Social og Sundhedsudvalget

Relaterede dokumenter
Tidlig indsats og forebyggelige indlæggelser. Social- og Sundhedsudvalget d. 6. maj 2015

FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSER PLANLÆGNING AF FASE 3

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater

Case. Implementering af værktøjer til tidlig opsporing af begyndende sygdom Helen Kæstel, Sygeplejechef Aalborg Kommune

Forebyggelse og samarbejde. Akut udkørende besøg Triage

Tidlig opsporing af forringet helbredstilstand og nedsat funktionsevne hos ældre mennesker Anbefalinger til arbejdsgange og anvendelse af redskaber

Praksiserfaring med faldforebyggelse i Furesø Kommune. Temadag om forebyggelse af ældres faldulykker 27. Oktober 2016

Afrapportering af sa rtriage.

PALLAS CARE DIGITAL TIDLIG OPSPORING - Anvender Fælles Sprog III standard

Jette Blands Enhed for forebyggelse og borgernære sundhedstilbud

Projekt om forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser i planlægningsområde Nord, Juni 2010-februar 2012.

Tidlig opsporing Sønderborg Kommune Hjemmeplejen Distrikt Fjord

Tidlig opsporingstriage på plejehjem i Aalborg Kommune

I sikre hænder - Tidlig opsporing

Sygeplejen i fremtiden?

nærvær tryghed - respekt Aktive ældre Forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser Haderslev Kommune Voksen og Sundhed i eget liv

Præsentation af publikationen for sundhedspersonale med den daglige kontakt til borgerne

Præsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient

Sundhed i ældre og handicap

Tidlig opsporing af sygdomstegn og faldende funktionsniveau hos ældre i Roskilde kommune.

Arbejdsgangsbeskrivelse for brug af redskaber til tidlig opsporing i EOJ -

UDKAST Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS

Generelle oplysninger

Mental sundhed hos ældre i praksis - I en rehabiliterende organisation

Generelle oplysninger

Generelle oplysninger

Bilag til Årlig status vedrørende forløbskoordinatorfunktioner

FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSER FASE 1 STATUS PÅ DATA 1. HALVÅR 2014

Furesø Kommune Center for Social og Sundhed 7. februar Rapport fra kommunalt uanmeldt tilsyn. Plejecentret Lillevang - Syrenhaven

Implementering af Tidlig Opsporing i Hedensted Kommune

Region Hovedstaden. Projekt VIRKER HVERDAGEN

Ansøgte midler til løft af ældreområdet

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos ældre medicinske patienter. Værktøjer til hverdagsobservationer

N O TAT. Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Evaluering af digitalt understøttet tidlig opsporing Bilag til rapporten. Gentofte, Greve, Silkeborg, Slagelse & Aalborg kommuner

Tema DDKM: Medarbejder releterede procedurer Udskrevet er dokumentet ikke dokumentstyret. 8.2 Tavlemøde inde

Aktivitetsbestemt medfinansiering

Baggrund Det samlede akutområde varetages af hospitalerne, 1813/vagtlægerne, almen praksis og kommunerne.

2.400 Fast tilknyttet læge til plejecentrene Forslag anbefales.

Fasttilknyttede læger til plejehjem huslægeordning den bæredygtige løsning

Storyboard præsentation læringsseminar 5 November

UDVIKLING AF ET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN

TIDLIG OPSPORING. E-sundhedsobservatoriets årskonference oktober 2017

Ernæringsindsats ift. uplanlagt vægttab hos ældre (hjemmepleje)

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013

Generelle oplysninger

Praktikvejledertræf 2018

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet

Ansøgte midler til løft af ældreområdet

Social- og Sundhedsudvalget Januar Fokus på politikområde Sundhedsudgifter

Proces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP)

Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg)

Handleplan for kommunal medfinansiering.

Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 2013

Monitorering af fælles forløbskoordination og opfølgende hjemmebesøg i regioner og kommuner

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Nyhedsbrev - september 2010

Tidlig opsporing og forebyggelse hos ældre

TOBS - Instruks. Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom

Bilag 1 Sammenfattende evaluering af Akutberedskab i Skanderborg Kommune Oversigt over effekt, delmål, succeskriterier og resultater

Fagprofil - sygeplejerske.

Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats

DET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN - AKUTINDSATS - STATUS

Elektronisk henvisning til hospice: De fire hospicer i Region Hovedstanden

NOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet

Psykisk pleje og omsorg

Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, Hospitalsenheden Vest (HEV)

Tilsynsbemærkninger til drøftelse Handplans bemærkninger Noter fra Tilsyn Mangler ved fokusområder: Problembeskrivelse, mål og evaluering

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

Der er udarbejdet en Demensstrategi, som særligt udmønter Ældre- og Værdighedspolitikkens intentioner i forhold til mennesker med demenslidelse.

Marts 2017 ÅRSBERETNING 2016 AKUTTEAM KØGE. Køge Kommune

Tidlig opsporing forebyggelse af indlæggelser Projektbeskrivelse

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

METODE! Gå sammen i grupper af to og to. Mindst én af jer skal have en smartphone eller tablet.

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens

ERFARINGSOPSAMLING LØFT AF ÆLDREOMRÅDET

Kkvalitetsstandard Rehabiliteringsforløb

Region Hovedstaden. Anbefalinger til mere sammenhængende patientforløb. Afrapportering fra Udvalget for Sammenhængende Patientforløb

Rammerne for Implementeringsplan for opfølgende hjemmebesøg i Region Nordjylland

Tilsynsrapport vedrørende kommunalt tilsyn med Lille Birkholm Center 2016

Værktøjer til tidlig opsporing

Formålet med indsatsen De planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe

Sundhedssamtaler på tværs

Afrapportering på Midtklyngens arbejde med fokusindikatoren "forebyggelige indlæggelser blandt ældre"

Forord Formål: Grundlag for arbejde som social og sundhedsassistent i Hjemmeplejen i Halsnæs Kommune... 3

Tidlig opsporing af forringet helbredstilstand og nedsat funktionsevne ANBEFALINGER TIL ARBEJDSGANGE OG ANVENDELSE AF REDSKABER

Målrettet og integreret sundhed på tværs

KVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG. LOV OM SOCIAL SERVICE 79a

Projekt SamSund Vi står sammen om din sundhed Oplæg for Handicaprådet

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering

Statusnotat om udviklingen af den rehabiliterende tilgang og indsats i Ballerup Kommune fra 2015

Forebyggelsespakkerne som redskab til at skabe kvalitet i forebyggelsen KLs Sundhedskonference, januar 2014

Styrket kvalitet i det nære sundhedsvæsen Programstrategi for Fremfærd Sundhed & Ældre Endelig version, september 2019

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Bilag 1 Sammenfattende evaluering af Akutberedskab i Skanderborg Kommune Oversigt over effekt, delmål, succeskriterier og resultater

Evaluering af digitalt understøttet tidlig opsporing Genberegning af den nationale business case

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Rusmiddelpolitikkens Handleplan Bilag 1: Forslag til Rusmiddelpolitikkens Handleplan

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

N OTAT. Plan for implementering af værktøjer til tidlig opsporing. Baggrund

Transkript:

Social og Sundhedsudvalget Implementering af model for triagering i Furesø Kommune Anette Melin, Sundhedskonsulent Sundhedsstrategisk Enhed Tlf. 7216 5661 Email: anme@furesoe.dk

Overblik over præsentationen Hvorfor model for triage i Furesø Kommune Projektorganisering og implementeringsfaser Triagens omdrejningspunkter Aktuelle billede og udfordringer Erfaringer Status på triagen Borgerprofil triage Forebyggelige indlæggelser og genindlæggelser Det videre arbejde Spørgsmål

Hvorfor model for triagering i Center for Social og Sundhed Tidlig opsporing af funktionstab og sygdomstegn blandt borgere i Furesø Kommune Systematisering af de daglige (hverdags) observationer Forskellige faggrupper, personaleflow, måden vi kommunikerer på og får givet vores observationer videre på Øge kvaliteten og effektiviteten af borgerforløb - sikre optimal udnyttelse af ressourcer fra start til slut Bevare borgerne i deres habitualtilstand/have dem så hurtig så mulig tilbage dertil Styrke den forebyggende og sundhedsfaglige indsats Optimere det tværfaglig- og tværorganisatoriske samarbejde Efterlyst i processer omkring Det nære sundhedsvæsen Flere ældre borgere, flere komplekse sygdomsforløb Mindske antallet af forebyggelige indlæggelser (UVI, fald, væskemangel, forstoppelse, knoglebrud mv. Vi vil være de bedste ) Skabe fælles retning mod intentionerne i KL s Det nære sundhedsvæsen Øge livskvaliteten for borgerne

Projektorganisering

Implementeringens faser 2015-2016 1. fase (januar-marts) Projektgrundlag, etablering af projektorganisation Kortlægning Afklaring af digital understøttelse Fastlæggelse af arb.gupper mhp. pilotafprøvning 2. fase (marts/april-august) Pilotafprøvning Monitorering Evaluering 3. fase (september-januar) Afprøvning i øvrige enheder Monitorering Plan for implementering i de øvrige enheder Implementering i øvrige enheder

Hvad er Triage? Et redskab/metode der systematisk sikre at ændringer (hverdagsobservationer) hos borgeren fanger begyndende funktionstab og sygdomstegn( Sundhedsstyrelsen) Et dialogværktøj Systematisering af hvem har behov for indsats, hvem gør hvad, hvornår? Triage inddeler og prioriterer borgere, så dem med størst behov får øget opmærksomhed og målrettet pleje og indsats. Grøn: Habitualtilstanden Gul: Én eller flere mindre ændringer i habitualtilstanden Rød: Én eller flere markante ændringer i habitualtilstanden incl. fald, indlæggelse, indl.truede, nye borgere

Hvordan er borger normalt? Eller Hvad er min borgers habitualtilstand Habitualtilstanden Indikerer ikke hvor syg eller skrøbelig en borger er, men indikerer borgerens tilstand inden den aktuelle ændring. Habitualtilstanden kan forandre sig over tid Det handler om at bevare borgere i grøn eller hurtigst mulig få dem tilbage i grøn

Triagens omdrejningspunkter Hverdagsobservationer BORGER Tavlemøder Brug af ændringsskema og triagering

Triagens omdrejningspunkter Hverdagsobservationer Øget passivitet, f.eks. at fjernsynsforbruget stiger vedkommende går mindre ud Indadvendthed eller ændret mental adfærd Klager over noget, der ikke plejer at være et problem Hjemmets rengøringstilstand forværres, potteplanter bliver ikke passet som tidligere Personlig hygiejne forværres Der er gammelt mad i køleskabet Fald Nedsat gangfunktion og balance og meget mere. Det gælder om at observere Er der tegn på forandring?`

Triagens omdrejningspunkter Brug af ændringsskema Hverdagsobservationer er kategoriseret i 6 hovedtemaer. Nemt at observere og reagere på ændringer, så borgeren kan ændre prioritet fra grøn til gul/rød og omvendt Gør det muligt at opspore, beskrive og videregive ændringer hos borgeren, som kan være symptomer på begyndende funktionstab og sygdom Fælles sprog Lyt, observer, reflekter og reager

Mål Triagens omdrejningspunkter - Tavlemøder Agenda Fra observation til refleksion og handling Skabe overblik over hvad, hvorfor og hvem gør hvad, hvornår? Tværfaglig sparring og refleksion Kompetenceudvikling Sundhedsfaglig ledelse 20 minutter min x 3 ugentlig Sikre koordination /sammenhæng ift. andre aktører incl. vagter Alle borgere i rød og gul gennemgås Ved overskydende tid gennemgås borgere i grøn med potentielle sundhedsproblemer Alle medarbejdere deltager Roller Tavlestyrer: Ansvarlig for at mødet starter præcis og varer max. 20 minutter Ansvarlig for at alle borgere i gul og rød gennemgås Ansvarlig for der udpeges en referent, der noterer opfølgende handlinger samt navnet på den ansvarlige Ansvarlig for at opdatering af handleplaner/oprettelsen af handleplaner håndteres af det korrekte personale Deltagere: Aktiv deltagelse og ansvarlig for gennemførelse af tavlemødet Bidrage med relevant viden i forhold til indsatser der får borgeren tilbage til sin habituelle tilstand

Tavlemøde - Attendo

Aktuelle billede og udfordringer Motiveret og positiv modtagelse i organisationen Meningsfuldhed. Brug af temaer og formuleringer fra skemaet. Øgning gule og røde fra start - forskel på miljøer Har gjort det nemt at overskue og prioritere hvilke borgere der skal fokuseres Brug af tavler, monitorering og mødestruktur Også fokus på de potentielle sundhedsproblemer hvad skal få borgeren til at forblive i grøn Generel løft af fagligheden hos medarbejderne kompetenceudvikling Kortere kommunikationsveje på tværs i organisationen og styrket det tværfaglige og organisatoriske samarbejde Synlighed for opmærksomhedspunkter og forbedringspotentialer

Triageringsniveau ALLE Triageringsniveau N=1199 RØD GUL GRØN 6% 70 % er triageret 14% 80% Andelene ift. triageringsniveauer for de samlede identifikationsmiljøer. 80% af borgerne er triageret GRØN, 14% i GUL og 6 % i RØD. Borgere der er indlagt, eller er nyhenvist er ALTID i RØD.

Profil - triagerede borgere 30 % hoster af og til eller ofte* 16% har åndenød i hvile og/eller i bevægelse 17% skal kompenseres fuldt / guides ift. tørst 27% har afføringsklager /forstoppelse af og til* 35% har inkontinens problemer* 67% er trætte ofte / af og til* 31% har ofte /af og til svimmelhed 38% falder ofte /af og til* 67% er passive / har lidt initiativ* 34% er fysisk passive* 18% skal kompenseres fuldt /guides ift. at få noget at spise 19% taber sig eller tager på 18% skal kompenseres fuldt /guides ift. appetit 22% er mentalt uklar, forvirret* 20% har vekslende sindstilstand* 63% er lidt aktive eller passive rent socialt* 57% har ofte eller af og til smerter*

Andele ift. tiageringsniveauer i identifikationsmiljøer 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% GRØN GUL RØD*

Udvikling forebyggelige indlæggelser 65+ jan- juni 2014/2015 140 Forebyggelige indlæggelser 2014/2015 120 100 80 60 40 20 0 2014 jan juni 2015 jan - juni

Forebyggelige indlæggelser total sammenlignet med andre kommuner 10,00% Udvikling af forebyggelige indlæggelser 2010-2014 9,00% 8,00% 7,00% 6,00% 5,00% 4,00% 3,00% 2,00% 1,00% 0,00% Furesø Herlev Ballerup Allerød Hillerød Rudersdal år2010 år2011 år2012 år2013 år2014 Andel af 65+årige med forebyggelige indlæggelser i årene 2010-2014 i kommuneren: Furesø, Herlev, Ballerup, Hillerød, Rudersdal og Allerød

Forebyggelige indlæggelser sammenlignet med andre kommuner 2014 4,00% 3,50% 3,00% 2,50% 2,00% 1,50% 1,00% Furesø Herlev Ballerup Allerød Hillerød Rudersdal 0,50% 0,00% Nedre luftvejssygdomme Knoglebrud Væskemangel Blærebetændelse Øvrige Andelen af forebyggelige indlæggelser på de 4 hyppigste indlæggelsesdiagnoser ift. andel af 65+årige i kommunerne Furesø, Herlev, Ballerup, Hillerød, Rudersdal og Allerød i 2014

Udvikling knoglebrud 2010-2014 sammenlignet med andre kommuner 2,50% Knoglebrud 2,00% 1,50% 1,00% år2010 år2011 år2012 år2013 år2014 0,50% 0,00% Furesø Rudersdal Hillerød Ballerup Herlev Allerød

Udvikling af nedre luftvejssygdomme 2010-2014 sammenlignet med andre kommuner 4,00% Nedre luftvejssygdomme 3,50% 3,00% 2,50% 2,00% 1,50% år2010 år2011 år2012 år2013 år2014 1,00% 0,50% 0,00% Furesø Rudersdal Hillerød Ballerup Herlev Allerød

Genindlæggelser sammenlignet med andre kommuner Jan sep 2014/2015 12,00% % Genindlæggelser 10,00% 8,00% 6,00% 4,00% 2,00% 0,00% Furesø Rudersdal Genindæggelser % genindlæggelser i % Hillerød genindlæggelser i % Allerød genindlæggelser i % Herlev genindlæggelser i % Ballerup genindlæggelser i % Jan -sep 2014 Jan -sep. 2015

Det videre arbejde 4. fase (2016) Fortsat implementering Udvikling af model for hjemmesygepleje, Visitation og Genoptræningscenter Overdragelse til drift Tilpasning og udvikling ift. målopfyldelse

Tak for ordet, og tid til spørgsmål