Slutrapport: Udvikling af efteruddannelseskursus i retorik og innovationsdidaktik for undervisere i retorik i de gymnasiale ungdomsuddannelser Projektnummer: 136747 1 Udarbejdet af projektleder lektor Rikke Randorff Hegnhøj, Vestegnen HF & VUC i samarbejde med lektor Anne McClymont, Rysensteen Gymnasium og lektor Allan Salbæk, Handelsgymnasiet København Nord
Projektets formål Projektets formål er at udforske og komme med konkrete bud på, hvordan innovativ didaktik kan medvirke til at kvalificere undervisningen i retorik, hvilket formidles på et efteruddannelseskursus i efteråret 2015. Kurset skal således opkvalificere undervisere i retorik i gymnasiale uddannelser til at udvikle elevernes innovative evner i henhold til aktuelle læreplaner for samtlige gymnasieuddannelser ved at forstå betydningen af de arbejdsprocesser, der fører til innovativ tænkning og udvikling i relation til fagets genstandsområde. Medvirkende parter og deres hovedopgaver Lektor Rikke Randorff Hegnhøj, Vestegnen HF & VUC fungerer som projektleder. Udvikler og gennemfører et undervisningsforløb om samtaler og debatkultur. Lektor Anne McClymont, Rysensteen Gymnasium udvikler og gennemfører et undervisningsforløb om retorisk medborgerskab. Lektor Allan Salbæk, Handelsgymnasiet København Nord udvikler og gennemfører et undervisningsforløb om folkestemninger. Gennemførte aktiviteter Projektdeltagerne har afholdt seks mødedage: Møde 1: Forventningsafstemning og diskussion af udvidelse af genstandsområdet for undervisning i Retorik C i de gymnasiale uddannelser i forlængelse af fagkonsulentens dokument Retorik: Fagsærtræk i innovationsprojekter (24.3.2014) 1 og opgave i teoretisk pædagogikum om innovation og retorik. Planlægning af møder med eksterne oplægsholdere. Møde 2: Idéudveksling om undervisningsforløb og fastlæggelse af den fælles ramme Tag ordet. Retorikundervisning mellem dannelse og kreativitet. Ved at koble retorisk metode og innovation har vi med udgangspunkt i læreplanens dobbelte fokus på dannelse og kreativitet udvidet grænserne for genstandsområdet til demokratiske problemstillinger som offentlige samtaler og folkestemninger. 2 Møde 3: Innovativ idéudvekslingsworkshop om undervisning i actio med Jan Aasbjerg Petersen, lektor på Rysensteen Gymnasium. Mødet havde til formål at involvere projektdeltagerne i en innovativ didaktisk proces med fokus på det non-verbale i retorikundervisningen. Møde 4: Planlægning af efteruddannelseskursus Møde 5: Foredrag af Gry Worre Halberg, performancekunstner og ophavskvinde til Sisters Academy http://sistersacademy.dk/ Formålet var at finde inspiration til udvikling af en innovativ workshop på efteruddannelseskurset. Møde 6: Planlægning af efteruddannelseskursus Udvikling af tre undervisningsforløb 2 Undervisningsforløb 1: Cand.comm., lektor Rikke Randorff Hegnhøj, Vestegnen HF & VUC har gennemført et undervisningsforløb om samtaler og debatkultur på et valghold i retorik. Fokus er på, hvordan kursisterne i en innovativ didaktisk ramme kan muliggøre betydningsfulde samtaler og en god debatkultur blandt andre kursister. Forløbets intention er dels at afprøve innovationsdidaktik i faget retorik, dels at træne kursistgruppens deltagelse i 1 http://www.emu.dk/sites/default/files/fags%c3%a6rtr%c3%a6k%20i%20innovationsprojekter%20- %20retorik.pdf 2 Se bilag til rapporten.
mundtlige aktiviteter specifikt og refleksion over egen læringsproces generelt ved både at sætte fokus på samtalen som noget almenkendt og som en retorisk disciplin. Undervisningsforløb 2: Lektor Anne McClymont, Rysensteen Gymnasium har udarbejdet et undervisningsforløb om retorisk medborgerskab. Projektets innovative fokus er at skabe rammer for at eleverne kan udvikling samtalefora og således udvide fagets genstandsområder. Forløbets formål er dels at styrke elevernes bevidsthed om at den demokratiske samfundsdebat også foregår udenfor de traditionelle fora, og dels at træne dem i at forstå betydningen af aktivt medborgerskab som forudsætning for et velfungerende demokrati. Undervisningsforløb 3: Cand.mag., lektor Allan Salbæk, Handelsgymnasiet København Nord har gennemført et undervisningsforløb om folkestemninger på et valghold i retorik. Fokus er på, hvordan eleverne kan gøres bevidste om den magt ord har i et demokratisk samfund. I læreplanens faglige mål var det med fokus på at argumentere for et standpunkt på en måde, der er egnet til at overbevise, formidle faglig viden på en måde, der er egnet til at interessere og oplyse og forstå de funktioner og den magt, som ytringer kan have i relation til demokratiet. Projektets hovedresultater De tre forløbsbeskrivelser er vedlagt rapporten og offentliggøres på http://fou.emu.dk/offentlig_show_projekt.do?id=238341 Program for efteruddannelseskursus er vedlagt rapporten og offentliggøres på http://efteruddgym.emu.dk/ og http://www.gl.org/gle Evaluering af projektet i forhold til formålet, herunder forslag til opfølgninger 3 Projektet har: - Sat fokus på at udvide genstandsområdet for undervisningen i retorik ved at arbejde med dannelse og kreativitet under den fælles ramme Tag ordet!. - Udviklet tre konkrete bud på innovationsdidaktik i faget Retorik C til fri afbenyttelse og inspiration for andre underviser i retorik samt tilvejebragt inspiration til arbejdet med at udvikle elevernes kreative evner med indblik i utraditionelle læringsprocesser som fx samtalesaloner og sanselig undervisning Projektgruppen foreslår som opfølgning på projektet, at man i regi af fagkonsulenten/emu opsamler best practice for undervisning i retorik og innovation, så det kvalificerer det af fagkonsulenten udarbejdede dokument Retorik: Fagsærtræk i innovationsprojekter (24.3.2014). 3 3 http://www.emu.dk/sites/default/files/fags%c3%a6rtr%c3%a6k%20i%20innovationsprojekter%20- %20retorik.pdf
Undervisningsforløb 1 Samtaler og debatkultur 9 lektioner á 45 min. Formål: Kursisterne skal læse om samtaler og debatkultur og deltage i og evaluere en samtalesalon om vaner for at nærme sig emnet. Kursisterne skal stifte kendskab med en innovativ arbejdsproces (KIE-modellen) for at formulere et kreativt og nytænkende svar på problemstillingen: Hvordan kan vi skabe rum for en engagerende samtale og en god debatkultur blandt kursisterne på Vestegnen HF & VUC? Svarerne skal udmønte sig i planlægningen af en undervisningsgang på et danskhold på skolen, hvor kursisterne afprøver deres innovative løsninger i en realistisk kontekst for at afprøve værdien af dem. Faglige mål (fra læreplanen): formidle faglig viden på en måde, der er egnet til at interessere og oplyse bruge grundlæggende retoriske begreber om produktion og reception af autentiske ytringer Indhold: Mundtlighed, actio, innovativ metode (KIE-modellen), retorisk teori og metode, den gode samtale, den gode debatkultur. Materiale: Jonas Gabrielsen: Talens magt (2010), kap. 2 Mundtlighedens natur http://samtalesaloner.dk/hold-din-egen-samtalesalon/ Vores debatkultur er skinger og uægte (Information 25.8.2014) Poleret debat skaber lede i befolkningen (Information 25.8.2014) Debattonen truer sårbarheden (Information 29.11.2014) http://politiken.dk/kultur/medier/ece2588891/i-samtalesaloner-snakker-fremmede-om-tilvaerelsens-sitrendespoergsmaal/ KIE-modellen (til kursisterne) Innovationsdidaktisk model: http://innovationsdidaktik.evidencenter.dk/ (til læreren) 4 Forløbsplan: 1.gang: Det rammesættende og det kreative rum Klassediskussion: Hvad er en samtale? Hvad er en debat? Eksempler på gode og dårlige samtaler fx interview med Yahya Hassan på Ekstrabladet TV. Kursisterne afprøver konceptet i en samtalesalon om vaner. Klassediskussion af konceptet i relation til det læste teori om mundtlighedens natur. Parinterview: Hvad er en god og en dårlig samtale? Hvad er en samtales muligheder og begrænsninger? Hvordan kan vi få kursisterne på Vestegnen HF & VUC til at tale mere sammen om emner, der betyder noget? Præcisering af hvad vi arbejder hen imod (projektets formål og tidsramme). Kreative øvelser i faste grupper ved hjælp af billed, ord- og rollekort, der skal åbne op for idéer om samtaler og actio/non-verbal kommunikation formuleret som frie og associative tanker. Hver gruppe opsummerer og skriver tanker ned i stikordsform. Ud fra stikordene formuleres flere idéer og tanker om emnet, som postes på tavlen i tilfældig rækkefølge. Alle studerer tavlen og vælger de idéer, som de vil arbejde videre med til næste gang og udfylder idéudviklingsskema.
2. gang: Det innovative og det entreprenante rum Kreative øvelser om samtaler: Hver gruppe opsummerer og skriver tanker ned i stikordsform. Ud fra stikordene formuleres flere idéer og tanker om emnet, som postes på tavlen i tilfældig rækkefølge. Alle studerer tavlen og vælger de idéer, som de vil arbejde videre med og udfylder idéudviklingsskema. Kursisterne præsenterer og innoverer på deres idéer i grupper. Kursisterne skal videreudvikle og udvælge de idéer, som de vil arbejde videre med ved hjælp af idéstafetten, spindelvævsmetoden, faglighed i fokus, vurderingskort og handlingspapir (fra KIE-modellen). Kursisterne planlægger en undervisningsgang. 3. gang: Kursisterne afholder en undervisningsgang for et danskhold á en lektion á 45 min. Evaluering af undervisningsforløbet: Med inspiration i den innovationsdidaktiske model vurderede jeg det som imperativt at skabe rum for at arbejde innovativt i bogstavelig forstand ved at flytte rundt på møbler og vores placering i rummet (fra traditionel opstilling indrettet til tavleundervisning til gruppeopstilling og rundkreds, hvor alle kunne se alle i øjnene) og i overført betydning ved at arbejde med det sanselige rum for innovation ved at introducere innovationskufferten (se KIE-modellen) og musik som arbejdsredskaber i den kreative fase. Her blev bl.a. brugt billedkort som åbner og lukker for hver lektion til at kendetegne kursisternes tilstand lige nu med det formål at skabe tryghed og god stemning. I samtalesalonen var det vanskeligt for flere kursister at tale om emnet vaner, fordi det rettede fokus på noget personligt i stedet for noget fagligt. Flere kursister udtrykte usikkerhed over ikke at vide, hvad det rigtige svar var og om jeg forventede noget bestemt af dem. 5 I den kreative fase var den associerende samtale udfordrende for mange kursister, der efterspurgte mit svar eller anerkendelse af deres associationer. Min erfaring er, at den kreative proces kræver en styrende og tydelig lærerrolle over for en kursistgruppe, der gerne vil holde sig for sig selv og at de åbne svar og manglende forventninger er en overvindelse for nogle kursister. I den innovative og entreprenante fase blev det meget tydeligere for kursisterne, hvad de skulle arbejde mod. KIEmodellens hjælpeark fungerede som små støttende og tydelige opgaver, som blev løst i de enkelte grupper. Resultatet blev, at hver gruppe udviklede forslag til samtalelege, hvoraf de udvalgte de to mest realistiske og mest innovative: debathatten og bind for øjnene som indhold for deres undervisning af et andet hold kursister. Det var igennem forløbet forholdsvist usynligt for kursisterne, hvordan de anvendte retorikfaget i udviklingen af deres løsningsforslag, men i evalueringen af forløbet vendte flere tilbage til, hvordan den innovative metode afspejlede den retoriske metode (forarbejdningsfaserne) i planlægning af deres undervisningsgang. I forhold til undervisningsforløbets intention om at lade kursisterne arbejde med en realistisk løsning var det i høj grad til kursisternes fordel, at de indirekte arbejdede med dem selv som målgruppe. I et undervisningsmiljø med meget fravær og manglende studieaktivitet mødte alle op på undervisningsdagen og udviste stor entusiasme over, at deres idéer virkede. For modtagerne af deres undervisning var den afsluttende evaluering: det var meget bedre, end vi havde forventet.
Undervisningsforløb 2 Retorisk medborgerskab - aktiv samfundsdeltagelse Lektor Anne McClymont, Rysensteen Gymnasium Formål: Formålet med dette forløb er at introducere eleverne til retorisk medborgerskab og gennem innovative processer at få dem til at udarbejde et produkt, som kan bruges i virkeligheden til at styrke retorisk borgerskab i deres nærmiljø. Retorisk medborgerskab er defineret her som dialog om noget samfundsrelevant. Blandt forskere, der beskæftiger sig med medborgerskab (citizenship studies), er der en stigende bevidsthed om, at medborgerskab ikke kun er en kategori eller en status; det er også noget, man udøver, og noget man føler. Og da retorik netop er studiet af, hvordan vi bruger sproget til at handle sammen og skabe identifikation mellem mennesker, er det helt oplagt, at retorikere undersøger, hvordan medborgerskab hænger sammen med retoriske former for kommunikation. Rasmus Rønlev http://mef.ku.dk/forskning/retorik/normer-for-retorisk-medborgerskab-paa-danske-netaviser/ Faglige mål: forstå de funktioner og den magt, som ytringer kan have i relation til demokratiet. Deltagere: 3.g valghold C Varighed: 6-7 moduler á 1.5 time Materiale: 6 KIE-modellen Innovationsdidaktisk model: http://innovationsdidaktik.evidencenter.dk/ http://videnskab.dk/blog/da-en-4-klasses-retoriske-medborgerskab-blev-anfaegtet-pa-youtube Samtalesaloner.dk 1. LEKTION: HVAD ER RETORISK MEDBORGERSKAB? A. Samtalesalon Hver elev får en seddel med et spørgsmål. I grupper á 4 elever siger hver noget om sit spørgsmål og de andre supplerer. Spørgsmålene kan være: Hvornår har jeg indflydelse på noget? Hvorfor har jeg (ikke) lyst til at stemme til valg? Hvis jeg var kommunalpolitiker, hvad ville så være mit hjertesag? Hvis jeg skulle starte et lokalet fællesskab, hvad skulle den så beskæftige sig med? B. Gruppefremlæggelser Hver gruppe forbereder et 5 minutters oplæg til de andre grupper om, hvad de har talt om.
C. Plenumdiskussion Hvad er medborgerskab? Lektie til 2. lektion: Læs artiklen: Retorisk medborgerskab på youtube http://videnskab.dk/blog/da-en-4-klasses-retoriske-medborgerskab-blev-anfaegtet-pa-youtube 2. LEKTION: MEDBORGERSKAB I PRAKSIS A. Youtube-video fra den amerikanske valgkampagne http://videnskab.dk/blog/da-en-4-klasses-retoriske-medborgerskab-blev-anfaegtet-pa-youtube B. Plenumdiskussion Hvordan er videoen et eksempel på retorisk medborgerskab i praksis? Hvem er medborgere i denne sammenhæng? Hvad er ytringens hensigt? Hvilke retoriske strategier har afsenderne valgt at bruge? Er de hensigtsmæssige overfor hvem? C. Skriveøvelse Skriv parvis en statusopdatering til Facebook, hvori I argumenterer med to væsentlige argumenter for vigtigheden af at stemme eller skriv en statusopdatering, hvori I argumenterer for noget, I synes der bør ændres. Husk at inkludere alle elementerne fra Toulmins argumentationsmodel. (man kan også skrive debatindlæg, hvis eleverne ikke har Facebook) 7 D. Byt tekster Analyser argumentationen giv tilbage med respons. Hvad fungerer godt og forslag til ændringer. 3. LEKTION: IDEUDVIKLING PÅ RETORISK MEDBORGERSKAB Fokus: forum for medborgerskabssamtaler. Kort indledende samtale om, hvordan og hvornår eleverne diskuterer samfundsrelevante emner med andre. Innovationsproces for ideudvikling af andre fora, af andre måder at igangsætte medborgerskabssamtaler (samtalesalonen var et eksempel på en anden måde at gøre det). Ideudvikling i cirkler: ideudvikling, udveksling, videre ideudvikling på de andres i cirkel indtil hver gruppe får deres egen oprindelige ide tilbage med de andres videreudvikling. (her kan inddrages forskellige innovationsprocesser) Afsluttende fremlægger hver gruppe for de andre, hvad hvordan de vil arbejde videre. 4. LEKTION: REALISERING AF MEDBORGERSKABSPROJEKT Fokus: indhold A. INVENTIO
Lærergennemgang af inventiofasens facetter: kommunikationsmodel, evt. Bitzer, specielt med fokus på målgruppe, fokus, argumentation. B. Grupperne arbejder videre med deres projekt og definerer målgruppe og emner og spørgsmål til igangsætning af samtalen. C. Et af projekterne vælges og gennemprøves. D. Evaluering af projektet og plan for at gennemprøve alle projekterne sammen med deres målgruppe. Nøgleord til evaluering: 1. Kreativitet 2. Samarbejdskompetence 3. Navigationskompetence 4. Handlekompetence 5. Formidlingskompetence (retorik) Afluttende får eleverne et eller to moduler til at hver gruppe får afprøvet deres projekt på den virkelige målgruppe. Produkt: Produktet er at de skriver en argumenterende artikel til et selvvalgt medie om produktet og om resultatet og betydningen af retorisk medborgerskab. 8
9
Undervisningsforløb 3 Beskrivelse af et undervisningsforløb gennemført på Handelsskolen København Nord og beskrevet af Allan Salbæk Deltagere Elever i valgfaget retorik C. 3. Og 2. Årselever. Tidspunkt Fra slutningen af februar måned og frem til midten af marts med afbrydelse af DIO, DHO, vinterferie ( Uge 7 ) samt terminsprøver. Eleverne er indtil nu introduceret til appelformerne, forarbejdningsfaserne samt Toulmins argumentationsmodel samt besøg i Debatten i DRByen, d. 5/2, 2013 ( emnet var Radikalisering af unge )som afslutning på emnet argumentation. Eleverne skal nu arbejde videre med formidlende tekster. I det forløb indgik Innovation i retorik og projektet Tá ordet. Målet var at udvikle elevernes innovative kompetencer. Læreplanen for retorik I forløbet arbejder eleverne med læreplanens punkt 2.1 om at eleverne skal kunne: - formidle faglig viden på en måde, der er egnet til at interessere og oplyse - at argumentere for et standpunkt på en måde, der er egnet til at overbevise forstå de funktioner og den magt, som ytringer kan have i relation til demokratiet. Innovation; at udvikle elevernes kreative og innovation evner gennem produktion og formidling af, samt refleksion over, en hensigtsbestemt ytring Formål Eleverne skal lære genrens kommunikationssituation pentagrammet, genrens hovedfunktioner og genrekrav. Meningen er så at eleverne skal lære systematisk at anvende retorikkens begrebsapparat i arbejdet med at producere en formidlende tekst. Endvidere skal de under arbejdet med den formidlende tekst bruge og forholde sig til de 5 faser i innovation 10 Varighed 5 lektioner á 1 ½ times varighed. Forløb, herunder materiale til elever: Eleverne læser s. 8 11 i Mundtligt dansk om kommunikationssituationen/pentagrammet samt kapitel 6, s. 67 71 i Ud med sproget om Genren en aftale med din modtager. Eleverne redegjorde i mindre grupper for Debattens placering i pentagrammet. Eleverne arbejder parvis med én eller flere øvelser omkring det passende at sige i kommunikationssituationer ( øvelser fra Mundtligt dansk ) efter at pentagrammet er blevet gennemgået i klassen. Herefter arbejder de med arbejdsspørgsmål til kapitel 6 i Ud med sproget med fokus på ytringens funktioner, analyse af genre, genrehybrider m.m. Disse gennemgås i plenum i klassen. Eleverne læser kapitlet At skrive i en genre, i Skriv i alle genrer. Først gennemgik vi Genrens kommunikationssituation og satte alle punkterne, listen af begreber ( afsender, forfatter, modtager, tidspunkt, sted, medie, kanal og placering )ind i pentagrammet.
Herefter arbejdede de med kommunikationssituation, genrekrav og retorisk funktion i forbindelse med forskellige selvvalgte genrer. Eleverne læser kapitlet Formidlende genrer i Skriv i alle genrer samt har hjemme besvaret arbejdsspørgsmål til kapitlet. Herefter blev klassen introduceret til www.videnskab.dk, og de arbejdede artiklen Skal gymnasieelever have karakterer for at være innovative? Innovationsforløb Herefter gik vi i gang med innovationsforløbet omkring Tá ordet. Emnet var Folkestemninger. Emnet var relevant at inddrage i forlængelse af terrorangrebet i København i februar. Hjemme læste eleverne kommentaren fra Ræson af Andreas Sugar: Når folkestemning bliver en trussel mod demokratiet Holdet begyndte med en åbne innovationsøvelse, hvor de udvekslede viden og erfaringer med emnet folkestemninger. Det forgik i små grupper i klassen. Inden da havde jeg introduceret dem til emnet indirekte med nogle link på klassens facebookside. Øvelsen ledte frem til en debat, som var tænkt som en slags samtalesalon, men mere havde karakter af debat. Grupperne diskuterede nedenstående spørgsmål i grupper af 4, inden den overordnede debat i klassen. Efter debatten fik holdet at vide, at have gruppe skulle formidle pointerne til hjemmesiden Videnskab.dk. Hvad er en folkestemning? Hvad er forskellen på folkestemninger og folkeafstemninger? Kan man stemme til en folkeafstemning uden at lade sig påvirke af folkestemningen? Hvilke folkestemninger lader du dig gribe af? Hvornår blev du første gang grebet af en folkestemning? Hvordan føltes det? Hvornår er du sidst blevet grebet af folkestemningen? Hvad greb dig? Hvor går grænsen mellem politiske folkestemninger (fx meningsmålinger) og folkets stemninger (fx til royale begivenheder)? Har du oplevet noget i dag, der har påvirket dine holdninger? Beskriv som præcist som muligt, hvad det var. Hvad gjorde udslaget? Har du oplevet noget i dag, der svarede præcist til dine forventninger? Hvornår er du sidst blevet rigtigt overrasket? Hvornår har du sidst ændret mening om noget, fordi det lykkedes en anden at overbevise dig om det modsatte? Hvad gjorde vedkommende? Hvem kan få dig til at ændre holdning? Hvad gør vedkommende? 11 Herefter gik eleverne i gang med at lave et formidlende produkt, som formidler, hvad en folkestemning er. Inden da lavede eleverne en kvalifikationsøvelse, hvor gruppernes medlemmer argumenterede for og imod deres idé. Vi sluttede innovationsforløbet af med en lukkeøvelse, hvor de afsluttede deres udviklingsarbejde med artiklen og forberedte den endelig præsentation af artiklen for klassen. Her tilpassede de idéen, og overvejede kvaliteten af den formidling de skulle lave og hvordan den bedst kunne nå målgruppen. Da eleverne havde afleveret deres formidlende artikler om Folkestemninger skulle de præsentere dem for klassen.
Eleverne blev bedt om at læse hinandens tekster hjemmefra og tage noter med henblik på at give en konstruktiv kritik. Herefter læste eleverne deres tekst højt for klassen og teksten diskuteres og kritiseres. Vi rundede forløbet af med en diskussion omkring vigtigheden af at kunne formidle godt samt at forstå formidling godt - med fokus på den stigende kompleksitet og intellektualisering af samfundet. Materiale til læreren Christian Koch og Birthe Tandrup: At skrive i alle genrer, Gyldendal 2007 Helle Borup: Ud med sproget, Frydenlund, 2007 Helle Hvass: Mundtligt dansk, Gyldendal, 2007 Metoder til innovation i gymnasiet: http://raeson.dk/2014/kommentar-naar-folkestemning-bliver-en-trussel-moddemokratiet/ Evaluering af forløbet Forløbet var præget af en del ændringer af skemaet, da det var et bladet 2. Og 3. Klasses hold og projekter, terminsprøver, fridage m.m hele tiden kom i vejen. Derfor blev det svært at afvikle de innovative faser med en samlet klasse. De blev gennemført først på 2. Og dernæst på 3. År. Det låste også de mulige gruppedannelser selv om de grupper, der så blev lavet, ikke gav nævneværdige problemer. Et handelsgymnasium har bestemte elevtyper; ofte er de målrettede og vil ikke spilde tiden. Det var der nogle der oplevede øvelserne som - spild af tid. På den anden side; flere af eleverne havde Innovation som valgfag, ligeledes som studieretningsfag. Så derfor var de også positive overfor innovationsforløbet, fordi de så tydeligt viser processen fra idé til produkt. Og at konkurrence genet bliver udfordret, fordi man skal differentiere sig. En del af dem kendte altså innovationsfaserne i forvejen og vi kunne begynde uden problemer. Generelt mente klassen at den kreative fase er den vanskeligste og at innovationsfasen ikke nødvendigvis gør det nemmere at få en idé. De fandt forberedelse/læsning af lektie samt faglig indsigt lige så vigtig som innovationsfaserne. 12 Eleverne oplevede at det er lige så vigtigt at arbejde kreativt uden for innovationsprocessen og at de bliver belønnet for det. Og at problemet de skal løse er reelt og ud fra en realistisk eksempel. Flere af dem oplever de innovative processer som skabt for svage elever. Hvilket nok hænger sammen med elevtypen. Men også at det kun er få elever i en klasse som har de kreative evner. De elever som har arbejdet med Innovation B var generelt bedre til at se strukturen i forløbet. Noget de også værdsætter ved faget. At idéen bliver gennemarbejdet ved hjælp af flere modeller og planer i sær med fokus på det økonomiske. Et aspekt vi i sagens natur ikke forholdt os til på holdet. Endelig er det værd at bemærke, at en del af eleverne ikke fandt innovation vigtigt i retorikfaget. Fordi meget af undervisningen er elevaktiverende, levende og dynamisk. Så der sker hele tiden kreativ udvikling af ytringer undervisningen.
Efteruddannelseskursus: Innovation i retorik Tid: torsdag den 17. september, kl. 12-16 Sted: Rysensteen Gymnasium Arrangør: Retoriklærerforeningen Tilmeldingsfrist: 1. september 2015 Pris: Medlemmer: 500 kr. Ikke-medlemmer: 700 kr. Indhold: Kurset henvender sig til retoriklærere, der har lyst til at blive klogere på, hvordan man arbejder med innovation i Retorik C. kursusdeltagerne vil blive præsenteret for eksempler på og erfaringer med at arbejde med at udvikle elevernes innovative kompetencer og på innovativ undervisningsplanlægning. Kursusdeltagerne vil tillige deltage i en workshop med henblik på selv at udvikle innovative projekter i retorik. Der vil blive serveret kaffe/te, kage, vand og frugt. Arbejdsform: Oplæg og workshops Målgruppe: Undervisere på ungdomsuddannelser Undervisere: Allan Salbæk, Anne McClymont og Rikke Randorff Hegnhøj Program: Kl. 12:00 Kl. 12:15 Kort præsentation af baggrund for projektet RRH fra årsmødet inkl. Sunes slides Præsentation af den fælles ramme: Tag ordet: demokrati, dannelse og deltagelse 13 Kl. 12:30 Undervisningsforløb 1 Kl. 13:00 Undervisningsforløb 2 Kl. 13:30 Undervisningsforløb 3 Kl. 14:00 Kl. 14:30 Kl. 16:00 Pause Workshop: Udvikling af fagdidaktiske idéer: den innovative proces og nye genstandsområder Afslutning