Manden ved siden af maven

Manden ved siden af maven Førstegangs fædres oplevelse af deltagelse i graviditeten Eksamensprojekt i jordemoderkundskab Bachelorprojekt 14. modul, F2010 Jordemoderuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol 29. maj 2013 af: Anne Brunsgaard Line Lumholtz Brams Signe Steckhahn Vejleder: Helle Johnsen Totale antal anslag inkl. mellemrum: 104.684 Kilde: denbedstestart.dk " Dette projekteksemplar er ikke rettet eller kommenteret af Jordemoderuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol."

I henhold til Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser nr.1016 af 24/08/2010 bekræfter undertegnede med min underskrift, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp, jf. 19, stk. 6. ----------------------------------------------------------------- Anne Brunsgaard ---------------------------------------------------------------- Line Lumholtz Brams -------------------------------------------------------------- Signe Steckhahn 2

Resume Ud fra et humanvidenskabeligt perspektiv undersøges hvorledes kommende førstegangs fædre oplever deltagelse i graviditeten, og hvordan jordemødre kan fremme denne deltagelse. Dette undersøges gennem semistrukturerede interviews. Interviewene analyseres ved hjælp af qualitative content analysis. Elementer af analysens fund diskuteres med anden empiri. Ud fra dette konkluderes at fædres oplevelser af deltagelse er meget forskellige, og kan foregå gennem mange aktiviteter. Jordemoderen kan fremme deltagelse ved at være bekendt med sammenhængen mellem fædres deltagelse og sundhed. Hun kan informere fædrene om jordemoderens funktion, fremhæve betydningen af fædrenes individuelle opfattelse af deltagelse og inkludere mandens ønsker og behov under graviditeten. 3

Indholdsfortegnelse 1.0 Problemstilling....s.6-9 2.0 Problemformulering.s.9 3.0 Begrebsafklaring.....s.10 4.0 Metode.....s.10-11 4.1 Videnskabsteoretisk perspektiv......s.11-12 4.2 Teori Det kvalitative interview...s.12 4.3 Teori Den kvalitative metode...s.12-13 4.4 Empiri......s.13 4.4.1 Rekruttering af interviewpersoner..s.13-14 4.4.2 Internationale studier og anden empiri...s.14-15 5.0 Analyse..s.15 5.1 Det kvalitatve interview skrevet af Signe Steckhahn s.15-16 5.1.1 Forberedelse skrevet af Signe Steckhahn s.16-17 5.1.2 Interviewguide skrevet af Anne Brunsgaard...s.17-18 5.1.3 Tematik og dynamik skrevet af Anne Brunsgaard..s.18-19 5.1.4 Interviewerens rolle skrevet af Line Brams.s.19-20 5.1.5 Transskription skrevet af Line Brams.s.20-22 5.2 Den induktive analyse skrevet af Line Brams s.22 5.2.1 Forberedelse skrevet af Signe Steckhahn s.22-23 5.2.2 Organisering skrevet af Anne Brunsgaard...s.23-26 5.3 Rapportering de fem hovedkategorier s.26 5.3.1 Graviditetstilbud skrevet af Signe Steckhahn..s.26-28 5.3.2 Fædrenes deltagelse skrevet af Signe Steckhahn..s.28 5.3.3 Støtte fra sidelinjen skrevet af Anne Brunsgaard s.29-30 5.3.4 En far bliver til skrevet af Line Brams s.30-31 5.3.5 Den moderne far skrevet af Line Brams..s.31-32 6.0 Diskussion.s.33 6.1 De kommende fædres deltagelse i graviditetstilbud skrevet af Line Brams.s.33-35 6.2 Den udfordrende deltagelse skrevet af Anne Brunsgaard.s.35-37 6.3 Inklusion af den praktiske mand skrevet af Signe Steckhahn...s.37-38 4

6.4 Hvornår bliver man far? skrevet af Signe Steckhahn s.38-39 6.5 Graviditeten som et fælles projekt...s.39-41 6.6 Metodekritik.s.41-44 7.0 Konklusion..s.44-45 Litteraturliste s.46-48 Bilag 1 Den danske version af interviewguiden...s.49 Bilag 2 Samtykkeerklæring..s.50 Bilag 3 Søgestrategi..s.51 Bilag 4 Informationsbrev til mulige informanter..s.52 Bilag 5 Eksempel på transskription..s.53 Bilag 6 Eksempel på kodninger fra interview nummer 1.s.54 Bilag 7 Eksempel på kodningsark fra interview nummer 1.s.55 Bilag 8 Eksempel på gruppering af kodninger.s.56 Bilag 9 Oversigt over kategorierne...s.57 5

1.0 Problemstilling I midten af 1970 erne fødte danske kvinder primært på hospitalerne i forhold til tidligere, hvor fødselshjælpen hovedsageligt blev udført i hjemmet. Med dette skift fra hjem til hospital, så man ligeledes en ændring i fædrenes deltagelse. I begyndelsen, da fødslerne rykkede ind på hospitalet, havde fædrene ingen funktion og blev overflødiggjort på grund af opfattelsen af, at kvinden skulle have ro og være i fred. I takt med institutionaliseringen af graviditet og fødsel ændredes fædrenes rolle fra at være overflødig, til at være en støtte for den fødende (Madsen et al., 1999). Det tyder på, at fædrene nu var med for kvindens skyld, men de havde stadig ikke selv en specifik eller vigtig rolle i løbet af graviditeten og fødslen som kommende fædre. Der er i dag øget opmærksomhed på vigtigheden i inddragelsen af fædrene, da dette ikke alene støtter moderen og barnets sundhed, men også fædrenes egen sundhed og personlige udvikling som forældre (WHO, 2007). Det synes, at der frem til i dag er sket en yderligere udvikling i fædrenes deltagelse i graviditet og fødsel. En udvikling fra at fædre ikke deltog i denne livsproces, til at der i dag ses en øget tendens til at deltage. På trods af den øgede opmærksom påpeger WHO s forskningsprojekt Fatherhood and health outcomes in Europe, at fædrene stadig kan føle sig marginaliserede og ekskluderede i kontakten med sundhedsvæsenet. Mændene føler ikke at sundhedspersonalet inddrager dem som kommende fædre, men blot, at deres vigtigste funktion er at være den bedst mulige støtte for kvinden. Ydermere beskriver WHO, at de kommende førstegangs fædre igennem graviditeten føler sig usikre, utilstrækkelige og nervøse (WHO, 2007). Det kunne tyde på, at fædrene gennem graviditeten kan blive konfronteret med nogle emotionelle problematikker omkring deres nye rolle og at de, udover faktuel information omkring graviditet og fødsel, kan have behov for rådgivning i, og støtte omkring den psykologiske udvikling de gennemlever, fra mand til far. Ifølge Brodén forbereder de kommende fædre sig i lige så høj grad som de gravide. De har blandt andet forestillinger om barnet, forældreskabet og deres rolle under fødslen. Den fysiske udvikling som kvinden gennemgår, adskiller parret i deres oplevelse af graviditeten. Hvor kvinden mærker graviditeten på egen krop, mærker manden kun denne igennem kvindens fysiske forandringer og flere mænd udtrykker et tomrum, når de forbereder sig på at blive fædre. De føler sig usikre og rådvilde over for kvindens biologiske udviklingsproces og mangler en indlysende rolle (Brodén, 2007). Jordemoderen er, igennem graviditet og fødsel, den primære sundhedsperson for både den gravide og hendes partner. Dermed er jordemoderen ansvarlig for, at understøtte 6

familiedannelsesprocessen. I forbindelse med graviditet, fødsel og barsel anbefaler den danske Sundhedsstyrelse (herefter SST) at: Indsatsen skal være sundhedsfremmende, forbyggende og behandlende, og den skal styrke og bistå kvinden og hendes partner/familien under hele forløbet. Målet er, at denne periode gennemleves som en sammenhængende, naturlig livsproces med mulighed for personlig udvikling og tryghed (SST, 2009, s.17). I graviditeten har jordemoderen mulighed for at møde kvinden og hendes partner i jordemoderkonsultationen, ved ultralydsundersøgelser og ved fødselsforberedelse. Ifølge Sundhedsstyrelsens anbefalinger bør jordemoderen, igennem graviditeten, spørge til parrets trivsel og forberede dem på forældreskabet (SST, 2009). Ligeledes bør hun støtte parret i familiedannelsen, og kan derigennem skabe mulighed for, at partneren deltager. Juridisk set er jordemoderen ikke forpligtet til, at tage ansvar for partnerens deltagelse og dermed dennes trivsel og sundhed, da partneren ikke er nævnt i Cirkulæret om Jordemodervirksomhed (SST, 2001). Endvidere beskrives i barselsloven at kvinden har ret til fravær fra arbejdet i forbindelse med forebyggende graviditetsundersøgelser, når disse skal finde sted i arbejdstiden (Beskæftigelsesministeriet, 2012). Loven giver altså kvinden ret til fravær under graviditeten. Der findes ingen lignende lov for kommende fædre, hvori de gives ret til fravær i forbindelse med graviditetsundersøgelser. Dette kan betyde, at tid til at deltage i jordemoderkonsultation eller til scanninger for nogle mænd ikke synes mulig. Det kan muligvis have betydning for deres oplevelse af graviditeten, hvis de ikke kan deltage på lige vilkår som deres gravide partner. Det lader således til, at der kan opstå divergens imellem Sundhedsstyrelsens anbefalinger til jordemødrene om at skabe mulighed for personlig udvikling og tryghed, og så fædrenes manglende ret til at deltage. Beskæftigelsesministeriet og eksempelvis fagforeningen Djøf s overenskomst, beskrive heller ingen rettigheder for fædrene i forbindelse med graviditeten. Først når barnet er født, nævnes retten til fædreorlov (Beskæftigelsesministeriet; Djøf, 2013) Ligeledes omtaler familiestyrelsen og statsforvaltningen kun fædres rettigheder i forbindelse med ret til faderskab og faderskabstest (Familiestyrelsen, 2013; Statsforvaltningen, 2011). Det synes således ikke muligt at finde juridiske rettigheder for fædre i forbindelse med graviditeten. Dermed kan det synes svært for 7

fædrene at følge med i udviklingen af deres ufødte barn og i kontakten med det sundhedsfaglige personale. Det fremgår i en undersøgelse fra Skejby, hvor dele af jordemoderens praksis forsøges digitaliseret, at kommende fædre er nysgerrige og interesserede i graviditeten og at 60 % deltager i mindst én jordemoderkonsultation (Århus Universitetshospital, Skejby, 2010). Beslutter fædrene sig for at deltage i jordemoderkonsultationerne, er jordemoderen som tidligere nævnt ikke forpligtet til at henvende sig til dem. Fokus ligger på kvinden, hvilket også fremgår af de Etiske retningslinjer for jordemødre. Her indgår ord som fædre og omsorg og vejledning af fædre ikke direkte. Fædrene indgår tilsyneladende implicit i retningslinjerne (Jordemoderforeningen, 2010). De etiske retningslinjer har til formål løbende at belyse og vurdere kerneværdierne i jordemoderfaget, men på trods af det, igennem tiden, øgede fokus på vigtigheden af kommende fædres sundhed og udvikling under graviditeten, er der fortsat ingen fastlagte rammer for, hvordan jordemoderen kan fremme fædrenes deltagelse. At jordemoderen ikke har et direkte fokus på de kommende fædre, kan muligvis have konsekvenser for deres sundhed og trivsel i familiedannelsen. Der er øget opmærksomhed på, at nybagte fædre, såvel som mødre, kan blive ramt af en fødselsdepression. I et indlæg, Vær obs på fædrenes sindstilstand fra Jordemoderforeningens medlemsblad, sættes fokus på netop dette emne. Indlægget er udført på baggrund af en anonym spørgeskemaundersøgelse fra Rigshospitalet med inddragelse af 600 mænd. Mændene der blev adspurgt om deres oplevelser i forbindelse med graviditeten fortalte, at de ikke følte sig inddraget. Jordemoderen henvendte sig ikke til dem og de følte ikke, at de fik tid til at tale (Nielsen, 2006). Dette til trods for, at SST anbefaler, at der ved kontrolbesøgene hos jordemoderen afsættes tid, til at tale med parret om følelser og forestillinger om det kommende forældreskab (SST, 2009). At de kommende fædre kan føle sig overset og glemt i graviditeten, underbygger relevansen af, at belyse den jordemoderfaglige opmærksomhed på fædrenes deltagelse i graviditeten. Det fremgår af den engelske artikel Men s place within antenatal care, at mænd har behov for store mængder information i graviditeten, for at føle sig velforberedt til fødslen. Fundene i den engelske artikel er overførbare til danske forhold, da England er sammenlignelig med Danmark (Ministeriet for sundhed og forebyggelse, 2010). Derved synes de engelske mænds behov, at kunne sidestilles med de danske mænds. Det er nyttigt for dem, at føle sig så forberedt som muligt på dét, de som udgangspunkt ikke kender forløbet af. Men problemer opstår for mændene, når de deltager i fødselsforberedelsen, hvor fokus primært er på den gravide og det ufødte barn. Her 8

kan fædrene opleve, at de har en masse bekymringer og tanker, som de ikke føler at jordemoderen giver plads til i deres undervisningsprogram (Andrews, 2012). SST anbefaler, at der i forældre- og fødselsforberedelsen gennemgås temaer som familiedannelse, forældreroller, moder- og faderfølelser, men det påpeges samtidig, at der ingen dokumentation findes for, hvorledes forældrenes psykologiske forandringer bedst understøttes af jordemoderen (SST, 2009). Således kan der øjensynligt forekomme uoverensstemmelser mellem hensigt og udførelse i praksis. Ydermere er der på samfundsplan sket en udvikling i fædrenes ønske om at blive en større del af graviditet, fødsel og barsel. Det at blive far har fået en større plads i mændenes identitet (Munk- Petersen et al., 2003). Der findes utallige selvhjælpsbøger, hjemmesider, fora og tv-programmer som DR2 s Sådan er fædre (Gjerding, 2010), hvorigennem kommende fædre bliver præsenteret for holdninger til og forventninger om, hvordan de kan, eller burde være. Der skabes således via digitale medier mulighed for, at fædre kan kommunikere med andre fædre om deres oplevelser og erfaringer. Det kunne tyde på, at fædrene i høj grad søger information via diverse medier frem for, at anskue jordemoderen som primær kilde til information. Set i lyset af, at fædres deltagelse, ifølge WHO, har en sundhedsfremmende effekt på såvel mor, barn og fædrene selv, kan det virke påfaldende, at fædrene stadig kan føle sig glemt i graviditeten. På trods af den viden der findes på området og de ændringer der har fundet sted i praksis siden 1970-erne, samt det ønske fædrene har om at deltage, sidder fædrene tilsyneladende stadige tilbage med en følelse af usikkerhed. Ligeledes er det interessant, at SST beskriver, hvorledes graviditeten er en periode hvorigennem begge parter gennemgår sammenlignelige psykologiske processer og forandringer (SST, 2009). Men i forlængelse heraf fremgår det ikke, hvorledes jordemoderen kan støtte fædrene igennem disse forandringer. Denne problematik, omkring fædrenes deltagelse i graviditeten, synes derved jordemoderrelevant, da flere kommende fædre angiveligt føler sig overset i graviditeten og jordemoderen antageligvis ikke formår at imødekomme fædrene og deres ønsker om deltagelse. Dette leder os frem til følgende problemformulering. 2.0 Problemformulering Hvorledes oplever kommende førstegangs fædre deltagelsen i graviditeten, og hvordan kan jordemoderen fremme denne deltagelse? 9

3.0 Begrebsafklaring I bachelorprojektet fokuseres på, hvorledes kommende førstegangs fædre deltager i graviditeten. Som begrebsafklaringen af ordet deltagelse anvendes WHO s definition af social participation. Denne definition har baggrund i samfundsmæssig sundhedsfremme, og hvorledes det gennem landes sundhedsministerier er muligt at inddrage folk, så de selv tager ansvar for ændringer der kan forbedre deres livskvalitet. På den måde sikrer man sig at tiltagene opretholdes bedst muligt. WHO pointerer, at sundhedsministerier ikke kan skabe deltagelse, men derimod skabe rammer der muliggør og tilskynder deltagelse. Ifølge WHO kan social participation forstås ud fra følgende fem perspektiver: - at informere folk med afbalanceret og objektiv information - at konsultere hvorved det pågældende samfund/gruppe kan give feedback - at involvere og arbejde direkte med det pågældende samfund/gruppe - at samarbejde ved at danne et partnerskab med det pågældende samfund/gruppe, og derved finde frem til en beslutning sammen inklusiv alternative løsninger til et problemfelt - at styrke det pågældende samfund/gruppe ved at forsikre dem om, at de bibeholder den ultimative kontrol over den beslutning man i fællesskab er kommet frem til, og som har en betydning for deres velbefindende. (WHO, 2008) (egen oversættelse fra engelsk) 4.0 Metode I det følgende gives en beskrivelse af bachelorprojektets udformning. Der gives en introduktion til Nordplusprojektet og til samarbejdet mellem bachelor- og Nordplusprojekt. Dernæst redegøres for den videnskabsteoretiske tilgang. Herefter følger en beskrivelse af, og begrundelse for, valg af teori og empiri som anvendes i analysen. Bachelorprojektet indgår som en del af en interviewundersøgelse som jordemoderuddannelsen i København deltager i sammen med andre jordemoderuddannelser i Sverige, Finland og Litauen. Disse lande samarbejder gennem det faglige netværk Nordplus, som er et samvirke mellem disse uddannelsesinstitutioner i de nordiske og baltiske lande. De fire lande udarbejder hver sit projekt omhandlende kommende førstegangs fædres deltagelse i graviditeten. Landenes undersøgelser skal 10

senere samles i projektet med titlen Fathers participation in Pregnancy Baltic and Nordic Experiences. Problemformulering i dette bachelorprojekt består af to dele. Af første del ønskes en beskrivelse af de kommende førstegangs fædres oplevelser af deltagelse i graviditeten. Det ønskes undersøgt, hvorledes fædrene deltager i jordemoderkonsultationerne, ved scanning, til fødselsforberedelse og eventuelt andre aktiviteter i forbindelse med graviditeten, samt hvordan de oplever deres deltagelse. For at kunne besvare problemformuleringens første del er der, af forfatterne bag dette bachelorprojekt, foretaget interviews af kommende førstegangs fædre. Projektgruppen bag Nordplus har på forhånd udarbejdet en interviewguide indeholdende de spørgsmål, som fædrene stilles (Bilag 1). Interviewguiden er ens for alle deltagende lande, således at fædrene fik stillet spørgsmål ud fra det samme forskningsemne. I analysens teoriafsnit, omhandlende det kvalitative interview, beskrives den teoretiske baggrund for udformning af en interviewguide. Nordplusprojektet har opstillet nogle inklusionskriterier for fædrene. Fædre som inkluderes i projektet er kommende førstegangs fædre, samlevende med deres gravide partner og de taler det pågældende lands sprog flydende. Endvidere er fædrene rekrutterede i eller efter partnerens 30. graviditetsuge, for herved at have haft mulighed for at deltage i diverse graviditetsundersøgelser og tilbud. Fædrene har underskrevet en samtykkeerklæring (Bilag 2) om, at de har forstået informationen omkring projektets formål og at interviewene behandles efter etiske overvejelser. Det vil senere i dette metodeafsnit fremgå, hvorledes anden del af problemformuleringen vil blive besvaret, omhandlende jordemoderen og hvordan hun kan fremme de kommende fædres deltagelse. 4.1 Videnskabsteoretisk perspektiv Målet med bachelorprojektet er, at få et indblik i kommende førstegangs fædres oplevelse af deltagelse i graviditeten. Dermed er den videnskabsteoretiske tilgang humanvidenskabelig. Genstand for den humanvidenskabelige tilgang er mennesket, som bevidst individ med tanker og følelser relateret til dét liv, det lever (Birkler, 2005). I bachelorprojektet ønskes netop at belyse fædrenes oplevelser af deltagelsen, hvorfor dette anses for værende en relevant tilgang. Metoden er fænomenologisk og hermeneutisk. Fænomenologien forsøger at skabe viden om menneskets bevidsthed og oplevelser, for dermed at kunne forstå personers livsverden. Ydermere anvendes fænomenologien til at forstå sociale fænomener ud fra aktørernes egne perspektiver (Birkler, 2005). For at opnå disse forståelser anvendes også hermeneutikken. Med hermeneutikken tilegnes viden om forståelse og hvordan den opnås. Ligeledes hvordan bevidsthed omkring, og evnen til at kunne 11

kontrollere, egne forforståelser er vigtig i forhold til at opnå forståelse af andre (Birkler, 2005). Forståelsen sker igennem udtryk af sprog og kommunikation. Der kan forekomme udfordringer ved, at alle udtrykker sig forskelligt og tillægger ord forskellig betydning. Jo mere kommunikation gennem sprog, desto bedre chance for opnåelse af forståelse (Birkler, 2005). I relation til bachelorprojektet kan denne metode være relevant, da kommunikation i form af interviews kan skabe klarhed over og forståelse for fædrenes oplevelser. Hermed øger denne videnskabsteoretiske tilgang projektets muligheder for, at indhente en forståelse for de kommende fædres tanker og handlinger. 4.2 Teori Det kvalitative interview En del af den anvendte empiri i projektet er interviews med kommende førstegangs fædre, som beretter om tanker relateret til deltagelsen i graviditeten. Disse interviews er blevet transskriberet og de fortolkes og analyseres senere i dette projekt. Ved at analysere på fund af interviewene muliggøres at skabe viden om de fænomener, som fædrene fortæller om. Der er derfor foretaget kvalitative semistrukturerede interviews med de kommende fædre. Som selvvalgt teori, til brug i analysen, anvendes uddrag af Interview Introduktion til et håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann (Kvale & Brinkmann, 2009). Steinar Kvale (f.1938-2008) var professor i pædagogisk psykologi ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet og leder af Center for Kvalitativ metodeudvikling. Svend Brinkmann er ph.d. og adjunkt ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Teorien beskriver den teoretiske og praktiske baggrund for udførelse af interviews. Den anvendes for at få indblik i en række relevante begreber. Der vil i analysedelen løbende blive redegjort for de anvendte teoribegreber. Dette skaber klarhed over, hvorledes interviewene er blevet udført. Valget af teorien er truffet på baggrund af, at den giver en grundig introduktion til den uerfarende interviewer. Ved fordybelse i teorien og teknikken bag udførelse af semistrukturerede kvalitative forskningsinterviews, forventes at opnå en beskrivelse af de kommende fædres oplevelse af deltagelse i graviditeten. 4.3 Teori - Den kvalitative metode Endvidere anvendes The qualitative content analysis process i analysedelen. Denne som pålagt teori fra Nordplus. Artiklens to forfattere, Satu Elo (PhD RN) og Helvi Kyngäs (PhD RN), er begge tilknyttet afdelingen for sygepleje og sundhed ved Oulu universitet i Finland og arbejder som 12

henholdsvis senior underviser og professor. Artiklen har dermed baggrund i undersøgelser omhandlende sygepleje og sundhed. Heri beskrives hvordan content analysis kan anvendes som metode i både kvantitative- og kvalitative analyser. I en kvalitativ undersøgelse analyseres et givet indhold af eksempelvis skrevet, verbal eller visuel kommunikation. Med denne analytiske tilgang af et indhold er det muligt, at danne en systematisk og objektiv beskrivelse af et fænomen gennem opdeling og kategorisering af data (Elo & Kyngäs, 2007). Metoden skal anskues som en måde, hvorpå der kan opnås dybere forståelse af et emne eller fænomen. Analyse kan udføres ud fra to metoder, beskrevet som induktion og deduktion. Ved induktion er målet at bevæge sig fra et specifikt til et generelt plan. Det modsatte er formålet ved deduktion. Fælles for begge metoder er, at analyseprocessen er opdelt i tre hovedpunkter; forberedelse, organisering og rapportering, hvor forberedelsen er ens for både induktion og deduktion (Elo & Kyngäs, 2007). Teorien anvendes og uddybes løbende i analysen. Den benyttes til behandling af interviewene, for derved at opnå forståelse for de kommende fædres oplevelse af deltagelse i graviditeten. 4.4 Empiri I bachelorprojektet anvendes transskriberede interviews foretaget med kommende førstegangs fædre. Det indsamlede interviewmateriale behandles med teorien content analysis i analysedelen, for derved at kunne besvare problemformuleringens første del, omhandlende kommende fædres oplevelse af deltagelse i graviditeten. Fund af interviewene vil endvidere blive bearbejdet i diskussionen. Til dette vil tre internationale studier, samt udtalelser af chefpsykolog Svend Aage Madsen blive anvendt, for herved at kunne besvare problemformuleringens anden del. Her ønskes at opnå viden omkring, hvordan jordemoderen kan fremme kommende fædres deltagelse i graviditeten. Søgestrategi fremgår af bilag 3 (Bilag 3). 4.4.1 Rekruttering af interviewpersoner Interviewpersonerne blev rekrutteret ved henholdsvis fødselsforberedelsen på Rigshospitalet, fødselsforberedelsen på privatklinikken Mindful Moving og ved fødselsforberedelsen på Professionshøjskolen Metropols Sundhedsklinik. Der blev givet både mundtlig og skriftlig information (Bilag 4) omkring formålet med bachelorprojektet og dermed interviewene. Fædrene blev dernæst kontaktet pr. mail angående be- eller afkræftelse af deltagelsen. Ni mænd ønskede at deltage. Efter udførelse af interviewene udgik interview nr. 6, da interviewpersonens partner havde født og derved ikke længere opfyldte inklusionskriterierne. Derved vil kun de resterende 8 13

interviews blive behandlet og omtalt i dette projekt. Blandt de deltagende mænd fremgik én kompliceret graviditet, mens de resterende 7 var ukomplicerede graviditetsforløb. Fædrene deltog anonymt og har alle underskrevet en samtykkeerklæring. Interviewene blev båndet og herefter transskriberet til videre analyse. Rekruttering, udførelse og transskribering af interviews blev udført i samarbejde med en anden bachelorgruppe, som ligeledes har udarbejdet et bachelorprojekt i samarbejde med Nordplus. Det indsamlede datamateriale er derved blevet anvendt af begge bachelorgrupper. Alder Beskæftigelse M1 43 år Softwaretester M2 20 år Studerende (Dyrlæge) M3 32 år Erhvervspilot M4 30 år Studerende (Folkeskolelære) M5 37 år Skoleleder M7 28 år Studerende (Politibetjent) M8 25 år Bygningsmaler M9 37 år Grafisk designer Figur 1. 4.4.2 Internationale studier og anden empiri Til besvarelse af problemformuleringens anden del anvendes følgende studier. Fathers sense of security during the first postnatal week a qualitative interview study in Sweden. Studiet er foretaget af senior lektor og Ph.d. Eva K. Persson et al., fra Lund Universitet, Sverige og er udgivet i 2011. Dette er relevant at anvende, da der i studiet blandt andet er fokus på jordemoderens rolle i forhold til at understøtte fædrenes behov under graviditet, fødsel og barsel. Formålet med undersøgelsen er at undersøge og beskrive faktorer, som har betydning for fædres tryghedsfølelse gennem den første uge efter fødslen. I undersøgelsen indgik 13 fædre fra Sydsverige. De deltog i enten fokusgruppediskussioner eller blev interviewet individuelt. Resultaterne blev analyseret ved hjælp af analysemetoden Qualitative content analysis. Preparing fathers for the transition to parenthood: Recommendations for the content of antenatal education af Ph.d. Chris May et. al. fra University of Newcastle, Australien, udgivet i 2012. Artiklen præsenterer en række anbefalinger på baggrund af andre studier. Anbefalingerne omhandler emner, der anses for relevante, når kommende fædre skal forberedes på de udfordringer, 14

der møder dem i forbindelse med det nye forældreskab. Det er formålet med anbefalingerne, at sundhedsfaglige kan anvende disse, til udvikling af programmer der kan forberede fædrene. Endvidere anvendes The transition to parenthood: what does it mean for fathers? af Toity Deave og Debbie Johnson. Henholdsvis forskningsstipendiat, Ph.d. og forsknings jordemoder ved Centre for Child & Adolescent Health, University of the West of England, Bristol. Artiklen er udgivet i 2008. Målet med studiet er, at undersøge hvilke behov førstegangs fædre har for omsorg og information, leveret af sundhedspersonale i løbet af graviditeten. Dette i forbindelse med at forberede fædrene på forældreskabet. Der er foretaget semistrukturerede interviews med 20 engelske mænd, én gang i sidste trimester og én gang 3-4 måneder efter fødslen. Her er content analysis ligeledes anvendt som metode til bearbejdelsen af interviewdata. Svend Aage Madsen er chefpsykolog ved Rigshospitalets Juliane Marie Center. Enkelte af Svend Aage Madsens udsagn fra SST s Den bedste start anvendes. Ligeledes anvendes udtalelser fra Rigshospitalets Tryg med barn. 5.0 Analyse Analysen består af to hovedafsnit. Det første indeholder en bearbejdelse af dele af Kvale og Brinkmanns teori om udførelse af interviews. I det andet redegøres for hvorledes content analysis, beskrevet af Elo og Kyngäs, anvendes. Afslutningsvis følger en rapportering af interviewenes fund. Sideløbende med redegørelsen for de teoretiske begreber vil den praktiske udarbejdelse af analyseprocessen blive præsenteret. Analyse del 1: Interviewprocessen fra samtale til skrift 5.1 Det kvalitative interview skrevet af Signe Steckhahn For at opnå viden omkring kommende førstegangs fædres oplevelse af deltagelse i graviditeten, er der til denne analyse, indsamlet empiri ved hjælp af kvalitative semistrukturerede interviews udført af bachelorgruppen. Ifølge Kvale og Brinkmann forsøger det kvalitative interview, gennem nuancerede beskrivelser, at forstå temaer fra interviewpersonens livsverden via dennes egne perspektiver. Dette for efterfølgende at kunne fortolke betydningen af det beskrevne fænomen. Livsverdenen er den verden interviewpersonen møder i dagliglivet. Det kvalitative interview er således beskrivelser af, og fortællinger om, interviewpersonens oplevelser i dennes daglige verden. I det kvalitative forskningsinterview arbejdes med sprog og viden. Ligeledes er produktet viden i 15

sproglig form (Kvale & Brinkmann, 2009). For at de interviewede førstegangsfædre kunne tale frit om deres oplevelser i forbindelse med graviditeten, er interviewene semistrukturerede. Et kvalitativt semistruktureret forskningsinterview er hverken en åben hverdagssamtale eller et lukket spørgeskema, men en samtale hvor i interviewerens spørgsmål sigter imod en afklaring af interviewpersonens oplevelser indenfor det pågældende emne (Kvale & Brinkmann, 2009). I dette bachelorprojekt fokuseres de spørgsmål der stilles, på en afdækning af de kommende fædres oplevelse af deltagelse i graviditeten. Fædrene opfordres til åbent at beskrive situationer relateret til deres deltagelse i graviditeten. Den semistrukturerede interviewform har filosofisk afsæt i fænomenologien som, i relation til kvalitativ forskning, netop har interesse i at forstå informanters egne opfattelser af, og perspektiver på den verden der omgiver dem (Kvale & Brinkmann, 2009). 5.1.1 Forberedelse skrevet af Signe Steckhahn Kvale og Brinkmann pointerer vigtigheden af, at deltagerne modtager information om forskningsprojektets formål, samt at der laves en skriftlig aftale mellem parterne, hvori det fremgår, hvorledes interviewet vil blive anvendt (Kvale & Brinkmann, 2009). De rekrutterede fik udleveret skriftlig information omkring formålet med bachelorprojektet og dettes relation til Nordplus. Endvidere fremgik det, at interviewene ville blive anonymiseret. De der valgte at deltage, blev informeret om, at aftalen ikke var bindende, men at det var muligt at afbryde samarbejdet. Mændene blev inden interviewets start igen informeret om interviewundersøgelsens overordnede formål. Der blev i henhold til etiske overvejelser, indhentet informeret samtykke fra de kommende fædre. Mændene blev informeret om, at interviewene ville blive transskriberet og anvendt i såvel bachelor- som Nordplus projektet. Tematisering og design er to punkter i Kvale og Brinkmanns De syv faser af en interviewundersøgelse. Med tematisering forstås, at man forud for interviewet har gjort sig klart, hvilket formål man har med undersøgelsen, samt hvordan man opfatter det tema eller emne der skal undersøges (Kvale & Brinkmann, 2009). Da dette bachelorprojekt kommer til at indgå som led i det større Nordplusprojekt, er temaet i projektet givet på forhånd. Det er endvidere klargjort ud fra bachelorprojektets problemformulering, hvilket specifikt område der ønskes undersøgt igennem interviewene. Under udarbejdelse af problemstillingen blev det, gennem de nationale og internationale anbefalinger og undersøgelser, synligt for bachelorgruppen, hvorfor det var interessant, at få indsigt i de kommende fædres oplevelse af deltagelse i graviditeten. 16

Målet med designet er, at man med det anvendte redskab kan fremskaffe den viden, man har sat sig for at opnå (Kvale & Brinkmann, 2009). Der er som redskab udarbejdet en interviewguide og opstillet rammer for, hvordan denne anvendes i interviewet. Nogle af spørgsmålene giver anledning til direkte svar. Dette er eksempelvis spørgsmål som alder, uddannelse og beskæftigelse. Der er ikke opstillet krav om rækkefølgen af de stillede spørgsmål. Inden interviewene blev foretaget, blev der i bachelorgruppen enighed om, at der ville være to interviewere til stede. Den ene som primær interviewer, den anden som lyttende og med en eventuel supplerende funktion under interviewet. Kvale og Brinkmann anser forskningsinterviews som værende et håndværk, der læres gennem træning og praktisering. Det kræver træning, at kunne udføre et kvalitativt interview af høj kvalitet (Kvale & Brinkmann, 2009). Der blev af bachelorgruppen ikke udført træningsinterviews inden interviewene af de kommende fædre. Dette havde været fordelagtigt, da forfatterne bag bachelorprojekt ikke havde rutine i at udføre interviews. De første to interviews blev derved ikke af den forventede længde og dybde. Det krævede to interviews, før bachelorgruppen fik træning i, at stille opfølgende spørgsmål. Efter de to første interviews blev det tydeligt, hvilken effekt smalltalk havde på interviewpersonerne. Det var tydeligt at mærke, at mændene skulle tales i gang for på den måde at føle sig trygge. Dette fik dem til at tale mere åbent og frit om deres oplevelser. De efterfølgende interviews blev herved mere indholdsrige og af længere varighed, hvilket gjorde dem mere brugbare til den senere anvendelse i analysen. 5.1.2 Interviewguide skrevet af Anne Brunsgaard Interviewformen udføres på baggrund af en interviewguide hvori der fokuseres på det emne der ønskes undersøgt. En interviewguiden skaber, ifølge Kvale og Brinkmann, en oversigt over de emner der forsøges afdækket og kan indeholde forslag til spørgsmål. Den kan også være en detaljeret og omhyggeligt udformet række af spørgsmål. Intervieweren tager stilling til hvorvidt spørgsmålene skal besvares i en bestemt rækkefølge og i hvor høj grad, interviewet kan bevæge sig i nye retninger (Kvale & Brinkmann, 2009). Interviewerne i bachelorprojektet besluttede hvilke udsagn, der krævede opfølgende spørgsmål og forsøgte at være opmærksom på eventuelle nye emner, for derved at kunne belyse og uddybe endnu ikke berørte elementer. Under udarbejdelsen af en interviewguide er det ifølge Kvale og Brinkmann vigtigt, at være opmærksom på projektets mål, således at spørgsmålenes svar belyser de forskningsemner, der ønskes undersøgt. En interviewguide kan indeholde indledende, direkte og indirekte spørgsmål. Herefter kan intervieweren stille opfølgende, sonderende og specificerende spørgsmål. Ydermere kan tavshed skabe refleksioner og 17

associationer hos den interviewede (Kvale & Brinkmann, 2009). For at bevare fokus på emnet under interviewet, blev de interviewede mænd bedt om at afklare forskellige aspekter af deres besvarelser. Det er ifølge Kvale og Brinkmann vigtigt, at være opmærksom på hvordan interviewproceduren kan afspejle besvarelserne. For at indhente spontane, levende og uventede svar bør interviewformen ligeledes være spontan. Dog lettes den senere begrebsmæssige bearbejdning af interviewet i analysen, hvis interviewsituationen struktureres (Kvale & Brinkmann, 2009). Da fædrene blev interviewet, blev der både spurgt spontant ind til nogle elementer, og samtidig var interviewet struktureret på en måde, så intervieweren var opmærksom på, at interviewpersonen blev holdt fast omkring forskningsemnet. Der var fra Nordplus side ingen specifikke krav til hvordan interviewene skulle foregå. Dog skulle fædrene opfordres til at uddybe deres svar ved, at intervieweren stillede opfølgende spørgsmål. Under interviewene var hensigten, at opnå en forståelse for, og indsigt i, interviewpersonens oplevelse af deltagelse i graviditeten. Intervieweren bør ifølge Kvale og Brinkmann, hvis der i analysen arbejdes med kodning af svar, løbende under interviewet afklare interviewpersonens svar, for senere i processen at kunne kategorisere elementer af svarene (Kvale & Brinkmann, 2009). Interviewerne var opmærksomme på, om interviewpersonen anvendte ord, som senere kunne indgå i kategorier når materialet skulle analyseres. Dette ved at stille opfølgende og afklarende spørgsmål. Grundet interviewernes manglende erfaring indenfor udførelse af forskningsinterviews, blev der dog ikke altid fulgt op på svar og ord, som kunne have været væsentlige at få uddybet. 5.1.3 Tematik og dynamik skrevet af Anne Brunsgaard Kvale og Brinkmann pointerer betydningen af de tematiske og dynamiske dimensioner i et interview. I et godt interviewspørgsmål bidrager tematikken til produktion af viden og dynamikken til at stimulere til en god relation mellem interviewer og interviewperson. Det kan være nyttigt at udarbejde to interviewguides. Én hvor de tematiske forskningsspørgsmål fremgår og én med de interviewspørgsmål der stilles, og som både tager hensyn til de tematiske og dynamiske dimensioner. Forskningsspørgsmål er ifølge Kvale og Brinkmann formuleret i et teoretisk sprog, hvorimod interviewspørgsmål nærmere udtrykkes i interviewpersonens dagligdagssprog (Kvale & Brinkmann, 2009). Under interviewene med de kommende fædre blev der kun spurgt ud fra den i forvejen udarbejdede interviewguide. De spørgsmål som fremgik af interviewguiden, var for interviewerne ganske let forståelige. Undervejs i interviewprocessen var interviewerne opmærksomme på, at stille 18

spørgsmålene i et forståeligt sprog. På trods af det, kunne der alligevel opstå tvivl hos enkelte af de kommende fædre, ved nogle af de stillede spørgsmål. Nogle havde svært ved at forstå spørgsmål som: Hvad har din rolle været under graviditeten? og Hvad betyder deltagelse for dig?. For intervieweren var ord som rolle og deltagelse umiddelbare og ikke svære at forstå, men det kan tænkes, at interviewerne tog for givet, at de kommende fædre ligeledes ville være bekendt med disse begreber. Kvale og Brinkmann pointerer, at uerfarne interviewere ofte er tilbøjelige til at stille for direkte begrebsmæssige spørgsmål, hvilket hér kan have været tilfældet. Den dynamiske dimension vedrører intervieweren og interviewpersonens samspil. De spørgsmål der stilles, skal fremme samtalen og motivere interviewpersonen til at tale åbent om dennes oplevelser. Måden der spørges på, skal være i et let forståeligt sprog og der bør ikke anvendes akademiske vendinger (Kvale & Brinkmann, 2009). Spørgsmålene i interviewguiden indeholdt ingen faglige termer, der kunne være vanskelige at forstå for de interviewede. Ordene deltagelse og rolle anses ikke for værende fagtermer, men det var tydeligt for interviewerne, at spørgsmål indeholdende ordene, alligevel skulle forklares. 5.1.4 Interviewerens rolle skrevet af Line Brams Som interviewer under et kvalitativt semistruktureret interview er det, ifølge Kvale og Brinkmann vigtigt, at være opmærksom på hvordan denne kan påvirke interviewet og interviewpersonen. Intervieweren bør være velinformeret omkring interviewemnet, således at intervieweren kan registrere og fortolke meningen i dét interviewpersonen fortæller. Dette ved blandt andet at være opmærksom på stemmeføring, ansigtsudtryk og kropssprog. Intervieweren bør være åben over for uventede fænomener, samt være nysgerrig og lydhør over for interviewpersonens beskrivelser, både for det sagte og usagte. For at opnå så forudsætningsløse beskrivelser fra interviewpersonen som mulig bør intervieweren fremstå naiv, være bevidst om egne forforståelser og kunne sætte disse i parentes (Kvale & Brinkmann, 2009). Under interviewene med de kommende fædre var målsætningen, at få lange og indholdsrige besvarelse på spørgsmålene. Disse blev stillet åbent, når spørgsmålet lagde op til dette. På trods af den manglende interviewmæssige erfaring, synes længde og indhold af besvarelserne overordnet set, at være tilfredsstillende. Interviewerne gjorde sig umage for, at skabe en god og behagelig stemning for mændene at være i, for på den måde at give dem lyst til at tale. Det kunne til tider mærkes, at interviewerne fremstod nervøse, hvilket muligvis kunne påvirke interviewpersonen. Fædrene blev forberedt på, at der blev stillet åbne spørgsmål og at der hertil ikke fandtes rigtige eller forkerte svar. De blev endvidere informeret om, at der kunne opstå 19

stille perioder, hvor ingen sagde noget, men at det var i orden og at det ikke var udtryk for, at de havde svaret forkert. Kvale og Brinkmann understreger, at starten af et interview er afgørende for, om interviewpersoner begynder at tale frit om deres oplevelser. Det er derfor vigtigt, at intervieweren forsøger at skabe en god kontakt til den interviewede, blandt andet ved at lytte opmærksomt og ved at vise interesse og forståelse over for den interviewede. Intervieweren bør være opmærksom på det samspil, der opstår mellem de to interagerende og om den interviewede føler sig veltilpas i dette. Føler interviewpersonen sig krænket eller provokeret kan dette udløse forsvarsmekanismer, som kan påvirke interviewpersonens beskrivelser, for eksempel ved at tale uden om emnet eller ved helt at undlade visse fortællinger (Kvale & Brinkmann, 2009). Interviewerne var opmærksomme på, at udvise åbenhed og anerkendelse overfor de interviewede, for på den måde at skabe det bedste grundlag for dem, til at udtrykke deres uforbeholdne tanker omkring emnet. De kommende fædre fremstod enkelte gange anspændte i begyndelsen af interviewet, hvilket kunne have en afsmittende effekt på intervieweren. I sådanne situationer var det fordelagtigt, at være to interviewere til stede. Selvom intervieweren er opmærksom på disse afgørende faktorer, mener Kvale og Brinkmann, at der i et kvalitativt forskningsinterview altid vil være et asymmetrisk magtforhold, da det foregår mellem forskeren og den interviewede. Envejsdialogen styres af intervieweren, som bestemmer hvilke spørgsmål der skal følges op på og hvornår interviewet slutter. Samtalen er et produkt af beskrivelser og fortællinger, som intervieweren kan anvende og fortolke i sit forskningsprojekt. Det pointeres, at intervieweren bør reflektere over hvorledes den magt, der ligger i interviewer rollen, påvirker den viden der produceres under interviewet. Det asymmetriske magtforhold kan have den effekt i interviewsituationen, at interviewpersonen udtrykker dét vedkommende tror intervieweren gerne vil høre (Kvale & Brinkmann, 2009). Det forholdt sig overordnet sådan, at de kommende fædre virkede trygge og afslappede under interviewene. De virkede ikke påvirket i negativ retning af det asymmetrisk magtfordeling i det iscenesatte interview. Deres besvarelser virkede som oftest troværdige i forhold til den påvirkning, der kunne have fundet sted. Dog kunne der forekomme besvarelser som virkede mindre troværdige, eksempelvis hvis interviewerne stillede for ledende spørgsmål. 5.1.5 Transskription skrevet af Line Brams Interviewene blev optaget på diktafon og/eller mobiltelefon. Transskription er ifølge Kvale og Brinkmann en forudsætning for at kunne tematisere og analysere interviewene nærmere. Dette er 20

den første del af den analytiske proces. Transskribering er ikke problemfrit, da sprogets regler er forskellige fra det talte sprog til de skrevne tekster. Det er en fortolkningsproces at gøre en dialog mellem to mennesker, der har siddet fysisk over for hinanden, til skriftligt empirisk data. Således transformeres interviewets form under transskriptionen. Transformeringen og abstraktionen sker første gang idet interviewet båndes, da kropssprog, kropsholdning og gestus går tabt. Under transskriptionen sker endnu en abstraktion, grundet tabet af stemmeleje, tonefald og åndedræt. Det kan være lærerigt for intervieweren at transskribere egne interviews, da intervieweren på den måde kan reflektere over egen interviewstil (Kvale & Brinkmann, 2009). Efter interviewene af mændene blev transskriberingsarbejdet fordelt således, at interviewerne transskriberede de interviews, de selv havde udført (Bilag 5). Det blev i disse transskriberings processer tydeligt for interviewerne, hvor omfattende et arbejde det var at transskribere og ligesådan hvor svær og uvant interviewsituation var. Før transskription anbefaler Kvale og Brinkmann, at der tages stilling til, om udtalelserne skal transskriberes ordret, eller om de skal omformes til et mere formelt skriftligt sprog. Ligeledes om pauser, latter og suk skal skrives med. Der findes ingen sand objektiv transskription. En transskription af et interview vil altid skriftligt kunne konstrueres på forskellige måder. Spørgsmålet om hvornår en transskription er valid, er derfor svært at finde svar på. Man bør hellere stille spørgsmålstegn ved, hvilken type transskription, der vil være relevant at anvende (Kvale & Brinkmann, 2009). Det blev besluttet af forfatterne bag bachelorprojektet, at transskriptionerne skulle indeholde alle pauser, småord, lyde mv. Dette for at bibeholde så mange nuancer af interviewene som muligt. Efter transskriberingerne blev det dog klart, at fremgangsmåden indbyrdes i bachelorgruppen ikke stemte overens, i forhold til hvordan længden af pauser i interviewene blev udtrykt. De transskriberede interviews blev derfor gennemgået i fællesskab, og dermed ensrettet så sammenlignelighed var mulig. Kvale og Brinkmann påpeger, at optagerkvalitet, fejlhøring og fejlfortolkning af interviewet ligeledes kan have indvirkning på transskriptionen. Endvidere kan der opstå forskel på transskriptionerne, hvis to personer transskriberer samme interview. Det kan være svært for den der transskriberer, at høre hvornår en sætning slutter og hvis der er en pause, hvem tilhører denne så - intervieweren eller interviewpersonen? Ligeledes kan placering af komma og punktum have betydning for fortolkningen af den skrevne tekst. Dette indvirker på transskriptionens reliabilitet (Kvale & Brinkmann, 2009). De optagelsesredskaber der blev anvendt under interviewene med de kommende fædre, var af god kvalitet og der var ingen problemer i forhold til aflytning. De enkelte interviews blev dog kun gennemlyttet og transskriberet af én person, hvorfor det ikke vides, om 21

transskription af samme interview havde givet samme transskribering. Sandsynligheden herfor menes dog at være lille. Kvale og Brinkmann fremhæver vigtigheden af, at være bevidst om anonymiteten af interviewet under transskriptionen (Kvale & Brinkmann, 2009). De kommende fædre blev fra begyndelsen anonymiseret. Hvis de beskrev begivenheder eller personer, som ud fra udtalelserne kunne genkendes, blev disse også anonymiseret. Interviewene skal ydermere, ifølge Kvale og Brinkmann, slettes fra diktafonen efter transskriptionen. Dette af etiske overvejelser, så ingen udefra får mulighed for at anvende eller misbruge interviewene (Kvale & Brinkmann, 2009). De båndede interviews blev ikke slettet og er stadig tilgængelige for de to bachelorgrupper i et fælles forum. Dermed kan det ikke udelukkes, at der er en risiko for, at interviewene kan misbruges. Analyse del 2: Processen fra det specifikke til det generelle 5.2 Den induktive analyse skrevet af Line Brams I en kvalitativ undersøgelse analyseres et givet indhold af eksempelvis skrevet, verbal eller visuel kommunikation. Den kvalitative analyse kan udføres ud fra to metoder, beskrevet som induktion og deduktion. Med disse som analytisk tilgang af et indhold er det muligt, at danne en systematisk og objektiv beskrivelse af et fænomen gennem opdeling og kategorisering af data (Elo & Kyngäs, 2007). Den analytiske form skal anskues som en metode, hvorpå det er muligt at opnå en dybere forståelse af et emne eller fænomen. De interviewede fædres oplevelse af deltagelse i graviditeten er emnet, som dette bachelorprojekt forsøger at skabe en dybere forståelse for. Fælles for den induktive- og deduktive metode er, at analyseprocessen er opdelt i tre hovedpunkter; forberedelse, organisering og rapportering, hvor forberedelsen er ens for begge metoder. Ved en induktiv tilgang findes enten ingen tidligere studier omhandlende det pågældende emne, eller eksisterende studier er fragmenterede. Ved induktion er målet at gå fra et specifikt til et generelt niveau (Elo & Kyngäs, 2007). Den analytiske tilgang i dette bachelorprojekt er induktiv. Igennem denne form for analyse forsøger projektet at afpasse udsagn fra et specifikt plan til det mere generelle. Udsagn fra de deltagende mænd i dette bachelorprojekt, forsøges således at gøres general for danske kommende førstegangs fædre. 5.2.1 Forberedelse skrevet af Signe Steckhahn Forberedelsesfasen starter med, at udvælge hvilket emne eller fænomen man vil undersøge. I dette tilfælde undersøges kommende førstegangs fædres oplevelse af deltagelse i graviditeten. Derefter 22

udses den enhed som undersøgelsen skal tage udgangspunkt i. En enhed kan eksempelvis forstås som et bogstav, ord, sætning, eller flere sammenhængende skrevne sider, men mere velegnet til en dyberegående analyse er interviews eller observationer (Elo & Kyngäs, 2007). I forberedelsesprocessen har både emne og enhed været forudbestemt af Nordplus. Således kan al data, fra alle deltagende lande, til sidst sammenlignes. Ifølge Elo og Kyngäs er interviews en anbefalelsesværdig enhed, da et interview er stort nok til at blive betragtet som en helhed og stadig småt nok til at skabe sammenhæng i meningen gennem analysen (Elo & Kyngäs, 2007). Når enheden er valgt, skal den forstås. Aktuelt for bachelorprojektet skulle de udførte interviews læses igen og igen, indtil al data var forstået. Efter at have opnået en forståelse for egne data, skal man vælge en induktiv eller deduktiv metode til selve analysen (Elo & Kyngäs, 2007). Efter transskribering af interviewene, læste samtlige i bachelorgruppen alle interviewene igennem for at blive bekendte med al data. Med disse data var ønsket at opnå en forståelse for fædres oplevelse af deltagelse i graviditeten. Da ønsket var, at gå fra et specifikt til et generelt niveau, blev valg af metode i dette bachelorprojekt induktiv. Sådan fravælges den deduktive metode og der vil ikke blive redegjort for denne i bachelorprojektet. I samme proces, hvor induktionen vælges til og deduktionen vælges fra, afsluttes forberedelsen og organiseringen begynder. 5.2.2 Organisering skrevet af Anne Brunsgaard Ved induktion er første skridt i processen at organisere egne data. Dette gøres ved at gennemlæse data og skrive koder i marginen. Herefter gentages processen, indtil al data er forstået. Dette beskrives som åben kodning (Elo & Kyngäs, 2007). Alle i bachelorgruppen gennemlæste de transskriberede interviews og noterede stikord i marginen for at opnå forståelse for alle indholdets aspekter. Ved at alle i bachelorgruppen læste samtlige interviews og skrev koder i marginen, blev interviewene gennemlæst af tre omgange. Ligeledes blev der noteret stikord tre gange i marginen. På den måde blev der skabt en større forståelse af de indsamlede data. Var interviewene derimod opdelt imellem gruppemedlemmerne, ville interviewene kun blive læst én gang og kun én ville skrive koder i marginen på det pågældende interview (Bilag 6). Dernæst skal alle koder fra marginen samles i et kodnings ark. Dette er første del af en senere kategorisering (Elo & Kyngäs, 2007). Helt konkret blev de første tre interviews gennemgået i fællesskab, linje for linje. Alle koder blev diskuteret, for på den måde at nå frem til udformningen af kodningsarket. Koderne blev opstillet på punktform under det pågældende interviewnummer. På den måde var det nemt, at gå tilbage i det pågældende interview, for at finde 23