FLERE VIRKSOMHEDER I VÆKST

Relaterede dokumenter
Midtvejsevaluering Flere Virksomheder i Vækst

MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING

SLUTEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING

ERHVERVSANALYSE 2018

Kendskabsmåling af Væksthusene

Afsnit 1: Status for udvalgte resultatmål. Afsnit 2: Udviklingen i beskæftigelse, Afsnit 3: Beskrivende statistik for

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Væksthusenes præstationer i 2013 Opgørelse af resultatmål

Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild

En ny vej - Statusrapport juli 2013

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

2. kvartal september 2014

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af mangfoldighed hos små og mellemstore

Tværgående rapport Pendler Rejsetidsgarantien - tilmeldte og ikke-tilmeldte

MARKEDSANALYSE SYDDJURS VIDENPARK

organisationen for malerfaget Malerfagets Konjunkturundersøgelse 1. halvår 2010

Iværksættere og selvstændige i DM

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

Trivselsundersøgelse

Virksomhedernes syn på finansieringsklimaet

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN. Notat til: Syddjurs Kommune

Lær jeres kunder - bedre - at kende

National aftale for Mål for Væksthusene i 2017

Kundetilfredshedsanalyse: DANAK. Kundetilfredshedsanalyse 2010: DANAK - Svarprocent: 55% (133/243)

Randers Erhvervs- & Udviklingsråd. Tilfredshedsundersøgelse

Små og mellemstore virksomheders vækstforventninger mv. Undersøgelse blandt 901 danske virksomheder December 2018

Efteråret Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Ledelsen af Kundeoplevelsen

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Tilsyn med leverandører af personlig og praktisk hjælp

Undersøgelse af brugertilfredshed på ældreområdet 2015

Evaluering Inklusionslederuddannelse Schoug Psykologi & Pædagogik

Økonomistyrelsens kundetilfreds- og effektmåling Generelle resultater

Resultater fra smv-undersøgelse. Undersøgelse blandt 901 danske virksomheder December 2018

National aftale for Væksthusene i 2018

Brugertilfredshedsundersøgelse

Selvledelse. Selvledelse blandt akademikere

Tilfredshedsanalyse over 2012

Selvledelse blandt akademikere Baggrundsvariable Indflydelse Klare mål og forventninger... 8

Hjørring ErhvervsCenter. Tilfredshedsundersøgelse

Kommunaldirektører: Nu har vi fokus på virksomhedernes forhold

Billund ErhvervsFremme. Medlems-tilfredshedsanalyse

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning Hovedresultater Definitioner og arbejdsgang Undersøgelsens resultater 4. 5.

GRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2019 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB

Indsatsområder og udviklingstendenser i forsyningssektoren. Forsyningssurvey August 2017

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen

Evaluering af Familieiværksætterne

Efter konkursen. Formål. Hovedkonklusioner. Efter konkursen Analyse udarbejdet af ASE i samarbejde med Erhvervsstyrelsen August 2012

MANAGEMENTRÅDGIVERNES. Analyse af Det Danske Konsulentmarked 2017

Holbæk Regionens Erhvervsråd. Tilfredshedsundersøgelse

Socialtilsyn Midt Tilfredshedsundersøgelse 2017

It i folkeskolens undervisning

Danske lærebøger på universiteterne

Opholdsstedet Kollektivet. UNDERSØGELSE AF TILFREDSHED BLANDT eksterne samarbejdsparter

Afsnit 1 gør status for udvalgte resultatmål pr. Side 2. Afsnit 2 følger udvikling i beskæftigelse, Afsnit 3 præsenterer beskrivende statistik for

Gladsaxe Kommune. Brugertilfredshedsundersøgelse på hjemmeplejeområdet. Juli 2012

Lønforhandling i Dansk Psykolog Forening. Evaluering 2017

KØBENHAVNS UNIVERSITET

Undervisningsmiljøvurdering på Tønder Gymnasium December 2014

ANALYSE AF ERHVERVSKLIMAET

Brugertilfredshed i SOF 2017

Landbrugsstyrelsen Kundetilfredshedsundersøgelse 2017

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015

2. kvartal september 2013

Business Horsens. Tilfredshedsundersøgelse. Marts 2013

Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed Skole og SFO

Brugertilfredshedsundersøgelse 2018

Selvledelse. Selvledelse blandt bibliotekarer

2016 INDSATS- EVALUERING

Maj MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

DI's Virksomhedspanel: Udsigterne for beskæftigelsen på rekordniveau

Ref. MSL/ Advokateksamen. Oktober Djøf

SILKEBORG KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 SKOLE OG SFO

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som:

Private rådgivere leverer unikke og værdifulde ydelser til det offentlige

Konjunkturanalyse. Holbæk Erhvervsforum

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi

FUTURE FOOD INNOVATION

Tilsyn med leverandører af personlig og praktisk hjælp

Strukturfondsindsatsen i Region Midtjylland

Seksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte

Aftagerpanelundersøgelser på. Læreruddannelsen UCC BAGGRUNDSNOTAT

Digitalisering af danske virksomheder

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

Relations- og ressourceorienteret. Pædagogik i ældreplejen. - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013

Tilfredshedsanalyse af Næstved Varmeværk A.m.b.A

Konjunkturanalyse. Middelfart Erhvervscenter

DI s innovationsundersøgelse 2012 Innovation skal ledes

Kvartalsstatistik nr

Danskernes syn på offentlig service

Uddannelsesspecifik evalueringsrapport Semesterevaluering

MÅLING AF PATIENTOPLEVET KVALITET Mette Fog Pedersen Svarprocent: 55

Digitalisering & E-handel 14. juni 2004

Værdien af den første akademiker i små og mellemstore virksomheder

TEKNOLOGISK INSTITUT. Metodisk note. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse

Brugertilfredshedsundersøgelse Hovedrapport for hjemmeplejen

Kundetilfredshed i den kollektive transport

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Transkript:

FLERE VIRKSOMHEDER I VÆKST RAPPORT SLUTEVALUERING AUGUST 2011

INDHOLD 1 2 Executive summary Side 3 Programmets overordnede økonomiske effekter Side 6 3 Virksomhedernes tilfredshed Side 18 4 De fire indsatsområder Side 28 5 Udviklinger over tid Side 43 6 Evalueringsdesign og metode Side 48 2

1 EXECUTIVE SUMMARY I dette afsnit gives et kort resume af undersøgelsens analyseformål, undersøgelsesdesignet samt hovedresultater 3

EXECUTIVE SUMMARY Om undersøgelsen BAGGRUND OG FORMÅL Væksthus Nordjylland gennemfører i øjeblikket programmet Flere Virksomheder i Vækst (FVIV), hvis formål er at skabe vækst i nordjyske virksomheder gennem kompetenceudvikling. Epinion gennemfører i samarbejde med Væksthuset en evaluering af projektet. Evalueringen er en løbende proces, hvor der fokuseres på at indarbejde og implementere de erfaringer, der fremkommer undervejs i processen. Dermed sikres en høj grad af dynamik og løbende optimering i projektets forskellige faser. Formålet med slutevalueringen er bl.a.: At generere viden om forbedringspotentialer, der kan udnyttes i Væksthusets videre arbejde At tegne et billede af programmets effekter for de deltagende virksomheder At tegne et billede af, om virksomhederne er tilfredse med programmet og den rådgivning de modtager. Denne rapport viser resultaterne fra slutevalueringen. OVERORDNET UNDERSØGELSESDESIGN De virksomheder, der har modtaget støtte under programmets oprindelige bevilling, og som var aktive pr. 1. april 2011, har deltaget i evalueringen. Der er udsendt et webbaseret spørgeskema til i alt 259 virksomheder og efterfølgende er gennemført telefonisk opfølgning. I alt 183 virksomheder har deltaget, hvilket giver en svarprocent på 71 %. Fordelingen på indsatsområder fremgår af nedenstående tabel. Desuden er der gennemført en fokusgruppe med udvalgte deltagervirksomheder, og der anvendes data fra de stopskemaer, som medarbejderne har udfyldt. Se desuden nærmere om design og metode fra side 47. Besvarelser Forløb i alt Indsatsområde Antal Pct. Antal Pct. Kompetenceudvikling 83 35% 108 33% Kompetenceudvikling i netværk 73 31% 102 31% Chef til leje 69 29% 99 30% Tilknytning af arbejdskraft 14 6% 20 6% Total 239 100% 329 100% * Summering til mere end 100% skyldes, at nogle virksomheder deltager på flere områder 4

EXECUTIVE SUMMARY Hovedresultater PROGRAMMETS EFFEKTER Slutevalueringen viser, at programmet trods den økonomiske krise de senere år har haft en række positive effekter på de deltagende virksomheder. Således vurderer mere end hver tredje virksomhed, at deltagelsen har haft en positiv økonomisk effekt på omsætningen i virksomheden, og en tilsvarende andel vurderer, at deltagelsen har haft positiv effekt på antallet af medarbejdere. En analyse af den økonomiske udvikling i virksomhederne bekræfter billedet, men viser også, at en række virksomheder har oplevet negativ vækst i perioden. Det er dog vigtigt, at disse økonomiske mål sammenholdes med øvrige effekter i virksomheden. Knap 8 ud af 10 virksomheder siger således, at programmet har gjort, at de står bedre rustet til at klare krisen. Enkelte virksomheder giver direkte udtryk for, at de efter bedste vurdering ikke ville eksistere i dag, hvis de ikke havde deltaget i programmet. VIRKSOMHEDERNES TILFREDSHED Virksomhederne er generelt meget tilfredse med deltagelsen i Flere Virksomheder i Vækst. Næsten 9 ud af 10 er tilfredse eller meget tilfredse med deres deltagelse i projektet, og lige så mange er tilfredse med samarbejdet med Væksthus Nordjylland. 9 ud af 10 vurderer samlet set, at deltagelse i projektet har haft en varig gavnlig effekt i nogen, høj eller meget høj grad. 8 ud af 10 af virksomhederne vurderer, at deltagelsen i projektet har betydet tiltag, der ikke ville være gennemført, hvis ikke virksomheden havde deltaget. Væksthus Nordjylland har ønsket at lette det administrative arbejde i projektdeltagelsen for virksomhederne. Alligevel er tilfredsheden på dette område ikke så høj blandt deltagerne. Virksomhederne på alle programmets fire indsatsområder giver generelt meget høje udbytte og tilfredshedsvurderinger. Det er dog markant, at Kompetenceudvikling i Netværk har en relativt lavere vurdering af dette forløb end de øvrige. 5

2 PROGRAMMETS OVERORDNEDE ØKONOMISKE EFFEKTER I dette afsnit præsenteres analysen af programmets effekter på væksten i de deltagende virksomheder. Det sker både gennem en analyse af den faktiske udvikling i virksomheder og gennem en analyse af virksomhedens vurdering af programmets isolerede effekt. 6

Udvikling i virksomhedernes omsætning før og efter deltagelse Knap 4 ud af 10 virksomheder (under gren A og C) har oplevet omsætningsstigning trods krisen Stigning på mere end 50 procent 17% Stigning på 25-50 procent 4% Stigning på 5-25 procent 17% Uændret (+/- 5 procent) 12% Fald på 5-25 procent 18% Fald på 25-50 procent 24% n=90* Fald på mere end 50 procent 8% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% * Analysen af udviklingen er kun gennemført for virksomheder under Kompetenceudvikling af egne medarbejdere og Chef til Leje, da disse har indberettet økonomioplysninger ifm. ansøgning. 7

Virksomhedernes egen vurdering af effekter: Omsætning 35 % vurderer, at deltagelsen i projektet isoleret set har haft en positiv effekt på virksomhedens omsætning. 47 % vurderer, at deltagelsen ikke har haft en effekt. Der er ingen, der vurderer, at deltagelsen har haft en negativ effekt på omsætningen. Det tilsvarende tal for virksomhederne under de fire grene er: 43 % 21 % 42 % 43 % A Kompetenceudvikling af egne medarbejdere B Kompetenceudvikling i netværk C Chef til leje D Tilknytning af arbejdskraft Begge målinger af deltagelsens effekt på omsætning i virksomhederne indikerer, at ca. 4 ud af 10 virksomheder på nuværende tidspunkt har oplevet en positiv effekt på omsætningen, dog ligger netværksdelen lavere. 8

Udvikling i virksomhedernes eksportandele før og efter deltagelse Ca. hver fjerde virksomhed (under gren A og C) har oplevet en stigning i eksportandelen Stigning på mere end 25 procentpoint 7% Stigning på 5-25 procentpoint 17% Uændret (+/- 5 procentpoint) 68% Fald på 5-25 procentpoint 4% Fald på mere end 25 procentpoint 3% n=69 * 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% * Analysen af udviklingen er kun gennemført for virksomheder under Kompetenceudvikling af egne medarbejdere og Chef til Leje, da disse har indberettet økonomioplysninger ifm. ansøgning. 9

Virksomhedernes egen vurdering af effekter: Eksport 18 % vurderer, at deltagelsen i projektet isoleret set har haft en positiv effekt på eksporten. 65 % vurderer, at deltagelsen ikke har haft en effekt. Der er ingen, der vurderer, at deltagelsen har haft en negativ effekt på eksporten. Det tilsvarende tal for virksomhederne under de fire grene er: 20 % 8 % 27 % 21 % A Kompetenceudvikling af egne medarbejdere B Kompetenceudvikling i netværk C Chef til leje D Tilknytning af arbejdskraft Begge målinger af deltagelsens effekt på eksportandelen i virksomhederne indikerer, at ca. hver fjerde virksomhed på nuværende tidspunkt har oplevet en positiv effekt på eksportandelen, dog ligger netværksdelen lavere. 10

Udvikling i virksomhedernes antal ansatte før og efter deltagelse Knap halvdelen af virksomhederne, har oplevet en stigning i antal medarbejdere Stigning på mere end 25 procent 29% Stigning på 5-25 procent 15% Uændret (+/- 5 procent) 9% Fald på 5-25 procent 31% Fald på mere end 25 procent 15% n=86 * 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% * Analysen af udviklingen er kun gennemført for virksomheder under Kompetenceudvikling af egne medarbejdere og Chef til Leje, da disse har indberettet økonomioplysninger ifm. ansøgning. 11

Udvikling i virksomhedernes antal ansatte før og efter deltagelse Det estimeres, at der i dag er ca. 470 flere ansatte i deltagervirksomhederne* Det er ligeledes muligt at estimere den samlede nettotilgang i antallet af ansatte i virksomhederne under Kompetenceudvikling af egne medarbejdere og Chef til Leje. I de 86 virksomheder, som indgår i den økonomiske analyse, er antallet af medarbejdere samlet set steget med 219 medarbejdere. Skaleres dette op i forhold til de 185 virksomheder, der i alt er under de to indsatsområder, og som indgår i denne slutevaluering, kan det estimeres, at virksomhederne samlet set har 470 flere medarbejdere i dag end ved ansøgningen til projektet. Stigningen er en nettostigning, dvs. at der både er taget højde for, at nogle virksomheder har fået færre og nogle har fået flere. Der tages ligeledes højde for, at den enkelte virksomhed både kan have afskediget og ansat. Uden et egentligt eksperimentelt design, er det naturligvis ikke muligt at dokumentere, hvor stor en del af denne stigning, der entydigt kan henregnes til virksomhedernes deltagelse i projektet. Men sammenholdt med virksomhedernes egne udsagn om deltagelsens effekt og deres øvrige vurdering af projektet, er der klare indikationer på, at vi med rimelighed kan antage, at der er en sammenhæng. * Analysen af udviklingen er kun gennemført for virksomheder under Kompetenceudvikling af egne medarbejdere og Chef til Leje, da disse har indberettet økonomioplysninger ifm. ansøgning. 12

Virksomhedernes vurdering af effekter: Antal medarbejdere 36 % vurderer, at deltagelsen i projektet isoleret set har haft en positiv effekt på antal medarbejdere. 53 % vurderer, at deltagelsen ikke har haft en effekt. 3 % (5 virksomheder) vurderer, at deltagelsen har haft en negativ effekt på antal medarbejdere. Det tilsvarende tal for virksomhederne under de fire grene er: 44 % 21 % 40 % 64 % A Kompetenceudvikling af egne medarbejdere B Kompetenceudvikling i netværk C Chef til leje D Tilknytning af arbejdskraft Begge målinger af deltagelsens effekt på antallet af medarbejdere i virksomhederne indikerer, at knap hver anden virksomhed på nuværende tidspunkt har oplevet en positiv effekt på antal medarbejdere, dog ligger netværksdelen lavere. 13

Betydningen af den økonomiske afmatning I ringe grad 10% Virksomhederne blev spurgt, i hvor høj grad de vurderer, at deltagelse i Flere Virksomheder i Vækst har betydet, at de har været bedre rustet til at håndtere den økonomiske afmatning. 76 % svarer i nogen, høj eller meget høj grad. Samlet set vurderer virksomhederne, at de er blevet bedre rustet. Kompetenceudvikling i netværk ligger lavest. Slet ikke 5% I nogen grad 43% I høj grad 27% I meget høj grad 6% Andelen, der svarer i nogen, høj og meget høj grad, under hver af de fire grene*: 84 % 64 % 84 % 86 % A Kompetenceudvikling af egne medarbejdere B Kompetenceudvikling i netværk C Chef til leje D Tilknytning af arbejdskraft * Bemærk, at tallet også dækker over de virksomheder, der svarer i nogen grad! 14

Betydningen af den økonomiske afmatning Virksomhederne står således bedre rustet til at håndtere den økonomiske krise, men hvad med deres vækstmål? 23 % svarer, at de når deres vækstmål efter planen (eller før). 32 % svarer, at de når deres vækstmål, men først senere, mens 25 % er usikre på overhovedet at nå dem og 12 % svarer, at de helt sikkert ikke når deres vækstmål. Virksomhederne har været bedre rustet til krisen, men den har haft konsekvenser for vækstmålene. Må de udskyde deres vækstmål? Nej, vi når vækstmålene før planlagt 4% Nej, vi når vækstmålene efter planen 19% Ja, vi når vækstmålene men først senere Ja, det er usikkert om vi når vækstmålene 32% 25% Ja, vi når helt sikkert ikke vækstmålene 12% Ved ikke 7% Total 100% 15

Hvordan havde virksomheden klaret sig uden deltagelse? 49 % vurderer, at virksomheden ville havde klaret sig dårligere uden deltagelsen i Flere Virksomheder i Vækst. 28 % mener at virksomheden ville have klaret sig lige så godt mens 2 % mener at virksomheden ville have klaret sig bedre uden deltagelsen Det tilsvarende tal for virksomhederne under de fire grene er: 60 % 28 % 58 % 71 % A Kompetenceudvikling af egne medarbejdere B Kompetenceudvikling i netværk C Chef til leje D Tilknytning af arbejdskraft Mange virksomheder vurderer, at de har klaret sig bedre, end de ville have gjort, hvis de ikke havde deltaget i projektet. Virksomheder under Kompetenceudvikling i netværk ligger lavest. 16

Vækst er ikke kun umiddelbar stigning i omsætning, medarbejdere og eksport Konklusioner fra fokusgruppe med deltagervirksomheder: Vækst bør ikke kun måles i antallet af medarbejdere og omsætning. Vækst kan også være, at virksomheden har overlevet finanskrisen, har udviklet spidskompetencer, er blevet rentabel, har klaret en omstillingsproces osv. Man kan endnu ikke se de fulde effekter af virksomhedernes deltagelse i projektet, men flere virksomheder forventer, at det vil komme dem til gavn i fremtiden f.eks. ved, at de har fået ny viden, er blevet omstillingsparate, ledelsen er blevet mere åben overfor forandring, forventninger om øget salg og bedre udnyttelse af medarbejdernes potentiale mv. Udvalgte åbne besvarelser: Deltagelsen i FVIV og konsulentens medvirken har efter min bedste opfattelse gjort, at den finansielle krise ikke er blevet fatal for virksomheden. Deltagelsen i FVIV har haft et langsigtet mål og samtidig har andre faktorer medført en negativ udvikling. Derfor er effekten af FVIV endnu ikke slået rigtigt igennem. 17

3 VIRKSOMHEDERNES TILFREDSHED I dette afsnit præsenteres analysen af virksomhedernes tilfredshed med og vurdering af forskellige elementer i programmet. 18

Tilfredshed med deltagelse i projektet 87 % er tilfredse eller meget tilfredse med deltagelsen i Flere virksomheder i vækst. Kun 3 % er utilfredse eller meget utilfredse. Det tilsvarende tal for virksomhederne under de fire grene er: 94 % 78 % 93 % 93 % A Kompetenceudvikling af egne medarbejdere B Kompetenceudvikling i netværk C Chef til leje D Tilknytning af arbejdskraft Virksomhederne er generelt meget tilfredse med projektet. Den gennemførte fokusgruppe bekræfter dette billede. 19

De åbne besvarelser bekræfter det positive billede Uddrag af virksomhedernes positive bemærkninger: Projektet har givet os et løft og en tro på fremtiden, så vi nu udvider såvel lokaler som produktionsfaciliteter. Har været yderst tilfreds med at deltage. Har givet nogle nye muligheder. Det var et positivt forløb og det er godt for enhver virksomhed. Det skader ikke at få et andet menneske til at kigge på ens virksomhed. Deltagelsen i programmet har gjort det muligt at lave kompetenceløft her og nu. Et godt program for mellemstore virksomheder som vores. Der er dog plads til forbedringer: Synes at det er kompliceret for en ny virksomhed at finde ud af, hvordan vi får støtten udbetalt, og at der skal gå 6 måneder af gangen. Penge til støtte tager al for lang tid. Alt for meget administrativt arbejde. Man er lidt låst fast med det obligatoriske konsulenthonorar. Vi ville godt have fordelt pengene anderledes. 20

Tilfredshed med Væksthus Nordjylland 89 % er tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet med Væksthus Nordjylland. Blot fire virksomheder (svarende til 2 %) er utilfredse eller meget utilfredse. Det tilsvarende tal for virksomhederne under de fire grene er: 94 % 79 % 96 % 93 % A Kompetenceudvikling af egne medarbejdere B Kompetenceudvikling i netværk C Chef til leje D Tilknytning af arbejdskraft Størstedelen af virksomhederne er tilfredse med samarbejdet med Væksthuset. Tilfredsheden er størst ved virksomhederne, som deltager i Chef til leje mens tilfredsheden er lavest blandt virksomhederne under Kompetenceudvikling i netværk. 21

NPS Net Promotor Score Det stærkeste spørgsmål, når private virksomheder måler kundeloyalitet: På en skala fra 0-10, hvad er sandsynligheden for, at du vil du anbefale produktet til andre? De, der svarer 9 og 10, karakteriseres som promoters. De, der svarer 7 og 8, som passives og de, der svarer 6 og derunder, som detractors. Projektets NPS er generelt højt, men markant lavere for virksomhederne under Kompetenceudvikling i netværk. Overordnet er der 53 % promoters og 17 % detractors, hvilket svarer til en NPS på (53-17=36): 36 Det tilsvarende tal for virksomhederne under de fire grene er: NPS = 51 NPS = 4 NPS = 55 NPS = 64 A Kompetenceudvikling af egne medarbejdere B Kompetenceudvikling i netværk C Chef til leje D Tilknytning af arbejdskraft 22

Behovet for bistand Virksomhederne er blevet spurgt, i hvor høj grad de vurderer, at deres behov og efterspørgsel efter bistand i relation til udvikling og vækst er blevet opfyldt. 87 % svarer i nogen, høj eller meget høj grad. Samlet er virksomhedernes behov for bistand blevet opfyldt. Kompetenceudvikling i netværk ligger også højt men relativt set lavest. I ringe grad 9% I nogen grad 37% Slet ikke 1% I høj grad 43% I meget høj grad 7% Andelen, der svarer i nogen, høj og meget høj grad, under hver af de fire grene*: 90 % 78 % 93 % 100 % A Kompetenceudvikling af egne medarbejdere B Kompetenceudvikling i netværk C Chef til leje D Tilknytning af arbejdskraft * Bemærk at tallet også dækker over de virksomheder, der svarer i nogen grad. 23

Vurderet gavnlig effekt på virksomheden Virksomhederne er blevet spurgt, i hvor høj grad de vurderer, at deres deltagelse i projektet har haft en gavnlig effekt på virksomheden. 91 % svarer i nogen, høj eller meget høj grad. Virksomhederne vurderer i høj grad, at deltagelsen i projektet har haft en gavnlig effekt. Netværksdelen ligger også højt men relativt set lavest. I ringe grad 5% I nogen grad 31% Slet ikke 3% I høj grad 45% I meget høj grad 15% Andelen, der svarer i nogen, høj og meget høj grad, under hver af de fire grene*: 99 % 79 % 97 % 100 % A Kompetenceudvikling af egne medarbejdere B Kompetenceudvikling i netværk C Chef til leje D Tilknytning af arbejdskraft * Bemærk at tallet også dækker over de virksomheder, der svarer i nogen grad. 24

Varige effekter Virksomhederne er blevet spurgt, i hvor høj grad de vurderer, at projektet vil have en varig, gavnlig effekt på virksomheden. 90 % svarer i nogen, høj eller meget høj grad. Virksomhederne vurderer samlet set, at deltagelse i projektet har haft en varig gavnlig effekt. I ringe grad 6% I nogen grad 28% Slet ikke 2% I høj grad 48% I meget høj grad 14% Andelen, der svarer i nogen, høj og meget høj grad, under hver af de fire grene*: 99 % 79 % 97 % 100 % A Kompetenceudvikling af egne medarbejdere B Kompetenceudvikling i netværk C Chef til leje D Tilknytning af arbejdskraft * Bemærk at tallet også dækker over de virksomheder, der svarer i nogen grad. 25

Afledte og uforudsete effekter åbne besvarelser Flere virksomheder har angivet, at der har været positive afledte effekter, som de ikke havde forventet: Organisatorisk og strategisk styrkelse af udviklingsarbejdet. Der er jo synergieffekter ved projekter af denne størrelse. Ideer opstår som følge af vækst og succes i en selvforstærkende cyklus. Ja, vi har vundet et større projekt som vi først havde tabt og hvor projektet fik os til at tage sagen op igen og vandt den. Inspiration fra andre virksomheder. Medarbejderne har fået nye øjne på ting de ikke så før. Der er nu endnu større fokus på kompetenceudvikling end tidligere. Vi har nu fået ansat en, der arbejder med kompetenceudvikling. 26

Ville tiltag gennemføres uden deltagelse i Flere Virksomheder i Vækst? 79 % vurderer, at de tiltag, der er gennemført i projektet ikke ville være blevet gennemført uden deltagelsen. 18 % vurderer, at tiltagene ville være blevet gennemført alligevel. Det tilsvarende tal for virksomhederne under de fire grene er: 84 % 74 % 81 % 86 % A Kompetenceudvikling af egne medarbejdere B Kompetenceudvikling i netværk C Chef til leje D Tilknytning af arbejdskraft Størstedelen af virksomhederne vurderer, at deltagelsen i projektet har betydet tiltag, der ikke ville være gennemført, hvis ikke virksomheden havde fået støtte gennem Flere Virksomheder i Vækst. 27

4 DE FIRE INDSATSOMRÅDER I dette afsnit præsenteres de særskilte analyser af de fire indsatsområder under programmet: A. Kompetenceudvikling af egne medarbejdere B. Kompetenceudvikling i netværk C. Chef til leje D. Tilknytning af arbejdskraft 28

A Kompetenceudvikling af egne medarbejdere: Udbytte Andel af virksomhederne, der i høj eller meget høj grad oplever at de involverede medarbejdere har fået nye kompetencer! 67 % Inkl. i nogen grad: 98 % at de tilegnede kompetencer er relevante og brugbare for virksomheden! 82 % at kompetencerne har spredt sig i virksomheden! 38 % Inkl. i nogen grad: 98 % Inkl. i nogen grad: 92 % 29

A Kompetenceudvikling af egne medarbejdere: Tilfredshed Andel af virksomhederne, der er tilfredse eller meget tilfredse med det faglige indhold af udviklingsforløbet! 90 % omfanget af udviklingsforløbet! 85 % den praktiske planlægning og tilrettelæggelse af forløbet! 79 % omfanget af det administrative arbejde i forbindelse med projektet! 42 % 30

A Kompetenceudvikling af egne medarbejdere: Rådgivningen Desuden er virksomhederne blevet spurgt, hvor de har købt undervisning/rådgivning i forbindelse med kompetenceudviklingsforløbet. 86 % af virksomhederne har købt undervisning/rådgivning hos en privat konsulent. 18 % har købt ved en privat undervisningsudbyder, og 10 % har anvendt inhouse kompetencer. 6 % har købt undervisning hos De Nordjyske Erhvervsskoler og yderligere 6 % har købt ved en anden offentlig uddannelsesinstitution. Virksomhederne køber primært undervisning ved private konsulenter. Hvor har de købt bistand? Ved privat konsulent 86 % Ved privat undervisningsudbyder 18 % Ved et universitet (eller anden højere lære anstalt) 0 % Ved De Nordjyske Erhvervsskoler 6 % Ved en anden offentlig uddannelsesinstitution 6 % Har anvendt in-house kompetencer 10 % Ved ikke 5 % * Bemærk at tallene summerer til mere end 100 %, da virksomhederne har kunnet angive flere svar. 31

A Kompetenceudvikling af egne medarbejdere: Medarbejdernes tilfredshed* I hvilken grad har deltageren været tilfreds med projektet? 30% 25% 26% 25% 25% Der er udbredt tilfredshed med projektet blandt de deltagende medarbejdere. 20% 15% 18% 69 % af de adspurgte har svaret, at de i en vis grad er tilfredse med projektet mens kun 3 % har angivet utilfredshed. 10% 5% 0% I meget høj grad 1% 1% 1% - - Neutral - - I meget ringe grad * Kilde: Samlet udtræk fra Erhvervs- og Byggestyrelsen over alle udfyldte stopskemaer. 32

A Kompetenceudvikling af egne medarbejdere: Medarbejdernes udvikling* Har deltageren fået nye jobfunktioner som følge af projektet? 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 7% Ja 93% Nej 7 % af de deltagende medarbejdere har fået nye jobfunktioner som følge af projektet. 93 % af de adspurgte har ikke fået nye jobfunktioner. * Kilde: Samlet udtræk fra Erhvervs- og Byggestyrelsen over alle udfyldte stopskemaer. 33

A Kompetenceudvikling af egne medarbejdere: Medarbejdernes udvikling* I hvilken grad har deltageren forbedret kompetencerne inden for sit nuværende kompetenceområde? 40% 35% 30% 25% 20% 19% 33% 34% Størstedelen af de deltagende medarbejdere angiver, at de i forskellig grad har forbedret deres kompetencer inden for deres nuværende kompetenceområde. 15% 10% 5% 0% 6% I meget høj grad 1% 1% - - Neutral - - I meget ringe grad 2% 4 % angiver, at deres kompetencer kun er forbedret i mindre grad, som følge af at deltage i projektet. * Kilde: Samlet udtræk fra Erhvervs- og Byggestyrelsen over alle udfyldte stopskemaer. 34

A Kompetenceudvikling af egne medarbejdere: Medarbejdernes udvikling* I hvilken grad har deltageren forbedret kompetencerne inden for et andet område end det nuværende/seneste kompetenceområde? 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 4% I meget høj grad 13% 29% 44% 2% 1% - - Neutral - - I meget ringe grad 3% Størstedelen af de deltagende medarbejdere angiver, at de i forskellig grad har forbedret deres kompetencer inden for et andet område end deres nuværende kompetenceområde. 6 % angiver, at deres kompetencer inden for andre kompetenceområder kun er forbedret i mindre grad, som følge af at deltage i projektet. * Kilde: Samlet udtræk fra Erhvervs- og Byggestyrelsen over alle udfyldte stopskemaer. 35

B Kompetenceudvikling i netværk: Udbytte Andel af virksomhederne, der i høj eller meget høj grad oplever at virksomhederne har fået tilført nye kompetencer! 47 % Inkl. i nogen grad: 79 % at samarbejdet med andre virksomheder har givet nye ideer/viden! 33 % Inkl. i nogen grad: 64 % at samarbejdet med andre virksomheder har resulteret i sidegevinster i form af konkrete samarbejder/aftaler/ordrer! 14 % Inkl. i nogen grad: 39 % 36

B Kompetenceudvikling i netværk: Tilfredshed Andel af virksomhederne, der er tilfredse eller meget tilfredse med de tilegnede kompetencer! 71 % Inkl. i nogen grad: 98 % input, ideer og engagement fra de andre virksomheder! 54 % Inkl. i nogen grad: 98 % omfanget af det administrative arbejde i forbindelse med forløbet! 32 % Inkl. i nogen grad: 92 % 37

C Chef til leje: Udbytte Andel af virksomhederne, der i høj eller meget høj grad oplever, at den tilknyttede chef /konsulent har bidraget med nye perspektiver på virksomheden! 73 % Inkl. i nogen grad: 94 % har bidraget til at udvikle virksomheden! 61 % Inkl. i nogen grad: 91 % vedkommendes kompetencer er blevet spredt i virksomhedsledelsen! 43 % Inkl. i nogen grad: 91 % 38

C Chef til leje: Tilfredshed Andel af virksomhederne, der er tilfredse eller meget tilfredse med den tilknyttede chef /konsulents kompetencer! 85 % samarbejdet mellem den tilknyttede chef /konsulent og den eksisterende ledelse! 90 % eventuelle udarbejdede strategi- /handlingsplaner! 75 % Inkl. i nogen grad: 98 % Inkl. i nogen grad: 98 % omfanget af det administrative arbejde i forbindelse med projektet! 60 % Inkl. i nogen grad: 92 % 39

D Tilknytning af arbejdskraft: Udbytte Andel af virksomhederne, der i høj eller meget høj grad oplever, at den ansatte medarbejder har tilført virksomheden nye kompetencer! 57 % har tilført virksomheden relevante og brugbare kompetencer! 64 % vedkommendes kompetencer har spredt sig bredt i virksomheden! 57 % Inkl. i nogen grad: 86 % Inkl. i nogen grad: 86 % Inkl. i nogen grad: 86 % 40

D Tilknytning af arbejdskraft: Tilfredshed Andel af virksomhederne, der er tilfredse eller meget tilfredse med resultatet af den ansatte medarbejders arbejde i virksomheden! 79 % Inkl. i nogen grad: 98 % den ansatte medarbejders kompetencer! 86 % samarbejdet mellem den nye medarbejder og de eksisterende! 86 % Inkl. i nogen grad: 98 % omfanget af det administrative arbejde i forbindelse med projektet 64 % Inkl. i nogen grad: 92 % 41

D Tilknytning af arbejdskraft: Effekten på længere sigt Virksomhederne er blevet spurgt om, hvordan deltagelsen i projektet vil have betydning fremover. 57 % af virksomhederne er blevet mere positive overfor ansættelse af højtuddannede i virksomheden. Kun 7 % har svaret, at de ikke er blevet mere positive. Halvdelen af de højtuddannede, der igennem projektet har været i virksomhederne, vil blive (eller er blevet) fastansat i virksomheden efter projektets afslutning og uden yderligere tilskud til virksomheden. 57 % Er blevet mere positive over for ansættelse af højtuddannede i virksomheden efter deltagelsen i projektet. 50 % Af de tilknyttede højtuddannede vil blive (er) fastansat i virksomheden efter projektet. 42

5 UDVIKLINGER OVER TID I dette afsnit præsenteres en række udviklinger over tid på udvalgte parametre på basis af de gennemførte evalueringsrunder. 43

Udviklingen i tilfredshed med deltagelse i projektet Der ses et marginalt fald i andelen af virksomheder, der er meget tilfredse eller tilfredse med deltagelsen i projektet siden midtvejsevalueringen Midtvejsevalueringen 91 % Slutevalueringen 87 % Den tilsvarende ændring for virksomhederne under de fire grene er: Midtvejs Slut Ændring Gren A Kompetenceudvikling af egne medarbejdere 95 % 94 % - 1 % Gren B Kompetenceudvikling i netværk 91 % 79 % - 12 % Gren C Chef til leje 91 % 93 % 2 % Gren D Tilknytning af arbejdskraft 100 %* 93 % - 7 %* Kun ved virksomheder under Kompetenceudvikling i netværk ses et substantielt fald i tilfredsheden. * Gren D var kun repræsenteret ved tre virksomheder i midtvejsevalueringen, hvorfor udviklinger her skal tolkes med forbehold. 44

Udviklingen i tilfredshed med Væksthus Nordjylland Andelen af virksomheder der er meget tilfredse eller tilfredse med samarbejdet med Væksthus Nordjylland er den samme som ved sidste måling Midtvejsevalueringen 89 % Slutevalueringen 89 % Den tilsvarende ændring for virksomhederne under de fire grene er: Midtvejs Slut Ændring Gren A Kompetenceudvikling af egne medarbejdere 93 % 94 % 1 % Gren B Kompetenceudvikling i netværk 87 % 79 % - 8 % Gren C Chef til leje 91 % 96 % 5 % Gren D Tilknytning af arbejdskraft 100 %* 93 % - 7 %* Der ses også her især et fald i tilfredsheden blandt virksomheder under Kompetenceudvikling i netværk. * Gren D var kun repræsenteret ved tre virksomheder i midtvejsevalueringen, hvorfor udviklinger her skal tolkes med forbehold. 45

Udviklingen i NPS Net Promotor Score Projektets NPS er faldet siden midtvejsevalueringen Midtvejsevalueringen NPS = 46 Slutevalueringen NPS = 36 Den tilsvarende ændring for virksomhederne under de fire grene er: Midtvejs Slut Ændring Gren A Kompetenceudvikling af egne medarbejdere 53 51-2 Gren B Kompetenceudvikling i netværk 31 4-27 Gren C Chef til leje 61 55-6 Gren D Tilknytning af arbejdskraft 67 64-3 Der er således et marginalt fald i NPS ved alle de fire grene. Kun ved virksomheder under Kompetenceudvikling i netværk ses et substantielt fald. * Gren D var kun repræsenteret ved tre virksomheder i midtvejsevalueringen, hvorfor udviklinger her skal tolkes med forbehold. 46

De åbne besvarelser og fokusgruppen bekræfter problematikken omkring gren B Kompetenceudvikling i netværk Åbne besvarelser: Kunne godt tænke mig, at de forskellige eksterne konsulenter, havde inddraget Netværksgruppen noget mere i form af gruppearbejde el.lign. Synes, at de fleste gange har været lidt foredragsagtig. Desværre havde de øvrige virksomheder i netværket ikke forstået princippet i FVIV ordenligt. (..) Da det gik op for dem, at der skulle ydes noget, faldt de desværre fra. Konklusioner fra fokusgruppen: Informationen til virksomhederne under Kompetenceudvikling i netværk var for dårlig i opstartsfasen. Der var især tvivl omkring hvem, der skulle stå for faktureringen (Væksthuset eller virksomhederne selv). Enkelte virksomheder har oplevet, at der ikke var helt klarhed over, hvordan netværksgrupperne skulle fungere og administreres. 47

6 EVALUERINGSDESIGN OG METODE I dette afsnit præsenteres evalueringsdesign og metode nærmere. 48

Det overordnede evalueringsdesign Evalueringen er gennemført som en evaluering i tre hovedfaser: Nulpunktsmåling, midtvejsevaluering og slutevaluering/ex post evaluering. I alle tre faser er benyttet en triangulerende metodiske tilgang, der kombinerer kvantitative surveys med fokusgrupper med udvalgte deltagervirksomheder. Mellem hver fase er der sket en formaliseret sparring med Væksthuset og andre interessenter omkring justering og udvikling af projektet. Hvad er status blandt virksomheder ne i dag på en række indikatorer? Nulpunktsmåling Sparring om projektets udvikling Sparring om projektets udvikling bl.a. med afsæt i nulpunktsmålingen Midtvejsevalu ering af projektet hvor man ser på hidtidige effekter og resultater samt målopfyldelse Midtvejsevaluering Sparring om projektets udvikling Sparring om eventuelle justeringer af projektet baseret på midtvejseval ueringen Ex post evaluering af projektet hvor der evalueres på endelige effekter Ex post evaluering 49

Metode og datagrundlag Datagrundlaget for denne evaluering stammer fra tre kilder: 1. Der er udsendt et web-baseret spørgeskema til i alt 259 virksomheder og efterfølgende gennemført telefonisk opfølgning. I alt 183 virksomheder har besvaret, hvilket svarer til en svarprocent på 71 %. Fordelingen på indsatsområder fremfår af nedenstående tabel. 2. Desuden er der gennemført en fokusgruppe med 12 udvalgte deltagervirksomheder fordelt på de fire indsatsområder. Fokusgruppens resultater er anvendes løbende i rapporten til at perspektivere og uddybe de øvrige resultater. 3. Derudover anvendes data fra de stopskemaer, som alle medarbejderne har udfyldt i forbindelse med projektet. I denne rapport præsenteres den samlede fordeling på udvalgte spørgsmålet for alle medarbejdere under projektet. Virksomheder med mange medarbejdere vejer således tungere i det samlede tal. Besvarelser Forløb i alt Indsatsområde Antal Pct. Antal Pct. Kompetenceudvikling 83 35% 108 33% Kompetenceudvikling i netværk 73 31% 102 31% Chef til leje 69 29% 99 30% Tilknytning af arbejdskraft 14 6% 20 6% Total 239 100% 329 100% * Summering til mere end 100% skyldes, at nogle virksomheder deltager på flere områder 50

51