Vejledningskompetencer

Vejledningskompetencer Denne tekst handler om vejledning. Nærmere bestemt den vejledning, som finder sted på folkeskolerne i og om emner, hvor IT kan og vil anvendes. Der er fra Undervisningsministeriet, krav om at IT i undervisningen skal opkvalificeres og anvendes i den udstrækning, hvor det er praktisk muligt. Disse krav er beskrevet i Fælles Mål for de enkelte fag. Desuden er nedenstående tydeligt indikation for den indsats, der ydes på området: Regeringens handlingsplan for it i folkeskolen udmøntes nu. Der er i alt for årene 2004 2007 afsat 495 mio. kr. til initiativet. I henhold til aftale om finansloven for 2004 mellem regeringen og Dansk Folkeparti er der afsat 75,0 mio. kr. i 2004, 120,0 mio. kr. i 2005 og 150,0 mio. kr. i hvert af årene 2006 og 2007 til "IT i folkeskolen". Midlerne anvendes til tilskud til indkøb af computere til 3. klassetrin samt øget faglig brug af it på alle klassetrin, herunder i specialundervisningen, efteruddannelse af lærere og udvikling af nye organisations- og undervisningsformer. 1 Mange skoler har tilsluttet sig Junior PC-Kørekort -ordningen (JPCK), for at have en overordnet handleplan på IT- og medieområdet. Der uddannes specialiserede koordinatorer til at vejlede i, hvordan man kan inddrage IT i den daglige undervisning. JPCK er i princippet overflødig, når nu det hele allerede er i Fælles Mål. Men JPCK er alligevel med til at give det fornødne overblik, især for de lærere som ikke umiddelbart kan overskue alle mulighederne. Det samme gør sig i store træk gældende for IT-vejlederen på skolerne. Denne person skal have det fornødne overblik over programmer, medieudstyr, netværk og lignede for at kunne vejlede og bistå kolleger i inddragelsen og anvendelse at dette. Begge dele handler om det samme: Hvordan bruger vi IT i undervisningen, uden at det bliver et nyt fag, men så eleverne udvikler kompetencer i forhold til en naturlig og afslappet tilgang til disse værktøjer. Generelle problemstillinger Problemstilling er måske en overdrivelse i forhold til hensigten, men for mange ITurutinerede lærere er det, det mest benyttede ord i denne sammenhæng. For andre opstår problematikken først når strømmen går, når serveren går ned eller andre ting som gør en PC uanvendelig til det planlagte arbejde. Der er derfor mange aspekter at tage hensyn til. Jeg mener derfor, man skal være tydelig i sin funktion og i de spørgsmål, man stiller i vejledningssituationen. Vejlederens kolleger skal altså forstå forskellen på det at bistå en urutineret og det at være gæstelærer i klasserummet. Vejlederens opgave er altså ikke undervisning. Omvendt skal vejledningen ind i mellem være tydelig i den pågældende undervisning. Både for at pege på konkrete ting i den aktuelle situation, men også som backup for de eventuelle problemstillinger, som fra lærerens side var forventet. Det kunne være praktiske problemer med at gemme på en server eller kontakt med en netværksprinter og lignende. Vejledning med observatør Forud for min vejledning af Alice, havde jeg modtaget en besked om hvad vejledningen skulle handle om. 1 http://www.uvm.dk/nyheder/it/it.htm?menuid=10 Claus B. Jensen Side 1/6

Vejledningen var altså på denne måde forberedt af Alice, og derfor også fra min side da vi begge på forhånd har fået sat en beskrivelse på dele af forløbet. I beskeden står flere punkter som Alice ønsker vejledning i, men det overordnede er dog de første punkter, som det også fremgår. Her følger oplægget fra Alice, som blev modtaget ca. 3 dage før det aftalte møde: Kære Vejleder! Blandt mange af de IT spørgsmål jeg har, vil jeg gerne bede om din hjælp til følgende: 1. Jeg vil gerne optage digital video og vise det på Smart Board. Hvordan gør jeg det? 2. Jeg vil gerne bruge ElevIntra i 4. klasse. Bl.a. som digital portefolio. - Hvordan gemmer eleverne lettest deres arbejde? - Hvor og hvordan kan de gemme billeder, lydfiler og video? - Hvordan gemmer/indlæser jeg længere tekster evt. med billeder til eleverne i ElevIntra? - For at slette nogle gamle dokumenter på 4.B s ElevIntra forlanges en kode. Hvordan ændre jeg denne kode? - Kan man gemme præsentations programmer som f.eks. Mediator og Den levende Bog? Punkt 1. er det vigtigste for mig lige nu! Men hvis du har nogle idéer til et forløb i 4. kl. vil jeg meget gerne vejledes i det du bestemmer. 2 Som det fremgår af teksten, er der flere tekniske spørgsmål, som trænger sig på. Hvor det burde være pædagogiske spørgsmål, man stillede til en pædagogisk vejleder. Det at vejlederen har en dobbeltrolle i forhold til både pædagogik samt teknik, medvirker til flere situationer, hvor teknikken overskygger alt andet. Bl.a. er min egen vejledning af ovenstående kollega et tydeligt eksempel. Jeg havde under selve vejledningen en flue på væggen, der observerede på processen. Denne flue lagde i høj grad mærke til denne forstyrrelse, som det tekniske medvirkede til. Starten var noget forvirret da alle medbragte bærbare pc'er som voldte log-on problemer. Det tog for lang tid og fjernede fokus. 3 Efterfølgende har jeg i endnu højere grad været opmærksom på dette, og forsøgt at løse disse tekniske spørgsmål/problemer, uden at tage tid fra den pædagogiske del at en vejledning. Dette har jeg bl.a. gjort ved at tage problem-computeren med mig i stedet for at ordne den under mødet. En anden måde er, at dele vejledningen op. Først snakker man en ½ time om det pædagogiske og først da stilles spørgsmål til det tekniske. Dette medfører dog andre problemer. Men det i den enkelte vejledningssituation, man må vurdere, hvilken løsning der virker. Til stede ved vejledningen var Alice og to andre lærere fra 4. årgangsteam. Forløbet her var tænkt til begge 4. klasserne, og derfor var det hensigtsmæssigt, at alle deltagende lærere var med til denne indledende vejledning. 2 Alice, Fiktiv navn, men reel lærer og min kollega. 3 Flemming Laustsen, Flue på væggen Claus B. Jensen Side 2/6

Efter indledende tumult omkring de førnævnte PC er, startede snakken om det, det egentlig skulle handle om, nemlig digital video. Alice spørger direkte til hvorvidt det vil kunne lade sig gøre at optage og afspille video i klassen, hvortil jeg svarer med en længere teknisk redegørelse i forhold til muligheder og løsningsforslag. Alice starter med at formulere sine problemer og ønsker. Hun spørger: "kan det lade sig gøre?" og Claus forklarer og beskriver. Alice og kollega spørger til og jeg har den opfattelse at hun forstår hvad der skal ske. På dette tidspunkt går diskussionen livligt om andre løsningsmuligheder end dem Claus har redegjort for. Denne del kommer der dog ingen løsninger ud af. Claus runder af med "det skal I". Han vil forberede den tekniske side og overlader brug og pædagogik til Alice. 4 Som det her fremgår, bruges der meget tid på teknisk assistance frem for pædagogisk vejledning. Dette er jo nok konsekvensen af, at Alice på forhånd har set disse tekniske problemer, som kan opstå i undervisningen. Jeg er derfor nødt til at tage ordet under vejledningen, og afslutte denne del for at kunne gå videre. Nu skiftes der emne. Forvirringen er stadig stor pga. den bærbare. Elev-Intra s muligheder er nu på bordet. Alice spørger til og Claus skitserer. Alice har til denne del selv medbragt brugermanualer til Elevintra som hun giver Claus, der lover at distribuere. På dette sted i samtalen lægger Claus igen ansvaret ud til lærerne. "I skal selv sætte jer ind i det på forhånd". I min efterfølgende samtale med Claus får jeg at vide at det er bevidst m.h.t. arbejdsbyrden, hvis man som vejleder skal lave hele arbejdet for lærerne. Alices kollega stiller under hele samtalen centrale forståelsesmæssige spørgsmål til problematikken. Mon Alice helt forstår hvad der sker? 5 Fluens afsluttende bemærkning kan være de tanker man sidder tilbage med. Man skal i de tilfælde, hvor man har denne følelse sørge for at lave en grundig opsummering eller på anden vis få samlet op så både lærer og vejleder går fra mødet med en god fornemmelse. Jeg havde selv indtrykket af, at Alice vidste hvad der skulle ske nu. Ovenstående Vejledning er langt mere pædagogisk orienteret, da Alice har et godt forhåndskendskab til Elev-Intra. Trods det bliver Jeg nødt til at runde emnet omkring Webside af, da den igen tager en teknisk drejning, og ikke længere handler om faglige mål, men om Websidernes kapacitet i forhold til billeder og video. Opsummering med vejlederøjne Den Pædagogiske IT-Vejleder, skal, som navnet siger, vejlede i pædagogisk anvendelse af IT. Men der er mange farer der lurer i denne funktion. Hvis denne vejleder, også er teknisk ansvarlig på skolen, vil det føre til en dobbeltrolle. - Hvis vejlederen nu kan løse de tekniske problemer også. Så er det meget nærliggende at få disse løst her og nu. Men det er ofte tid der går fra den pædagogiske snak, som burde have været grundlaget for vejledningen. 4 Flemming Laustsen, Flue på væggen 5 Flemming Laustsen, Flue på væggen Claus B. Jensen Side 3/6

Nu skiftes der emne. Forvirringen er stadig stor pga. den bærbare. ElevIntra s muligheder er nu på bordet. Alice spørger til og Claus skitserer. 6 Ovenstående citat er fra de notater, som en observatør noterede under mødet. Man kan i høj grad ud fra disse notater spore en stor uro omkring den tekniske inddragelse i det pædagogiske møde. Omvendt skal man passe på ikke at afvise problemerne, men derimod være tydelig i sin funktion. Det bør altså være klart, hvornår man er teknikker, og hvornår man er pædagogisk vejleder. Sådan bør det også være, når man er i undervisningsrummet. Men her er det meget svært ikke at løse de tekniske vanskeligheder, når de opstår. Men igen vil dette tage tiden fra en undervisning eller noget andet væsentlig. Man kan på den måde hurtigt veksle tiden med børnene eller kollegerne til tid sammen med en maskine. Observation af en vejledning Tirsdag den. 5/9 2006 besøg på Vester Hornum Skole ved Kim. Kim havde på forhånd lavet en beskrivelse af, hvad vejledningen skulle handle om. Denne beskrivelse følger her: Brug af IT i forbindelse med avis projekt Skriv til avisen Hvert år i uge 44 kæmper Danmarks skoleelever om danmarksmesterskabet i avismageri. Konkurrencen "Skriv til avisen" henvender sig til grundskolernes 6. - 10. klasser. Deltagerne skal på en uge producere en A3-avis på fire sider om årets tema. Der er to kategorier: 6.-7. og 8.-10. klasser. "Skriv til avisen" arrangeres af Avisen i Undervisningen i samarbejde med dagbladene og Danmarks Skolebibliotekarer. Skolebibliotekaren er skolens kontaktperson i forbindelse med konkurrencen. Projektet i forhold til fælles mål Der arbejdes med layout og skriftformer, æstetisk og funktionelt, i såvel elevernes egne produkter som i færdige publikationer. Responsarbejde og redigeringsfaser er integrerede dele af skriveprocessen. Eleverne skal [bl.a.] arbejde med at indsamle og udvælge stof til egne tekster disponere og organisere både kortere og længere tekster anvende sproglig fantasi, variation, præcision og korrekthed vurdere og bearbejde egne og andres tekster både hvad angår indhold og udformning anvende layout, skrift, illustrering og andre grafiske virkemidler anvende forskellige funktioner i tekstbehandling, desktoppublishing og præsentationsprogrammer. Endvidere fremgår det under den indledende snak, at den vejledte lærer (Alice) har været på kursus i avisskrivning, hvor hun blev anbefalet at bruge Word eller Publisher. Kim og Alice's team kolleger skal desuden mødes på et senere tidspunkt for at få rammerne lagt mere præcist op til emneugen. 7 Vejledningsforløbet i hovedtræk følger her: Kim (K) spørger til tidsrammen, organisering og indhold på projektet. Desuden spørger han til hvordan projektet skal indledes. Denne indledende seance foregår med korte, klare spørgsmål og svares med samme form. 6 Flemming Laustsen, Flue på væggen 7 Alice, Fiktiv navn, men reel lærer og kollega til Kim har skrevet teksten. Claus B. Jensen Side 4/6

Projektindledningssnakken fører dog frem Alice's (A) egentlige formål med vejledningen. Hvilket af to programmer skal hun og klassen benytte under skrivningen? Word eller Publisher? K Anbefaler Publisher da det har flere muligheder til et sådan projekt. A er dog ikke overbevist. Her følger der en lang snak, hvor K forsøger at "sælge" programmet, og A mangler flere beviser for Publishers kvaliteter. Blandt K's argumenter er muligheden for at bruge en layout-skabelon, som udgangspunkt i arbejdet, og viser en 13 sider lang letlæselig illustrativ manual til programmet. A spørger lidt til denne manual og til hvilket omfang, der skal undervises i brugen af programmet. - KOMMENTAR - Min tanke var her, at denne snak om programmet skulle have været vekslet til en demonstration af programmet. 10 min. hvor man viser opstart samt indsættelse af tekst- og billedboks. Dette mener jeg kunne have overbevist A om fordelene ved Publisher ifht. Word i denne situation. Vejledningen drejer nu over i spørgsmål omkring, hvilke tekniske hjælpemidler A ønsker at benytte. Bl.a. kamera. Kim informerer i den forbindelse om ophavsret. Snakken drejer nu ind på beskæring af billeder, hvortil K anbefaler skolens Paint Shop Pro (PSP) til dette arbejde. A fortæller at hun ikke kender dette program. Hvilket jo kan betyde, at hun også er nødt til at sætte sig lidt ind i dette. - KOMMENTAR - A siger hun kender Word på forhånd. Måske ville det kunne klare denne billedbeskæring på det helt grundlæggende niveau. Det vil jo betyde, at A ikke nødvendigvis skal sætte sig ind i PSP på forhånd også. K spørger dernæst til projektets mål. A svarer med det samme på hvilke danskfaglige mål hun har sat sig med arbejdet. K tilbyder nu at opsummere mødets indhold, men A mener hun har styr på det nu. Som afslutning fastlægges K s opgaver i projektet: Teammøde, Gennemgå kamera og PSP. - KOMMENTAR - Det mest nærliggende at snakke med IT-vejlederen om, havde nok været koncentreret om de IT-faglige mål, i henhold til eks. JPCK. Men i situationen var det et dækkende svar. Havde man haft et skema foran sig med trinmålene for JPCK, var svaret et helt andet. Opsummering med observatørøjne Denne vejledning var i mine øjne stillet godt op. En plan fra læreren til vejlederen så denne på forhånd kunne danne sig en ide om vejledningens indhold. Der var desuden god forståelse om spørgsmålene, der var altså ikke noget, der kom bag på hverken lærer eller vejleder. Dette kunne være tilfældet, hvis lærer forventede at vejleder dækkede undervisning m.m. Der var desuden ingen forstyrrende elementer i form af kolleger, PC, børn eller lignede. Der var altså god ro om mødet. Det er nok svært at opnå hver gang! Det indtryk af A som stod tilbage, var at hun er usikker på PSP og det forholdsvis "simple" billedbeskæring, men til gengæld blev overbevist om at det var Publisher der skal benyttes. A virkede urutineret men frisk på at benytte PC i denne sammenhæng. Ligeledes virker hun klar til at spørge igen, hvis/når det bliver nødvendigt eller ved næste møde. Claus B. Jensen Side 5/6

Vejlednings-pointe Hvad kan man lære af dette? De ting der ofte går galt, ville jo være hensigtsmæssige at fjerne. Man det er dog ikke altid muligt. Det der erfaringsmæssigt går galt, og man IKKE kan gøre noget ved på forhånd, er situationer hvor man misforstår hinanden, eller misforstår de mål, som er stillet op. Det drejer sig om menneskelige fejl uden relation til hverken en dårlig plan eller manglende forberedelse. Blandt de ting man kan gøre noget ved, er bl.a. lægge en dagsorden for mødet, som begge ovenstående tilfælde er eksempel på, samt at fjerne eller ignorere de PC er, man ved vil forstyrre samtalen. Skal de ikke være en del af mødet, så fjernes de. Ligesådan kan man vurdere, hvorvidt der bør være andre kolleger i vejledningslokalet. Er der risiko for forstyrrelser, og dette vil være uhensigtsmæssigt, så holder man mødet et sted, hvor man ikke bliver forstyrret. Desuden skal man i hver enkelt tilfælde, vurdere om vejledningen bør være opdelt i en teknisk samt en pædagogisk del, så man undgår en sammenblanding, hvor det tekniske fylder tiden og hovedet. Min pointe er hermed, at ro, struktur og forståelse er væsentlige elementer i en succesfuld vejledningssituation. Ikke at de er enestående, men nærmere at de ofte er oversete. God forberedelse, didaktiske overvejelser og faglige mål er mere åbenlyse at inddrage, og bliver derfor ikke glemt. Claus B. Jensen Side 6/6