Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån 2011 Boligejerne anvender deres afdragsfrihed med omtanke - og mest af alt til investeringer, opsparing og nedbringelse af anden gæld. Boligejerne har tillid til deres økonomiske situation og giver topkarakter til rådgivningen. Debatten om de afdragsfrie lån gør ikke det store indtryk, og de fleste mener, at lånene skal bevares. Det er nogle af konklusionerne i en analyse om boligejernes brug af og syn på afdragsfrie realkreditlån, som er baseret på en interviewundersøgelse foretaget af analyseinstituttet Voxmeter.
Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån Analyseinstituttet Voxmeter har på vegne af Realkreditrådet gennemført en analyse om låntagernes brug af realkreditlån med en afdragsfri periode. Undersøgelsen er baseret på interview via internettet med 860 boligejere med afdragsfrie lån. Denne rapport indeholder konklusionerne fra undersøgelsen. 2 De afdragsfrie realkreditlån blev introduceret i 2003 med bred politisk tilslutning i Folketinget. Danskerne har siden hen taget lånene til sig. De afdragsfrie realkreditlån er steget støt år for år, så de i dag udgør mere end halvdelen af det samlede realkreditudlån til boligejerne. Afdragsfriheden giver boligejerne en lavere ydelse i den afdragsfrie periode. Undersøgelsen kortlægger boligejernes brug af afdragsfriheden, men også deres overvejelser og holdninger til rådgivningen og det forhold, at der ikke afdrages på boliggælden. Hovedkonklusionerne er: 57 pct. har valgt afdragsfrihed for at nedbringe gæld, spare op eller investere 88 pct. bruger ydelsesbesparelsen som det var tiltænkt 90 pct. er tilfredse med rådgivningen 80 pct. siger, at afdragsfriheden ikke har betydet, at de har gældsat sig mere 78 pct. føler sig upåvirket af den løbende debat om de afdragsfrie lån 89 pct. mener, at afdragsfrie realkreditlån skal bevares UNGE BRUGER AFDRAGSFRIHED TIL AT AFDRAGE ANDEN GÆLD I dag er mere end halvdelen af boligejernes realkreditlån taget med en afdragsfri periode. I den periode betales en lavere ydelse, fordi der alene betales renter og bidrag - og ikke afdrag. For et typisk realkreditlån på 1,5 mio. kr. vil lettelsen svare til ca. 3.500 kr. før skat om måneden. Men hvad bliver pengene brugt til? Låntagerne er blevet spurgt om deres primære motiv for at vælge et afdragsfrit lån frem for et lån med afdrag. Opsparing, afdrag på anden gæld og investeringer: 57 pct. har valgt afdragsfrit lån for at opspare, afdrage på anden gæld eller til investeringer. 28 pct. vil afdrage anden gæld, det være sig fx banklån eller forbrugslån. Næsten halvdelen har andre lån end realkreditlån i boligen og hovedparten afdrager på disse supplerende lån 15 pct. vil investere i boligen. Eksempelvis nyt køkken, badeværelse eller vedligeholdelse og boligforbedringer 10 pct. vil anvende den lavere ydelse til opsparing, eksempelvis i form af pensionsopsparing 4 pct. vil foretage andre investeringer for den lavere ydelse. Kompensation for ændrede økonomiske forhold: 22 pct. vil kompensere for ændrede økonomiske forhold. Eksempelvis indkomstnedgang ved arbejdsløshed, uddannelsesorlov, anden orlov eller alderdom.
Figur 1: Hvad var dit primære motiv for at optage et afdragsfrit lån frem for et lån med afdrag? Forbrug: 15 pct. vil forbruge mere. Eksempelvis til rejser. Tæt på 80 pct. fortæller, at de bruger afdragsfriheden, som det var tiltænkt. Enten helt og aldeles eller i store træk. De yngste boligejere er i høj grad motiveret af at nedbringe anden gæld. 60 pct. af boligejerne under 30 år fortæller, at det er derfor, at de har valgt en afdragsfri periode. Figur 2: Bruger du det manglende afdrag som det var tiltænkt? Ja, helt og aldeles / Ja, i store træk Ja, men yderst begrænset Nej, egentlig ikke Ved ikke Når alderen stiger, bliver motiverne mere mangfoldige. Der kan det også handle om at kompensere for ændrede økonomiske forhold, som eksempelvis kan være udløst af sociale begivenheder som skilsmisse, arbejdsløshed eller bortfald af ægtefælle. Men også andre typer af investeringer og opsparinger eller nedbringelse af anden gæld vinder større indpas med alderen. Det kan være bedring af pensionsopsparingen eller boliginvesteringer. FORBRUG SKER HOS PENSIONISTER OG EFTERLØNNERE 15 pct. af boligejerne fortæller, at de bruger afdragsfriheden til øget forbrug, eksempelvis rejser. Disse boligejere ligner langt hen af vejen alle de øvrige med afdragsfrie lån. Men alligevel er der nogle væsentlige områder, hvor de skiller sig lidt ud. 3 For det første, så tilhører de i højere grad den lidt ældre aldersklasse. 30 pct. tilhører aldersgruppen 60-69 år. Af samtlige adspurgte tilhører 22 pct. denne aldersgruppe.
Tabel 1: Primære motiv for at tage et afdragsfrit lån frem for et lån med afdrag (opdelt forskellige aldersklasser og angivet i procent) Opsparing, afbetaling på anden gæld, boliginvesteringer og andre investeringer Total Under 30-59 år 60+ år 30 år 57% 74% 60% 49% - herunder opsparing 10% 2% 9% 18% - herunder afbetaling på anden gæld 28% 60% 32% 7% - herunder investeringer 19% 12% 19% 24% Kompensering for ændrede økonomiske forhold 22% 16% 23% 22% Øget forbrug 15% 6% 13% 21% Andet / ved ikke 6% 4% 5% 8% Total 100% 100% 100% 100% Kilde: Voxmeter på vegne af Realkreditrådet, september 2011 Når boligejerne når denne alder, har de fleste nedbragt anden gæld i boligen. De har formentlig allerede oparbejdet en god pensionsopsparing og kan derfor nyde godt af friværdien i boligen ved at tage en afdragsfri periode. Kun ganske få unge under 30 år fortæller, at de anvender afdragsfriheden til forbrug. Og de 30-39 årige fylder også mindre i gruppen af forbrugere, end de gør i gruppen af deltagere samlet. BOLIGEJERNE ER GODT RÅDGIVET 89 pct. fortæller, at de blev særdeles godt informeret eller godt informeret om betydningen af at vælge afdragsfrihed i rådgivningen. Låntagerne føler sig også godt rådgivet om de ekstra omkostninger, der løber på et afdragsfrit lån sammenholdt med et lån med afdrag. 64 pct. husker, at de i rådgivningen blev informeret om, at der er flere renteudgifter på et lån uden afdrag end på et lån med afdrag henover lånets samlede løbetid. Boligejere, der har kombineret deres afdragsfrie periode med et rentetilpasningslån eller et variabelt forrentet lån, er mere rentefølsomme, end hvis de havde valgt et lån med afdrag. 61 pct. af disse låntagere husker, at de i rådgivningen er blevet informeret om dette. AFDRAGSFRIHED KAN SKABE PROBLEMER - FOR ANDRE END MIG De afdragsfrie realkreditlån debatteres løbende i de danske medier. Kritikere fremhæver, at afdragsfriheden kan føre til unødig stor gældssætning, for højt forbrug for lånte penge og øget følsomhed over for rentestigninger og faldende huspriser. Figur 3: Aldersfordeling på låntagere, som bruger afdragsfriheden til forbrug Deltagere der anvender til forbrug Alle deltagere 4
Figur 4: Hvor godt mener du at du blev rådgivet om betydningen af at vælge afdragsfrihed? Blev informeret særdeles godt eller godt Blev ikke særlig godt eller slet ikke informeret Ved ikke Figur 5: Er du i rådgivningen blevet informeret om, at du i lånets løbetid har flere renteudgifter på et lån uden afdrag end et lån med afdrag? Men hvordan ser låntagerne selv på sagen? 59 pct. mener ikke, at der er nævneværdige problemer forbundet med de afdragsfrie lån. For de 30 pct., som peger på, at der er problemer med at vælge afdragsfrit lån, bliver især disse risici fremhævet: Gældsproblemerne bliver skubbet foran Mere udsat overfor rentestigninger Mere udsat over for faldende huspriser Gælden overskrider boligens værdi For store ydelser, når afdragsfriheden ophører Boliggælden bliver ikke betalt Låntagere, der har peget på nogle af de nævnte risici ved afdragsfrie lån, er blevet spurgt, om de afdragsfrie lån skaber en risiko for deres egen økonomiske situation. 58 pct. svarer, at det ikke er tilfældet. 64 pct. af alle de adspurgte boligejere,fortæller at de i det hele taget ikke føler bekymringer ved, at der ikke afdrages på realkreditlånet. 32 pct. fortæller, at de ind i mellem tænker over det. Kun 3 pct. tænker ofte over det. BOLIGEJERNE BEKYMRER SIG IKKE OM RENTESTIGNINGER 64 pct. af de afdragsfrie realkreditlån er rentetilpasningslån eller variabelt forrentede lån uden loft. Halvdelen af lånene har rentetilpasning en eller flere gange om året. For at få belyst om kombinationen giver særlig grund til bekymring hos boligejerne, har Voxmeter stillet et par specifikke spørgsmål til låntagerne med lån med variabel rente. Figur 6: Er du i rådgivningen blevet informeret om, at du bliver hårdere ramt af rentestigninger på dit rentetilpasningslån / variabelt forrentede lån, når du samtidig har en afdragsfri periode? 30 pct. af de adspurgte peger altså på en række problemer med de afdragsfrie lån, men de fleste vurderer, at problemerne mest berører andre end dem selv. AFDRAGSFRIHED HAR IKKE GIVET MERE GÆLD 15 pct. af boligejerne, der mener, at der er problemer ved afdragsfrie lån, anfører, at de afdragsfrie lån kan føre til øget gældssætning. 5 Når låntagerne kigger på deres egen situation, så mener de dog ikke, at afdragsfriheden har ført til, at de er blevet mere gældssatte. 81 pct. svarer nej på spørgsmålet: Er det din vurdering, at afdragsfriheden har betydet, at du har gældsat dig mere?.
Figur 7: Mener du, at der er problemer forbundet med at optage afdragsfrie lån? Figur 8: Hvis ja, er det noget, som bekymrer dig i forbindelse med din egen økonomiske situation? Følgende spørgsmål er stillet til de 35 pct., der ofte eller ind i mellem tænker over, at de ikke afdrager på deres lån: Bekymrer det dig særligt, at du samtidig har et lån, der har variabel rente, og at du altså ikke kender de fremtidige renteudgifter?. 56 pct. svarer nej til spørgsmålet. Mange fortæller, at deres økonomi godt kan bære de øgede udgifter, der måtte komme af en rentestigning. En del vurderer desuden, at en rentestigning ikke kommer foreløbig. 40 pct. bekymrer sig særligt ved at have et afdragsfrit lån med en variabel rente. De er blevet spurgt, hvad der bekymrer dem mest: Om det er, at de ikke afdrager på deres lån eller, at de ikke kender de fremtidige renteudgifter. Figur 9: Hvis ja, hvilke problemer mener du der er ved lån med afdragsfri periode? (Flere kryds mulige) 6
Figur 10: Har afdragsfriheden betydet at du har gældsat dig mere? Ja Nej Ved ikke Figur 11: Bekymrer det dig, at du ikke afdrager på dit realkreditlån? Ja, jeg tænker ofte over det Ja, ind i mellem tænker jeg over det Nej, jeg føler ingen grund til at bekymre mig 47 pct. fortæller, at det er kombinationen, der bekymrer dem. 40 pct. er mest bekymret ved, at de ikke kender de fremtidige renteudgifter. Kun 13 pct. er mest bekymret ved ikke at afdrage på deres lån. AFDRAGSFRIE LÅN SKAL BEVARES 89 pct. af boligejerne mener, at de afdragsfrie lån skal bevares. 54 pct. mener, at de skal bevares, som de er i dag. 35 pct. mener, at man skal bevare lånene - men begrænse dem, eksempelvis ved at sætte et loft over lånets størrelse. 2 pct. siger, at man helt bør afskaffe dem og 9 pct. har ikke taget stilling til spørgsmålet. Figur 12: Er du enig i, at muligheden for at tage afdragsfrie lån bør begrænses eller helt afskaffes? Ja, jeg mener man skal begrænse de afdragsfrie lån Ja, jeg mener man helt bør afskaffe de afdragsfrie lån Nej, jeg mener man skal bevare afdragsfriheden Ved ikke Debatten om de afdragsfrie lån synes ikke at påvirke låntagerne. 78 pct. fortæller, at de ikke påvirkes negativt af debatten. 15 pct. siger, at debatten gør dem nervøse eller usikre. Det skyldes primært, at de bliver usikre på, om de kan klare deres ydelser uden afdragsfriheden. Mere end halvdelen af de boligejere, som bliver usikre og nervøse ved debatten peger på, at debatten formentlig forringer muligheden for at sælge boligen på et senere tidspunkt eller boligens værdi. 7
Hvad er et afdragsfrit realkreditlån? Afdragsfrihed indebærer, at der i dele af lånets løbetid kun betales rente og bidrag på lånet. En periode med afdragsfrihed kan tilknyttes alle realkreditlån, det vil sige fastforrentede lån, rentetilpasningslån eller variabelt forrentede lån. Den afdragsfrie periode ligger typisk i de første 10 år af lånets løbetid. For variabelt forrentede lån er det dog muligt at til- og fravælge afdragsfrihed hen over lånets løbetid, når bare den samlede afdragsfrie periode ikke overstiger 10 år. Når den afdragsfrie periode udløber, skal lånet afdrages over de resterende 20 år. Derfor er afdragene højere, når den afdragsfrie periode udløber, end de ville være, hvis der blev afdraget i samtlige 30 år. 8
Realkreditrådet Zieglers Gaard Nybrogade 12 DK-1203 København K Telefon: +45 33 12 48 11 Fax +45 33 32 90 17 rkr@rkr.dk www.rkr.dk 10-2011