Foto: www.sxc.hu LÆRERVEJLEDNING 1
Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til 12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune Forudsætninger: Det forventes at læreren har sat sig ind i lærervejledningen inden besøget. Energi- & Vandværkstedets adresse: Roskildevej 211-213, 2500 Valby. Transport Buslinjer 6A, 15, 21og 22. Bookning: www.bufnet.kk.dk. Spørgsmål vedrørende bookningen kan foretages hos sekretær Malene Enderberg dagligt på telefon 32687300. Aflysning: Ved aflysning rettes henvendelse til pædagogisk teamkoordinator Trine K. Hybholt på telefon 26175896. Det er ikke muligt at aflyse forløb over e-mail. Øvrige informationer: Se Energi- & Vandværkstedet hjemmeside på: www.groen-skole.kk.dk. Sikkerhed og ansvar På Energi- & Vandværkstedet er det de besøgende lærere og pædagoger, der har det fulde ansvar for de børn, de bringer med sig under hele forløbet. Energi- & Vandværkstedet har ikke ansvar for personlige ejendele. 2
Dagens program Kl. 9.00: Kl. 9.30: Kl. 9.45-10.30: Kl. 10.30 11.15: Kl. 11.15 11.30: Kl. 11.30 12.00: Eleverne introduceres til forløbet, som sætter fokus på vigtigheden i at finde nye måder at bruge jordens ressourcer på og eksisterende teknologier inden for vedvarende energi. Eleverne deles op i grupper, som skal brainstorme og finde på nye opfindelser, som har noget med vedvarende energi at gøre. Eleverne afprøver eksisterende opfindelser på Energiværkstedet, så som vandmøllen, kæmpe forstørrelsesglas, solparaboler og solceller. Eleverne arbejder videre på deres opfindelser, som de skal lave en lille model af i prototype-laboratoriet. Eleverne forbereder en kort præsentation på 2-3 min af deres opfindelse, som skal fremlægges for resten af klassen og for videoholdet. Præsentation af opfindelserne. Redaktion og producent Layout: Patrick Lyng Ølholm Tegninger: Brian Emil Johansen Tekst og indhold: Mai Britt Jensen, Jesper Steenberg og Patrick Lyng Ølholm Ansvarshavende redaktør: Jesper Steenberg Producent: Energi & Vandværkstedet, Miljøtjenesten og Københavns Kommune 3
Om Energi- & Vandværkstedet Klima og Innovationsforløbet bliver afholdt på det eksterne læringsrum Energi- & Vandværkstedet. Energi- & Vandværkstedet er en eksperimenterende miljøskole beliggende ved Damhussøen i Valby. Her kan elever i Københavns Kommune gennem leg og læring få forståelse for energi og vands betydning som livsvigtige ressourcer, der er værd at passe på. Fælles mål Aktiviteterne på forløbet Klima og Innovation opfylder en række Fælles Mål for fagene natur/teknik og historie. For uddybning se side 13 og 14 Energi- og Vandværkstedet er karakteriseret ved nogle unikke læringsrum, hvor eleverne kan eksperimentere og benytte sig af hands on udstyr inden for energi og vand. Stedets mange interaktive modeller og konstruktioner skaber ideelle forhold til at formidle udviklingen i den tekniske infrastruktur, og hvilken betydning det har haft for vores levevis. Klima og Innovation Hensigten med forløbet, Klima og Innovation, er at afprøve en ny form for undervisning, hvor eleverne opmuntres til at tænke kreativt og innovativt. Klima og Innovation adskiller sig pædagogisk og undervisningsmæssigt fra de andre forløb på Energi- & Vandværkstedet. I et forsøg på nytænkning, har vi valgt at lægge vægt på innovationsprocessen, hvor eleverne kan afprøve deres kreative og innovative evner indenfor det naturfaglige område. Her handler det ikke om tilegnelse af viden men derimod anvendelse af viden. Eleverne skal igennem fire faser: Idegenerering, inspirerende eksperimenter, prototype bygning og video præsentation af proces og produkt. Klima og Innovation er inspireret af Den Kreative Platform fra Aalborg Universitet, hvor diversitet er et helt centralt princip. Eleverne provokeres til at tænke horisontalt, dvs. at krydse flere fag og kulturer uden direkte logik og struktur, som også er med til at bryde de traditionelle tænkemåder. Værdierne bag horisontal tænkning, er spontanitet, fantasi, improvisation og accept. De fysiske rammers formål er at skabe kreativ værdi. Dette gøres ved at fjerne alle aktiviteter, der ikke skaber værdi for kreativitet. Samtidig bliver alle de aktiviteter, der skaber værdi sat i system. Gennem forløbet bliver eleverne præsenteret for fire centrale spørgsmål: Hvad er vedvarende energi? Hvordan udnytter vi vedvarende energi i dag? Hvad er forskellen på vedvarende energi og fossile brændsler? Hvorfor er det vigtigt at bruge vedvarende energi frem for fossile brændsler? 4
Anvendte tilgange i forløbet Tankens diciplin Eleverne skal provokeres til at tænke horisontalt og bryde de traditionelle tænkemåder, dvs. at krydse flere fag og kulturer uden direkte logik og struktur. Det er vigtigt med mange deadlines og korte arbejdsprocesser, som skaber et godt flow, hvor eleverne har fokus på opgaven. Eleverne skal anvende deres viden og erfaring uhæmmet, og sammensættes i grupper med så stor diversitet og viden som muligt, for at skabe en så kreativ proces som muligt. De pædagogiske rammer Processen skal foregå i trygge rammer, som eleverne kan arbejde i, da det er med til at skabe accept mellem eleverne og derved åbne op for muligheden af et kreativt teamarbejde. Rammerne har vi skabt ved at opsætte nogle tryghedsskabende regler (se side 7). Koncentrationen skabes ved at give eleverne et mål i form af en problemstilling, som de skal forfølge. Koncentrationen holdes ved at undgå udefrakommende støj, så som mobiltelefoner, pauser og så lidt muligt kontakt til de andre grupper. Motivationen skabes ved at hjælpe og opmuntre eleverne, samt at alle i gruppen er opmærksomme på hinanden og siger JA til det man gør. Vælg læringsrum som understøtter processen. Fokus på produktformat Tydelighed om hvad eleverne skal ende op med i slutningen samt efter hver fase. Fokus på ide- udkrystallisering, prototyper, præsentationer af produkter. Brug af video til proces- og produktpræsentationer. 5
De pædagogiske aktiviteter Forløbet er bygget op om en introduktion fra en underviser, fire værksteder, hvor eleverne kan afprøve forskellige opfindelser, idegenerering i hver gruppe, prototypeværksted hvor eleverne afprøver deres ideer, og en præsentation af opfindelser til sidst i forløbet. Introduktion Eleverne samles ved E-bordet og bydes velkommen til Energi- & Vandværkstedet. Vedvarende energi og opfindelser Eleverne skal forstå hvorfor vedvarende energi er et meningsfuldt emne at arbejde med. Derfor starter vi med at tale om hvad vedvarende energi er og hvad fossile brændsler er. Vi taler om hvorfor det er vigtigt at bruge vedvarende energi frem for fossile brændsler, og hvilke måder vi skaffer vedvarende energi på. For at inspirere eleverne, vises forskellige opfindelser på diasshow, som bruges til at skaffe vedvarende energi. Opfindelserne er lige fra vindmøller, solcelle stadium, solcelledrevede mobilopladere til radiosendere fastgjort til balloner. Eleverne får nu til opgave at skabe deres egen opfindelse, som ikke er ensbetydende med at de skal opfinde noget helt fra bunden af. De kan evt. bruge nogle af de opfindelser vi allerede har i dag og finde en ny smart måde at anvende dem på i andre sammenhænge end det vi allerede gør i dag. Om opfindelsen er realistisk eller ej, har ingen betydning, det vigtigste er at de bruger deres kreativitet og fantasi. Eleverne bliver gjort opmærksomme på at de til slut på dagen skal lave en 2-3 min. præsentation af deres opfindelse for resten af klassen og for videoholdet. Derudover får eleverne ikke kendskab til dagens forløb punkt for punkt, da det er vigtigt at de fokuserer på det de er i gang med i nuet og ikke det de skal til at lave senere. Roller Hver elev får tildelt en rolle i deres projektgruppe: Provokatør sørger for at få sat nogle diskussioner i gang. Spørge Jørgen stiller generelt mange spørgsmål undervejs i forløbet. Gartner sørger for at det sociale i gruppen fungerer og at ingen føler sig udenfor. Visualisering tegner og beskriver gruppens ideer og tanker. 6
Regler Eleverne bliver introduceret for dagens regler: Emma Gad regler for Den Kreative Platform. Ideer er ikke farlige accepter dem alle! Leg med ideerne som i en fantasi og lad være med at tænke i konsekvenser. Ingen ideer er dumme eller uvelkomne. Det handler om at få så mange ideer på bordet, for derefter at blive enige om at forfølge en af dem. Sig JA til (næsten) alt Vær åben for forslag og undgå afstandstagen som Nej, ja men og ikke. Få de andre til at se godt ud Dit succeskriterium er ikke at få den gode ide, men at de andre får mange ideer. Lav mange fejl og brug dem Fejl er kilden til nytænkning, og det er frygten for at fejle, der hindrer kreativ adfærd. Du må gerne melde dig kortvarigt ud bare du melder dig ind igen Hvis man ikke kan involvere sig i processen, fx hvis man har svært ved at forstå noget, så længe man bruger tiden til at tænke over det og melder sig ind igen evt. med nye ideer. Vi holder ingen pauser Pauser ødelægger flowet og koncentrationen. Holdopdeling Efter introduktionen opdeles eleverne i fire grupper, som læreren sammensætter sådan at hvert hold har så stor viden og diversitet som muligt. Videoholdet Mens grupperne brainstormer, sættes videoholdet ind i deres opgave, som går ud på at lave en kortfilm på ca. 10 minutter. De skal filme grupperne ude på værkstederne, og deres præsentation tilslut på dagen. Videoholdet skal sammenklippe filmen vha. Windows Movie Maker og får tilslut brændt filmen over på en CD-rom, som de kan få med hjem i klassen. Værkstederne Eleverne introduceres til de fire forskellige værksteder, som de efterfølgende skal arbejde med. Hver gruppe får udleveret spørgsmålsark i forbindelse med hvert værksted, som skal besvares undervejs. Værkstederne og spørgsmålene skal motivere og inspirere grupperne til at arbejde videre på deres opfindelser. 7
1. Station: Brændpunktsværkstedet Tanken bag Eleverne skal tænke over hvordan og hvor i verden vi kan bruge fresnellinser og evt. få gode ideer til deres opfindelse. Opgaver Eleverne skal eksperimentere med at finde brændpunktet ved hjælp af fresnellinser, hvor solens stråler koncentreres ned på en træstub. Fresnellinserne har henholdsvis et lineært brændpunkt og et cirkulært brændpunkt. Eleverne skal finde ud af hvor høj temperaturen kan blive i brændpunktet, hvordan man evt. kan udnytte denne form for energi i fremtiden, samt hvor i verden fresnellinser vil give størst udbytte. Vidste du Hvis du kigger godt efter på Fresnellinsen vil du se en masse ringformede riller. Hver eneste rille er i virkeligheden en lille del af et almindeligt forstørrelsesglas. Til forskel fra en linse på et forstørrelsesglas er denne helt flad og har en kort brændvidde. Vi kan udnytte fresnellinsen til at samle solens stråler i ét punkt og derved opnå meget høje temperaturer. 8
2. Station: Solcelleværkstedet Tanken bag Eleverne skal se hvad det er vi kan bruge solceller til, og måske få nye ideer til hvor de kunne være nyttige at bruge. Opgaver Eleverne skal lave deres egen solcelle som kan erstatte et batteri. Solcellebatteriet afprøves i en radio, som eleverne skal få til at spille. Eleverne skal finde ud af hvor vi bruger solceller i dag, hvor vi evt. kan bruge dem i fremtiden, samt hvor i verden de vil give det største udbytte. Vidste du En solcelle omdanner solens lys til elektrisk strøm. Altså er det lys og ikke kun solstråler, der aktiverer solcellen. Dette er en fordel, da den derved producerer strøm, også selvom det er gråvejr. Solceller er den vedvarende energiteknologi, der på verdensplan har udvist den største vækst de seneste fem år med vækstrater på op til 40 %. 9
3. Station: Solparabolværkstedet Tanken bag Eleverne skal tænke over hvad man kan bruge solparaboler til, og blive inspireret i forhold til deres egen opfindelse. Opgaver Eleverne skal varme vand ved hjælp af solparaboler, som samler solens stråler i et brændpunkt. Eleverne skal svare på hvor i verden solparaboler vil være mest nyttige, samt hvad man kan bruge dem til. Vidste du Solenergi er den reneste og naturligste energiform vi har, og i modsætning til fossile brændstoffer (olie/kul/naturgas) findes den overalt på jorden. Der et meget stort potentiale i udnyttelse af solens energi. Jorden modtager mere energi fra solen på en enkelt time, end menneskeheden bruger på et helt år. 10
4. Station: Vandmøllen Tanken bag Meningen er at få eleverne til at reflektere over hvad vi kan bruge vandets kraft til og evt. tænke det ind i deres opfindelse. Opgaver Eleverne skal få vandmøllehjulet til at dreje rundt, og finde ud af hvilken form for energi vandmøllen laver. De skal svare på hvilke steder i verden en vandmølle vil producere mest energi og hvilke andre måder vi udnytter vandets krafts på. Vidste du I starten af 1800-tallet var vandhjulet den absolut største energikilde. Vandhjulene drev fabrikker, kornmøller og meget andet. I dag står de fleste vandmøller stille i Danmark, og vi får det meste af vores energi fra kraftvarmeværkerne. Sverige og Norge er derimod stor producenter af vedvarende energi fra vandmøller. Dette skyldes de store bjerge, der resulterer i store elve, der med stor kraft kan drive møllerne. 11
Idegenerering Grupperne går tilbage til deres arbejdsbord og bygger videre på deres ideer, og der udvælges en af ideerne, som eleverne skal gå videre med. Prototype laboratoriet Hver gruppe skal lave en prototype af deres ide, som til slut skal præsenteres for klassen og videoholdet. Af materialer til at lave en prototype, har de pap, papir, træpinde, plastic, farver, perler, kugler, tape og lim. Præsentation Alle grupperne skal til slut præsentere deres opfindelse. Dette gør de ved at fortælle om hele processen fra start til slut. Som vejledning fik de udleveret følgende spørgsmål: Hvilket problem har de valgt at fokusere på, og hvorfor? Hvilken løsning har de fundet frem til? Hvilke overvejelser har de gjort sig undervejs? Hvilke eksperimenter har de afprøvet undervejs for at finde frem til denne opfindelse? Hvordan virker deres prototype? Er det realistisk at bruge opfindelsen i fremtiden? Hvor i verden ville den være bedst at bruge? Spørgsmålene skal også få eleverne til at reflektere over selve arbejdsprocessen og de valg de har taget undervejs. 12
Fælles Mål Oversigten viser, hvordan aktiviteterne på Klima og Innovation opfylder flere af de Fælles Mål, som Undervisningsministeriet har fastsat for undervisningen i folkeskolen. Fag Fælles mål Aktiviteter på forløbet Natur/ teknik Beskrive og fremdrage sammenhænge i enkelte produktionsprocesser fra hverdagen. På forløbet bliver eleverne introduceret til produktion af elektricitet. De får indblik i produktionen både fra vedvarende energikilder og fra fossile brændsler, hvor de får indblik i energikilden, kraftvarmeværkerne og distributionen af elektricitet. Give eksempler på naturanvendelse og naturbevarelse lokalt og globalt. Give eksempler på livsnødvendige ressourcer, der indgår i deres dagligdag. Give eksempler på samfundets anvendelse og udnyttelse af teknik. Forløbet handler overordnet om, hvordan vi udnytter naturen som ressource, og hvordan vi kan udnytte den under hensyntagen til en bæredygtig udvikling. Eleverne får indsigt i, hvilken rolle energi og vand spiller i deres hverdag. Bl.a. hvor energi stammer fra, hvordan energi og vand bliver distribueret og hvilken betydning det har for vores liv. Forløbets handler bl.a. om udviklingen af infrastrukturen/forsyningsnettet i København gennem de sidste 150 år. Eleverne stifter bl.a. bekendtskab med produktion af el og varme på kraftvarmeværker og hvordan man udnytter vedvarende energikilder til produktion af el og varme. Ligeledes får de indblik i, hvordan man kunne udnytte overfladevand og grundvand til at forsyne de københavnske borgere med drikkevand gennem tiden, samt konstruktionen af kloaksystemet. Give eksempler på, hvordan samfundets brug af teknologi på et område kan skabe problemer på andre områder som vand/ spildevand og energi/forurening. Forløbet handler bl.a. om, hvordan udviklingen af den tekniske infrastruktur i vores samfund og udnyttelsen af energi og vandressourcer har ført til problemer med forurening, spildevand, luftforurening, dårlige arbejdsmiljøforhold etc. 13
Fælles mål (forsat) Fag Fælles mål Aktiviteter på forløbet Natur/ teknik Kende til miljøproblemer lokalt og globalt samt give eksempler på, hvordan disse problemer kan løses. Eleverne stifter bekendtskab med problematikken omkring spildevandsudledning før i tiden, rensningsanlæg, forurening af grundvandet, udnyttelse af fossile brændsler i energiproduktionen, drivhuseffekt m.m. Fortælle om, hvordan samfundet håndterer nødvendige ressourcer, herunder vand og affald. Designe og bygge apparater og modeller efter egne ideer og redegøre for form, funktion og hensigt. Historie Fortælle om sammenhænge mellem materielle kår og hverdagsliv, som det manifesterer sig i sundhed og sygdom, fattigdom og rigdom. Fremstille modeller og efterligninger af genstande, som kan illustrere fortidens levevis. Eleverne får samtidig indblik i, hvordan man kan løse mange af miljøproblemerne bl.a. ved at fokusere mere på vedvarende energi samt hvilke muligheder og begrænsninger, der er forbundet med det. Forløbet handler overordnet om, hvordan samfundet har håndteret ressourcer som vand og energi gennem tiden. Ved den vedvarende energimodel arbejder eleverne mere konkret med, hvordan en husstand kan forsynes med forskellige vedvarende energiressourcer bl.a. vand og affald. Eleverne skal konstruere et forsyningsnet anno 1850 og tilføre en by drikkevand fra en nærliggende sø. Ligeledes skal de konstruere et tilhørende afløbssystem. Eleverne får indblik i hvordan livet var i København før udviklingen af det forsyningsnet, som vi kender i dag herunder hvordan det påvirkede folks hverdag og sundhed. De får også indblik i, hvilken stor betydning etableringen af forsyningsnettet fik for folks hverdag og hvordan ens muligheder hang sammen med fattigdom og rigdom. Eleverne får mulighed for at konstruere et forsyningssystem til et minisamfund. De skal selv opstille vandforsyningssystem og afløbssystem ved brug af små vandrør, huse og spildevandsrør. 14