Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold August 09- juni 12 Campus Vejle HHX Dansk A Mette Voldby Mogensen HH3B Øko Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel 3 Titel 4 Titel 5 Titel 6 Titel 7 Identitet (valgfrit fokusområde) Sprog og Kommunikation Tendenser i Samtiden Det moderne gennembrud (periode) Mediehistorie Mytemotiver i dansk (valgfrit fokusområde) 400 års litteraturhistorie (kombineret med dio) Titel 8 Titel 9 Titel 10 Titel 11 Titel 12 Titel 13 Titel 14 Titel 15 Side 1 af 17
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 1 Indhold Identitet (valgfrit fokusområde) Kernestof og supplerende stof: Læste tekster fra kompendiet: Identitet Jørn Ingemann Knudsen: Textanalyse, Systime, 2005. s. 7-72 Rolf Jensen: Det er svært at spå især om fremtiden, Press 1989. Gustaf Munch-Petersen: Til mine Forældre, 1932. Carsten René Nielsen: Til mine Forældre, 1993. Mary P. Shelley: Af Frankenstein, 1816. Pia Tafdrup: I spejlet, 1982. Troels Krarup Frandsen: Evig søgen efter Identitet, Jyllands-Posten 2002. Michaels Strunge: Livets Hastighed, 1978. Morten Nielsen: Skæbne, 1945. Anders Bodelsen: Drivhuset, 1965. Trine Eiby: Livet er en Lyst, Weekendavisen 2002. Helle Helle: Mit Arbejde i Biler og Dyr 2000. Christian Kampmann: Løsrivelsen, 1965. Benny Andersen: I begyndelsen i Denne kommen og Gåen 1993. Ulla Ryum: Middagspause, 1970. Mads Qvortrup, De er indfødte, ikke dumme, 2009. Dertil er følgende tekster læst: Vita Andersen: Iagttagelsen, 1989 Leif Panduro: Uro i forstæderne, 1960 Martha Christensen: Glansbilleder, 1982 Jørn Fabricius: Udflugten, Naja Marie Aidt: Ond i sulet, 1993 Marina Cecilie Roné: Den anden pige, 1990 Tove Ditlevsen: Tårer, 1944 Erik Eriksons udviklingspsykologi: Anvendt psykologi, 4. udg. 2006. Herfra er følgende sider læst s. 9-23 og 179-183 Side 2 af 17
Hovedværk: Nordkraft (film) 2005 Omfang Særlige Fokuspunkter Temaet identitet. Teksterne har hver især skullet belyse, hvad der er med til at forme en persons identitet Begreberne: selvværd og selvtillid Tekstanalyse Væsentligste arbejdsformer Gruppearbejde. Klasseundervisning. Mundtlige gruppefremlæggelser. PowerPoint. Gruppeopgaver. Side 3 af 17
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 2 Indhold Sprog og Kommunikation Kernestof og supplerende stof: Læste tekster Peter Heller Lützen: Sprog og kommunikation, Dansklærerforeningen, 2005. Samtlige kapitler fra bogen er læst. Peter Heller Lützen: Sprog og kommunikation, tekster og arbejdsspørgsmål, Dansklærerforeningen, 2005. Herfra er følgende tekster læst: Niels Dujardin: BUBL-bavl, indlæg i Politiken, 19/9 2004 Gerda Th. Leffers: Interview med Kristen Touborg, maj 2003 Jeff Matthews: Fra Halality Fem gode råd til at forhindre spammerne i at få fat på din e-mail-adresse fra Privat Computer, nr. 2, 2004 Brand Manager, stillingsannonce fra Tulip fra hjemmesiden www.jobzonen.dk, 2005 Signe Vadgaard: Dine uheld er penge værd, Chili, nov. 2004 Materiale om essaygenren er udleveret Essay-skriveøvelse på baggrund af artiklerne: Bo Kampmann Walther: Computerspil er vor tids medie-sorteper (Uddrag af en kronik) fra Berlingske Tidende 4. november 2006. Bent Vinn Nielsen: Dysfunktionelle proletarer og rasende god underholdning, fra artikelsamling med samme titel udgivet i 2010. Første gang trykt i dagbladet Information d. 15. april 2006. Norden i Bio fem nordiske kortfilm fra hhv. Danmark, Sverige, Norge, Island og Finland. Vi har haft fokus på temaet humor - belyst via analyse af kortfilmene Hovedværk: Politisk valgmateriale fra fire forskellige politiske partier Omfang Side 4 af 17
Særlige Fokuspunkter Kommunikationsmodeller bl.a. Laswells formel Kendetegn for mundtlig og skriftlig kommunikation. Talesprog vs. skriftsprog. Kommunikative funktioner. Argumentationsanalyse ud fra Tulmins argumentationsmodel (Påstand, belæg, hjemmel, rygdækning, gendrivelse og styrkemarkører). Appelformer: patos, etos og logos. Væsentligste arbejdsformer Holdundervisning. Pararbejde. Gruppearbejde. Gruppefremlæggelser. Side 5 af 17
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 3 Indhold Tendenser i samtiden Kernestof og supplerende stof: Læste tekster Jørn Ingemann Knudsen: Textanalyse, 2005. Rasmus Grøn og Stine Johannesen.: Nye Øjne at se med, Dansklærerforeningens Forlag, 2006. Herfra er følgende læst: Introduktion: Virkelighedstemaet i litteraturen (s.9-23) Claus Christensen & Peter Jensen: Livsværk Det selvbiografiske i ny dansk litteratur, Dansklærerforeningens Forlag, 2008. Herfra er følgende sider læst (sidetallene refererer til siderne i Livsværk): Introduktion (s.11-29) Christina Hesselholdt (Uddrag) fra Hovedstolen Månestrålesofaen, Badekarret og Skridt (s.35-38) Carsten Andersen: Barndom i billeder. Interview med Christina Hesselholdt, Politiken, 1998 (s.40-42) Jens Blendstrup (Uddrag) fra Gud taler ud, 2006 (s.56-61) Erling Jepsen (Uddrag) fra Kunsten at græde i kor, 2001 (s.80-95) Marie Louise Kjølbye: Hemmeligheder er sønderjysk tortur. Interview med Erling Jepsen, Information, 2005 (s.98-104) Knud Romer (Uddrag) fra Den som blinker er bange for døden, 2006 (s.106-112), Georg Græsholt: Kære Knud, Weekendavisen, 2007 (s.117) Kristian Ditlev Jensen (Uddrag) fra Det bliver sagt, 2001 (s.129-138) samt forordet fra Det bliver sagt, 2001 (s.140-145). Peter Schønau Fogs filmatisering af Erling Jepsen Kunsten at græde i kor, 2006 Dertil er følgende tekster læst: Helle Helle: Fasaner, 1996 Simon Fruelund: Flod, 1997 Harald Voetmann: Ved bredden, 2007 Maja Lucas: Paven på maven, 2007 Christina Hagen: Klaus, 2008 Side 6 af 17
Lars Frost: Lørdagsliv, 2008 Pia Juul: En flinker fyr, 2005 Naja Marie Aidt: Bulbjerg, 2006 Hovedværk Jens Blendstrup: Gud taler ud, 2004 Omfang Særlige fokuspunkter Det selvbiografiske i nyere dansk litteratur og begrebet dobbeltkontrakt Temaet: kommunikation og parforhold Den nye realisme og dens kendetegn Minimalisme Væsentligste arbejdsformer Pararbejde. Gruppearbejde. Holdundervisning. Mundtlige og skriftlige gruppefremlæggelser. PowerPoint. Side 7 af 17
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 4 Indhold Det moderne gennembrud (periode) Kernestof og supplerende stof: Læste tekster: Afsnittet om Det moderne gennembrud (s. 194-225) i Johannes Fibiger og Gerd Lütkens Litteraturens Veje, Gads Forlag, 2004 Eleverne har set en dokumentarfilm: Det moderne gennembrud (ca. 30. min), der har fungeret som en kort indføring til perioden det moderne gennembrud P. S. Krøyer: Sikken fest (dokumentar) fra DR1, 2010 Herman Bang: Den sidste balkjole Herman Bang: Pernille Herman Bang: Foran Alteret Filmatiseringen af Herman Bangs roman Ved Vejen Filmatiseringen af Henrik Ibsens skuespil: Et dukkehjem J.P. Jacobsen: Fru Fønss Amalie Skram: Uddrag af Constance Ring Henrik Pontoppidan: Vandreren Henrik Pontoppidan: Et grundskud Henrik Pontoppidan: Ane-Mette Jeppe Aakjær: Jens Vejmand Søren Graversen og Steen Hvorslev Mogensen: Saxo & Co., Gads Forlag, København 2003. Herfra siderne At analysere billeder (s.224-232) samt Analyseskema til billeder (s.241-242). P. S. Krøyer: Italienske Landsbyhattemagere, 1880 H. A. Brendekilde. Udslidt, 1889 Laurits Andersen Ring: Arbejderne ved vandledningen ved Søndersø, 1891 Omfang Hovedværk Herman Bangs roman Ved Vejen, 1886 Side 8 af 17
Særlige Fokuspunkter De udvalgte tekster har haft særlig fokus på en eller flere af følgende problemstillinger inden for det moderne gennembrud: Kvindens sociale rolle og undertrykkelse Forholdet mellem kønnene Sædelighedsfejden Forholdet mellem tro vs. viden (ateisme) De sociale forhold ude på landet: rig vs. fattig Væsentligste arbejdsformer Pararbejde. Holdundervisning. Gruppearbejde. Mundtlige fremlæggelser. Skriftlige opgaver. Side 9 af 17
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 5 Indhold Mediehistorie Kernestof og supplerende stof: Læste tekster Jørn Ingemann Knudsen: Textanalyse.dk, Systime, 2005. Herfra siderne om analyse af sagprosa (s. 150-174) Ellen Holmbroe: Kort og godt om at argumentere for en holdning, Dansklærerforeningens Forlag, 2006. Herfra siderne om appelformer (s.4-9); om praktisk argumentation (s.11-18) og om typiske argumenter (s.27-28). Sider om sproglige virkemidler er udleveret til eleverne Bo Jacobsen: Knyt hånden og sig nej til dårlig mad, Kommentar fra Information, d. 31. august 2009 René Fredensborg: Forbyd heste og g-streng, Kommentar fra Information, d. 20. august 2009 Johannes Møllehave: Uspiselige spisesedler, Kronik fra Politiken, d.20. april 2008 Anja Dybris, Linda Grundtvig og Stig Petersen: Journalistik i dansk, Systime, 2004. Herfra kap. 1-5, der omhandler: Kommunikation foregår overalt, Medielandskabet i bevægelse, Mediernes magt og rolle, Journalistiske genrer og Nyheden journalistikkens ophav Uddybende ark om de forskellige avisgenrer og deres kendetegn fra www.avistid.dk. Eleverne har selv fundet eksempler på konkrete avisartikler, der hører hjemme under de forskellige genrer og fremlagt deres resultater mundtligt på klassen (gruppeopgaver) Dertil har eleverne skrevet en artikel inden for én af følgende avisgenrer (kronik, nyhedsartikel, fortællende journalistik, interview, baggrundsartikel, feature eller leder) for at styrke deres genrekendskab til disse genrer Asger Liebst: Reklamedrøm i det 21. årh., Dansklærerforeningen, 2004. Herfra siderne om analyse af reklamer: Personlighedsmetoden, 10-punkt-metoden samt Billedernes alfabet (s.38-47) Trykt reklame fra DKNY Be Delicious (Den med kvinden og æblet) Side 10 af 17
Trykt reklame fra Aquadór Peter Madsen og Erik Svendsen: Medier, Gyldendal, 2005. Herfra siderne om analyse af TV-Reklamer (s.101-114). Eleverne har i grupper analyseret forskellige, selvvalgte reklamefilm og fremlagt deres analyser for hinanden. Materiale udleveret om kortfilm i forhold til hhv. novellefilmen og spillefilmen og Richard Raskins typiske kendetegn for en kortfilm (de syv parametre) fra dr.dk/kortfilm Valgaften (1998). Producent M & M Productions med støtte fra Nordisk Film & Tv Fond, Filmförderung Hamburg, TV 2/Danmark. Pin up (1995). Svensk kortfilm af Mats-Olof Olsson fra filmstriben.dk Materiale udleveret om analyse af hjemmesider. Eleverne har efterfølgende lavet en sammenlignende analyse af to hjemmesider for læskedrikke: pepsimax og coca cola. Mads Matthiesens kortfilm Dennis, 2007 Peter Madsen og Erik Svendsen: Medier, Gyldendal, 2005. Herfra siderne om Internet og world wide web (s.159-172) Sider om avisens og radioens historie er udleveret til eleverne. Omfang Hovedværk Reklamekampagnen Avistid.dk. Herfra er følgende tekster gennemgået: Susanne Biers Fingerplanen (kortfilm), Lone Scherfigs Jeg er bare den logerende (kortfilm), Selve reklamebilledet af Jesper Dahl (Jokeren) (trykt reklame), Reklameannoncen af Jesper Dahl: Om prioriteter, banditter og Asien, Selve reklamebilledet af Mads Øvlisen (trykt reklame), Reklameannoncen af Mads Øvlisen: Om at forny sig selv og kunst, Selve reklamebilledet af Mia Lyhne (trykt reklame), Reklameannoncen af Mia Lyhne: Om kvinder og kager og EU for alvor, Selve reklamebilledet af Thomas Helmig (trykt reklame), Reklameannoncen af Thomas Helmig: Om at være godt klædt på. Eleverne har arbejdet med skriftlige gruppeopgaver til hovedværket avistid.dk, der har skullet fungere som en opsamling på fokusområdets fokuspunkter: reklameanalyse, analyse af kortfilm, analyse af avisartikler samt hjemmesideanalyse. Side 11 af 17
Særlige Fokuspunkter Avisens genrer og særlige kendetegn Analyse af trykte reklamer og tv-reklamer Analyse af kortfilm Analyse af hjemmesider Analyse af sagprosatekster hovedsageligt avisartikler Argumentationsanalyse og sproglige virkemidler Væsentligste arbejdsformer Gruppefremlæggelser. PowerPoint. Individuelle opgaver. Pararbejde. Gruppearbejde. Skriftlige opgaver. Side 12 af 17
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 6 Indhold Mytemotiver i dansk litteratur (valgfrit fokusområde) Kernestof og supplerende stof: Læste tekster Ove Benn og Jørn Jacobsen: Mytemotiver i dansk litteratur, Systime, 2000. Herfra er følgende sider læst: Indledning (s.7-10) Kap 1 Altings ulidelige klarhed Om Syndefaldsmyten (s.11-13) 1. Mosebog Kap. 2 Mennesket i Edens Have og kap. 3 Syndefaldet (s.14-16) Johan Borgen: Paradisets have (s.29-33) Kap 2 Væbnet med vinger om Ikarosmyten (s. 47-49) Af: Ovids Forvandlinger 8. sang vers 183-235 Daedalus og Icarus (s.50-51) Ib Michael: Den tolvte rytter (s.52-53) Naja Marie Aidt: Som englene flyver (s.63-70) Kap 3 Sic transit gloria mundi myten om Pygmalion (s.83-85) Af Ovids Forvandlinger 10. sang vers 243-297 Pygmalion (s.86-87) Mette Thomsen Af Plastic (s.103-105) H.C. Andersen: Dejlig (s.106-110) Kap 4 Veritas og vanitas sandhed og forfængelighed myten om Narcissus og Ekko (s.121-124) Af: Ovids Forvandlinger 3. sang vers 341-510 (s.125-129) Søren Damm: Af: Transit (s.134-136) Kap 5 Det er det rene snak! Spild ikke tid på det! myten om Ødipus og Elektra (s.163-166) Sofokles Af Kong Ødipus (s.167-173) Ib Lucas: Lystfisker (s.186-193) Euripides Af: Elektra (s.198-202) Marina Cecilie Roné: Fjern hende (s.203-206) Kap 6 Sindets irgange myten om Theseus og Labyrinten (s.211-214) Af: Ovids forvandlinger 8. sang vers 152-182 Minotaurus og labyrinten og Ariadne (s.215-216) Jørgen-Frantz Jacobsen: Af Barbara (s.231-235) Side 13 af 17
Hovedværk Nils Malmros Kundskabens træ, 1981 Omfang Særlige fokuspunkter Anvendt uddannelsestid De kendte græske myter fra Mytemotiver i dansk litteratur og deres tilstedeværelse i nyere dansk litteratur Fokus på fortolkning og perspektivering af tekster Tekstanalyse Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning. Pararbejde. Gruppearbejde. Mundtlige fremlæggelser. Skriftlige opgaver. Side 14 af 17
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 7 Indhold 400 års litteraturhistorie (kombineret med dio) Kernestof og supplerende stof: Læste tekster German Gladensvend. Dertil s. 58-64ø i Litteraturens Veje om folkeviser og trylleviser. Ludvig Holberg: Uddrag fra Jeppe på bjerget (1722). Dertil s. 118-117 i Litteraturens Veje om Oplysningstiden (Rationalismen). Adam Oehlenschläger: Guldhornene. Dertil s. 137-144 i Litteraturens Veje om Universalromantikken 1800-tallet på vrangen 1 Guld, hor og romantik 1800-1814, DR2, 2007 1800-tallet på vrangen 2 Gud, konge og politistat 1814-1830, DR2, 2007 1800-tallet på vrangen 3 Grimme ællinger og forbudte drifter 1830-1840, DR2, 2007 N. F. S Grundtvig: Duggen (1808). Dertil s. 144-152 i Litteraturens Veje om Nyplatonisme og nationalromantikken Steen Steensen Blicher: Sildig opvågnen (1828). Dertil s. 152-158ø i Litteraturens Veje om Biedermeier og poetisk realisme. Udvalgte eventyr af H.C. Andersen (se hovedværk). Dertil s. 162-166 i Litteraturens Veje om Romantismen samt s.177-180 og 182-186 om H.C. Andersen. Meïr Aron Goldschmidt: uddrag fra En jøde (1845) Repetition af det moderne gennembrud (1870-1890). Da klassen har arbejdet med det moderne gennembrud som periode, har eleverne kun genlæst udvalgte sider om perioden i Litteraturens Veje s. 194-201. Dertil har de genlæst siderne om Herman Bang (s. 210-216) og Henrik Pontoppidan (s. 218-221). Johannes V. Jensen: Cecil og Negeren (1907). Dertil s.226-230 og s. 232-237ø i Litteraturens Veje om Symbolismen og Johannes V. Jensen. Martin Andersen Nexø: Murene (1918). Dertil s. 244-252 i Litteraturens Veje om Det folkelige gennembrud og forfatteren Martin A. Hansen Martin A. Hansen: Agerhønen. Tove Ditlevsen: Appelsiner (1948). Tom Kristensen: Det blomstrende slagsmål. Dertil s. 274-281 i Litteraturens Veje om Mellemkrigstiden og Tom Kristensen. Side 15 af 17
Karen Blixen: Babettes Gæstebud (film). Dertil s. 301-306 om Karen Blixen. Peter Seeberg: Patienten. Dertil s. 333-338 i Litteraturens Veje om Modernisme og virkelighed og s. 342-345, der handler om Peter Seeberg. Klaus Rifbjerg: Teknik (1960). Dertil s. 346-352 om Modernisme og virkelighed (fortsat) og Klaus Rifbjerg. Poul Henningsen: Ulandsvise (1961). Leif Panduro: Uro i forstæderne (1962). Dan Turell: Storebror Sam (1975). TV2: Det er samfundets skyld fra Verdens lykkeligste mand (1994) Benny Andersen: Verdensborger i Danmark (1995) Nicolae Matei: Den fremmede (Uddrag) Fra: Den danske drøm (2002) Omar Dhahir: Det tabte paradis, fra Rejsen. Immigrantfortællinger fra det 21. århundrede, Karen-Margrete Frederiksen, Dorte Balthazar-Christensen og Kroghs Forlag (2003) Peter Elsass: Indvandring og globalisering fra Håndbog i kulturpsykologi Et fag på tværs, Gyldendal (2003) Alexandra Croitoru: Installation (2006) Jens Galschiøt: Survivial of the fattest (2006) Natasja: Giv mig Danmark tilbage (2007) Erik Bonnerup og Niels Kærgård: Polarisering er farlig for os alle sammen, Kronik i Politiken d. 25/11. 2009 Dorthe W. Høgh: Grisen (novellefilm) (2008) Fenar Ahmad: Den perfekte muslim (dokumentarfilm) (2009) Pernille Fischer Christensen: Habibti, min elskede (novellefilm) (2002) Martin Strange-Hansen: Der er en yndig mand (novellefilm) (2002) J. Hassing m.fl.: HHX-håndbogen til studieområdet, Systime, 2011: Herfra er afsnittet om metode i dansk læst (s. 51-62) Eleverne har desuden arbejdet i selvvalgte grupper med det formål at finde egnet litteratur på nettet omkring hhv.: Mellemkrigstiden, Socialrealismen, Efterkrigstiden, Modernismen og Postmodernismen. Efterfølgende har grupperne præsenteret deres periodefremlæggelser på klassen. Side 16 af 17
Hovedværk Udvalgte eventyr af H. C. Andersens: Klokken, Den grimme ælling, Nattergalen, De røde sko, Kejserens nye klæder, Skyggen, Den lille havfrue, Hyrdinden og Skorstensfejeren og Rejsekammeraten Omfang Særlige fokuspunkter Anvendt uddannelsestid Eventyrgenren og H.C. Andersen Kunsteventyr vs. folkeeventyr Romantikken som litterær periode Kanonlæsning Temaet: tro vs. viden og temaet: migration (der er det overordnede tema for skolens DIO-forløb) Fokus på danskfaglige analysemetoder som fx nykritisk læsning, psykoanalytisk læsning og biografisk læsning. Fokus på udarbejdelse af skriftlige problemformuleringer ud fra Blooms taksonomier og kravene til rapportskrivning Tværfaglighed fokus på fagsammenspil Væsentligste arbejdsformer Individuelle fremlæggelser om periodekendetegn (PowerPoint). Fælles tekstlæsning på klassen. Træning i udarbejdelse af skriftlige problemformuleringer ud fra Bloooms taksonomier. Gruppefremlæggelser. Træning i brug af brainstorm, mindmap og hurtigskrivning som anvendelige førlæsningsaktiviteter til at skabe ideer til problemformuleringer og tekstlæsninger. Side 17 af 17