PLAN, BYG OG MILJØ Lokalplan nr. 553 For bebyggelsen de 100 huse m.fl.
Forsidebilledet viser rækkehusbebyggelse på Paulas Allé
Indholdsfortegnelse Om lokalplaner... 4 Redegørelse... 6 Lokalplanens indhold og formål:... 11 Bygningsvejledning... 15 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning... 38 Tilladelse fra andre myndigheder... 41 Miljøvurdering... 42 Lokalplanens bestemmelser... 43 1 Lokalplanens formål... 43 2 Lokalplanens område og zonestatus... 43 3 Områdets anvendelse... 44 4 Udstykning... 44 5 Vej-, sti- og parkeringsforhold... 44 6 Bygningsbevaring... 45 7 Bebyggelsens omfang og placering... 45 8 Bebyggelsens ydre fremtræden... 47 9 Ubebyggede arealer, beplantning og hegning... 49 10 Tekniske anlæg... 50 11 Aflysning af lokalplan og andre servitutter... 50 12 Lokalplanens retsvirkninger... 50 Vedtagelsespåtegning... 52 Lokalplanens bilag Matrikelkort...Bilag 1 Administrationskort...Bilag 2 FDO-ledning Bilag 3 Kalundborg Kommune Side 3 Lokalplan nr. 553
Om lokalplaner Om lokalplaner Hvad er en lokalplan? En lokalplan er en samling detaljerede bestemmelser, der gælder for et lokalområde i kommunen. Det kan typisk være en bydel, et lokalt afgrænset område og i nogle tilfælde blot en enkelt ejendom. Lokalplanens indhold Lokalplanen fastsætter forskellige bindende bestemmelser for grundejere, lejere og brugere af området. Det drejer sig hovedsageligt om regulering af den fremtidige arealanvendelse og regulering af den fremtidige bebyggelse på de enkelte ejendomme. Det vil sige, om der må bygges boliger, erhverv, offentlige institutioner, hvor der må bygges, hvordan bebyggelsen skal se ud, eller om der eventuelt slet ikke må bebygges. En lokalplan kan tillige indeholde bestemmelser om vej-, sti-, og parkeringsforhold og eventuelle forudsætninger for at tage ny bebyggelse i brug. Det kan eksempelvis dreje sig om udført kloakering, tilslutning til fællesanlæg eller etablering af fælles opholds- og parkeringsarealer. Eksisterende lovlig anvendelse Tilvejebringelse af en lokalplan medfører ikke forbud mod fortsættelse af eksisterende lovlig anvendelse af en ejendom. Men hvis en ejer, lejer eller bruger af en ejendom ønsker at ændre de eksisterende forhold må dette ikke ske i strid med lokalplanen. En lokalplan er således ikke en handlingsplan, der medfører handlepligt for grundejerne. Af samme grund kan man ikke se af planen, hvornår en given foranstaltning gennemføres. Lokalplanpligt Kommunalbestyrelsen har pligt til at udarbejde en lokalplan inden et større byggeri, anlægsarbejde eller udstykning sættes i gang. Hensigten med denne pligt er at sikre større sammenhæng og offentlighedens kendskab til den kommunale planlægning. Overførsel af arealer fra landzone til byzone sker også ved en lokalplan. Derudover kan Kommunalbestyrelsen skønne, at der er behov for at udarbejde en lokalplan for et givent område, fx for at løse nogle konkrete problemer. Forholdet til anden planlægning En lokalplan må ikke være i strid med kommune- og anden overordnet planlægning. Hvis en lokalplan ikke er i overensstemmelse med kommuneplanen kræver lokalplanens vedtagelse en ændring af kommuneplanen. Dette kan ske ved at udarbejde et tillæg til kommuneplanen. Kommuneplantillæg er også omfattet af en lovbestemt procedure. Såfremt forhold ikke er reguleret i lokalplanen, gælder de almindelige bebyggelsesregulerende bestemmelser i byggeloven og planloven. Dispensation En lokalplan i byzone kan kun ændres ved, at der udarbejdes en ny lokalplan. Man har dog mulighed for at søge en dispensation fra lokalplanens bestemmelser. En dispensation forudsætter, at der er tale om mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser, og at det ansøgte ikke strider mod hovedprincipperne i planen. Kalundborg Kommune Side 4 Lokalplan nr. 553
Om lokalplaner Borgernes deltagelse Gennemførelse af en lokalplanprocedure er en del af den demokratiske proces, der sikrer kommunens borgere indsigt og mulighed for indflydelse på den løbende planlægning, der foregår i kommunen. Derfor skal alle lokalplaner være fremlagt i mindst 8 uger, inden planen kan vedtages endeligt af Kommunalbestyrelsen. PlansystemDK Når kommunen har vedtaget en lokalplan, bliver den indberettet på PlansystemDK. PlansystemDK er et digitalt system og register, der dels indeholder oplysninger om gældende planer, der er tilvejebragt efter reglerne i planloven, dels stiller planerne til rådighed på internettet. Lokalplanens opbygning En lokalplan består oftest af tre dele: En redegørelse, en række bestemmelser og et sæt kortbilag og eventuelt andre bilag. Redegørelsen indeholder: En kort beskrivelse af lokalplanens hovedindhold En beskrivelse af lokalplanens forhold til anden planlægning for området, relevant lovgivning samt miljøforhold, forsyning m.v. Hensigten er at beskrive forhold, der har indflydelse på udformningen af de efterfølgende bestemmelser. En redegørelse for lokalplanens midlertidige retsvirkninger (lokalplanforslaget). Lokalplanens bestemmelser gør skridt for skridt rede for, hvad der er bindende for de ejendomme, planen gælder for og dermed, hvad der bliver tinglyst på de enkelte ejendomme. Det gælder lokalplanens formål, lokalplanens område, hvad ejendommene må anvendes til, bebyggelsesregulerende bestemmelser osv. samt lokalplanens retsvirkninger. Lokalplanens kortbilag understøtter og præciserer lokalplanens bestemmelser og findes bagest i lokalplanen. Lovgrundlag Proceduren for at vedtage en Lokalplan fremgår af lov om planlægning (Lovbkg). nr. 937 af 24. september 2009 med eventuelle senere ændringer til forskriften). Kalundborg Kommune Side 5 Lokalplan nr. 553
Redegørelse Lokalplanområdet og dets omgivelser, mål 1:4.000. Lokalplanens baggrund Rækkehusbebyggelsen ved Slagelsevej i Kalundborg, bedre kendt som "De 100 huse", samt det tilstødende villakvarter, udgør, med sine 134 boliger en af byens fineste samlede bebyggelser og har høj kulturhistorisk fortælleværdi. Bebyggelsen er opført i perioden 1917-1920 som boliger til ansatte ved Kalundborg Skibsværft. Området er delvist omfattet af lokalplan 6.2-1 som denne lokalplan erstatter. Det hidtidige plangrundlag for en del af lokalplanområdet, lokalplan 6.2-1, har ikke kunnet forhindre at der nogle steder er sket en forringelse af gadebilledet på grund af utilpassede bygningsændringer, tilbygninger og ændringer af ubebyggede arealer. Endvidere har den samtidige bebyggelse med tidligere funktionærboliger på Slagelsevej, Svends Allé og Grethes Allé ikke hidtil været omfattet af en lokalplan. Andre huse i kvarteret tilhører også denne epoke, herunder særligt dobbelthusene på Karens Allé, men de er ikke beliggende i direkte tilknytning til lokalplanens område. Tanken er at de vil blive omfattet af en fremtidig lokalplan. Kalundborg Kommune Side 6 Lokalplan nr. 553
Rækkehuse ved Ingeborgs Allè Lokalplan nr. 553 viderefører og præciserer hovedprincipperne fra lokalplan nr. 6.2-1 og fastlægger bestemmelser for de samtidige funktionærboliger. Hensigten med denne lokalplan er at tilvejebringe et administrationsgrundlag i sagsbehandlingen, der kan sikre, at bydelen på grund af sin særlige karakter og sit værdifulde tidspræg og boligmiljø beskyttes og bevares i sammenhængende helhed. Det bemærkes at ikke alle på bilag 2 viste tilbygninger og udhuse er lovligt opført. Lokalplanområdet og dets omgivelser Lokalplanområdet er beliggende i den sydøstlige del af Kalundborg by, nær ved havnen, ved en af byens store udfaldsveje, Slagelsevej. Mod nordvest og sydøst går området glidende over i boligbebyggelsen på Slagelsevej. Mod nord er et større område i henhold til kommuneplanen udlagt til offentlige formål med blandt andet transformerstation. Transformerstationen er afskærmet mod lokalplanområdet af en jordvold med beplantning. Kalundborg Kommune Side 7 Lokalplan nr. 553
Foto fra Grethes Allé mod Bukh s bygninger Mod nordøst grænser lokalplanen op til erhvervsområde og lokalplan nr. 55A for Novo + Tillæg nr. 1. Mod sydøst, sydvest og vest afgrænses lokalplanen af arealer, som i kommuneplanen er udlagt til erhvervsområder til lettere erhverv. For enden af Grethes Allé står Bukh s gamle produktionshaller med markante shedtage. Bebyggelsen på området består af i alt 134 boliger fordelt på 98 rækkehuse ud mod Niels Valdemars Allé, Poulas Allé, Ingeborgs Allé og den østlige side af Slagelsevej, 16 dobbelthuse ud mod Niels Valdemars Allé, Svends Allé, Grethes Allé og den vestlige side af Slagelsevej og 4 enfamiliehuse ud mod Grethes Allé. Foto fra Slagelsevej ved indkørsel til områdets østlige del Kalundborg Kommune Side 8 Lokalplan nr. 553
Haveside på rækkehus på Paulas Allé. Niels Valdemars Allé, Poulas Allé, Ingeborgs Allé og Grethes Allé er alle blinde boligveje. Herudover er der på området anlagt stier og fælles adgangsveje til rækkehusenes garager og baghaver. Området indeholder betydelige kulturhistoriske værdier og står som et markant eftermæle med stor fortælleværdi for en vigtig årrække i Kalundborgs historie. Bygherren, ingeniør Niels Valdemar Henckel, var byens "store mand", og han var bl.a. manden bag Kalundborg skibsværft. Efter Henckel i nogle år havde drevet rederivirksomhed, kom ideen om et reparationsværft på tale, hvilket udviklede sig til A/S Kalundborg skibsværft. Kalundborg Skibsværft. Kalundborg Kommune Side 9 Lokalplan nr. 553
Projekttegninger til værftet. Han så i Kalundborg rige udviklingsmuligheder med byens placering midt i landet ved en dyb isfri fjord med gode havnemuligheder. På trods af krigens mange restriktioner, bygges værftet og er på sit højdepunkt i 1919, hvor der beskæftiges omkring 1000 medarbejdere. I forbindelse med etableringen af skibsværftet lod han i 1917-1919 bebyggelsen ved Kalundborg Lyng opføre som arbejder- og funktionærboliger, idet byen ikke kunne huse de mange skibsværftsarbejdere. Det kneb med at kunne bygge og sælge skibene pga. krigen, så i stedet forsøgte Henckel sig med handel af skibskontrakter. Dette slog dog fejl, idet den økonomiske krise efter krigen medførte, at såvel skibsværft, som Kalundborg og Omegns Bank krakkede i 1921. Sammen med skibsværft og bank mistede mange deres penge, og da De 100 Huse, var ejet af konsortiet bag skibsværftet, var der stor fare for, at lejerne ville blive sat ud. Det blev dog afværget da borgmesteren greb ind og en aftale kom i stand. Bebyggelsen blev anlagt med de engelske havebyer som forbillede, efter tegninger af arkitekt Anton Kristian Holnn-Møller, i Bedre Byggeskik stil, en stilart der få år forinden havde haft sit udspring i nordvestsjælland, og som fik indflydelse på byggeriet i hele Danmark mange år frem. Kalundborg Kommune Side 10 Lokalplan nr. 553
Lokalplanens indhold og formål: Planens formål er at sikre at byområdets væsentlige bymæssige, arkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter bevares og understøttes såvel med hensyn til enkeltbygninger som til områdets grønne præg og området som sammenhængende helhed. Det er derfor vigtigt at den på kortbilag 2 viste bevaringsværdige bebyggelse vedligeholdes korrekt og, at tilbygninger, ombygninger og istandsættelser foretages med respekt for bebyggelsens arkitektoniske kvaliteter, som f.eks. bygningsprofiler, placering af baghuse og udhuse, murede, pudsede ydervægge, røde tegltage, opsprodsede vinduer og malet træværk. Lokalplanens område omfatter 134 ejendomme som alle anvendes til boligformål. Lokalplanområdet er beliggende i byzone, og forbliver i byzone efter lokalplanens endelige vedtagelse. Ligeledes opretholdes områdets anvendelse som boligområde til helårsbeboelse. Der gives ikke mulighed for yderligere udstykning, da området er fuldt udbygget. Området vejbetjenes primært af Slagelsevej. Lokalplanen regulerer ikke trafikforhold. Det er meget vigtigt at ændringer i bebyggelsen, ved såvel planlægning som ved udførelse, sker ved en omhyggelig bearbejdning, - også i detaljen, og i overensstemmelse med bestemmelserne bagerst i denne lokalplan og bygningsvejledningen, der følger dette afsnit. Ændringer i området kræver kommunens godkendelse. Der er således en dispensationsadgang efter planlovens 19, for så vidt dispensationen ikke er i strid med principperne i lokalplanen. Oversigtskort Kalundborg Kommune Side 11 Lokalplan nr. 553
Rækkehuse i delområde A Lokalplanområdets bevaringsværdige bebyggelse er i bygningsstil og materialevalg nært beslægtet, men blandt andet forskellighed i bebyggelsestæthed og grundstørrelser giver en naturlig opdeling i to delområder med hver sin karakter: Delområde A er området øst for Slagelsevej, som udgøres af ejendommene på den østlige side af Slagelsevej, N. Valdemars Allé, Ingeborgs Allé og Paulas Allé. Husene er opført som arbejderboliger til skibsværftsarbejdere. Den tætte bebyggelse er kendetegnet ved sammenbyggede rækkehuse og enkelte dobbelthuse disponeret efter forbillede i den engelsk haveby og opført i Bedre Byggeskik stil. Hver ejendom har således et lille præsentabelt forhaveareal mod gaden og en bagvedliggende have som oprindeligt blev anvendt til nyttehave. Områdets bevaringsværdige bebyggelse udgør i kraft af sin fine bearbejdningsgrad og ensartethed en sammenhængende helhed, som det er vigtigt at værne om. Der åbnes i dette område mulighed for arealudvidelser af den enkelte ejendoms boligareal ved udbygning med 1 baghus og 1 kvist modsat gadeside. Delområde B er området vest for Slagelsevej, som udgøres af ejendommene på den vestlige side Slagelsevej, Svends Allé og Grethes Allè. Husene er opført som boliger til skibsværftets funktionærer. Bebyggelsen er kendetegnet ved forskellige typer dobbelthuse og enkelte enfamiliehuse beliggende tilbagetrukket fra Dobbelthuse i delområde B Kalundborg Kommune Side 12 Lokalplan nr. 553
vejen, med have imellem, der understøtter det grønne gadepræg. Husene er også her opført i Bedre Byggeskik stil. For delområde A gælder at der ikke må opføres bebyggelse mod gade. Baghuse, der kan anvendes til både bolig- og udhusformål, og sekundære bygninger skal opføres indenfor de med signatur viste byggefelter, se bilag 2. For delområde B gælder at der ikke må opføres bebyggelse nærmere vej end de på bilag 2 viste facadelinier. Sekundære bygninger skal opføres bag/ indenfor med signatur viste facadelinier, se bilag 2. Hæk i naboskel Lokalplanen indeholder særskilte bestemmelser for hvordan hække mod gader, stier og i skel skal fremstå. Hækkene vil understøtte områdets grønne præg og indgå i et tæt samspil med husene, som vil få stor betydning for oplevelsen af bymiljøet som helhed. Friarealet i områdets nordøstlige hjørne fastlægges til anvendelse til legeplads. Fælles friarealer må ikke anvendes permanent til private formål som parkering, oplagsplads o. lign. Solfangere o. lign. energianlæg skal placeres på terræn, må ikke være synligt fra offentlig vej og sti, og må ikke være i strid med områdets bevaringsinteresser. Da nærværende lokalplanområde er fuldt udbygget ved denne lokalplans udarbejdelse indeholder lokalplanen ikke bestemmelser om krav om oprettelse af grundejerforening. Hvis alle grundejere er enige om det, kan der oprettes en grundejerforening med medlemspligt for samtlige ejere af grunde inden for lokalplanområdet. Lokalplanens bestemmelser beskriver, at såfremt kommunen afviser en ansøgning om nedrivning af en bygning, der er erklæret Kalundborg Kommune Side 13 Lokalplan nr. 553
bevaringsværdig, kan ejer forlange at kommunen overtager ejendommen og yder erstatning herfor. Der gælder særlige regler for erstatningens størrelse. Lokalplanens sidste del indeholder 2 bilag som omfatter: Bilag 1: matrikelkort Bilag 2: administrationskort med bevaringsværdige huse, byggefelter m.m. Bilag 3: FDO-ledning. Bilag 4 Miljøscreening Lokalplanen indeholder en række detaljerede bestemmelser som, sammen med redegørelsens bygningsvejledning, skal sikre at husene i området opretholder deres for de flestes vedkommende meget høje bevaringsværdi. Redegørelsens bygningsvejledning indeholder eksempler, gode råd og hovedregler for udformning og materialevalg for tilbygninger, udhuse samt en række primære bygningsdele, og er tænkt som et rådgivningsværktøj, der kan bruges, i forbindelse med vedligeholdelse af ejendommens bygninger eller hvis man påtænker at ansøge om ændring af dem. Kalundborg Kommune Side 14 Lokalplan nr. 553
Bygningsvejledning Når man erhverver sig et bevaringsværdigt hus påtager man sig en forpligtigelse til at reparere og vedligeholde i overensstemmelse med husets egne og lokalområdets forudsætninger. Man bør endvidere have i tankerne at man kun har huset til låns for en tid. Områdets huse er opført i en tid, hvor man ikke, som i dag, havde et overvældende stort udbud af byggematerialer til rådighed. Til gengæld havde man lang tids praktisk erfaring med de materialer og byggeformer der blev anvendt. Huse opført i en bestemt tidsalders formsprog kan på mange måder sidestilles med antikviteter og veteranbiler, hvor uoriginale tilføjelser og reparationer forringer værdien. Det er derfor overordentligt vigtigt at byggetraditionen fra husets opførelsestid respekteres, hvis huset skal om- eller tilbygges, eller når det skal vedligeholdes. Nyere byggemetoder og vedligeholdelsespraksis kan være direkte skadelige for gamle huse og det er derfor vigtigt at sikre sig at den påtænkte løsningsmåde er egnet. Byggemarkedet er stort og kompliceret, og forkerte dispositioner af konstruktiv og teknisk art kan blive dyre i form af senere skader og gener. Hvis man er i tvivl bør man søge rådgivning hos en specialist på området, f.eks. en arkitekt. Såvel som det enkelte hus indordner sig i sin gade og bydel, forekommer det også naturligt og rigtigt, at husets enkelte dele underordner sig i den helhed, i mindre målestok, som huset udgør. Det er nemlig af betydning, at man opfatter det enkelte hus som en helhed, hvor de enkelte bestanddele er i overensstemmelse med hinanden, arkitektonisk og byggeteknisk. En sådan harmonisk helhed udgør hvert enkelt hus i sin oprindelige skikkelse og konstruktion og er samtidig en del af en større helhed som rækkehus, dobbelthus og del af hele bebyggelsen. For ejere i dag gælder det derfor om at fastholde denne harmoni, eller hvor den måtte være svækket, at understøtte den. En stimulering af områdets miljø og struktur er også vigtig, da bebyggelsen udgør et godt billede af den tids strømninger med blandt andet opdelingen i arbejderboliger og funktionærboliger. Lokalplanområdets disponering udgør en smuk og karakterfuld bebyggelse, der med sit enkle og gennembearbejdede udtryk har klare referencer til byggestilen bedre Byggeskik som beskrives i det efterfølgende. Kalundborg Kommune Side 15 Lokalplan nr. 553
Bedre Byggeskik Bedre Byggeskik-bevægelsen blev etableret i 1915. Men allerede i 1907 havde akademiske arkitekter etableret Tegnehjælpen, hvor der blev ydet en prisbillig rådgivning til bygherrer og bygmestre især. Man havde i flere år interesseret sig for den enkle, danske byggetradition en stilfærdig saglighed, præget af solide håndværkstraditioner. For bevægelsen var stilarten ikke det primære blandt hustyperne var der spor af nybarok, nordisk gotik, nationalromantik, nyklassicisme man forsøgte at skabe en generel forståelse for kvalitet i byggeriet. God, klassisk proportionering, korrekte detaljer og ærlighed i valget af byggematerialer var budskabet. Man ønskede, at husene skulle være enkle, hjemlige og smukke samt at indretningen skulle være praktisk og tidssvarende. Proportionerne angik især forholdet mellem facaden og taget, vinduernes størrelse i forhold til facaden og ikke mindst deres placering i facaden. Bevægelsen anviste "korrekte" eksempler på udførelse af bygningsdetaljer som skorstene, tagkviste, tagfod, gesimser, murstik, sålbænke m.m. Tanken om det enkle og homogene materialevalg betød en synlig forskel. Facaderne kunne opføres i blank mur med røde teglsten eller med en glatpudset overflade, der var kalket. Det gjaldt også for facadernes udsmykning, der begrænsede sig til taggesims og evt. hjørnekvadrer. Det var et opgør med den ellers fremherskende trang til facadedekorationer, som for eksempel mønstret murværk i kulørte teglsten eller oppudsede vinduesindfatninger og gesimsbånd. Murstensarkitekturen var svaret på den ønskede enkelhed og ærlighed, teglstenen som national reference. Tagbeklædningen var enten naturskifer eller teglsten uden overfladebehandling. Rødstensvillaen i halvanden etage med rødt tegltag og halvvalmede gavle og symmetriske vinduer er den mest kendte eksponent for Bedre Byggeskik; det er dog kun en enkelt af det brede spekter af hustyper, som bevægelsen fremhævede. De engelske ideer om havebyen vandt indpas samtidigt med Bedre Byggeskik-bevægelsen og førte til fine bebyggelser præget af homogenitet. De 100 huse hører til i denne kategori. Lokalplanområdets bebyggelse kan opdeles i 8 hovedtyper bestående af rækkehuse, dobbelthuse og enkelte byvillaer. Hustyperne er ret forskellige, men bindes sammen af klare træk fra Bedre Byggeskik og en konsekvent materialeanvendelse med hvide pudsede facader, røde tegltage og korspostvinduer med eller uden sprosser. Herunder følger først en kort beskrivelse af de enkelte hustyper og deres karakteristiske træk. Herefter følger anvisninger for reparationer og vedligeholdelse som omhandler de mest almindelige forhold, en ejer af et ældre hus bør være bekendt med. Kalundborg Kommune Side 16 Lokalplan nr. 553
Lokalplanområdets bygningstyper Type 1: Rækkehusene på Slagelsevej, Niels Valdemars Allé, Ingeborgs Allé og Poulas Allé. Facade mod gadesiden, Poulas Allé. Husene er opført som sammenbyggede dobbelthuse, hver især stramt symmetrisk proportioneret mod gaden omkring en centralt placeret gavlkvist. Gentagelsen er husenes store styrke, der med de lange bygningsstokkes teglrøde tage, de taktfaste gavlkviste, de parvise skorstene, hvide murfacader og røde træværk står som solid baggrund for de grønne forhaver bag hæk og hegn. Det er vigtigt at fastholde og understøtte dette gadebillede. Rækkehusenes træværk skal overalt males i mørk rød farve. Type 1: Placering og udformning af nye kviste og tagvinduer, baghus model 1, samt gavltilbygning: Kalundborg Kommune Side 17 Lokalplan nr. 553
Plan og facader. Kviste, baghus, model 1, samt gavltilbygning. Tag skal altid udføres med samme tegltagsten som huset i øvrigt er tækket med. Ved etablering af nye kviste på haveside skal kviste placeres symmetrisk i forhold til gadesidens murede gavlkvist. Kvistene må ikke gives en bredde større end spærafstanden i èt spærfag og skal udformes som områdets karakteristiske fladtagskviste. Se også generelle anvisninger om kviste i efterfølgende afsnit. Tagvinduer skal placeres i ens rytme i tagfladen Bemærk at der på matr. nr. n, o,, q, 70ch og kun må opføres baghuse af model 1. Gavltilbygning som vist herover kan udføres på matr. nr. 70 ao, 70 bi, m og 70cæ. Kalundborg Kommune Side 18 Lokalplan nr. 553
Type 1: Placering og udformning af nye kviste og tagvinduer, baghuse model 2, samt garager/udhuse: Redegørelse Plan og facader. Nye kviste mod have, baghus model 2, samt garager/udhuse. Kviste og tagvinduer: se foregående side. Baghus model 2 skal udføres med pudset, hvidmalet murværk, med hvidmalet træværk og med sort tagpapbelægning på tag. Taghældningen skal være 10 grader på det vandrette plan. Udhuse skal udføres med sort tagpapbelægning på tag og træfacader af lodrette eller vandrette brædder i hvid eller lysegrå farve. Taghældningen skal være 15 grader på det vandrette plan. Bemærk at den viste placering af garage/udhus er udlagt under hensyn til dem matrikulære stibredde, der sammenlagt udgør min. Kalundborg Kommune Side 19 Lokalplan nr. 553
bredden for en forsvarlig ind- og udkørsel. Såfremt der på genbogrunde udlægges og sikres samme indkørselsforhold, kan garagerne placeres 1,5 m fra skel. Redegørelse Kalundborg Kommune Side 20 Lokalplan nr. 553
Type 2: Lille dobbelthus på Niels Valdemars Allé Facade mod gadesiden, Niels Valdemars Allé Dobbelthus skåret over nøjagtigt samme læst som type 1, Den præcise proportionering og symmetri i blandt andet placering af muråbninger gør huset nærmest urørligt med hensyn til ændringer. Ved evt. tilbygning er det overordentligt vigtigt at bevare husets dominans fra gadesiden, hvorfor evt. tilbygning skal ske efter samme retningslinier som for type 1 Baghuse, udhuse, vinduer og kviste som type 1, dog ikke fladtagskviste mod gade. Det er vigtigt at hvert enkelt dobbelthus ses som en helhed, herunder at vinduer, kviste, døre, skorstene og andre udvendige fælles detaljer gives ens udseende og at huset bemales ens. Dobbelthusenes træværk skal overalt males i mørk rød farve med undtagelse af vinduesrammer og dørblade, der skal males hvide. Kalundborg Kommune Side 21 Lokalplan nr. 553
Type 3: Store dobbelthuse på Niels Valdemars Allé Facade mod Niels Valdemars Allé De to dobbelthuse, der er opført i 1930erne, er tydeligt inspireret af type 1 og 2, men ikke så overbevisende proportioneret fsv. den store gavlkvist. Husene har dog klart deres berettigelse som udmærket indpassede, markante, bygninger ved ankomst til området fra Slagelsevej. Det er vigtigt at hvert enkelt dobbelthus ses som en helhed, herunder at vinduer, kviste, døre, skorstene og andre udvendige fælles detaljer gives ens udseende og at huset bemales ens. Dobbelthusenes træværk skal overalt males i mørk rød farve med undtagelse af vinduesrammer og dørblade, der skal males hvide. Facader med vinduesplacering og opsprodsning Kalundborg Kommune Side 22 Lokalplan nr. 553
Type 4: Dobbelthuse til funktionærer på Slagelsevej og Grethes Allé. Redegørelse Facade mod Grethes Allé Husene fremstår til trods for deres beskedne størrelse som særdeles præsentable huse. Slægtskabet til type 1-3 er tydeligt, bl.a. ved kvistenes og dør- og vinduesåbningers udformning og proportionering og gavlenes størrelse. Særligt på Slagelsevej er der et fint samspil med rækkehusene på modsatte side af vejen. Husgavlene smykkes af en fin gesims. Kvistenes størrelse og placering er af særlig stor betydning. nogle kviste er blevet bygget bredere eller/og har en atypisk vinduesopdeling hvilket påvirker helhedsindtrykket betydeligt. Kviste skal udføres som torammede og gives en udformning som de for området karakteristiske fladtagskviste. Det er vigtigt at overholde muråbningers antal og størrelse. Baghus og tilbygget karnap underordner sig huset og er tilpasset husets stil. Kalundborg Kommune Side 23 Lokalplan nr. 553
I baggrunden type 4 huse. Ca. 1920. Det er vigtigt at hvert enkelt dobbelthus ses som en helhed, herunder at vinduer, kviste, døre, skorstene og andre udvendige fælles detaljer gives ens udseende og at huset bemales ens. Dobbelthusenes træværk skal overalt males i mørk rød farve med undtagelse af vinduesrammer og dørblade, der skal males hvide. Vinduer til type 4. Evt. formater, der ikke er vist skal tilpasses de viste modeller. Krydssprosser i korspostvinduer kan udelades når det påses at hvert enkelt dobbelthus skal have ens opsprodsning. Kalundborg Kommune Side 24 Lokalplan nr. 553
Type 4: Placering og udformning af kvist, baghus samt garage/udhus. Placering og udformning af baghuse og garager/udhuse i Delområde B, se også kortbilag 2. Baghuse skal fremstå med pudset, hvidmalet murværk og rødt teglstenstag. Udhuse kan udføres i pudset murværk eller træbrædde beklædning i hvid farve. Tag skal være rødt teglstenstag. Kalundborg Kommune Side 25 Lokalplan nr. 553
Type 5: Dobbelthuse på Grethes Allé og Svends Allé Facade mod Grethes Allé Enkelt, velkendt Bedre Byggeskikhus med samme stramme symmetri omkring midteraksen som type 1-4. Tilbygninger skal placeres tilbagetrukket på en sådan måde at hovedhusets dominans bevares. Der er forskellige størrelser af denne model i området. Skorstene er en vigtig del af helhedsindtrykket som kommer i ubalance hvis en skorsten fjernes/flyttes. Skorstenes udformning har også stor betydning for helhedsindtrykket. Baghuse, garager, carporte og andre sekundære bygninger skal placeres tilbagetrukket fra facade mod vej, jf. den på kortbilag 2 viste facadelinie. Baghuse og udhuse som type 4. Det er vigtigt at hvert enkelt dobbelthus ses som en helhed, herunder at vinduer, kviste, døre, skorstene og andre udvendige fælles detaljer gives ens udseende og at huset bemales ens. Dobbelthusenes træværk skal overalt males i mørk rød farve med undtagelse af vinduesrammer og dørblade, der skal males hvide. Vinduer til type 5. Evt. formater, der ikke er vist skal tilpasses de viste modeller Kalundborg Kommune Side 26 Lokalplan nr. 553
Type 6: Dobbelthuse på Slagelsevej og Svends Allé Facade mod Slagelsevej. I hovedformen fornægter Bedre Byggestil- formen sig ikke, men denne type er ikke så let aflæselig som dobbelthus idet hoveddørene ikke er placeres i den dominerende frontispice. En reetablering af det oprindelige indgangsparti som åbent hjørne vil styrke husets stil. Der er forskellige størrelser af denne model i området. Der kan ikke placeres ovenlysvinduer i tagflader med frontispice. Det er vigtigt at hvert enkelt dobbelthus ses som en helhed, herunder at vinduer, kviste, døre, skorstene og andre udvendige fælles detaljer gives ens udseende og at huset bemales ens. Dobbelthusenes træværk skal overalt males i mørk rød farve med undtagelse af vinduesrammer og dørblade, der skal males hvide. Vinduer til type 6. Evt. formater, der ikke er vist skal tilpasses de viste modeller. Kalundborg Kommune Side 27 Lokalplan nr. 553
Facade mod Slagelsevej Postkort fra ca. 1920. I forgrunden type 6 huse med baghuse og åbne, overdækkede indgangspartier i ved hushjørner, -i baggrunden type 5. Baghuse, garager, carporte og andre sekundære bygninger skal placeres tilbagetrukket i forhold til facade mod vej, jf. den på kortbilag 2 viste facadelinie. Baghuse og udhuse som type 4. Kalundborg Kommune Side 28 Lokalplan nr. 553
Type 7: Byvilla, Grethes Allé Gavl mod Grethes Allé. Fint proportioneret byvilla. Typen ses flere steder i Kalundborg, bla. på Gisseløre. Det er vigtigt at det åbne indgangsparti bevares i sin nuværende udformning. Husenes træværk skal overalt males i mørk rød farve med undtagelse af vinduesrammer og dørblade, der skal males hvide. Baghuse, garager, carporte og andre sekundære bygninger skal placeres tilbagetrukket i forhold til gavl mod vej, jf. den på kortbilag 2 viste facadelinie. Baghuse og udhuse som type 4. Vinduer til type 7. Evt. formater, der ikke er vist skal tilpasses de viste modeller. Kalundborg Kommune Side 29 Lokalplan nr. 553
Type 8: Byvilla, Grethes Allé Facade mod Grethes Allé. Harmonisk byvilla med fint proportioneret gadefacade. Husenes træværk skal overalt males i mørk rød farve med undtagelse af vinduesrammer og dørblade, der skal males hvide. Baghuse, garager, carporte og andre sekundære bygninger skal placeres tilbagetrukket i forhold til facade mod vej, jf. den på kortbilag 2 viste facadelinie. Baghuse og udhuse som type 4. Vinduer til Type 8. Evt. formater som ikke er vist skal tilpasses de viste modeller. Kalundborg Kommune Side 30 Lokalplan nr. 553
Generelle anvisninger Taget Tagets form og de anvendte materialer giver, mere end noget andet, en bygning sit særpræg. Husenes oprindelige tegltage skal derfor så vidt muligt bevares. Samtidig er taget en meget udsat del af bygningen, hvilket betyder, at ombygning eller restaurering af et hus meget ofte kræver lægning af et nyt tag, eller omlægning af det eksisterende. Ved udskiftning af taget må man tage hensyn til tagets oprindelige form og materiale. Tegltage eller tage der tilbageføres til teglbelægning, skal udføres uden udhæng, med opskalkning jf. nedenstående illustration. Opskalkning af tagfladen. Skalken fører tagbeklædningen ud over muren. Tegltage bliver smukkere og smukkere med tiden, i modsætning til mere moderne indfarvede eller imprægnerede materialer, der ikke har teglstenenes individuelle karakter. I forrige århundrede var håndstrøgne vingetegl den helt dominerende teglstenstype. Først senere blev det muligt at producere bl.a. maskinpressede vingetegl, som vi kender dem i dag. Hvor der oprindeligt har været anvendt røde vingetegl skal der altid anvendes røde vingetegl igen. Teglene må ikke være af lang model, og skal passe sammen med nabohusets/husenes. Ved udskiftning af et ældre tegltag, vil mange af de gamle sten ofte kunne genanvendes, eksempelvis på den ene tagflade. Stenene er ofte lige så gode eller bedre end nye teglsten, da de med årene er regnet tætte og svage sten med springere er sorteret fra. Desuden har de gamle tegltage en egen charme, fordi vingeteglene dengang var håndstrøgne. Farve- og formvariationerne gør at disse tagflader fremstår meget levende i modsætning til nutidens tegl, der er meget ensartede. Pas derfor godt på gamle vingetegl, hvis de kan genanvendes. Vedligeholdelsen af et tegltag er meget vigtig. Det er afgørende for tagværkets og især tagfodens sundhedstilstand, at taget er tæt. Hvis taget ikke er omlagt med undertag er det meget vigtigt at den indvendige understrygning og tilsvarende udvendige forskelling kontrolleres med korte intervaller, helst hvert år. Det bedste materiale til dette arbejde er hydraulisk kalkmørtel, som fås som tørmørtel der blot skal opblandes med vand i tvangsblander. Ved omlægning eller nylægning af tag med etablering af moderne undertag tilrådes det at vælge en pladeløsning, hvor den sikreste Kalundborg Kommune Side 31 Lokalplan nr. 553
løsning er et lag tagpap på tagfiner. Det er overordentligt vigtigt at sikre at indefra kommende fugt kan ventileres bort og det tilrådes at søge kvalificeret rådgivning til dette hos f.eks en arkitekt. Etablering af undertag må ikke ændre på bygningernes ydre fremtræden mere end ubetydeligt. Dette vil i praksis medføre at der ofte skal påregnes nye spær m.m. ved etablering af undertagsløsning. Tagpapbelægning klassificeres som et let tag og bygninger som oprindeligt er opført med denne tagdækning vil som regel ikke kunne bære et tegltag. Skorstene Skorstenspiberne er i arkitektonisk henseende af overordentlig stor betydning for husene, og det er et alvorligt tab for området at så mange er forsvundet. Skorstenen er således en vigtig bygningsdel, der fortæller om husets alder, størrelse og indretning og den må derfor ikke fjernes. Den moderne tids varmekilder har i mange tilfælde gjort, at husets skorstene ikke længere har en funktion. Fungerer skorstensrøret ikke længere som aftræk for fyr eller brændeovn, kan den måske anvendes som ventilationsaftræk fra køkken eller bad. På ejendomme hvor skorstene tidligere er fjernet, skal ny skorstenspibe over kip etableres når taget skal udskiftes eller omlægges. Skorstenspiben kan bæres af en udveksling i tagkonstruktionen, og den kan godkendes som en attrap i fiberbeton eller lignende i god udførelse og efter nærmere vurdering. Skorstene er meget udsat for vejrligets nedbrydende effekt og skal derfor eftergås og vedligeholdes jævnligt. Skorstene skal afsluttes med betonafdækning. Skorstene skal pudses som facade og gives samme farve som facade, dvs. hvid kalk eller silicatmaling. Ved reparation af originale skorstene skal man bibeholde udkragninger ved foden og piben. Nye skorstene skal placeres og genopmures med den formgivning der har været oprindelig i området, se illustration. Således er skorstenspiber fra før 1950- erne typisk placeret midt over tagryggen og næsten altid tredelte, med en Traditionelt udformet skorsten. De enkelte murfremspring er 1,5 2 cm Kalundborg Kommune Side 32 Lokalplan nr. 553
foroven og 2-4 cm forneden. bred sokkel, et slankere skaft med eller uden bånd og en afsluttende udkraget gesims med betonafdækning. Skorstenshætter eller utraditionelle former for afdækning, som f.eks. metalinddækninger bør undgås. Det vil sige at tætning mellem skorstenens sokkel og taget skal foretages ved fugning med mørtel (forskelling) Det er vigtigt at soklens forskelling udføres omhyggeligt, og hæfter til skorstenen og ikke til tagsten og rygning. Gamle bygninger kan godt give sig, og hvis taget sætter sig lidt, skal revnen være mellem mørtelforskelling og tagsten. Det sikrer man ved at lægge et stykke vådt avispapir mellem mørtel og tagsten. Det samme princip anvendes også ved eventuelle betonafdækninger, som skal kunne arbejde frit. Kviste Områdets tagflader var på opførelsestidspunktet kun gennembrudt af kviste, som var tilpasset husene på en smuk og harmonisk måde. Nutidens indretning af ældre huses tagetager kan kræve, at der etableres flere åbninger i tagfladen. Yderligere kviste og tagvinduer må derfor ses som nutidens tilføjelser til husets udseende og skal placeres med omtanke, bl.a. under hensyntagen til husets fagdeling og oprindelige kvistes udformning. Ved etablering af kviste må kvistene ikke gives en bredde større end spærafstanden i et spærfag og skal udformes som områdets karakteristiske fladtagskviste. Trerammet kvist i rækkehus. Bemærk den enkle profilering mod kvisttaget som er tilpasset den djærve detaljeringsgrad i den murede gavlkvist. Anvendelsen af metalinddækninger er begrænset til kvistens møde med tegltaget. Kalundborg Kommune Side 33 Lokalplan nr. 553
Kviste skal placeres i 3 tagstens højde over tagfod til underkant kvist og med samme rytme i tagfladen, når der er flere kviste i samme bygning. Kviste skal endvidere placeres hensigtsmæssigt med hensyn til evt. inddækningers størrelse. Inddækninger må maksimalt have en bredde svarende til 1 tagstens bredde og skal langs flunker afsluttes i bund af bølge. Det er vigtigt at kvistenes flunker (sider) ikke er mere end 12 cm tykke incl. vindueskarm, da kvisten ellers får et tungt og dominerende udseende. Kvistenes vinduesrammer skal forholdsvis tilpasses den underliggende facades vinduespartier. I praksis vil en rammestørrelse i kvist svarende til underrammernes størrelse i facadens korspostvinduer give en sammenhængende helhed. Torammet kvist på funktionærbolig, Grethes Allé. Detaljeret profilering under kvisttaget tilpasset detaljeringsgraden af den murede gesims. Tagvinduer Store nye rektangulære tagvinduer i en lille tagflade vil virke dominerende. Derfor skal der anvendes mindre vinduer, særligt udviklet til bevaringsværdige og fredede huse med en størrelse svarende til 3x3 tagsten. tagvinduer skal, som kvistene, placeres med omhu og med samme rytme når der er flere tagvinduer i samme tagflade. Overkant tagvindue skal flugte med overkant kvistvinduer og tagvinduerne skal forsænkes så meget som muligt i tagfladen. Kalundborg Kommune Side 34 Lokalplan nr. 553
Vinduer Vinduernes udformning og placering er af afgørende betydning for en bygnings fremtoning. De indgår som et betydningsfuldt led i facadens arkitektur og i de bagved liggende rums helhed. Derfor er det vigtigt at fastholde en udformning af vinduer og døre i en bygning, der svarer til husets oprindelige, da de er afstemt i proportioner efter huset. Med årene har størstedelen af områdets huse fået de oprindelige vinduer med sprosseopdeling udskiftet med nye vinduer med termoglas og ofte med anden opdeling og kraftigere ramme- og sprossedimension.. Elegant eksempel på isolerende vindue med smal opsprodsning. En hærdet glasrude er monteret på den indvendige side af vinduesrammen med små hængsler og anverfere. Ændringer af døre og vinduer bevirker at husenes gennemtænkte proportioner forvanskes og deres udseende forringes. Mange standardvinduer med termoruder har en karm- og sprossedimension, der virker klodset og bastant til stilarten i forhold til klassiske vinduer med enkelt lags glasruder i kitfals. Endvidere bevirker de øgede dimensioner at dagslysindfaldet reduceres betragteligt, i værste fald op til 7-8 % for sprosserne alene. Dette gælder også ved anvendelse af sprosseattrapper. Døre De fleste oprindelige døre er gennem årene blevet udskiftet til bla. listedækkede teaktræesdøre, hvilket er uheldigt for helhedsindtrykket. Hovedindgangsdøre/yderdøre har været udført som fyldingsdøre. Den øverste fylding kan være erstattet af en rude. Ruden kan være kunstfærdigt opdelt med sprosser. Kalundborg Kommune Side 35 Lokalplan nr. 553
Traditionelt udformet facadedør. Ydervægge/Facader Facaderne skal bevares som pudsede teglsten med kalk eller facademaling i hvid farve. Murværket kan være udført af håndstrøgne, blødstrøgne eller maskinstrøgne teglsten, med overvægt på de blødstrøgne. Det anbefales at udføre pudsning med hydraulisk kalkmørtel. Denne mørtel er mere elastisk, har bedre vedhæftning på forholdsvis svage underlag og kan optage flere bevægelser fra en gammel konstruktion, end den meget hårdere cementmørtel kan. Hydraulisk kalkmørtel fås som tørmørtel til opblanding med vand og kan købes i sække, -husk at overholde de forholdsvis lange blandetider i tvangsblander. Det anbefales at entrere med en murer som er vant til at arbejde med de klassiske kalkmørtler. I gavlene og langsiderne ved ydervæggenes afslutning mod tag er murværket i varierende omfang udkraget og udsmykket med forskellige former for gesimser. De er vigtige at bevare da de er vigtige for husenes identitet. Eksisterende overfladebehandlede ydervægge må gives kalkhvid farve. Ved nybehandling bør der anvendes diffusionsåbne materialer som kalk eller silicatmaling, da disse erfaringsmæssigt modvirker fugtophobning i konstruktionen og kan arbejde sammen med de bagvedliggende traditionelle byggematerialer. Farver At vælge de rigtige farver på bygningerne er lige så vigtigt for kvarterets helhedspræg som det rigtige valg af byggematerialer og den arkitektoniske udformning af bygningerne. Valg af farver må derfor ske ud fra en helhedsbetragtning, hvori indgår overvejelser om, hvilke farver, der er blevet anvendt under opførelsen af byområdet. Kalundborg Kommune Side 36 Lokalplan nr. 553
Det er karakteristisk for bygninger i lokalplanområdet, at de overvejende er opført med hvid overfladebehandling på alt pudset murværk, med behersket brug af gesimser, nicher og bånd. Vinduer og døre er for langt størstedelens vedkommende rødmalet på såvel karme som rammer og dørblade, hvilket bibeholdes Stakit Stakit mod Slagelsevej hvidmales og udføres med dimensioner som vist herunder. Kalundborg Kommune Side 37 Lokalplan nr. 553
Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning Kommuneplanen For Lokalplanområdets del vest for Slagelsevej gælder nedenstående kommuneplanrammer: Rammeomr. K06.B01 Gl. rammenr. Distrikt Anvendelse generelt Områdets anvendelse Zoneforhold 6.2 B1 K06 Kalundborg, Kalundborg by Boligområde Åben lav bebyggelse som parcelhuse og enkelte dobbelthuse, hvor der planlægges for det. Byzone Maks. bebyggelsesprocent 30 for åben lav bebyggelse. 40 for tæt lav bebyggelse. Maks. bygningsrumfang i forhold til grundareal Maks. etager 1.5 Maks. bygningshøjde (m) Bebyggelsesforhold i øvrigt Miljøforhold Infrastruktur (veje, stier og trafikforhold) Friarealer og beplantning Andet 8.5 m Der skal være cykelsti på Hareskovvej. Hvor nye boliger skal opføres nær erhvervsområde eller langs trafikvej skal der om nødvendigt afskærmes mod støj. For Lokalplanområdets del vest for Slagelsevej gælder nedenstående kommuneplanrammer: K06.B02 Gl. rammenr. Distrikt Anvendelse generelt 6.2 B2 K06 Kalundborg, Kalundborg by Boligområde Områdets anvendelse Tæt lav bebyggelse ("De 100 huse"). Zoneforhold Byzone Maks. bebyggelsesprocent 40 Maks. bygningsrumfang i forhold til grundareal Maks. etager 1.5 Maks. bygningshøjde (m) Bebyggelsesforhold i øvrigt Miljøforhold Infrastruktur (veje, stier og trafikforhold) 8.5 m Bebyggelsens karakteristiske udtryk skal fastholdes. Fornyelser skal foretages i respekt for den oprindelige byggestil og arkitektur. Kalundborg Kommune Side 38 Lokalplan nr. 553
Friarealer og beplantning Andet Området er omfattet af bevaringsinteresser. Arkitektonisk kvalitet kan styrke bymiljøerne og der skal værnes om de bygningskulturelle værdier. Derfor stilles krav om at bygningsrenoveringer, tilbygninger og udvidelse af bevaringsværdige huse respekterer den oprindelige byggestil. Kommunen skal sørge for det nødvendige plangrundlag foreligger for de berørte områder. Den ny byfornyelseslovs beslutningstyper forfølger dels lovens hovedformål - at kommunerne kan udarbejde og gennemføre en egentlig bypolitik - og viderefører dels de hidtidige regler i de offentlige og private byfornyelseslove. For bykernens særligt bevaringsværdige områder er det målsætningen: at bevare og forbedre det eksisterende købstadsmiljø. at boligerne gøres tidssvarende med hensyn til indretning, udstyr og isoleringstilstand. Boligfornyelsen skal resultere i et varieret udbud af boliger evt. gennem sammenlægning af boliger. at det nuværende antal boliger i de blandede områder opretholdes eller udvides. Nedlæggelse af boliger bør så vidt muligt undgås eller erstattes af nye boliger. Erhverv, der er af mindre betydning for bykernen, bør henvises til andre bydele. at bevare erhverv, der er uden gener for og naturligt hører hjemme i boligområderne. at forbedre friarealerne inden for den enkelte ejendoms rammer ved fjernelse af uhensigtsmæssig bebyggelse. at bevare eller forbedre gademiljøet gennem trafiksanering, beplantning, belægning, regulering af facadeforhold og skiltning m.m. at gennemføre byfornyelse med hensyntagen til de nuværende beboere. Udvendige ændringer i form af om- og tilbygninger, herunder facadeændringer, udskiftning af tage, vinduer og døre, skal ske i overensstemmelse med den enkelte bygnings oprindelige arkitektur og materialevalg. Bygninger i bevaringsværdige miljøer skal ombygges og istandsættes under hensyntagen til bygningernes oprindelige udseende og områdets særlige karakter. Ved lokalplanlægning skal der sikres bevaringsbestemmelser, som sikrer værdifulde kulturmiljøer og bygninger. Det kan også omfatte bygninger, som ikke i sig selv er bevaringsværdige. Kommunen fastsætter i den konkrete sag en bygnings bevaringsværdi. Gældende lokalplan 6.2-1 Lokalplanen er omfattet af kommuneplanens rammeområde K06 B01 og K06 B02 og er i overensstemmelse hermed. Lokalplan 6.2-1 aflyses i sin helhed ved kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse af lokalplan nr. 553. Kalundborg Kommune Side 39 Lokalplan nr. 553
Det hidtidige plangrundlag har ikke kunnet forhindre at bybilledet langsomt over årene har forandret sig og nogle steder er blevet forringet ved utilpassede bygningsændringer,bla. ved udskiftning af vinduer og opførelse af sekundære bygninger af svingende kvalitet. Den nuværende lokalplan omfatter ikke den samtidige bebyggelse på vestsiden af Slagelsevej samt på Grethes Allé og Svends Allé. Det er således denne lokalplans formål at formulere bestemmelser for funktionærboligerne vest for Slagelsevej samt præcisere bestemmelserne fra lokalplan 6.2-1 for bebyggelsen øst for Slagelsevej. Kystnære byzoner Af planlovens 16, stk. 3, skal der i lokalplanens redegørelse oplyses om planens eventuelle visuelle påvirkning af kysten. Lokalplanområdet er beliggende ud til Slagelsevej i den ældre del af Kalundborgs østlige bydel. Den eksisterende bebyggelse i området består af beboelseshuse i op til 1 1/2 etager. Ny bebyggelse i området kan kun ske i begrænset omfang og må maksimalt bygges i en højde af 8,5 m, med en karakter, der er tilpasset områdets arkitektur. Eksisterende bebyggelse og beplantning på Svends Allé og Grethes Allé medfører at bebyggelsen som helhed ikke er synlig fra Kalundborg Fjord. Området påvirkes i arkitektonisk henseende positivt af formålet om at sikre, at den eksisterende bebyggelse bevares og vedligeholdes. Kalundborg kommune konkluderer på baggrund af ovenstående at lokalplanen ikke vil påvirke kysten i negativ retning. Kulturmiljø Enkelthed og gentagelsens rytme i materiale og form står stærkt ved et kig ned af rækkehusgaderne i områdets østlige del og danner sammen med forhavernes grønne islæt et gademiljø af udsøgt kvalitet. Mod Slagelsevej bindes den ene sides rækkehuse sammen med den modsatte sides fornemmere funktionærboliger gennem ens materialevalg og beslægtet formgivning. Området fremstår endnu med et helstøbt præg og fortæller om en efterkrigstid med store forandringer i Kalundborg såvel som på verdensplan. Museumsloven Ved påbegyndelse af bygge- og anlægsarbejder i lokalplanområdet kan bygherren eller den, for hvis regning et jordarbejde udføres, i henhold til Museumslovens 25 anmode det lokalt ansvarlige museum om at tage stilling til, hvorvidt arbejdet vil berøre væsentlige fortidsminder. Museet skal herpå inden for en frist på 4 uger komme med en udtalelse, der eventuelt vil blive baseret på en arkæologisk forundersøgelse. Det lokalt ansvarlige museum: Kalundborg og Omegns Museum, Adelgade 23, 4400 Kalundborg (www.kalmus.dk). Har bygherre eller entreprenør ikke indhentet en sådan udtalelse vil udgifter til standsning af arbejdet (i op til ét år) og til arkæologiske undersøgelser påhvile bygherren. Kalundborg Kommune Side 40 Lokalplan nr. 553
Gældende regler og vejledninger kan findes på Kulturarvsstyrelsens hjemmeside www.kuas.dk. Naturmiljø Miljøforhold Spildevand Varmeforsyning Vandforsyning Renovation En mindre del af matr. nr. m i lokalplanområdet sydligste del er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 150 m beskyttelseslinie. langs Kærby å. Der henvises til bilag 4: screening for påvirkning af miljøet. Ejendommene er tilsluttet den offentlige kloakering. Ejendommene er omfattet af tilslutningspligt til fjernvarmeforsyningen Vandforsyningen af lokalplanområdet sker fra Kalundborg vandforsyning. Ejendommene er tilsluttet kommunens renovationsordning. Af hensyn til fremkommeligheden i området skal køreveje for renovationsbiler og vendepladser indrettes efter reglerne i Kalundborg Kommunes Regulativ for dagrenovation/regulativ for virksomheder, som kan læses på Kalundborg Kommunes hjemmeside www.kalundborg.dk. Udformningen af adgangsforholdene skal godkendes af kommunen og renovatøren. Servitutter Ejere og bygherrer må selv sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der har betydning for bygge- og anlægsarbejder. Privatretlige byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplan, fortrænges af lokalplanen i henhold til planlovens 18. Tilladelse fra andre myndigheder Ledningsejere Ikke alle rør, kabler eller ledninger er tinglyst. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres, inden jordarbejder påbegyndes. Det kan fx dreje sig om elkabler, telefon-, tele- og TV-kabler, vandledninger, fjernvarmeledninger, gasledninger og spildevandsledninger. Ind over arealet løber i N. Valdemars Allè og del af Ingeborgs Allè en FDO-ledning under terræn. Denne ledning er sikret ved deklaration inden for lokalområdet (se kortbilag nr. 3) Kalundborg Kommune Side 41 Lokalplan nr. 553