ETABLERING AF BIOMASSEANLÆG OG KONVERTERING TIL FJERNVARME

NOVEMBER 2012 NÆSTVED VARMEVÆRK A.M.B.A. ETABLERING AF BIOMASSEANLÆG OG KONVERTERING TIL FJERNVARME PROJEKTFORSLAG

ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOVEMBER 2012 NÆSTVED VARMEVÆRK A.M.B.A. ETABLERING AF BIOMASSEANLÆG OG KONVERTERING TIL FJERNVARME PROJEKTFORSLAG PROJEKTNR. A003311-005 DOKUMENTNR. 00 VERSION 0 UDGIVELSESDATO 28. november 2012 UDARBEJDET KUM KONTROLLERET TMM GODKENDT TMM

3 INDHOLD 1 Indledning 5 1.1 Indstilling 5 2 Projektansvarlige 6 3 Forhold til varmeplanlægningen 7 4 Forhold til anden lovgivning 10 5 Fastlæggelse af forsyningsområder 11 5.1 Forsyningsområder 11 5.2 Nettovarmebehov 17 5.3 Tekniske anlæg 22 6 Tidsplan 26 7 Arealafståelse, servitutpålæg m.m. 27 8 Forhandlinger med berørte parter 28 9 Økonomiske konsekvenser for brugerne 29 10 Energi- og miljømæssige vurderinger, samfunds- og selskabsøkonomiske vurderinger samt brugerøkonomi 33 10.1 Energimæssig vurdering 33 10.2 Selskabsøkonomiske beregninger 39

4 BILAG Bilag A Oversigtskort ledningstrace pr. energidistrikt Bilag B Specifikke forudsætninger Bilag C Samfundsøkonomiske beregninger Referencesituationen - Fortsat naturgasfyring Bilag D Samfundsøkonomiske beregninger Projektet - Biomassevarme og konvertering til fjernvarme Bilag E Samfundsøkonomiske beregninger Alternativ Biomassekraftvarme og konvertering til fjernvarme Bilag F Selskabsøkonomiske beregninger Bilag G Oversigtskort Placering af biomasseanlæg

5 1 Indledning Dette projektforslag er udfærdiget i henhold til Lovbekendtgørelse nr. 1184 af 14. december 2011 om varmeforsyning med senere ændringer og Bekendtgørelse nr. 795 af 12. juli 2012 (Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg). Projektforslaget vedrører etablering af et nyt biomassevarmeværk med en kapacitet på ca. 12 MW varme i Maglemølleområdet og konvertering fra naturgas til fjernvarme i følgende områder: Energidistrikt 6, Digtervejsskolen, Karrebæksvej Energidistrikt 14, Kildemarksvej, Glentevej Energidistrikt 33+39, Holsted Erhvervsområde Energidistrikt 35+36, Maglemølle - Fabriksvej Energidistrikt 38, Nordre Farimagsvej - Ringstedgade Energidistrikt 43, Grimstrupvej - Solbærvej Energidistrikt 44, Grimstrupvej - Baadebyggervej Energidistrikt 5, Aaderupvej - (1 industrivirksomhed) Projektforslaget er således i fuld overensstemmelse med Næstved Kommunes egne ønsker om at fremme anvendelsen af klimavenlig fjernvarme og medvirker ligeledes til udfasning af fossile brændsler og er derved også i fuld overensstemmelse med det nyligt indgåede Energiforlig. 1.1 Indstilling Byrådet i Næstved Kommune ansøges herved om godkendelse af projektforslaget for etablering af biomassevarmeværket og konvertering til fjernvarme. Projektforslaget omfatter etablering af et biomassevarmeværk på ca. 12 MW i Maglemølleområdet og ændring af områdeafgrænsning fra naturgas til fjernvarme i energidistrikterne 6, 14, 33+39, 35+36, 38, 43, 44 og 5.

6 2 Projektansvarlige Den ansvarlige for projektet er: Næstved Varmeværk A.m.b.A. Aaderupvej 22-24 4700 Næstved Kontaktperson: Jens Andersen Tlf.: 55 72 56 65 eller 55 75 36 23 (direkte) Projektforslaget er udarbejdet af: COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Kontaktperson: Theodor Møller Moos Tlf.: 56 40 00 00 eller 56 40 67 35 (direkte)

7 3 Forhold til varmeplanlægningen Projektforslaget vedrører etablering af et biomassevarmeværk og ændring af områdeafgrænsning mellem naturgas og fjernvarme. Med hensyn til godkendelse af et projektforslag gælder følgende hovedregel i 6 i Projektbekendtgørelsen: 6. Kommunalbestyrelsen skal for projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, der er omfattet af 3, anvende forudsætningerne i dette kapitel, herunder bl.a. sørge for, at projektet, i overensstemmelse med varmeforsyningslovens formålsbestemmelse, ud fra en konkret vurdering er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt, jf. 24. Etablering af et biomassevarmeværk er omfattet af paragrafferne 9 og 15 i Projektbekendtgørelsen: 9. Kommunalbestyrelsen kan kun godkende projekter for produktionsanlæg med en varmekapacitet over 1 MW, hvis projekterne indrettes som kraft-varme-anlæg. Det er dog en forudsætning, at denne produktionsform er samfundsøkonomisk fordelagtig. Hvis et varmeproducerende anlæg er samfundsøkonomisk mere fordelagtigt, kan der etableres et varmeanlæg. Stk. 2. Et projektforslag efter stk. 1 skal normalt dimensioneres til en dækningsgrad på 90 pct. af værkets samlede årlige varmeproduktion, medmindre andre dækningsgrader er samfundsøkonomisk mere fordelagtige. 15. Ved etablering af varmeproduktionsanlæg til levering af varme til et fjernvarmenet, der forsynes af et eksisterende decentralt naturgasbaseret kraft-varme-anlæg eller varmeanlæg, skal kommunalbestyrelsen ved godkendelse af projekter anvende kriterierne i stk. 2-6 for fastlæggelse af brændselsvalg. Stk. 2. Ved etablering af varmeproduktionsanlæg efter stk. 1 kan kommunalbestyrelsen kun godkende brændslerne naturgas og mineralsk olie, jf. dog stk. 3 og 4. Stk. 3. Ved etablering af varmeproduktionsanlæg efter stk. 1 kan kommunalbestyrelsen godkende biogas, lossepladsgas og anden forgasset biomasse forudsat, at brændslet anvendes på en kraftvarme-producerende produktionsenhed baseret på disse brændsler. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan ved etablering af udvidet varmeproduktionskapacitet, som er nødvendiggjort af et øget varmebehov, godkende anvendelse af CO2-afgiftsfrit brændsel for anlæg, der alene er dimensioneret til at dække det øgede varmebehov, jf. dog 13. Stk. 5. Ved etablering af et varmeproduktionsanlæg til levering af opvarmet vand til et fjernvarmenet efter stk. 1 skal kommunalbestyrelsen uanset kravet i 6 godkende et projekt, hvis 1) fjernvarmenettet drives af en virksomhed, jf. bilag 2, og 2) de produktionsanlæg, der leverer biomassebaseret opvarmet vand til det pågældende fjernvarmenet, sammenlagt ikke leverer mere til nettet, end et anlæg med en kapacitet på maksimalt 1 MW, kan levere, som svarer til maksimalt 8000 MWh årligt, jf. dog stk. 6.

8 Stk. 6. Hvis det biomassebaserede varmeproduktionsanlæg skal drives af en virksomhed, jf. bilag 2, kan kommunalbestyrelsen kun godkende projektet, hvis anlægget har en kapacitet på maksimalt 1 MW. Regler for ændring af områdeafgrænsning mellem naturgas og fjernvarme fremgår af 7 i Projektbekendtgørelsen: 7. Projekter for naturgasdistributionsnet og fjernvarmedistributionsnet kan kun godkendes af kommunalbestyrelsen, hvis projektet ud fra en konkret vurdering er samfundsøkonomisk fordelagtigt, og hvis projektet ikke ændrer områdeafgrænsningen mellem naturgasforsyningen og fjernvarmeforsyningen, jf. dog stk. 2-3. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan, uanset stk. 1, dog godkende projekter, der er omfattet af stk. 1, og som ændrer områdeafgrænsningen, hvis samfundsøkonomiske hensyn taler imod at opretholde områdeafgrænsningen, og hvis områdeafgrænsningen kan ændres, uden at de berørte forsyningsselskabers økonomiske forhold forrykkes væsentlig, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan, uanset stk. 1 og 2, ikke godkende etablering af naturgasforsyning i eksisterende mindre bysamfund uden for kollektivt forsynede områder. Disse byer skal friholdes til biomasssebaseret fjernvarme, kraft-varme eller tilsvarende miljøvenlig forsyning. Kravene til kommunens vurdering af projektforslaget fremgår - som nævnt ovenfor af 24 i Projektbekendtgørelsen: 24. Forinden kommunalbestyrelsen kan meddele godkendelse, skal kommunalbestyrelsen foretage en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet. Vurderingen skal ske på baggrund af planlægningen efter kapitel 2, de i kapitel 3 fastsatte forudsætninger og de i 21, stk. 1, nr. 10, nævnte samfundsøkonomiske analyser samt de efter 23 modtagne bemærkninger. Kommunalbestyrelsen skal ved vurderingen påse, at projektet er i overensstemmelse med varmeforsyningsloven, herunder formålsbestemmelsen, samt at projektet ud fra en konkret vurdering er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt. Stk. 2. Forudsætter projektet anvendelse af de i lovens 6, stk. 3, og 7 nævnte regler, skal kommunalbestyrelsen vurdere reglernes anvendelse i forhold til projektets økonomi og opfyldelsen af energipolitiske målsætninger mv. Samlet set betyder ovenstående krav, at det er nødvendigt at belyse følgende 3 alternativer i dette projektforslag: 1 Referencesituation defineret som fortsat naturgasfyring i de anførte energidistrikter 2 Projektet: Etablering af et biomassevarmeværk og konvertering til fjernvarme i de anførte energidistrikter 3 Alternativet defineret som etablering af et biomassekraftvarmeværk og konvertering til fjernvarme i de anførte energidistrikter En nødvendig forudsætning for godkendelse af projektforslaget er således at projektet samfundsøkonomisk set er det mest fordelagtige. Dette er efterfølgende dokumenteret i kapitel 10. Det er endvidere en forudsætning jf. 15 stk. 4 at biomasseanlægget alene er dimensioneret efter det øgede varmebehov. Dette er eftervist i kapitel 5. Med hensyn til om naturgasselskabets økonomi forrykkes væsentligt kan der tages udgangspunkt i følgende:

9 Den gennemsnitlige konverterede gasmængde udgør i perioden 2013-2026 ca. 29.700 MWh. Den distribuerede naturgasmængde i DONG Gas Distributions (DGDs) net udgjorde jf. årsrapport for 2011 ca. 9,9 TWh, svarende til ca. 9.900.000 MWh. Den tabte gasmængde udgør ca. 0,3 % af den distribuerede gasmængde. Det vurderes ikke, at en tabt distributionsindtægt fra denne meget marginale andel af DGDs samlede distribuerede gasmængde vil kunne forrykke gasselskabets økonomi væsentligt. Ovenstående vurdering af om gasselskabets økonomi forrykkes væsentligt ved dette projektforslag er i fuld overensstemmelse med Energiklagenævnets afgørelser ved tilsvarende konverteringsprojekter. Samlet set betyder dette at godkendelse af projektforslaget vil være i fuld overensstemmelse med reglerne i Projektbekendtgørelsen.

10 4 Forhold til anden lovgivning Projektet udføres efter gældende normer og standarder.

11 5 Fastlæggelse af forsyningsområder 5.1 Forsyningsområder Forsyningsområdet i de respektive energidistrikter fremgår af efterfølgende kortskitser: 5.1.1 Energidistrikt 6, Digtervejsskolen, Karrebæksvej

12 5.1.2 Energidistrikt 14, Kildemarksvej - Glentevej

13 5.1.3 Energidistrikt 33 + 39,Holsted Erhvervsområde

14 5.1.4 Energidistrikt 35 +36, Maglemølle - Fabriksvej

15 5.1.5 Energidistrikt 38, Nordre Farimagsvej - Ringstedgade 5.1.6 Energidistrikt 43, Grimstrupvej - Solbærvej

16 5.1.7 Energidistrikt 44, Grimstrupvej - Bådebyggervej 5.1.8 Energidistrikt 5, Aaderupvej (1 industrivirksomhed)

17 5.2 Nettovarmebehov I efterfølgende afsnit er opgjort antal ejendomme og tilhørende varmebehov fordelt på opvarmningsformer. Data er baseret på udtræk fra BBR. Varmebehov er baseret på nøgletal fra Varmeplan Danmark justeret efter de lokale forhold i Næstved. I efterfølgende tabeller er anført hhv. varmebehov og antal ejendomme fordelt på opvarmningsform for hvert energidistrikt og samlet set.

18 5.2.1 Energidistrikt 6, Digtervejsskolen, Karrebæksvej Tabel 5.1 Oversigt varmebehov MWh Fjernvarme Naturgas/olie El Varmepumpe Ingen varmeinstallationer Diverse I alt Parcel- og stuehuse 0 0 0 0 0 0 0 Række-, kæde- eller dobbelthus 0 0 0 0 0 0 0 Etageboligbebyggelse 0 0 0 0 0 0 0 Fabrik, værksted og lign. 0 0 0 0 0 0 0 Kontor, handel, lager, off. adm. 0 0 0 0 0 0 0 Undervisning og forskning og lign. 0 457 0 0 16 0 474 Andet 323 0 0 92 0 0 415 I alt 323 457 0 92 16 0 888 Tabel 5.2 Oversigt antal ejendomme Antal bygninger/install. Fjernvarme Naturgas/olie El Varmepumpe Ingen varmeinstallationer Diverse I alt Parcel- og stuehuse 0 0 0 0 0 0 0 Række-, kæde- eller dobbelthus 0 0 0 0 0 0 0 Etageboligbebyggelse 0 0 0 0 0 0 0 Fabrik, værksted og lign. 0 0 0 0 0 0 0 Kontor, handel, lager, off. adm. 0 0 0 0 0 0 0 Undervisning og forskning og lign. 0 8 0 0 1 0 9 Andet 2 0 0 1 0 2 5 I alt 2 8 0 1 1 2 14 5.2.2 Energidistrikt 14, Kildemarksvej - Glentevej Tabel 5.3 Oversigt varmebehov MWh Fjernvarme Naturgas/olie El Varmepumpe Ingen varmeinstallationer Diverse I alt Parcel- og stuehuse 0 2.228 166 0 0 91 2.485 Række-, kæde- eller dobbelthus 0 49 0 0 0 0 49 Etageboligbebyggelse 0 692 0 0 0 0 692 Fabrik, værksted og lign. 0 0 0 0 0 0 0 Kontor, handel, lager, off. adm. 0 0 0 0 0 0 0 Undervisning og forskning og lign. 0 0 0 0 0 0 0 Andet 0 56 31 0 19 0 106 I alt 0 3.026 196 0 19 91 3.333 Tabel 5.4 Oversigt antal ejendomme Antal bygninger/install. Fjernvarme Naturgas/olie El Varmepumpe Ingen varmeinstallationer Diverse I alt Parcel- og stuehuse 0 160 13 0 0 50 223 Række-, kæde- eller dobbelthus 0 6 0 0 0 0 6 Etageboligbebyggelse 0 10 0 0 0 1 11 Fabrik, værksted og lign. 0 0 0 0 0 0 0 Kontor, handel, lager, off. adm. 0 0 0 0 0 0 0 Undervisning og forskning og lign. 0 0 0 0 0 0 0 Andet 0 1 1 0 5 0 7 I alt 0 177 14 0 5 51 247

19 5.2.3 Energidistrikt 33 + 39,Holsted Erhvervsområde Tabel 5.5 Oversigt varmebehov MWh Fjernvarme Naturgas/olie El Varmepumpe Ingen varmeinstallationer Diverse I alt Parcel- og stuehuse 0 113 0 0 0 3 117 Række-, kæde- eller dobbelthus 0 0 0 0 0 0 0 Etageboligbebyggelse 0 0 0 0 0 0 0 Fabrik, værksted og lign. 0 3.610 0 0 111 182 3.903 Kontor, handel, lager, off. adm. 264 12.008 284 200 807 288 13.850 Undervisning og forskning og lign. 0 2.011 184 0 0 42 2.237 Andet 0 316 24 0 124 0 464 I alt 264 18.058 492 200 1.042 515 20.570 Tabel 5.6 Oversigt antal ejendomme Antal bygninger/install. Fjernvarme Naturgas/olie El Varmepumpe Ingen varmeinstallationer Diverse I alt Parcel- og stuehuse 0 7 0 0 0 2 9 Række-, kæde- eller dobbelthus 0 0 0 0 0 0 0 Etageboligbebyggelse 0 0 0 0 0 0 0 Fabrik, værksted og lign. 0 34 0 0 9 9 52 Kontor, handel, lager, off. adm. 2 56 4 4 18 26 110 Undervisning og forskning og lign. 0 4 3 0 0 4 11 Andet 0 5 2 0 14 14 35 I alt 2 106 9 4 41 55 217 5.2.4 Energidistrikt 35 +36, Maglemølle - Fabriksvej Tabel 5.7 Oversigt varmebehov MWh Fjernvarme Naturgas/olie El Varmepumpe Ingen varmeinstallationer Diverse I alt Parcel- og stuehuse 0 41 0 0 0 0 41 Række-, kæde- eller dobbelthus 0 0 0 0 0 0 0 Etageboligbebyggelse 0 0 0 0 0 0 0 Fabrik, værksted og lign. 0 3.803 0 0 947 115 4.865 Kontor, handel, lager, off. adm. 0 1.632 225 0 1.997 14 3.868 Undervisning og forskning og lign. 0 0 0 0 0 0 0 Andet 0 875 14 0 275 0 1.163 I alt 0 6.351 238 0 3.218 129 9.936 Tabel 5.8 Oversigt antal ejendomme Antal bygninger/install. Fjernvarme Naturgas/olie El Varmepumpe Ingen varmeinstallationer Diverse I alt Parcel- og stuehuse 0 1 0 0 0 0 1 Række-, kæde- eller dobbelthus 0 0 0 0 0 0 0 Etageboligbebyggelse 0 0 0 0 0 0 0 Fabrik, værksted og lign. 0 35 0 0 34 2 71 Kontor, handel, lager, off. adm. 0 34 4 0 35 5 78 Undervisning og forskning og lign. 0 0 0 0 0 0 0 Andet 0 9 1 0 19 5 34 I alt 0 79 5 0 88 12 184

20 5.2.5 Energidistrikt 38, Nordre Farimagsvej - Ringstedgade Tabel 5.9 Oversigt varmebehov MWh Fjernvarme Naturgas/olie El Varmepumpe Ingen varmeinstallationer Diverse I alt Parcel- og stuehuse 0 953 54 0 0 11 1.018 Række-, kæde- eller dobbelthus 0 12 0 0 0 0 12 Etageboligbebyggelse 0 2.231 14 0 0 3 2.248 Fabrik, værksted og lign. 0 145 0 0 17 0 162 Kontor, handel, lager, off. adm. 0 386 0 0 0 15 400 Undervisning og forskning og lign. 0 0 0 0 0 0 0 Andet 0 371 0 0 24 0 395 I alt 0 4.098 69 0 41 29 4.236 Tabel 5.10 Oversigt antal ejendomme Antal bygninger/install. Fjernvarme Naturgas/olie El Varmepumpe Ingen varmeinstallationer Diverse I alt Parcel- og stuehuse 0 36 2 0 0 1 39 Række-, kæde- eller dobbelthus 0 1 0 0 0 0 1 Etageboligbebyggelse 0 32 1 0 0 6 39 Fabrik, værksted og lign. 0 5 0 0 1 0 6 Kontor, handel, lager, off. adm. 0 14 0 0 0 1 15 Undervisning og forskning og lign. 0 0 0 0 0 0 0 Andet 0 9 0 0 4 2 15 I alt 0 97 3 0 5 10 115 5.2.6 Energidistrikt 43, Grimstrupvej - Solbærvej Tabel 5.11 Oversigt varmebehov MWh Fjernvarme Naturgas/olie El Varmepumpe Ingen varmeinstallationer Diverse I alt Parcel- og stuehuse 0 1.624 297 47 0 68 2.036 Række-, kæde- eller dobbelthus 0 30 18 0 0 2 50 Etageboligbebyggelse 0 13 61 0 0 15 89 Fabrik, værksted og lign. 0 18 0 0 0 0 18 Kontor, handel, lager, off. adm. 0 9 0 0 0 0 9 Undervisning og forskning og lign. 0 0 0 0 0 0 0 Andet 0 0 5 0 5 0 9 I alt 0 1.693 381 47 5 85 2.211 Tabel 5.12 Oversigt antal ejendomme Antal bygninger/install. Fjernvarme Naturgas/olie El Varmepumpe Ingen varmeinstallationer Diverse I alt Parcel- og stuehuse 0 121 26 5 0 14 166 Række-, kæde- eller dobbelthus 0 3 1 0 0 2 6 Etageboligbebyggelse 0 1 1 0 0 1 3 Fabrik, værksted og lign. 0 1 0 0 0 0 1 Kontor, handel, lager, off. adm. 0 1 0 0 0 0 1 Undervisning og forskning og lign. 0 0 0 0 0 0 0 Andet 0 0 1 0 12 1 14 I alt 0 127 29 5 12 18 191

21 5.2.7 Energidistrikt 44, Grimstrupvej - Bådebyggervej Tabel 5.13 Oversigt varmebehov MWh Fjernvarme Naturgas/olie El Varmepumpe Ingen varmeinstallationer Diverse I alt Parcel- og stuehuse 0 686 25 0 0 22 733 Række-, kæde- eller dobbelthus 0 221 0 0 0 0 221 Etageboligbebyggelse 0 457 0 0 0 0 457 Fabrik, værksted og lign. 0 1.155 171 0 49 14 1.390 Kontor, handel, lager, off. adm. 14 249 133 0 995 0 1.391 Undervisning og forskning og lign. 0 473 14 0 26 0 513 Andet 0 488 0 0 8 0 496 I alt 14 3.730 342 0 1.079 36 5.201 Tabel 5.14 Oversigt antal ejendomme Antal bygninger/install. Fjernvarme Naturgas/olie El Varmepumpe Ingen varmeinstallationer Diverse I alt Parcel- og stuehuse 0 34 1 0 0 2 37 Række-, kæde- eller dobbelthus 0 10 0 0 0 0 10 Etageboligbebyggelse 0 7 0 0 0 1 8 Fabrik, værksted og lign. 0 8 1 0 3 2 14 Kontor, handel, lager, off. adm. 1 5 5 0 17 0 28 Undervisning og forskning og lign. 0 2 3 0 1 2 8 Andet 0 7 0 0 4 7 18 I alt 1 73 10 0 25 14 123 5.2.8 Energidistrikt 5, Aaderupvej (1 industrivirksomhed) Den pågældende virksomhed har et årligt varmebehov på ca. 1200 MWh. 5.2.9 Sammenfatning Tabel 5.15 Oversigt samlet varmebehov MWh Fjernvarme Naturgas/olie El Varmepumpe Ingen varmeinstallationer Diverse I alt Parcel- og stuehuse 0 5645 541 47 0 195 6429 Række-, kæde- eller dobbelthus 0 314 18 0 0 2 334 Etageboligbebyggelse 0 3393 75 0 0 18 3487 Fabrik, værksted og lign. 0 9942 171 0 1124 312 10337 Kontor, handel, lager, off. adm. 278 14284 642 200 3799 316 19518 Undervisning og forskning og lign. 0 2942 198 0 43 42 3224 Andet 323 2106 73 92 454 0 3047 I alt 600 38.624 1.718 339 5.420 885 47.586 Tabel 5.16 Oversigt samlet antal ejendomme Antal bygninger/install. Fjernvarme Naturgas/olie El Varmepumpe Ingen varmeinstallationer Diverse I alt Parcel- og stuehuse 0 359 42 5 0 69 475 Række-, kæde- eller dobbelthus 0 20 1 0 0 2 23 Etageboligbebyggelse 0 50 2 0 0 9 61 Fabrik, værksted og lign. 0 84 1 0 47 13 144 Kontor, handel, lager, off. adm. 3 110 13 4 70 32 232 Undervisning og forskning og lign. 0 14 6 0 2 6 28 Andet 2 31 5 1 58 31 128 I alt 5 668 70 10 177 162 1092 Det bemærkes, at biomasseanlæg og ledningsnet er dimensioneret til at kunne forsyne alle ejendomme i ovenstående tabeller. De samfunds- og selskabsøkonomi-

22 ske beregninger i dette projektforslag er dog alene baseret på de ejendomme, der i dag er registreret som naturgas- eller oliefyrede. Det samlede øgede varmebehov for disse ejendomme udgør knap 39.000 MWh. heraf regnes knap 36.000 MWh tilsluttet over en årrække. Det øgede nettab i de nye fjernvarmeledninger udgør ca. 5.800 MWh. Den samlede stigning i effektbehovet fra tilvæksten på de ca. 45.000 MWh udgør ca. 16 MW. I overensstemmelse med seneste afgørelse i Energiklagenævnet er der herefter taget udgangspunkt i en effekt på ca. 12 MW for det nye biomasseværk. 5.3 Tekniske anlæg 5.3.1 Biomasseanlæg Der påregnes etableret et traditionelt flisfyret anlæg med tilhørende lagerfaciliteter til flis mv. på en grund i Maglemølleområdet. Grunden ligger lige syd for Dalum papirfabrik, se bilag G. Træflis betragtes som CO 2 -neutral. Det skyldes, at der ved forbrænding af flis ikke udvikles mere CO 2, end der er forbrugt under træets vækst. Endvidere udvikles der ved forbrænding samme mængde CO 2, som ved den forrådnelsesproces, der i sidste ende er det uundgåelige alternativ til en energimæssig anvendelse af træet. Det flisfyret varmeværk i Næstved designes til at anvende såvel tørt som vådt flis, herunder have-/parkaffald samt energipil og poppel. Teknikken i et flisfyret varmeværk er i dag kendt og gennemprøvet teknologi med stor driftssikkerhed. Et flisfyret anlæg opbygges typisk af følgende hovedelementer: Brændselslager Typisk opbevares en flismængde svarende til min. 7 døgns maksimale forbrug af hensyn til drift i weekender samt forsyningssikkerhed under ekstreme vejrforhold. Kran til flishåndtering Kranen er fuldautomatisk og transporterer flisen fra aflæssegrav til flislager og videre til kedlens indfyringssystem. Kranen mikser endvidere de forskellige fliskvaliteter for at opnå mere ensartet brændselskvalitet. Indfyringssystem Flisen afleveres ved hjælp af en kran i en eller flere indfødningstragte. Forbrændingskammer og kedel Flisen fyres fra tragten ind i en tørrezone på en bevægelig trapperist og videre til forbrændingszonen. Fra forbrændingskammeret strømmer røgen ind i kedlens røgrør, der er vandkølet på ydersiden. Herved afgives varmen til det cirkulerende kedelvand, som anvendes til produktion af fjernvarmevand.

23 Askehåndtering Fra risten i forbrændingskammeret falder asken ned i et askeopsamlingssystem. Asken opsamles i en container, som anvendes til at transportere asken til deponi eller udspredning i skov. Askemængden udgør typisk 1½ - 2 % af det indfyrede brændsel. Røggasrensning flyveaske Flyveasken er den del af asken, der følger med røggasserne gennem kedlen mod skorstenen. Flyveasken udskilles via cyklon fra røggassen og transporteres til det øvrige askesystem i snegle. Røggaskondensering Med røggaskondensering foropvarmes det kolde returvand med den varme røggas, hvilket bidrager til en samlet høj anlægsvirkningsgrad. Røggassen vaskes ved køleprocessen, hvilket medfører en særdeles effektiv udvaskning af faste partikler, hvorfor partikel emissionen i røggassen er reduceret til et absolut minimum. Skorsten Efter røggasrensning ledes røggasserne ud gennem skorsten. Skorstenshøjden fastlægges jf. gældende krav og forventes at være ca. 30-35 m. Akkumuleringstank Biomasseværket vil jf. afsnit 5.3.4 indgå som varmeproducerende anlæg når Næstveds varmebehov overstiger affaldforbrændingsanlæggets varmeproduktion. En akkumuleringstank ifm. biomasseværket via opladning/afladning sikre en optimering af biomasseværkets drift; specielt i de perioder (på døgnet og/eller året), hvor varmebehovet i Næstved ligger og varierer omkring affaldsforbrændingsanlæggets maksimal varmeproduktion. Akkumuleringstankens størrelse vil være omkring 3.000 m 3, svarende til en højde på ca. 18 m. Styring, regulering og overvågning (SRO) Anlægget etableres fuldautomatisk, med styring af lagerbeholdning, indfødning, styring af forbrændingsprocessen, varmeproduktion mm. Anlægget fjernovervåges af vagtpersonale. Biomassevarmeværket er som tidligere anført dimensioneret ud fra et øget varmebehov på knap 45.000 MWh. Dette svarer til et øget effektbehov på ca. 16 MW. Ud fra en samlet vurdering af varmebehov og investeringer er der taget udgangspunkt i en kapacitet på ca. 12 MW varme. Biomasseanlægget er således alene dimensioneret ud fra det øgede varmebehov i de anførte energidistrikter. I den fuldt udbyggede situation for det øgede varmebehov og med maksimum anvendelse af flisanlægget vil der være behov for tilførsel af flis svarende til ca. 4-5 lastvogne om dagen i de 5-6 måneder, hvor anlægget vil være i drift. Ved tilførsel med skib vil det svare til ca. 2-3 skibe pr. måned afhængig af størrelsen på skibet. Placering ved Susåen vil ligeledes være velegnet til eventuelle fremtidige projektmuligheder vedrørende etablering af varmepumpeanlæg til udnyttelse af energien i Susåen.

24 5.3.2 Fjernvarmeledninger i de enkelte energidistrikter Der er opbygget en TERMIS-model (hydraulisk analyse af varmeforsyningen) af hele Næstved Varmeværks eksisterende ledningssystem. På basis af de ovenfor nævnte varmebehov er der for hvert energidistrikt gennemført en dimensionering af de nye fjernvarmeledninger og behov for ledningsforstærkninger i det eksisterende fjernvarmesystem. Fjernvarmeledningerne i de enkelte energidistrikter fremgår af kortskitserne i bilag A. 5.3.3 Produktionsanlæg hos AffaldPlus og Næstved Varmeværk A.m.b.A. Langt størstedelen af varmen i Næstved leveres af AffaldPlus. AffaldPlus ejer forbrændingsanlægget til forbrænding af dagrenovation og brændbart affald. Næstved Forbrændingsanlæg har 3 ovnlinjer, der forbrænder omkring 105.000 ton affald om året. Energien fra affaldsforbrændingen omdannes over en dampturbine i et kraftvarmeanlæg til el og varme. Næstved Forbrændingsanlæg leverer 75-80 % af den samlede mængde fjernvarme. Derudover har AffaldPlus et naturgaskedelanlæg, hvorved AffaldPlus samlet set leverer 96-98 % af den nødvendige fjernvarme i Næstved. Den resterende del leveres af Næstved Varmeværks 5 naturgasfyrede spidslastcentraler med en samlet reserve- og spidslastkapacitet på omkring 100 MW. 5.3.4 Produktionsform for øget varmebehov Det nye biomassebaserede varmeproduktionsanlæg har en kapacitet på ca. 12. MW, hvilket udgør ca. 80 % af det øgede effektbehov på ca. 16 MW jf. afsnit 5.2.9. Det nuværende varmebehov ab værk er 250.675 MWh. Heraf dækker affaldsforbrændingsanlægget en stor del af anlæggets samlede varmeproduktion, men der er også en mindre del af varmeproduktionen herfra der bortkøles. Den bortkølede varmeproduktion er oplyst som månedsværdier i Fremtidige produktionsmuligheder for fjernvarme til Næstved Fjernvarme fra AffaldPlus' (Rambøll, august 2012) og vil være til rådighed i et øget varmemarked. Det udvidede varmebehov udgør 35.653 MWh til rumopvarmning og varmt brugsvand samt 5.808 MWh til nettab. 25 % af nettovarmebehovet og hele nettabet antages at være graddageuafhængigt. Det giver et varmeproduktionsbehov på 41.461 MWh, hvoraf 36 % er graddageuafhængigt og 64 % er graddageafhængigt. Der er opstillet en EnergyPro-model. Her er varmebehovet lig varmeproduktionsbehov på 41.461 MWh fra det nye varmeafsætningsgrundlag, hvoraf 64 % er graddageafhængigt. Til at dække dette varmebehov er som grundlast sparet bortkøling, der kan levere varme svarende til den bortkølede varmeproduktion i det nuværende

25 varmeafsætningsgrundlag. Derudover indsættes en 12 MW biomassekedel og til sidste det eksisterende naturgasanlæg. Den bortkølede varmeproduktion omregnes til en gennemsnitseffekt pr. måned og udgør i EnergyPro-modellen affaldsforbrændingsanlæggets kapacitet på månedsbasis. Bortkølet varmeproduktion samt gennemsnitseffekt på månedsbasis fremgår af nedenstående tabel. Tabel 5.17. Oversigt over bortkølingsmængder/effekter Måned Bortkøling [MWh] Gennemsnitseffekt [MW] Januar 0 0 Februar 0 0 Marts 0 0 April 4.556 6,33 Maj 7.867 10,57 Juni 5.677 7,88 Juli 6.276 8,44 August 5.501 7,39 September 3.818 5,30 Oktober 1.946 2,62 November 0 0 December 0 0 Samlet 35.640 - På basis af EnergyPro-modellen er beregnet følgende varmeproduktioner: Bortkølet varme fra affaldsforbrændingsanlægget: 14.667 MWh (35,4 %) Biomassekedlen: 25.700 MWh (62,0 %) Naturgasanlægget: 1.094 MWh (2,6 %) Den samlede bortkølede varmeproduktion reduceres således ved udvidelse af varmeafsætningsgrundlaget fra 35.640 MWh til 20.971 MWh. Ovennævnte produktionsfordeling for det øgede varmebehov er regnet konstant i alle årene.

26 6 Tidsplan Projektforslaget forventes godkendt primo 2013. Herefter påbegyndes opførsel af biomasseanlægget. Tidsplan for udbygning af de enkelte delområder fremgår af nedenstående tabel: Distriktnumre Områdenavn Netto varmebehov i MWh Antal bygninger Areal i m2 Startår Starttilslutning i % Slutår Sluttilslutning i % 6 Digtervejsskolen - Glentevej 457 2 5.214 2014 100 2014 100 14 Kildemarksvej - Glentevej 3.026 177 23129 2013 30 2020 90 33-39 Holsted erhvervsområde 18.058 106 211201 2014 10 2017 90 35-36 Maglemølle - Fabriksvej 6.351 79 56212 2016 30 2023 90 38 Nordre Farimagsgade - Ringstedgade 4.098 97 30764 2013 30 2020 90 43 Grimstrupvej - Solbærvej 1.693 127 14.505 2016 30 2023 90 44 Grimstrupvej - Bådebyggervej 3.730 73 31.420 2015 30 2022 90 5 Åderupvej 41 1211 1 8156 2013 100 2013 100 I alt 38.624 662 380.601 En mere detaljeret tidsplan for udbygningen i de enkelte delområder fremgår i af bilag B: Specifikke forudsætninger.

27 7 Arealafståelse, servitutpålæg m.m. Der forventes ikke at være behov for arealafståelse eller servitutpålæg, idet det forventes at alle nye fjernvarmeledninger placeres i offentlig areal. Det nye biomasseanlæg er placeret på et grundareal, der forventes købt fra Dalum Papirfabrik. Principaftale herom er indgået.

28 8 Forhandlinger med berørte parter Udvidelse af fjernvarmeområder er drøftet med Affald+, som får en større afsætning af affaldsvarme. Der har ikke været kontakt til naturgasselskabet.

29 9 Økonomiske konsekvenser for brugerne Der er udført brugerøkonomiske sammenligning mellem natrugasfyring/oliefyring og konvertering til fjernvarme for 3 forskellige kundetyper: 1 Standardhus på 130 m 2 og et forbrug på 18,1 MWh (Det standardhus/forbrug, der indgår i de normale prisstatistikker 2 Gennemsnitsforbrug for de mindre forbrugere i alle energidistrikter (35 MWh/år og ca. 200 m 2 ) 3 Større forbruger på 600 MWh og et etageareal på 3.500 m 2. Der er taget udgangspunkt i aktuelle naturgas- og oliepriser samt takster fra Næstved Varmeværk A.mb.A. Næstved Varmeværk A.m.b.a. yder rabat på tilslutning til fjernvarme (100% ved tilslutning år 1, 75% i år 2, 50% i år 3, 25% i år 4). I de efterfølgende eksempler er anført brugerøkonomisk fordel med/uden tilslutningsrabat. Alle anførte beløb er inklusive moms.

30 Tabel 9.1 Brugerøkonomiske eksempler standardhus 130 m 2 og 18,1 MWh/år Fortsat naturgasfyring Kr./år Investering ny kedel (5%, 15 år) 40.000 3.854 Gasforbrug (18,1 MWh - 95%) i m3 1.738 Variabel gaspris kr/m3 8,902 15.473 Abonnement 150 Serviceaftale 2.288 Samlet naturgaspris 21.765 Fortsat oliefyring Kr./år Investering ny kedel (5%, 20 år) 50.000 4.012 Olieforbrug (18,1 MWh - 90%) i l 2.033 Oliepris pr 1.000 l 10.800 21.956 Service og skorstensfejer 1.875 Samlet gasoliepris 27.844 Udskiftning til fjernvarme (18,1 MWh) Kr./år Tilslutningsbidrag 20.880 Ny fjernvarmeunit 0 Frakobling N-gas fratrukket energisparebidrag 0 Investering i alt (5%, 20 år) 20.880 1.675 Målerbidrag 375 Fast afgift kr/m2 25,63 3.331 Variabel afgift kr/mwh 580 10.498 Leje og service fjernvarmeunit 1.500 I alt med frakobling af N-gas 17.380 I alt ved gratis tilslutning til fjv. 15.704 Fordel ved fjernvarme i forhold til naturgas 4.385 Fordel ved fjernvarme med gratis tilslutning N-gas 6.061 Fordel ved fjernvarme i forhold til oliefyring 10.464 Det fremgår af tabellen, at en standardforbruger har en brugerøkonomisk fordel ved konvertering til fjernvarme. Værdien af den gratis tilslutning, dvs. ved tilslutning i det første år medfører en yderligere besparelse for det nævnte standardhus på ca. 1.700 kr./år.

31 Tabel 9.2 Brugerøkonomisk eksempel 35 MWh/år og 200 m 2 Fortsat naturgasfyring Kr./år Investering ny kedel (5%, 15 år) 50.000 4.817 Gasforbrug (35 MWh - 95%) i m3 3.361 Variabel gaspris kr/m3 8,902 29.921 Abonnement 150 Serviceaftale 2.288 Samlet naturgaspris 37.176 Fortsat oliefyring Kr./år Investering ny kedel (5%, 20 år) 62.500 5.015 Olieforbrug (35 MWh - 90%) i l 3.931 Oliepris pr 1.000 l 10.800 42.457 Service og skorstensfejer 1.875 Samlet gasoliepris 49.347 Udskiftning til fjernvarme (35 MWh) Kr./år Tilslutningsbidrag 20.880 Ny fjernvarmeunit 0 Frakobling N-gas fratrukket energisparebidrag 0 Investering i alt (5%, 20 år) 20.880 1.675 Målerbidrag 375 Fast afgift kr/m2 25,63 5.125 Variabel afgift kr/mwh 580 20.300 Leje og service fjernvarmeunit 1.700 I alt med frakobling af N-gas 29.175 I alt ved gratis tilslutning til fjv. 27.500 Fordel ved fjernvarme i forhold til naturgas 8.000 Fordel ved fjernvarme med gratis tilslutning N-gas 9.676 Fordel ved fjernvarme i forhold til oliefyring 20.172 Også her er der tale om en besparelse ved konvertering til fjernvarme. Værdi af gratis tilslutning udgør også her ca. 1.700 kr./år.

32 Tabel 9.3 Brugerøkonomisk eksempel større forbruger( 600 MWh og3.500 m 2 ) Naturgasfyring Kr./år Investering ny kedel (5%, 15 år) 350.000 33.720 Gasforbrug (600 MWh - 95%) i m3 57.620 Variabel gaspris kr/m3 8,05 463.841 Abonnement 150 Serviceaftale 6.000 Samlet naturgaspris 503.711 Udskiftning til fjernvarme (600 MWh) Kr./år Stikledning 20 m 27.200 Arealbidrag 32.200 Hedefladebidrag 43.290 Ny fjernvarmeunit 0 Frakobling N-gas - energisparebidrag 0 Investering i alt (5%, 20 år) 102.690 8.240 Målerbidrag 2.000 Fast afgift (trappetarif) 79.844 Variabel afgift kr/mwh 580 348.000 Leje og service fjernvarmeunit 9.500 I alt med frakobling af N-gas 447.584 I alt ved gratis tilslutning til fjv. 439.344 Fordel ved fjernvarme i forhold til naturgas 56.127 Fordel ved fjernvarme med gratis tilslutning N-gas 64.367 Også her er der tale om en brugerøkonomisk gevinst ved konvertering til fjernvarme. Værdi af gratis tilslutning udgør her ca. 8.200 kr./år.

33 10 Energi- og miljømæssige vurderinger, samfunds- og selskabsøkonomiske vurderinger samt brugerøkonomi Der er i overensstemmelse med reglerne i BEK 795 og Energistyrelsens vejledning gennemført beregninger for følgende 4 alternativer: 1 Referencesituation defineret som fortsat naturgasfyring i de anførte energidistrikter 2 Projektet: Etablering af et biomassevarmeværk og konvertering til fjernvarme i de anførte energidistrikter 3 Alternativet defineret som etablering af et biomassekraftvarmeværk og konvertering til fjernvarme i de anførte energidistrikter Beregningerne er baseret på de af Energistyrelsen udmeldte samfundsøkonomiske brændselsprisforudsætninger fra september 2012. Energistrømmene i referencesituationen er baseret på det aktuelle varmebehov og en forudsat årsvirkningsgrad på naturgaskedler startende med 90% i 2013, voksende til 95% over en kort årrække. Energistrømme i projekt og alternativ tager udgangspunkt i den i kapitel 5.3.4 beskrevne produktionsfordeling. De selskabsøkonomiske beregninger er baseret på oplysninger om takster, købspriser for affaldsvarme mv. fra Næstved Varmeværk. 10.1 Energimæssig vurdering I efterfølgende tabel er belyst de energistrømme, der indgår i de enkelte alternativer.

34 Tabel 10.1 Oversigt energistrømme 1 Reference fortsat ind. naturgas 2 Projekt Nyt biomasse- Varmeværk 3 Alternativ Nyt biomasse kraftvarmev Energimæssige betragtninger år 2032 Enhed Samlet naturgasforbrug GJ 135.105 3.771 3.771 Samlet træflisforbrug GJ 0 89.922 109.661 Affaldsvarme GJ -51.343 0 0 elproduktion MWh 0 0 4.996 Det fremgår af tabellen, at der er en væsentlig energibesparelse i projektet, hvilket skyldes den bedre udnyttelse af den bortkølede varme fra Affald+. Ovennævnte energistrømme er mere detaljeret beskrevet i beregningsbilagene. Emissioner i alt 2012-2031 Enhed 1 Reference fortsat ind. naturgas 2 Projekt Nyt biomasse- Varmeværk 3 Alternativ Nyt biomasse kraftvarmev CO 2 -ækvivalenter tons 131.200 38.927 39.259 SO 2 /SO 4 kg 692 45.252 42.929 NO x kg 69.203 139.172 120.928 Partiker (PM 2,5 ) kg 231 15.468 18.309 Det fremgår af tabellen, at der CO 2 -mæssigt er tale om en stor fordel ved projektet, hvorimod der er tale om et vist merudslip af hhv. SO 2 /SO 4, NO X og partikler. Ovenstående emissioner er efterfølgende indregnet i de samfundsøkonomiske beregninger i overensstemmelse med Energistyrelsens Vejledning i samfundsøkonomiske analyser med tilhørende beregningsforudsætninger.

35 Tabel 10.3 Oversigt over investeringer, drift og vedligehold Detaljeret oversigt over investeringer i gaskedler, fjernvarmeunits og gade- og stikledninger med tilhørende beregninger af scrapværdier fremgår af bilag B: Specifikke forudsætninger. Supplerende bemærkninger til ovenstående tabel: Ad 1 Fortsat naturgasfyring 1 Reference fortsat ind. naturgas 2 Projekt Nyt biomasse- Varmeværk 3 Alternativ Nyt biomasse kraftvarmev Tekst Enhed Investeringer Gaskedler større forbrugere Kr./stk 200.000 Gaskedler mindre forbrugere Kr./stk 40.000 Fjernvarmeunits større forbrugere Kr./stk 50.000 50.000 Fjernvarmeunits mindre forbrugere Kr./stk 20.000 20.000 Biomassevarmeværk/kraftvarmeværk Mio. kr 60 85 Fjernvarmeledninger i alt (gade-og stik) Mio. kr 58 58 Drift og vedligehold Gaskedler større forbrugere Kr./år 6.000 Gaskedler mindre forbrugere Kr./år 1.830 Fjernvarmeunits større forbrugere Kr./år 2.000 2.000 Fjernvarmeunits mindre forbrugere Kr./år 500 500 Biomasseanlæg Kr/MWh brændsel 40 45 Variabelt vedligehold gaskedler Kr/MWh varme 8 Fjernvarmeledninger (efter 10 år) % af inv. 0,5 0,5 Det gennemsnitlige forbrug hos de større forbrugere udgør ca. 215-220 MWh. Dette svarer til et effektbehov på ca. 100-120 kw. Nogle forbrugere forudsættes af forsyningssikkerhedsmæssige årsager at dække dette behov med mere end en gaskedel. Samlet set vurderes at omkostning pr større forbrugere i gennemsnit udgør ca. 200.000 kr. For de mindre forbrugeres vedkommende udgør det gennemsnitlige varmebehov ca. 33-35 MWh/år, hvilket er noget højere end standardforbruget på de 18,1 MWh. Der er derfor forudsat en gennemsnitspris på 40.000 kr./mwh. Omkostninger til drift og vedligehold for de større forbrugeres vedkommende er baseret på erfaringstal. For de mindre forbrugeres vedkommende er der taget udgangspris i en serviceaftalepris (1-årig) for nye gaskedler. Det bemærkes i denne sammenhæng, at serviceaftaler inklusive reservedele kun kan tegnes på gaskedler der er mindre end 8 år gamle.

36 På baggrund heraf er der forudsat en økonomisk levetid på gaskedler på 15 år. Ad 2 Projektet Ny biomassekedel(varmeproducerende) Biomasseværk Prisen på de 60 millioner kr. er baseret på følgende hovedposter: Tabel 10.4 Oversigt over anlægsbudget for biomasseværk Tekst Beløb i millioner kr. Maskinanlæg (*) 30 Bygge/anlæg 14 Akkumuleringstank 3 Tilslutninger el, kloak, vand 3 Tilslutning til fjv net 1 Køb af grund 5 Omkostninger 4 Budget i alt 60 (*) Maskinanlæg er inkl. brovægt, fliskran, ovn/kedel, røgrens, el, SRO, skorsten. Drift og vedligehold for biomassevarmeværket er sat til 40 kr./mwh jf. Teknologikataloget. Fjernvarmeledninger Der er taget udgangspunkt i følgende enhedspriser: Tabel 10.5:Oversigt fjernvarmeledningspriser Enhedspriser Ubefæstet Befæstet Kr. Kr. DN20 1.350 1.890 DN25 1.350 1.890 DN32 1.350 1.890 DN40 1.350 1.980 DN50 1.530 2.115 DN65 1.665 2.273 DN80 1.913 2.520 DN100 2.295 2.925 DN125 2.588 3.218 DN150 3.600 4.275 DN200 4.500 5.265 DN250 6.075 7.380 DN300 7.403 8.730

37 De anførte enhedspriser indeholder tillæg for planlægning, projektering, tilsyn, markedsføring og uforudsete udgifter. Der er endvidere regnet med en gennemsnitlig stikledningspris på 15.000 kr./stk. Omkostninger til drift og vedligehold af ledningen udgør ca. ½% af investeringen pr år efter 10 år. Detaljeret oversigt over investeringer pr år pr energidistrikt fremgår af bilag B: Specifikke forudsætninger. Ad 3 Alternativet dvs. biomassekraftvarmeværket. Der er her taget udgangspunkt i en estimeret pris på 85 millioner kr. for et biomassekraftvarmeanlæg med en indfyret effekt på 14,6 MW 12 MW varmeeffekt og 2,4 MW eleffekt (ORC) anlæg. Drift og vedligehold for biomassekraftvarmeværket er sat til 45 kr./mwh. Øvrige data som for projektet. 10.1.1 Samfundsøkonomiske beregningsresultater Resultatet af de samfundsøkonomiske beregninger fremgår af tabel 10.4 Tabel 10.6 Samfundsøkonomiske beregningsresultater( inklusive nettoafgiftsfaktor) 1 Reference fortsat ind. naturgas 2 Projekt Nyt biomasse- Varmeværk 3 Alternativ Nyt biomasse kraftvarmev I Nutidsværdier 2012-2031 Enhed Brændsel 1.000 kr 135.122 58.993 71.291 Elindtægt 1.000 kr 0 0-23.317 Investeringer i alt 1.000 kr 53.707 140.943 168.800 Scrapværdi 1.000 kr -13.489-34.185-34.185 Drift og vedligehold 1.000 kr 16.444 12.618 16.856 CO2-ækvivalenter 1.000 kr 14.357 4.263 4.300 SO2 1.000 kr 39 2.516 2.354 Nox 1.000 kr 1.999 4.008 3.473 Partikler 1.000 kr 15 1.015 1.202 Afgiftsforvridning 1.000 kr -22.511-8.914-9.001 I alt 1.000 kr 185.683 181.257 201.773 Det fremgår af tabellen at det ansøgte - nyt biomassevarmeværk - er det samfundsøkonomisk set mest fordelagtige, hvorfor godkendelse af nærværende projektforslag er i fuld overensstemmelse med gældende lovgivning.

38 Næstbilligste alternativ er referencesituationen, dvs. fortsat naturgasfyring, hvorimod biomassebaseret kraftvarmeproduktion er det dyreste alternativ. For mere detaljerede beregninger henvises til Bilag C - E. 10.1.2 Følsomhedsanalyser Der er gennemført følgende følsomhedsanalyser: Kalkulationsrente ± 2 procentpoint (dvs. 3% og 7%) Kalkulationsrente 4,25%, svarende til det niveau, der er indikeret som en mulig ny kalkulationsrente Investeringer i alt ± 10% Varmebehov ± 10% Resultatet af de gennemførte analyser fremgår af nedenstående tabel, idet der dog alene er sammenlignet referencen, dvs. fortsat naturgasfyring Tabel 10.6 Resultat af følsomhedsanalyser Følsomhedsanalyser Enhed Fordel Projekt Reference mio. kr 4,4 Kalkulationsrente 3% mio. kr 21,5 Kalkulationsrente 7% mio. kr -8,2 Kalkulationsrente 4,25% mio. kr 10,2 Investeringer + 10% mio. kr -2,2 Investeringer - 10% mio. kr 11,1 10% højere varmebehov mio. kr 10,0 10 % lavere varmebehov mio. kr -1,1 Det fremgår af tabellen, at der er negativ samfundsøkonomisk resultat ved høj kalkulationsrente, højere investeringer og lavere varmebehov, hvorimod der en forøget samfundsøkonomisk fordel i de øvrige følsomhedsanalyser. Med det nuværende renteniveau vurderes det ikke sandsynligt, at kalkulationsrenten forøges. Med hensyn til investeringer, så er der anvendt konservative priser, hvorfor det vurderes mere sandsynligt, at investeringerne falder. Mht. varmebehov, så vil eksempelvis hurtigere konverteringer af flere ejendomme og tilslutning af elopvarmede huse medføre et øget varmebehov. Samlet set vurderes det ikke at varmebehovet vil falde væsentligt.

39 10.2 Selskabsøkonomiske beregninger Der er gennemført selskabsøkonomiske beregninger på basis af de ovenstående forudsætninger omkring investeringer, drift og vedligehold mv. Pris på affaldsvarme er sat til ca. 114 kr./mwh (inklusive afgifter). Naturgaspris er oplyst af Næstved Varmeværk. Flisprisen er baseret på Dansk Fjernvarmes brændselsprisstatistik for 2. kvartal 2012, dvs. en gennemsnitsværdi på ca. 177 kr./mwh. På indtægtssiden er indregnet Næstved Varmeværks udmeldte takster for 2012/2013. Der er regnet med udmeldte rabatter på tilslutning på hhv. 100%, 75%, 50% og 25% i de første 4 år efter introduktion af fjernvarme i de enkelte energidistrikter. I nedenstående figur er anført hhv. årlige indtægter, årlige udgifter og årets resultat.

40 Figur 10.1 Oversigt selskabsøkonomi. Det fremgår af figuren, at der er et selskabsøkonomisk underskud de første 3 år, hvorefter der er et driftsøkonomisk overskud i alle årene herefter. Dette overskud vil i overensstemmelse med "hvile-i-sig-selv" princippet blive indregnet i de fremtidige takster i Næstved Varmeværk og dermed medvirke til at sænke disse. Nedsættelse af taksterne vil ligeledes gøre det mere attraktivt at skifte til fjernvarme og dermed underbygge den forudsatte konverteringstakt i de enkelte energidistrikter. Mere detaljerede beregninger fremgår af bilag F.

41 Bilag A Oversigtskort ledningstrace pr. energidistrikt Oversigtskort med ledningstrace pr. energidistrikt Figur A1: Energidistrikterne 5, 6, 43 og 44

42 Figur A2: Energidistrikt 14

43 Figur A3: Energidistrikt 33 og 39

44 Figur A4: Energidistrikt 35 og 36

45 Figur A5: Energidistrikt 38

46 Bilag B Specifikke forudsætninger Generelt er de med gult markede felter i bilag B-F indtastede værdier.

47 Bilag B1. Specifikke forudsætninger - opgørelse af varmebehov Varmebehov pr område Ledningstab 13% af varmesalg Område 6 Digtervejsskolen - Karrebæksvej Beskrivelse Enhed 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 Antal større forbrugere i alt Stk 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 Varmebehov - brutto MWh 770 770 770 770 770 770 770 770 770 770 770 770 770 770 770 770 770 770 770 770 Tilslutningstakt % 0% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% Antal almindelige forbrugere i alt Stk 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Varmebehov - brutto MWh 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Tilslutningstakt % 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% Tilsluttet antal større forbrugere Stk 0 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 Tilsluttet antal almindelige forbrugere stk 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Tilsluttet varmebehov - netto MWh 0 770 770 770 770 770 770 770 770 770 770 770 770 770 770 770 770 770 770 770 Nettab MWh 0 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 Samlet fjernvarmebehov MWh 0 870,1 870,1 870,1 870,1 870,1 870,1 870,1 870,1 870,1 870,1 870,1 870,1 870,1 870,1 870,1 870,1 870,1 870,1 870,1 Område 14 Kildemarksvej - Glentevej Beskrivelse Enhed 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 Antal større forbrugere i alt Stk 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Varmebehov - brutto MWh 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Tilslutningstakt % 50% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% Antal almindelige forbrugere i alt Stk 177 177 177 177 177 177 177 177 177 177 177 177 177 177 177 177 177 177 177 177 Varmebehov - brutto MWh 3026 3026 3026 3026 3026 3026 3026 3026 3026 3026 3026 3026 3026 3026 3026 3026 3026 3026 3026 3026 Tilslutningstakt % 30% 45% 60% 70% 75% 80% 85% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% Tilsluttet antal større forbrugere Stk 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Tilsluttet antal almindelige forbrugere stk 53 80 106 124 133 142 150 159 159 159 159 159 159 159 159 159 159 159 159 159 Tilsluttet varmebehov - netto MWh 908 1.362 1.816 2.118 2.270 2.421 2.572 2.723 2.723 2.723 2.723 2.723 2.723 2.723 2.723 2.723 2.723 2.723 2.723 2.723 Nettab MWh 118 177 236 275 295 315 334 354 354 354 354 354 354 354 354 354 354 354 354 354 Samlet fjernvarmebehov MWh 1.026 1.539 2.052 2.394 2.565 2.736 2.906 3.077 3.077 3.077 3.077 3.077 3.077 3.077 3.077 3.077 3.077 3.077 3.077 3.077 Område 33 + 39 Holsted Erhvervsområde Beskrivelse Enhed 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 Antal større forbrugere i alt Stk 84 84 84 84 84 84 84 84 84 84 84 84 84 84 84 84 84 84 84 84 Varmebehov - brutto MWh 18322 18322 18322 18322 18322 18322 18322 18322 18322 18322 18322 18322 18322 18322 18322 18322 18322 18322 18322 18322 Tilslutningstakt % 0% 10% 30% 60% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% Antal almindelige forbrugere i alt Stk 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Varmebehov - brutto MWh 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Tilslutningstakt % 30% 45% 60% 70% 75% 80% 85% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% Tilsluttet antal større forbrugere Stk 0 8 25 50 76 76 76 76 76 76 76 76 76 76 76 76 76 76 76 76 Tilsluttet antal almindelige forbrugere stk 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Tilsluttet varmebehov - netto MWh 0 1.832 5.497 10.993 16.490 16.490 16.490 16.490 16.490 16.490 16.490 16.490 16.490 16.490 16.490 16.490 16.490 16.490 16.490 16.490 Nettab MWh 0 238 715 1.429 2.144 2.144 2.144 2.144 2.144 2.144 2.144 2.144 2.144 2.144 2.144 2.144 2.144 2.144 2.144 2.144 Samlet fjernvarmebehov MWh 0 2.070 6.211 12.422 18.633 18.633 18.633 18.633 18.633 18.633 18.633 18.633 18.633 18.633 18.633 18.633 18.633 18.633 18.633 18.633

48 Bilag B2.Specifikke forudsætninger opgørelse af varmebehov Område 35 + 36 Maglemølle - Fabriksvej Beskrivelse Enhed 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 Antal større forbrugere i alt Stk 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Varmebehov - brutto MWh 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Tilslutningstakt % 0% 0% 50% 70% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% Antal almindelige forbrugere i alt Stk 79 79 79 79 79 79 79 79 79 79 79 79 79 79 79 79 79 79 79 79 Varmebehov - brutto MWh 6351 6351 6351 6351 6351 6351 6351 6351 6351 6351 6351 6351 6351 6351 6351 6351 6351 6351 6351 6351 Tilslutningstakt % 0% 0% 0% 30% 45% 60% 70% 75% 80% 85% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% Tilsluttet antal større forbrugere Stk 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Tilsluttet antal almindelige forbrugere stk 0 0 0 24 36 47 55 59 63 67 71 71 71 71 71 71 71 71 71 71 Tilsluttet varmebehov - netto MWh 0 0 0 1.905 2.858 3.811 4.446 4.763 5.081 5.398 5.716 5.716 5.716 5.716 5.716 5.716 5.716 5.716 5.716 5.716 Nettab MWh 0 0 0 248 372 495 578 619 661 702 743 743 743 743 743 743 743 743 743 743 Samlet fjernvarmebehov MWh 0 0 0 2.153 3.229 4.306 5.024 5.382 5.741 6.100 6.459 6.459 6.459 6.459 6.459 6.459 6.459 6.459 6.459 6.459 Område 38 Nordre Farigmagsgade - Ringstedade Beskrivelse Enhed 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 Antal større forbrugere i alt Stk 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Varmebehov - brutto MWh 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Tilslutningstakt % 0% 0% 50% 70% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% Antal almindelige forbrugere i alt Stk 97 97 97 97 97 97 97 97 97 97 97 97 97 97 97 97 97 97 97 97 Varmebehov - brutto MWh 4098 4098 4098 4098 4098 4098 4098 4098 4098 4098 4098 4098 4098 4098 4098 4098 4098 4098 4098 4098 Tilslutningstakt % 30% 45% 60% 70% 75% 80% 85% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% Tilsluttet antal større forbrugere Stk 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Tilsluttet antal almindelige forbrugere stk 29 44 58 68 73 78 82 87 87 87 87 87 87 87 87 87 87 87 87 87 Tilsluttet varmebehov - netto MWh 1.229 1.844 2.459 2.869 3.074 3.278 3.483 3.688 3.688 3.688 3.688 3.688 3.688 3.688 3.688 3.688 3.688 3.688 3.688 3.688 Nettab MWh 160 240 320 373 400 426 453 479 479 479 479 479 479 479 479 479 479 479 479 479 Samlet fjernvarmebehov MWh 1.389 2.084 2.778 3.242 3.473 3.705 3.936 4.168 4.168 4.168 4.168 4.168 4.168 4.168 4.168 4.168 4.168 4.168 4.168 4.168 Område 43 Grimstrupvej - Solbærvej Beskrivelse Enhed 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 Antal større forbrugere i alt Stk 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Varmebehov - brutto MWh 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Tilslutningstakt % 0% 0% 50% 70% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% Antal almindelige forbrugere i alt Stk 127 127 127 127 127 127 127 127 127 127 127 127 127 127 127 127 127 127 127 127 Varmebehov - brutto MWh 1693 1693 1693 1693 1693 1693 1693 1693 1693 1693 1693 1693 1693 1693 1693 1693 1693 1693 1693 1693 Tilslutningstakt % 0% 0% 0% 30% 45% 60% 70% 75% 80% 85% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% Tilsluttet antal større forbrugere Stk 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Tilsluttet antal almindelige forbrugere stk 0 0 0 38 57 76 89 95 102 108 114 114 114 114 114 114 114 114 114 114 Tilsluttet varmebehov - netto MWh 0 0 0 508 762 1.016 1.185 1.270 1.354 1.439 1.524 1.524 1.524 1.524 1.524 1.524 1.524 1.524 1.524 1.524 Nettab MWh 0 0 0 66 99 132 154 165 176 187 198 198 198 198 198 198 198 198 198 198 Samlet fjernvarmebehov MWh 0 0 0 574 861 1.148 1.339 1.435 1.530 1.626 1.722 1.722 1.722 1.722 1.722 1.722 1.722 1.722 1.722 1.722