Del 1. Vi har igennem hele bloggen skrevet i et enkelt og forståeligt sprog, da det er vigtigt, at vores målgruppe ikke bliver begrænset. *Udover i vores reform-tale, da det er politisk og derfor formelt. Eksempelvis: Fra matematik delen: Dette bruges til hvis man forkorter til 2 decimaler. Man kan også se det som ca., da du ikke giver det helt præcise svar, men et tilstrækkeligt svar. Da det ikke giver mening, at hvis du får penge tilbage, og der så eksempelvis at der så er 20 decimaler bagved, eller at noget er i cm og der så er 10 decimaler bagved Vi går også op i, at vi så vidt muligt bruger hverdagsrelaterede henvisninger, når det passer ind i konteksten, fordi det giver en bedre forståelse hos den enkelte. Det sprog vi har brugt, passer også til emne, som vi skal arbejde med. F.eks. er vores tale formel, da vi skal virke troværdige, da vi er politikker Fra engelskdelen: This is the part where you will read about the Enigma machine. The machine was used in World War II. To get a better knowledge about the machine and coding, we saw the film The Imitation Game Shortly told the film is about how they in England tried to decode the German messages and broke the enigma code. Vi har eksempelvis i matematik ikke gjort vores beskrivelser for langtrukkent, da det meget hurtigt bliver uoverskueligt i naturvidenskabelige fag, når der står for meget tekst. Eksempel på tilstrækkelig beskrivelse: Fra matematikdelen: Data vi kan afkode ud fra teksten: b = 23000 kr. a = 45 kr. pr. stol x-aksen går til 700 Ud fra disse, kan vi danne vores ligning. f x =45x+23000 For at definere det som en funktion, så skal vi blot sætte kolon foran lighedstegnet, som sådan:
f(x):= 45x+ 23000 Som vist i eksemplet, er vores svar ikke forkortet, men derimod nok til at give indtryk af, hvad det er vi vil mht. opgaven, og på den måde tilstrækkeligt. Vi har bevidst brugt en bestemt teksttype (Times New Roman), da denne teksttype gør det nemmere at læse længere tekster og generelt bare ser mere overskueligt ud, fordi teksttypen ikke er tæt og småt. Eksempel på teksttype: Eksempel fra vores dansk-tale hvor vi har brugt Times New Roman: Vi må genoverveje fremtiden for vores kære børn. Burde vores unger blive holdt væk fra viden? Børn bliver klogere og klogere, og bør derfor ikke blive bremset i deres udvikling. Vi har i alle vores indledninger prøvet at gøre dem hverdagssproglige, så det ikke er overvældende at læse. På denne måde opnår vi et bånd til vores læsere, så det ikke virker som om, at de læser på et fagligt tungt sprog. Eksempel på mindre formelt sprog fra matematik indledningen: I denne opgave vil vi bevise hvordan vi bruger afkodning i matematik. Når man er i gang med matematikopgaver, så opdager man hurtigt, at der en masse symboler og tegn, som kan være forvirrende. Vi har f.eks. i vores blog opbygget etos ved at skrive hvem vi er, hvilken skole vi går på og hvorfor vi har lavet vores blog. Eksempel fra om os delen fra vores blog: Hej. Vi er tre piger på henholdsvis 16 og 17 år. Vi går i 1.y på HTX, Aabenraa, som er bioscience-klassen. Vi har fået til opgave at danne et projekt om afkodning, som vi skulle præsentere igennem en blog og oplæg. Vi vil derfor præsentere afkodning igennem vores blog-oplæg, hvor hvert oplæg koncentrerer sig om afkodning i fag, som indgår i projektet, som er: matematik, kommunikation og IT, engelsk og dansk. Under hvert blog-oplæg vil der præsenteres hvordan man bruger afkodning i det bestemte fag. Vi håber at i finder det spændende!
Vi har eksempelvis i vores tale fremhævet, hvad vi egentlig vil med talen, hvad der er vigtigt. Det er vigtigt, at man ikke taler for meget udenom, da læsere kan føle, at de læser noget for ingen nytte så. Eksempel på tydelig fremhævelse af det vigtige: Dette er taget fra vores reform-tale: Vi kommer fra Authentica, og vi mener at det på tide at tænke på vores børn! Her fremhæver vi tydeligt hvad der er det vigtige. Nemlig, at vi tænker på børnene. 7. For at opnå sproglig kvalitet, så har vi for det første ALTID rettet ord med rød streg under. Vi har også læst teksterne højt, så vi kan høre fejlene, som vi ikke ser. For at sikre os, at vi efter alle disse dobbelttjek stadig ikke har fejl, så har vi også læst teksterne igennem alle tre. Del 2 Vi har brugt flere forskellige måder til at søge efter informationer på. Vi har brugt ekspertmetoden, da vi spurgte vores lærer og til at benytte os af det materiale, som de har givet os - Både i- og uden for projektoplægget. I engelsk benyttede vi os af ekspertmetoden, da vi brugte filmen The Imitation Game, som vi har fået henvist af vores lærer til at se og bruge. I matematik har vi også benyttet os af ekspertmetoden, da vi har udnyttet vores notater fra tidligere timer effektivt. Grunden til at vi kan bruge dette som en ekspertmetode skyldes, at notaterne er taget fra informationer givet af en lærer, som tæller som vores ekspertkilder. I dansk har vi benyttet os af kilder, som er blevet udleveret af en ekspertkilde i vores projektoplæg. Vi har derudover også brugt den usystematiske metode, men da vi brugte denne metode, var det meget vigtigt for os at være kildekritiske. Den usystematisk er især brugt i engelsk til at finde information om Enigma maskinen, da vi ikke var sikre på hvor og hvordan vi skulle finde informationerne, så ud fra det har vi brugt informationer, som vi kunne matche med andre kilder. Den usystematiske metode har vi brugt i dansk til at finde kravene, for hvad man skal kunne som barn, til når man begynder i skole. I matematikken er den også brugt til at finde informationer omkring de græske symboler. Denne metode svarer til, at du benytter dig af Google og søger på hele internettet.
Der er også brugt en struktureret søgning, da vi i matematik er gået ind under bestemte matematiksider, som vi har haft kendskab til tidligere og benyttet os af. Dette gør det struktureret, da vi søger direkte på den enkelte hjemmeside og ikke på hele internettet. Da vi har brugt en del kilder er det vigtigt for os, at vi kan sortere de ikke troværdige kilder fra og benytte os af de troværdige. Det er vigtigt, at man finder en kilde, hvor afsenderen er troværdig. En ekspertkilde er det man bruger under ekspert metoden, dette er en meget pålidelig kilde. Grunden til at ekspertkilder er troværdige er netop, at informationerne kommer fra en, som er ekspert på området. En person som har styr på, hvad der snakker om. Det er vigtigt i den usystematisk metode at man forholder sig kritisk. Sider som Wikipedia er ikke særligt troværdige, i forhold til kilder der er blevet brugt i undervisning før. I engelsk har vi brugt en kilde fra BBC; http://www.bbc.co.uk/historie/tonics/enigma. Dette virker som en troværdig kilde, da BBC svarer til DR herhjemme i Danmark. Dette er en kilde, som står for nydehederne, radioen og meget mere i Danmark. I den strukturerede metode bør du stadigvæk være kritisk overfor det du læser, da det er mennesker der skriver informationer, og mennesker laver fejl, men du behøver ikke være på vagt på samme måde, som med den usystematiske metode. Et eksempel på hvor vi har kildehenvisninger, er i matematikopgave A, hvor der skulle skrives teori og under hvert afsnit står der et link, som omhandler hvor vi har fundet vores informationer fra. Se figur 1. Figur 1: her ses det at kilden tilhørende overskriften står med mindre skrift nederst.
Det er vigtigt at vi henviser til kilder, både for hvis der er skrevet noget forkert, og så man kan se hvor det kommer fra. Det er også helt naturligt etisk-korrekt at give kredit til personerne, som har fundet informationerne eller arbejdet på det og derefter delt det med alle til fri brug(oftest). Her er en tidsplan, som viser vores tidsfordeling gennem hele projektugen: