Buddhisme. Religionen der ikke er nogen religion. Men alligevel er en religion

Buddhisme Religionen der ikke er nogen religion Men alligevel er en religion

Buddha Buddhismen har sin oprindelse i Indien omkring det 5. århundrede fvt. Ifølge buddhismen levede dengang "Den historiske Buddha", denne tidsalders første buddha. Han var prins og levede i overdådig luksus. Senere som voksen forlod han slottet og levede som asket. Han levede til sidst kun af ét riskorn om dagen. Hverken luksus eller fattigdom førte dog til lykke eller oplysning. Derfor tog han føde til sig, satte sig under et træ, bodhitræet, og mediterede for at finde sand oplysning. Da han havde prøvet at leve både som prins og fattig, forstod han, at vejen til lykke og oplysning var en "Middelvej". Buddha havde nemlig forstået, at den rette holdning til verden, hverken er at dyrke verden og leve i overflod eller at tage afstand fra verden. Derimod skal man finde en middelvej, hvor man hverken lader sig gribe af verden eller forkaster den. Denne middelvej kombineret med den rette indsigt vil føre til frelse og nirvana. På billedet ovenover ses Buddha omgivet af sine disciple, da han ved sin død overgik til nirvana. Buddhisme I buddhismen er målet at opnå en fuld erkendelse af verden. Dette kaldes at blive oplyst, og en person, der opnår oplysning, kaldes en buddha. Vejen til at blive oplyst og derved buddha er ved at følge Dharma, som er buddhismens leveregler. Buddhismen mener, at alt i verden er forgængeligt, det kalder man samsara, dvs. at intet bliver ved med at være, som det er lige nu. Vi fødes, ældes og dør. Venskaber opstår og forgår og alt forandrer sig hele tiden. Men der findes også noget uforgængeligt, som man kalder nirvana, uden for verden. Nirvana er en uforanderlig tilstand, der bare er. Man kan sige, at en buddha har indset og forstået, at der bag den foranderlige, menneskenes verden er en uforanderlig verden, det som vi i bogens indledning kaldte gudernes verden. Centrale trosforestillinger KARMA er den lov, der bestemmer, at alle levende væseners skæbne styres af de handlinger, de begår og af den vilje, hvormed de udfører handlingen. Både selve handlingen og det sindelag, der ligger bag, har betydning. ÅRSAGSKÆDEN er den buddhistiske lov om årsag og virkning, som er bestemmende for både verden og menneskers skæbne. Alt, der er sket, har sin årsag i fortiden og alt, hvad der sker i nutiden, vil få sin virkning i fremtiden. SAMSARA er den forestilling, at alle levende væsener er indfanget i et kredsløb af fødsel, død og genfødsel, hvor alt forandrer sig hele tiden.

REINKARNATION er forestillingen om, at det enkelte menneskes 'sjæl' eller 'bevidsthed' hele tiden genfødt i nye liv pga. samsara og karma. Dette holder først op når personen har opnået oplysning (er blevet buddha). NIRVANA er en tilstand uden for samsara. Nirvana er uforanderligt, og det er den tilstand en oplyst buddhist er i. Her bliver man ikke længere genfødt. BUDDHA er både navnet på den historiske Buddha, buddhismens grundlægger, og det er en titel, som betyder "den oplyste". BODHISATTVA er en buddhist, som er oplyst, men vælger at give afkald på nirvana, og i stedet lader sig genføde for at hjælpe alle levende væsener til oplysning. De fire ædle sandheder I Buddhas første prædiken til munkene, "Benarastalen", talte han om "De fire ædle Sandheder": Den første ædle sandhed om lidelsen Den anden ædle sandhed om lidelsens ophav Den tredje ædle sandhed om lidelsens ophør Den fjerde ædle sandhed om vejen til lidelsens ophør De fire ædle sandheder er opbygget som en lægelig diagnose. Først beskrives lidelsen. Fordi livet og alt andet er forgængeligt, men vi ønsker at fastholde det, oplever vi lidelse. Lidelsens ophav er netop, at vi vil fastholde, hvad vi ikke kan beholde. Det er vores begær. Men fordi lidelsen har et ophav, har den også et ophør. Selv lidelsen er forgængelig. Vejen ud af lidelsen er at opgive sit begær og i stedet følge den buddhistiske lære, Dharma. Enhver buddhist bør ideelt set følge den Otte-leddede vej, som "Middelvejen" også kaldes (se boksen "Buddha"): Den Otte-leddede Vej er: 1) ret anskuelse 2) ret beslutning 3) ret tale 4) ret handlen 5) ret levevis 6) ret bestræbelse 7) ret besindelse 8) ret koncentration. De otte led tolkes lidt forskelligt i de forskellige retninger inden for buddhismen. Levereglerne er også meget præget af de forskellige landes traditioner. Men det er normalt accepteret, at de fem

første leveregler er for alle, hvorimod de tre sidste først og fremmest er for munke og nonner, eller for særligt dedikerede lægfolk. TIDSLINJE 563-483 fvt. Den historiske Buddha starter buddhismen og samler de første munke (se billedet tv.) 272-231 fvt. Kong Asoka støtter og udbreder buddhismen i Indien 200 fvt. Stridigheder om buddhismens indhold: Theravadaog Mahayana-retningerne udspalter sig 100 fvt. Buddhismen spreder sig af silkevejen til Centralasien og Kina 300 Buddhismen kommer til Sydøstasien Ca. 520 Boddhidharma rejser fra Indien til Kina 600 Læren om "Det Rene Lands Buddhisme" opstår i Kina Ca. 650 Buddhismen etablerer sig i Tibet: Vajrayana-buddhismen opstår 1200 Buddhismen uddør i Indien 1578 Dalai Lama-institutionen påbegyndes 1800 Opstår der generelt i Vesten en interesse for østlige religioner, bl.a. på baggrund af kristne missionærers rejseberetninger. Man begynder at studere buddhistiske skrifter i Vesten 1893 Fransk kolonitid i Sydøstasien starter 1900 Folk i Vesten begynder at omvende sig til buddhismen og moderne buddhistisk inspirerede retninger, såsom teosofferne 1950 Kina invaderer Tibet 1959 Dalai Lama flygter fra Tibet til Indien 1960'erne De første egentlige buddhistiske centre opstår i Vesten, både blandt indvandrede buddhister og på baggrund af hippiebevægelsen. 1975 Kommunisme i Vietnam får grupper af buddhister til at immigrere til blandt andet Danmark.

RETNINGER Alle buddhister er enige om de fire ædle sandheder, men buddhismen har flere retninger: THERAVADA er udbredt i buddhismens sydlige område: Sri Lanka og Sydøstasien. Theravada lægger vægt på at følge den første Buddhas belæringer og på klostertraditionen. MAHAYANA er udbredt i buddhismens østlige område: Kina, Japan og Vietnam. I Mahayanabuddhismen er bodhisattva'er meget vigtige. Klostertraditionen har en mindre betydning end i Theravada. VAJRAYAN er udbredt i buddhismens nordlige område: Tibet og Mongoliet. Vajrayana kommer fra Mahayanas filosofi, men tilføjer nogle flere ritualer, der hjælper buddhisten til oplysning. VIGTIGE TEKSTER LOTUS-SUTRA Mahayana-tekst fra 1. århundrede, der belærer om, at Buddha er bag hele universet, og at Buddha viser sig i verden på forskellige måder. Lotus-sutraen beskriver, at der er forskellige veje til at blive oplyst. HJERTE-SUTRA Kort, meget populær sutra, fra omkring 350. Hjerte- sutraen præsenterer Mahayana-buddhismens grundtræk. Hjertesutraen bæres ofte inde i en amulet som beskyttelse. Sutraen er meget svær at forstå, også for buddhister. Den beskriver, at verden ikke eksisterer uafhængig af vores opfattelse af den. Verden eksisterer ikke i sig selv. Det er igennem vores tænkning om verden, at den skabes. TROSBEKENDELSE Buddhismen har ikke nogen egentlig trosbekendelse, men for at markere, at man er buddhist kan man tage "de tre tilflugter" (se boksen "Fra vugge til grav"), hvor man siger, at: "jeg tager min tilflugt til Buddha, jeg tager min tilflugt til Dharma, jeg tager min tilflugt til Sangha". Mange buddhister reciterer denne tilflugt for sig selv for at bekræfte deres tilhørsforhold. BUDDHISTISKE RELIGIØSE FIGURER AVALOKITESVARA er en af de vigtigste bodhistattvaer. Han er ren medfølelse. I Kina er han dog blevet omdannet til en kvindelig form, nemlig Guan Yin, der betyder "Lykkens Gudinde". I vietnamesiske templer er der ofte en statue af Guan Yin. BODHIDHARMA var en indisk meditationsmester, kendt for at have startet Zen-buddhismen i Kina, hvor han kom til i starten af 500-tallet.

MAITREYA anses for at være den næste verdens Buddha, som Sakyamuni er denne tidsalders. Han bliver hos kineserne og vietnameserne ofte fremstillet som overvægtig, glad og omgivet af børn (se billedet). FRA VUGGE TIL GRAV FØDSEL Buddhismen har ikke noget særligt navngivningsritual. Men det er normalt at vietnamesiske buddhister i Danmark tager deres nyfødte børn med til templet. TILFLUGT På et tidspunkt i fem- til ti-års-alderen vil de fleste vietnamesiske buddhister tage "tilflugt til buddhismen". Ritualet udføres i templet, hvor der reciteres forskellige tekster, og personen lover at følge Buddha, Dharma og Sangha. Dvs. man lover at følge Buddhas eksempel, at leve efter den buddhistiske lære og at være en del af det buddhistiske fællesskab, Sangha. Ritualet slutter med, at man får klippet en lille tot hår af og får et nyt navn, der dog kun bruges, når man er i templet. ÆGTESKAB Buddhismen har ikke noget egentligt vielsesritual.

DØD For vietnamesiske buddhister er selve dødsøjeblikket vigtigt. Det er her overgangen fra et liv til et andet begynder. Det er ikke kun ens karma der har betydning for, hvad man bliver genfødt som. Hvis man husker på den buddhistiske lære, når man dør, sikrer man sig at ens sjæl får en god ny inkarnation - måske i "Det rene Land", som er et slags paradis, hvor man er omgivet af buddha'er. For at hjælpe den døende får man ofte en munk til at recitere sutraer ved dødslejet som påmindelse om den buddhistiske lære, Dharma'en. Man må også sikre sig at sjælen ikke holder fast i den døende krop og dens familie. Den afdøde får derfor et nyt navn, og familien må ikke vise overdreven stor sorg. I Danmark bliver mange buddhister begravet på en lokal kristen kirkegård. En munk foretager et lille ritual og holder en prædiken. Der lægges gaver i kisten. Nogle buddhister vælger at blive kremeret og få deres aske opbevaret i et tempel i Vietnam. BØN I buddhismen er målet ikke at have et godt forhold til guderne, men at have et rent og oplyst sind. Derfor vendes "bønner" indad. Man bruger forskellige formularer. En sådan formular, fx "Om Mani Padme Hum", kaldes et mantra, og det reciteres højt eller indvendigt, ofte i timevis. Et mantras betydning er meget symbolsk og derfor vanskeligt at oversætte. "Om Mani Padme Hum" henviser til forskellige dele af den buddhistiske lære, og når den reciteres koncentreres sindet således omkring dharmaen. HVERDAGENS RITUALER Hver søndag udføres der en ceremoni i templet. Det består i, at munken og lægfolk i kor reciterer hellige tekster på vietnamesisk eller nogle gange på kinesisk. Dette gøres til ære for Buddha, bodhisattvaer og andre hellige skikkelser. Munken holder ofte en efterfølgende prædiken. Ceremonien giver også anledning til at ofre penge, ris, frugt eller lignende til statuerne i templet. Man ofrer for at ære bodhisattvaerne og deres bedrifter. SYMBOLER DHARMA-HJULET - der minder om et skibsror med otte håndtag, symboliserer den buddhistiske lære, som den historiske Buddha formulerede i De fire ædle Sandheder. Dharma- hjulet ses ofte på klostrenes og templernes tagryg over indgangen, og det symboliserer således, at man træder ind på et område, hvor dharmaen er. LOTUSBLOMSTEN - vokser i vandet, hvor den har rødderne i det mudrede vand, men sin blomst smukt og rent over vandet. Lotusblomsten symboliserer, at dharmaen kan ændre ens liv fra at være et dårligt og 'mudret' liv til at være et godt og 'rent' liv. Det kan også symbolisere, at i en uretfærdig og lidelsesfuld verden er buddhismen et rent og retfærdigt frirum.

OM MANI PADME HUM Særligt i Tibet fungerer mantraer, som Om Mani Padme Hum, som symbol for buddhismen, og det indgraveres i sten, i klippevægge, på klostermure eller i kraniet af døde dyr, for derved at markere at landskabet, bjerget, klosteret eller dyret er buddhistisk. ÅRETS RITUALER Mange af de vietnamesisk-buddhistiske højtider er også fastlagt efter en månekalender og ikke en solkalender, som vi fx følger i Danmark, så festerne ligger på lidt forskellige tidspunkter hvert år. NYTÅRSFESTEN følger den kinesiske kalender og fejres derfor i slutningen af januar eller begyndelsen af februar. Her fejrer man tidens gang og overgangen fra det gamle år til det nye. BUDDHAS FØDSELS- OG OPLYSNINGSDAG fejres i april eller maj. Det er en vigtig dag for alle buddhister. Man fejrer Buddhas oplysning, som jo er forudsætningen for hele buddhismen. AFDØDES DAG fejres i august eller september. Denne dag ærer man afdøde slægtninge, da de stadig anses for at være en del af familien. EFTERÅRSFESTEN er en slags fastelavnsfest, hvor forældrene sætter børnene i centrum som godtgørelse for den tid, de ikke har sammen. Man pynter op med lanterner og spiser slik og kager. SÆRLIGE STEDER BUDDHAS VEJ For alle buddhister har Buddhas fødested (Lumbini, Nepal), stedet for Buddhas oplysning (Bodhgaya, Indien) og stedet for Buddhas første tale, Benares- talen (Varanasi, Indien) stor betydning, og mange buddhister valfarter hvert år til disse steder. PILGRIMSSTEDER Bjerge eller andre landskaber knyttes også til Buddha eller bodhisattvaer, og dermed bliver de vigtige pilgrimssteder. De kendteste er Kailash i Tibet og Fujiyama i Japan. ET BUDDHISTISK HJEM vil også ofte have et lille husalter, hvor der står statuetter af Buddha og af centrale bodhisattvaer. Dagen starter med at ofre frugt eller slik til disse statuer. Buddha og bodhisattvaer nyder så synet og duften af disse, der derfor efterfølgende kan spises af mennesker. TEMPLER OG KLOSTRE For de fleste buddhister er det lokale tempel helt centralt (se billedet). Særligt hvis det er beboet af munke eller nonner, for så fungerer templet også som kloster. Her kommer man for at ofre til bodhisattvaer eller for at meditere. Flere kommer også med gaver til munkene eller nonnerne, der lever af almisser. Buddhister kommer også til templet for at udføre særlige ritualer, hvor der oftest kræves en 'religiøs specialist', altså en munk eller en nonne.

Derudover har store klostre og templer betydning. Særligt de der tilhører ens egen tradition. Mange vietnamesiske buddhister i Danmark har været i Oslo eller Hannover, hvor der er store templer med flere munke. PAGODER der også kaldes stupaer, blev oprindeligt brugt som monumenter til opbevaring af urner med rester fra betydningsfulde religiøse personer. De bruges også både som dekoraktion ved templer eller klostre. Buddhister går omkring dem for at ære den afdøde, I Østen ses de ofte i landskabet, hvor de markerer, at dette område er buddhistisk. Pagodens form afspejler den mediterende Buddha, og dermed er en pagode en markering af, at her er Buddha og med ham den buddhistiske lære tilstede. MUNKE OG NONNER De fleste templer har en eller flere munke eller nonner tilknyttet. Deres funktion er at lede templets ritualer og at rådgive de buddhister, der besøger templet i hverdagen og til højtiderne. Ved de største templer og klostre er der også munke- og nonneaspiranter, dvs. folk der gerne vil være munk eller nonne. De kaldes for novicer. BUDDHISTER I DANMARK Der er omkring 18.000-20.000 buddhister i Danmark hvoraf langt de fleste er af asiatisk herkomst. Hertil kommer, at mange danskere har konverteret til buddhismen i løbet af de sidste 30 år. Antallet af praktiserende buddhister er dog ikke så højt, hvorimod antallet af "kultur-buddhister" og sympatisører er langt højere. Der er omkring 7.000-9.000 vietnamesiske buddhister i Danmark. Der er seks vietnamesiske templer i Danmark: Quang Huong i Århus og Van Hanh i Odense er de vigtigste, da der her også er tilknyttet munke. Derudover er der mindre templer i København, Aalborg, Esbjerg og Hjørring. SPISEREGLER Ideelt set er alle buddhister vegetarer, men i praksis spiser de fleste dog kød, men slagter det ikke af hensyn til karma. I Mongoliet og Tibet er klimaet så koldt, at det er umuligt at dyrke korn og grøntsager nok til en omfattende vegetarisme. I Tibet drikker munkene smør-te, der består af te, salt og smør. Denne te kan også blandes med tsampa, der er ristet og malet byg til en varm grød. I de vietnamesiske templer i Danmark bliver der efter søndagens ceremoni ofte serveret vegetarisk mad for alle deltagere. Det kan blandt mange andre retter være stegte nudler eller tofu. KLÆDEDRAGTER For buddhistiske lægfolk er der ikke nogen særlig klædedragt, der er påbudt. Men ved templerne kan der være særlige dragter, som man kan tage over sig inden man går ind i selve templet for at ofre eller meditere. Munke og nonner har derimod deres særlige dragt, der dog varierer i farve og tykkelse fra land til land. Det er et lystsiddende klæde uden ærmer, men som dækker hele kroppen.

Munke og nonner skiller sig derfor ud fra lægfolk, og de er nemme at kende, når de bevæger sig uden for klostrene. SPØRGSMÅL Om BUDDHISME TRO 1. Hvilke betydninger har navnet Buddha? 2. Hvad er en bodhisattva? 3. Hvad er karma? 4. Hvad er samsara? 5. Hvad er nirvana? 6. Hvor og hvornår levede Den historiske Buddha? 7. Hvorfor er målet ikke at blive en gud i buddhismen? 8. Hvilke er de værste "synder" i buddhismen? 9. Hvorfor er det godt at være munk eller nonne i buddhismen? 10. Hvordan er De fire Ædle Sandheder opbygget? 11. Hvordan stopper man sine genfødsler? RITUALER 1. Giv eksempler på cykliske ritualer i buddhismen. 2. Hvilke overgangsritualer er vigtige i buddhismen? 3. Nævn de fem bud i ritualet De tre Tilflugter. 4. Giv eksempler på hvad der ofres til statuerne i et buddhistisk tempel. 5. Beskriv den vietnamesisk-buddhistiske begravelse. HELLIGSTED 1. Hvad er en pagoda? 2. Hvorfor er templet vigtigt? 3. Hvordan foregår en messe i templet? 4. Hvor mange buddhistiske templer har vietnameserne i Danmark? HVERDAG 1. Hvad er meditation? 2. Nævn nogle berømte buddhister. 3. Hvad kaldes de buddhistiske leveregler med ét ord? 4. Giv et eksempel på, hvordan man kan bede til Buddha.

OS OG DE ANDRE 1. Hvor mange buddhister er der i Danmark? 2. Hvilket land stammer buddhismen oprindeligt fra? 3. Hvilke retninger er der inden for buddhismen? Forklar forskelle og ligheder på retningerne. 4. Hvilken form for buddhisme er fremherskende i Vietnam? OM AT VÆRE BUDDHIST 1. Hvad skal der til for at være en 'god' buddhist? Giv eksempler fra teksten. 2. Hvad betyder det, at der ikke findes nogen gud i buddhismen? 3. Hvilken betydning har genfødslen for en buddhist? 4. Hvorfor lever mange buddhister som vegetarer? 5. Hvorfor tror du, at målet for en buddhist ikke er at komme i himmelen? 6. Hvordan er buddhismens syn på andre religioner?