Så trykkede vi lige hånd ik, for at sige vi er hér

DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Så trykkede vi lige hånd ik, for at sige vi er hér - En eksplorativ undersøgelse af seksualitetens udtryk og betydninger for ældre, homoseksuelle mænd.

Titel: Så trykkede vi lige hånd ik, for at sige vi er hér En eksplorativ undersøgelse af seksualitetens udtryk og betydning for ældre, homoseksuelle mænd. Københavns Universitet Institut for Psykologi Forfatter: Michael Maxen Pedersen Vejleder: Marie Hagelskjær Juli 2010 Typeenheder: 191652 Svarende til: 79,86 normalsider

Forord: Tak til Jeg ønsker her at gøre opmærksom på, hvorledes dette speciale ikke kun har beroet på mit arbejde og mine anstrengelser, men at det i høj grad er blevet muliggjort gennem forskellige nøglepersoners uundværlige bidrag. Først og fremmest tak til specialets 2 informanter Lauritz og Henning for på generøs vis at give mig et indblik i jeres liv. Ikke nok med at I med jeres fortællinger har gjort specialet muligt, I har til med gjort skriveprocessen umådelig spændende, lærerig og inspirerende. Tak til Tine E. Gottschau for godt samarbejde, udveksling og dans på kontorstolen, når det meldte sig nødvendigt må der blive mange flere. Et stort tak til min vejleder Marie Hagelskjær for engagement, opmuntring, opbakning og i allerhøjeste grad at hjælpe med at holde øjet på den røde tråd. Tak til skriveskuret for skulderklap, faglig udveksling og følgeskab. Særligt tak til Bjørn for at holde ud og for at huske at klappe mig på kinden også. Afslutningsvist et stort tak til Ensommes Gamles Værn for at udvise interesse for specialet samt den økonomiske støtte, som på mange måder har gjort skriveprocessen mulig. Jeg gør i øvrigt opmærksom på, at forsiden er tegnet af specialets forfatter. Personen er fiktiv og skal ikke fejltages for en af informanterne. 3

Litteraturliste FORORD: TAK TIL... 3 ABSTRACT... 7 KAPITEL 1: INDLEDNING... 9 1.1 PROBLEMFORMULERING... 11 1.1.2 Arbejdsspørgsmål... 12 1.2 AFGRÆNSNING... 13 1.2.1 Ældre... 13 1.3 BEGREBSAFKLARING... 13 1.3.1 Identitet og selv... 13 1.3.2 Seksualitet... 14 1.3.3 Homoseksualitet... 14 1.3.4 Poststrukturel teori... 14 1.4 LÆSEVEJLEDNING... 16 KAPITEL 2: SPECIALETS DESIGN... 18 2.1 GENSTAND, TEORI OG METODE... 18 2.1.1 Mellem undersøgelsesspørgsmål og teori... 18 2.2 VIDENSKABSTEORETISKE OVERVEJELSER... 19 2.2.1 En teoretisk eklektisk position... 19 2.2.2 Poststrukturel position... 20 2.2.3 Psykoanalytisk position... 20 2.2.4 Positionsmæssigt overlap og afstand... 21 2.2.5 Mellem undersøgelsesspørgsmål, teori og metode... 21 2.3 VALIDITET... 22 KAPITEL 3: OPTAKT TIL UNDERSØGELSEN... 23 3.1 INDKREDSNING AF PROBLEMFELT... 23 3.2 LITTERATURSØGNING... 23 3.3 UNDERSØGELSESSTRATEGI... 23 KAPITEL 4: DET KVALITATIVE INTERVIEW... 25 4.1 EMPIRISK FUNDAMENT... 25 4.2 REKRUTTERING AF INFORMANTER... 25 4.2.1 Overvejelser i forhold til selektionskriterier... 25 4.2.2 Kontakt til informanterne: Anonymitet, fortrolighed og erklæret samtykke... 26 4.3 INTERVIEWGUIDE... 26 4.4 SETTING... 27 4.5 INTERVIEWSITUATIONEN... 27 4.5.1 Om magtbalance og ledende spørgsmål... 28 4.5.2 Sensitivitet og grænser hos informanten... 28 4.6 TRANSSKRIPTION... 29 4.7 ANALYSESTRATEGI... 30 KAPITEL 5: DEN TEORETISKE RAMME 1. DEL - PSYKOANALYSEN... 31 5.1 OPTAKT... 31 5.2 FREUD... 32 5.2.1 De hysteriske kvinder... 32 5.2.2 Forførelsesteorien... 33 5.2.3 Barnets og den voksnes seksualitet... 34 5.3 LAPLANCHE... 35 5.3.1 Den generelle forførelse... 35 5.3.2 Fantasi og excess: bægeret der flyder over... 37 4

5.3.3 Fra Infantil til genital seksualitet... 39 5.4 FANTASI OG FORTÆLLINGER... 40 KAPITEL 6: DEN TEORETISKE RAMME 2. DEL POSTSTRUKTUREL TEORI 42 6.1 DISKURS: ORGANISERING OG STRUKTURERING AF SOCIALE KONTEKSTER... 42 6.2 SUBJEKTETS TILBLIVELSE I DEN DISKURSIVE PRAKSIS: POSITIONERING... 43 6.3 REFLEKSIV POSITIONERING SOM DISKURSIVT KRAV... 45 6.4 MENINGSSTILSKRIVELSE OG SVÆRE POSITIONERINGER... 45 6.5 VÆRDIER DET MORALSK ORIENTEREDE INDIVID... 47 6.6 ANALYTISK FOKUS... 48 KAPITEL 7: ANALYSEDEL 1 VIA PSYKOANALYSEN... 50 7.1 SEKSUALITETSFORSTÅELSER... 51 7.1.1 for at sige vi er her Lauritz seksualitetsforståelse... 51 7.1.2 Utvungen kropslighed Hennings seksualitetsforståelse... 51 7.2 FANTASI... 52 7.2.1...derfor går jeg med drømme om fantasi og virkelighed for Henning... 52 7.2.2 Jeg har en lang næse, så jeg går efter dufte Om fantasi og seksualitet... 55 7.3 INFANTIL- OG GENITAL SEKSUALITET... 57 7.3.1 ikke nogen hindring i vores kærlighed mellem libido og potens... 57 7.4 GÅDEFULDHED... 59 7.4.1 Jeg ved ik hvad det ka føre til Henning og mødet med det gådefulde... 59 7.4.2 Men jeg bliver jo grebet hver gang om gådefuldhed og seksualitet... 60 7.4.3 ( ) du er mere værd, end du tror For Henning at føle sig set... 62 7.4.4 mine faderlige fornemmelser om gådefuldhed, tiltrækning og omsorg hos Lauritz.... 65 7.5 SOCIAL RETTETHED OG SAMMENKLANG MELLEM INFANTIL SEKSUALITET... 66 7.5.1 Kun bøsser. Det er jo det bedste. Om Lauritz og bøssefællesskab... 67 7.6 DELKONKLUSION 1... 69 KAPITEL 8: ANALYSEDEL 2 VIA POSTSTRUKTURALISMEN... 71 8.1 HOMOSEKSUELLE POSITIONER... 71 8.2 LAURITZ... 71 8.2.1 Der var jo næsten dødsdom for os herhjemme Før den seksuelle frigørelse... 72 8.2.2 Verden åbnede sig selv den seksuelle frigørelse... 72 8.2.3 Ny tid, nye handlemuligheder... 74 8.2.4 Værdi ved den homoseksuelle subjektposition... 75 8.2.5 Opsummering... 76 8.3 HENNING... 76 8.3.1 Alt det der med nærhed og forelskelse Om Hennings savn... 77 8.3.2 Homoseksualiteten mellem praksis og idé for Henning... 78 8.3.3 Når hinden brydes Om eksistentiel ensomhed og eksistentiel sex... 80 8.3.4 Opsummering... 81 8.4 KØNSPOSITION... 81 8.4.1 Damer er jo et andet dyr end mænd ik? Om forskellige muligheder... 82 8.4.2 Det her har passet mig bedre position: den homoseksuelle mand... 84 8.4.3 Friheden som værdigrundlag... 85 8.4.4 Opsummering... 87 8.5 DELKONKLUSION 2... 87 KAPITEL 9: DISKUSSION OG PERSPEKTIVER... 89 9.1 DEN RØDE TRÅD: REFLEKSION OVER SEKSUALITETEN... 89 9.2 HVEM ER SEKSUALITET FORBEHOLDT?... 91 9.3 PERSPEKTIVERING: DEN KINESISKE ÆSKE... 92 KAPITEL 10: KONKLUSION... 95 5

LITTERATURLISTE... 97 6

Abstract This thesis exploratively examines sexuality in elderly homosexual males. Within the last couple of years, clinical experts and scientist from various parts of the social- and health care sector have been pointing out the importance of more research within a field pertaining to the elderly and sexuality. This is due to: a) the lack of research on the topic, and b) the presence of an aging population. Specifically, the area of older homosexuals has been neglected in an international context and to a very high degree a Danish context. Moreover, it is a topic surrounded by discourses, i.e. the assumption that the elderly do not have a sexuality. This, combined with the author s personal interest and curiosity to the field, form the point of departure for the examination. The primary objective is to examine possible understandings of expressions of sexuality within this specific population. Additionally, I aim to examine the possibility of understanding homosexuality as a subject position, and also the values and meaning the individual ascribes this position. To fit this purpose, I perform qualitative interviews with two older homosexual men. One of these men is in his early eighties and the other is in his mid-seventies. The theoretical framework for examining the empirical data is partly found within psychoanalytical theory, pertaining to the terms: Genital and infantile sexuality and enigmatic messages. The other part is found within poststructural theory more specifically positioning theory and theory on values. These frameworks were chosen based on an understanding of sexuality as equally a matter of intrapsychogial and interpsychological processes. The results show various ways sexuality is expressed in the men. Not only does it surface in the form of sexual encounters, it is also expressed in fantasies, dreams and memories. Furhtermore, it is expressed in social needs, i.e. the need for specific social communities or the need to take care of someone. Homosexuality can be further described as a subject position. In this understanding, homosexuality is defined by contextually given rights and possibilities of expressing an interest in other men. How securely the positioning takes place varies greatly 7

depending on life experience. I found that each of the men s specific values were connected to the homosexual position. They work as a social compass, according to which the men position themselves. One man associates freedom and a strong sense of community to the position. These are values to him, and accordingly he positions himself willingly and securely. For the other person, the homosexual position he finds available to him stands in contrast to his personal values. Therefore, it is a somewhat troubled position for him to take. Overall, this study presents two older homosexual males, who are highly reflected pertaining to their sexuality. Based on their stories of lived life, I argue their sexuality is expressed in numerous ways, some in more subtle ways than others. Also, I argue that how the individual positions himself in the homosexual position depends on personal values, and how these are matched by the social context the position is based in. These are constituted through the social contexts in which the individual has taken part in his lifetime. It is my hope that this examination inspires interest in others, as to examine the field further. 8

Kapitel 1: Indledning GENERATION 68 VARMER OP TIL EN SEXREVOLUTION! Sådan lyder overskriften på en artikel fra Information af Isabel Fluxà Rosado (2012). Undertitlen lyder: Tabu. Knap er bølgen med erotisk litteratur til mødre og midtvejskvinder toppet, før 68-generationen vil til fadet. Tendensen er klar. Ældre vil have sex, og de er ikke bange for at tale om det, hvis de unge ellers kan klare mosten! Det er interessant, at Rosado her italesætter en kulturel tendens til at aldersdefinere seksuelle handlinger og bestemt adfærd. Rosado indikerer altså samfundsmæssige forskrifter og fortællinger om, hvad der handlings- og holdningsmæssigt er i orden for forskellige aldersgrupper og faser af livet i forhold til seksualitet. I Rosados artikel hentydes der til, at seksualitet overvejende tilhører ungdommen dermed underforstået, at man i en vis grad må udtrykke sig eksplicit omkring sin egen og andres seksualitet. Når man er gammel, er det noget andet. Seksuel adfærd, udtryk og italesættelse er vel i det hele taget ikke noget, der skulle være et behov i alderdommen? Ifølge Rosados artikel er det lige nøjagtig dét, de ældre svarer på: Ja det er et behov! Og Ja, vi vil tale om det! Disse udmeldinger bakker hun op med internationale empiriske fund samt udtalelser fra fag- og sundhedseksperter på området. Med denne artikel skriver Rosado sig ind i en tendens og interesse, der har tegnet sig i løbet af de sidste årti (jf. afsnit 3.4.). Den handler om at tage hul på at bryde med et italesat tabu omkring seksualitet hos ældre. Men hvad er det egentlig, der udtrykkes her? Hvad er det for en fortælling om det at være gammel, der refereres til i form af tabuitalesættelsen? Hvad er der i vejen med at være seksuel og gammel? Anne Leonora Blaakilde beskriver i Den Store Fortælling om Alderdom (1999), hvorledes vi, med de ord vi bruger, og den måde, vi bruger ordene på, bidrager til en fortælling om et fænomen. Fortællingen fungerer som en overordnet forståelsesramme. De er en overordnet og mere generel opfattelse af virkeligheden. Der findes den store fortælling om alderdom ifølge Blaakilde (1999). Den store fortælling om alderdom kan samles op i brudstykker ud fra, hvordan der fortælles i samtaler, medier, bøger, etc. samt det, der udtrykkes i billeder, fotos og tegninger. Denne fortælling kan sagtens have forskelligheder, men den ydre ramme er den samme. Denne ydre ramme er overvejende negativ. I alderdomsfortællingens ramme sættes der lighedstegn mellem alderdom og forfald. Det handler om kroppens og 9

psykens forfald. I denne forståelse ligger et funktionalistisk perspektiv, forstået således, at aldring påvirker funktion. Ydermere pointerer Blaakilde, at der helt overordnet i denne forståelse af alderdom ligger en manglende evne til at skelne mellem alderdom og sygdom. At blive gammel er at blive syg og ikke at kunne noget mere! (Blaakilde, 1999). Det er i dette billede af alderdom, det kan synes svært at tænke en seksualitet ind i for nogle endog frastødende. Men er der så en seksualitet i alderdommen? Spørgsmålet kan klinge banalt og måske retorisk, men knyttet til spørgsmål som: hvad er seksualitet for den ældre? Og hvilke behov kan den ældre have for at udtrykke og praktisere seksualiteten? Da får spørgsmålet en anden slags fylde, som taler op imod den fortælling, som Blaakilde beskriver. Bo Møhl (klinisk psykolog) og Christian Gravgaard (professor i sexologi) er to af de danske fagpersoner, der netop bifalder at tale om ældres seksualitet. De stiller de oven for nævnte spørgsmål og refererer begge til udenlandske trivsels- og sundhedsundersøgelser blandt ældre (70+ år), som beskriver seksuel aktivitet i denne aldersgruppe (Graugaard, 2012; Ældre Forum, 2010). Disse undersøgelser konkluderer alle, at seksualiteten er en aktiv praksis hos den ældre del af befolkningen. Problematikken er, at emnet er tabuiseret. Det er indikerede diskurser (jf. Rosados artikel), der er skyld i dette (Ryan, P. & Coughlan, B.J., 2011). Det er et tema, der i stigende grad skrives på dagsordenen i politisk forstand. Det har netop resulteret i kvantitative undersøgelser, som dem Graugaard og Møhl refererer til. Men som de begge også problematiserer der foreligger relativt få undersøgelser, der behandler kroppen og seksualiteten med henblik på subjektets meningsfortolkning. Hem er de ældre? Hvilke personer er der egentlig tale om? Dette spørgsmål forholder jeg mig til gennem en afgrænsning. Som Blaakilde (1999) beskriver, er alderdom svært at sætte en tids- eller aldersmæssig definition på. Deraf er det ligeså svært at definere en gruppe af mennesker, som udgør gruppen de ældre. Det er klart, at en sådan gruppe vil udgøres af mange forskellige. Køn, etnicitet og seksuel identitet er blot nogle af de definerende karakteristika, der kan være med til at adskille dem. Jeg vælge at lægge et snit inden for temaet, således at jeg søger interviewpersoner, der er udeboende, etnisk danske, homoseksuelle mænd i alderen 70-85 år. Der er umiddelbart to veje, der fører mig til denne afgrænsning. De metodiske overvejelser i den forbindelse vil jeg beskæftige mig med i kapitel 4. Den anden side af mønten handler om motivation og afslører også en mere personlig interesse for feltet. 10

Hvor Møhl og Graugaard erklærer, at der mangler viden inden for et bredt ældrefelt i forhold til seksualitet (Graugaard, 2012; Ældre Forum, 2010), da tilføjer Ryan, P. & Coughlan, B.J. (2011), at der i et LGBT 1 -ældre perspektiv findes en endnu mindre vidensmængde. Dette vækker min nysgerrighed og motiverer mig til at undersøge denne befolkningsgruppe. Yderligere bunder min nysgerrighed i forskellige arbejder, jeg har givet mig i kast med gennem tiden. Jeg har primært beskæftiget mig med ungdom. I dette felt har jeg især arbejdet med LGBT-unge og deres opfattelse og oplevelse af seksuel identitet. Her er jeg også stødt på fordomme og opfattelser af alderdom, som måske ligger i tråd med nogle af mine egne. Sådanne opfattelser udspiller sig i høj grad i et offentligt rum og kan indikere tid og tendens. Den viden, der eventuelt kan udvindes ved at undersøge ældres seksualitetsforståelse, kan potentielt set være med til at udfordre forskellige generelle forståelser af seksualitet og intime samværsformer. Den kan hjælpe til at afdække, hvordan seksualitet kan opfattes hos nogle ældre, samt hvilken lyst, behov og muligheder de oplever eller ikke oplever i forhold til at udtrykke sig, tale om og handle seksuelt. Jeg er altså optaget af, hvorledes livsverdenen ser ud i denne senere del af livet. Jeg og mange andre ved ikke meget om dette. Det optager mig, at ud af de store fortællinger, som Blaakilde beskriver som samfundsmæssige, overordnede forståelsesrammer omkring fænomener, er alderdommen én. Homoseksualitetens historie og fortællingen om den er en anden. Jeg er nysgerrig på, hvorledes den ældre homoseksuelle mand kunne spejle sin egen fortælling i og mod disse. 1.1 Problemformulering Helt grundlæggende lader det til, at der er ganske få, der rent faktisk spørger og lytter til mennesker, der aldersmæssigt befinder sig sent i livet, om - og hvordan - denne forstår og oplever seksualiteten. Det undrer mig, og ensigten med nærværende speciale er derfor at undersøge lige netop dette. Det leder mig til følgende problemformulering: 1 LGBT er en samlet arbejdssbetegnelse for Lesbiske, Bøsser, Bi- og Transpersoner (jf. www.lbl.dk) 11

Jeg ønsker gennem personlige fortællinger fra homoseksuelle mænd i aldersgruppen 65-85 år eksplorativt at undersøge, analysere og diskutere, hvorledes seksualitet kommer til udtryk, samt hvilken betydning informanterne tilskriver den. 1.1.2 Arbejdsspørgsmål Gennem følgende operationalisering i form af arbejdsspørgsmål ønsker jeg at opnå en viden om seksualitet hos de mænd, jeg har valgt at undersøge, og derved besvare specialets problemformulering. Hvilke forståelser af seksualitetens udtryksformer kan psykoanalysens begreber om infantil og genital seksualitet muliggøre i forhold til informanternes fortællinger? Med en antagelse omkring, at en almen seksualitetsforståelse kan beskrives som genital seksuel i et psykoanalytisk begreb, er jeg er især nysgerrig på, om begrebet omkring den infantile seksualitet kan udfordre en sådan almen forståelse af seksualitetens måder at komme til udtryk på. Hvilke subjektpositioner udfolder sig i fortællingerne i forhold til homoseksualiteten? Her gælder det en nysgerrighed omkring, hvilke fortællinger relateret til seksualitet der udfolder sig i samtalen med informanterne: Vil store samfundsfortællinger komme til syne i form af en beskrivelse af en kulturhistorisk udvikling? Disse nysgerrigheder bindes sammen af spørgsmålet omkring, hvorledes det er muligt at beskrive homoseksualiteten gennem positioneringsbegreber? Hvilke værdier og mening binder sig for informanterne til sådanne subjektpositioner? 12

Dette spørgsmål skal forstås således, at jeg teoretisk forstår positionering som noget, individet gør i forhold til dets værdier. Derfor vil jeg undersøge subjektpositionerne i fortællingerne for værdiladning for derved at kunne sige noget om, hvad seksualiteten betyder for den enkelte informant. 1.2 Afgrænsning Afgrænsninger vil forekomme løbende i specialet. Jeg vil dog her kort berøre afgrænsningen af gruppen ældre. 1.2.1 Ældre Jeg definerer specialets undersøgelsespopulation ældre i forhold til en aldersmæssig afgrænsning. Aldersgrænsen lyder på informanter mellem 65 og 85 år. Den nedre grænse er sat i forhold til pensionsalderen (65 år), da man kan opfatte pensionsalderen som en art af samfundsmæssig, officiel stempling af personer som ældre. Den øvre grænse er sat ud fra en betragtning omkring, at det for <85 år, hvor af forskellige grunde kunne blive svært at foretage et længerevarende interview f.eks. på grund af informantens hørelse, træthedstærskel m.m. 1.3 Begrebsafklaring Jeg vil løbende afklare begreber i specialet, når det forekommer relevant. I dette afsnit vil jeg dog allerede afklare en række begreber, der kræver en dybere beskrivelse. 1.3.1 Identitet og selv Nærværende speciale beskæftiger sig ikke med identitet og selv som primære psykologiske genstandsfelter, hvorfor jeg ikke redegør for disse i specialets teoretiske del. Begreberne vil dog blive benyttet undervejs med en vis teoretisk betydning. Jeg benytter dem i forhold til den udvalgte poststrukturelle teori, hvor identitet og selv er overlappende begreber, som subjektposition og positionering centrerer sig omkring. 13

Disse er netop hovedbegreber i mit teoretiske begrebsapparat, hvorfor jeg holder en arbejdsdefinition på identitet og selv som den samlede mængde af de mere eller mindre faste subjektpositioner, som et individ indtager (Burr, 1995). Når begrebet selvopfattelse benyttes, gælder det derfor individets fornemmelse for og refleksion over disse positioneringer. 1.3.2 Seksualitet Specialets seksualitetsforståelse er gjort ud fra 2 dimensioner. Den ene har grund i forståelse af seksualitet ud fra de begreber, som informanterne selv konnoterer begrebet med. Dette gøres ud fra et grundlæggende ønske om, at specialet skal undersøge, hvad seksualiteten betyder for den enkelte informant. Den anden dimension af seksualitetsforståelsen henter inspiration fra Graugaarsd (2012) definition ifølge hvilken, den menneskelige seksualitet tager form i krydsfeltet mellem indre og ydre processer. I specialet udtrykkes det gennem valget af det psykoanalytiske samt poststrukturelle teori ud fra en mere konkret betragtning omkring at seksualitet er noget den enkelte på forskellige måder gør samtidig med, at han eller hun tillægger seksualiteten og handlinger i dens navn betydning. Dette udgør et forståelsesmæssigt udgangspunkt for specialet i forhold til seksualitet. 1.3.3 Homoseksualitet Inspireret af Vivien Burr er specialets forståelse af homoseksualitet: en fragmentering fra seksualitet som et overbegreb, hvor seksuel orientering bliver et underbegreb (Burr, 1999). Dette specificeres med udgangspunkt i Henning Bechs (1988) undersøgelse af homoseksualitet som fænomen i Danmark. På baggrund af dette skal homoseksualiteten forstås som knyttet til den overordnede seksualitet ved at handle om det køn, seksualiteten er rettet mod. I nærværende speciale gælder det mænd, der fortrinsvis forelsker sig i, danner forhold med og har samleje med andre mænd. 1.3.4 Poststrukturel teori Specialet gør brug af begreber fra poststrukturalismen såvel som socialkonstruktionismen. Jeg referer dog gennem specialet samlet til disse begreber som det poststrukturelle begrebsapparat. Denne generalisering foretager jeg mig ud 14

fra en betragtning om, at de to overlapper ved interessen for social konstruktion og vidensmæssig dekonstruktion. Herigennem forstås, at de to teoretiske traditioner er gensidigt afhængige, og at de ofte benyttes i sammenhæng (Søndergaard, 2006; Burr, 1999). 15

1.4 Læsevejledning I dette afsnit forklares specialets opbygning med henblik på at give læseren et overblik. Således formidler læsevejledningen undersøgelsen og dens resultater, så det fremstår som transparent, sammenhængende og spændende læsning. Kapitel 2 præsenterer specialets design. Her argumenterer jeg for specialets metodologi gennem en belysning af sammenhængen mellem genstandsfelt, teori og metode. Yderligere præsenteres specialets videnskabsteoretiske position samt validitetsovervejelser. Summen af dette udgør argumentet for, hvordan jeg har valgt at undersøge min problemstilling. I Kapitel 3 redegør jeg for mine indledende refleksioner i forhold til at foretage specialets undersøgelse. Dette vedrører en indkredsning af problemfeltet gennem møder med fagfolk samt afsøgning af det litterære felt på området gennem litteratursøgning. Dernæst belyser Kapitel 4 mine refleksioner i forhold til specialets empiriske fundament i det kvalitative interview. Det klargøres her hvilke tanker og argumenter, der ligger bag min empiriske arbejdsfremgang. Kapitel 5 udgør første del af specialets teoretiske ramme. Her præsenteres specialets psykoanalytiske begrebsapparat gennem en beskrivelse af udviklingen af udvalgte begrebers. Derved udvælger jeg her begreber, der inden for psykoanalysen relaterer sig til seksualitet, og som jeg har fundet relevante som analyseredskaber i forhold til det empiriske materiale. Kapitel 6 udgør anden del af specialets teoretiske ramme og rummer specialets poststrukturelle teori. Her redegøres der for de poststrukturelle begreber, jeg har fundet relevante som analyseredskaber. Kapitel 7 & 8 udgør specialets analysedele. Her analyseres empirien med teoriapparaterne. Kapitel syv adresserer specialets første arbejdsspørgsmål og analyserer via det psykoanalytiske begrebsapparat det empiriske materiale for 16

forskellige måder, seksualitet kommer til udtryk på hos mine informanter. Dernæst analyseres empirien i kapitel otte via det poststrukturelle begrebsapparat og centrerer sig omkring at besvare specialets andet og tredje arbejdsspørgsmål. Herigennem analyseres personlige betydnings- og værditilskrivninger i forhold til seksualitet hos informanterne. Hvert af disse kapitler opsamles i efterfølgende afsnit med overvejelser baseret på analysedelen samt en delkonklusion. Analysens fund diskuteres i Kapitel 9, hvor jeg samtidig diskuterer specialets interne og eksterne validitet samt yderligere perspektiver. Kapitel 10 specialets afsluttende del. Her fremgår den endelige konklusion samt yderligere perspektiver i undersøgelsen. 17

Kapitel 2: Specialets design Jeg ønsker gennem disse afsnit at argumentere for og gennemsigtiggøre de metodologiske valg, der ligger til grund for specialet. 2.1 Genstand, teori og metode De videnskabelige værktøjer, der tages i brug i forhold til at undersøge et fænomen, må altid være tilpasset fænomenet, der undersøges (Søndergaard, 2006). Således tilstræber jeg her at belyse sammenhængen mellem undersøgelsesspørgsmålet og den udvalgte metode og teori. I forbindelse med dette var udgangspunktet fra starten det genstandsfelt, der beskrives i specialets indledning. Undervejs i processen har den mere specifikke klargørelse af teorirammen såvel som indsamlingen af empiri imidlertid haft indflydelse på undersøgelsesspørgsmålet. Jeg forstår derfor tilblivelsen af specialet som en vekselvirkende sammenhæng mellem genstand, teori og metode (Søndergaard, 2006). Med dette in mente er teori og metode valgt ud fra, hvordan genstanden relevant og - fra mit synspunkt - interessant belyses. Dette vil jeg følgende argumentere for. 2.1.1 Mellem undersøgelsesspørgsmål og teori Ud fra de nysgerrigheder, der udtrykkes i specialets undersøgelsesspørgsmål, arbejder specialet med to teoretiske rammer. Den ene er psykoanalytisk og rummer et begreb om seksualitet, der i mennesket kommer til udtryk mere eller mindre bevidst. Dette sammenfattes bl.a. gennem begreberne om genital og infantil seksualitet, der primært beskrevet ved Jean Laplanche er kernebegreber i den teoretiske og dertilhørende analytiske del. Den anden teoretiske ramme er poststrukturel, særligt beskrevet gennem Jean Foucault, Bronwyn Davies & Rom Harré og Charles Taylor. Her står diskurs-, positionerings- og værdibegrebet i centrum for at analysere informanternes forståelser af seksualitet i forhold til det liv, de har levet, samt den hverdag de har nu. Således kan seksualiteten hos informanterne i kraft af de to begrebsapparater forstås som noget, der tager form i kraft af intrapsykiske forhold, og samtidig får den farve af det, der foregår i verden uden for individet. De forskellige teoretiske begreber uddybes tentativt i specialets teoretiske del. Følgende vil jeg tage tråden fra dette afsnit op og beskrive specialets videnskabsteoretiske position. 18

2.2 Videnskabsteoretiske overvejelser En beskrivelse af specialets videnskabsteoretiske positioner har til formål eksplicitere en opmærksomhed omkring, hvilke implikationer mine teoretiske såvel som metodiske valg får i undersøgelsen af fænomenet (Køppe, 2008; Sonne-Ragans, 2012; Christensen, 2003). Indledningsvist vil jeg argumentere for brugen af de to teoretiske paradigmer i kraft af begrebet omkring teoretisk eklekticisme. 2.2.1 En teoretisk eklektisk position Den danske psykolog og videnskabsfilosof Simo Køppe beskriver den videnskabelige forskning som ofte værende moderat teoretisk eklektisk (Køppe, 2008). Det skal forstås sådan, at i en videnskabelig udforskning af et fænomen vil der oftest benyttes begreber fra forskellige teoretiske systemer til at forstå det med. Dette gøres for både at udvide rammen for, hvordan et system tillader at belyse fænomenet og dermed angribe dets kompleksitet, samt for i det hele taget for at syntetisere en ny forståelse af et fænomen (Køppe, 2008). Det ville være at sprænge de akademiske rammer for specialet at beskrive det som forskning (Leuzinger-Bohleber & Fischmann, 2005). Det har dog karakter af at være en videnskabelig undersøgelse (Sonne-Ragans, 2012). Overlappet mellem disse to er bl.a. en refleksiv forholden-sig til en problemstilling gennem teori/teorier. Køppes beskrivelse af eklekticisme må derfor også gælde for nærværende speciale, da dele af de samme processer gør sig gældende for videnskabelig forskning såvel som specialets undersøgelse. Mit eklektiske teoribrug fra de to paradigmer positionerer mig imidlertid i videnskabsteoretisk sammenhæng. Det afslører, at jeg forstår mit genstandsfelt som struktureret af indre såvel som ydre betingelser. Det er netop dette forhold, jeg mener, at mine teorier samlet set bidrager til at forstå. Køppe mener i øvrigt, at det er mere oplagt at arbejde eklektisk mellem nogle teorier frem for andre. Dette handler bl.a. om, hvorvidt de kan opfattes som havende et erkendelsesmæssigt fællesskab (Køppe, 2008). Jeg vægter et sådan fællesskab eller overlap i argumentationen for specialets eklektiske teoribrug. Følgende vil jeg argumentere for, hvordan et eklektisk brug af teorierne er muligt i forhold til deres videnskabsteoretiske positioner. 19

2.2.2 Poststrukturel position Poststrukturalismen er overordnet set den videnskabsteoretiske gren af sociale teorier, der søger mod et opgør med idéen om en fast og objektiv sandhed i form af bl.a. strukturer og diskurser. Derved forstås verden i kraft af den enkeltes oplevelseskvalitet, der altid er socialt konstrueret. Denne konstruktion vil altid være betinget af kulturen og dennes historiske diskontinuitet og brud. I poststrukturalismen er der således et fokus på strukturernes konstruktionsbetingelser, og på hvorledes disse betingelser skaber os som subjekter (Howarth, 2013). Den enkeltes holdninger og meninger opstår i et dialektisk forhold mellem individet og sociale og kulturelle strømninger. Derved finder en forhandling af både regler og normer, identitet samt selvopfattelse sted. På denne måde forstås verden gennem sprog, sociale sammenspil og kulturen, der er rammen for disse (Burr, 1999; Brinkmann, 2011). Fra poststrukturel teoretiker til teoretiker vil det variere, hvor denne vælger at lave et nedslag i forhold til at beskrive og diskutere sin dekonstruerende tilgang til, hvad vi kan vide om den verden, vi lever i, samt hvilken slags viden der i så fald er tale om (Howarth, 2013). I nedenstående bevæger jeg mig over i en redegørelse for den psykoanalytiske videnskabsteoretiske position. Derpå følger min argumentation for, hvor jeg opfatter et overlap mellem de teoretiske positioner. 2.2.3 Psykoanalytisk position For Freud var psykoanalysens erkendelsesmæssige genstand det ubevidste. Det vil sige, at subjektet, der står i psykoanalysens centrum, er et menneske, hvis erkendelse af verden struktureres af det ubevidste (Laplanche, 1990). I forhold til psykoanalysen som beskrevet ved Laplanche (jf. kpt. 5), så forstås det ubevidste netop som et erkendelsesobjekt. Dvs., at der i psykoanalysen findes en tro på en objektiv sandhed i form af det, vi endnu ikke er bevidste omkring. Laplanche tilføjer en social dimension til denne forståelse. Han mener, at psyken får sin struktur gennem mødet med den anden. Ikke nok med at det ubevidste dannes i dette møde, det får tilmed sit infantilt seksuelle indhold fra den anden. Dette beskriver Laplanche i sin generelle forførelsesteori (jf. afsnit 5.3.1). Vores forudsætninger for at handle, tænke og erkende (i kraft af det ubevidste) er altså til en vis en grad socialt 20

konstitueret. Derved former sig et individ, der kan forstås som psykologisk tilblevet i en dialektisk proces. Hos Laplanche kan det erkendelsesmæssige objekt derfor forstås som det ubevidste men også som et socialt forhold mellem individet og omverdenen. 2.2.4 Positionsmæssigt overlap og afstand Den ovenstående sammenstilling er imidlertid ikke uden forbehold. En af de mest væsentlige forskelle på disse to teoretiske paradigmer er spørgsmålet om essens (Burr, 1999). Findes der en definerende og overvejende stabil essens i subjektet eller ej? Psykoanalysen læner sig mod et ja, hvor poststrukturalismen læner sig mod nej. Det er en ganske væsentlig forskel, men det er umiddelbart ikke her, jeg vægter en sidestillet begrebsmæssig brug fra de respektive teorier. Jeg argumenterer for min eklektiske tilgang ved at fremhæve træk ved hver af paradigmerne, der kan opfattes som overlappende, og det er netop i psykens sociale konstituering. Når det er sagt, opfatter jeg det som en fordel, at der også er en afstand mellem specialets teoretiske paradigmer, fordi det giver mulighed for at anskue seksualitet hos informanterne som noget, der på samme tid kan have en fast og en foranderlig struktur. Jf. sammenhængen mellem genstand, teori og metode har specialets teorivalg indflydelse på metodevalget, som i dette tilfælde er det kvalitative interview. Følgende vil jeg argumentere for dette. 2.2.5 Mellem undersøgelsesspørgsmål, teori og metode Køppe beskriver en undersøgelses metodevalg som ikke nødvendigvis eklektisk i integrationen af forskellige metoder (Køppe, 2008). Det skyldes, at en metode ikke nødvendigvis er defineret ud fra en specifik teori og derfor kan være gængs anvendt ved mange forskellige teorier. Her forstås metode som det overordnede begreb for undersøgelsesstrategien. Jeg lader med inspiration fra Søndergaard (2006) dette være grundlag for min undersøgelsesstrategi, der uddybes i kapitel 3. Her vil jeg qua Køppes beskrivelse pointere, at der ikke nødvendigvis ligger en større diskussion mellem valg af metode og teori. Jeg har valgt det kvalitative interview som metode til indsamling af empiri, fordi specialet sigter mod at opnå et indblik i seksualiteten og den livsverden, den er situeret i hos informanten. Til dette formål egner det kvalitative interview sig særligt godt (Brinkmann & Tanggaard, 2010; Kvale, 1997). 21

Inden for det poststrukturelle paradigme er der som beskrevet et fokus på, hvorledes konstruktioner skabes og forhandles i sproglig aktivitet og interaktion (jf. afsnit 2.2.2). Kvalitative undersøgelsesmetoder går derfor i tråd hermed i forhold til at undersøge seksualitetspositionering. I psykoanalysen er det ikke umiddelbart f.eks. at observere den infantile seksualitet, fordi den hører til i det ubevidste (Zeuthen & Gammelgaard, 2008). Der er netop en tradition for analyse med udgangspunkt i sproget. Derved falder min empiriske metode på det kvalitative interview. Jeg har helt konkret valgt en semistruktureret interviewform (jf. afsnit 4.3 & 4.5) ud fra et ønske om at give plads til en vis spontanitet i interviewet samt for med en grad af frihed at kunne følge informanternes spor (Kvale, 1997; Brinkmann & Tanggaard, 2010). 2.3 Validitet I tråd med min metodologi opfatter jeg specialets resultater som kontekstafhængige. Jeg forstår dem derved som resultat af lige netop denne undersøgelses tolkninger og analyser (Søndergaard, 2006; Kvale, 1997). Derved udgør de én mulig måde at forstå problemfeltet på. Jeg søger dog at opnå en grad af validering gennem en transparens i forhold til mine hensigter, overvejelser og fremgangsmåden for det empiriske, teoretiske og analysearbejde (Kvale, 1997). F.eks. bliver tolkninger underbygget med citater og hertil specifikke referencer til transskriptionerne, der foreligger i det seperate bilagshæfte. Derigennem lettes det for læseren, at følge specialets analytiske trin. Dette udgør min argumentation for sammenhæng mellem genstand, teori og metode. Følgende vil jeg eksplicitere de indledende manøvrer i forhold til undersøgelsen. 22

Kapitel 3: Optakt til undersøgelsen Optakten til undersøgelsen bestod af at undersøge, hvorledes mine nysgerrigheder kunne afgrænses. Dette vil jeg følgende præsentere. 3.1 Indkredsning af problemfelt I denne indledende fase gik jeg åbent og nysgerrig ind i en afsøgning af temaet ældre og seksualitet. Som indledningsvist nævnt initieredes min nysgerrighed for emnet af danske fagpersoners udmelding omkring feltets undersøgelsesfattighed. Jeg ønskede at kvalificere denne udmelding samt at danne os mig undersøgelsesargument for specialet. Dette gjorde jeg gennem møder med vejleder samt forskellige fagpersoner for at kunne spørge ind til deres nysgerrigheder og undersøgelsesønsker. Af disse møder tæller bl.a. mødet med direktør for Sex & Samfund Bjarke Oxlund samt med psykolog og professor Bo Møhl. Disse møder gav et indledende indblik i feltet. 3.2 Litteratursøgning På baggrund af disse møder besluttede jeg, at undersøge det litterære forskningsfelt for et yderligere indtryk. Dette skulle afføde en fornemmelse for mængden af litteratur på området, samt hvilke tendenser der fandtes herindenfor. Den afslørede en undersøgelsesfattigt forskningsfelt internationalt såvel som nationalt. At foretage denne litteratursøgning var et større projekt, som kan udgøre et speciale i sig selv. Idét den ikke er et hovedfokus for specialet, er den ikke medtaget her. Den fulde beskrivelse af og argumentation for fremgangsmåden i udarbejdelsen af søgningen foreligger i specialets bilagshæfte (jf. bilag 2). 3.3 Undersøgelsesstrategi Inspireret af dr.philos og professor i socialpsykologi ved DPU Dorthe Marie Søndergaard (2006) tog specialets undersøgelsesstrategi afsæt i grounded theory og et andet i en mere teoretisk struktureret metode. Efter litteratursøgningen havde jeg en stor lyst til at tage hul på interviewene. Dette tillod den valgte undersøgelsesstrategi. Jeg kunne forholde mig åbent og eksplorerende til problemfeltet med en samtidig 23

kritisk opmærksomhed omkring umuligheden i at sætte enhver teoretisk antagelse om genstanden i parentes (Søndergaard, 2006). Med dette in mente udviklede jeg en interviewguide (jf. bilag 5), der tog udgangspunkt i den beskrevne seksualitetsforståelse samt undersøgelsesspørgsmålene. I det følgende bevæger jeg mig over i at belyse specialets metodiske brug af det kvalitative interview. 24

Kapitel 4: Det kvalitative interview 4.1 Empirisk fundament Kilden til specialets empiriske fundament udgøres af 2 interview samt geninterview med to ældre, homoseksuelle mænd. Antallet af informanter og interviews bunder i et ønske om at opnå en dybde i det empiriske materiale samt at have mulighed for analytisk at gå i dybden med materialet (Brinkmann & Tanggaard, 2010). 4.2 Rekruttering af informanter Rekrutteringen af specialets informanter skete i forhold til en række faglige, etiske samt praktiske overvejelser, der i de følgende afsnit uddybes. 4.2.1 Overvejelser i forhold til selektionskriterier Én refleksion gjaldt valget omkring at fokusere på mænd og ikke kvinder. Dette valg har afsæt i en overvejelse om, at det kunne gavne alliancen mellem informanten mig som interviewer (Tanggaard & Brinkmann, 2010; Kvale, 1997). Det er også relevant at nævne, at jeg har valgt informanter, der boede indenfor storkøbenhavnsområdet, hvilket udelukket skyldtes praktiske omstændigheder transporttid m.m. Jeg fastholdt desuden en etnicitetsvariabel. Dette gjorde jeg ud fra en betragtning omkring at afgrænse det i forvejen brede emnefelt. Jeg ønskede ikke at skulle forholde mig til evt. brede kulturelle og sproglige forskelle. Derved håbede jeg på at kunne gå mere i dybden under afgrænsede omstændigheder. Dette er et generelt argument for enhver afgrænsning i specialet. Det sidste selektionskriterium omhandlede informanternes bopælsstatus. Jeg var interesseret i at undersøge seksualiteten under ikke-patologiske og hverdagsnære forhold. Det modsatte er en tendens i den lille mængde forskning på området. Derfor ønskede jeg informanter, der f.eks. ikke boede på plejehjem, hvor risikoen for f.eks. demens var større. En yderligere overvejelse, der relaterer sig til dette kriterium, gjaldt etik. Jeg ønskede, at informanten kunne deltage i interviewet på forsvarlig vis, hvilket konkret blev til et krav om, at informanten skulle kunne overskue konsekvenserne ved at deltage, samt 25

at de kunne deltage på etisk forsvarlig vis forstået som, at deres raskhedsniveau skulle være i orden (Brinkmann & Tanggaard, 2010) 4.2.2 Kontakt til informanterne: Anonymitet, fortrolighed og erklæret samtykke De 2 informanter der bedst opfyldte disse kriterier var således Henning og Lauritz (Jf. kpt.7&8). Den ene meldte sig ud fra et online opslag hos en dansk LGBT-organisation (jf. bilag 3). Den anden fandt jeg via en bekendt. Jeg kendte ikke denne informant på forhånd. Jeg foretog en telefonisk forsamtale med begge, for i en grad at evaluere informantens egnethed i forhold til de beskrevne kriterier. Yderligere ønskede jeg gennem denne samtale at sikre mig, at informanterne forstod specialets emne og var indforståede med dette. Som ekstra sikring sendte jeg dem begge en kopi af opslaget med forklaringen omkring undersøgelsen samt en samtykkeerklæring (jf. bilag 4), der skulle underskrives til første interviewmøde. Herved forholdt jeg mig fra start til mit etiske ansvar på undersøgelsens mikroetiske niveau (Brinkmann &Tanggaard, 2010). Med andre ord var det en prioritet at tage vare på informanterne. På samme baggrund forsikrede jeg dem om anonymitet og fortrolighed ved forsamtalen samt ved interviewet. Jeg benyttede desuden den telefoniske såvel som digitale udveksling (Emails) som indledende alliancebygning, gennem en venlig og professionel tone. For at sikre informanternes anonymitet så vidt som muligt er transskriptioner og mailudvekslinger (jf. bilag 6&8) anonymiseret. Dvs. at informanternes rigtige navne og personspecifikke oplysninger ikke vil fremgå af speciale eller bilag (Brinkmann & Tanggaard, 2010; Kvale 1997). 4.3 Interviewguide Interviewguiden fungerede som en operationalisering af min undersøgelsesnysgerrighed. Som nævnt blev den skabt ud fra det semistrukturerede interviews retningslinjer (Brinkmann &Tanggaard, 2010; Kvale, 1997). Derved er den inddelt i overordnede kategorier, og under disse forekommer underspørgsmål, som eventuelt kunne stilles. Disse underspørgsmål handler overordnet set om at spørge ind til konkrete erfaringer og oplevelser, eksempler m.m. Dette gjorde jeg med henblik på at opnå så nære og uddybede beskrivelser som muligt (Järvinen & Mik-Meyer, 2005). Som det fremgår af interviewguiden (jf. bilag 5), anså jeg også interviewet som en kontekst, hvor jeg som en del af rammesætningen havde ansvar for at sikre, at 26

informanterne var indforståede med undersøgelsens formål, samtykkeerklæringen, den tidsmæssige ramme for interviewet samt rollefordelingen i interviewet. Derudover figurerede spørgsmålet om informantens forståelse af seksualitet som et hovedspørgsmål sammen med spørgsmålet omkring informantens hverdag og baggrund og vigtigheder i forhold til seksualiteten. Disse blev interviewets skelet ud fra en betragtning om, at jeg kunne få noget at vide om informantens opfattelse af seksualitet samt en få fortællinger om et levet liv som en kontekst at sætte denne oplevelse og opfattelse ind i. 4.4 Setting Jeg blev inviteret hjem til begge informanter i forhold til at foretage interviews. Dette var umiddelbart også et ønske fra min side ud fra en betragtning omkring, at det skabte en tryg interviewramme for informanterne (Brinkmann & Tanggaard, 2010). 4.5 Interviewsituationen Jeg vil indledningsvist uddybe et samarbejde med en deltagende observatør (Tine jf. bilag 1). I mine interviews fungerede Tine som observatør. Derved håbede vi at kunne fange opmærksomheder omkring situationen, som var vanskelige for intervieweren alene at fange. Yderligere var der en overvejelse omkring selvbeskyttelse i denne beslutning. Jeg fandt det konstruktivt, at have en anden at læne sig op af i tilfælde af, at interviewet i en eller anden forstand ikke skulle forløbe som forventet. Vi gjorde os desuden overvejelser omkring det, at vores kønsfordeling kunne være en svaghed. Dvs., at for mine interviews kunne det potentielt set være mere utrygt for informanterne at fortælle om sit intime liv med en kvinde til stede. Vi forsøgte at komme disse overvejelser i møde, ved at spørge informanten eksplicit ind til oplevelsen af, at vi begge var til stede under interviewet. Ud fra informanternes egne udsagn, syntes det ikke at være et problem. Vi foretog således et interview og et geninterview med begge af informanterne. Geninterviewet tjente det formål, at jeg her havde mulighed for at spørge ind til de fortællinger, jeg ønskede uddybet efter første interview. Interviewguiden fra første 27

interview blev derfor i geninterviewet udskiftet med et spørgsmålsark baseret på transskriptionen af første interviews. 4.5.1 Om magtbalance og ledende spørgsmål I interviewet vil der være en asymmetrisk magtbalance, som er vanskelig at eliminere (Brinkmann & Tanggard, 2010). Jeg forsøgte dog at komme denne i møde ved bl.a. sprogligt at tilpasse mig den enkelte informant for at møde denne bedst muligt (Kvale, 1997). På trods af dette opstod der situationer, hvor Tine og jeg begge havde en oplevelse af, at informanten forholdt sig prøvende til rollefordelingen. I første interview med Henning opstod der en situation, hvor han havde behov for at gøre opmærksom på, hvad der var vigtigt at tale om: Vi ska også snakke om døden..har jeg besluttet. Fordi jeg ved godt, det er slet ikke for unge at snakke døden, men når I nu er fagpersoner, så må I jo være forberedt på (H1, #9#299-301). For at imødekomme hans behov og give ham en følelse af tryghed og en oplevelse af at blive hørt gjorde jeg opmærksom på, at jeg noterede emnet, så vi havde mulighed for at tage det op senere i interviewet. Der var desuden også en kvalitativ forskel på de spørgsmål, vi havde udformet. Spørgsmålet omkring informantens oplevelse af seksualitetsforståelser i omverdenen havde til hensigt, at undersøge, om informanten støder på diskurser omkring, hvem seksualitet er forbeholdt, og videre om dette mon er aldersbaseret. Dette spørgsmål fungerede ikke efter hensigten i forhold til hverken Henning eller Lauritz, der svarede kort. Jeg måtte derfor stille mange sonderende spørgsmål, og i forbindelse hermed kom jeg ind imellem til at stille ledende spørgsmål (Kvale, 1997; Järvinen & Mik- Meyer, 2005). 4.5.2 Sensitivitet og grænser hos informanten På trods af at alle spørgsmål fungerede, og at alle svar blev lige uddybet, havde Tine og jeg begge en oplevelse af, at Lauritz og Henning fortalte meget åbent og fyldigt om deres seksualitet og liv i det hele taget. Derved fik vi indsigt i meget private dele af deres liv. Der var situationer, hvor det tydeligt påvirkede informanterne at beskrive bestemte forhold eller hændelser. F.eks. var det i geninterviewet med Lauritz tydeligt, 28

at han var påvirket af op til flere bekendtes død tæt op til interviewet. Henning italesatte endda, at der var noget, der var svært at tale om: Jeg ka godt mærke at min stemme bliver sån lidt hæmmet, når vi snakker om de her ting. Det er sån jeg..(laver en kvalt stemmeføring), der sidder noget fast i halsen (H1, #22#731-732). En undersøgelse vedrører altid en balance mellem makro- og mikroetiske hensyn (Brinkmann & Tanggaard, 2010). Dvs., at selvom jeg på makroetisk niveau er interesseret i de nære og intime fortællinger i undersøgelsens navn, da tager jeg samtidig det mikroetiske niveau i betragtning. Jeg var ikke interesseret i at overskride mine informanters grænser. Jeg søgte at tage vare på dem ved gentagende at gøre opmærksom på, at hvis de følte, det blev for svært at tale om noget bestemt, så måtte de endeligt gøre mig opmærksom på dette, så vi f.eks. kunne skifte emne eller tage en pause. 4.6 Transskription Formålet med transskriptionen af interviewene var at klargøre dem til analyse. Omdannelsen af talesprog til skriftsprog indebærer altid en vis mængde tab af betydning (Brinkmann & Tanggaard, 2010). Dvs. alle de nuancer, der giver det talte sprog betydning, de kan mistes i transskriptionen. For i nogen grad at imødekomme dette satte Tine og jeg os efter hvert interview og reflekterede over vores indtryk. I selve transskriptionen har jeg fulgt en konsekvent og enkel transskriptionsstrategi med formål at fastholde meningsindholdet i det sagte (Brinkmann, S. & Tanggaard, 2010). I udskrivningen fremgår: Navne ved forbogstav for hvem der taler Grin og bekræftelses ord/lyd angivet i parentes. Pauser og ophold i talen angivet ved: Eventuelle særlige opmærksomheder ved samtalen angivet i en parentes efter et citat. I forhold her til erfarede jeg, at der er forskellige forhold, der kan gøre transskriptionen vanskelig. F.eks. var det et gentagende problem for mig at høre Lauritz på båndingen, fordi diktafonen ikke fangede hans stemme særlig godt, ligegyldig hvor tæt den lå på ham. For Henning gjorde det sig gældende, at han i høj 29

grad stammede (jf. bilag 8) og til tider ikke færdiggjorde sine sætninger. Det er gode opmærksomheder at tage med mig, fordi det indikerer, at jeg som interviewer har et ansvar for at sørge for at tilgodese sådanne forhold i interviewene. Dette leder mig til sidste led af interviewprocessen, der omhandler fastlæggelsen af en analysestrategi. 4.7 Analysestrategi Specialets analysestrategi blev til i et sammenspil mellem empiri og teori (Søndergaard, 2006). Det vil sige, at jeg gennemgik mit empiriske materiale og ud fra denne læsning udvalgte og udviklede mine teoretiske begrebsapparater. Herefter vendte jeg tilbage til det empiriske materiale for at læse det med de specifikke teoretiske briller, begrebsapparaterne udgør. Jeg nærlæste transskriptionerne og noterede her steder, hvor jeg syntes at se en mulighed for applicering af de teoretiske begreber. Herudaf tegnede der sig gentagelser og mønstre, der kom til at samle forskellige dele af interviewene i overordnede temaer (Brinkmann & Tanggaard, 2010; Kvale, 1997). Det er disse temaer, der udgør strukturen i min analyse. Jeg har gennem analysen forsøgt at holde mig tæt til mine informanters fortællinger og derved være empiri- og tekstnær. Dette gjorde jeg konkret ved at lade informanternes vendinger og metaforer træde frem. F.eks. er det for en overvejende del af analysens afsnit informanternes egne ord, der udgør overskrifterne. Således springer mine analytiske temaer ud af et sammenspil mellem empiri og teori, og disse temaer besvarer i sin helhed mine undersøgelsesspørgsmål vedrørende udtryk for og betydningstilskrivelser til seksualitet hos Lauritz og Henning. Derved belyser dette kapitel de forskellige faser af udviklingen af specialets design samt indsamlingen og behandlingen af det empiriske materiale. 30