Inklusion af børn og unge med autisme En opgave der kræver viden og indsigt
|
|
- Frederik Mogens Andresen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Inklusin af børn g unge med autisme En pgave der kræver viden g indsigt I denne artikel vil jeg diskutere g perspektivere de erfaringer jeg har med inklusin. Mit ønske er, at du sm læser vil få nuanceret din viden m inklusin g de mange udfrdringer, der dannes med den. Jeg har gennem de sidste 15 år arbejdet med inklusin på skler, gymnasier, videregående uddannelsessteder g på arbejdspladser, hvilket betyder, at jeg har et relativt bredt erfaringsgrundlag, g m de mange udfrdringer, der følger i kølvandet på inklusinen. Begrebet inklusin er af vres plitikere blevet valgt sm nget af det mest centrale fr børn g unges sklehverdag. Det er lykkedes fr dem at få sat på dagsrdenen, at vi sm samfund bør have et sklesystem, hvr vi ikke ekskluderer, men inkludere børnene med særlige frudsætninger. Slagrd sm plads til alle eller rummelighed bliver brugt ukritisk g uden, at der bliver sat et kvalificeret fkus på, hvrdan inklusinen skal ske, g hvrdan det rdinære sklesystem skal frberede sig på g frpligte sig til at inkludere. Taktisk set temmelig smart - fr hvem vil erklære sig uenig i at der skal være plads til alle g at vi skal være rummelige? Vi har gennem flere år talt m det rummelige arbejdsmarked, hvr det plitiske system har udviklet metder g muligheder, der kan gøre inklusin muligt. Mit fkus i denne artikel vil være en perspektivering af, at inklusin, kræver mere end blt en stl i klassen eller på arbejdspladsen. Det er endvidere vigtig at understrege, at det ikke kun bør være persnen 1, sm skal inkluderes, der skal lære nye strategier g tilpasse sig den aktuelle kntekst. Det bør være en gensidig pgave, hvr begge parter søger at møde frståelse fr hinanden. Lad mig starte med at få defineret begrebet inklusin, her er jeg inspireret af Scialstyrelsen 2 : Inklusin hvr en persn eller gruppe af persner deltager aktivt g ligeværdigt i et gensidigt udviklende fællesskab uanset frskelle i frudsætninger g funktinsevne herunder kntekstuelle faktrer. Med det på plads, bliver det næste at tydeliggøre frmålet med at få stillet en diagnse? Når en persn viser tegn på mistrivsel g dermed ikke udvikler sig sm frventet, har vi et diagnsesystem 3, der giver mulighed fr at undersøge, hvad der ligger til grund fr den manglende trivsel. Vres diagnseredskab tager udgangspunkt i udviklingspsyklgien, hvilket vil sige den udvikling vi kan frvente hs en neurtypisk 4 persn. Når der bliver lavet en neurpsyklgisk undersøgelse, kan analysearbejdet vise, at årsagen til persnens mistrivsel er en gennemgribende udviklingsfrstyrrelse på autismespektret. Hvis knklusinen på udredningen viser, at persnen har en autismespektrumfrstyrrelse, bliver dette beskrevet i udredningen g det er med udgangspunkt i denne beskrivelse, vi får viden m persnens scialkgnitive frudsætninger. Dermed gives vi gså en viden m, hvilke specialpædaggiske metder g strategier vi kan anvende, med det frmål at få persnen tilbage i trivsel g udvikling. Det er afgørende, at mgivelserne efter diagnsticeringen fasthlder deres fkus md, hvrfr diagnsen blev givet. Derudver skal fkus gså rettes md, at der er tale m en gennemgribende udviklingsfrstyrrelse, g hvad det kan betyde fr persnen. Sagt helt enkelt betyder det at persner med autisme har gennemgribende anderledes frudsætninger fr at begribe g bearbejde den neurtypiske kntekst. Det der er selvfølgeligt g naturligt fr neurtypiske persner, mødes ikke med den samme selvfølgelighed af persner med autisme. Vi bør derfr være pmærksmme på, at persner med autisme bruger en del energi på at være i samme kntekst sm neurtypiske persner. Vigtigst af alt. Dette har intet med intelligens at gøre det er et vilkår fr persner på autismespektret. 1 Jeg anvender rdet persnen det dækker ver børn, unge g vksne på autismespektret I Danmark bruger vi et system, der er anerkendt af WHO Det hedder ICD
2 Første step i inklusin bliver, at være fagligt nysgerrig på, hvrdan den gennemgribende udviklingsfrstyrrelse påvirker persnens frudsætninger fr udvikling g trivsel. Det er vigtig at være pmærksm på, hvad der i den knkrete kntekst kan virke begrænsende g hvad der kan støtte udviklingen hs persnen. Jeg plever desværre lidt fr mange eksempler på, at fagpersner ikke i tiltrækkelig mfang bruger tid på at læse den udredning, der er lavet på persnen. Ngle fagpersner argumenterer med jamen jeg vil lige lære persnen at kende, før jeg læser udredningen Helt ærligt det frstår jeg slet ikke. Når der bruges ressurcer (både psykiske g øknmiske) på at lave udredningen, så er det at læse den det mindste, vi sm fagpersner kan gøre. Har man sm fagpersn ikke tilstrækkelig viden m autisme, bør der stilles en kvalificeret fagpersn til rådighed, så den nødvendige viden gives. Sagt med andre rd udredningen skal versættes til pædaggisk praksis. Omgivelserne bør støtte persnen i at få indsigt i g frståelse fr, hvad det kan betyde fr persnen at have autisme. Alt fr mange gange har jeg hørt persner, sm har fået en diagnse på autismespektret sige det var sm m jeg fik diagnsen i en pakke g så var der var ikke ngen, der ville hjælpe med at pakke den ud. Næste reaktin på den frustratin er fte jeg er j stadig mig, g jeg frstår ikke hvad diagnsen medbringer. Inden vi sætter inklusinen i gang, bør følgende iværksættes. Et frløb til persnen, hvr en kmpetent fagpersn underviser i, hvad det kan indebære at blive diagnsticeret med en autismespektrumfrstyrrelse. Denne undervisning bør gså give viden m, hvad det kan betyde at skulle fungere i et neurtypisk samfund. Dette dbbelt perspektiv er nødvendigt, frdi en vellykket inklusin frudsætter, at persnen både har viden m egne frudsætninger g mgivelsernes betingelser. Er persnen under 18 år, bør familien gså have et undervisningsfrløb, sm kan give dem indsigt i, hvad det kan betyde, at deres familiemedlem har en autismespektrumfrstyrrelse. Det er vigtigt, at fkus er rettet md, at frældrerllen ændres med diagnsticeringen af barnet. Fr de fleste frældre kmmer der med diagnsticeringen rigtig mange tvivlsspørgsmål til pdragelsen, sm frældrene bør have hjælp til at få perspektiveret. Fagpersnerne mkring persnen bør læse udredningen grundigt med det frmål at udpege den kntekst, sm persnen frventes at skulle fungere i. Det er vigtig at myndighederne reelt frhlder sig til hvad udredningen beskriver g ikke alene frhlder sig til de muligheder den knkrete kmmune plejer at anvende. Når persner med autisme skal inkluderes er det vigtig, at mgivelserne er indstillet på, at tilpasse knteksten til persnen g ikke frvente at persnen alene skal tilpasse sig den knkrete kntekst. Ngle fagpersner bliver prvkeret g afvisende, når jeg fagligt perspektiverer hvrdan vi må arbejde fr g ikke imd autismen. Jeg bliver mødt med følgende udsagn; Vi kan j ikke tilpasse knteksten hele deres liv eller: I vres kmmune er det tilbuddet til persner med autisme. Igen må jeg knstatere, at det ikke giver mening fr mig, at fagpersner ikke vil frhlde sig til, at persner med autisme skal mødes med en frståelse fr deres særlige frudsætninger. Fr mig svarer det til, at sldaten, der har været i krig g mistet sit ben, kmmer hjem g bliver diagnsticeret g lægerne redegør fr, at indsatsen bør være en benprtese. Sldaten får benprtesen g der sættes ind med træning, så han lærer at bruge sin prtese. Han skal lære at gå lige ud, på trapper g på ujævnt terræn. Han bliver glad fr sin prtese g får brug fr mindre g mindre støtte, frdi han kmpenseres fr sin funktinsnedsættelse. Eksemplet illustrerer at systemet har frstået, at først må sldaten mødes i frhld til sin funktinsnedsættelse, dernæst kan der laves en vurdering af, hvr meget han er i stand til at imødekmme mgivelsernes krav. Jeg argumenterer hermed fr, at mgivelserne møder den (ny)-diagnsticerede persn med autisme med samme respekt g interesse i at få indsigt i mfanget af funktinsnedsættelsen hs den knkrete persn. Lad mig knkretisere mine faglige perspektiver med tre cases, sm alle har inklusin i fkus. Vila, 13 år hun har, diagnsen infantil autisme g er nrmalt begavet. Vila fik først en angstdiagnse, frdi hun sagde fra verfr kravene i sklen. Efter et års tid fik hun diagnsen Infantil autisme men desværre var der ingen, der havde fkus rettet md at møde Vila med en frståelse fr g indsigt i, hvad autismen betyder fr hende g hendes frudsætninger fr at gå i skle. Det betød, at Vila udviklede sklevægring g ikke var i skle i t år. PPR ville have Vila i specialklasserne, men det ville hun ikke. Hun havde været der en uge g frnemmede, at det rdinære skletilbud var mere meningsgivende fr hende. Prblemet var, at ingen lyttede til Vila beslutningen m specialklasse var taget, g eneste måde, hvrpå Vila kunne vise mgivelserne, at hun var uenig var at frtsætte sin sklevægring. Hun var ikke i stand til at kmmunikere sine behv g ønsker, sådan sm et neurtypisk barn vil 2
3 kunne gøre. Da jeg fik pgaven, var det med det frmål, at min indsats blev målrettet md at støtte Vila i at vende tilbage til sklen. Vila startede sin inklusin i syvende klasse, efter jeg havde ydet faglig sparring i tre måneder. Hvad gjrde jeg? Kntakten til Vila blev dannet ved, at jeg tilkendegav ver fr Vila, at min pgave var, at støtte hende i at kmme tilbage til sklen ikke nødvendigvis specialklassen, men sklen. Første trin var, at Vila g jeg sammen, fandt ud af, hvad autismen betød fr Vila. Så jeg lavede et selvfrståelsesfrløb til hende, hvr hun både fik viden m autismen, men gså fik indsigt i den neurtypiske tænkning. Et tæt samarbejde med Vilas frældre g de fagpersner, der er mkring Vila, skulle sikre en fælles frståelse af, hvad autismen betyder fr Vilas frudsætninger fr inklusin. Knkret analyse af Vilas faglige niveau. Dette kunne Vila frhlde sig til, det gav mening at blive testet, så lærerne g hun selv fik viden m hendes faglige niveau. Testningen fregik hjemme, da Vila ikke var klar til at kmme i sklen. På den måde blev hun intrduceret til sin lærer i en tryg kntekst. Læreren havde frinden, fået sparring af mig i hvrdan hun, kunne møde, Vila på den bedste måde. Da Vila fik viden m sit faglige niveau, fik hun md til at udpege, hvilke fag hun gerne ville starte med g derefter, hvrnår hun kunne starte. Dette fregik ved, at vi knkret kiggede på skleskemaet g i kalenderen - hun udpegede fag g startdaten. Vila havde et ønske m tre fag. Hendes lærere g jeg lavede skema g instruktiner til pgaveløsning. Det blev sat i system, således at jeg frtsatte med at give Vila g lærerne vejledning. Det vil sige jeg fungerede sm g between 5 hvr jeg både gav både Vila g sklen vejledning i at frstå hinanden. Vila fik startet i sklen, g det skulle vise sig at hun havde energi til ét fag. Hun blev selv verrasket ver hvr meget energi hun bruger på at bearbejde alt det nye, der følger med dét at blive inkluderet. Hun beskriver selv: Styr på hvr min jakke skal hænge, md til at gå alene ned i klassen, frikvartererne, nye pladser, undervisningskrav, der ikke altid giver mening, lektier, vikarer, klassekammerater, pakke taske, cmputer til sklebrug, skleintra g meget meget mere. Hun er glad fr at være i skle igen hun kan mærke mgivelserne vil hende, g de er tålmdige på hendes vegne. Vi håber på, at hun i dette skleår får udvidet sit skema, så hun kan følge med i tre til fire fag. Vigg, 24 år, har kendt sin Aspergers diagnse, fra han var 10 år Jeg har kendt Vigg fra den tid, hvr han var inkluderet på HTX. Vigg trives gdt i det sklefrløb, hvr han blev støttet dels af en lærer på sklen via SPS 6 dels af mig, sm blev tilknyttet frdi jeg har viden m autisme. Igen er det vigtigt at understege, at g between funktinen anvendes, frdi dbbeltfunktinen med at rådgive begge parter er rigtig gd, når inklusin er målet. Efter endt HTX, hvr Vigg afsluttede med fem A-fag valgte han at gå i gang med en håndværkeruddannelse. Det betød, at han skulle igennem et grundfrløb på Teknisk skle. Da Vigg er bglig stærk, gik det grundfrløb gdt. Udfrdringerne pstd i det øjeblik han skulle søge læreplads. Hverken sklen eller Vigg var frberedt på de udfrdringer, autismen gav Vigg i denne prces. Hans kmmunikative evner er langt fra det, der frventes i den neurtypiske kntekst, så Vigg blev gentagne gange misfrstået. Han blev kaldt alt lige fra arrgant til dven ingen af delene matcher Viggs selvbillede, så han blev rigtig ked af det. Sm han sagde til mig min selvtillid g selvværdsfølelse har fået et knæk. 5 G between er et begreb jeg har dannet i frbindelse med mit kandidat- speciale på scilgistudiet. Ved at anvende g between gives rådgivningen i et dbbeltperspektiv, sm sikrer, at både persnen med autisme g persnen, der er neurtypisk, får rådgivning g indsigt i hinandens frudsætninger. 6 SPS specialpædaggiskstøtte kan bevilliges via SU- styrelsen på ungdmsuddannelserne g på de videregående uddannelsessteder. Der bevilliges typisk fr tre til seks måneder ad gangen. På ungdmsuddannelsesstederne er der fte en lærer sm, påtager sig pgaven. På de videregående uddannelsessteder er det fte en studerende, sm er længere fremme i studiet, der påtager sig pgaven. 3
4 Vigg g jeg har tidligere haft et selvfrståelsesfrløb sammen, så jeg kaldte ham ind til møde, så vi sammen kunne lave en beskrivelse af, hvad det kan betyde fr en virksmhed, at have en lærling med Aspergers syndrm. Vigg km bl.a. med følgende relevante infrmatiner: De skal frklare helt knkret hvad jeg skal lave, g én ting ad gangen. Jeg vil hellere have sandheden direkte g med anvisninger, så jeg ved hvad de vil have. Når jeg først kan pgaverne, så behøver jeg ikke så meget hjælp. Vi aftalte, at jeg tg til kntakt til Teknisk skle, fr at få lærernes vurdering af Viggs, faglige niveau. Dette kunne jeg så hlde p, i md de strategier, sm Vigg g jeg havde udviklet sammen, med det frmål at støtte inklusinen. Da Vigg, igen blev kaldt til samtale, var han denne gang frberedt på følgende punkter: Vi gennemgik ruten ud til virksmheden. Vi frberedte, hvrdan han skulle præsentere sig selv, både sm persn g sm lærling. Vigg var helt med på at aflevere det skriftlige dkument, vi havde lavet sammen, så viden m Aspergers syndrm km frem ved første møde. Vigg ville præsentere muligheden fr at have ham i praktik, inden der blev indgået aftale m læreplads. Samtalen gik gdt, Vigg fik tilbudt en praktikplads g sklen hjalp med alt det praktiske. Sklen ville gså tage med på den første arbejdsdag. Jeg fik lavet en aftale m at kmme ud til virksmheden, fr sammen med Vigg at uddybe hvad Aspergers syndrm kan betyde fr ham i arbejdssammenhænge. I skrivende stund håber Vigg på, at praktikken vil føre til en læreplads. Han er rigtig tilfreds med, at han har været ærlig mkring egne frudsætninger, frdi det har betydet at virksmheden reelt kan tilpasse pgaverne, så han kan inkluderes på arbejdspladsen. Villy, 16 år, ny-diagnsticeret med Aspergers syndrm Villy har altid været en sårbar dreng, men han har klaret et almindeligt flkesklefrløb. Han br et sted, hvr skleklasserne på de enkelte trin max har været med 15 børn i klassen. Da Villy skulle fra grundsklen g i gang med en ungdmsuddannelse, blev skiftet til en ny kntekst årsagen til, at han blev udredt g fik diagnsen Aspergers syndrm. Villy er en af de persner, sm fik diagnsen uden frklaring, g derfr frtsatte han sin sklegang, uden der blev taget afsæt i, at han har en autismespektrumfrstyrrelse. Det gav et høj stressniveau, sm førte til sklevægring. Trds dette ønskede Villy at starte på gymnasiet. Villys mgivelser var klar ver, at de ikke havde tilstrækkelig viden m Aspergers syndrm, så de ønskede hjælp fra Vis 7. Da jeg er Vis leverandør, var jeg så heldig at blive udpeget, sm Vis-specialist på denne pgave. Jeg startede med at anbefale Villy, at han skulle vente med at starte på gymnasiet, til han g jeg havde haft et rådgivningsfrløb. Dette gav ikke mening fr Villy, så i stedet lavede jeg et frløb fr Villy, sm helt knkret tg afsæt i hans ønske m inklusin på gymnasiet. Sm Vis- specialist har jeg ikke mulighed fr at rådgive gymnasiet, men de kunne deltage i rådgivningen af de kmmunale myndigheder g på den måde få, den nødvendig viden m Villys frudsætninger fr inklusin. I rådgivningen af Villy tg jeg udgangspunkt i stress-sårbarhedsmdellen 8, sm er et fantastisk redskab til at give Villy en gd frståelse af, hvad der stresser i gymnasiet g dermed gså en mulighed fr at lave stresshåndtering. Ved at anvende denne mdel fik Villy indsigt i, hvad der kan udløse stress, g hvrdan han kan læse sine advarselstegn. Han fik gså indsigt i hvrfr persner med autisme kan være mere sårbare verfr stress, end neurtypiske persner er. Hans advarselstegn var islatin, sm medførte højt fravær. Ved at lave analysen af hans stressrer, kunne vi arbejde med kgnitive strategier, sm vi bl.a. fandt via KRAP 9. Med denne tilgang, kunne jeg visuelt give Villy læring i, hvrdan han kunne arbejde med at ændre sin katastrfetænkning, g hvrdan han kunne udvikle strategier til dette. Villys inklusinen, blev særlig udfrdret af de mange ændringer, en gymnasiehverdag er præget af. Det blev hurtigt klart, at Villy havde brug fr støtte i frhld til et særligt tilrettelagt skema, hvis frmål var at lave en reduceret skledag til ham. Han fik halve skledage, sm det længste. Sklen stillede sm betingelse fr dette, at Villy lavede alle afleveringerne til den aftalte tid. Efter et halvt år knkluderede sklen, at Villy ville kmme til at mangle fr mange undervisningstimer, hvis han skulle gennemføre på nrmeret tid. 7 Vis er den natinale Videns g Specialrådgivningsrganisatin. Vis rådgiver brgere, kmmuner, tilbud g institutiner Vis blev dannet i frbindelse med strukturrefrmen g hører til under scialstyrelsen. 8 Stresssårbarhedsmdellen er udviklet af psyklgerne B Hejlskv g Trine Uhrskv KRAP er en specialpædaggisk tænkning sm indehlder kgnitive metder. 4
5 Derfr freslg de, at han km på en Team Danmark 10 lignende rdning, hvilket betød han fik et år mere til at gennemføre sin gymnasieuddannelse et vigtig step på Villys vej md at uddanne sig til jurnalist. Jeg håber, at jeg med disse cases har fået tydeliggjrt at inklusin kræver nget helt særligt, både af persnen, der ønsker inklusin g de mgivelser, der inkluderes i. Dét at inkludere persner med en gennemgribende udviklingsfrstyrrelse på autismespektret, kræver en kvalificeret indsats, hvr alle skal være indstillet på at yde. Afslutningsvis vil jeg stille, følgende10 anbefalinger p, sm jeg mener, bør medinddrages i ønsket m inklusin. 1. Husk på at inklusin ikke medfører at persnen med autisme, bliver neurtypisk tænkende. Derfr vil inklusinen kræve en varieret støtte /indsats under hele frløbet. 2. Læs udredningen g frhld dig fagligt til beskrivelsen af de scialkgnitive frudsætninger, der ligger til grund fr autismen. 3. Omgivelserne bør søge viden m autisme, så de kan sikre persnen den rette støtte. Inddrag eventuel en autismeknsulent. En til t timer m måneden kan virkelig gøre en frskel. 4. Tag ansvaret fr at de støttetimer der bliver bevilliget bliver brugt. Det betyder, at tilbud sm du siger bare til, når du har behv fr vi mødes er n-g. Det er mgivelsernes ansvar, at støtten tilrettelægges g anvendes. Tænk ver, hvrdan støtten kan undgå at blive en ekstra belastning. 5. Inddrag frældrene, gså når persnen med autisme er ver 18 år. Men husk, det er dig der er fagpersn, så du skal psitinere dig fagligt g samtidig anerkende, at frældrene har følelserne med, da det er deres barn. 6. Vær pmærksm på at en gd relatin til en persn med autisme, dannes ud fra det du kan, g ikke ud fra hvem du er. Så vær gdt frberedt g husk, at det du siger, gså er det du gør. Dine rd skal vises i knkret handling. 7. Vær pmærksm på at frudsætningen fr at en persn med autisme kan tage et medansvar g medindflydelse, er at mgivelserne flder betingelserne ud. 8. Vær indstillet på at persnen med autisme, fte har brug fr anderledes instruktiner g anvisninger end de neurtypiske elever. Persner med autisme vil fte ikke være bekendt, at bede m støtten frdi de er kede af, at være til besvær. Derfr tag initiativ, vis arrangement g kreativitet i din undervisning. 9. Husk det kræver nget særligt, hvis en persn skal med på lejrtur eller studietur. 10. Persner med autisme har flere gange sagt til mig: Jeg stpper på sklen frdi jeg ikke kan hlde til det sciale pres g ikke frdi jeg ikke kan lide det sciale. Så husk at give pauser g en bagdør, så energien kan hlde til hele frløbet. Udarbejdet af Drthe Hölck / Cand. Scient. Sc. G between februar Team Danmark rdningen er en rdning der er lavet til elitesprtsflk så de har mulighed fr at passe skle g idræt på samme tid. Læs mere på team- Danmarks hjemmeside. 5
Fællesskab for alle - Alle i fællesskab Børne- og Ungestrategi Ballerup Kommune
BALLERUP KOMMUNE Dat: 3. juni 2016 Sagsid: 00.17.00-A00-1-14 Fællesskab fr alle - Alle i fællesskab Børne- g Ungestrategi Ballerup Kmmune INDLEDNING Børne- g Ungestrategien er den verrdnede strategiske
Læs mereFolkeskolereform. Kære forældre
Flkesklerefrm Kære frældre Arbejdet med flkesklerefrmen i Nrddjurs Kmmune skrider hastigt frem. Flere arbejdsgrupper har afsluttet deres arbejde g udarbejdet frslag til indhldet i fremtidens flkeskle.
Læs mereStrategi for Inkluderende læringsfællesskaber. På Skolen på Nyelandsvej
Strategi fr Inkluderende læringsfællesskaber På Sklen på Nyelandsvej 1 Inkluderende læringsfællesskaber På sklen på Nyelandsvej vil vi gerne lykkes med at skabe en inkluderende skle, frdi vellykket inklusin
Læs mereFællesskab for alle - Alle i fællesskab Børne- og Ungestrategi Ballerup Kommune
BALLERUP KOMMUNE Dat: Oktber 2016 Sagsid: 00.17.00-A00-1-14 Fællesskab fr alle - Alle i fællesskab Børne- g Ungestrategi Ballerup Kmmune INDLEDNING Børne- g Ungestrategien er den verrdnede strategiske
Læs mereForslag til øget videndeling mellem almentilbud og specialtilbud på skoleområdet
Frslag til øget videndeling mellem almentilbud g specialtilbud på sklemrådet Specialtilbuddene sm kmpetencecentre Allerede i frbindelse med Fremtidens specialundervisning, sm blev plitisk vedtaget i 2008,
Læs mereTrivselsplan for Peder Lykke Skolen
Trivselsplan fr Peder Lykke Sklen Revideret 2014 Trivselsplan fr Peder Lykke Sklen Indledning Peder Lykke Sklen har en sammenhængende trivselsplan, sm løbende gennemarbejdes g revideres, således at den
Læs mereVores antimobbestrategi. Flere lærer mere Østbirk Skole bygger fremtiden
Vres antimbbestrategi Flere lærer mere Østbirk Skle bygger fremtiden På Østbirk skle arbejder vi med: Frmål at skabe stærke sciale g faglige læringser at understøtte alle elevers generelle trivsel at gøre
Læs mereBallerups Analyse af Læringsmiljøer (BAL)
Ballerups Analyse af Læringsmiljøer (BAL) Baggrundsntat Pædaggisk Analyse i dagtilbud, skle g klub 0-18 år Ballerup Kmmune December 2016 1. Indledning Med Børne- g Ungestrategien Fællesskab fr alle - Alle
Læs mereYdelsesbeskrivelse. Specialpædagogiske pladser ved Symfonien. Børnehuset Regnbuen
Ydelsesbeskrivelse Specialpædaggiske pladser ved Symfnien Børnehuset Regnbuen Frmål: Ydelsesbeskrivelsen bruges til at synliggøre fr frældre, fagsekretariatet g andre samarbejdspartnere, hvad det er fr
Læs mereSammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune
Sammenhængende børneplitik i Nrddjurs Kmmune 2012 Frmål Den sammenhængende børneplitik i Nrddjurs Kmmune skal sikre en tæt sammenhæng mellem det generelle frebyggende arbejde i kmmunen g den målrettede
Læs mereHandicappolitik for Gentofte Kommune 2008-2012
Handicapplitik fr Gentfte Kmmune 2008-2012 Høring Handicapplitikken er i høring frem til fredag den 18. januar 2008. Alle er velkmne til at skrive et høringssvar. Skriv dit høringssvar på e-mail adressen:
Læs mereVærdiregelsæt er opbygget sammen med vores vision og mission
Værdiregelsæt er pbygget sammen med vres visin g missin Sklens visin: Flere lærer mere Østbirk skle bygger fremtiden Sklens missin: 1. Flkesklen skal udfrdre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.
Læs mereHVOR KAN I FINDE OS?: PÆDAGOGISK PSYKOLOGISK RÅDGIVNING (PPR) Kontaktoplysninger: Min kontaktperson er: Telefontid i Børne- og Familiecentret:
HVOR KAN I FINDE OS?: Kntaktplysninger: Min kntaktpersn er: Tlf.nr.: e-mail: Telefntid i Børne- g Familiecentret: PÆDAGOGISK PSYKOLOGISK RÅDGIVNING (PPR) Mandag nsdag Trsdag Fredag kl. 8.00 15.30 kl. 8.00
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN PÅ ØSTBIRK SKOLE 2014/2015
FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ØSTBIRK SKOLE 2014/2015 Østbirk Skle Sklegade 2 8752 Østbirk 7629 7240 www.estbirk-skle.dk estbirk-skle@hrsens.dk Indledning Med denne skrivelse vil vi i skleledelsen give jer et
Læs mereSKOLEPOLITISKE MÅLSÆTNINGER FANØ KOMMUNE 2013
SKOLEPOLITISKE MÅLSÆTNINGER FANØ KOMMUNE 2013 KVALITET I LIVET HELE LIVET. FORORD. I 2008 vedtg byrådet et sæt skleplitiske målsætninger. De blev til efter knapt et års grundige drøftelser i en arbejdsgruppe
Læs mereBaggrund Processen Svarprocent Resultater Herningsholm HHX/HTX tillægsspørgsmål... 21
INDHOLDS- FORTEGNELSE Baggrund... 1 Prcessen... 1 Svarprcent... 2 Resultater... 3 Herningshlm HHX/HTX tillægsspørgsmål... 21 Baggrund Hvert år gennemfører Herningshlm trivselsundersøgelser blandt eleverne
Læs mereKvalitetsstandard for støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale 1.-26. juni 2015
11 Kvalitetsstandard fr støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Frmålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet rd fr serviceniveau. Den beskriver indhldet g mfanget
Læs mereTjekliste Medfødt immundefekt
Tjekliste Medfødt immundefekt Familien g barnet Daginstitutin g skle Pasningstilbud med få børn Frældrene hlder barnet hjemme pga. infektinsrisik. Kmpensatin fr tabt arbejdsfrtjeneste Pædaggiske støttefranstaltninger,
Læs mereSamarbejde. mellem lærere og pædagoger i undervisningen. Skolefagenheden
Samarbejde mellem lærere g pædagger i undervisningen Sklefagenheden Indhld Frrd... Side 3 Samarbejde... Side 4 Frmål... Side 5 Perspektiv...... Side 5 Opmærksmhedspunkter... Side 6 Udviklingsperspektiver...
Læs mereTil alle lærere i Frederiksberg Kommune
Til alle lærere i Frederiksberg Kmmune Frederiksberg, den 16. december 2013 Kære alle, Dette brev udsendes til alle lærere ansat i Frederiksberg Kmmune. Brevet beskriver de rammer, sm vil være udgangspunktet
Læs mereAntimobbestrategi for Bankagerskolen
Antimbbestrategi fr Bankagersklen 1. Frmålet med antimbbestrategien Frmålet med Bankagersklens antimbbestrategi er - at skabe rammerne fr gd trivsel samt at frebygge mbning blandt eleverne - at tydeliggøre
Læs mereTRIVSELSPOLITIK. På Brørupskolen er alle forskellige og har behov for at blive mødt med anerkendelse og med respekt for forskelligheder.
TRIVSELSPOLITIK Medarbejdernes indsats: Alle elever på Brørupsklen skal pleve sig sm deltager i et fællesskab præget af glæde g tryghed ved mødet med sklens vksne samt med klassekammerater g andre børn.
Læs merePolitik for mødet med borgeren
Plitik fr mødet med brgeren Plitik fr mødet med brgeren Visin Rebild Kmmune vægter nærdemkrati g brgertrivsel højt. Brgerinddragelse g en service verfr brgerne, der er kendetegnet ved kvalitet g rettidighed
Læs mereInspiration til etablering af læringsmiljøer for medarbejdere
Inspiratin til etablering af læringsmiljøer fr medarbejdere Varde Kmmune 2013 Dk. nr. 181170-13 Dette dkument har til frmål at give inspiratin g sætte pejlemærker fr det lkale arbejde i Varde Kmmunes skler,
Læs mereE N G D A L S K O L E N Væ V rdiregelsæt
ENGDALSKOLEN Værdiregelsæt Engdalsklens værdiregelsæt Om Engdalsklens Værdiregelsæt Vres værdiregelsæt skal skabe en fælles ramme fr sklens elever, frældre, persnale g ledelse. Rammen giver et grundlag
Læs mereBallerup Kommunes strategi for den sammenhængende ungeindsats år
BALLERUP KOMMUNE Dat: 9. august 2018 Tlf. dir.: 2516 9407 E-mail: mrh@balk.dk Kntakt: Mette-Luise Rhde Sagsid: 00.17.00-A00-1-14 Ballerup Kmmunes strategi fr den sammenhængende ungeindsats 13-30 år INDLEDNING
Læs mereTrivselsplan for Peder Lykke Skolen
Trivselsplan fr Peder Lykke Sklen Trivselsplan fr Peder Lykke Sklen Indledning Peder Lykke Sklen har en sammenhængende trivselsplan, sm løbende gennemarbejdes g revideres, således at den er et brugbart
Læs mereJ.nr. 2010 1937 28. februar 2011
J.nr. 2010 1937 28. februar 2011 (EU-reference nr. 2011-031741) Udbud af krtlægning af erfaringerne med efterværn g mægling samt afdækning af nye frmer fr støttemuligheder fr mænd g kvinder, der har været
Læs mereTjekliste Rygmarvsbrok
Tjekliste Rygmarvsbrk Familien, barnet g den unge Bligændringer g bligskift Hjælp til befrdring Hjælpemidler Fysiterapi Dækning af merudgifter Aflastningsphld Psyklgisk støtte Kmpensatin fr tabt arbejdsfrtjeneste
Læs mereFørskoletilbud og rullende skolestart
Førskletilbud g rullende sklestart Evaluering af frsøgsprjekter 2010-2014 Tønder Kmmune Evalueringsrapprtens indhld 1. Indledning 2. Knklusiner 3. Anbefalinger 4. Frsøgsperidens længde, deltagere g prjekter
Læs mereEvaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag
Evaluering af udviklingsprjekter m en længere g mere varieret skledag Kmmune: Vesthimmerland Invlverede skler i prjektet: Løgstør skle Evalueringsrapprten er udarbejdet af: Malene Wennerlin Kntaktplysninger:
Læs mereTitel: Instruks for: - Afdækning af de enkeltes kommunikative ressourcer - Hvordan viden om de enkeltes
Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde 1.1 Kmmunikatin Lkal instruks Dkumenttype: Lkal instruks Titel: Instruks fr: - Afdækning af de enkeltes kmmunikative ressurcer - Hvrdan viden m de enkeltes kmmunikative
Læs mereEn mobbefri kultur giver mulighed for, at den enkelte medarbejder/leder tør folde sine ideer og ressourcer ud.
Udkast til CenterMED 24. marts 2011 Mppeplitik Mppefri-kultur ja-tak! En mbbefri kultur giver mulighed fr, at den enkelte medarbejder/leder tør flde sine ideer g ressurcer ud. En mbbefri kultur fremmer
Læs mereMig og min ADHD -profil:
Mig g min ADHD -prfil: - et hjælperedskab til dig, sm kan have svært ved at beskrive dine vanskeligheder g hvad ADHD gør ved lige netp dit liv. Denne skabeln kan du bruge, hvis du ligesm mange andre med
Læs mereInternationalisering på Strib Skole
Internatinalisering på Strib Skle Plitik fr den internatinale dimensin 2017-2020 Internatinalisering på Strib Skle Plitik fr den internatinale dimensin 2017-2020 Frmål med internatinalisering Internatinalt
Læs mereUddannelsesplan for lærerstuderende på Efterskolen Helle - Praktikniveau 3
Uddannelsesplan fr lærerstuderende på Eftersklen Helle - Praktikniveau 3 Eftersklen Helle Eftersklen tilbyder praktikker på praktikniveau 3 fr 4. års studerende på læreruddannelsen. På Eftersklen Helle,
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.1 Kommunikation
4.1.2010 Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde Fælles reginale retningslinjer fr: Standard 1.1 Kmmunikatin Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde er igangsat af reginerne g Danske Reginer i fællesskab.
Læs mereKandidatlisten Vedrørende skolebestyrelsesvalget 2010
Lerbjergsklen 25.03.10 Marts 2010 Kandidatlisten Vedrørende sklebestyrelsesvalget 2010 Hvem er du? Navn: Mette Dræby Alder: 37 år Børn på hvilke klassetrin Jeg har børn i 1. A, 3.A g 5. X Evt. erfaring
Læs mereTjekliste Tourette syndrom
Tjekliste Turette syndrm Familien, barnet g den unge Kmpensatin fr tabt arbejdsfrtjeneste Ergterapi eller anden persnlig hjælp Aflastning i hjemmet eller uden fr hjemmet Andet Støtte g rådgivning Psyklgisk
Læs mereRedskab til refleksion over uddannelsesog jobmuligheder i 7. klasse
Redskab til refleksin ver uddannelsesg jbmuligheder i 7. klasse April 2013 FORORD Oxfrd Research har fr Det Lkale Beskæftigelsesråd i Vibrg gennemført en analyse af Unges valg g valgkmpetencer. Analysen
Læs mereMobbe-politik. Mobning kan ikke tolereres!
Mbbe-plitik på Næsby Skle g fritidsrdning. Mbning kan ikke tlereres! Definitin: Mbning er regelmæssige nde drillerier g frfølgelser, hvr fferet bliver ked af det. Mbning er gså, hvis man bevidst hlder
Læs mereMediestrategi i Dagplejen
Mediestrategi i Dagplejen Leg g medier i børnehøjde GOD FORNØJELSE Dagplejen Skanderbrg Kmmune "Det er den pædaggiske praksis, der afgør, hvrdan de digitale mediers muligheder anvendes" Klaus Thestrup
Læs mereStatus på dagtilbudspolitik i Roskilde Kommune 2017.
Status på dagtilbudsplitik i Rskilde Kmmune 2017. Rskilde Kmmunes byråd har vedtaget dagtilbudsplitikken den 28. ktber 2015, der er gældende til udgangen af 2017. Dagtilbudsplitikkens visin g målsætninger
Læs mereKravspecifikation for den pædagogiske læreplan
Kravspecifikatin fr den pædaggiske læreplan Den pædaggiske læreplan Indhld Indledning... 3 Del 1. Lvgrundlag... 4 Del 2. Generelle plysninger... 5 Del 3. Dkumentatin via hverdagslivstemaer... 8 3.1 Vkseninitieret
Læs mere2) Socialforvaltningens bemærkninger i forhold til børns behov for terapi i voldsramte familier.
Ntat Til Scialudvalgsmøde d. 29.10.2015 Til Orientering Kpi til Følgende ntat indehlder; 1) Status på Mødrehjælpens prjekt Ud af vldens skygge 2) Scialfrvaltningens bemærkninger i frhld til børns behv
Læs merePersonalepolitik. Værdigrundlag for. Midt- og Sydsjællands Brand & Redning
Persnaleplitik Værdigrundlag fr Midt- g Sydsjællands Brand & Redning Telefn 5578 7800 Frrd Det persnaleplitiske værdigrundlag fr Midt- g Sydsjællands Brand & Redning (MSBR) er udarbejdet på baggrund af
Læs mereVejledning før-fasen IKV i AMU for ledige
Vejledning før-fasen IKV i AMU fr ledige Side 1 af 11 Organisering af før-fasen Virkeligheden er ikke at ledige står i kø fr at få udarbejdet en IKV. Derfr bør der være et tæt samarbejde mellem uddannelsesinstitutinen,
Læs mereLokal udviklingsplan for Rundhøjskolen
Lkal udviklingsplan fr Rundhøjsklen 2016-2017 1 Indhld 2 Den lkale udviklingsplan hvad g hvrfr?... 3 2.1 Plitiske beslutninger skærpet strategisk ramme fr hele Børn g Unge... 3 2.2 Kulturfrandring hs s
Læs mereErhvervsskolen Søbæk SØBÆK SKOLE DAGBEHANDLINGSTILBUDDET STU Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse
Red 2011-02-06 EF Erhvervssklen Søbæk SØBÆK SKOLE DAGBEHANDLINGSTILBUDDET STU Særligt tilrettelagt ungdmsuddannelse SKOLE ÅRET 2011-2012 ADMINISTRATION TLF. 59 24 83 00 51 21 30 50 SØBÆKSPARKEN 10, 4450
Læs mereInformation om Feldborg Frie Børneunivers (friskolen)
Infrmatin m Feldbrg Frie Børneunivers (frisklen) FOKUS PÅ DEN ENKELTE ELEV Børn er frskellige g kun ved at behandle dem frskelligt, giver vi dem lige muligheder. I Feldbrg Frie Børneunivers sørger vi fr
Læs mereVisitation og revisitation på skoleområdet i Norddjurs Kommune
SKOLE DAGTILBUDSAFDELINGEN September 2012 Trvet 3, 8500 Grenaa tlf. 89591000 Visitatin g revisitatin på sklemrådet i Nrddjurs Kmmune 1 Visitatinens frmål Visitatinen i Nrddjurs kmmune har til frmål at
Læs mereEt nyt paradigme den samarbejdende regionskommune
14. nvember 2013 Ntat Et nyt paradigme den samarbejdende reginskmmune Den ffentlige sektr er til debat. Gennem de seneste år er fkus i stigende grad blevet rettet md, hvrdan vi indretter det danske velfærdssamfund
Læs mereTilbagemelding fra bestyrelsesseminariet
Dansk Selskab fr Fysiterapi 17. marts 2016 NYHEDSBREV 2/2016 Kære alle. Det er ikke så længe siden, at jeg udsendte et nyhedsbrev. Siden sidst har bestyrelsens hldt et rigtig gdt bestyrelsesseminar. Det
Læs mereFaxe Frivilligråd. Visionsaften Kultunariet, mødelokale i st.etg. 20. Marts 2017 kl marts
Faxe Frivilligråd Visinsaften Kultunariet, mødelkale i st.etg. 20. Marts 2017 kl. 16.30-21.30 marts 2017 1 Dagens prgram 20.3.2017 Kl. 16.30-16.45 Kl. 16.45-17.00 Kl. 17.00-18.30 Kl. 18.30-19.00 Kl. 19.00-19.15
Læs mereSkoleleder på Jægerspris Skole Frederikssund Kommune
Jbprfil Skleleder på Jægerspris Skle Frederikssund Kmmune 1. Indledning Frederikssund Kmmune ønsker at ansætte en skleleder på Jægerspris Skle. Stillingen er ledig g ønskes besat snarest muligt. Dette
Læs mereVerdensborger. Hjem. Målgruppe: Spirer og grønsmutter. Varighed: 3 trin + et engagement
Verdensbrger Hjem Målgruppe: Spirer g grønsmutter Årstid: Hele året. Evt. i frbindelse med Spejderhjælpsugen Varighed: 3 trin + et engagement Hjem - niveau 1 g 2 - trin fr trin Danske pigespejdere skal
Læs mereDATS og Skolereformen Ved børne- og unge teaterkonsulent Gitte Gry Bech Ballesheim
DATS g Sklerefrmen Ved børne- g unge teaterknsulent Gitte Gry Bech Ballesheim Samarbejdsprjekt mellem fem skler g Dansekapellet i København NV 2013. Kulturminister Marianne Jelved afsætter 40 mi. krner
Læs merePædagogisk læreplan
Pædaggisk læreplan 2015-2017 Børneinstitutinen Hllænderhuset 1. april 2015 Knstitueret leder: Malene Pushpa Hedegaard Bestyrelsesfrmand: Christine Støvring Evaluering på de frgangne mål 0-2 årig Vi har
Læs mereEvaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag
Evaluering af udviklingsprjekter m en længere g mere varieret skledag Kmmune:Vesthimmerland Invlverede skler i prjektet: Overlade Skle Evalueringsrapprten er udarbejdet af: Lene Juel Petersen Kntaktplysninger:
Læs mereOpsamling, Workshop, Bedst Praksis Ledelse
Opsamling, Wrkshp, Bedst Praksis Ledelse I frbindelse med prjektet Bedst Praksis Ledelse blev der d. 24. ktber afhldt en wrkshp, hvr de 1. linieledere g øvrige ledere i AaK, sm er blevet interviewet i
Læs mereForebyggelse af radikalisering og ekstremisme Samfundsfag på A-, B- og C-niveau. Detaljeret lektionsgennemgang
Frebyggelse af radikalisering g ekstremisme Samfundsfag på A-, B- g C-niveau Detaljeret lektinsgennemgang 1. blk (90 minutter) Radikalisering g ekstremisme: 1. Præsentatin fr klassen af det verrdnede tema,
Læs mere1. Indledning. 2. Visionen
1 1. Indledning Københavns Kmmune g staten har samlet beskæftigelsesindsatsen i ét jbcenter fr brgere g virksmheder. Jbcenter København fungerer dermed sm én indgang fr alle. I frbindelse med, at Københavns
Læs mereTitel: Instruks for: - Afdækning af de enkeltes kommunikative ressourcer - Hvordan viden om de enkeltes
Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde 1.1 Kmmunikatin Lkal instruks Tårnly g Fjrdblink, Sødisbakke herefter blt Tårnly. Dkumenttype: Lkal instruks Titel: Instruks fr: - Afdækning af de enkeltes kmmunikative
Læs mereLOKALSAMFUNDET BYGGER BRO Ny hverdag i Danmark
LOKALSAMFUNDET BYGGER BRO Ny hverdag i Danmark Lkal inddragelse af flygtninge g deres deltagelse i Lkalsamfundet Bygger Br I Lkalsamfundet Bygger Br er ét af de tre centrale elementer inddragelse af flygtninge
Læs mereFællesskab i Kerteminde Kommune LEDELSESGRUNDLAG
Fællesskab i Kerteminde Kmmune LEDELSESGRUNDLAG 2015 Kerteminde Kmmune VIL fællesskaberne! Baggrunden Kerteminde Kmmune har pr. 1. april fået en ny rganisatin sm bl.a. skal bidrage til at: Øge plevelsen
Læs mereSorg- og krisehandleplan for Østskolen
Center fr Undervisning - Østsklen Srg- g krisehandleplan fr Østsklen Indhldsfrtegnelse Indledning... 3 Frmål... 3 Mål... 3 Et menneske i srg... 3 Afdelingens elever... 4 Elever i krise sm følge af skilsmisse,
Læs mereNotat. Side 1 SKOLER OG INSTITUTIONER. Dato: 17. april 2015
SKOLER OG INSTITUTIONER Dat: 17. april 2015 Tlf. dir.: 4477 3258 Fax. dir.: 4477 2707 E-mail: shl@balk.dk Kntakt: Susanne Hlst Larsen Sagsid: 17.00.00-G01-1-15 Ntat Indledning Dette ntat er en beskrivelse
Læs mereAnvendelsesområde Instruksen er rettet mod leder og medarbejdere, på Skrænten og omfatter alle, som bor på Skrænten.
Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde 1.3 Individuelle planer Lkal instruks, herefter blt kaldet Skrænten. Dkumenttype: Lkal instruks Anvendelsesmråde:, Regin Nrdjylland Titel: Instruks fr: Inddragelse
Læs mereUdviklingen af det nære samfund fx udbygning, byggegrunde, der har betydning for bosætning og erhverv, skole og forretningslivet
OPSAMLING PÅ EKSTERN MINIRESEARCH SAMMENDRAG INDHOLD Alle de adspurgte brgere tager udgangspunkt i eget mråde g understreger aktuelle lkale emner er vigtige, hvis de skal invlvere sig i nærdemkratiet.
Læs mereUndersøgelse af virksomhedernes tilfredshed med Jobcenter Esbjergs ydelser og service i 2015
Undersøgelse af virksmhedernes tilfredshed med Jbcenter Esbjergs ydelser g service i 2015 Esbjerg, marts 2016 Side 1 af 13 1. Indledning Denne virksmhedstilfredshedsundersøgelse er baseret på udsendelse
Læs mereDin læringsrejse. En guide til Det Fælles Lederaspirantforløb. i Aarhus Kommune
Din læringsrejse En guide til Det Fælles Lederaspirantfrløb i Aarhus Kmmune Indhldsfrtegnelse 1. Indledning 3 2. Samtale med nærmeste leder 4 3. Skabeln fr samtale med nærmeste leder 4 4. Lederpraktikken
Læs mereSamarbejdsmodellen. Erfaringer fra Ballerup Kommune.
Samarbejdsmdellen Erfaringer fra Ballerup Kmmune www.ballerup.dk VISION 2 ORGANISATION - BALLERUP KOMMUNE 3 UNGESTRATEGIEN I BALLERUP 0-30 år 4 UNGESTRATEGI Strategien fr den sammenhængende ungeindsats
Læs mereForslag til diskussion
Frslag til diskussin Her bliver der vist ngle frslag til temaer, sm eleverne kan diskutere efter de har set præsentatinen. Disse temaer kan diskuteres i grupper eller i plenum. 1. Præsentatinen kmmer med
Læs mereFOA Aalborg den 18. juni Tjekliste. Høringssvar til påtænkt uansøgt afsked
1 FOA Aalbrg den 18. juni 2014 Tjekliste Høringssvar til påtænkt uansøgt afsked 1 Indledning I det følgende gives der en tjekliste til, hvad man bør være pmærksm på, når der udarbejdes høringssvar til
Læs mereCoaching og Selvværd Jantelovens udfordrer
Caching g Selvværd Jantelvens udfrdrer Af Jan Wittrup, Adm. Direktør / Executive Advisr En artikel der primært er tilegnet de, der har sat sig fr knstant at være under selvudvikling. Inspireret af egne
Læs merePædagogisk tilsyn med dag-, fritids- og klubtilbud i Faxe Kommune.
Pædaggisk tilsyn med dag-, fritids- g klubtilbud i Faxe Kmmune. Indledning Ifølge Lv m dag-, fritids- g klubtilbud (Dagtilbudslven) 5 skal Byrådet føre tilsyn med alle dagtilbud i kmmunen. Herunder gælder
Læs mereOffentlig høring om revisionen af den europæiske handicapstrategi
Offentlig høring m revisinen af den eurpæiske handicapstrategi 2010-2020 I EU br der ca. 80 milliner brgere med et handicap, sm fte står ver fr hindringer, der frhindrer dem i at deltage fuldt ud i alle
Læs mereStudieordningens nationale del
Studierdningens natinale del (Besluttet af uddannelsesledernetværket den 29. maj 2017). PRØVER I GRUNDFAGLIGHEDEN Grundfagligheden prøves gennem tre prøver, der svarer til tre kmpetencemål. Det ene kmpetencemål
Læs mereBØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune
SAMARBEJDSAFTALE mellem LO Aarhus g Børn g Unge Side 1 af 5 Fra skle til erhverv Øvrige samarbejdspartnere: Aarhus Håndværkerfrening, Dansk Byggeri Østjylland, Erhverv Aarhus, MSB/ UU Aarhus g Aarhus Lærerfrening.
Læs mereAnvendelsesområde Instruksen er rettet mod leder og medarbejdere, på Skrænten, og omfatter alle, som bor på Skrænten.
Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde 1.3 Individuelle planer Lkal instruks, herefter blt kaldet Skrænten. Dkumenttype: Lkal instruks Anvendelsesmråde:, Regin Nrdjylland Titel: Instruks fr: Inddragelse
Læs mereTjekliste Ehlers-Danlos syndrom
Tjekliste Ehlers-Danls syndrm Familien, barnet g den unge Nødvendige hensyn Støtte g rådgivning vedrørende persnlige eller praktiske prblemer Hensigtsmæssig indretning af arbejdspladsen i institutin g
Læs mereDialogbaseret aftalestyring Vesthimmerlands Kommune. Aftale mellem Dagplejen og Børne-& Skoleforvaltningen 2013-2014
Dialgbaseret aftalestyring Vesthimmerlands Kmmune. Aftale mellem Dagplejen g Børne-& Sklefrvaltningen 2013-2014 1. Frmål Frmålet med dialgbaseret aftalestyring i Vesthimmerlands Kmmune er: - at udvikle
Læs mereALSUP. q q q q q q q q q q q q q q q. q q q q q q q. livesinthebalance.org DATO BARNETS NAVN
ALSUP ASSESSMENT OF LAGGING SKILLS & UNSOLVED PROBLEMS BARNETS NAVN DATO INSTRUKTION: ALSUP er tænkt sm en vejledning til drøftelse, g ikke sm en fritstående tjekliste eller bedømmelsesskala. Den bør bruges
Læs mereKommunikation. set i forhold til den vanskelige samtale Bachelorprojekt 2015. Susanne Nestved Boilesen STUDIE NR. KPS11525
Kmmunikatin 09 01 2015 set i frhld til den vanskelige samtale Bachelrprjekt 2015 STUDIE NR. KPS11525 Indhldsfrtegnelse Indledning:... 2 Prblemfrmulering:... 3 Metde g afgrænsning:... 3 Systemisk kmmunikatins
Læs mereTemamøde om ny Sundhedspolitik den 6. oktober Byrådet
Temamøde m ny Sundhedsplitik den 6. ktber 2016 Byrådet Scial- g Arbejdsmarkedsudvalget besluttede på udvalgsmødet den 20. september 2016 at igangsætte arbejdet med udviklingen af en ny sundhedsplitik.
Læs mere1 Baggrund og sammenfatning
Byrådssekretariat Sagsnr. 91362 Brevid. 882362 Ref. NIR Dir. tlf. 46 31 80 09 niclair@rskilde.dk NOTAT: Evaluering af Særligt Tilrettelagt Ungdmsuddannelse (STU) Januar 2010 1 Baggrund g sammenfatning
Læs mereMange måder at lære på Et forskningsbaseret udviklingssamarbejde mellem Vejle Kommune og Universe Research Lab
Mange måder at lære på Et frskningsbaseret udviklingssamarbejde mellem Vejle Kmmune g Universe Research Lab Resumé December 2009 Sønderbrg, Danmark 1 Universe Research Lab Alsin 2 DK - 6400 Sønderbrg Telefn
Læs mereTHISE SKOLE Jens Thise Vej 26. 9700 Brønderslev Telefon 99 45 48 03 Lærerværelse: 99 45 48 05 Fax 98 88 74 90 th@99454545.dk
Gruppernes besvarelser på de 8 temaer: Gruppe 1 Bent Sørensen Allan Kristiansen Maybritt S. Nielsen Drthe Prehn Tema 1 Vis psitive følelser vis at du er glad fr barnet. Følelsesmæssig tilgængelighed. Glæde.
Læs mereStrategi for udvikling af det talte og skrevne sprog hos børn og unge mellem 0 16 år i Rebild Kommune
Strategi fr udvikling af det talte g skrevne sprg hs børn g unge mellem 0 16 år i Rebild Kmmune 1 2 Indledning Med denne strategi ønsker Rebild Kmmune at understøtte g styrke den røde tråd i indsatsen
Læs mereSorg- og kriseplan. Retningslinjer ved sorg og krise I Udelivsinstitutionen Terslev Børnehus
Srg- g kriseplan Retningslinjer ved srg g krise I Udelivsinstitutinen Terslev Børnehus Terslev Børnehus srg- g kriseplan Denne srgplan er tænkt sm en køreplan, når et barn eller en medarbejder rammes af
Læs mereIndsatsområde 2005/2007: UPLA med et særligt fokus på voksenlæring og pædagogiske læreplaner
Indsatsmråde 2005/2007: UPLA med et særligt fkus på vksenlæring g pædaggiske læreplaner Arbejdsgrundlag fr dagtilbud Udarbejdet af: Marianne Frederiksen g Lisbeth Ræbild, Børne- g Kulturfrvaltningen, Daginstitutiner,
Læs mereTim Skoles ordens- og værdiregelsæt
Tim Skles rdens- g værdiregelsæt (Målsætning, rdensregler g trivselsplitik) Tim Skles målsætning Tim skle skal være et sted, hvr alle elever i tryghed kan trives g udvikle selvværd g selvtillid. vi gennem
Læs mereMålet er på samme tid at forbinde den unge med tagdækkervirksomheder, der mangler arbejdskraft, både nu og i de kommende år.
1 Indhld 1. Hvrfr dette nye kncept?.... Hvem er målgruppen?... 3. Hvad er udbyttet fr den unge?... 3 4. Hvem skal du vælge?... 3 5. Hvem står bag prjektet?... 4 6. Hvem står fr undervisningen?... 4 7.
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE: Indholdsfortegnelse Indledning mm BETA-VERSION. Forord/introduktion til bogen
DESIGN PROCES & METODE INDHOLDSFORTEGNELSE: 0A Indhldsfrtegnelse 0B Indledning mm 0C HVAD ER DESIGN? 1A 1B 1C 1D Frrd/intrduktin til bgen fra ide til prdukt RIIS RETAIL A/S Hvad er design g hvad er designprcessen?
Læs merePÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Børnehuset Vigen. Formål:
PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutinerne i Syddjurs kmmune. 2014. Børnehuset Vigen. Frmål: I 2012 blev der udført pædaggisk tilsyn på samtlige kmmunale g private institutiner i Syddjurs kmmune. Sm resultat
Læs mereTjekliste Williams Syndrom
Tjekliste Williams Syndrm Familien, barnet g den unge Familien g det lille barn Psyklgisk støtte Rådgivning m mulighed fr lønkmpensatin/tabt arbejdsfrtjeneste Pasning specialtilbud Støtte til træning Rådgivning
Læs mereTæt på læringseffekten
Tæt på læringseffekten Læringsmålstyret undervisning Aktinslæring Elevcenteret ledelse Vallensbæk Kmmune, Brøndby Kmmune g Glstrup Kmmune 2015 2018 Med støtte fra A.P. Møller Fnden 1 Indhld Bilag... 2
Læs mereskriv disse seks tal omhyggeligt ned
Kære Peter, 3Ør d;3 f/ar: Æ//erede OM.f'å. da:je v;/ d;t /;v ændre 5;3 (t;/ det bedre J) J Hr Peter Knudsen A L Meyers Vænge 3 6 Tv 2450 København Sv DENMARK Marcs vn Ring 15 14 3 6 16 19 Kære Peter, skriv
Læs mereSystematisk feedback. Et udviklingsprojekt på Ekstra Bladet 2007-08. Projektet er støttet af Pressens Uddannelsesfond
Systematisk feedback Et udviklingsprjekt på Ekstra Bladet 2007-08 Prjektet er støttet af Pressens Uddannelsesfnd En UPDATE-evaluering april 2008 1 Indhld 1. Baggrund 2. Målsætning g succeskriterier 3.
Læs mereOverordnede principper og anbefalinger for håndtering af og skadelig brug af rusmidler i Center for Boområdet
Ntat Emne Overrdnede principper g anbefalinger fr håndtering af g skadelig brug af rusmidler i Center fr Bmrådet Til Kpi til Ledere g medarbejdere i Center fr Bmrådet Aarhus Kmmune Scialfrvaltningen Den
Læs mere