JANUAR 2014 REGION NORDJYLLAND TRASH2CASH MIDTVEJSEVALUERING

JANUAR 2014 REGION NORDJYLLAND TRASH2CASH MIDTVEJSEVALUERING

ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JANUAR 2014 REGION NORDJYLLAND TRASH2CASH MIDTVEJSEVALUERING Budgetforbrug (% af budget) 42% Tidsforbrug (% af periode) 40% Målopnåelse (per d.d.) 40% 0% 20% 40% 60% 80% 100% PROJEKTNR. A030150-024 DOKUMENTNR. 1 VERSION 0.1 - udkast UDGIVELSESDATO 31.01.2013 UDARBEJDET THDT, NVBE KONTROLLERET MAWL GODKENDT

MIDTVEJSEVALUERING AF TRASH2CASH 5 INDHOLD 1 Resumé 7 2 Beskrivelse af projektet 9 2.1 Formål og baggrund 9 2.2 Vækst- og forandringsmodel 10 2.3 Overordnet status 11 2.4 Fremdrift i hovedaktiviteter 11 3 Konklusioner 15 3.1 Målsætninger og målopnåelse 16 3.2 Relevans 17 3.3 Kvalitet 18 3.4 Målopnåelse i forhold til tid 20 3.5 Målopnåelse i forhold til budget 20 3.6 Effektfremskrivning 21 4 Udfordringer og anbefalinger 22 4.1 Projektets udfordringer 22 4.2 Centrale anbefalinger 23

MIDTVEJSEVALUERING AF TRASH2CASH 7 1 Resumé Afsnittet indeholder et kort resume af rapportens pointer om fremdrift i projektet i forhold til de fire centrale evalueringsspørgsmål. Rationale Trash2Cash ønsker at skabe vækst og arbejdspladser inden for den trængte nordjyske fiskeribranche. Fokus er ikke på omkostningssiden. Fokus er tværtimod på fornyelse og innovation uden der røres ved omkostningerne. Dette skal ske ved en optimal udnyttelse af fiskeressourcer og restprodukter fra fiskeri og fiskeindustri i Nordjylland. Projektet søger således at udfordre og stimulere en nordjysk fiskesektor, der gennem længere tid ikke har haft tilstrækkelig innovativ kapacitet. Konkret skal der gennemføres seks virksomhedsrettede delprojekter. Delprojekterne henvender sig direkte til potentielle samt etablerede virksomheder og iværksættere. 1. Fremdrift 2. Organisation Trash2Cash er på evalueringstidspunktet otte måneder henne i en bevillingsperiode på 20 måneder. Fremdriften går nu planmæssigt fremad efter en turbulent start med skiftende projektledere og sygdom. Delprojekterne kan overordnet deles op i tre grupper. Den ene gruppe består af to virksomheder, der har deres produkt klar, men ikke kan komme videre, fordi processen fra produktudvikling til produktlancering ikke er tænkt ind i projektet. Den anden gruppe består ligeledes af to virksomheder. Udfordringen for disse virksomheder består i, at teknologien til udnyttelsen af biprodukterne endnu ikke er færdigudviklet. Endelig er der to projekter, som formentlig stoppes og hvis ressourcer reallokeres til de øvrige projekter. Projektets organisering er blevet udfordret af skiftende projektledere og efterfølgende længerevarende sygdom hos projektlederen. Dette har medført en vis frustration hos enkelte af virksomhederne, da de har følt, at de skulle starte forfra med projektet med den nye projektleder. Efter der er kommet ro omkring denne situation er projekterne blevet mere strømlinede og projektledelsen er samlet set rimelig velkørende.

8 MIDTVEJSEVALUERING AF TRASH2CASH 3. Effektvurdering 4. Ændringer og tilpasninger I forhold til den grundlæggende vækst- og forandringsmodel for Trash2Cashs arbejde er det vores vurdering, at Trash2Cash har tilrettelagt relevante og gode aktiviteter i forhold til at nå de ønskede effekter om højere omsætning og profit i fiskerivirksomheder og større beskæftigelse blandt ufaglærte. Vi mener dog, at der med fordel kan planlægges en mere strømlinet proces, så projekterne initielt planlægges fra afdækning af markedet til produktlanceringen. Fra vores interviews med virksomhederne kan vi konstatere, at de forventer, at deres deltagelse i Trash2Cash har en positiv påvirkning på deres omsætning og antal ansatte. Dette afhænger dog i høj grad af, hvorvidt projektet kommer i mål med strømlining af processen og har succes med teknologiudviklingen. Det er generelt vores vurdering, at der er et potentiale i Trash2Cash, men for at dette kan realiseres anbefaler vi, at følgende punkter adresseres: Formuler klare succeskriterier og accelerér projekterne Afklar ambitionen for ekstern videndeling til sidst og skalér indsatsen derefter Få afklaret projektets institutionelle og økonomiske forankring Få afklaret om alle projekter skal fortsættes Søg forlængelse af projektet om muligt Figur 1 Fremdriftsindikatorer Budgetforbrug (% af budget) 81% Tidsforbrug (% af periode) 56% Målopnåelse (per d.d.) 40% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Ovenfor er præsenteret de tre fremdriftsindikatorer, forbrug af budget og tid samt overordnet målopnåelse. I rapporten redegøres i større detalje for de fire vurderingsindikatorer: relevans, kvalitet i målopnåelse, målopnåelse i forhold til tidsforbrug samt målopnåelse i forhold til budgetforbrug.

MIDTVEJSEVALUERING AF TRASH2CASH 9 2 Beskrivelse af projektet 2.1 Formål og baggrund Baggrunden for projektet er, at en af de vigtigste nordjyske sektorer, fiskerisektoren, er hårdt presset på det nationale marked såvel som på de internationale markeder. De store fiskeindustrier er allerede i gang med at tilpasse sig globaliseringen. Men SMV erne, som de fleste virksomheder tilhører i Region Nordjylland, har ikke de samme muligheder og ressourcer, hvorfor deres fokus næsten udelukkende er på omkostningsreduktion og tilpasninger, som kan sikre deres konkurrenceevne. Her er den store udfordring de danske lønomkostninger, der er markant højere end i de EU-lande, som vi sammenligner os med på kvalitetssiden. Formålet med projektet er derfor at vende denne udvikling for SMV erne uden at lønningerne sænkes. Projektet skal finde nye måder, hvorpå industrien kan tjene penge på de eksisterende biprodukter og affald. Heraf navnet Trash2Cash. Projektets fokus er derfor både på udnyttelse af de restfraktioner, som i dag enten anvendes til fiskemel, minkfoder eller til biogasoparbejdning, og på at konvertere et lavværdiprodukt til et højværdiprodukt. Projektet har også et separat fokus på at udnytte den høje fiskekvalitet fra Thorup Strand og skabe en kortere forsyningskæde til gavn for de danske forbrugere og fiskernes forrretning. Projektet handler dog ikke udelukkende om værdiforædling af fiskeaffald, men også om almindelig forretningsudvikling inden for fiskeindustrien. Projektet indeholder syv delprojekter. Heraf handler ét projekt om at få organisationen på plads mens de øvrige seks delprojekter handler om konkrete virksomhedsvendte projekter. De virksomhedsvendte projekter henvender sig direkte til potentielle samt etablerede virksomheder og iværksættere. Det skal her bemærkes, at fem af projekterne handler om at finde mere profitable måder at udnytte eksisterende produkter og fangst på, mens et enkelt projekt handler om at sikre flere nordjyske iværksættere succes inden for fiskeri. Disse projekter skal resultere i en række nye produkter og viden, der kan bruges til at komme ind på nye markeder samt forstærke positionen på de nuværende, så omsætningen kan øges og virksomhederne kan ansætte flere.

10 MIDTVEJSEVALUERING AF TRASH2CASH Projektoplysninger for Nordjysk Iværksætter Netværk Bevillingsgiver: Den Europæiske Socialfond Projektets fokusområde (REUS): Stærke erhvervssamarbejder Ansøger: Nordsøen Forskerpark Partnere: Nordjysk Fiskerikommune Netværk, Danish Seafood Association og Teknologisk Institut. Budget: 21,2 mio. DKK heraf udgør regionale udviklingsmidler fra Region Nordjylland 4,28 mio DKK 2.2 Vækst- og forandringsmodel I dette afsnit beskrives hvilke effekter, det er hensigten at skabe med de bevilgede midler, samt hvordan disse effekter skal tilvejebringes. Vækst- og forandringsmodellen er udarbejdet på baggrund af projektansøgningen og efterfølgende tilrettet på baggrund af opstartsmøde og senere interviews med projektlederen. Modellen udgør den fælles forståelsesramme for aktiviteterne under denne bevilling og har dermed dannet grundlag for midtvejsevalueringen. Figur 2 nedenfor beskriver således de primære aktiviteter, der gennemføres i projektet, de umiddelbare resultater, der skal skabes gennem disse aktiviteter, samt hvilke effekter, disse resultater på længere sigt forventes at medføre. I vurderingen af relevansen af den konkrete vækst- og forandringsmodel vurderer vi modellen 'bagfra', dvs. stiller spørgsmålene: 1) Med udgangspunkt i de ønskede effekter, er det så nogle fornuftige og relevante resultater, man sigter mod at skabe? 2) For at opnå disse resultater, er det så de mest relevante aktiviteter, der gennemføres? Figur 2 Vækst og forandringsmodel Aktiviteter Resultater Effekter Projekter har følgende delprojekter: A: Forarbejdning og salg af fiskehoveder fra hvidfiskproduktion i Asien og Afrika (Thisted/Morsø) B: Afsætning af højkvalitetsfisk (Thorup Strand) C: Oparbejdning af højkvalitetsolie af restfraktion (Hjørring) D: Virksomhedskuvøser (Hjørring) E: Udvikling af højværdikæder fra skaldyr (Læsø/Frederikshavn) F: Oparbejdning af pelagisk restfraktion til konsum (Læsø/Frederikshavn) Nye fiskeprodukter Nye produktionslinjer og - koncepter Nye afsætningskanaler Ny viden, der skal bruges i produktudvikling Nye markeder eller nye produkter på nye markeder Mindre affald fra produktion Højere omsætning og profit i fiskerivirksomheder delvist fra eksport Større beskæftigelse blandt ufaglærte

MIDTVEJSEVALUERING AF TRASH2CASH 11 2.3 Overordnet status Projektet har været udfordret af udskiftning på projektlederposten og efterfølgende sygdom hos den nye projektleder. Dette har givet anledning til en vis forvirring og frustration blandt virksomhederne, da flere føler, at de skulle starte forfra hver gang de har henvendt sig til projektledelsen. Projektledelsen og virksomhederne tilkendegiver, at projektet nu er på rette spor. Projektets øjeblikkelige udfordring er, at mange af delprojekterne er udviklet og klar til at komme på markedet, men virksomhederne og projektledelsen har endnu ikke en markedsføringsplan eller lanceringsplan klar for, hvordan dette skal foregå. Næste skridt er derfor at få udarbejdet en konkret og effektiv plan for salg og markedsføring. Tre af delprojekterne de tre, der handler mest om håndtering af affald er ikke kommet til vejs ende med produktudviklingen endnu, og det er derfor endnu uklart, om projektet lykkes med at finde nye produkter/processer med et reelt kommercielt potentiale. 2.4 Fremdrift i hovedaktiviteter I de følgende afsnit gennemgås hovedaktiviteterne enkeltvis, herunder fremdriften for hver aktivitet på tidspunktet for midtvejsevalueringen. Beskrivelse Fremdrift 2.4.1 Forarbejdning og salg af hoveder fra hvidfiskeproduktion Ideen til delprojektet stammer fra et ønske om bedre udnyttelse af restfraktionen fra forarbejdelsen af torskefiskene (hoveder, benrade, skind). Fiskehovederne indeholder en del kød i kæber, nakke og hager, der tidligere blev betragtet som en delikatesse i Danmark. I mange lande, eksempelvis Kina og Nigeria, betragtes fiskehoveder stadig som en delikatesse, hvorfor målet er at starte en eksport op til disse lande. Projektet fokuserer også på udvinding af fiskegelatine. Det har vist sig svært at få delprojektet op at køre. Fiskerne og industrien er ikke særligt risikovillige på dette område, da de allerede har en aftager af restfraktionerne i form af minkfoderindustrien. Derudover kræver omlægningen, at fiskerne investerer i maskiner, der kan flække kæber og andet udstyr. Dette udstyr er omkostningsfyldt, hvorfor der kræves en klar forretningsmodel i kroner og ører, hvis fiskerne skal være villige til at investere. Projektets succes afhænger således også af markedsværdien for fiskeaffald. Her spiller det ind, at efterspørgslen fra minkindustrien har været høj, hvorfor priserne på restfraktionerne har været høje. Dette har holdt visse dele af industrien og fi-

12 MIDTVEJSEVALUERING AF TRASH2CASH skerne fra at investere langsigtet. Projektet prøver derfor nu at tænke langsigtet ved at fokusere på højværdiprodukter (som den omtalte fiskegelatine) frem for lavværdiprodukter som tidligere. Fordelen ved højværdiprodukter er at de er mindre konjunkturfølsomme, da efterspørgslen efter denne typer produkter historisk har været høj. Derfor er højværdiprodukter et bedre alternativ end minkfoder, hvor priserne i høj grad svinger. Denne udvikling er ikke slut og det foreløbige produkt er ikke salgbart. I forhold til fiskehovederne, mangler man endnu at finde en konkret handelspartner i Sydøstasien og Vestafrika. Projektledelsen overvejer i denne sammenhæng, om der overhovedet kan leveres nok til to så store markeder. Beskrivelse 2.4.2 Thorup Strand Kystfiskerlaug I 2007 blev kvoteselskabet Thorup Strand Kystfiskerlaug dannet, for på andelsbasis at ruste fiskerne i Thorup Strands erhverv til fremtiden. Andelsselskabet består af 20 yngre fiskere, der alle har valgt det naturskånsomme fiskeri som deres levevej. Men som også er klar over, at der skal nytænkning til, hvis deres erhverv skal fortsætte. Især de sidste 2 år har krisen i området været hård. Formålet med dette delprojekt er at vende denne udvikling ved at etablere en direkte levering til salgssted uden om fiskeauktion og samlecentral. På denne måde vil kystfiskerne kunne levere en mere frisk fisk, og dermed et andet produkt til forbrugerne, end det fiskeprodukt, som mange køber i dag. Konkret vil projektet derfor have en fiskekutter liggende i Nyhavn i København, hvorfra københavnerne kan købe frisk fisk fra Thorup Strand. Planen er at starte med København, da analyser har vist, at det er her der i første omgang findes et potentielt marked. Hvis forsøget går godt i hovedstaden er planen at udvide til byer som Aarhus og Hamborg. Fremdrift Andelsselskabet har fortrinsvis brugt Teknologisk Institut til hjælp med en række praktiske, administrative forhold som indretning af produktionsfaciliteter, fødevarekontrol og lignende. Denne del har projektet dog gennemført nu. Ligeledes er idé- og produktudviklingsfaserne gennemført. Der er blevet ansat én person i projektet til at varetage salg dette dog i København. Udfordringen er nu at få gang i salget til forbrugerne i København. Til dette mangler man en klar markedsføringsplan. Beskrivelse 2.4.3 Udvinding af merværdiprodukter af ilandbragt fiskeaffald Dette delprojekt handler som det først beskrevne projekt om at finde mere rentable måder at komme af med restprodukter på. I dette tilfælde fiskeindvolde fra konsumfartøjer, der i øjeblikket fortrinsvis smides ud på havet til belastning for miljøet.

MIDTVEJSEVALUERING AF TRASH2CASH 13 I stedet kan restproduktet anvendes som råvaregrundlag for fiskemels- og dyrefoderindustrien. Ved at fraktionere og forarbejde fiskeaffaldet til ensilage på land forventes produktet at kunne skabe en omsætning, der er interessant for fiskerne. Det vil samtidig skabe arbejdspladser på land. Fremdrift Der har vist sig en række tekniske udfordringer ved at få installeret maskiner, der kan opsamle indvoldene på båden. Fiskerne har derfor ikke været særligt interesserede i at tænke langsigtet og deltage i projektet. Fiskeriforeningen kunne være organisationen, der gik ud og investerede økonomisk i projektet, men også de har haft svært ved at overbevise deres medlemmer. Der er i øjeblikket stadig et pilotprojekt i gang med deltagelse af to fiskere og brug af et pilotanlæg på land til ensilering af affaldet. Projektet afventer at kunne dokumentere resultaterne af dette pilotprojekt. P.t. er det dog langt fra sikkert, at projektet kommer til at dokumentere en fornuftig forretningsmodel inden for projektperioden. Beskrivelse 2.4.4 Iværksætterkuvøse Dette delprojekt handler modsat de øvrige projekter ikke om at udnytte en eksisterende ressource bedre. I dette projekt handler det derimod om at øge antallet af succesfulde iværksættere. Til dette skal der etableres en iværksætterkuvøse, der udnytter de styrker, der er tilstede på Nordsøen Forskerpark og Oceanarium til at hjælpe 3-4 iværksættere i gang. Konkret tilbydes iværksætterne kontorfaciliteter og sparring med konsulenter. Konsulenterne dækker områderne finansiering, strategi og virksomhedsudvikling, markedsføring og produktkendskab. Fremdrift Kun en enkelt iværksætter har indtil videre deltaget i projektet. Han har konkret fået hjælp til at dokumentere og teste sit produkt en proces, der afløser almindelig røgning af fiskeprodukter og samtidig forlænger holdbarhed og mindsker vægttab fra fisken. Næste skridt er i denne forbindelse yderligere dokumentation, så produktet kan blive markedsklar. Projektet kan ikke identificere yderligere iværksættere og har forsøgt sig med relevant markedsføring også uden for Hjørring Kommune. Projektledelsen forventer ikke at rekruttere flere virksomheder til dette delprojekt og forventer kun et beskedent budgetforbrug hos den igangværende iværksætter. Beskrivelse 2.4.5 Anvendelse af hummerkød fra bløde hummere og skaller fra pillede hummere Baggrunden for dette delprojekt skal findes i ønsket om at kunne udnytte alle hummere. I øjeblikket er der ved pakning af hummere til eksport en fraktion hummere, hvor skallerne på grund af hummerens skalcyklus fremstår så blød, at hummeren er uanvendelig som ferskpakket/frosset hummer. På nuværende tidspunkt frasorteres denne fraktion, indfryses og afsættes til andet formål til meget lave priser.

14 MIDTVEJSEVALUERING AF TRASH2CASH Formålet med dette projekt er således at undersøge mulighederne for at udnytte disse fraktioner som råvare for et højværdiprodukt til et for deltagerne nyt marked. Konkret skal dette ske ved at fastlægge en metode til frigørelse af kødfraktion (separering af kød fra skaller og kroppe), gennemførelse af markedsundersøgelser, fastlæggelse og udvælgelse af produktmuligheder og gennemførelse af testproduktion og salg af udvalgte produkter. Fremdrift Projektet har afprøvet en lang række metoder til at få de bløde skaller af. Dog uden succes. Projektet har i stedet udviklet en hummerfond. Hummerfonden er klar til markedet, men er ikke kommet i handelen, da der ikke er tænkt en konkret markedsføringsplan ind i projektet. Endvidere har man produceret hummerfonden uden en forudgående markedsanalyse. Det har dermed også være uklart, hvor stort markedet for hummerfonden reelt er, og dermed er beslutninger om eventuelle salgskanaler heller ikke truffet. Man har indledningsvist forsøgt at sælge produktet til detailbranchen. Dog uden succes. Derfor forsøger man nu at afsætte til engrosbranchen i stedet. Projektets næste skridt er derfor at få klarlagt, hvilket kundesegment der kunne være interesserede i hummerfonden og hvordan den så kan markedsføres til dette segment. Beskrivelse Fremdrift 2.4.6 Anvendelse af sildefraskær fra fremstilling af ferske fiskeprodukter til human konsum Den pelagiske sektor i Danmark har gennem de seneste år været presset såvel på råvareforsyningen i form af faldende kvoter på Nordsøsilden som på afsætningsmarkederne i form af hård konkurrence fra produkter fra lavprislande. Formålet med dette projekt er at kortlægge mulighederne for anvendelse af restprodukter i sildeindustrien. De enkelte fraskærsfraktioner (hoveder, haler, skrog, buglap og skind) fra fremstilling af sildefileter gennemgås for at lave en råvarekarakteristik på det enkelte trin. Efterfølgende vurderes og karakteriseres de enkelte produkter på udvalgte markeder for at kunne lave en sammenstilling af råvarer og produkter og udvælge nye produktmuligheder. Projektet har på evalueringstidspunktet kun gennemført 25 % af aktiviteterne, og der har været arbejdet med fiskegelatine, phospholipider til kosttilskud og udvinding af silderogn. Ingen af delene er dog endeligt lykkedes endnu. Hvis det lykkes er der endvidere tvivl om, hvorvidt det vil være muligt at producere tilstrækkeligt store mængder til at være interessant på det kinesiske og nigerianske marked. Projektledelsen tror stadig på projektet, men udfordringen har været at finde en leverandør. Man havde tidligere en aftale med en aarhusiansk virksomhed, men de sprang fra. Sæby Fiskeindustri indgår dog stadig i projektet. Projektets øjeblikkelige udfordringer består derfor a) i at tage stilling til, om man vil forsøge at tiltrække flere virksomheder til projektet på den ene side, b) at vurdere hvordan man kommer i mål med et kommercialiserbart udbytte.

MIDTVEJSEVALUERING AF TRASH2CASH 15 3 Konklusioner I dette afsnit præsenterer vi vores overordnede konklusioner om projektet. Afsnittet indledes med en kort beskrivelse af projektets overordnede fremdrift (afsnit 2.3). Derefter præsenteres vores konklusioner i forhold til vores overordnede evalueringsparametre: Målopnåelse (afsnit 3.1) Relevans (afsnit 3.2) Kvalitet (afsnit 3.3) Målopnåelse i forhold til tidsforbrug (afsnit 3.4) Målopnåelse i forhold til budgetforbrug (afsnit 3.5) De mulige effekter af bevillingen (afsnit 3.6) Konklusionerne er baseret på vores dataindsamling gennem interviews med projektholdet og virksomheder. I Figur 3 nedenfor opsummeres projektets scorer på de fire centrale evalueringsparametre. Baggrunden for disse scorer gives i de følgende afsnit.

16 MIDTVEJSEVALUERING AF TRASH2CASH Figur 3 Projektets score på de fire centrale vurderingsparametre 1 Målopnåelse ift. tidsforbrug Relevans 4 3 2 1 0 Kvalitet i målopnåelse Målopnåelse ift. budgetforbrug 3.1 Målsætninger og målopnåelse Afsnittet indeholder en redegørelse for de kvantitative målsætninger, der er opsat i projektansøgningen ("målsætninger") samt en opgørelse af fremdriften for projektets hovedaktiviteter på evalueringstidspunktet ("målopnåelse"). Data er indhentet gennem projektets statusrapporter, interview med projektholdet samt beregninger foretaget af projektholdet. Figur 4 Målopnåelse for "Trash2Cash" - projektspecifikke Projektspecifikke aktiviteter Aktiviteter gennemført Hvidfisk 40 % Kystfiskeri 70 % Indvolde 35 % Iværksætter 30 % Skaldyr 40 % Pelagisk 25 % Samlet målopnåelse I udregningen af den samlede målopnåelse har vi i fraværet af resultatmål set på budgetanvendelsen på de forskellige delprojekter som en proxy for fremdriften. 1 Se kvalitative forklaringer på scorerne 0-4 i Bilag A.

MIDTVEJSEVALUERING AF TRASH2CASH 17 Den samlede målopnåelse bliver således 40%. Det bliver ganske svært for projektet at nå at anvende sit budget og realisere budgettet inden for projektperioden. Der er ikke fastlagt meningsfulde målsætninger for delprojekterne, som vi kan måle fremdriften op imod, ikke mindst fordi projektet har arbejdet ganske fleksibelt med at forfølge de mest relevante muligheder i projekterne. Dermed har de ikke fulgt en lineær tidslinje eller en fast plan. 3.2 Relevans Relevans: Udtrykker en kvalitativ vurdering af, hvor relevant projektet er set i forhold til den regionale udviklingsstrategi, samarbejdspartnernes behov/muligheder samt projektets vækstog forandringsmodel. Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver meget høj relevans. Vurderingen af projektets relevans hviler på tre ben: a) relevans i forhold til Region Nordjyllands regionale erhvervsudviklingsstrategi (REUS), b) relevans for de deltagende virksomheder/personer, og c) relevans af aktiviteter i forhold til projektets vækst og forandringsmodel (se afsnit 2.2). Disse beskrives nedenfor. Generelt finder vi, at Trash2Cash udgør et relevant bidrag til udvikling af nye forretningskoncepter, der sandsynliggør en øget omsætning eller beskæftigelse i erhvervet. a) Relevans ift. REUS b) Relevans ift. interessenter c) Relevans ift. vækst- og forandringsmodel Projektet korresponderer med Vækstforums mål for indsatsområdet om stærke erhvervssamarbejder, idet projektet er bygget op om samarbejde mellem TI som videninstitution og nordjyske virksomheder. Projektet bygger også, hvor det giver mening, på samarbejde mellem virksomheder, men det er klart samarbejdsaksen virksomhed-ti, der er den dominerende i dette projekt. Ligeledes korresponderer projektet med fokusområdet for perioden 2010-2014 om udvikling af nye forretningskoncepter. På baggrund af interviews med de deltagende virksomheder kan det overordnet konkluderes at projektet er relevant. Virksomhederne forventer, at deltagelse i projektet vil udvikle deres produkter og derigennem betyde en højere omsætning ligesom nogle virksomheder også forventer, at de vil kunne ansætte flere medarbejdere som følge af deltagelse i projektet. Kapaciteten hos Teknologisk Institut til at gennemføre test og understøtte teknisk svær produktudvikling er relevant for produktudviklingen, og TIs viden om en række administrative forhold som egenkontrol og lignende har virksomhederne også fundet det relevant at få sparring omkring i forhold til udviklingen af produkterne. I forhold til at nå de ønskede effekter, dvs.højere omsætning og profit i fiskerivirksomhed delvist fra eksport og større beskæftigelse blandt ufaglærte, er Trash2Cashs arbejde efter vores vurdering tilrettelagt på en måde, så det giver værdi for pengene, men der er stadig plads til forbedringer. Projektet står med den designmæssige udfordring, at indledende markedsundersøgelser ikke har været tænkt ind de mest relevante steder. Nogle af virksomhederne kender derfor ikke til den potentielle efterspørgsel på markedet, eller hvem deres potentielle kunder er og hvilke salgskanaler, der skal til for at nå dem. Dette er en udfordring, projektet skal have løst, hvis man skal opnå de ønskede resultater og effekter.

18 MIDTVEJSEVALUERING AF TRASH2CASH I forhold til vækst- og forandringsmodellen skiller kuvøseprojektet sig ud, da aktiviteterne er anderledes i dette projekt i forhold til de øvrige projekter. Kuvøseprojektet var i projektets begyndelse en kommunalt baseret indsats, men annonceringen har været bredere. Det vurderes som meget naturligt at satse bredere i denne sammenhæng, da rekrutteringsbasen i en enkelt kommune vil være meget lille. Denne ændring var isoleret set en forbedring af projektets 'logik', men har dog ikke bidraget til identificering af nye, relevante iværksættere. Samlet set vurderes relevansen til en score på 3,0, hvilket udtrykker en høj relevans ift. REUS og delvis relevans for partnerne af Trash2Cashs aktiviter med behov for justeringer for at aktiviteterne kan skabe de ønskede resultater og effekter. 3.3 Kvalitet Kvalitet i målopnåelsen: Er en vurdering af kvaliteten af de aktiviteter, der har været i projektet frem til evalueringstidspunktet. Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver en meget høj kvalitet i aktiviteterne. Den samlede vurdering af kvaliteten i Trash2Cashs arbejde baserer sig på fem underparametre, som omhandler kvaliteten af henholdsvis aktiviteter, organisering, kommunikation, forankring af aktiviteterne og yderområdehensynet. Aktiviteter Vores grundlag for at vurdere kvaliteten af Trash2Cashs aktivitetspalette beror blandt andet på interviews med tre virksomheder. De interviewede virksomheder tilkendegiver, at de hidtil gennemførte aktiviteter har været af høj kvalitet. TI betragtes af virksomhederne som en kompetent rådgiver og vejleder på de områder, hvor de har ekspertise. Men mange af virksomhederne bemærker samtidig, at det er problematisk, at projektledelsen ikke har tænkt koblingen mellem disse aktiviteter og de markedsorienterede aktiviteter ind endnu. Særligt Læsø Fiskeindustris videre arbejde med deres hummerfond skrider ikke så hurtigt frem som planlagt, fordi der ikke er foretaget indledende efterspørgsels- og markedsføringsmæssige analyser. Resultatet er en bagvendt proces, hvor man står med et produkt uden at kende det eventuelle marked for dette produkt. Kuvøseprojektet har fra begyndelsen været diffust, idet det aldrig har været tydeligt, hvem og hvordan man ville rekruttere iværksættere. Resultatet er, at man står med et delprojekt, der formentlig ikke kommer til at skabe de ønskede resultater og effekter. Dog er der betydeligt potentiale i den ene iværksætter-virksomhed, der er etableret. Organisering Projektets organisering er blevet udfordret af skiftende projektledere og efterfølgende længerevarende sygdom hos nuværende projektleder. Dette har medført en vis frustration hos nogle af virksomhederne, der har følt, at de skulle starte forfra med projektet med den nye projektleder. Måske har de skiftende projektledere også gjort det sværere for projektledelsen og virksomhederne at strømline projekterne fra start til slut. I hvert fald melder flere

MIDTVEJSEVALUERING AF TRASH2CASH 19 virksomheder tilbage, at processen er blevet mere strømlinet efter der er kommet ro på projektlederpositionen. Samlet set er projektledelsen nu velfungerende. Dog mangler man at tage stilling til en række forhold i projektledelsen for at få projekterne godt i mål (se anbefalingsafsnittet). Behovet for at genoverveje disse forhold kommer af, at flere af projekterne har arbejdet ganske dynamisk og mulighedsorienteret frem mod de mest oplagte og nyttige resultater, men dette matcher ofte ikke den oprindelige projektplan eller de oprindelige formål med delprojekterne, som i øvrigt aldrig har været klart defineret og fastlagt. Det har fra begyndelsen været en projektledelsesmæssig udfordring, at det oprindelige projektoplæg og den aftale, som TI har indgået med Nordsøen Forskerpark, har været vejledende. Det har ikke givet mening at låse aktiviteterne helt fast, fordi udviklingsresultaterne og virksomhedernes muligheder for at deltage kunne forme projektet ganske meget undervejs. Den skiftende projektlederbemanding har gjort, at projektplanen ikke er blevet tilstrækkeligt opdateret undervejs og projektets fokus ikke tilstrækkeligt tydeligt fastholdt. Kommunikation Den interne kommunikation i Trash2Cash er så vidt vi kan vurdere velfungerende. I forhold til den eksterne kommunikation efterlyser virksomhederne lidt mere information om, hvad næste skridt i projekterne er i forhold til den rolle projektledelsen skal spille. I forhold til den eksterne kommunikation har projektet haft udfordringer med at finde engagerede virksomheder til projekterne omkring iværksættere, indvolde og pelagisk fisk. Projektet har grebet formidlings- og rekrutteringsopgaven fint an, men særligt for indvoldsprojektet er der stadig behov for at få skabt mere ejerskab for at delprojektet har en chance for et komme videre efter projektet er afsluttet. Det samme gør sig gældende for delprojektet om pelagiske fisk. Forankring De projekter, der arbejder med udvikling af egne produkter, er stærkt forankret hos virksomhederne. Disse virksomheder føler stort ejerskab over projekterne og ser næsten mere projektledelsen som sparringspartnere end som projektindehavere. Omvendt er udfordringen med de mere generelle udviklingsprojekter, at projektet i sin natur er mindre forankret i virksomheden. Virksomhederne er i høj grad afhængige af udviklingsarbejde, som TI hjælper med at lave, og det gør det naturligt svært for virksomheden selv at tage ejerskabet. Hvis afslutningen på disse delprojekter ikke tilrettelægges godt, er der en stor risiko for, at de ikke vil give udbytte på den længere bane. Derfor bør projektledelsen hurtigst muligt få fastlagt rammerne for en god overdragelse til virksomhederne/deltagerne, så den læring og udvikling, der er skabt, ikke går tabt. Yderområdehensyn Nordjysk Fiskerikommune Netværk, som i samarbejde med Nordsøen Forskerpark står bag projektet, repræsenterer seks af de hårdest ramte kommuner i regionen; Frederikshavn, Hjørring, Læsø, Mors, Thisted og Jammerbugt. Alle kommuner, som i de senere år har oplevet virksomhedslukninger/outsourcing og massefyringer, hvilket har afstedkommet en stigende arbejdsløshed. Alle områder er at beteg-

20 MIDTVEJSEVALUERING AF TRASH2CASH ne som hårdt ramte områder. Projektet må derved i høj grad siges at tage yderområdehensyn. Samlet set vurderes kvaliteten i målopnåelsen til 2,5, hvilket angiver en blandet kvalitet i arbejdet med mulighed for vigtige forbedringer. 3.4 Målopnåelse i forhold til tid Målopnåelse i forhold til tidsforbrug: Her sættes målopnåelsen i forhold til tidsforbruget i procent af den samlede tidsramme. Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver meget høj målopnåelse inden for den forbrugte tid. Projektet forløber over en periode fra 1. maj 2012 til 31. december 2014. På evalueringstidspunktet (8. januar 2013) er 8 af projektets 20 måneder gået svarende til et tidsforbrug på 56 %. På baggrund af en målopnåelse på 40 % og et tidsforbrug på 56 % vurderes målopnåelsen i forhold til forbrugt tid derfor at være 3, hvilket indikerer en målopnåelse lidt under det forventede i forhold til den forbrugte tid. 3.5 Målopnåelse i forhold til budget Målopnåelse i forhold til budgetforbrug: Her sættes målopnåelsen i forhold til budgetforbruget i procent. Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver en meget høj målopnåelse for de forbrugte midler. Projektets samlede budget er på 21,2 millioner kroner. Projektets forbrug på evalueringstidspunktet var på 17,2 millioner svarende til et procentvist forbrug på 81 %. 2 Vi anslår målopnåelsen i forhold til budgetforbruget til 4. Det er dog en pseudoøvelse for dette projekt, da budgetanvendelsen også er anvendt som eneste gode indikator på målopnåelse. Projektet har en potentielt væsentlig udfordring med at mobilisere tilstrækkelig medfinansiering til at udløse udbetaling af det fulde støttebeløb fra Markedsmodningsfonden og fra regionen. På baggrund af en målopnåelse på 40 % og et budgetforbrug på 42 % af budgetrammen vurderes målopnåelse i forhold til budgetforbrug at være 4,0, hvilket er en forventet målopnåelse. 2 Dette er en lille men uvæsentlig afvigelse fra det budgettal, som blev brugt til opgørelsen af målopnåelsen.

MIDTVEJSEVALUERING AF TRASH2CASH 21 3.6 Effektfremskrivning Nedenfor opsummeres virksomhedernes bud på de forventede effekter af deltagelse i projektaktiviteterne. Oplysningerne er indhentet via interviews med de tre virksomheder. Overordnet set er der potentiale for, at projektet på længere sigt kan skabe vækst og arbejdspladser i regionen. Virksomhederne vurderer, at alle projekterne har gode aspekter, men også at man er et stykke vej fra at kunne realisere dette potentiale. For Skaldyr- og Kystfiskeri-projekterne handler det om at få strømlinet processen, så man kan få etableret salg af produktet. Hvis projektet får strømlinet aktiviteterne, er virksomhederne enige om, at projektet vil kunne skabe vækst i den årlige omsætning og antal ansatte samt undgå fyringer. Med hensyn til delprojekterne om Hvidfisk og Indvolde afhænger potentialet for vækst og arbejdspladser i disse udviklingsprojekter af, hvorvidt projektet: 1 Får udviklet den nødvendige teknologi til forarbejdningen. 2 Får udarbejdet og formidlet en forretningsmodel, så fiskerne og industrien kan blive overbevist om, at disse projekter er økonomisk mere attraktive end de nuværende afsætningsmuligheder Har projektet succes med disse to punkter, er der et potentiale i disse to delprojekter. På evalueringstidspunktet er det dog tvivlsomt, hvorvidt delprojektet får held med at udvikle den nødvendige teknologi. Hvis projektledelsen vurderer, at teknologien kan udvikles, skal projektledelsen være klar med den videre køreplan for disse projekter. Så disse delprojekter ikke sidder fast i processen som Skaldyrs og Kystfiskeri delprojekterne. Der er et effektpotentiale i den ene virksomhed der er med i Kuvøseprojektet. Virksomheden er meget optimistisk omkring effekterne af deltagelse. Projektets effektskabelse afhænger dog af, hvorvidt man kan finde en samarbejdspartner, der kan få virksomheden etableret på et marked. Pelagisk-projektet vurderes ikke at have et effektpotentiale. Samlet er der således et effektpotentiale i fem ud af de seks virksomheder. I forhold til de faktorer, som projektledelsen kan kontrollere, afhænger det dog af, hvorvidt denne får strømlinet processerne, så der kommer fokus på projekterne fra start til slut.

22 MIDTVEJSEVALUERING AF TRASH2CASH 4 Udfordringer og anbefalinger Afsnittet berører de barrierer og udfordringer, som projektet oplever i forhold til at realisere sine målsætninger, samt en beskrivelse af nogle tiltag, der kan iværksættes for at imødegå disse. 4.1 Projektets udfordringer Nedenfor kortlægges eksisterende barrierer med brug af dimensionerne ekstern/intern og kan/kan ikke påvirke. Figur 5 Kortlægning af projektets primære udfordringer Interne barrierer Eksterne barrierer Kan påvirke Projektet mangler at få formuleret nogle klare succeskriterier for de forskellige delprojekter. Projektplan er ikke tydelig nok om, hvordan delprojekterne styres i mål. Utilstrækkeligt fokus på markedsføring og salg Projekternes fortsatte relevans skal afklares, så man ikke bruger flere penge på projekter, der ikke giver resultater. Projektet mangler at få afklaret den institutionelle og økonomiske forankring Fiskernes og virksomhedernes engagement i projekterne om indvolde og pelagisk fisk er ikke stort nok Delprojekternes institutionelle og økonomiske forankring skal sikres Kan ikke påvirke I Hvidfisk-delprojektet kan man i øjeblikket ikke levere nok til at være interessant for de kinesiske og nigerianske markeder. Markedsprisen på fiskeaffald er med til at påvirke, hvor attraktivt fiskerne ser projekterne om indvolde og pelagiske fisk.

MIDTVEJSEVALUERING AF TRASH2CASH 23 4.2 Centrale anbefalinger Her præsenterer vi de vigtigste anbefalinger, som COWI vil pege på med baggrund i evalueringen af projektet. Anbefalingerne er ikke i prioriteret rækkefølge. Anbefaling 1: Få afklaret om alle projekter skal fortsættes Projektet har kun tiltrukket én virksomhed til kuvøseprojektet. På dette tidspunkt af projektperioden er det formentlig for sent og spild af ressourcer at igangsætte initiativer, der kan tiltrække flere virksomheder. Projektledelsen bør i stedet overveje at recirkulere midlerne fra dette projekt over i de øvrige projekter. Her kunne vi pege på to muligheder: A: Lav et decideret udbud af dem inden for kredsen af allerede aktive virksomheder, hvis der er grobund for en god og reel konkurrence 3. B: Gå i dialog med virksomhederne for at identificere, hvor de kan have mulighed for og være interesserede i at mobilisere den ekstra time-medfinansiering, der skal til for at få projektmidlerne i spil. På baggrund af projekternes karakter anbefaler vi umiddelbart løsning B. Ligesom der også kan forventes et vist sammenfald mellem løsning A og B, da de virksomheder, der vil være interesseret i at deltage i et udbud, og gå i dialog med projektledelsen, formentlig i begge tilfælde er de virksomheder, der føler størst ejerskab over projekterne. Anbefaling 2: Skab mere fokus og acceleration i delprojekterne Når det er afklaret, hvorvidt alle delprojekterne skal fortsætte, skal der skabes mere fokus og acceleration i de tilbageværende delprojekter.for alle delprojekterne ville det være gavnligt at få formuleret nogle klare, endelige succeskriterier (f.eks. en dokumenteret og beskrevet forretningsmodel for ensilering af indvolde). Dette er en forudsætning for noget andet afgørende: at kunne planlægge projektafslutningen og overlevering til virksomhederne. Projektet mangler decideret at finde ud af, hvordan den afsluttende fase kan accelereres, så budgettet anvendes og der skabes flest mulige resultater. Dette kræver tæt koordinering med virksomhederne og med samarbejdspartnere. Det kræver også en sikring af, at processer forløber parallelt så vidt muligt, og at man er klar til at gå videre, så snart resultater af test/afprøvning m.v. foreligger. Vi anbefaler, at man udarbejder en projektplan på en workshop med de deltagende parter, så hurtigt som muligt. Det fælles ejerskab er afgørende. Det er ikke mindst afgørende, at virksomhederne får mulighed for at anvende så meget medfinansie- 3 Inden et sådant udbud genenmføres skal det klarlægges, at det ikke er i strid med gældende regler

24 MIDTVEJSEVALUERING AF TRASH2CASH ring som muligt og kommer så meget på banen, så de er i stand til selv at gå videre med udvikling efterfølgende. Denne anbefaling gælder alle delprojekter, men er kritisk for f.eks. projektet om pelagiske fisk, hvor budgetforbruget i dag er alarmerende lavt. Der kan være behov for at tænke kreativt og grundigt i de omtalte workshops for at finde modeller, hvor budgetmidlerne kan anvendes. Anbefaling 3: Afklar ambitionen for ekstern videndeling til sidst og skalér indsatsen derefter Hensigten om videndeling på baggrund af projektet har endnu ikke en klar målgruppe. Ligeledes er det uklart, hvad der egentlig skal formidles. Er det de tekniske resultater, de forretningsmæssige resultater eller er det nogle metodiske overvejelser om, hvordan man fornuftigt kan arbejde med tekniske udviklingsprojekter, der også har et aspekt af markedsudvikling? Dette bør afklares. Vi anbefaler derfor, at man i forbindelse med projektets afslutning bruger tid på at kommunikere resultater fra udviklingsindsatser direkte til relevante virksomheder i industrien med den ambition at få dem til at bruge de metoder eller tilgange, som projektet har udviklet. Hvor der er identificeret reelt forretningspotentiale, handler det om at kommunikere så direkte som muligt til virksomhederne og sektoren. Dette kræver både skriftlig formidling og direkte dialog. Anbefaling 4: Få afklaret projektets institutionelle og økonomiske forankring Hvis projektets viden ikke skal gå tabt, er det endvidere vigtigt at få afklaret projektets institutionelle og økonomiske forankring. Det skal således afklares, hvem der har ejerskab for delprojekterne ved projektperiodens udløb. Her vil en række af virksomhederne formentlig stå klar til at fortsætte de projekter, der omhandler videreudvikling af deres egne produkter. Men dette skal afklares og formaliseres, så der ikke opstår tvivlsspørgsmål. Ligeledes skal den nuværende projektledelses rolle afklares. Skal de fortsat være tilknyttet de projekter, der fortsætter, eller skal virksomhederne helt overtage projektlederrollen. Anbefaling 5: Søg forlængelse om muligt COWI har erfaret, at andre projekter er lykkedes med at få forlænget projektet frem til 31.3.2015. Såfremt det også er muligt i regi af Markedsmodningsfonden vil vi anbefale, at få dette på plads hurtigst muligt, så projektplanerne kan tilrettelægges derefter.

MIDTVEJSEVALUERING AF TRASH2CASH 25 Bilag A Evalueringstema og Scoringssystem Evalueringstema Relevans: Udtrykker en kvalitativ vurdering af, hvor relevant projektet er, set i forhold til den regionale udviklingsstrategi og partnernes behov/muligheder. Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver meget høj relevans. Scoringssystem 0: Ingen relevans hverken for REUS eller for partnerne. 1: Ingen relevans for REUS og delvist relevant for partnerne eller omvendt. 2: Delvist relevant for både REUS og partnere. 3: Fuldt relevant for REUS og delvist relevant for partnere (eller omvendt). 4: Fuldt relevant for både REUS og partnere. Målopnåelse: Er en vurdering af, hvor langt projektet er nået på evalueringstidspunktet i forhold til alle projektets milepæle, aktiviteter og målsætninger. Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver, at 100 % af projektets samlede mål er opnået. 0: Ingen eller meget lille fremdrift mod projektets endelige mål (0 % opnået) 1: Projektet har nået nogle af sine samlede mål. (25 % opnået) 2: Projektet har nået ca. halvdelen af sine samlede mål (ca. 50 % opnået) 3: Projektet har nået mange af sine samlede mål. (ca. 75 % opnået) 4: Projektet har nået alle sine mål. (100 % opnået) Kvalitet af målopnåelsen: Er en vurdering af kvaliteten af de aktiviteter, der har været i projektet frem til evalueringstidspunktet. Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver en meget høj kvalitet i aktiviteterne. 0: Meget lav kvalitet i arbejdet og behov for markante forbedringer på stort set alle områder 1: Lav kvalitet i arbejdet og behov for store forbedringer i kvaliteten 2: Blandet kvalitet i arbejdet med visse væsentlig forbedringsmuligheder 3: Høj kvalitet i arbejdet med mulighed for få vigtige forbedringer 4: Meget høj kvalitet i arbejdet med ganske få forbedringsmuligheder Målopnåelse i forhold til budgetforbrug: Her sættes målopnåelsen i forhold til budgetforbruget i procent. Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver en målopnåelse som forventet eller over forventet i forhold til de forbrugte midler. 0: Ingen eller stort set ingen målopnåelse for de forbrugte budgetmidler 1: Målopnåelse meget under forventet i forhold til budgetforbrug 2: Målopnåelse en del under forventet i forhold til budgetforbrug 3: Målopnåelse lidt under forventet i forhold til budgetforbrug 4: Målopnåelse som forventet eller over forventet set i forhold til budgetforbrug Målopnåelse i forhold til tidsforbrug: Her sættes målopnåelsen i forhold til tidsforbruget i procent af den samlede tidsramme. Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver en målopnåelse som forventet eller over forventet i forhold til den forbrugte tid. 0: Ingen eller stort set ingen målopnåelse for den forbrugte tid 1: Målopnåelse meget under forventet i forhold til tidsforbrug 2: Målopnåelse en del under forventet i forhold til tidsforbrug 3: Målopnåelse lidt under forventet i forhold til tidsforbrug 4: Målopnåelse som forventet eller over forventet set i forhold til tidsforbrug