Nyhedsbrev for januar / februar 2017 Kære Forældre Vinteren er over os og vi vil traditionen tro gøre jer opmærksomme på, at børnenes garderober og skiftekasser skal tjekkes for varmt tøj. Vi er gennem vinteren ude på legepladsen hver dag (med undtagelse af de få dage, hvor det er rigtig koldt) og det kræver varme huer (gerne en elefanthue), vanter og varmt undertøj. Vinteren er kommet med alle sine muligheder og begrænsninger. I perioder bliver vi ramt af forskellige sygdomme, som f.eks. dårlig mave, og det giver flere børn og voksne en del fravær. I tilfælde af børnenes sygdomme følger vi altid sundhedsstyrelsens retningslinjer og nogle af Jer har oplevet at vi har ringet Jeres barn hjem, selvom der ikke har været feber. Dette skyldes at det som udgangspunkt er barnets almene tilstand vi vurderer og hvis barnet virker træt og sløj og ikke kan deltage i de daglige rutiner og aktiviteter, vurderer vi at det ikke er i barnets tarv at være i institutionen. Vi er desuden særligt opmærksomme på, at både vores og børnenes håndhygiejne er god, for at undgå yderligere smitte.
Vi vil også sige tak for en hyggelig Julefest Det var dejligt at se så mange forældre, bedsteforældre og søskende og ønske hinanden en glædelig jul. Igennem hele december havde vi hygget med børnene, der blev pyntet til jul, læst julehistorier, bagt småkager og spist julefrokost. Nu er vi tilbage efter juleferien og klare til et nyt, spændende år som byder på udvikling og mange forandringer Nyt fra hele huset Som I har set, er vores hus i gang med at udvikle de fysiske læringsmiljøer både i vuggestuen og i børnehaven. Vi har fjernet en del borde fra stuerne så der bliver mere gulvplads og erstattet dem med vægborde. I børnehaven har vi lagt særligt fokus på at etablere forskellige stationer, børnene kan vælge imellem. Vi er i gang med at indrette en naturstue, en sansestue og generelt tænker vi plads til både de stille og de mere vilde aktiviteter på alle tre stuer.
Børnene bliver inddraget i refleksioner omkring indretning og kommer med spændende input, f.eks. på naturstuen ønsker børnene sig en sø og en bro, man kan gå over eller gemme sig under. Vi følger selvfølgelig deres ideer og snart får vi disse ting på stuen. Da rummene er indrettet forskelligt og tilbyder forskellige læringsmiljøer, har vi valgt at åbne døre mellem stuerne, så børnene selv kan vælge hvor de vi lege. Dette vil foregå på nogle bestemte tidspunkter på dagen, så der god balance mellem stueopdelte aktiviteter og legen på tværs.
Den nye struktur skaber flere muligheder for at etablere endnu flere venskaber og fællesskaber på tværs af stuerne. Børnene fra Krokodillestuen og Blæksprutterne er i fuld gang med lege, relationsdannelse med børn og voksne og indtager de fysiske rammer. Vi er faktisk dybt imponerede over at se hvorledes det udspiller sig og hvor gode vores børn er til at interagere med hinanden. Vi kan se en meget god dynamik i børnegruppen og de inspireres af hinandens leg og færdigheder på kryds og tværs. Da Søhestene stadig er meget små, befinder de sig mest på deres egen stue, men vi har talt om stille og roligt at introducere dem til denne struktur. I vuggestuen er vi i gang med at observere børnenes initiativer og se på, hvad de er optaget af og hvad der interesserer dem mest. Ud fra disse iagttagelser bliver der også udviklet læringsmiljøer, som hele tiden bliver forandret.
I begge afdelinger er der blevet etableret et udviklingsteam, som består af en voksen fra hver stue. Udviklingsteamet fokuserer på fællesarealer og har som opgave at udvikle disse. Det kan for eksempel være et træ/male værksted med en høvlebænk, sandpapir og værktøjer på Pingvinstuen, udvikle en spændende klatre/puderum i det nuværende puderum, etablere legestationer i alrummet og udvikle på læringsmiljøerne i vuggestuens gang. Det er en lang og spændene proces og man kan mærke den voksende positive energi i huset. Vi har bestilt flere trærammer, som både kan indrettes som huler og som sansehuse. Mulighederne er mange De nye fysiske rammer skaber en ny pædagogisk kontekst og derfor er vi i personalegruppen optaget af at få skabt/videreudviklet en struktur for det
pædagogiske arbejde, så vi kan tilbyde børnene de mest optimale rammer for trivsel, læring og udvikling. Både i børnehaven og i vuggestuen har vi delt børnene i mindre primærgrupper med faste voksne. I vuggestuen spiser grupperne sammen og besøger hinanden på tværs af stuerne. For eksempel spiser en gruppe fra Brumbasserne frokost hos Mariehønsene, da Mariehønsene bor på stuen med to rum. Vi fordeler spisegrupperne på den måde, at der max er to grupper i et rum. Det skaber meget mere ro og fordybelse under spisesituationen. Da Mariehønsene også er i gang med at indrette et motorikrum, vil børn fra de to andre stuer også bruge rummet. Generelt arbejder vi på at bruge alle rummene noget mere og udvikle dem i den retning, at de tilbyder forskellige læringsmuligheder.
Da gangen i vuggestuen er en del af vores læringsmiljøer og flittigt bliver brugt af børnene, har vi besluttet er det fremover er et skofrit område. Vi appellerer derfor til alle forældre om at tage jeres sko af når i går ind i vuggestuen. Det samme gælder søskende. Skoene kan stilles i garderoben På forhånd tak. Vi kan med glæde informere, at alle ovenlysvinduer i vuggestuen er blevet skiftet ud så det er varmt og dejligt på badeværelserne Jeg sætter stor pris på, at flere af Jer har kommenteret på de tiltag, der sker i huset, men at I også bidrager med Jeres undren. Bliv endelig ved med det. Det giver en god dynamik og er med til at skabe en god dialog. Hver uge holder stuerne refleksions / stuemøder, hvor der bliver reflekteret over hvad børnene gennem deres initiativer viser at de er optaget af. Desuden bliver der reflekteret over vores læringsmiljøer, vi kigger på, hvordan vi kan understøtte børnenes nysgerrighed, trivsel og læring som vi ønsker børnene skal opnå. I 2017 skal vi også have større fokus på Pædagogisk dokumentation. Herunder foto, video samt de forskellige udtryk børnene skaber, til at synliggøre den læring, der finder sted. Dokumentationen bliver også anvendt i forhold til personalets refleksion over, hvad børnene viser af tegn på læring, hvad de er optaget af samt
hvordan de voksne fortsat kan understøtte børnenes nysgerrighed og læring i det videre forløb. Vi er også gået i gang med at udvikle den røde tråd i den pædagogiske tilgang i huset. Fælles faglighed skal baseres på Marte Meo principper for udviklingsstøttende samspil og kommunikation. Derfor skal alle medarbejdere i Januar og Februar øve sig i de første tre principper. Principperne er meget nemme at bruge og styrker udvikling og trivsel for børnene samt god og anerkendende kommunikation i relationerne. Vi starter med tre første principper, da de hænger rigtig godt sammen. Princip 1 Barnet tager et initiativ Udviklingsstøttende kommunikation tager udgangspunkt i at barnet tager et initiativ. Der er fire måder for barnet at vise initiativer på: Det barnet ser på der hvor barnet har sit opmærksomhedsfokus Det barnet gør altså den handling barnet udfører Det barnet siger såvel lyde som ord Den følelse barnet viser glæde, sorg, usikkerhed, lettelse, frygt, etc. Det er vigtigt for barnet og dets udvikling, at alle initiativer, afhængigt af barnets udviklingstrin, får lige stor opmærksomhed. Det er desuden vigtigt at se barnets
initiativ/opmærksomhedsfokus, derigennem kan man ret sikkert ramme barnets niveau og give præcis den støtte og vejledning barnet har brug for. At betragte børns initiativer, giver os en god viden om barnet. Tager barnet hovedsageligt gode initiativer, eller tager det hovedsageligt dårlige initiativer, tager det et relevant antal initiativer, eller tager det for mange eller for få? Tager aktørerne lige mange initiativer, eller er der en skævdeling på den måde, at en eller flere tager forholdsvis mange initiativer? Princip 2 At følge barnets initiativ Nogle mennesker tror, at det at følge barnets initiativ betyder at det skal have lov til gøre hvad det vil. Det er IKKE rigtigt. At følge et barns initiativ betyder i princippet at den voksne er opmærksom og viser positiv interesse for det, barnet gør. Nonverbalt betyder det at den voksne med sin kropsholdning og sit ansigt signalerer jeg er her og jeg er til rådighed for dig (venligt ansigt, øjenkontakt).
Verbalt følges et barns initiativ ved f.eks. gentage eller uddybe det barnet siger. Det er helt ok at sige nej, hvis barnet beder om noget, det ikke må eller som ikke kan lade sig gøre. Det er ikke det du siger, men måden du siger det på, der er vigtig. F.eks. Når barnet for tiende gang beder om en is, kan svaret lyde: Nej, og du skal ikke spørge mere. Men hvis vi siger: jeg kan godt forstå, at du gerne vil have en is til. Is smager også dejligt, men du må ikke få flere is i dag viser vi indlevelse og forståelse. Barnet føler sig forstået. Man kan følge et barn på flere niveauer: Det lille barn bliver skiftet på puslebordet og ser på en uro. Den voksne ser initiativet og siger: ja, det er en uro, og derefter venter hun og ser om barnet stadig er optaget af uroen. Hvis barnet fortsat ser på den, vil den voksne følge det ved at sige: det er gule bamser. Hvis barnet stadig kigger, vil den voksne fortsætte med at følge initiativet og sige : Den kan bevæge sig, og hun vil blive ved indtil barnet vender sig væk. At følge barnets initiativer er også at udvide verden for barnet. Hvis Peter har taget en bil, begynder at lege med den og derefter går lidt i stå, kan den vokse hjælpe ham ved at sige: Du kan køre med bilen henne på tæppet hvor der er veje. På den måde giver hun Peter mulighed for at fortsætte sit eget initiativ som var jo godt nok, hvilket hjælper ham med at koncentrere sig yderligere og samtidig giver ham en god ide.
Når man følger et barn, er man sikker på at ramme dets niveau og sikrer derved at det hverken bliver over- eller understimuleret. Børn lærer i de første 4-5 år primært af deres egne erfaringer og de er gode til at vise hvor de er i deres udvikling lige nu. Når et barn bliver fulgt i sine egne initiativer udvikler barnet individualitet, det lærer selvstændighed, empati, føler sig tryg og vil udvikle sociale kompetencer. Det er også vigtig at følge barnets følelsesmæssige initiativer, både de negative og de positive. Vi kan ikke bestemme over et barns følelser, man må følge barnet i den følelse det har, uden at gør det grimt eller uartigt at være sur eller vred. Hvis et barn bliver benævnt og fulgt i sine følelser, vil det for det første lære sine egne følelser at kende og for det andet lære at sætte ord på dem. Barnet vil også opleve at alle følelser er legale og når man bliver fulgt i en grim følelse, vil det være meget lettere at komme over den: Peter er faldet på legepladsen og har slået sig. Han græder og løber hen til en voksen. Pædagogen trøster og siger : jaa... det har godt nok gjort ondt. Nu skal jeg puste. Pædagogen når dårligt at puste lidt før Peter er på vej ud at lege videre. Han blev mødt og forstået i sin følelse og kan derfor mestre følelsen. Hvis vi siger Lader være med at være så gal, der er ingen grund til at være sur... følger vi IKKE barnets følelsesmæssige initiativer. Princip 3- At sætte ord på barnets initiativer
Det lille barn er ikke selv i stand til at sætte ord på sine initiativer og er derfor afhængig af de voksne, der omgiver det, gør det indtil barnet selv evner det fuldt ud - typisk omkring 3-års alderen. At kunne sætte ord på og benævne sig selv er afgørende for om et barn kan indgår i leg og samarbejde med andre- eller ej. At kunne benævne sig selv er også vigtigt for at kunne "formidle /præsentere" sig selv til andre mennesker med hensyn til ens intentioner, hvad man gør, tænker, føler, osv. At benævne et barns initiativ hjælper også med at lære at koncentrere sig. Det er en proces der starter allerede ved fødslen. Hvor barnet ser på sin mor og far og de siger "ja... du ser på mig", hvilket får barnet til at kigge længere på dem. Det større barn vil registrere ordene og reflektere: "Nå ja, jeg leger med den røde traktor" og ligeledes blive længere i legen. Hver gang vi som voksne sætter ord på et barns initiativ, vil processen med at lære at koncentrere sig fortsætte, og den fortsætter hele barndommen igennem. Barnet føler sig set og dette motiverer barnet til at tage flere initiativer. Børn lærer også en anden vigtig kompetence når vi sætter ord på det, de er optaget af nemlig ord og sprog. Børn lærer primært at mestre sproget når det er knyttet en til deres egne initiativer.
Da vi er i gang med rigtig mange spændene processer, har vi valgt, at Dommervænget skal have et nyt navn. Tak for Jeres gode input og forslag. Personalegruppen og jeg har besluttet at vi skal hedde Børnehuset Nova. Det nye navn skal først godkendes af FKU og kommunen inden vi kan bruge det officielt. Alle forældre blev også informeret om kortlægningsundersøgelsen, som både personalet, forældrene og børn fra 4-6 år deltager i. Linket til forældrebesvarelse ligger på hjemmesiden og snart går vi i gang med at interviewe børnene. Jeg har påtaget mig denne spændende opgave da jeg på den måde får mulighed for at lære børnene bedre at kende samt at børnene ikke udsættes for en loyalitetskonflikt, hvis de vil svare negativt på nogle spørgsmål. I år skal vi også i gang med at implementere det nye dialogredskab til årlige forældresamtaler om det enkelte barns trivsel, udvikling og læring hjernen og hjertet. I fik informationen tidligere, men jeg lægger beskrivelsen på hjemmesiden sammen med nyhedsbrevet så I kan læse den igen, hvis I får brug for det. Personalesituation:
Da Vibeke er på barsel, har vi ansat Henrik som barselsvikar. Henrik er uddannet pædagog og er tilknyttet både Blæksprutterne og Krokodillerne. Kasia og Iben, som begge var ansat i begivenhedsbestemte stillinger fortsætter i huset som faste vikarer. Sema, som primært er tilknyttet Brumbasserne er ansat indtil d.01 marts, hvor vores nye pædagogmedarbejder Annelise starter. Annelise kommer fra Solgårdens vuggestue, hvor hun har været ansat de sidste mange år. Jette fra vuggestuen har været så uheldig at brække sin højre arm og er derfor sygemeldt i en periode. Lidt nyt fra stuerne : Sommerfuglene Vi har rytmik, hvor vi synger de gode sange med fagter, tromme- og klokkespil. Lige nu er temaet farver, så det er: Se min kjole, Bager Brun, Min bold, Jeg er en lille blå ballon. Syng dem endelig derhjemme med jeres børn Alle børnene er samlet om aktiviteten, så vi får en super dejlig fællesskabsfølelse. De ser alle deres gode kammerater være sammen om at synge og danse
Desuden maler vi også, vi laver vores eget modellervoks og leger med det. Vi går også på opdagelse efter farver i naturen og har små ekskursioner til biblioteket efter bøger vi kan læse. Brumbasserne Hos Brumbasserne er vi optaget af udviklingen af gode og udfordrende læringsrum. Børnene er særlig interesseret i biler, dyr og madlavning
Ud over det er vi også optaget af indkøring af nye børn, som vi byder hjerteligt velkommen. Samtidig er vi opmærksomme på børnenes reaktioner og initiativer i forhold til de nye fysiske rammer. Vi observerer hvad der optager dem og udvikler læringsmiljøerne ud fra disse observationer. Vi tager tit en lille gruppe børn med ud på gangen hvor der bliver leget i køkkenet, bygget med klodser på spejlet og øvet finmotorik ved at tegne
Spejlet er et stort hit, børnene er optaget af at udforske sig selv og andre samt se hvordan ting som for eksempel byggeklodser bliver spejlet.
Mariehønsene På stuen har vi sagt velkommen til Anja, som er pædagog. I løbet af Januar og Februar modtager vi børn fra henholdsvis Sommerfuglene og Brumbasserne, som vi skal lære at kende. Der bliver leget rigtig meget i de nye læringsmiljøer men børnene er også glade for de mere stille aktiviteter, som f.eks. at lægge puslespil. I de læringssituationer har vi særligt fokus på at fastholde børnenes opmærksomhed/ udvikle deres koncentration og sætte ord på alt det de laver og alt det der sker. Samtidig med det, har vi fokus på bl.a. at indrette vores nye store lokale (Den tidligere Brumbassestue). Vi bruger meget krudt på bl.a. at have fokus på
børnenes motorik og udvikling og stimulering af børnenes taktilsans, vestibuler sans og Kinæstesisans. Taktilsansen har noget med berøring at gøre. Huden oplever allerede i morens mave en konstant og varm berøring. Det er vigtigt for barnets udvikling, at det fortsætter. Vestibuler sansen, også labyrintsans, har med ligevægt at gøre. Bag øret sidder en slags snegl med væske i. Og vi skal sætte gang i de væsker, som labyrinten indeholder. Barnet har brug for rotation og for at gynge. Denne sans bliver dannet først i barnet. Børn med øresmerter kan have dårlig balance, fordi ondt i øret og i hovedet gør at barnet holder hovedet stille, og så bliver labyrinten ikke stimuleret.
Kinæstesisansen betyder barnets fornemmelse for muskel- og ledfunktion. Det vil sige at spænde og slappe af, bøje og rette ud, finde ud af hvor legemsdele befinder sig. For at bevægelserne skal være i orden, må muskler, led og sener arbejde præcise. Denne sans bliver også kaldet stillingssansen. Børn med dårlig kinæstesisans kan tit ikke stoppe farten, løber imod en dørkarm. Man skal vide hvor arme og ben befinder sig på kroppen og skulle kunne koordinere bevægelserne således at de bliver formålstjenlig udført. Hvis kinæstesisansen ikke er tilstrækkeligt udviklet, hænger det tit sammen med at både taktil- og vestibulersansen ikke har det så godt. Rum - og retningsopfattelsen skal trænes. På et tidspunkt finder barnet ud af, kroppen består af to dele, højre og venstre side. Det er en god ting at vide, at der er forskel på højre og venstre. Også det er
en grundmotorisk funktion. F.eks. at holde blyanten i den ene hånd og holde på papiret med den anden, eller smøre sin mad osv. Kropsbevidsthed har noget med den kinæstetiske fornemmelse at gøre, nemlig at fornemme hvor jeg befinder mig og hvad kroppen gør. Krokodillerne og Blæksprutterne Børn fra begge stuer havde før jul/ nytår, arbejdet med et projekt omkring: Rødhætte og ulven Vi har læst historien for børnene og lavet dukketeater. Børnene er blevet bekendt med eventyrene på forskellige måder. Eventyret Rødhætte og ulven blev fortalt flere gange, og på forskellige måder, fx dukketeater. Både de voksne og børnene har lavet teater for hinanden. Vi har også lavet et rollespil 5 børn spiller eventyret mens de resterende er tilskuere, bagefter byttes rollerne om. Børnene har gentaget fortællingerne, selv digtet, optrådt, tegnet, leget, udformet kreative kreationer, og fortalt historierne for hinanden.
Ud over det er både børn og voksne optaget af indretning stuen og udvikling af forskellige læringsmiljøer. Naturstuen er meget populær, og det næste projekt kommer til at handle om Natur og naturfænomener. Vi skal på ture i skoven og fælge børnenes initiativer og interesse for dyr og vand. Derfor vil det kommende fokusord bliver vand. Søhestene Alle børn har nu fået en kulturkuffert og vi vil starte på eventyret Rødhætte. Vi opfordrer Jer forældre til at læse og snakke om eventyret derhjemme, med Jeres børn, så længe vi kører dette eventyr.
Når vi har dialogisk læsning, vil vi dele børnene op i tre grupper. Det sikrer mere dialog med det enkelte barn og fører mere læring med sig. Under frokost vil børnene ligeledes sidde i disse grupper. Da vi nu er oppe på 20 børn, har vi valgt at spise frokost i alrummet. Vi vil stadig få maden serveret på bordet. Hver fredag går vi i hallen og børnene skal være i børnehaven seneste kl. 9:00. Vores turdag er rykket til om onsdagen. Også denne dag skal børnene være i børnehaven senest kl. 9:00. På forhånd tak
Alle søheste er glade for at være ude. Vi går på tur, på legepladsen og vi laver bål. Så vi opfordrer Jer forældre til at sørge for, at Jeres barn har flyverdragt, vinterstøvler, hue og vanter med hver dag. Især nu hvor der loves kulde og sne. Alle tre børnehavegrupper arbejder fortsat med kulturkuffert og snart skal deltage i flere spændende arrangementer Med kærlig hilsen Personalet og Anna Maria