Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi



Relaterede dokumenter
Undgå Gult Kort. Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER

Kvalitetshåndbog i hjemmeblanding. Kongres for svineproducenter d. 26. oktober 2011 ved projektchef Else Vils, VSP

Fejlfinding i vådfoder. Peter Mark Nielsen LMO pmn@lmo.dk

Fodring af smågrise og slagtesvin

Medicineringsmetoder. Sundhedsstyring 2013

SUNDHEDSSTYRING. Medicineringsmetoder 2018

Jagten på foderomkostninger. Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO

Vådfoder - Udnyt potentialet

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt?

Nyt om foder Fodringsseminar Niels J. Kjeldsen

MAVESÅRS INDFLYDELSE PÅ PRODUKTIVITETEN

FODER - DECEMBER 2018

Erfaringer fra hjemmeblandermanagement

Vådfoder - Udnyt potentialet. Svinerådgiver Inga Riber

Hjemmeblander-management

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt

Fra vådfodertank til krybbe

Nyt om foderhygiejne - HACCP-planer og dokumentation

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP

Nyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2

Nyt om foder. Overblik Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer

Den gennemtænkte foderlade og den daglige systematik

Grupper. Velkommen til hjemmeblandermanagement. Spørgeundersøgelse Ønske om erfamøde. Tilfredshed med erfamøder

FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018

SpotMix SpotMix multifasefodring, blande- og distributionsanlæg

Reducer foderforbruget. Succes med vådfoder. Martin Molbo Svineproducent Ulstrup & Peter Mark Nielsen svinekonsulent LMO

Dagsorden. Mavesår hos vækstdyr hvad kan du gøre? Mavesår. Sygdoms tegn

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013

SUNDE GRISE Poul Bækbo, Chefkonsulent, dyrlæge

Hvad kendetegner de bedste slagtesvineproducenter? Årsmøde, den 24. januar 2019 Svinerådgiver Caroline K. Simonsen og Peter Jakobsen

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage BUDGETKALKULER 2010 og 2011

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013

Det lugter lidt af gris

Fodersæson 2011/2012

De forsvundne penge. i smågrise- og slagtesvineproduktionen. Af Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning. 3. marts 2015, LVK kundemøde Øster Vrå

INTENSIV FOKUS PÅ SMÅGRISE OG SLAGTESVIN GIVER RESULTATER

HVOR ER PENGENE I SVINEPRODUKTION

Erdedanskesøerblevetforstore?

NYT OMKRING SMÅGRISE OG SLAGTESVIN. Gitte Hansen SvineRådgivningen, Gefion.

MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS

Viden, værdi og samspil

Høj sundhed er en forudsætning sådan gør vi. Boje og Eriksen Landbrug I/S v. Lasse Eriksen

Gainmax.Svinevet.dk. Fokus på produktivitet i klima- og slagtesvinestalden. SvineVet

Når målet er 1300 FEso pr. årsso

SEGES P/S seges.dk HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD VI ER PÅ VEJ PRODUKTIONSKONCEPT SLAGTESVIN PRODUKTIONSKONCEPT SLAGTESVIN TIDSPLAN

Komplet startfoderprogram til grise

Aktuelt nyt om foder

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG

SEKTIONERING OG HOLDDRIFT HELT FREM TIL MÅLSTREGEN

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

VI TESTER FODER- OG TILSÆTNINGSSTOFFER I PRAKTISK SVINEPRODUKTION VI SIKRER AT DU KENDER DINE PRODUKTERS VÆRDI OG POTENTIALE

Den første isotoniske proteindrik til grise. Hjælp dine grise fra 2. levedøgn så de trives i de forskellige faser af produktionen.

Smågrise uden medicinsk zink - erfaringer fra staldgangen

HESTEBØNNER I STALD OG MARK

SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET

SAMMENHÆNG MELLEM FODER OG MAVESÅR

Få smågrisene og slagtesvinene godt ud over rampen. v. Bjarne Knudsen,

Når noteringen ikke vil komme til os, Må vi komme til noteringen

SKIOLD A/S Kjeldgaardsvej 3 DK-9300 Sæby Tel: (+45) Fax: (+45) Kap. 4 Foderkurver

Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR

Professionel tørfodring

OPTIMERING AF SMÅGRISE OG SLAGTESVIN

INDHOLD. SEGES P/S seges.dk PRODUKTIONSKONCEPT SLAGTESVIN - HVAD GÅR DET UD PÅ?

GRISE I VÆKST FODERMØDE 18/ I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN

har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering

FRAVÆNNING UDEN ZINK ERFARINGER FRA STALDGANGEN

ALTERNATIVER TIL ZINK OG KOBBER I SVINEFODER

NUVÆRENDE DANSK VIDEN OM MAVESÅR OG FODER

Sådan har vi optimeret min slagtesvineproduktion

HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD. SEGES P/S seges.dk HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD SLAGTESVIN. 1. del: Produktionskoncept Slagtesvin

Foderstrategi til pattegrise. Marie Louise M. Pedersen/Niels J. Kjeldsen Kongresoplæg nr. 32, 23. oktober 2019

SIDSTE NYT OM FODER. Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion. Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015

Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet

Handleplaner og opfølgning - vejen til fokus

Sådan sparede jeg 0,5 mill. på foderet!

Kan lav dødlighed og høj fodereffektivitet gå hånd i hånd? SvineVet. Dyrlæge Christian Christoffersen & Martin Laridsen ATR

FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30

Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent

NY MILJØREGULERING MAX DB PR M 2 OG FOSFORLOFTER PR HA

SÅDAN SKAL DINE SLAGTESVIN FODRES!

Hvad påvirker tørstofindhold i svinegylle. Møde 19. august 2013 Chefkonsulent Per Tybirk

Stil skarpt på poltene

Succes med slagtesvin Søren Søndergaard, Næstformand VSP

Om svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin for Året 2011 kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt

KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion

VANDFORBRUG HOS SMÅGRISE

KORT OM FODER Lisbeth Shooter, Fagchef, HusdyrInnovation

Fodring i farestalden til debat. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster Svinekongres 2018, Herning

Smågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi

Succes med vådfoder til slagtesvin. Svinerådgiver Inga Riber Kristiansen, LandboNord Chefforsker Anni Øyan Pedersen, VSP, L&F

ET LAVT FODERFORBRUG OG KORREKT FODER

VELFÆRD I SVINEPRODUKTIONEN - HVOR GÅR GRÆNSEN

Generelle forudsætninger for sohold

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

FODERMANAGEMENT - PATTEGRISE. SEGES Svineproduktion Foder 2018

MEDLIQ S DOSERINGSNØJAGTIGHED ER TILFREDSSTILLENDE

PCV2 i slagtesvinebesætninger

Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin. v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus

Transkript:

Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi Peter Mark Nielsen, LMO Tommy Nielsen, VSP Program Systematik i blandeladen Få anlægget til at køre optimalt Formalingsgrad Opblanding af antibiotika Lovgivning om zink og antibiotika Systematik i blandeladen Hvorfor Hvor Hvor meget Rengøringsplan 1

Systematik hvorfor? Der er nogle opgaver, der skal udføres Systematik gør det nemmere Ansvar, der fordeles har det med at forsvinde Systematik hvor? Brug HACCP-principperne Udpeg de steder, hvor problemer kan opstå, eller hvor det er meget vigtigt, tingene er 100 % i orden. Eksempler på hvor 2

Ren udvendig, hvad med indvendig? Formaling og vejeceller gennemgås senere Tørblander kan blæses ren 3

Vigtigt, men svært at komme til Hvor meget? Skal tilrettes efter behovet Vådt korn øger krav til rengøring Fin formaling øger kondens Stor foderproduktion kræver mere end lille produktion Arbejdsplan eksempel 4

Få anlægget til at køre optimalt Vejeceller Transport af råvarer Silokontrol / lagerstyring Alt bliver jo vejet ind. En landmand, der har konstateret 10 % forkert dosering af mineraler, kontakter firmaet, der laver blanderen Ved besøg af firmaet fandt de ingen fejl, den vejer præcis rigtigt. De kunne ikke forklare, hvorfor den doserer 10 % forkert ved mineralerne?? Så må der jo være noget andet galt? Det er sjældent, det er vejecellerne, der er noget galt med.. 5

Udfordrende overhovedet at finde blanderen Overgange SKAL være fleksible Det ser godt ud 6

Men vejecellerne skal jo kontrolleres - nogle få regler En kendt vægt (fx tre - fire vanddunke á 25 kg) bruges til kontrol af vægten. Brug samme vægtlod hver gang (ikke noget med en tilfældig sæk mineral). Acceptér en afvigelse på maksimalt +/- 2 %. Vægten skal tjekkes både når blanderen er tom og fuld. Vejecellerne skal kunne bevæge sig frit. Man kommer langt med vanddunke og bigballesnor Vejeceller er normalt meget stabile +/- 2 % er meget Afvigelse 2,00 1,00 0,00 Afvigelse i % -1,00-2,00-3,00-4,00 16-01-2008 16-03-2008 16-05-2008 16-07-2008 16-09-2008 16-11-2008 16-01-2009 16-03-2009 16-05-2009 16-07-2009 16-09-2009 16-11-2009-5,00-6,00 Dato 7

Transport af råvarer Overslæb i transportudstyr Rest i sneglerender/ skråsnegle Redlere/ elevatorer kører typisk mere rent Den besværlige metode 8

Svært at vise på billeder Fra 0,2 til 20 kg?? Nederst: 13-14 kg solsikkeskrå havnede i frav.blanding 3-4 % af 400 kg!! 13-14 kg korn Soyaskrå Hvad er det, der sker? Best practice: Den komponent, som indgår i alle blandinger, skal transporteres til sidst - typisk hvede Den enkle løsning Silokontrol / lagerstyring Hold øje med, om du bruger den mængde, som du skal. Systematisk brug af fodercomputerens silokontrol fanger rigtigt mange fejl. Det kræver kun en minimal indsats 9

Hvis du vil regne det ud manuelt Det behøver ikke være så avanceret I alt 3621 kg Blander har kun indtaget 3557 kg Eller lad computeren gøre arbejdet 10

Løbende tal giver overblik Med afvigelser i denne størrelsesorden kan man sove roligt om natten Formalingsgrad - betydning Smågrise Fin formaling Grov Formaling Dgl tilv 561 543 Foderoptagelse 0,99 0,98 Foderforbrug 1,76 1,81 PV indeks* 100 94 *5 års priser 2006-2001 VSP Medd 952 Opnået sigteprofil Fin Grov U 1 mm 72,6 49,1 1-2 mm 27,1 37,4 O 2 mm 0,3 13,5 soformaling 11

Fleksibel formaling et must Soformalingtil smågrise koster 1 kg afgangsvægt + 1,5 FEsv/prod. svin Sigteprofil slagtesvin U 1 mm 80 70 70 35 1-2 mm 20 25 35 40 2-3 mm 0 5 12 20 O 3 mm 0 0 3 5 FE/kg tilv. 2,75 2,8 2,9 3,0-3,15 Maveindeks 2,5 1,5 0,5 0,3 Omk./gris 0 7,5 22 35-60 VSP.lf.dk formaling og foderstruktur Økonomi slagtesvin Ved at gå fra soformaling til fin formaling er der en besparelse på 12 FE/prod. svin eller ca. 20 kr./prod. svin (5 års priser 2007-2012). Øget udgift til formaling udgør kun ca. 10 % af besparelsen (VSP erfaring 1211) 12

Formaling søer Fin formaling giver risiko for mavesår og dermed øget sodødelighed og nedsat produktivitet. - 1 % døde søer giver ca. 50 kr. i øget DB pr. årsso (www.soliv.dk). Der findes ikke tal for ændret produktivitet ved ændret formaling. Mål ved søer U 1 mm 50 1-2 mm 35 2-3 mm 12 O 3 mm 3 Anbefalingerne ved søerne hviler på et tyndt grundlag. Brug USK af 20 søer til at finde det rigtige i din besætning koster kun 1500 kr. Udtagning af prøve Det er kornet, der skal sigtes Gør det nemt at udtage en prøve 13

Klapkasse, billigt og nemt Medicinering i foder Hvorfor ikke bare vandmedicinering? Kan være svært at få til at fungere med vådfoder Mulighed for stivise behandlinger via foderet Nogle ønsker ikke antibiotika i vandrørene. Vi har kigget lidt på Medicinering i rørfoderautomater Medicinering i vådfoder Brug af Medliq (automatisk tildeling af antibiotika til vådfoder) 14

Der er i tørfoder undersøgt tre medicineringsmetoder 1. Farve ovenpå foder i automat (topdressing) 2. Farve ovenpå foder i automat og manuel opblanding 3. Farve og foder blandet i fodervogn og fyldt i foderautomat Tørfodermetoden: En automat med farvet foder Manuelt uddoseres ca. 2-3 kg foder og der udtages en lille fadøl 15

.opstiller de små fadøl Foderet er medicineret med rødt farvestof - det ses når det bliver vådt Metode 1 - Topdressing 16

18 prøver med vand i Metode 2 opblanding i automat Blander på bedste landmands-maner måske 15 sekunder 17

- og nu en mere jævn fordeling Metode 3 blandet manuelt i fodervogn Fyldes oven i en opfyldt foderautomat 18

Nu uden overdosering Ihærdighed belønner sig! Topdressing i automat Opblanding i automat Skidt Bedre Opblanding i fodervogn Bedst Vådfodermetoden nu bruger vi saftevand 19

Medicinering i langkrybber Udfodring af ca. 50 kg vådfoder Højere udfodringshastighed 20

Der er svært at tro, at alle grise får samme dosering Der er svært at tro, at alle grise får samme dosering Kan det gøres bedre / anderledes? 21

Så ser fordelingen bedre ud Der er en udfordring at sikre en fornuftig opblanding Vandkandeløsningen kan være en mulighed, men Det kræver, at du er klar når der fodres Og det er lettest når der ingen grise er i stien Medliq 22

Medliq fungerer således Medliq klarer arbejdet men skal fyldes og rengøres Medliq - enheden husker antal udfodrede sekunder de seneste 24 timer Medliq forsøger at dosere over 24 timer Fordeling med Medliq Medicinering i vådfoder Medicinering før udfodring Medicinering ved udfodring Skidt Bedre/bedst Medliq Bedre/bedst 23

Konklusion Antibiotika i tørfoder Blanding af foder og medicin giver den bedste fordeling Der skal som minimum blandes i automaten Topdressing giver en meget uens fordeling Antibiotika i vådfoder Medliq giver god opblanding Vandkandetildeling under udfodring kan være en mulighed Tildeling før udfodring giver en dårlig fordeling Lovgivning om zink og antibiotika Antibiotika må ikke tilsættes i foderblanderen. Medicineret foder må ikke transporteres i foderanlæg, der bruges til andet foder. Der er nul tolerance for indhold af antibiotika i foder. Zink er noget særligt Zink må bruges med 2500 ppm i de første 14 dage efter fravænning såfremt det er ordineret af dyrlægen. Der er zink i al foder, så her er der ikke nul tolerance, men der må maks. være 150 mg/kg foder. 24

Hvordan håndteres zink Man skal sandsynliggøre, at der ikke sker overslæb, der giver over 150 mg zink/kg fuldfoder. Kræver kendskab til, hvor meget zink, der er i øvrige blandinger (totalindhold). Hvor små blandinger, der laves. Den simple løsning Highlights Formaling Silokontrol Arbejdsplan 25

Ekspertgruppe Hjemmeblandermanagement 26