Den Sociale Kapitalfond Analyse Voksende karaktergab mellem drenge og piger i grundskolen

Relaterede dokumenter
Analyse 20. januar 2015

Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund

Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund

Analyse 21. marts 2014

Analyse 10. oktober 2014

En prøveform for piger?

En prøveform for piger?

Analyse 17. marts 2015

Analyse 11. september 2013

Analyse 18. december 2014

Analyse 8. september 2014

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag

Mange bogligt svage elever ender på kontanthjælp

Nordjysk Uddannelsesindblik temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Den Sociale Kapitalfond Analyse Chancen for at bryde den negative sociale arv er ikke ens i hele landet

Pigerne er bedst til matematik i gymnasiet

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk Notatet består af følgende

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni

Søgningen fra grundskolen til erhvervsuddannelserne

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015

Analyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april Af Nicolai Kaarsen

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse

Resultatet af den kommunale test i matematik

Køns betydning for karakterer på hf

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18

Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

Nye adgangskrav truer den positive udvikling i de udsatte boligområder

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik

Sammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Analyse. Nye adgangskrav til gymnasiale uddannelser kan især ramme unge fra socialt udsatte boligområder. 3. maj Af Rasmus Bisgaard Larsen

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Næsten 2 ud af 10 opnår ikke en erhvervskompetencegivende

Samfundsmæssige investeringer i den almene sektor

Indsigt om gymnasiale uddannelser

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik

Uddannelse og integration. Oplæg ved integrationsdag 9. januar 2008 Lars Haagen Pedersen

Holbæk Kommune: Tabel 1

Bilag om folkeskolens resultater 1

Søgning til ungdomsuddannelser 2018

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Tendenser for social mobilitet og uddannelse

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

Undersøgelse af karakterudviklingen på de gymnasiale uddannelser

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET?

Notat // 11/12/05 KARAKTERGENNEMSNIT: HVAD VISER TALLENE I 2005

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

En stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Den Sociale Kapitalfond Analyse små og mellemstore virksomheder tager et særligt socialt ansvar

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Folkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse

Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august Af Kristian Thor Jakobsen

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse?

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2016/2017

Analyse 27. marts 2014

Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af?

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Elever i grundskolen, 2015/16

Hver sjette elev opnår ikke 2 i dansk og matematik i 9. klasse

Statistisk overblik: Omsætning, eksport og beskæftigelse

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse

Elevfravær 2017/18. Resume

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn

Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15

Elevtal for grundskolen 2010/2011

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse

9 procent af tilgangen til de gymnasiale uddannelser i 2017 ville ikke kunne opfylde de nye adgangsforudsætninger.

Karakterer fra folkeskolens afgangseksamen 2017/2018

Analyse 12. september 2014

HVEM ER GF1 ELEVERNE?

Statusnotat. for skoleåret 2017/2018. Allerød Kommune Skole og Dagtilbud

Bilag 8.1 Faglige kvalitetsresultater for 9. klasser i skoleåret 2015/2016

Studenterne fra hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Demografiske udfordringer frem til 2040

Analyse. Nye adgangskrav til gymnasiale uddannelser rammer unge fra ghettoområder. 10. april Af Jossi Steen-Knudsen og Bjørn Tølbøll

Ungdomsuddannelsesniveau Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Karakterer fra folkeskolens prøver i 9. klasse 2018/2019

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt

Opvækst i ghettoområder

Skolekundskaber og integration1

Transkript:

Den Sociale Kapitalfond Analyse Voksende karaktergab mellem drenge og piger i grundskolen April 27 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS

HOVEDKONKLUSIONER I 26 havde pigerne et karaktersnit fra grundskolens 9. kl. afgangsprøver i dansk og matematik, der var ca.,85 karakterpoint højere end drengenes. I 28 var denne forskel på,5 karakterpoint. Forskellen mellem drenge og pigers karaktersnit fra grundskolen er derfor vokset med mere end 6 pct. siden 28. Den primære grund til den stigende forskel i karaktersnit mellem drenge og piger er, at piger får et markant højere karaktersnit ved dansk eksamenerne i grundskolen, og at denne forskel har været voksende. I 28 fik pigerne et karaktersnit i dansk på et karakterpoint højere end drengene, mens denne forskel var steget til ca.,4 karakterpoints i 26 efter et foreløbigt toppunkt på knap,5 i 24. I modsætning til forskellen i karaktersnit i dansk har den tilsvarende forskel for matematik været mere stabil. Siden 22 har drenge i hver årgang opnået et højere karaktersnit i matematik end pigerne. Siden indførelsen af den nye 2-punkts karakterskala har forskellen ligget på ca.,35 karakterpoint i drengenes favør. Den Sociale Kapitalfond Management ApS Side 2 af 8

BAGGRUND Børn og unges muligheder for at realisere deres fulde potentiale uanset deres baggrund er en bidragende faktor til bl.a. fremtidig økonomisk vækst. Det er derfor bl.a. vigtigt, at den danske grundskole sikrer børn lige muligheder for at udfolde deres fulde faglige potentiale, således at fx sociale forhold eller køn ikke spiller en afgørende rolle for, om unge kommer godt igennem uddannelsessystemet og derved også øger deres muligheder for at bidrage til det danske samfund. De seneste reformer på ungdomsuddannelsesområdet har samtidig øget vigtigheden af karaktererne fra grundskolen, da de nu fungerer som et egentligt adgangskriterium. Samtidig har unge med et relativt lavt karaktersnit fra grundskolen også som udgangspunkt sværere ved at gennemføre en efterfølgende ungdomsuddannelse. Det er tidligere blevet påvist, at der er forskelle i karaktersnit mellem drenge og piger i grundskolen såvel som på det gymnasiale område. 2 Denne tendens gør sig også gældende for Norden. 3 Dette notat ser på den seneste udvikling i karaktersnittet i matematik og dansk i grundskolen for drenge og piger for at kortlægge, om tendensen, til at piger opnår markant bedre resultater ved grundskolens 9. kl. afgangsprøver sammenlignet med drengene, stadig er gældende. Udviklingen i karakterforskellen mellem drenge og piger i grundskolen Fra 22 til 2 lå forskellen i karaktersnittet fra grundskolens 9. kl. afgangsprøver i dansk og matematik mellem drenge og piger på ca.,6 karakterpoint i pigernes favør. Siden 2 har denne forskel været støt stigende til ca.,85 i 26 med et foreløbigt toppunkt i 25 med,9 karakterpoints forskel. 4 Der er en række mulige forklaringer på, at der er karakterforskelle mellem drenge og piger ved grundskolens afslutning. En del af forskellen kan fx forklares ved biologiske forskelle, der gør, at pigers hjerne udvikler sig hurtigere og gennemsnitligt set er et år længere fremme i udviklingen end drenges i løbet af teenageårene. Pigers hjerner er således færdigudviklet i 8-årsalderen, mens drenges først er helt udviklet i starten af 2 erne. 5 Desuden kan tilgange til indlæring og pædagogikformer i dagpasnings- og uddannelsessystemet måske være bedre egnet til piger. PISA-undersøgelserne fra 22 og 25 har fx vist, at danske piger er signifikant bedre end drengene i læsning, hvilket kan medvirke til at forøge karakterforskellen i danskprøverne. 6 Her er det også vist, at danske piger i højere grad angiver at bruge tid på lystbetonet læsning sammenlignet med danske drenge. Disse forklaringer kan imidlertid ikke nødvendigvis forklare den stigende tendens i karakterforskellen mellem drenge og piger. Se fx DEA (25): Bogligt svage elever falder fra på EUD og har svært ved at komme videre eller Jakobsen (24): Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet, Kraka. 2 Jf. DEA (24): Gymnasiet taber drengene og Jakobsen (25): Stigende karakterforskelle mellem drenge og piger ved grundskolens 9. kl. afgangsprøver. 3 Lentz, L. og Rotbøll (26): Læsefærdigheder i Norden Studie 4. 4 Den gennemsnitlige stigning i karakterforskellen har været stort set ens i perioderne 28-22 og 23-26 (se bilag). Og hvis karakterforskellen fra grundskoleårgang henholdsvis 22 og 26 sammenlignes, er der karakterforskellen signifikant. 5 Se fx Hutters og Brown (2): Hvor blev drengene af?, Skolverket (26): Könsskillnader i måluppfyllelse och utbildningsvalg og Knudsen (25): Hjerneudvikling og kønsforskelle. 6 KORA (23): PISA 22 Danske unge i en international sammenligning og Undervisningsministeriet (26): Hovedresultater i PISA 25. Den Sociale Kapitalfond Management ApS Side 3 af 8

Figur : Forskel i karaktersnit mellem drenge og piger ved grundskolens 9. kl. afgangsprøver i dansk og matematik, 22-26 Ny karakterskala indføres,75,5,25 22 24 26 28 2 22 24 26 Noter: Inkluderer kun personer, der har fået registreret et resultat ved samtlige eksamener i dansk og matematik. Forskellen er beregnet ved pigernes karaktersnit fratrukket drengenes. Den primære grund til den stigende forskel i karaktersnit mellem drenge og piger er, at piger har klaret sig markant bedre ved danskprøverne sammenlignet med drenge, jf. Figur 2. Fra 22 til 28 var karakterforskellen mellem piger og drenge faldet fra knap,2 karakterpoints til knap et. Denne faldende tendens vendte fra 28 og toppede i 24, hvor piger opnåede et karaktersnit på knap,5 karakterpoints højere end drengene. Dette er dog siden faldet til,4 karakterpoint, hvilket dog er stadig højere end niveauet fra 23 og årene før. Den Sociale Kapitalfond Management ApS Side 4 af 8

Figur 2: Forskel i karaktersnit mellem drenge og piger ved grundskolens 9. kl. afgangsprøver i dansk, 22-26,5 Ny karakterskala indføres,25,75,5,25 22 24 26 28 2 22 24 26 Noter: Inkluderer kun personer, der har fået registreret et resultat ved samtlige eksamener i dansk. Forskellen er beregnet ved pigernes karaktersnit fratrukket drengenes. Udviklingen i det samlede karaktersnit for eksamen i læsning, der hører til under de fire dansk eksamener, følger stort set udviklingen for det samlede karaktersnit ved alle danskprøver, jf. Figur 3. Forskellen mellem piger og drenge voksede frem mod 24, hvor efter det har været faldende. Dette bekræfter billedet fra PISA-undersøgelserne, hvor danske piger typisk klarer sig bedre i læsning end drengene. Den Sociale Kapitalfond Management ApS Side 5 af 8

Figur 3: Forskel i karaktersnit mellem drenge og piger ved grundskolens 9. kl. afgangsprøver i læsning, 28-26,25,75,5,25 28 2 22 24 26 Noter: Inkluderer alle, der har fået registreret et resultat ved eksamen i læsning. Forskellen er beregnet ved pigernes karaktersnit fratrukket drengenes. Karakterforskellen i afgangsprøverne i matematik har været mere stabil, jf. Figur 4. Drenge har i alle år opnået et højere karaktersnit i matematik sammenlignet med pigerne. Efter indførelsen af den nye 2 punkts karakterskala steg karakterforskellen fra ca.,25 karakterpoint til godt,35 i drengenes favør. De to seneste år er karakterforskellen dog blevet indsnævret, hvilket har bidraget til at fastholde den relativt markante forskel i det samlede karaktersnit mellem drenge og piger. Den Sociale Kapitalfond Management ApS Side 6 af 8

Figur 4: Forskel i karaktersnit mellem drenge og piger ved grundskolens 9. kl. afgangsprøver i matematik, 22-26 -, Ny karakterskala indføres -,2 -,3 -,4 -,5 -,6 22 24 26 28 2 22 24 26 Noter: Inkluderer kun personer, der har fået registreret et resultat ved samtlige eksamener i matematik. Forskellen er beregnet ved pigernes karaktersnit fratrukket drengenes. Den Sociale Kapitalfond Management ApS Side 7 af 8

BILAG Figur 5: Forskel i karaktersnit mellem drenge og piger ved grundskolens 9. kl. afgangsprøver i matematik, 22-26 Ny karakterskala indføres,75,5,25 Karakterforskel Gns. stigning 8-2 fremskrevet 22 24 26 28 2 22 24 26 Noter: Inkluderer kun personer, der har fået registreret et resultat ved samtlige eksamener i dansk og matematik. Forskellen er beregnet ved pigernes karaktersnit fratrukket drengenes. Den Sociale Kapitalfond Management ApS Side 8 af 8