Rapport fra studietur til Norge Sundhedsudvalget Maj 2013

Rapport fra studietur til Norge Sundhedsudvalget Maj 2013 Side 1

Indholdsfortegnelse 1. Turens formål og deltagerkreds... 3 2. Praksisområdet i Norge... 4 3. Beskrivelse og opsamling af de enkelte punkter i programmet... 6 2.1 Oslo - Tirsdag den 28. maj 2013... 6 2.2 Nøtterøy Kommune - Onsdag den 29. maj 2013... 9 2.3 Bærum Kommune - Torsdag den 30. maj 2013...12 2.4 Oslo - Fredag den 31. maj 2013...14 4. Opsamling og perspektivering... 15 Side 2

1. Turens formål og deltagerkreds Som en del af arbejdet med en ny vision for praksisområdet i Region Sjælland var Sundhedsudvalget fra den 28. til 31. maj 2013 på studietur til Norge. Region Sjælland har ansvaret for udviklingen af regionens sundhedsvæsen, herunder også den primære del bl.a. bestående af praksissektoren. På denne baggrund har Sundhedsudvalget ønsket at udarbejde en vision, der kan fungere som ramme for den fremtidige udvikling af sektoren. Udvalget finder det afgørende at opstille pejlemærker for, hvordan man ønsker praksissektoren skal udvikle sig både organisatorisk og indholdsmæssigt. Praksissektoren er patientens første møde med sundhedsvæsenet, og den praktiserende læge har en afgørende vigtig rolle som patientens faste holdepunkt i enhver helbredsmæssig sammenhæng. Formålet med studieturen var at hente inspiration og viden om det primære sundhedsvæsen i Norge. I arbejdet med visionen har udvalget indhentet erfaringer fra de nordiske lande, som på flere områder er sammenlignelige med Danmark i forhold til værdigrundlag og udviklingsaspekter. Norge og Danmark har mange af de samme udfordringer i det primære sundhedsvæsen, og derfor har det været relevant for udvalget at se på, hvordan man her løser opgaver som rekruttering, varetagelse af akutte opgaver og samarbejdet med kommunerne og arbejdet med gruppen af kroniske patienter. Turen til Norge har givet inspiration til fortsat udvikling af sektoren. De overordnede emner for studieturen var: det sammenhængende sundhedsvæsen, samarbejdsrelationer, akutområdet kvalitet og teknologiske sundhedsløsninger Den praktiske tilrettelæggelse af studieturen blev gennemført i samarbejde mellem Region Sjælland og Kommunesektorens organisation i Oslo. Programmet for turen se bilag 1. På turen deltog: Ole Marqweis, Kai Nielsen, Bøje Winther, Jørn Christensen, Timo Jensen, Kirsten Rask, Dora Olsen, Ellen Knudsen og Jorun Bech. Fra Administrationen deltog koncerndirektør Lars Onsberg Henriksen, praksisdirektør Christina Lundgren, chefkonsulent Karen Lise Østergaard og konsulent Lise Døj-Bendixen. Sundhedsudvalget besøgte og fik oplæg fra følgende institutioner og kommuner KS (Kommunernes organisation). Oplæg fra afdelingerne: Helse og Velfærd samt Forhandling Helsedirektoratet Helse- og omsorgstjenesten i norske kommuner Praktiserende læge fra Kristiansand Nøtterøy Kommune. Rundvisning i Helsehus Smidsrød samt dialog med kommunale sundhedspolitikere Bærum Sygehus besøg i lægevagten Bærum Kommune. Oplæg fra afdelingen for Helseinformatik Side 3

Viden og konkret inspiration hentet fra studieturen: Kommunerne i Norge har fået større ansvar for sundhedstjenesten med indførelsen af Samhandlingsreformen i januar 2012. 90 % af ansvaret for ydelser på sundhedsområdet er placeret i kommunerne og de resterende 10 % på sygehusene. Organiseringen af det primære sundhedsområde er styret via aftaler mellem sygehus, fastlæge og kommune. Kommunerne i Norge har stor variation i indbyggertal, hvilket gør, at der er forskellige udfordringer mht. at løse opgaverne på sundhedsområdet. Der er kommuner, som er afhængig af at indgå aftaler med nabokommuner for at få et vist volumen i opgavestørrelsen. Geografien spiller også en rolle i de konkrete sundhedstilbud, derfor arbejders oftest på tværs af kommunerne for at få sundhedstilbud til alle borgerne. Kommunerne har pligt til at tilbyde døgnophold til gruppen af borgere, der ikke er akutsyge, men har behov for ekstra hjælp (øjeblikkelig hjælpe-pladser). Der sigtes også mod at reducere genindlæggelser. Brugerbetaling på læge- og tandlægeområdet. Undersøgelser viser, at indførelsen af brugerbetaling ikke har påvirket, om borgerne går til læge/tandlæge. Dog tyder det på, at socialt dårligt stillede unge mellem 12 20 år har et faldende brug af ydelserne efter indførelsen af brugerbetaling. Dette kan bl.a. skyldes, at der er sygdomsforhold, som kan være vanskelige at håndtere direkte, dvs. uden forældrestøtte. Der arbejdes med inddragelse af brugerne i behandlingen i forhold til individuelle behov og egenomsorg. Der er stort behov for at udvikle elektroniske platforme, som kan understøtte samhandling mellem sektorer. Der arbejdes intenst med telemedicinske løsninger, såvel i kommunerne som på tværs af sektorerne. Fokus på samarbejde og koordinering mellem kommuner og sundhedsprofessionelle. Der er kulturelle barriere, der skal mødes. Fokus på kvalitet og økonomi. Uddannelse af sundhedspersoner til at arbejde i en kommunal kontekst med et bredere opgavesæt, herunder med akutte opgaver. 2. Praksisområdet i Norge En væsentlig forskel mellem det danske og det norske sundhedssystem er, at praksissektoren i Norge er tilknyttet det kommunale niveau og derfor disse som indgår driftsoverenskomst med de praktiserende læger ligesom det er kommunerne der driver vagtlægeordningen. Fylkeskommunene i Norge (svarende til regionsniveauet i Danmark) har ingen udførende sundhedsopgaver. Fylkeskommunene har dog et ansvar for folkesundhedsarbejdet. Side 4

Norge indførte pr. 1. juni 2001 den såkaldte fastlægeordning. Ordningen giver alle indbyggere i Norge ret til at vælge en alment praktiserende læge som sin faste læge. 99,5 % af befolkningen er tilmeldt fastlægeordningen. Finansieringen af aftalerne er fordelt med ca. 70 % som refusioner og egen andel og ca. 30 % som basistilskud, knyttet til patientlisten. Lægen har pligt til at prioritere de personer, som står på praksislisten (svarende til tilmeldte patienter i DK), og er primærkontakt ved behov for lægehjælp. Alternativet til en fastlæge er tilmelding til en kommunelæge. Som en af sundhedsrepræsentanterne udtrykte det: Det vil si: sørge for at innbyggerne på vedkommendes liste får tilgang til allmennmedisinske legetjenester, herunder konsultasjoner, sykebesøk og øyeblikkelig hjel. Fastlægen er gate-keeper til det øvrige sundhedsvæsen og har henvisningsret til andre dele af sundhedstjenesten. En af intentionerne med ordningen er, at fastlægen skal koordinere patientens behov for sundhedstilbud, herunder vurdere behov for undersøgelse og behandling i det specialiserede sundhedstilbud. I dag er de fleste fastlæger selvstændig erhvervsdrivende med basis i centralt forhandlet aftale og individuel aftale med kommunen. 94,9 % af fastlægerne er privatpraktiserende, mens de resterende 5,1 % er ansat i kommunen. Den enkelte kommune må ansætte personale eller indgå det antal driftsaftaler, som er nødvendige for at give et fagligt forsvarligt sundhedstilbud til borgerne. Kommunens styring af lægetjenesten foregår hovedsagligt gennem indgåelse og opfølgning af individuelle fastlægeaftaler med lægerne og gennem drøftelser af aktuelle spørgsmål i lokale samarbejdsudvalg (LSU). I aftalen med kommunen kan fastlægen forpligtes optil 7,5 time/uge til almen medicinsk offentligt lægearbejde, som hovedsageligt omhandler opgaver i den kommunale ældreomsorg eksempelvis som sykehjemslege (plejehjemslæge) eller i den forebyggende sundhedstjeneste som helsestasjonslege (børnelæge) og skolelæge. Den kommunale lægefunktion Efter kommunhelsetjenesteloven skal alle kommuner have en kommunelæge som medicinskfaglig rådgiver. Mange kommuner har reduceret denne funktion efter indførselen af fastlegereformen. I nogle kommuner er kommune- og bydelslæger fortsat aktive i tværfaglig samarbejde, og har vigtige roller i opgaven omkring udsatte patientgrupper. Det er også eksempler på at større kommuner har etableret socialmedicinske ordninger med egne lægestillinger for at kompensere for, at enkelte patienter ikke bliver tilstrækkelig passet i fastlægeordningen. Akutberedskab Fastlægeordningen giver fastlægen ansvar for patienters behov for øjeblikkelig hjælp indenfor normal arbejdstid. En af intensionerne med fastlægeordningen var, at både alment medicinske og akutte tilstande i større grad skulle håndteres og varetages af fastlægen i dagtid, så udviklingen i patienttilstrømningen til lægevagten udenfor normal arbejdstid kunne mindskes. Lægevagtens tjenester kan derfor ikke ses isoleret fra fastlægeordningen og andre tjenester. Kommunen organiserer lægevagttjenesten på forskellige måder. Nogle samarbejder med andre kommuner i etablering af fælleskommunale lægevagter. Dette samarbejdet gøres på mange forskellige måder eksempelvis fra lægevagtscentral uden stationær lægevagt til lægevagtscentral med stationær lægevagt beliggende på sygehus. Nogle steder er det valgt fuld integration af lægevagt og akutmodtagelse på sygehus. Dette baseres på aftaler mellem kommunen og Helseforetak (helseregioner). Side 5

Ved denne form for organisering vil det lokalt helseforetak have arbejdsgiveransvar for hjælpepersonale, mens kommunen har ansvar for lægerne. Sygeplejerskerne som er ansat ved sygehuset, indgår i jobrotation mellem modtagelsen (Akuttmedisinsk kommunikasjonssentral (AMK)) og lægevagten. Lægevagtstelefonen er integreret i AMK-centralen, hvis disse er placeret på sygehus. I Norge spiller geografi, befolkningstæthed og kommunikationsmuligheder en stor betydning for, hvordan lægevagten organiseres i forskellige deler af landet. I mange små og middels store distrikter er det fortsat hjemmevagt, dvs. at lægen kører ud fra egen bolig ved behov efter arbejdstid. I distrikter med mange indbyggere organiseres lægevagten i egne lokaler med fast ansat hjælpepersonale. Størstedelen af arbejdet for de lægevagter, der har egne lokaler er organiseret som konsultationer eller som sygebesøg. Se bilag 2 for en nærmere beskrivelse af det norske sundhedssystem. 3. Beskrivelse og opsamling af de enkelte punkter i programmet 2.1 Oslo - Tirsdag den 28. maj 2013 Afrejse fra Kastrup Lufthavn til Oslo. Direkte fra lufthavnen tog vi til seminar om det norske sundhedsvæsen hos Kommunesektorens organisation (KS) i Oslo. Kommunesektorens organisasjon Temaerne for seminaret var: Samhandlingsreformen herunder nyt tiltag om øjeblikkelig hjælp i kommunerne (lovbestemt) Opgave- og ansvarsfordelingen i Helse og omsorgstjenesten i Norge Aftalegrundlag og takstsystem for fastlæger (almen praktiserende læger) Almen lægetjeneste i praksis i en kommune Direktøren for afdelingen for Helse og Velfærd introducerede KS som organisation og den norske organisering af kommuner (428) og regioner (18). KS er en fælles organisation for kommuner og regioner og kan sammenlignes med Kommunernes Landsforening og Danske Regioner i Danmark. Oplæg 1: Samhandlingsreformen v/ Sigrid Askum Specialekonsulent fra KS Sigrid Askum præsenterede 'Samhandlingsreformen' i Norge. Reformen blev indført i januar 2012. Med samhandlingsreformen har kommunerne fået et større ansvar for helsetjenesten, hvilket også har betydet et større ansvar for de lokale politikere. Side 6

Formålet med reformen var at løfte kvaliteten for brugerne samt at skabe et ligeværdigt samarbejde mellem kommuner og andre sundhedsaktører (sygehuse mv.). Kommunen fungerer nu som grundpille i helsetjenesten, og 90 % af sundhedsydelserne ligger i kommunerne, de resterende 10 % på sygehuset. Da reformen blev forhandlet, var der stor enighed om målene med en ny reform. Men der var stor uenighed om midlerne til at nå disse, herunder om økonomien. Grunden til at der kom fokus på området var, at sundhedsområdet blev dyrere og dyrere og man begyndte at stille spørgsmålstegn ved, om kvaliteten i sundhedsvæsenet steg i samme takt som udgifterne. Kernespørgsmålet i debatten blev derfor, om man kunne reducere økonomien og samtidig øge kvaliteten. Reformen blev vedtaget, og der er siden blevet lagt et stort arbejde i at skabe en succesfuld implementering. Opgaverne er mange, men hovedfokus er på: Samarbejde mellem kommunerne og sygehusene. Det er med reformen blevet lovpligtigt at indgå aftaler mellem parterne. Kommunerne skal prioritere forebyggende arbejde og unødvendige indlæggelser. Det betyder, at sygehusene får en 'ny' patientflade, og skal i højere grad, understøtte det kommunale arbejde. Centraliseringen af det nødvendige og decentralisering af det mulige. Med reformen blev der indført et tilbud til borgerne øjeblikkelig hjælp lokalt med henblik på at reducere genindlæggelser. Undersøgelser har efterfølgende vist, at 50 % af indlæggelser kan løses med et alternativt tilbud. Forskellige tilgange og fokusområder i kommuner og på sygehusene giver ligesom i Danmark udfordringer i samarbejdet. Derfor har man i Norge valgt en løsning svarende til de danske sundhedsaftaler til at regulere samarbejdet. Oplæg 2: Opgave og ansvarsfordeling v/lasse Franzen fra Helsedirektorat Lasse Franzen fra Helsedirektoratet gav et indblik i, hvordan reformen har medvirket til en betydelig opgaveoverdragelse til kommune fra sygehus. Kommunerne har nu lovgivningsmæssigt ansvaret for Den primære hjemmetjeneste Institutionstjeneste Folkehelse og forebyggende tjeneste Kommunal lokalmedicinsk tjeneste Omsorgstjeneste I oplægget blev der sat fokus på omsorgstjenesten, som omfatter ældregruppen på ca. 270.000 borgere, der modtager tilbud. Halvdelen af disse er under 80 år. I gennemsnit modtager disse borgere 7,7 timers praktisk bistand pr. uge, 4,5 timers hjemmesygepleje pr. uge. I nye undersøgelser viser det sig, at yngre modtager mere hjælp end de ældre modtagere. På folkehelse- og forebyggelsesområdet skal kommunerne bl.a. have følgende tilbud: Helsestationer for mor og barn frem til skolestart. Skolehelsetjeneste i folkeskolen. Frisklivscentraler. Der udbydes tilbud i forhold til KRAM faktorerne og der er fokus på mestring. Miljøtjeneste. Beskæftiger sig med emner som forurening, støj, drikkevand mv. Området indbefatter ikke arbejdsmiljø. Side 7

Gratis tandlæge til børn og ung frem til 18 år + personer med plejebehov. Lokal medicinsk tjeneste: fastlægeordning, lægevagt, rehabilitering og hjælpemidler, hjemmebaseret sygeplejersketjeneste (palliation mv.) og plejehjem. Fylkesamterne i Norge skal kortlægger den generelle sundhedstilstand og kommunerne skal står for folkesundhedstilbuddene. Der er i Norge på nuværende tidspunkt politisk fokus på brugen af frivillige og på de generelle prioriteringsudfordringer på sundhedsområdet. Oplæg 3: Fastlægeforskrift v/ Anne Tøndevold Den nuværende fastlægeordning blev indført i Norge i 2001. Fastlægen har pligt til at dække tre områder: praksis, kommuneopgaver og lægevagt En gennemsnitlig alment praktiserende læge i Norge har en listelængde på 1500 tilmeldte, og har samtidig pligt til at udføre 7,5 timers arbejde for kommunen hver uge. Det kan være på plejehjem, i fængsler eller i skolesundhedstjenesten. Ordningen udnyttes på nuværende tidspunkt i mindre grad under 50 % af timerne udnyttes af kommunerne. Lægen lønnes af kommunen for arbejdet. I Norge er der politisk vedtaget en egenbetaling i forbindelse med at bruge den praktiserende læge. Patienten betaler selv 30 % af honoraret til lægen - dog max 2.040 kr. pr. år. Børn under 12 år kan gå gratis til lægen, og det er muligt at få hjælp til egenbetalingen fra kommunen. Indtil videre viser erfaringerne, at egenbetalingen kun påvirker antallet af lægebesøg hos socialt belastede unge i alderen 12-20 år, som ikke kan/vil prioritere penge til lægebesøg. Praksisområdet er således aktivitetsbaseret - kommunen 30 %, staten 40 % og egenbetaling 30 %. Man er nu i gang med at indføre kvalitetskrav i fastlægeordningen. Det går dog mere på krav til serviceniveau, hjemmebesøg, korrekt henvisningspraksis og lægemiddelordination, og således ikke på kvalitet i selve behandlingen. I Norge kan man fungere som fastlæge direkte fra studiet - man behøver således ikke at være uddannet speciallæge. I Norge er der stor variation i, hvordan lægevagten organiseres. Nogle kommuner har lægevagten som en hjemmevagt, andre og større kommuner har en central lægevagt, der ofte er placeret på sygehusgrund. Der er egenbetaling hos lægevagten. Hver kommune vil gerne have egen lægevagt men optimalt skal kommuner samle sig og investere i fælles centre til lægevagten. Oplæg 4: Almen lægetjeneste i en kommune v/vegard Vige Kommunelæge Vegard Vige gav et indblik i sit arbejde som kommunelæge. Alle kommuner skal ansætte kommunelæger. Kommunelægen har opgaver i forhold til beredskab, smitteværn og faglig rådgiver. Læge Vegard Vige understregede vigtigheden af, at kommunen har en person, som har forståelse for lægetjenesten for bl.a. at få et godt samarbejde med fastlægerne. Det er centralt for samarbejdet, hvilken holdning kommunen har til lægerne som samarbejdspart. Side 8

Det er problematisk, at det er mere lønsomt for en fastlæge at arbejde i praksis end at udføre kommune arbejde. Der er eksempler på, at kommunearbejdet bliver tilsidesat. Der er en udvikling i gang, hvor der er fokus på at oprette stillinger i kommunen med mere tyngde, så lægerne finder det mere fagligt attraktivt at arbejde i kommunen. Mellem kommune og læger er der et lokalt Samarbejdsudvalg, hvor bl.a. nedsættelse af nye læger i kommunen drøftes. Det skal i den forbindelse nævnes, at det er kommunen, der har plan-/beslutningskompetencen. Vegard Vige mente, at alle fastlæger i Norge burde fastansættes i kommunerne og ikke være private aktører. Dette grundet de mange udfordringer i den nuværende konstruktion. Udbytte af seminaret i KS Oplæggene gav en god indføring i sundhedsopgaverne i de norske kommuner, og der blev etableret en god basisforståelse for det norske system inden besøg i de to norske kommuner. Flere aftaleforhold er tilsvarende i Danmark, dog er den nye reform fortsat i implementering, så det er ikke entydige erfaringer, der dd. er opsamlet. En væsentlig udfordring er, at det fortsat er vanskeligt at sikre lægedækning og lighed i sundhedstilbuddene i de mindre befolkede områder. De nuværende erfaringer med den kommunale opgavevaretagelse viste også, at der er stor forskel på den enkelte kommunes formåen derfor er det afgørende, at der kan samarbejdes på tvær af kommunegrænserne. Det blev også understreget, at der er behov for at etablere faglige miljøer for de sundhedsfaglige, såvel læger som sygeplejersker, så de uagtet deres ansættelses sted/form, kan opretholde en tæt faglig dialog, specielt på kommunalt niveau. Oplæggene vidende om, at det norske system på flere områder arbejder med de samme udfordringer ift. de primære sundhedstilbud, om end den grundlæggende struktur, opgavemæssigt er anderledes funderet. Det blev bl.a. nævnt, at der med omlægning af opgaver og ansvar også skal sættes fokus på at få styrket de faglige miljøer, ellers vil rekruttering af læger blive vanskeligere. Erfaringer vist flere steder, at stillingsindholdet spillede en afgørende rolle for fx kommunernes mulighed for at rekruttere, men også at der var et tæt samarbejde med sygehusene, specielt ift. de akutte opgaver. 2.2 Nøtterøy Kommune - Onsdag den 29. maj 2013 Besøget i Nøtterøy Kommune havde fokus på kommunehelsetjeneste og lægerollen i den kommunale sammenhæng, folkehelse patientsikkerhed. Dagen i Nøtterøy Kommune bestod af en række oplæg, rundvisning i Helsehuset Smidsrød og dialog med lokale politikere. Side 9

Kommunen har ca. 20.000 indbyggere. Oplæg 1: Kommunehelsetjeneste og lægerollen i kommunale sammenhæng Kommunaldirektør Karen Kaasa orienterede om kommunens innovationsproces med henblik på at forny og videreudvikle den kommunale helsetjeneste. Kommunen havde stort fokus på at skabe en sektor, der favner det hele menneske, herunder at have fokus på den enkelte borgers mulighed for selv at være en aktiv medspiller. Kommunen havde samtidig fokus på at tilbyde borgerne kommunale løsninger af høj kvalitet indenfor de områder de har viden, kompetencer og erfaring. Kommunen havde stor succes med tværfaglige teams, der arbejdede tæt sammen om sundhedsopgaverne, og havde bl.a. reduceret sygehusindlæggelser. Kommunen prioriterede også indsatsen omkring rehabilitering i eget hjem. Ved udskrivelse af patienter blev der, i samarbejde med patienten, fastsat konkrete mål for rehabiliteringsindsatsen. Projektet har haft stor succes. Lægetjenesten i kommunen bestod af 14 fastlæger. Der var høj kontinuitet på fastlæger i kommunen, hvilket giver høj tilfredshed hos borgerne. Oplæg 2: Patientsikkerhed Rådgivr Renate Solstad oplyste om kommunens arbejde med patientsikkerhed, hvor fokusområderne særligt var: Lægemidler Smitterisiko Brug af tvang uden hjelm i loven Tryksår Underernæring Faldskader Oplæg 3: Folkehelse Kommunen havde valgt at etablere Frisklivscentraler, hvor borgerne, der er henvist fra fastlægen, kunne få hjælp til livsstilsændringer. Tilbuddet byggede bro mellem den medicinske behandling og mestring af egen sygdom. Projektet var et partnerskabsprojekt med nabokommunen og er igangsat grundet en stigning i livsstilssygdomme. Erfaringerne fra projektet var, at en lille ændring i livsstil, giver en stor sundhedsgevinst, og faktisk var den vigtigste målgruppe for projektet de unge, som også havde den største gevinst af indsatsen. Oplæg 4: Projekt Småhusene på Lysheim Kommunaldirektøren gav en kort introduktion til Småhusene på Lysheim. Projektet havde til hensigt at ændre situation for hjemløse fra at være boligløse til at være herre i eget hus. Idéen var at beboerne skulle deltage både i planprocessen og byggeprocessen. Der blev i projektperioden bygget små hjemlige boliger for mennesker med lav bo-evne og alvorlig dobbeltdiagnoseproblematik (psykisk lidelse og rusmidler). En bærende idé i projektet var, at deltagerne ikke blev mødt af en gruppe terapeuter m.v., men indgik i helt andre fællesskaber med projektgruppen. Side 10

Evalueringen af projektet indikerede en øget og styrket selvtillid hos gruppen, der deltog i projektet. Det stod klart, at et vigtigt element i projektet var fravær af det faglige personale på behandlerniveau. Efter frokost havde værterne arrangeret et besøg på Osebergskipet. Efter det kulturelle indslag gik turen videre til Helsehuset Smidsrød. Besøg Helsehuset Smidsrød Helsehuset Smidsrød var under opførelse og skal stå færdig til september 2013. Kommunen har investeret ca. 200 mio. kr. i huset. Lederen af Helsehus Smidsrød Anita Archer vist rundt og fortalte om tankerne bag etablering af et helsehus. Helsehuset skal give tilbud til patienter, som er udskrevet fra sygehuset, og som trænger til optræning m.v. inden de flytter hjem. Derudover kommer der forebyggelsestilbud til folk i alle aldersgruppen, som er hjemmeboende. Bygningerne skal, via valg af materialer og arkitektur, signalere fokus på det friske liv og væk fra fokus på sygdom. Side 11

I Helsehuset kommer der følgende tilbud: 64 plejehjemspladser 16 demenspladser Dagcenter med rehabiliteringstilbud Lægecenter Storkøkken Næste punkt på programmet var et møde med politikere fra sundhedsudvalget i kommunen. Mødet gav et indblik i den politiske dagsorden samt det gode samarbejde mellem administration og de kommunale politikere. Dagen afsluttedes med en fælles middag med vores værter fra Nøtterøy Kommune. Sundhedsudvalget havde inviteret politikere og embedsmænd på middag. Udbytte af besøget i Nøtterøy Kommune Oplæggene efterlod et positivt indtryk af kommunen som frontløber ift. sundhedsindsatsen, der blev investeret meget i forebyggelsesindsatsen og kommunen havde opnået nogle flotte resultater med fx et bofællesskab blandt hjemløse og sårbare borgere. Også det nyopførte sundhedscenter vidnede om, at der her arbejdes med en ny og spændende opgavefordeling mellem læger, kommune og sygehus. Rammerne og værdierne var på plads og svarende til de Sundhedscentreprojekter Region Sjælland arbejder med, hvor der er tænkt meget over, at give borgerne et godt lokalt sundhedstilbud. Værdier som samarbejde, respekt og rigtigt kompetencebrug er grundlag for kommunens arbejde på sundhedsområdet, og der blev brugt mange midler på at sikre, de rette projekter blev gennemført. 2.3 Bærum Kommune - Torsdag den 30. maj 2013 Dagen startede men transport fra Engø til Bærum Sygehus. Inden besøget i lægevagten i Bærum blev der mulighed for et kort stop ved Verdens ende det sydligst punkt på Engø. Side 12

Besøg og oplæg om lægevagten i Bærum og Asker Kommuner Sundhedsudvalget besøgte lægevagten på Bærum Sygehus, hvor lægevagtschefen holdte et oplæg om lægevagten og lægevagtsbilen. Lægevagten i Bærum og Asker kommuner dækker ca. 170.000 borgere. Lægevagten var placeret på sygehuset, selvom opgaven er en kommunal opgave. Lægevagten havde tidligere været organiseret sammen med akutafdelingen, men dette gav en række organisatoriske udfordringer i forhold til behandlingen af patienterne. Derfor havde kommunen valgt selv at stå for driften. Patientforløb mellem akutafdelingen og lægevagten var adskilte forløb, men forløb med tæt dialog og et godt samarbejdsmiljø. Der var faste møder mellem akutmodtagelsen, ambulancetjenesten og vagtlægesystemet. Lægevagten havde i gennemsnit 130 patienter i døgnet og 70 henvendelser pr. telefon pr. døgn. Lægevagten i Norge er ikke visiteret og har i de større byer åben døgnet rundt. Lægevagten havde tre akutpladser på et behandlingscenter/plejehjem, hvor patienter med ekstra behov for omsorg/pleje kan indlægges. Patienten kan ligge op til 7 dage på en akutplads. Lovgivningsmæssigt kan patienterne ikke afvises i lægevagten. Men der kan være tilfælde, hvor patienten rådes til at gå til egen læge. Lægevagten havde siden 2009 rådet over en lægevagtsbil. Formålet var at bringe lægevagten ud til patienten. Bilen kørte ud til ca. 9 patienter mellem kl. 9.00 til 23.00. Bilen var bemandet med både læge og sygeplejerske, og en del af deres opgave var at vejlede plejepersonale i plejesituationer i patientens eget hjem eller i kommunale plejefaciliteter. Sygebesøg er et lovkrav. Både i lægevagt og fastlægeordningen. Ca. 70 % af lægevagtens vagter tages af læger, der er ansat på sygehusene, til trods for at fastlæger skal deltage i lægevagten. Der er ingen sanktioner, hvis de undlader at deltage. Side 13

Besøg på Bærum Rådhus Bærum kommune er den 6. største i Norge, og 6o % af befolkningen i kommunen har en universitetsuddannelse. Oplæg 1: Velfærdsteknologi Kommunen er forgangskommunen med hensyn til brug af velfærdsteknologi i behandlingssituationen. Der pågår bl.a. forsøg med videokonsultation mellem fastlæge, hjemmesygeplejerske og patienten. Formålet er bedre opfølgning af den kroniske patient. Kommunen fremhævede en række velfærdsteknologiske projekter, som de arbejdede med: Tryghedspakker for hjemmeboende hjælp til at klare hverdagen via brug af teknologi. GPS- projekt. Udvikling af GPS til personer med demens og kognitiv svigt. Brug af spilleteknologi i genoptræning. Udbytte af besøget i lægevagten og Bærum Rådhus Det var udbytterigt at høre om de erfaringer, man havde gjort sig omkring samarbejdet mellem kommune og lægevagt på det akutte område, herunder om de forskellige muligheder i forhold til opbygning og organisatorisk placering af lægevagten. Besøget i Bærum Kommune gav indblik i, hvordan norske kommuner arbejder med fokus på fremtidens udfordringer omkring flere ældre medborgere med meget forskellige behov for støtte og omsorg. 2.4 Oslo - Fredag den 31. maj 2013 Den sidste dag i Norge startede med afholdelse af et Sundhedsudvalgsmøde. På mødet blev det videre arbejde med en vision for praksisområdet i Region Sjælland drøftet. Efter mødet gik turen til den Norske Opera og Ballet og en spændende rundvisning bag kulisserne. Side 14

Efter frokost hjemrejser fra Gardemoen Lufthavnen i Oslo til Kastrup. 4. Opsamling og perspektivering Sundhedsudvalget fik på studieturen et indblik i de udfordringer, som det norske sundhedsvæsen står over for, og udfordringer er meget lig de danske. Særligt sektorovergange for patienter og borgere med behandlings- og plejebehov er, ligesom i Danmark, en udfordring i Norge. Udfordringerne er ikke anderledes på trods af væsentligt flere ressourcer i kommuner og på sygehuse til løsning af opgaverne. Særligt udbytterigt for Sundhedsudvalgets videre arbejde med en vision var de norske erfaringer med organisering af de akutte opgaver samt den norske model for løsning af kommunale, lægelige opgaver. De norske erfaringer og fremadrettede satsning på akutpladser i kommunalt regi og løsning af lægelige opgaver i kommunale faciliteter og i samarbejde med de kommunale plejecentre var inspirerende, men ikke nødvendigvis umiddelbart mulighed at overføre til Danmark og Region Sjælland, hvor fordelingen af ansvaret for bl.a. akutte opgaver er anderledes. Region Sjælland arbejder i forbindelse med etablering af Akutafdelinger på sygehusene og Sundheds- og akuthuse rundt om i regionen løbende på en integration af lægevagten i den akutte opgavevaretagelse på sygehusene. Tanken er at skabe en bedre synergi i løsningen af de akutte opgaver, at disse skal løses på det rigtige behandlingsniveau og at patienterne i højere grad oplever et sammenhængende behandlingstilbud. Erfaringerne fra Bærum Sygehus gav et godt indblik i de overvejelser og udfordringer, der kan være ved placering af lægevagten i sygehusregi, men samtidig også i de mange fordele en sådan placering kan have. Studieturen til Norge gav mange input til det videre arbejde med en vision for praksisområdet i Region Sjælland, og gav samtidig udvalget mulighed for at have indgående drøftelser af særlige dele af den kommende vision. Side 15