Sådan undgår du, at dit barn bliver mobbet

Sådan undgår du, at dit barn bliver mbbet Bliver dit barn mbbet, bør du gribe ind, fr mbning kan give alvrlige ar på sjælden. I denne guide kan du læse en masse gde råd m, hvrdan du sm frælder håndterer mbning. Af Philip Dam - 6. nvember 2012

03 Unge føler de bliver mbbet 05 De fficielle råd m mbning 08 Hvad er mbning, g hvad kan du gøre? 10 Gde råd til at undgå mbning 12 Vil du læse mere? 2

Unge føler de bliver mbbet Amanda Tdds selvmrd efter mbning på nettet har sat fkus på prblemet - gså i Danmark. Efter den canadiske teenager Amanda Tdd begik selvmrd, da hun blev mbbet på internettet, er der gså kmmet fkus på prblemet i Danmark, hvr Fie Laursen er blevet et symbl på netmbning. Mbning på sciale internetsider sm Twitter g Facebk er blevet et strt prblem blandt børn g unge. Mandag aften stillede 16-årige Fie Laursen p i TV2 Nyhederne g frtalte, hvrdan hun gennem tre år var blevet mbbet på Facebk. Først af flk i hendes mgangskreds g senere af ukendte flk på Facebk. Det har gjrt hende landskendt g hendes sag har fyldt i medierne g på de sciale medier. Fie mbbede andre Også Fie selv har været genstand fr debat. Det er anden gang, Fie Laursen frtæller sin histrie på tv. I januar frtalte hun i 'Aftenshwet' på DR1 fr første gang m sine prblemer. Her frtalte hun gså, at hun rent faktisk selv havde været med til at mbbe andre. Nget hun senere har frtrudt.»jeg har en frtid, hvr jeg selv har været nd ved flk, men det er ikke ngen hemmelighed, g det har jeg ændret, så jeg frstår ikke, hvrfr flk begynder at snakke m det,«frtalte hun i januar til BT. Men det gjrde flk. Efter hun var i ' Aftenshwet' begyndte der at kmme flere hadegrupper md Fie på Facebk. En af grupperne nåede p på ver 3.000 medlemmer. Efter hendes deltagelse på TV 2 i mandags valgte pigen, der startede gruppen fr et halvt år siden, at lukke den.»hun har skrevet undskyld til mig. Hun skrev blandt andet, at hun følte hun var blevet ældre, g hun var selv blevet mbbet. Hun var ked af, at hun havde gjrt det md mig,«frtæller Fie Laursen. Nu er der til gengæld kmmet nye grupper, der kritiserer Fie fr selv at have mbbet andre g at udnytte situatin til at prmvere sig selv.»det er en underlig følelse. Jeg kan ikke finde ud af, m jeg bliver ked af det, eller m jeg synes, det er underligt. Jeg kan ikke finde ud af, hvrdan jeg har det med de nye grupper, men da den gruppe, der har været der i ver et halvt år blev lukket i går, blev jeg rigtig glad, frtæller hun. Svært at lukke hadegrupper Der kan gå lang tid før Facebk lukker hadegrupperne, hvis ikke den 3

persn, der har startet gruppen, selv lukker den, frtæller ekspert i sciale medier Thmas Bigum.»De har hs Facebk et system, sm man kender i mange nline systemer - nemlig et flagging-system, hvr man sætter et flag eller en advarsel på. N år tilpas mange har anmeldt nget, så ser en ansat i Facebk på gruppen,«siger Thmas Bigum. Han kan ikke give et svar på, hvr mange anmeldelser, der skal til at lukke en gruppe.»jeg ved ikke, hvr mange anmeldelser der skal til. Jeg ved bare, at det er sådan, man laver systemet. Det er helt sikkert kun Facebk, der kender svaret på det, g det er ikke nget, der er ffentligt tilgængeligt,«siger han. FAKTA En undersøgelse fretaget af Red Barnet blandt 1.858 børn g unge fra 2010 viser, at mere end 70 pct. af dem føler, at de på et tidspunkt er blevet mbbet på nettet. (Kilde: BT, ktber 2012) Indsats md mbning Mine børn skal lære at være en gd ven, siger krnprinsesse Mary. Krnprinsesse Mary uddelte medaljer, da 1.300 børn løb stafet i Fælledparken i kampen md mbning. Mary Fnden g Red Barnet har sammen arrangeret Børnestafetten Fri fr Mbberi 2012, der skal få børn i daginstitutiner g de yngste skleklasser til at sætte fkus på mbning. Mary Fnden g Red Barnet har sammen fået udarbejdet et prgram, hvis mål er at gøre børnene bevidste m, hvrdan man er en gd ven, g at der er frskel på at drille fr sjv g drille fr alvr. Skal være et gdt eksempel»der hvr mbning er til stede, der er trivslen langt fra ptimal. Og det gælder ikke kun fr det barn, der bliver mbbet, eller den sm mbber, men fr hele gruppen der er til stede g ser passivt til. Fr når mbning er til stede, så påvirker det hele miljøet i gruppen. Derfr er det meget vigtigt, at vi tager et fælles ansvar fr at sætte fkus på mbning.«taler De selv m mbning med Deres børn?»indtil videre har det ikke været nødvendigt at tale direkte m mbning, men vi taler meget m, hvad det betyder at være en gd ven g være frstående ver fr frskelligheder g at være inkluderende. af Lykke Wibrg Christensen 4

Og jeg trr meget på, at det er vigtigt, at vi, med den måde vi er på, er et gdt eksempel fr vres børn. Og det er vi meget bevidste m, siger krnprinsesse Mary,«(Kilde: BT, juni 2012) De fficielle råd m mbning Hvad er mbning? Mbning er, når en enkelt persn igen g igen bliver hldt uden fr en gruppe. Måske bliver han eller hun sparket, slået eller drillet. Det vigtigste tegn er, at det sker systematisk, det vil fx sige hver dag eller uge. Mbning er altid, når der er flere stærke md én svag persn. Mbning sker sm regel i klasseværelset eller i sklegården g består mest af, at man bliver kaldt grimme ting eller hldt udenfr. Der bliver mbbet mest i 4., 5., 6. g 7. klasse. Dem der mbber Omkring 20 pct. af danske skleelever har prøvet at mbbe. Det er svært at sige præcist, hvrfr man mbber. Der kan være mange frskellige grunde til det, man kan fx i virkeligheden have det svært, g så mbber man fr at glemme, at man selv har det skidt. Du er altså ikke nd, frdi du mbber. Men det gør ndt på den, du mbber. Undersøgelser viser, at de fleste mbber frdi: at de keder sig at den der bliver mbbet "skiller sig ud". Dem der ser på Langt de fleste i fx en skleklasse er hverken mbbere eller "fre". De er det, man kalder: "Det tavse flertal". Det tavse flertal ser på, når der er en, der bliver mbbet. De har tit ndt af den, det går ud ver, men det er sjældent, at de gør nget ved det. En undersøgelse, sm Børnerådet har lavet, viser, at ver 15 pct. mener, at dem, der ser på, er lige så meget med til at mbbe, sm dem der mbber. Heldigvis lader det tavse flertal ikke altid være med at blande sig. Cirka 63 pct. af dem, der har prøvet at blive mbbet, har plevet at få hjælp af andre elever. Dem der bliver mbbet Omkring ti pct. af alle skleelever bliver mbbet mindst et par gange m måneden, g lidt ver fem pct. plever at blive mbbet flere gange m ugen. Når man bliver mbbet, kan man få det utrligt dårligt. Det kan bl.a. betyde, at man: ikke føler, at man er nget værd bliver ensm g hlder sig fr sig selv aldrig glemmer, hvrdan det føles at blive mbbet. de vil have hævn pga. nget den anden har gjrt Ngle flytter skle, frdi de 5

simpelthen ikke kan hlde mbningen ud, g andre er så bange fr at gå i skle, at de begynder at pjække. Mbning kan frfølge en resten af livet. Hvis man én gang har lært, at man ikke er nget værd, kan det være meget svært at frstå, at det ikke passer. Mbning på mbil g internet Man kalder det digital mbning, når ngen sender trusler eller andre ndskabsfulde beskeder til andre på email, chat eller mbiltelefn. Det er fr det meste piger, der bruger digital mbning. Medierådet har - i samarbejde med en gruppe børneambassadører - udviklet en række råd til, hvrdan du bedst pfører dig på nettet g ver mbilen. Ngle af rådene drejer sig m digital mbning: lad være med at true andre fr sjv - det er meget svært at gennemskue tænk dig gdt m, inden du sender en mail eller sms, fr når først den er sendt, kan du ikke slette den lad være med at mbbe andre - heller ikke fr sjv lad være med at drille med udseende - det kan såre rigtig meget lad være med at sige racistiske ting - det er faktisk ulvligt Hvad kan jeg gøre? Det er aldrig sjvt at være i en klasse med mbning. Hverken sm ffer, mbber eller tilskuer. Fr stemningen bliver altid dårlig, når ngen bliver frfulgt. Måske tør du ikke sige nget, frdi du selv er rigtig bange fr at blive mbbet. Men hvad kan du så gøre? Mbber Det kan være svært at frstå, hvrfr du er endt sm en, der mbber. Og måske er du ked af, at du har fået en rlle sm "den stærke", der altid er på nakken af en eller anden. Ligegyldigt hvilke tanker du gør dig m din mbning, kan det være en gd idé at tale med andre m det. Hvis du gerne vil være annym, kan du altid ringe til BørneTelefnen eller gå ind på Børns Vilkårs hjemmeside, hvr du kan finde en rådgivningschat g meget andet. Tilskuer Børnetelefnen (nyt vindue) Børns Vilkår (nyt vindue) Sm tilskuere kan I tage mbningen p med jeres lærer g fælles blive enige m en mbbeplitik i klassen. Det er vigtigt, at hele klassen laver reglerne i fællesskab, g at I indimellem spørger hinanden, hvrdan I synes det går med reglerne. Hvis I fx beslutter, at mbning ikke er i rden verhvedet, er det nemmere fr dig sm tilskuer at sige: "Hey, prøv lige at lade være med det der, det er altså ikke k!", når du ser ngen mbbe andre. 6

Offer Er du den, der bliver mbbet, er det første råd: Tag fat i en vksen. Det kan være din lærer eller en anden vksen, sm du stler på. Det kan være, at du er bange fr, at mbningen bliver værre, hvis du "sladrer" til en vksen, men det er altid bedre, at der bliver taget fat på prblemet. Måske viser det sig, at der er andre i klassen, der gså har det dårligt. 13-17.Chatsamtalerne varer typisk mellem ½ g 1 time. Vi vil gerne hlde samtalerne på under 1 time. Red Barnets rådgivning BuddyGuard Kilde: Brger.dk Det er gså altid en gd idé at frtælle det til dine frældre. De kan trøste g hjælpe dig g kmme med gde idéer til, hvrdan mbningen kan blive stppet. Du har måske brug fr at tale med ngen, du ikke kender, m de følelser g tanker, du har. Det kan du gøre ved at bruge en af Børns Vilkårs rådgivninger, fx BørneTelefnen eller BørneChatten. Red Barnet har et chatrum - Buddy Guard - der kun handler m mbning. - Børnetelefnen Ring gratis g annymt til BørneTelefnen på 116 111. BørneTelefnen er åben alle hverdage fra kl. 11-23 g m lørdagen fra kl. 13-17. - Børnechatten BørneChatten g UngeChatten er en annym rådgivning, hvr børn g unge kan chatte med en vksen rådgiver. Chatrådgivningerne er nrmalt åben alle hverdage fra kl. 11-23 g lørdag fra 7

Frskning i mbning Jan Kampmann er prfessr i barndmsfrskning ved Rskilde Universitet g har frsket i, hvrdan børn plever mbning. Nedenfr har vi frsøgt at et verblik at skabe et verblik ver ngle af de mest centrale resultater, sm frskningen ifølge Jan Kampmann er nået frem til. Generelt: -Institutiner er de senere år blevet mere pmærksmme på mbning sm fænmen. - Mange børn har erfaringer med at blive drillet. Men børnene kan gdt skelne mellem drilleri fr sjv g drilleri, der udvikler sig til mbning. Flere børn kan beskrive, hvrdan de selv eller andre var blevet udsat fr mbning. - Mbning fregår sjældent så entydigt, at man kan udpege et bestemt mbbeffer g en bestemt mbber. Det er snarere et spørgsmål m en udvikling af kulturelle mgangsfrmer. Børn etablerer ngle måder at psitinere sig på, sm bliver ganske vldsmme. Men det er svært at identificere enkelte mbbere. Det er snarere et slags mønster i gruppe/klassen. Man bekræfter hinanden kllektivt i en gruppe, mens andre hldes udenfr. Det ser ud til, at færre mbbes (Kilde: http://www.b.dk/uplad/webred/pl US/Fagh%C3%A6fte%20Skle.pdf) Hvad er mbning? Egentlig mbning pfylder ifølge Jan Kampmann nedenstående kriterier: - Typisk flere børn, der bevidst retter deres negative kategriseringer g psitineringer md et bestemt barn - tilbagevendende g systematisk - ver længere tid - barnet har ikke mulighed fr at flygte fra det (frdi mbningen typisk fregår på en institutin eller i frening, hvr børnene er rganiseret) Red Barnet definerer mbning sm en gruppes systematiske frfølgelse eller udelukkelse af en enkelt persn, på et sted, hvr denne persn er tvunget til at phlde sig - skal ikke frstås sm en bevidst nd handling (Den bliver dg nd) - Mbberne er ikke altid en nemme at identificere, frdi fænmenet er kllektivt Mbning sker helt ned til 4-5 års alderen. Børnene beretter selv m det, 8

dg uden at bruge mbning sm begreb. Hvad er den hyppigste frm fr mbning?»sciale marginaliseringsprcesser«er ifølge Jan Kampmann den hyppigste frm fr mbning. Det betyder, at ngle persner simpelt hen systematisk hldes udenfr en gruppe. En anden hyppig kaldenavne Mbbefrmerne kan være direkte g frfølgende eller være indirekte udelukkende. - Hvem mbbes? Mbbefrene er typisk dem, der kmmer på tværs kulturelle nrmer, mener Jan Kampmann. Det kan være, at barnet lever p til "institutinskulturen" (gør, sm pædagerne siger), men at de ikke lever p til den subkultur, sm børnene i institutiner skaber g lever i. Har mbning en" funktin"? Ja, det kan man faktisk gdt sige. Mbberne mbber fr at føle sig stærke sammen, fr at styrke deres egen funktin, fr at psitinere sig selv. Måske føler de sig sm gruppe svag g har derfr behv fr en "ydre fjende". Hvem mbber? Ud fra Jan Kampmanns materiale har mbberne ikke nget specielt til fælles i deres sciale baggrund. Man kan dg sige, at det handler m usikkerhed. Usikkerheden behøver ikke at være individuel, men snarere en kllektiv usikkerhed. Gruppen har brug fr at blive stærkere. Hvad skal man gøre sm frældre til et barn, der (måske) bliver mbbet? - Børnene siger det frmentlig ikke direkte, at de bliver mbbet. Det kmmer til udtryk mere indirekte. Så må man sm frældre skærpe lytningen. Det kan være, at barnet tre dage i træk givet udtryk fr, at han/hun ikke vil i børnehave. Sm frældre bør man spørge, hvad grunden er. - Hvis du frnemmer, at dit barn synes, at ngle af de andre børn er irriterende, så bring det videre til pædaggerne. Tal grundigt med pædaggerne. Frtæl, hvad du har hørt fra dit barn. Bed dem m at undersøge, m det kan være rigtigt, at der måske sker mbning eller lignende. - Drøft mulige initiativer med pædaggerne g eventuelt andre frældre. Skæld ikke bare de andre frældre ud. Prblemstillingen er sm regel bredere end det. Frældrene må ikke reprducere frståelse af, at ngen er mbbere g andre er mbbefre. - Virkeligheden er sjældent så simpel, at man bare kan sige, at ngle er mbbere g andre er mbbefre. Flere undersøgelser g frskningsprjekter har kunnet påpege, at fænmenet grundlæggende er kllektivt. Tidligere frskning har været mere 9

individualiseret. Man har tret, at man blt kunne smide mbberne ud. Det hlder ikke vand. - Et af initiativerne kunne være, at man diskuterede det i en fælles diskussin. Eller at institutinen fungerede sm mæglere, g at alle frældrene blev indkaldt. - Hvis man kan give udtryk fr det, så er det kun gdt. Så kan frældrene handle. Det er ikke nget, sm giver repressalier fr de mindre børn. - Stil ikke kntrlspørgsmål, hvr du flere gange spørger, m der er nget galt. Det kan skabe falske psitive svar, hvr man barnet føler sig frpligtet til at svare, at der er nget i vejen. Udvis en nrmal sund interesse fr dit barn. - I takt med at de finder ud af, hvad mbning er ser børn mere sig selv udefra, j ældre de bliver. Det gælder hele vejen p i gennem flkesklen. Børnene får en høj grad af selvcensur, hvr de med str sandsynlighed vil undlade at frtælle deres frældre, at de bliver drillet eller mbbet. - Du bør ikke undlade at handle, frdi dit barn måske vil blive udsat fr repressalier fr at have»sladret«. Netp derfr er det vigtigt, at frældre g pædagger finder en løsning på prblemet. Ellers kan det blive værre. Kntakt derfr pædaggerne. - Vent med at kntakte de andre børns frældre. Kntakt i første mgang pædaggerne. Kilde: Prfessr i Barndmsfrskning (Institut fr Psyklgi g Uddannelsesfrskning, Rskilde Universitet 5 gde råd til frældre 1) Støt dit barn i at indgå legeaftaler på kryds g tværs i klassen både i sklen g fritiden. Dit barn lærer af at lege med mange frskellige børn. Samtidig er du med til at sikre, at alle børnene har legeaftaler - g dermed en plads i fællesskabet. 2) Tal ikke dårligt m de andre børn i klassen, deres frældre, lærere eller pædagger. Negative rd m andre børn g vksne bliver let til mdvilje md disse. Støt i stedet dit barn i at være psitiv g åben ver fr alle. Siger I fx»hej«til alle børn g vksne, når du bringer g henter dit barn? Kan du alle kammeraternes navne? 3) Indfør scial fødselsdagsplitik. Fødselsdage betyder meget fr børnene. Både sm fødselsdagsbarn g sm gæst. Det gør ndt på det barn, der ikke inviteres med. Og det gør ndt på det barn, sm ingen gæster får. Drøft en scial fødselsdagsplitik på næste frældremøde. 4) Giv dit barn pmuntring til at sige fra g til at støtte g frsvare kammerater. 10

Børn, der er udenfr børnegruppen, har brug fr en håndsrækning g en invitatin fra en kammerat. Børn, der selv kan sige fra, g sm er gde til at hjælpe, trøste g frsvare andre, vkser indeni g udenpå. 5) Vær åben g psitiv, når andre frældre frtæller m deres barns prblemer. Det er meget sårbart at frtælle, at ens barn er ked af det eller har prblemer i sklen g fx har brug fr legeaftaler g kammerater. Det er lettere, hvis de andre frældre er lydhøre. Kilde: Red Barnet, Mary Fnden g Fri fr Mbberi.dk 11

Vil du læse mere m mbning? Du kan læse prfessr Jan Kampmanns frskning her: http://www.frifrmbberi.dk/fl/fagfl k/mfrifrmbberi/felgefrskningg evaluering Strt faghæfte (68 sider) m mbning i sklen http://www.b.dk/uplad/webred/pl US/Fagh%C3%A6fte%20Skle.pdf Tips til frældre med børn i sklealderen: http://www.b.dk/uplad/webred/pl US/FraeldretipsSkle.pdf Tips til frældre med børn børnehavealderen: http://www.b.dk/uplad/webred/pl US/Fr%C3%A6ldretips%20B%C3%B 8rnehave.pdf Se mere på: http://www.frifrmbberi.dk 12