2 Spildevandsforsyningen,...5 3. Valg af ejer- og selskabsform for vand- og Spildevandsforsyningen...6 3.1 Vandaftalens og lovgivningens krav til ejerformen...6 3.2 Forskellen på A/S og ApS...7 3.3 Selskabsmodel 1: Ét selskab...7 3.4 Selskabsmodel 2: Ét selskab med to selvstændige regnskaber...8 3.5 Selskabsmodel 3: To selvstændige kommunalt ejede aktieselskaber...9 3.6 Selskabsmodel 4. Vand- og spildevandsselskab som del af holdingselskab...10 3.7 Norddjurs Kommunes beslutning om valg af selskabsform...10 4. Udskillelse og stiftelse af selskabet (proces)...11 4.1 Vedtægter...12 4.2 Stiftelsesoverenskomst...12 4.3 Overdragelsesaftale... 12 4.4 Valg af bestyrelsen... 13 4.6 Vederlag til bestyrelsen... 15 4.7 Norddjurs Kommunes beslutning om udskillelse og stiftelse af selskabet....16 5. Økonomien i selskabsdannelsen...17 5.1 Budgetter... 5.2 Værdiansættelse... 18 5.3 Åbningsbalance... 18 5.4 Finansieringsmodeller, provenu, låneregler og garantistillelse...18 5.4.1 Norddjurs Kommunes provenu ved selskabsdannelsen...18 5.4.2 Lånereglerne... 19 5.4.3 Garantistillelse...19 5.4 Skat, moms og restancer...20 5.4.1 Skatteforhold.....................................................20 5.4.2 Moms.....................................................20 5.4.3 Selskabets mulighed for at inddrive restancer...20 5.5 Takstmæssige konsekvenser for borgere og virksomheder, herunder prisloft........21 5.6. Norddjurs Kommunes beslutning om økonomien i selskabet...22 6. Personalespørgsmål ved selskabsdannelsen...22 7. Styring af selskabet -selskabets forhold til kommunen......25 7. l Indflydelse på selskaberne via generalforsamlingen...26 7. 2 Oplysning fra selskabet til kommunalbestyrelsen......27 7.3 Norddjurs Kommunes beslutning om styring af selskabet........................28 8. Driften af Norddjurs Vand og Spildevand A/S...28 8.1 Selskabets ledelse og opstart......28 8.2. It-understøttelse...............30 8.3 Selskabets økonomi- og regnskabsfunktion og benchmarkdata...30 Side 3 af 32

1. Opgaveafgrænsning Den brede politiske aftale om en mere effektiv vandsektor fra februar 2007 betyder, at alle kommunale vand- og spildevandsforsyninger senest den l. januar 2009 skal omdannes til selskaber. Norddjurs Kommune har i forbindelse med selskabsgørelsen på vandområdet indgået en aftale med Ernst & Young og Advokatfirmaet Energi & Miljø om følgende rådgivning og assistance: En køreplan for processen med at omdanne den kommunale vand- og spildevandsforsyning til selskaber. Foreløbige budgetter for selskaberne 2008-2011 og grundlag for værdiansættelsen. Udkast til åbningsbalance pr. 01.01.2009, eller den dato man måtte vælge forinden, samt en rapport om værdiansættelsen. Vi anbefaler, at Norddjurs Kommune etablerer en projektgruppe med en vis beslutningskraft, hvor vandforsyningen, spildevandsforsyningen, kommunens økonomiafdeling, medarbejderrepræsentanter, Ernst & Young, Energi & Miljø, tekniske rådgivere/ingeniører og it-leverandører deltager. Vi anbefaler i forlængelse heraf, at projektgruppen i fællesskab udarbejder en egentlig drejebog (tids- og aktivitetsplan), som indeholder oversigt over opgaver, opgaveansvarlig og tidsplan. Ernst & Young stiller et planlægnings værktøj til brug herfor. Navnlig punkt 6 (personale spørgsmål) er af afgørende betydning at håndtere og tage stilling til tidligt i processen. 2. Norddjurs Kommunes nuværende vand- og spildevandsforsyning 2.1 Vandforsyningen 1 Norddjurs Kommunes vandforsyning driver fire mindre vandværk beliggende i den gamle Rougsø Kommune (Udbyhøj, Nørager, Lystrup Strand og Tøjstrupvejens Vandværk). Der er tilsluttet ca. 1.600 ejendomme til de fire vandværker, som. indvinder ca. 240.000 m 3 vand pr. år. Prisen på vand fra den kommunale vandforsyning er på 5,80 kr./m 3 samt et fast årlig bidrag på 420,00 kr. ekskl. moms og statsafgifter. Tilslutningsbidraget for en boligenhed er på 30.000 kr. ekskl. moms (2008 priser). 1 Reguleret af Vandforsyningsloven (LBK 71 af 17. januar 2007). Side 4 af 32

Den kommunale vandforsyning forsyner ca. 7 pct. af alle ejendomme i Norddjurs Kommune og havde i 2007 en omsætning på 2,3 mio. kr. Værdien af kommunens vandforsyningsanlæg er i 2007 opgjort til 9,2 mio. kr. og består blå. af ca. 88 km. forsyningsledning. Der er tilknyttet l medarbejder til vandforsyningens drift. I Norddjurs Kommune findes endvidere en række mindre forbrugerejede vandforsyninger. Derudover findes Grenaa & Anholdt Vandforsyning a.m.b.a., som er en større forbrugerejet vandforsyning, der indvinder ca. 1,59 mio. m 3 vand pr. år. 12006 leverede den kommunale og de 58 private almene vandforsyninger ca. 3 mio. m 3 vand til Norddjurs Kommunes borgere og virksomheder. 2.2 Spildevandsforsyninger? Spildevandsforsyningen i Norddjurs Kommune er 100 pct. kommunal. Spildevandforsyningen sørger for at aflede og rense spildevandet fra hovedparten af kommunens borgere og virksomheder. Der findes ingen private selskaber i Norddjurs Kommune, der forestår spildevandsforsyning. Spildevandsforsyningen opkrævede i 2006 for 1,6 mio. m 3 spildevand. Prisen for spildevandsafledning er på 25,00 kr./m 3 samt et fast årligt bidrag på 493,60 kr. ekskl. moms. Standard tilslutningsbidraget er på 40.588 kr. ekskl. moms (2008 priser). 12007 havde den kommunale spildevandsforsyning en omsætning på 55,5 mio. kr. Værdien af kommunens spildevandsforsyningsanlæg er i 2007 opgjort til 459 mio. kr. Der er tilknyttet ca. 25 medarbejdere til spildevandsforsyningens drift. Norddjurs Kommune samarbejder med Syddjurs Kommune om rensning af spildevand samt etablering af en ledning fra Nimtofte til Fornæs Rensningsanlæg.. I forlængelse af samarbejdet mellem Norddjurs Kommune og Syddjurs Kommune og spildevandsrensning m.v. har det været drøftet, om de to kommuner i forbindelse med det kommende lovkrav om selskabsdannelse af den kommunale vand- og spildevandsforsyning, skulle etablere et fælles selskab. Stiftelse af et fælles aktieselskab pr. 1. januar 2009 med henholdsvis Norddjurs Kommune og Syddjurs Kommune som aktionærer vil i praksis være vanskeligt. Et fælles aktieselskab vil kræve, at der på sigt sker en takstmæssig harmonisering. Umiddelbart kan de to kommuner via betalingsved- 2 Spildevandsområdet reguleres af reglerne i Miljøbeskyttelsesloven, kap. 4 (LBK nr.1757 af 22. december 2006) og Betalingsloven (LBKnr. 281 af 22. marts 2007). Side 5 af 32

tægten have forskellige takster. Imidlertid indeholder vandsektorlovforslaget et krav om, at tilsluttede brugere til et spildevandsforsynings selskab skal forsynes på ikke diskriminerende vilkår. Hvis der er forskellige takster i de to kommuner, som får leveret samme ydelse fra samme selskab, kunne der argumenteres for at der på sigt er diskrimination. Kan den takstmæssige differentiering begrundes med forskel i anlæggets beskaffenhed, kan der muligvis argumenteres med at takstdifferencen kan bibeholdes. Det skal dog understreges, at der i vandsektorloven er lagt op til at spildevands selskabet kun får et prisloft, selvom selskabet leverer til flere kommuner. Endvidere vil det formentlig være vanskeligt at fastslå det endelig bytteforhold i forhold til aktierne de to kommuner imellem. Dvs. spørgsmålet om kommunerne skal have lige mange aktier og dermed eje lige store andel af de aktiver, der indskydes i selskabet. Typisk er kloaknettets vedligeholdelsesmæssige tilstand forskelligt i de to kommuner, ligesom rensningsanlæggene kan være af forskellig størrelse m.v. Endelig vil det indebære en mere krævende beslutningsproces, idet to kommuner skal være enige om samarbejdet og dets vilkår. Selvom der ikke fra 1. januar 2009 etableres et fælles aktieselskab mellem Norddjurs og Syddjurs Kommuner, er kommunerne ikke på et senere tidspunkt afskåret fra at fusionere de to selskaber. Hvis kommunerne allerede på nuværende tidspunkt ved, at kommunerne ønsker et fremtidigt samarbejde, kan kommunerne indgå en hensigtserklæring om fremtidige samarbejder, hvori det samtidigt fastslås, at selskaberne vil have en takstpolitik, der skal sikre en udligning af de to kommuners takster på vandområdet og sikre en opgradering af kloaknettet til fælles niveau. Rent praktisk bør selskaberne, hvis der i kommunerne er enighed om fremtidigt samarbejde, sikre, at selskaberne vælger samme økonomisystem. 3. Valg af ejer- og selskabsform for vand- og spildevandsforsyningen 3,1 Vandaftalens og lovgivningens krav til ejerformen Den politiske aftale om en mere effektiv vandsektor fra februar 2007 fastslår følgende: "Med henblik på at sikre en klar og entydig juridisk adskillelse mellem kommunen og forsyningen fastsættes lovgivningsmcessigt, at de kommunale vand- og kloakforsyninger, som i dag er en del af den kommunale forvaltning, skal udstilles i selskaber i form af A/S, ApS, A.M.B.A. eller andre selvstændigejuridiske personer....de kommunale forsyninger skal være selskabsgjort med stiftelse pr. L januar 2009". Side 6 af 32

Af lovforslag om vandsektorens organisering, der er sendt i høring 24. januar 2008, fremgår det af 15, at kommuner kan deltage i vand- og spildevandsforsyningsvkksomheder, hvis virksomheden er organiseret i aktieselskabs- eller anpartsform. I afsnit 3.3-3.6 er mulige selskabsmodeller beskrevet. Endelig skal det bemærkes, at stoploven 3, som trådte i kraft ved dens fremsættelse 1. februar 2007, har betydning for de økonomiske transaktioner, der går fra kommunen og selskabet/selskaberne i forbindelse med både selskabsudskillelsea og driften (se afsnit 5.4). 3.2 Forskellen på Å/S og ApS Lovgivningen om vandsektorens organisering fastslår således, at selskaberne skal organiseres som A/S eller ApS. Et anpartsselskab kaldes ofte et "lille aktieselskab". Anpartsselskaber er reguleret af anpartsselskabsloven. Forskellen mellem A/S og ApS er blandt andet graden af information, man vil give. Ledelsesberetningen i ApS'er er således begrænset. Endvidere er kapitalkravet, dvs. hvad der skal skydes ind, for ApS kun 125.000 kr. mens det for A/S er 500.000 kr. Blandt de kommuner, der indtil nu har gennemført udskillelsen af den kommunale spildevandsforsyningsvirksomhed er der ingen af kommunerne, der har valgt organisationsformen anpartsselskab. Hvis Norddjurs Kommunes spildevandsselskab derfor på et tidspunkt skal fusionere med anden kommunes spildevandsselskab, vil Norddjurs Kommune først skulle omdanne anpartsselskabet til aktieselskab, idet anpartsselskaber og aktieselskaber ikke umiddelbart kan fusioneres. 3.3 Selskabsmodel 1: Ét selskab Med model l for selskabsdannelse etablerer kommunen et selskab, der driver spildevandsforsyningsvirksomhed (se figur). Den kommunale vandforsyning afstår til forbrugerne ved sammenlægning af vandværker med omkringliggende forbrugerejede vandværker. Fordelen ved denne model er, at det er en enkel udskillelsesproces, og der fremover alene vil være omkostninger til administration af et selskab, herunder benchmarking. Endvidere bidrager denne model til, at der blandt de forbrugerejede vandforsyninger i Norddjurs Kommune kan skabes større og mere bæredygtige enheder. 3 Lov nr. 534 af 6. 6. juni 2007 om kommuners afståelse af vand- og spildevandsforsyninger (stoploven) blev fremsat i Folketinget 1. februar 2007. Side 7 af 32

Norddjurs Kommune Norddjurs Spildevand A/S Ulempen ved denne model er, at kommunen af står ejendomsretten til vandforsyningen og kommunen kan ikke på et senere tidspunkt sælge vandforsyningen, hvis der måtte blive etableret fri prisdannelse på vand og dermed et marked for salg af kommunal vandforsynings virksomhed. Afståelsen af kommunens vandforsyningsvirksomhed til de forbrugerejede vandværker kan ske uden konsekvenser for kommunens bloktilskud, forudsat at kommune ikke modtager andet vederlag ved afståelsen end aktier i selskabet, 3A Selskabsmodel 2: Ét selskab med to selvstændige regnskaber Med model 2 for selskabsdannelsen danner kommunen ét selskab, hvor både vand og spildevand indgår (se figur). Fordelen ved denne model er, at det er en forholdsvis enkel udskillelsesproces samt at den alene indebærer omkostninger til administration af ét selskab. Det vil sige, udgifterne til revision og et yderligere ledelsesniveau i endnu et selskab spares. Endvidere muliggør selskabsmodel 2 en sambeskatning af henholdsvis vand- og spildevand. Norddjurs Kommune Norddjurs Vand A/S Udfordringen er til gengæld at holde vand- og spildevandsregnskaber skarpt adskilte samt at sikre, at interne leverancer i selskabet sker på markedsvilkår, jf. stoploven. Såfremt leverancer internt i selskabet ikke sker på markedsmæssige vilkår, vil det være at betragte som uddeling og derfor medfører modregning i bloktilskuddet som følge af stoploven. Det bemærkes endvidere, at der til grund for interne leverancer skal forelægge skriftlige aftaler herom. Side 8 af 32

Stoploven indebærer endvidere, at overskud og underskud fra Norddjurs Vand og Spildevand A/S ikke omkostningsfrit kan føres tilbage til kommunen - det skal forblive i sektoren. Såfremt et overskud føres tilbage til kommunen vil det være at betragte som en uddeling, hvorfor det medfører en reduktion i kommunens bloktilskud. Endelig indebærer stoploven, at ikke andre af kommunens forsyningsområder f. eks.. affald kan lægges ind i selskabet. Stoploven indeholder i 7 et forbud mod at selskaber, der driver vand- og spilde vandsforsynmgs virksomhed, driver anden forsynings aktivitet. Finder man behov for senere at adskille vand og spildevand, vil en selskabsretlig spaltning være mulig i h. t. aktieselskabsloven og selskabsskatteloven. 3.5 Selskabsmodel 3: To selvstændige kommunalt ejede aktieselskaber Med model 3 for selskabsdannelsen etablerer kommunen to selvstændige selskaber. Udskillelsen i to selskaber giver bedre mulighed for at fokusere på det enkelte område samt klarhed over resultaterne på området. Endvidere er det nemmere senere at sælge det ene selskab videre til fx. en fusion med andre vand- og spildevands selskaber. Ligesom under model l skal leverancer mellem hhv. vand, spildevand og kommunen ske på markedsvilkår for at undgå modregning i kommunens bloktilskud. Endvidere betyder stoploven, at det også for model 2 gælder, at såfremt et overskud føres tilbage til kommunen, vil det være at betragte som en uddeling, hvorfor det medfører en reduktion i kommunens bloktilskud. Såfremt kommunen på sigt ønsker, at de øvrige forsyningsområder også selskabs gøres, vil dette - med denne model - kunne ske på samme måde som vand og spildevand (dvs. selvstændige A/S'er under kommunen). Side 9 af 32

3.6 Selskabsmodel 4. Vand- og spildevandsselskab som del af holdingselskab Model 4 indebærer, at kommunen etablerer et holdingselskab, alternativt inkorporerer vand og spildevand i et eksisterende holdingselskab. Herved opnår man samme fordel som under model l med en fælles ledelse af flere forsyningsområder. Samtidig er der en formel og regnskabsmæssig adskillelse af selskaberne. Service Med et holdingselskab er der endvidere mulighed for sambeskatning. Principielt vil alle kommunens øvrige forsyningsområder kunne lægges ind under holdingselskabet, i det omfang kommunen ved lov måtte blive forpligtet til yderligere selskabsdannelse. Med det formål at opnå synergigevinster kan der eventuelt etableres et serviceselskab, hvori alle medarbejderne placeres. Serviceselskabet varetager fællesfunktionerne for forsyningsselskaberne. Endvidere kan serviceselskabet indgå aftaler med forsyningsselskaberne om udførelse af driftsopgaver. Hvis kommunen vælger at etablere et Service A/S under holdingselskabet, betragtes serviceselskabet også som "forsyning" og er derfor reguleret af stoploven. Det indebærer, at aftalerne skal indgås på markedsvilkår og være skriftlige. Alternativt kan holdingselskabet fungere som serviceselskab. Holdingselskabet kan varetage en række fællesfunktioner for forsyningsselskaberne. Således vil administration, bogholderi m.v. være funktioner, som alle forsyningsselskaberne har brug for at få løst. 3.7 Norddjurs Kommunes beslutning om valg af selskabsform Det er afgørende for Norddjurs Kommunes valg af fremtidig struktur, at der skabes enheder af en sådan størrelse, at de vil kunne håndtere de kommende krav om deltagelse i benchmarking, prisloftregulering samt gennemførelse af de tiltag, som følger miljømålsloven. Endvidere bør strukturen være så fleksibel, at det vil være muligt, at indgå i en fremadrettet strukturudvikling. I den sammenhæng kan det være hensigtsmæssigt for Norddjurs Kommune, at undersøge hvorledes nabokommunerne strukturerer deres forsyningssektor. Side 10 af 32

På baggrund af ovenstående er det vor anbefaling, at Norddjurs Kommune vælger model 2 som beskrevet ovenfor, nemlig ét selskab med to selvstændige regnskabsmæssige kredsløb, resultatopgørelser og balancer, en for vandforsyning og en for spildevandsforsyning. Fordelen er, at selskabsmodel 2 administrerbart er enkelt og samtidigt fleksibelt i forhold til en kommende strukturudvikling. Endvidere muliggør modellen sambeskatning af vand og spildevand. Konkret anbefaler vi "Model C, mellemstore selskaber", i henhold til Årsregnskab sloven, idet selskabets balancesum overstiger 119 mio. kr., nettoomsætningen ikke overstiger 238 mio. kr., og medarbejderantallet ikke overstiger 250 helårs ansatte personer. Konkret anbefaler vi endvidere at selskabet stiftes i december 2008 men med virkning fra 1. oktober 2008. Herved vil selskabets dokumenter og åbningsbalancer kunne være færdiggjort på det tidspunkt, hvor vandsektorloven ventes sat i kraft (1. januar 2009) Model l anses som følge af usikkerheden med om de forbrugerejede vandforsyninger inden for den tidsmæssige ramme kan nå at etablere en organisation, der kan modtage den kommunale vandforsyning uhensigtsmæssig på nuværende tidspunkt. Model 3 anser vi som følge af vandforsyningens beskedne størrelse som irrelevant, idet omkostningerne ved administration af selskabet, særligt ledelse, revision m.v., ikke står mål med selskabets omsætning. Model 4 med holdingselskab eller serviceselskab har alene sin berettigelse, hvis der skal skabes grundlag for en sambeskatning af flere selskaber og er dermed ikke efter vor vurdering relevant. Som følge af at ikke andre kommuner vælger anpartsselskab som fremtidig organisationsform, kan anpartsselskabsformen ikke anbefales. 4. Udskillelse og stiftelse af selskabet (proces) Med udgangspunkt i Norddjurs Kommunes beslutning om ejer- og selskabsform udskilles vand- og spildevandsforsyningen til et selskab. Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke er krav om EUudbud ved udskillelse af forsyningen til et aktieselskab. En udskillelse betragtes som salg, der ikke er udbudspligtig, og efterfølgende samarbejdsaftaler mellem kommune og det af kommunen 100 5 ejede selskab betragtes som in-house, fritaget for udbud. (1996-afgørelse vedr. Odense fra Klagenævnet for udbud). Kommunen afholder en stiftende generalforsamling, hvor følgende elementer skal håndteres: Vedtægter, stiftelsesoverenskomst og overdragelsesaftale. Side 11 af 32

Valg af bestyrelsen/forretningsorden for bestyrelsen (herunder bestyrelsens sammensætning og vederlag). Aktiekapital (se afsnit 5 og særskilt rapport). Åbningsbalance med vnrderingsberetning og tillige en skattemæssig åbningsbalance opdelt i fire af skrivnings saldi samt en nedskrivningstest (se afsnit 4 og særskilt rapport). Drifts- og anlægsbudgetter for en fire-årig periode efter årsregnskabsloven samt langtidsbudgetter (se afsnit 5 og særskilt rapport). 4.1 Vedtægter Forud for generalforsamlingen udarbejder Norddjurs Kommune i samarbejde med advokaten vedtægter med: navn, hjemsted, formål (som skal afspejle særlige værdier i sektorlovens l med fx forsyningssikkerhed mv.), aktiekapital, antal bestyrelsesmedlemmer, formand og næstformand, medarbejderrepræsentanter til bestyrelsen, generalforsamling, direktion, særlige individuelle bestemmelser. Advokaten udarbejder forretningsorden for bestyrelse og øvrige juridiske dokumenter, herunder registrering af juridisk enhed. 4.2 Stiftelsesoverenskomst Forud for generalforsamlingen udarbejder advokaten en stiftelsesoverenskomst om vilkårene for stiftelsen, apportindskuddets størrelse, vederlæggelsen af den indskudte værdi af aktiver, herunder aktiekapitalens størrelse, overkurs og eventuelt gældsbrev til stifteren. 4.3 Overdragelsesaftale Forud for generalforsamlingen udarbejder advokaten en overdragelsesaftale. I overdragelsesaftalen beskrives de aktiviteter, der overføres til selskaberne som vand- og spildevandsforsyningsaktivitet og som (eventuelt) sideordnet aktivitet (da der iflg. stoploven ikke må påbegyndes nye aktiviteter på vandområdet). I overdragelsesaftalen håndteres som minimum følgende: Kommunen giver tilladelse til at overføre gældsforpligtelser. Kommunen/forsyningen indhenter samtykke til at overdrage lejeaftaler og leverandøraftaler. Kommunen/forsyningen identificerer it-kontakter og licenser, der skal overdrages til selskabet. Forsyningen/EY/advokaten beskriver overdragne aktiver, passiver, medarbejdere m.v. Forsyningen og advokaten gennemfører udmatrikulering, tinglysning, registrering af ejendomsret m.v. Vandindvindrngstilladelser/udledningstilladelser. Bemærk, at pr. 1. april 2010 udløber stort set alle vandmdvindmgsrettigheder i Danmark, medmindre kommunerne forinden forlænger dem. Side 12 af 32

4.4 Valg af bestyrelsen På generalforsamlingen vælges en bestyrelse for selskabet. Aktieselskabsloven bestemmer, at bestyrelsen skal bestå af mindst tre medlemmer. Bestyrelsens størrelse vil ofte blive fastlagt på grundlag af en afvejning af forskellige hensyn. På den ene side trækker hensynet til at sikre brede kompetencer i bestyrelsen mod forholdsvis store bestyrelser, som dog på den anden side kan føre til en mindre effektiv beslutningsproces. Endvidere vil en bestyrelse med et ulig antal bestyrelsesmedlemmer sikre, at det er muligt at træffe afgørelse i bestyrelsen ved flertals beslutning. Hvis antallet af bestyrelsesmedlemmer er lige, er der alternativt mulighed for at bestemme, at formandens stemme er afgørende. En bestyrelse bestående af 5 personer vil sikre såvel bestyrelsens effektivitet som et vist kompetence grundlag. Flertallet af bestyrelsesmedlemmerne skal altid vælges af generalforsamlingen, jf. aktieselskabslovens 49, stk. 6. Det kan dog i vedtægterne fastsættes bestemmelser om, at andre end generalforsamlingen udpeger medlemmer til bestyrelsen. F. eks. kan det fastsættes, at mindretallet af bestyrelsesmedlemmerne udpeges af de tilknyttede forbrugere. Ligeledes kan der fastsættes, at medarbejderne udpeger et antal bestyrelsesmedlemmer. I kommunalt ejede aktieselskaber udgør generalforsamlingen kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen skal således vælge medlemmerne af bestyrelsen. Det er derfor ikke muligt at fastsætte i vedtægterne, at for eksempel nærmere navngivne personer vælges til bestyrelsen. Kommunalbestyrelsen har ingen instruktionsbeføjelse overfor de udpegede bestyrelsesmedlemmer. Endvidere har de udpegede bestyrelsesmedlemmer som udgangspunkt tavshedspligt om selskabets forhold. Kommunalbestyrelsen må respektere forholdstalsvalgmåden ved valg af medlemmer til aktieselskabernes bestyrelse, jf. kommunestyrelseslovens 17, stk. 2 og 24, stk. 1. Forholdstalsvalg afholdes på grundlag af den duondtske metode. Kommunalbestyrelsen deles herefter i grupper, der anmelder, at de vil stemme sammen. Forholdstalsvalgmåden sikrer, at også mindretallet i kommunalbestyrelsen bliver repræsenteret i bestyrelser m.v., hvortil kommunalbestyrelsen udpeger medlemmer. Den kommunale styrelseslovs regler om forholdstalsvalg ved udpegning af to eller flere medlemmer til bestyrelsen for et kommunalt aktieselskab indebærer, at kommunalbestyrelsen ikke ved en flertalsbeslutning kan tilsidesætte forholdsmæssigheden i udpegningen ved at bestemme, at nogle af de bestyrelsesmedlemmer kommunalbestyrelsen skal udpege, skal besidde bestemte kvalifikationer. Kommunalbestyrelsen kan dog - hvis der er saglig grund til det - ved en flertalsbeslutning bestemme, at en udvalgsformand eller en borgmester skal være født medlem af en bestyrelse. Borgmesteren Side 13 af 32

eller udvalgsformandens plads regnes i så fald for en af de pladser, der kan tilkomme den gruppe inden for kommunalbestyrelsen, som vedkommende ved forholdstalsvalg har anmeldt at tilhøre. Kommunalbestyrelsen kan også i andre tilfælde, hvor der er saglige grunde hertil, bestemme, at bestemte navngivne personer skal være medlem af bestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan forud for valg af bestyrelsesmedlemmer udarbejde en opgavebeskrivelse for de kommende bestyrelser. Opgavebeskrivelsen udtrykker kommunalbestyrelsens ønsker til bestyrelsens fremtidige arbejdsopgaver. Det skal fremhæves, at opgavebeskrivelsen ikke kan udarbejdes så rigidt og stramt, at det udgør et brud med armslængde princippet. Armslængde princippet indebærer, at kommunalbestyrelsen må respektere den beslutningskompetence, som selskabernes bestyrelse har i kraft af aktieselskabslovgivningen. En kommunalbestyrelse er frit stillet med hensyn til, hvem den vil udpege til medlem af en bestyrelse, medmindre der er begrænsninger i vedtægterne for selskabet m.v. Der vil således kunne udpeges andre end medlemmer af kommunalbestyrelsen til selskabet, ligesom der ikke gælder noget krav om bopæl i kommunen. I sektorlovgivningen er der undertiden krav om, at bestemte grupper skal være repræsenteret i bestyrelsen. I vandsektorlovforslaget er indeholdt en bemyndigelse til ministeren til at fastsætte krav om forbrugerrepræsentation i selskaber omfattet af loven. Det ventes ikke aktuelt, at ministeren vil anvende bemyndigelsen i forhold til kommunalt ejede selskaber, idet der er en tradition for at kommunens deltagelse indirekte udgør forbrugerrepræsentation. Aktieselskabsloven stiller krav om medarbejderrepræsentation i bestyrelsen, hvis der er ansat mere end 35 personer i selskabet. På baggrund af nuværende antal ansatte i Norddjurs Kommunes Forsyningsvirksomhed, ventes der ikke mere end 35 ansatte i Norddjurs Vand og Spildevand A/S. Selvom der ikke er krav om medarbejderrepræsentation i bestyrelsen, kan der i vedtægterne indsættes en bestemmelse om, at medarbejderne udpeger et eller flere medlemmer til bestyrelsen. Antal medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen må dog ikke overstige flertallet af bestyrelsesmedlemmerne. Hvis Norddjurs Kommune ønsker medarbejderrepræsentation i bestyrelsen er det min anbefaling, at repræsentationen gennemføres ved at medarbejderne vælger to repræsentanter, der herefter indstilles til kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen udpeger herefter de indstillede repræsentanter til bestyrelsesrepræsentanter. Fordelen ved denne model er at sikre, at vedtægterne ikke skal ændres, hvis der senere måtte blive ansat mere end 35 medarbejder i selskabet. Ved bestyrelsens sammensætning er det endvidere vigtigt at være opmærksom på de særlige inhabilitetsregler, der gælder for kommuner jf. bestemmelserne i forvaltningslovens 3. Bestemmelserne Side 14 af 32

om inhabilitet indebærer, at et bestyrelsesmedlem i et aktieselskab vil kunne være inbabilt som kommunalbestyrelsesmedlem i forhold til beslutning i kommunalbestyrelsen om følgende forhold: Hvor kommunalbestyrelsen skal tage stilling til den pågældendes varetagelse af sit erhverv. Hvor kommunalbestyrelsen udøver tilsyn eller kontrol virksomhed i forhold til selskabet. Hvis kommunalbestyrelsesmedlemmet er bestyrelsesformand i selskabet og der kan være tvivl om, hvorvidt den pågældende ved kommunalbestyrelsesbehandling af sagen alene vil varetage saglige offentlige interesser. Hvor kommunalbestyrelsen og selskabet indgår i privatretlige aftaler. Et bestyrelsesmedlem er således efter reglerne om inhabilitet ikke automatisk inhabil i forhold til alle beslutninger i kommunalbestyrelsen, som involverer selskabet, men alene ovennævnte beslutninger. Muligheden for inhabilitet indebærer, at kommunalbestyrelsen nøje bør overveje om, medlemmer af Teknik- og Miljøudvalget skal deltage i selskabets bestyrelse. Imidlertid vil deltagelsen af medlemmer fra Teknik- og Miljøudvalget i selskabets bestyrelse sikre en kontinuitet i forhold til den tidligere drift Muligheden for inhabilitet indebærer videre, at kommunalbestyrelsen kan overveje om selskabets bestyrelsesformand skal findes udenfor kommunalbestyrelsen. 4.6 Vederlag til bestyrelsen Et centralt spørgsmål ved udpegning af en bestyrelse, er bestyrelsens vederlag. Muligheden for at oppebære et vederlag for en bestyrelsespost, vil kunne anspore enkelte til at påtage sig hvervet. Aktieselskabslovens 64 indeholder mulighed for, at der ved en generelforsamlingsbeslutning eller i vedtægterne kan fastsættes, at bestyrelsen aflønnes med et fast vederlag. Bestyrelsesmedlemmer har efter aktieselskabsloven således ikke automatisk noget krav på at modtage honorar for at varetage bestyrelseshvervet. Aktieselskabslovens 64 fastsætter ganske vide rammer for størrelsen af bestyrelsesmedlemmernes vederlag. Eneste begrænsning er, at "vederlaget ikke må overstige, hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang, samt hvad der må anses f or forsvarligt i forhold til selslcabets økonomiske stilling". Endvidere fører ligheds grundsætningen til, at alle bestyrelsesmedlemmer, hvis bestyrelsen får honorar, skal have samme honorar. Ligheds grundsætningen kan dog fraviges, hvis forskelle i arbejdets art og omfang, herunder som følge af forskellige funktioner, gør en fravigelse saglig begrundet. Typisk modtager formand og eventuelt næstformand et større vederlag end øvrige bestyrelsesmedlemmer. Side 15 af 32

Borgmestres og kommunalbestyrelsesmedlemmers mulighed for at oppebære et vederlag for varetagelse af andre bestyr els eserhverv er særskilt reguleret dels ved kommunestyrelseslovens 16 og 34 dels ved vederlagsbekendtgørelsen. Reglerne i kommunes tyrels eslo ven og vederlagsbekendtgørelsen gælder ved siden af reglerne om vederlag i aktieselskabsloven. Reglerne i kommunestyrelseslov og vederlagsbekendtgørelse udelukker ikke, at et kommunalbestyrelsesmedlem eller borgmester ved siden af vedlaget fra kommunen tillige kan modtage et bestyrelseshonorar fra selskabet, forudsat der i vedtægterne for selskabet er fastsat bestemmelse om særskilt vederlag af bestyrelsesmedlemmerne i selskabet. Bestemmelse om særskilt vederlag af bestyrelsesmedlemmerne kan også ske i form af en generalforsamlingsbeslutning. Indenrigs- og Sundhedsministeriet (nu: Velfærdsministeriet) har via rapporten fra udvalget vedrørende de styringsmæssige relationer mellem kommunalbestyrelser og kommunale selskaber anbefalet, at det skal være muligt for kommunalbestyrelsesmedlemmer at oppebære særskilt vederlag for andre bestyrelsesposter. Det samme skal ifølge udvalget gælde for fuldtidslønnede politikere som borgmestre og rådmænd samt for kommunalt ansatte. Endelig anbefaler udvalget, at kommuner ved lov forpligtes til at offentliggøre størrelsen af de vederlag, sorn de enkelte kommunalbestyrelsesmedlemmer og ansatte modtager for varetagelse af bestyrelseshverv med kommunal deltagelse. Ved en ændring af kommunestyrelsesloven i sommeren 2007 fremgår det nu af lovens I6e, at kommunalbestyrelsesmedlemmer skal oplyse kommunalbestyrelsen om størrelsen af vederlag ved varetagelse af andre bestyrelseshverv. Ministeriet har i s am m p. rapport foretaget en undersøgelse af dels størrelsen af bestyrelseshonorar, dels hyppigheden af bestyrelseshonorar. Undersøgelsen viser, at der for godt to tredjedele af de bestyrelsesposter, som kommunalbestyrelsen udpeger medlemmer til, er vederlag. Størrelsen af honorarerne er meget varierende henset til variation i typer af selskaber. 4. 7 Norddjurs Kommunes beslutning om udskillelse og stiftelse af selskabet Det er vor anbefaling, at antallet af bestyrelsesmedlemmer i Norddjurs Vand og Spildevand A/S som udgangspunkt fastsættes til 5-7 personer. Størrelsen sikrer, at bestyrelsen vil kunne arbejde effektivt, samtidig med at der vil være de nødvendige kompetencer til stede. Det er videre vor anbefaling, at bestyrelsen i Norddjurs Vand og Spildevand A/S sammensættes ved, at kommunalbestyrelsen blandt sine medlemmer udpeger 5 medlemmer til bestyrelsen efter reglerne om forholdstalsvalg, samt to medlemmer til bestyrelsen blandt medarbejderne og efter indstilling fra medarbejderne. Herved sikres en kontinuitet i forhold til kommunalbestyrelsens hidtidige drift af Side 16 af 32

forsyningsområdet. Kommunalbestyrelsen kan dog også vælge at udpege medlemmer til bestyrelsen i selskabet, der ikke samtidig er kommunalbestyrelsesmedlemmer. For at undgå inhabilitet ved kommunalbestyrelsesmedlemmernes behandling af sager, der vedrører selskabet, er det vor anbefaling, at der ved valg af bestyrelsen særligt sikres, at der i bestyrelsen også er andre medlemmer end de medlemmer, der samtidig er udvalgsmedlemmer i Teknik og Miljø udvalget Det er desuden vor anbefaling, at der enten i vedtægterne for selskaberne eller ved en beslutning i kommunalbestyrelsen bestemmes, at bestyrelsesmedlemmerne vederlægges. Vederlag vil fremme interesse i deltagelse i selskabets bestyrelse og modsvarer det ansvar, der er forbundet med at deltage i et aktieselskabs bestyrelse. Endelig er det vores anbefaling, at Norddjurs Kommune overvejer at etablere en interimbestyrelse, der i perioden op til selskabsdannelse vil kunne træffe en række beslutninger vedrørende det kommende selskabsforhold. Interimbestyrelse vil ikke være underlagt de særlige inhabilitetsregler og vil således godt kunne bestå af udvalget for Teknik og Miljø. 5. Økonomien i selskabsdannelsen 5.1 Budgetter Vi henviser til de udarbejdede 10-års budgetter for perioden 2008-2017, som ligger til grund for udarbejdelsen af vurderingsberetningen efter aktieselskabsloven. Vælger man at etablere et selskab for vand og spildevand, vil det konsoliderede budget for første driftsår - 2008 - se ud som følger: Hovedtal for 2008 Vand Spildevand lait Omsætning 1.832 56.207 58.039 Omkostninger 1.289 35.809 37.098 Afskrivninger 276 12.686 12.962 Finansielle poster Q 3.372 3.372 Årets resultat 267 4.340 4.607 Side 17 af 32

Selskabet stiftes ved indskud af forsyningsvirksomhedernes anlægsaktiver og med fradrag af gæld til kommunen. t.kr. Vandforsyningen 8.959 Spildevandsforsyningen 459.149 468.108 Gæld til Norddjurs Kommune 84.306 Egenkapital 383.802 5.2 Værdiansættelse Værdiansættelsen sker til anskaffelsessum (eller deflateret genanskaffelsessum) med fradrag af afskrivninger frem til stiftelsen. 5.3 Åbningsbalance Vi henviser til hovedtallene ovenfor, som vil blive ajourført med anlægsinvesteringer i 2007 og 2008, med fradrag af afskrivninger. 5.4 Finansieringsmodeller, provenu, låneregler og garantistillelse 5.4.1 Norddjurs Kommunes provenu ved selskabsdannelsen Det er oplyst, at mellemregningskontoen i Norddjurs Kommunes forsyningsområde for spildevand er ca. 84,3 mio. kr. i kommunens favør. Ved budgetlægningen har vi forudsat, at denne gæld afvikles via låneoptagelse umiddelbart efter stiftelsen. Kommunes faktiske provenu ved salg afvand- og Spildevandsforsyningen afhænger, dels af værdiansættelsen af forsyningen, dels af finansieringsmodellen og dels - hvis kommunen ikke vælger 100 % vederlæggelse med aktier - af, om kommunen vælger en modregning på 40 pct eller 60 pct. i bloktilskuddet ved salg af vandforsyningen, jf. stoploven. Såfremt kommunen vælger 100 % vederlæggelse med aktier, modtager kommunen ikke provenu ved selskabsdannelsen, hvorfor der heller ikke vil være tale om modregning i bloktilskudet. Da kommunens vand- og spildevandsforsyning i dag er omfattet af SKAT-moms, vil der være krav om, at selskabet overtager kommunens momsreguleringsforpligtelse pr. skæringsdagen. Provenuet for Norddjurs Kommune vil være følgende med deponering/låneindfrielse: Side 18 af 32

t.kr. Anlægsaktiver 468.108 Aktiekapital ink!, overkurs 383.802 = Provenu i form af låneoptagelse 84.306 5.4.2 Lånereglerne Ved udskillelse af vand og spildevand udgår forsyningsområdernes aktiver af kommunes lånegrundlag. Lånebekendtgørelsens 8, stk. l fastslår, at kommunen skal nedbringe eller afvikle lån, som er optaget til anlæg, hvis sådanne anlæg overdrages til et selskab, som kommunen helt eller delvist ejer. Efter lånebekendtgørelsens 8 stk. 2, kan låneafviklingen dog erstattes med en deponering. Et kasseudlæg, som kommunen har opbygget i forhold til forsyningsvirksomhederne, skal indbetales til kommunekassen i forbindelse med etablering af aktieselskabet. Det skal fremhæves, at forsyningsselskaberne også vil være underlagt lånebekendtgørelsen, jf. lånebekendtgørelsens 4 stk. l nr. 3. Hvis forsyningsselskaberne optager lån, skal selskaberne følge reglerne i lånebekendtgørelsen. Aktiviteter, der er omfattet af lånebekendtgørelsens 2 stk. l, det vil sige aktiviteter, hvortil der er automatisk låneadgang, vil der tilsvarende være automatisk låneadgang for aktieselskabet. Endvidere vil lånebekendtgørelsens kassekreditregel gælde for selskabet, således at selskabets kassekredit ikke må overstige mere end 50 kr. pr. borger i Norddjurs Kommune. 5.4.3 Garantistillelse Kommunen vil frit kunne stille garantier for det selskab, som driver vand- og spildevandsforsyningsvirksomhed, uanset om selskabet er ejet af kommunen. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har således oplyst følgende over for Ernst & Young i relation til spørgsmålet om kommunens mulighed for garantistillelse: "Kommunen har for det første adgang til at stille garanti for et lån optaget afvandselskaberne underforudsætning af, at lånet opfylder vilkårene for kommunal låntagning, jf. den kommunale lånebekendtgørelses 12, jf. 10, stl l og 2. Såfremt der stilles garanti for lån til fonnål, som den pågældende kommune har automatisk låneadgang til dvs. i denne situation investeringsudgiften ved indvinding og distribution af brugsvand, jf. 2, stk. l, nr. l, eller investeringsudgiften ved kloakering og rensningsanlæg, jf. 2, stk. l, nr. 5, har kommunens garantistillelse ingen konsekvenser for kommunens låneramme. Side 19 af 32

Det er i den sammenhæng Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at lånebegrænsningen i 2, stk, 5 ikke omfatter en kommunes garantistillelsefor lån optaget af et kommunalt forsyningsselskab, hvilket medfører, at kommunens adgang til at stille garanti, uden konsekvenser for lånerammen, ikke begrænses som refleksion af lånebegrænsningen i 2, stk, 5. Stiller kommunen derimod garanti for lån til fonnål, som kommunen ikke har automatisk låneadgang til, henregnes lånet til kommunens låntagning, jf. 3, stk. l, nr. 5. Dette medfører, at det beløb, som garantien lyder på, enten skal fradrages i kommunens låneramme, eller at kommunen skal deponere et beløb efter 6 svarende til garantien". 5.4 Skat, moms og restancer 5.4.1 Skatteforhold Vandsektoren (vandforsyning og spildevand) er i dag hovedsagelig skattefri, da der historisk har været tale om kommunale/offentlige aktiviteter drevet under hvile-i-sig-selv. Den politiske aftale om en niere effektiv vandsektor tilsiger, at forsyningerne ved selskabsdannelsen underlægges de almindelige regler om skattepligt og dermed ikke længere har skattefrihed. Dannelsen af aktieselskaber har derfor skattemæssig betydning for indgangsværdier, afskrivning (nye regler om reducerede afskrivningssatser) og udskudt skat. Vi henviser til budgetterne for vand og spildevand, hvor den skattepligtige indkomst i selskabet er beregnet. Som følge af de store muligheder selskabet har, vil der alene blive tale om udskudt skat i 10-års perioden. Vi har beregnet de akkumulerede afskrivningsbehov til ca. 114 mio.kr., og den udskudte skat heraf andrager 25% eller ca. 28,5 mio.kr. 5.4.2 Moms Momsen vil være som i dag, dvs. SKAT-moms. Da forsyningen i dag er underlagt SKAT-moms, vil selskaberne skulle overtage evt. momsreguleringsforpligtelser. For at overtage en evt. momsreguleringsforpligtelse skal dette skriftligt meddeles SKAT inden 8 dage efter stiftelsen. 5.4.3 Selskabets mulighed for at inddrive restancer SKAT varetager i dag inddrivelse af vand- og spildevandsforsyningens udeståender. SKAT har over for Ernst & Young oplyst følgende i relation til spørgsmålet om vandselskabers fortrinsret for at inddrive af udeståender. Side 20 af 32

"SKATfinder på den baggrund, at hvis de forsyningsvirksomheder, som kommunerne udskiller til drift i selvstændige selskaber, kan anses for at være offentlige, kan SKAT inddrive deres krav og i den forbindelse anvende udpantning (med fortrinsstillet pant i den faste ejendom) og lønindeholdelse (men ikke modregning). SKAT har imidlertid rettet henvendelse til Miljøministeriet med henblik på at opnå ministeriets vurdering af, på hvilke vilkår forsyningsselskaberne i fremtiden kan anses for offentlige. Vi afventer svar fra Miljøministeriet." 5.5 Takstmæssige konsekvenser for borgere og virksomheder, herunder prisloft Når den politiske aftale om en mere effektiv vandsektor udmøntes, vil "hvile-i-sig-selv" blive suppleret pr. 1. januar 2009 af en "prisloftregulering", som vil få betydning for brugerne. Prisloftreguleringen betyder, at der 1. januar 2009 kommer et individuelt loft for, hvor meget priserne i samtlige spildevandsforsyninger og vandforsyninger over 200.000 m 3 må stige (mindre vandforsyninger fortsætter som "hvile-i-sig-selv"). Prisloftet for den enkelte forsyning fastsættes med udgangspunkt i historiske priser for den pågældende forsyning, den årlige omkostningsudvikling og et generelt effektiviseringskrav (se boks). Der kan desuden - pba. benchmarkingen - komme yderligere effektiviseringskrav. Effektiviserings gevinster skal anvendes til at nedsætte vandprisen, forbedre infrastrukturen og miljøet, konsolidering, forskning, udvikling eller lignende. Prisloftet vil tage hensyn til anlæggenes aldersprofil, ligesom der i prisloftet vil blive taget hensyn til omkostningerne ved kommunens servicemål, fx at der alene må være oversvømmelse en gang hvert 100 år. Med forbehold for at sektorloven om organisering og økonomi ikke er fremsat og vedtaget, kan vi referere det forslag, som var indeholdt i "Serviceeftersyn i vandsektoren " fra september 2005: Formel for udregning af prisloftreguleringen/taksten for den enkelte vand- og spildevandsforsyning: RPI - X +Y RPI=Retail price index, nettoprisindekset for vand/spildevand minus X, effektiviseringskrav, f.eks 0.97, svarende til en besparelse på 3 % plus Y, godkendt pristillæg for at indhente et kendt investeringsefterslæb, kapitaludgiften til at finansiere efterslæbet Vækst i produktiviteten kommer forbrugerne til gode i form af lavere priser, og investeringer kan gennemføres, med lavere vedligeholdelsesudgifter til følge. Side 21 af 32

Det er forventningen, at der først udmeldes et statsligt takstloft. Derefter fastsætter selskabet næste års takster, som kommunalbestyrelsen godkender. 5.6. Norddjurs Kommunes beslutning om økonomien i selskabet Det er vor anbefaling, at Norddjurs Kommune stifter selskabet ved tegning af aktie med en overkurs, og ved stiftelsen alene vederlægges med aktier. Endvidere er det vor anbefaling, at kommunens tilgodehavende i spildevand indfries ved låneoptagelse i umiddelbar forlængelse af stiftelsen. I budgetlægningen er indregnet en ydelse på et lån med lang løbetid til markedsrente. Fremtidige investeringsbehov skal finansieres ved en kombination af selskabets egenfinansiering og ekstern låneoptagelse. Taksterne vil på baggrund af de udarbejde 10 årige budgetter stige med ca. 3 kr. fra 2008 til 2009, og herefter pristalsreguleres på gennemsnitlig 3 % årligt. 6. Personalespørgsmål ved selskabsdannelsen Norddjurs Kommune beskæftiger i dag ca. 25-30 medarbejder på spildevandsområdet og en enkelt medarbejder på vandforsyningsområdet. Fokus for de personaleretlige konsekvenser for medarbejderne ved selskabsdannelsen er særligt følgende: Virksornhedsoverdragelseslovens beskyttelse Kommunal overenskomst Særlige forhold vedrørende tjenestemænd Udskillelse af forsyningsområderne til aktieselskaber er i retlig forstand en virksomhedsoverdragelse omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven. Virksomhedsoverdragelseslovens formål er at beskytte de ansatte i tilfælde af ny ejer af virksomheden, og ejeren kan derfor ikke fravige aftaler, der stiller de ansatte ringere. Virksomhedsoverdragelseslovens 2 fastslår, at der ved virksomhedsoverdragelse sker et debitorskifte, så erhverver indtræder i de rettigheder og forpligtelser, der består for lønmodtageren på overdragelsestidspunktet. Dette indebærer, at lønmodtageren stilles som om, der er tale om et ubrudt ansættelsesforhold uden ejerskifte, og det betyder i praksis, at erhverver indtræder umiddelbart som arbejdsgiverpart i ansættelsesforholdet. Det vil sige, at medarbejderne kan fortsætte på samme overside 22 af 32

enskomst indtil overenskomstens udløbsperiode, og medarbejderen kan ikke afskediges som følge af overdragelsen. Forbuddet mod afskedigelse fremgår endvidere udtrykkeligt af lovens 3, der angiver, at en virksomhedsoverdragelse ikke i sig selv giver nogen begrundelse for arbejdsgiveren for at foretage opsigelser. Af virksomheds o verdragelseslo vens 3 kan der tilsvarende udledes, at overdragelsen ej heller giver lønmodtageren mulighed for at modsætte sig overdragelsen. Det vil sige, at der ikke eksisterer en indsigelsesret for lønmodtageren i forhold til overdragelsen. Lønmodtageren kan, i tilfælde af at overdragelsen måtte medføre væsendige ændringer i arbejdsvilkårene til skade for lønmodtageren, vælge at betragte sig som opsagt af arbejdsgiver. Dette udløser opsigelsesvarsel samt mulighed for lønmodtageren for at fremsætte krav om godtgørelse for usaglig afskedigelse. Endvidere skal det fremhæves, at hvis der sker væsentlige ændringer i lønmodtagerens arbejdsvilkår, har arbejdsgiveren, i dette tilfælde Norddjurs Kommune, pligt til at høre den pågældende medarbejder efter reglerne i forvaltningsloven. Hvis der modsat ikke foreligger væsentlige ændringer af arbejdsvilkårene, og nægter lønmodtageren at overgå til ansættelse hos erhverver, vil dette være at betragte som ophævelse af ansættelsesforholdet fra lønmodtagers side, hvilket indebærer øjeblikkelig ophør af arbejdsgivers lønforpligtigelse. I praksis vil opsigelse med lønmodtagers opsigelsesvarsel blive accepteret. Virksomhedsoverdragelsen af medarbejder skal efter domstolspraksis som udgangspunkt ske på tidspunktet for stiftelsen af selskaberne, idet det er en dato, hvor Norddjurs Kommune overdrager sine aktiviteter inden for vand og spildevandsområdet til selskaberne. Dog lægges der i retspraksis op til, at det ikke kan tillægges afgørende vægt, at der er en vis mindre tidsmæssig forskydning mellem tidspunktet for erhververs påbegyndelse af driften og tidspunktet for sammes overtagelse af medarbejderne. Således vil der formentlig ikke som udgangspunkt være et problem i henhold til virksornhedsoverdragelsesloven i forhold til at acceptere en vis kortere frist til at få kørt den selskabsretlige transaktion på plads, hvorunder medarbejderne forbliver adskilt fra den virksomhed, de skal overføres til. Gældende kommunale overenskomst udløber 1. april 2008, og ny 3-årig overenskomst begynder samme dato. Tjenestemænd kan på grund af disses særlige ansættelsesforhold ikke umiddelbart overdrages til et aktieselskab. Hvis tjenestemænd fortsat skal være beskæftiget inden for forsyningsområdet, skal der således indgås en udlånsaftale mellem kommunen og selskabet, om at selskabet låner den pågældende medarbejder. Tjenestemændene har som udgangspunkt pligt til at lade sig udlåne til selskaber. Tjenestemændene kan også alternativt vælge at opgive tjenestemands status s en og overgå til overenskomstans ættels e. Medarbejderne inden for områderne vand og spildevand aflønnes i dag efter kommunale overenskomster. Hvis medarbejderne overføres til selskaberne, har selskaberne således mulighed for at vælge en anden overenskomst i forhold til medarbejderne end den kommunale overenskomst. Selskabet Side 23 af 32

kan dog også vælge at følge den kommunale. Det skal fremhæves, at selskaberne først kan vælge anden overenskomst ved den gældende overenskomsts udløb. KL er aktuelt ved at etablere en ordning, hvorefter kommunalt ejede aktieselskaber kan benytte KL som arbejdsgiverorganisation. Ordningen er endnu ikke på plads, men det ventes den at være inden årets udgang. Samlet skal følgende personale(retlige) aspekter ved selskabsdannelsen afklares, herunder: hvor mange og hvem skal i fremtiden tilknyttes selskabet, herunder er der tjenestemænd i blandt? hvilke regler er de pågældende medarbejdere omfattet af (se nærmere nedenfor)? hvem er den fremtidige arbejdsgiver (kommunen eller selskabet), dvs. skal medarbejdere overdrages i henhold til virksomheds overdragelses lo ven, eller skal der udarbejdes en udlåns af tal e? skal der udarbejdes tillæg til ansættelseskontrakter/nye ansættelseskontrakter, og under hvilken overenskomst er personalet ansat? hvor skal selskabets personale placeres fysisk? er der behov for efteruddannelse til budgettering, lønregnskab, kontoplaner, bogføring, afregningssystemer, årsrapporter og overgang til årsregnskabsloven (se nedenfor)? skal der ansættes nye medarbejdere til administration, og hvilken personalehåndbog/personalepolitik gælder? Afklaringen af disse personalespørgsmål forankres iprojektgruppenjf. side 1. Vi anbefaler i øvrigt, at personalet inddrages så tidligt som muligt. Dette følger endvidere af "Protokollatet om medarbejdernes inddragelse og medvirken ved omstilling, udbud og udlicitering". Inddragelse af medarbejderne skal bl.a. sikre et "medejerskab" blandt medarbejderne til selskabet og sætte fokus på, hvad medarbejderne ser som velfungerende i dag, hvad der foreslås ændret, og hvilke ønsker medarbejderne har til fremtiden. Der er allerede afholdt et indledende møde mellem HR-afdelingen i Norddjurs Kommune og Forsynings af delingen. Det er aftalt mellem styregruppen og HR-afdelingen, at HR-afdelingen organiserer den samlede proces i alle personalerelaterede forhold i forbindelse med selskabsdannelse af kommunale forsyningsvirksomheder. Indtil der foreligger en afklaring af hvilke medarbejdere, der skal overdrages den nye virksomhed efter virksomheds o verdragelseslo vens regelsæt, skal medarbejderne i Forsynings af delingens driftsenheder og administration sarnt MED-udvalg på miljø- og teknikområdet og tillidsrepræsentanter i øvrigt løbende orienteres på fællesmøder m.v. om status for styregruppens udredningsarbejde. Det må antages, at alle medarbejdere i driftsenhederne skal virksomhedsoverdrages, mens afklaring af hvilke administrative medarbejdere fra Forsyningsafdelingens administration, der skal overdra- Side24af32

ges, vil ske på baggrund af identifikation af de samlede funktioner og relationer i den kommunale administration, som kan henføres til henholdsvis myndighedsopgaver, som kommunen fortsat skal varetage, og til driftsopgaver, som skal varetages af den nye virksomhed. Der vil blive gennemført medarbejdersamtaler for afdækning af det administrative personales ønsker og forventninger til fremtiden. Information fra HR-afdelingen til den enkelte medarbejder, der bliver omfattet af virksomhedsoverdragelsen, vil være skriftlig og oplysende om formelle og praktiske forhold. Der vil samtidig tilgå information til de relevante faglige organisationer. Det tilstræbes, at processen kan tilrettelægges, så alle berørte medarbejdere er informeret inden 1. juli 2008, altså 1 Æ år før den formelle overdragelse vil finde sted. 7. Styring af selskabet - selskabets forhold til kommunen Kommunalbestyrelsen har via adgangen til som myndighed at udforme vandplan og spildevandsplan mulighed for en styring af selskabet. Styringen sker inden for rammerne af disse planer og er alene en overordnet styring. Kommunalbestyrelsen har endvidere som ejer af selskabet en række styringsmuligehder i forhold til selskabet. Kommunalbestyrelsens styring af selskabet, som ejer af selskabet, er underlagt aktieselskabsloven 5 (og ikke den kommunale styrelseslov). Principielt kan kommunen derfor ikke længere blande sig i spørgsmål, der vedrører selskabets drift - dette er bestyrelsens og direktionens ansvar. De almindelige selskabsretlige regler går forud for det udgangspunkt, der normalt gælder i kommunalretten. Det betyder også, at kommunalbestyrelsen ikke har instruktionsbeføjelser over for de kommunalt udpegede medlemmer i bestyrelsen (jf. rapport fra udvalget vedr. de styringsmæssige relationer i forholdet mellem kommunalbestyrelser og kommunale selskaber, ISM, december 2006). Kommunalbestyrelsen er derfor afskåret fra at blande sig i driften, fx tidspunkt og vedligeholdelse af kloaker og renseanlæg. Tilsvarende er det kommunale tilsyn afskåret fra at behandle selskabets forhold, men derimod ikke kommunens ejerskab af selskabet. Kommunens beføjelser som (ene)aktionær skal derfor principielt udøves på selskabets generalforsamling (se afsnit 8.1). Det kommunale ejerskab skal således - som følger af aktieselskabsloven - følge armslængdeprincippet. Princippet indebærer, at bestyrelsens beslutningskompetence skal respekteres af kommunalbestyrelsen, således at bestyrelsen kan træffe beslutninger ud fra, hvad der tjener det pågældende selskab bedst. Dette forhindrer dog ikke, at kommunen i sin sædvanlige organisation (i udvalg mv.) behandler spørgsmål med henblik på tilkendegivelser eller beslutninger på generalforsarnlingen. Styring efter selskabsloven frem for styrelsesloven betyder, at kommunalbe- Aktieselskabsloven (LBK nr. 649 af 15. juni 2006). Side 25 af 32