Didaktiske overvejelser

Relaterede dokumenter
Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Samfundsfag i gymnasiet

Store skriftlige opgaver

AT på Aalborg Katedralskole

AT årgang Almen studieforberedelse. Tværfagligt forløb fra 1.g til 3.g

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer

Internationale linie, august 2009 til december 2009, grundforløb HH1E

Studieplan for HHA , studieretningsforløbet

- hvad reformen indebar, herunder AT - hvad er der sket af justeringer - studieretninger, antal, krav og opbygning

AT på Aalborg Katedralskole

Eleverne vil have udformet fem synopser inden den afsluttende eksamen.

Kompetencer Praksis Faglig sammenhæng Klasserums- og studiekompetencer

Historie i fagligt samspil

OPGAVE I ALMEN STUDIEFORBEREDELSE

A C? B Studieretninger 2016

Elevhæfte. Tårnby Gymnasium & HF. Skoleåret

A C? B Studieretninger 2015

3 årig STX uddannelse

Progressionsplan for skriftlighed

Religion C. 1. Fagets rolle

INDHOLD. 3 Kære kommende elev. 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende. 4 Den overordnede struktur. 4 Dine valg - hvad og hvornår?

Studieplan for HHA , studieretningsforløbet

Billedkunst B stx, juni 2010

AT på Aalborg Katedralskole

Naturvidenskab, niveau G

Studieplan for grundforløb og forår 1.g

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole

Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester

Velkommen. FIP Teknikfag. FIP Teknikfag marts

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag

Naturvidenskab, niveau G

AT for 3 årgange

Progressionsplan for skriftligheden på ÅSG

Undervisningsbeskrivelse Studieområdet del 2 - temaer

Eleverne vil have udformet fem synopser inden den afsluttende eksamen.

Skabelon for læreplan

1g - Progressionsplan for AT

Elevhæfte. Tårnby Gymnasium & HF. Skoleåret

Progressionsplan. Almen studieforberedelse Det tilsigtes at de faglige mål indfries i den rækkefølge som de optræder i i læreplanen:

Evaluering af almen studieforberedelse. Tabelrapport

Fra elev til student 2010

Studieplan HHX1.Cg/ Grundforløb. Markedsorienteret studieretning. Business.

Modernisme og realisme i 1900-tallet. Sport i litteraturen

Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport

GYMNASIET SORØ AKADEMI

Studieretning NGG Studieretning Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B)

Informationsmøde om erhvervsområde og erhvervsområdeprojekt i tekniske eux-forløb

Faglig udvikling i praksis

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf

Fleksibel planlægning

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF

Grundforløbet på STX. Uddannelseschef Mette Pryds. Det er nemt at vælge Katedralskolen, når du først har prøvet

GYMNASIET SORØ AKADEMI

Linie Global markedsføring, januar 2013 juni HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C

prøven i almen studieforberedelse

Projekt Mythbusters: Grundforløb

Citizenship, AT og Toning RYSENSTEEN GYMNASIUM 2014 Progressionsplan for CAT årgang

Studieplan for klasse 2V forår Aktiviteter Januar Februar Marts April Maj Faglige mål

Gymnasiets opbygning 1 STUDENTEREKSAMEN STX. Optagelse Struktur Grundforløb og studieretninger Valgfag

3.1 Læringsmål Eleverne skal overordnet kunne skabe og forstå konkrete sceniske udtryk og spil.

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Københavns åbne Gymnasium

Studieplan for studieretninger 2g og 3g

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010

Gennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur.

Velkommen til orienteringsaften 2013 på Svendborg Gymnasium & HF

Spansk A stx, juni 2010

Undervisningsbeskrivelse

Studieplan for HHX Medier & Kommunikation

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Innovation, AT. og de klassiske fag. 04/03/15 Fagkonsulent Jens Refslund Poulsen Side 1

TVÆRFAGLIGHED I FOLKESKOLEN HVORFOR OG HVORDAN? -OPLÆG TIL KULTURFORANDRING

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål

Elev 2010 HF på Solrød Gymnasium

Endelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer.

Studieområdet. Fra gymnasieelev til studerende. Af Dygtig Anonymsen semester OTG

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus

Undervisningsbeskrivelse Studieområdet del 2 - temaer

Studieplan HF. Holdnummer: 9reb2f10 (fjernundervisning) Religion C-B Lærer: Troels Lemming Petersen Fagets start og slut: 8. januar

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Studieplan 1. år Skoleåret 2015/16 For HH1A

Udarbejdelse af synopsis: 17. april 8. maj. Kære elev i 2g.

Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer

Undervisningsbeskrivelse

STX og HF Udbud

Undervisningsbeskrivelse

Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer

Københavns åbne Gymnasium

Læseplan for valgfaget medier

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Transkript:

Didaktiske overvejelser Side 1 af 15 Sammenhæng mellem fagene er noget, der vil være en gevinst for eleverne. Traditionelt vil eleverne have en snæver opfattelse af fagene ( skolefagsopfattelse ), men ved en fler-, tvær- og fællesfaglighed vil denne snævre skolefagsopfattelse hos eleverne kunne ændres til en bredere opfattelse af, at fag er noget, der kan bruges til mange ting også uden for skolen. Ved siden af den mere klassiske, videnskabscentrerede faglighed opstår med reformen et mere bredt, pragmatisk faglighedsbegreb. Den såkaldte synergieffekt opstår ved, at forskellige fag arbejder sammen, hvorved eleverne får mere end blot summen af de enkelte fag. Den traditionelle kernefaglighed skal ikke opgives, men via fagsamarbejde kan der opstå en vidensproduktion mellem fagene. Vidensproduktionen, der tidligere var i fagene, sker nu også mellem fagene. Vi har planlagt et forløb i AS, som skal sikre, at eleverne ikke oplever de forskellige forløb som enkeltstående forløb, men som en helhed. Derfor er det samlede AS-forløb struktureret således, at der arbejdes med tre overordnede emner, som hver især består af 2-3 delforløb, samt to lange linier -forløb, ét i grundforløbet i slutningen af 1. semester, som lægger op til studieretningsvalget og ét i 5. semester, som samler op og lægger op til AS-eksamen i 6. semester. Der er medtænkt en progression, hvad angår emnernes sværhedsgrad, kompleksitet og abstraktionsniveau. Forskellige arbejdsformer, produktkravene og diskussionen af de forskellige videnskabers metoder er søgt tilgodeset, og der er lagt vægt på en faglig spredning på de tre hovedområder og passende kombinationer af fagene. Ved tilrettelæggelsen af hele AS-forløbet har vi taget udgangspunkt i Bekendtgørelsens krav til AS (Se Almen studieforberedelse punkt 1 (Identitet og formål), punkt 2. (Faglige mål og fagligt indhold), punkt 3 (Tilrettelæggelse) og punkt 4 (Evaluering)). Vi mener således, at de tre overordnede emner, vi har valgt, opfylder kravet om, at delforløbene skal afspejle betydningsfulde natur-og kulturfænomener, og at forløbene tilmed skal tage udgangspunkt i almenmenneskelige spørgsmål. Også kravet om, at problemstillinger fra fortid og nutid skal indgå, har vi medtænkt ved fastlæggelsen af forløbet. Som det også fremgår af bilagene med forløbsoversigten, har vi fået de tre faglige hovedområder i spil med hinanden, således at kravet om anvendelse af teorier og metoder fra alle områder er opfyldt. For at styrke elevernes evne til at sammenholde viden og metoder mellem fag og sikre deres indsigt i karakteristiske kendetegn for gymnasiets hovedområder og fag har vi ved tilrettelæggelsen af de enkelte delforløb tilstræbt at de involverede fags læreplaner er blevet tilgodeset. Kravet om at inddrage stof fra fagene og støtte fagenes mål mener vi således at have opfyldt. Summen af emneforløbene skulle således via inddragelsen af de tre faglige hovedområder sikre, at skiftende tiders tankemønstre, centrale forestillinger og samfundsmæssige problemstillinger, videnskabelige, teknologiske og kunstneriske gennembrud bliver behandlet. Vi forestiller os, at de enkelte delforløb under AS evt. kan tilrettelægges således, at forløbet deles op i 3 faser:

Side 2 af 15 En fase med (enkeltfaglig) forberedelse, hvor eleverne arbejder med emnet i de forskellige fag, som er med i delemnet (en optaktsfase). Tværfagligt emnearbejde på blokdage. (Fler-)faglig efterbehandling herunder evaluering af produkterne. Progression Som det forhåbentlig fremgår af vores oversigt over hele AS-forløbet, er der medtænkt progression m.h.t. ambitioner for emneforløbet, kompleksiteten af emnerne (den faglige sværhedsgrad), arbejdsformerne og fremlæggelsesformerne. Udgangspunktet i grundforløbet har været det nære, hvor eleven er i centrum. Emnet tager afsæt i elevens situation, og med hensyn til arbejdsformer og produktkrav befinder vi os i en udgangssituation, hvor eleven skal have indarbejdet helt fundamentale kompetencer (Se skemaet over de tre første forløb i grundforløbet). Sammen med den faglige progression sker der også en progression m.h.t. de arbejdsmæssige og produktmæssige krav, Eleverne skal således i de senere emneforløb inddrage arbejdsformer, der er mere krævende, hvad angår selvstændighed og kreativ tankegang. Samtidig skal eleverne trænes i at skelne mellem de forskellige hovedområders metoder, så de er klar over, hvornår der arbejdes med hvilken metode og hvorfor. Graden af åbenhed i forløbene stiger således, for at eleverne netop kan komme til at demonstrere selvstændighed i stofsøgning og bearbejdning samt struktureringen og formidlingen af et fagligt stof. Man kunne illustrere progressionen i hele AS-forløbet på følgende måde: 1g (et C-niveau) : 2g (et B- niveau) : 3g (et A-niveau) : Eleven skal have kendskab til og viden om grundlæggende forståelsesformer inden for de 3 hovedområder. Eleven skal kunne stille spørgsmål til forskellige fag. Eleven skal nu kunne anvende viden fra forskellige fag fra de 3 hovedområder. Eleven skal desuden kunne anvende relevante metoder fra fagene. Eleven skal opnå en kompetence, der består i at opnå viden ved at kombinere (analyse & syntese) forskellige fag fra forskellige hovedområder. Eleven gennemløber således disse niveauer (C B A) i løbet af det treårige AS-forløb. Vejen fra elev til studerende skulle således være betrådt. I ovennævnte model er progressionen gennem stigende kompleksitet også understreget gennem anvendelse af centrale begreber fra Blooms taksonomi (viden, forståelse, anvendelse, analyse & syntese)

Side 3 af 15 Valg af emner Der er valgt 3 overordnede emner( Kommunikation Krop Tro & Viden ), med hver 2-3forløb, for at skabe sammenhæng i forløbet. Emnerne er valgt, så der er skabt mulighed for både variation og sammenhæng. De enkelte projekter er placeret, så der er en progression i forhold til opfyldelsen af de deltagende faggruppers faglige mål og elevernes kompetenceudvikling. Ved emnevalget er der taget hensyn til, at en bred fagrække fra alle tre fakulteter skal kunne inddrages. Derudover er der valgt to Lange linier (1 & 2) - forløb, ét i grundforløbet i slutningen af 1. semester som lægger op til studieretningsvalget og ét i 5. semester, som samler op og lægger op til AS-eksamen i 6. semester. Vi har på siderne efter den skematiske oversigt valgt at udfolde nogle af emnerne for at vise sammenhængen på langs af de overordnede temaer Kommunikation og Krop, mellem disse to overordnede temaer er der også medtænkt en sammenhæng på tværs gennem begrebet kropsbevidsthed. Af det overordnede tema Lange Linier har vi kun udfoldet det første, som ligger i grundforløbet, hvilket også var vores primære opgave. Det overordnede tema Tro & Viden har vi ikke udfoldet; vi har kun antydet i den skematiske oversigt, at de medtænkte fag primært skal findes i det humanistiske og det naturfaglige fakultet, så eleverne her igennem kan nå frem til en erkendelse af forskellene på en hermeneutisk og en positivistisk videnskabsteori. Sammenhængen på langs af de overordnede temaer har vi også søgt sikret ved at vælge det samme fag som tovholder i alle to til tre delemner, samfundsfag i Kommunikation, biologi i Krop, historie i Lange Linier og eksempelvis fysik i Tro & Viden. Ud over de produktkrav, som fremgår af den skematiske oversigt på de følgende sider (5-7), forestiller vi os, at hver klasse opretter en elektronisk portefølje, hvori begreber, metodeforklaringer, teknikerhvervelser (spørge-, søge-, skrive-, læseteknikker m.m.) indskrives. Denne portefølje kan den enkelte elev også gøre til en mere personlig portefølje, ved at tilføje og udbygge med sin egen forståelse og opfattelse af ovennævnte elementer d.v.s. egen læring heraf. Heri ligger der en oplagt parallelitet til og sammenhæng med elementer i Almen Sprogforståelse og Naturvidenskabeligt grundforløb.

Side 4 af 15 Oversigt over forslag til 3-årigt forløb i Almen studieforberedelse 90 timer 40 timer 50 timer 40 timer 45 timer 22 timer Grundforløb 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester 5. semester 6. semester Kommunikation 1 Tro og viden 1 Kommunikation 3 Krop 3 Tro og viden 2 Synopsis - eksamen Krop 1 Kommunikation 2 Krop 2 Studierejse Lange linjer 2 - Syntese Synopsis - prøve Lange linjer 1 Evaluering Evaluering

Side 5 af 15 SKEMATISK OVERSIGT OVER 3 -ÅRIGT AS-FORLØB Fag* (hovedfag og tovholder), Fag (hovedfag), Fag (supplerende fag) 1. semester/grundforløbet EMNE FAG ARBEJDSFORMER PRODUKT KOMPETENCER Forløb Kommunikation 1 Samfundsfag* Klasseundervisning Skr. produkt Kendskab til/anvendelse af 1 Ungdomskommunikation Dansk Gruppearbejde Mdl. fremlæggelse Gruppearbejdets spilleregler Komm./arg.modeller Idræt Mundtlig fremlæggelse Notatteknik Synopsis Sprog og medier Gode arbejdsvaner Grundlæggende tekstbehandling Forløb 2 Forløb 3 Krop 1 Bioteknologi ved livets begyndelse Bioteknologi og forplantning Børn og bioteknologi nu og i fremtiden Forplantning, bioteknologi, etik, videnskab og samfund Lange linjer 1 De nære relationer Samfundsopbygning Tænkning Formidling i 3-5 udvalgte perioder Biologi* Samfunds fag Religion Filosofi Sprogfag Historie* Fysik Samfundsfag Biologi Dansk Klasseundervisning Gruppearbejde Indføring i projektarbejde Fremlæggelse Foredrag Gruppe/pararbejde Klasseundervisning Fremlæggelse med PP Fremlæggelse vha. Power Point eller rapport Fremlæggelse vha. PP Mundtlig fremstilling Kendskab til/anvendelse af Formelle sprog i flere fag og fakulteter Notatteknik Litteratursøgning Tværfagligt projektarbejde Kendskab til/anvendelse af Elementær studieteknik Forskellige læseteknikker Gruppearbejde Historisk overblik

Side 6 af 15 2. semester EMNE FAG ARBEJDSFORMER PRODUKT KOMPETENCER Forløb Tro og viden 1 Nat. + hum. 4 Forløb Kommunikation 2 Samfundsfag * Foredrag Skr. produkt Forståelse for/analyse af 5 Kommunikation i Kreative fag Klasseundervisning Mdl. fremlæggelse Kunstens betydning i kunsten Dans k Gruppe/par/individuelt Kreativt produkt samfundet Oldtidskund- arbejde (billede/lyd/tekst) skab Projektarbejde Fysik Matematik Sprogfag 3.semester EMNE FAG ARBEJDSFORMER PRODUKT KOMPETENCER Forløb Tro og viden 2 Nat. + hu m. 6 Forløb Krop 2 Biologi* Klasseundervisning Mdl./skr. fremlæg- Det formelle sprog i flere Samfundsfag Litteratursøgning fakulteter Forståelse for/ anvendelanalyse af 7 Den kontrollerede og Idræt Gruppearbejde gelse se/ konstruerede krop Psykol ogi Projektarbejde Udstilling Dansk Interviewundersøgelse Undersøgelsesmetoder Sprogfag Fremlæggelse Forskellige materialer Forskellige produktformer

Side 7 af 15 4. semester Forløb 8 Forløb 9 Evaluering EMNE FAG ARBEJDSFORMER PRODUKT KOMPETENCER Krop 3 Biologi* a. Krop og sygdom Kemi (HIV eller kræft) Geografi b. Jordens dannelse Fysik og livets opståen Samfundsfag Studierejse Alle fag 5. semester EMNE FAG ARBEJDSFORMER PRODUKT KOMPETENCER Forløb Kommunikation 3 Samfundsfag* Klasseundervisning PP-fremlæggelse Analyse/vurdering af 10 Kommunikations- Matematik Individuelt pc-arbejde Hjemmeside- Pc-programmer Forskellige talsystemer teknologi Fysik Laboratorieøvelser fremstilling www. Forløb 11 Lange linjer 2/ Opsamling Historie* Filosofi Religion Fysik Projektarbejde Foredrag Gruppearbejde Klasseundervisning Individuelle studier Synopsis + præsentation Analyse/vurdering/syntese??? 6. semester SYNOPSIS+EKSAMEN

1. Semester Side 8 af 15 KOMMUNIKATION 1 Emne: Ungdomskommunikation Sag: Hvad er kommunikation (kommunikationsmodeller/ -teorier)? Hvilke forskellige måder kan der kommunikeres/argumenteres på? Hvordan udskiller ungdomskommunikation sig o sprogligt (sms-sprog, multietnolekt)? o mediemæssigt (SMS, MMS, Graffiti)? Fag: Samfundsfag*, Dansk, Idræt Faglige mål: At eleverne får indsigt i forskellige kommunikationsformer både hvad angår indhold, medie og effekt. At eleverne får kendskab til forskellige argumentationsformer. At eleverne udvikler kropsbevidsthed. At eleverne får indblik i sammenhæng mellem forskellige intelligenser, læring og kommunikation. Arbejdsformer: Klasseundervisning Gruppearbejde Individuelt arbejde Mundtlig fremlæggelse Kompetencer: At eleverne viser, de har kommunikative kompetencer i skrift, tale og gestik. At eleverne viser, at de kan anvende gruppearbejdets forskellige spilleregler. At eleverne viser, at de kan fremlægge et sammenhængende stof for andre. At eleverne viser, at de er bevidste om egne styrker og svagheder i relation til læring.

1. Semester Side 9 af 15 KROP 1 Emne: Bioteknologi ved livets begyndelse (stort set som idéboks i Uddannelse 8, 2004, s65 ) Sag: Med udgangspunkt i forplantningen (ovennævnte boks) Hvad kan bioteknologien bruges til i dag? Hvad kan/skal vi bruge bioteknologien til i fremtiden? Hvilken rolle spiller etik, videnskab og samfund i denne udvikling? Fag: Biologi*, samfundsfag, sprogfag, religion og filosofi. Faglige mål: At eleverne får indsigt i, at viden fra forskellige fag og fakulteter ved deres forskellige metoder i fællesskab kan belyse et komplekst problem. At eleverne ved hjælp af denne viden bringes til at forstå, at refleksioner over almenmenneskelige spørgsmål styrkes af ovennævnte samarbejde mellem fag og fakulteter. Arbejdsformer: Klasseundervisning Gruppearbejde Indføring i projektarbejde Fremlæggelse Kompetencer: At eleverne viser, at de har erhvervet sig kendskab til det formelle sprog i flere fag og fakulteter. At eleverne er i stand til at anvende almindelig studieteknik som f.eks. notatteknik og litteratursøgning. At eleverne viser, at de kan fungere i gruppearbejdssituationer. At eleverne viser, at de kan udarbejde en problemformulering, hvis besvarelse inddrager de tre fakulteter. At eleverne viser, at de kan bruge forskellige produktformer, som f.eks. projektskrivning, powerpointpræsentationer etc.

1. Semester Side 10 af 15 LANGE LINIER 1 (med udgangspunkt i ministeriets forslag) Sag: Hvordan levede individet/familien? Hvordan var samfundet bygget op? Hvordan tænkte de? Hvordan udtrykte de sig? Delemner: De nære relationer: Individ-individ, individ-natur, dagligdag/levevis, mad, arbejde Fag: Historie*, biologi, samfundsfag, dansk, sprogfag Samfundsopbygning: Individ-gruppe-samfund, fællesskaber, organisering, styreformer Fag: Historie*, samfundsfag, oldtidskundskab Tænkning: Individ-verden/rum, ideer, ideologier, verdensbilleder, opdagelser Fag: Historie*, fysik, dansk, religion, filosofi, oldtidskundskab Formidling: Individ-omverden, kommunikation, kunst, kultur Fag: Historie*, dansk, kreative fag, samfundsfag, sprogfag Perioder: Delemnerne belyses i 3-5 perioder f.eks. antikken, renæssancen /reformationstiden, oplysningstiden, industrialiseringen/det moderne gennembrud, informationssamfundet /det globale samfund. Faglige mål: At eleverne får et foreløbigt overblik over den historiske, samfundsmæssige og kulturelle udvikling i den vestlige verden vha. af nedslag i 3-5 centrale perioder. At eleverne får en viden om de deltagende fag fra de tre fakulteter og en foreløbig forståelse af deres metoder og tilgang til emnerne. At eleverne ser fænomener i deres egen samtid i samspil med fortiden.

Side 11 af 15 Fag : Historie er det gennemgående fag i alle delemner og perioder. Historie samarbejder på hvert delemne med et fag fra et af de andre fakulteter, og der suppleres med andre fag, hvor det er hensigtsmæssigt. Arbejdsformer: Klasseundervisning (Gæste)lærerforedrag Gruppearbejde/pararbejde Fremlæggelse vha. Power Point Kompetencer At eleverne er i stand til at anvende almindelig studieteknik. At eleverne er i stand til at anvende forskellige læseteknikker. At eleverne viser, at de kan fungere i gruppearbejdssituationer. At eleverne viser, at de har et foreløbigt historisk overblik. At eleverne viser, at de kan se fænomener i deres samtid i samspil med fortiden.

2. Semester KOMMUNIKATION 2 Side 12 af 15 Emne: Kommunikation i kunsten. Sag: Hvad er kunstens rolle i kommunikation, og hvordan kommunikeres der gennem kunsten? Hvilke virkemidler anvender kunsten i forbindelse med kommunikation? Hvilke muligheder og begrænsninger er der i kunsten som kommunikativt medie? Hvordan bruges/virker kunsten som fortolker af tilværelsen? Fag: Samfundsfag*, Kreative fag, Dansk, Oldtidskundskab, Matematik, Fysik, Sprogfag. Faglige mål: At eleverne får indsigt i forskellige kommunikationsformer. At eleverne får forståelse for kunsten som fortolker af tilværelsen/samfundsmæssige forhold. At eleverne får indblik i kunsten som erkendelsesform sammenlignet med naturvidenskabelig erkendelse. At eleverne får forståelse for kunstens kompleksitet, der åbner for stadig nye fortolkningsmuligheder og kommunikation ud over værkets egen tid. Arbejdsformer: Foredrag (gæstelærer) Klasseundervisning Gruppe-/pararbejde Individuelt arbejde projektarbejde Kompetencer: At eleverne viser nysgerrighed overfor forskellige kunstarter/-frembringelser At eleverne viser forståelse for kunstens samfundsmæssige betydning At eleverne udviser evne til at være i dialog med forskellige værker At eleverne viser forståelse for kropssprogets muligheder og begrænsninger. At eleverne viser reflektionsevne overfor fortolkningskompleksiteten.

3. semester KROP 2 Side 13 af 15 Emne: Den kontrollerede og konstruerede krop (stort set som idéboks i Uddannelse 8, 2004, s60 ) Sag: Hvorfor har forskellige ungdomsgenerationer forskellige kropsidealer? Hvilke kropsidealer er styrende i jeres generation? Hvem eller hvad har bestemt netop jeres kropsidealer? Vurdér betydningen af disse kropsidealer for netop jeres generation. Fag: Biologi*, idræt, psykologi, samfundsfag, dansk, sprogfag Faglige mål: At eleverne bringes til at forstå de enkelte fags kernefaglighed (deres styrker og begrænsninger). At eleverne bringes til at forstå værdien af det tværfaglige samarbejde. At eleverne bliver i stand til at indkredse den litteratur, der tværfagligt inden for tidsrammerne bedst kan belyse emnet. At eleverne ved hjælp af de deltagende fags metoder og kernefaglighed kan give en analyse af og et bud på sagens spørgsmål. Arbejdsformer: Klasseundervisning Gruppearbejde Projektarbejde Litteratursøgning Interviewundersøgelse (ud af huset) Fremlæggelse

Side 14 af 15 Kompetencer: At eleverne viser, at de har erhvervet sig kendskab til det formelle sprog i flere fag og fakulteter. At eleverne viser, at de kan udarbejde en problemformulering, hvis besvarelse inddrager de tre fakulteter. At eleverne viser, at de kan bruge forskellige produktformer. At eleverne viser, at de kan sammensætte en undersøgelse. At eleverne viser, at de kan analysere deres materiale i forhold til emnets spørgsmål. 4. semester KROP 3 Emne: enten A. eller B. A. Krop og sygdom (f.eks. HIV, kræft eller en aktuel sygdom som fugleinfluenza). B. Jordens og livets opståen. Fag: Biologi*, Kemi, Geografi, Fysik, Samfundsfag

5. Semester Side 15 af 15 KOMMUNIKATION 3 Emne: Kommunikationsteknologi Sag: Hvad er teknologien bag moderne kommunikation? Hvordan virker en telefon/pc er/trådløst netværk/redspots? Hvilke fremtidsmuligheder og begrænsninger er der i teknologien? Fag: Samfundsfag*, Matematik, Fysik, Faglige mål: At eleverne får indsigt i forskellige talsystemer. At eleverne får indblik i computersproget, det binære talsystem. At eleverne får repræsenteret hele tal og flydende tal i computeren. At eleverne får forståelse for www som et komplekst netværk hvor brugerne kan mødes i en simuleret verden i utallige understrukturer og udveksle viden, varer og visuelle verdener. At eleverne bliver i stand til at problematisere denne kommunikationsform. Arbejdsformer: Klasseundervisning Individuelt Pc-arbejde Laboratorieøvelser Kompetencer: At eleverne viser forståelse for/anvendelse/analyse af forskellige talsystemer. At eleverne viser, at de kan anvende baggrundsviden i forbindelse med forskellige pc-programmer. At eleverne viser, at de kan reflektere over og vurdere den www-bårne kommunikation kritisk.