Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.



Relaterede dokumenter
Trængsel og fremkommelighed Furesø Kommune

Frederiksberg Kommune

Sammenfatning. Status på servicemålene ITS handleplan 2016 og Investeringsbehov for ITS

NOTAT. Signaloptimering i Lautrupområdet. 1. Baggrund. 2. Trafikale forhold, før-situation

Hørsholm Kommune. Nye boliger på Louis Petersens Vej Overordnet trafikal vurdering. Notat Udgave 1 (udkast)

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr.

Arbejdspapir fremtidens skolevæsen. Randers Kommune Børn, Skole og Kultur Laksetorvet 8900 Randers C

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025

Udvikling og implementering af målemetode for cyklisters rejsehastighed

Hvor hurtigt kan du køre?

Projektbeskrivelse, Fremkommelighedspuljen

Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor

Trafikale forhold ved 3 skoler

Forvaltningernes anbefaling og vurdering af de tre løsningsforslag

Der findes en række muligheder for at opnå de ønskede forbedringer, herunder:

Evaluering af Albertslundruten

Til Teknik- og Miljøudvalget. Sagsnr Dokumentnr Bedre Fremkommelighed København - prioriteret anbefaling

Notat vedr.: Foretræde for Teknisk Udvalg angående: Permanent ombygning af Oddervej

Cityringen binder byen sammen

Ved parkeringspladsen på Lunavej er der for få pladser og derudover er der manglende respekt for skiltning.

VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT RLHA ULBA RLHA

Effekter af projekter til forbedring af bussers fremkommelighed

PROJEKTFORSLAG ISHØJUTEN

Udbygning af den kollektive trafik i København

Bedre forhold for cyklister i ISTEDGADE

Adfærd og kapacitet på cykelstier

UDKAST. Vordingborg Kommune. Busomlægning Chr. Richardtsvej Notat. NOTAT 22. september 2013 TFK/TVO

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

UDKAST. Gladsaxe Kommune

Projekt PrioBus. Afd.ing. Peter Rasmussen Københavns kommune, Stadsingeniørens Direktorat

Københavns kollektivtransport

Grøn transport i NRGi

FEBRUAR 2014 MOVIA OG KØGE KOMMUNE +WAY PÅ 101A I KØGE SAMMENFATNING AF PROJEKT VER 2.0

BYGNINGER SMART ENERGI SMART ENERGI. i samarbejde med. I private hjem bliver der gjort flere ting for at spare på energien:

NOTAT. Udkast. 1.0 Indledning. 2.0 Fordeling af trængsel. Trængselskommissionen OAN

UDKAST. Skanderborg Kommune. 0 Indholdsfortegnelse. 1 Baggrund. Adgang til Stjærvej og Stjærskolen Sikker skolevej. NOTAT 18.

Hjælp os på vej! Færdselssikkerhedsrådet for Bornholm

Trafikforsøg på Nørrebrogade i København

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig.

Cykeltrafik - noget for sig?

UDKAST. Glostrup Kommune. Den regionale cykelpulje Forslag til projekter. NOTAT 10. januar 2014 MKK/TVO

Mobilitet i København TØF Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk

Herning bybusser Køreplanskift juni 2013

Adaptiv Signalstyring i Aalborg Effekt på trafikafviklingen

aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB

TSA 52, Odense SV. Evaluering af dynamisk ruderanlæg. Annette Jørgensen, Vejdirektoratet Ole Svendsen, Vejdirektoratet Jonas H.

Udbygning af den kollektive trafik i København

Køretider for letbane til Lufthavnen A036209, Køretider for letbane til Lufthavnen

Anbefalede skoleruter Jens Kristian Duhn, Troels Vorre Olsen, Via Trafik Rådgivning

Visning af resttid for cyklister i signalanlæg - og andre tiltag langs de nye cykelsuperstier

Bedre forhold for cyklister i ISTEDGADE

Trafikforsøg med trafikalfredeliggørelse af Nørrebrogade

Sikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning Sagsnr

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Fremtiden er kollektiv. Mogens Møller,

Skolevejsanalyse 2013 Nørre Snede Skole

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vejafmærkning

Færdselsloven gælder for alle også for dig. Ved at følge loven signalerer du ansvarlighed over for dine kunder og dine medtrafikanter.

TRAFIKVURDERING AF NYT BOLIGOMRÅDE I ALKEN INDHOLD. 1 Baggrund 2. 2 Beskrivelse Eksisterende forhold Fremtidige forhold 3

Ringbanen. Fordele: Den korteste vej mellem ét centralt punkt og hvert af de øvrige punkter. Ulemper: Lang forbindelsesvej mellem alle de øvrige

Ny Amagerbrogade Helhedsplan

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008

Cykelsti stibredde, adfærd og kapacitet

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER

Der er tidligere foretaget en tilsvarende undersøgelse med signalanlæg, og efterfølgende er minirundkørslen undersøgt.

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området.

KRITERIER FOR ANBEFALEDE SKOLEVEJE

Overraskende hurtig 1

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004

Kan Rejsekortsdata anvendes til beregning af rejsetid?

MOBILITET I REGION HOVEDSTADEN En analyse af konkurrenceforhold målt ved rejsetid

Intelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle

København. Cyklernes By. - Cykelregnskabet 2008

Nygade. I alt er det skønnet, at passagerer i myldretiden hver dag vil få fordel af bedre busfremkommelighed i krydset.

NOTAT - UDKAST TRAFIKAFVIKLING I KRYD- SET USSERØD KONGE- VEJ/BREELTEVEJ

Sammenlægning af skoler på Amager - Trafikale forhold

3 Løsningsbeskrivelse og linjeføring 3. 1 Baggrund og formål

De hørte parter er Indre By Lokaludvalg, politiet og Movia.

1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17

Velkommen til Borgermødet 27. april 2010

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION

Til. Rødovre Kommune. Dokumenttype. Rapport. Dato. Februar Foreløbig udgave RØDOVRE KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSER

Kapacitetsvurdering af krydset Ballerup Byvej/Lautrupparken

Stamblad for strækning med signalanlæg 13 Gl. Køge Landevej/Jagtvej-linjen

Serviceniveau for fodgængere og cyklister

Universitetsområdet. BRT og byudvikling i Universitetsområdet. Foto: Schønherr

Sagsnr Dokumentnr

Fra Landsby til Tog. Udkast Oplæg til økonomiudvalgets budgetseminar 2014 Middelfart kommune

BILAG 1 Kriterier for anbefalede skoleveje

FRA LYGTEN TIL LORTEØEN

AALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/ Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen

Dragør vest ruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Vejle Amts Trafikselskab (VAT) har udarbejdet servicemål for betjening af bysamfundene.

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN

SikreSkoleveje Bilag 1 Projektpakke 2012-III

Transkript:

Grøn bølge for cyklister i København Nicolai Ryding Hoegh Trafikingeniør Københavns Kommune - Center for Trafik nicols@tmf.kk.dk I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på dels at få flere til at bruge cyklen som transportmiddel i stedet for at bruge bilen, og dels på at forbedre de eksisterende forhold for cyklister. Der bliver afsat mange midler og gjort en stor indsats for at forbedre cyklisternes forhold i byen. Et af indsatsområderne er etablering af grønne bølger i signalanlæggene for cyklister. I Københavns Kommunes Cykelpolitik 2002-2012 er et af målene at cyklisters rejsehastighed på ture over 5 km skal forbedres med 10 %. Som et led i at opfylde dette mål, har vi etableret grøn bølge for cyklister på enkelte strækninger i København - og der er ønske om flere cykel-grønbølger i byen. Forsøg med grøn bølge for cyklister. I 2004 blev der, som et forsøg i Miljøtrafikugen, etableret en grøn bølge for cyklister på Nørrebrogade igennem 13 signalanlæg. Nørrebrogade er en radialgade, der ligger mellem Nørrebro station og Dronning Louises Bro ved Søerne. Nørrebrogade er på store dele af strækningen en travl handelsgade, og flere af de tilstødende boligområder er attraktive boligområder i København. Nørrebrogade er 2-sporet med cykelstier i begge sider, samt busbane på dele af strækningen. I den nordlige ende af Nørrebrogade kører der ca. 16.000 biler og 15.000 cykler mellem kl. 06 og kl. 18. I den sydlige ende, nærmest centrum, kører der ca. 17.000 biler og 30.000 cykler - altså næsten dobbelt så mange cykler som biler. Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested. Resultaterne af den forsøgsvise grønne bølge i 2004 viste, at cyklisterne øgede rejsehastigheden med ca. 12 %. Fra at skulle stoppe 6 gange for rødt lys på strækningen, kunne man som cyklist nu køre hele strækningen uden at møde rødt lys, hvis man kørte med en hastighed på 20 km/t.

Cykel-grønbølge på Nørrebrogade. I efteråret 2006 blev der så etableret en permanent grøn bølge for cyklister på Nørrebrogade igennem 12 signalanlæg mellem Nørrebro station og Søerne - en strækning på ca. 2,2 km. Udover ovenstående biltrafik og cykeltrafik, kører der mange busser på Nørrebrogade. Der kører ca. 1 bus i minuttet og en af buslinierne på Nørrebrogade (5A) har dagligt ca. 60.000 passagerer. Morgenmyldretid på Dronning Louises Bro (foto taget mod Nørrebrogade). Den grønne bølge er tilpasset en hastighed på 20 km/t, hvilket er den typiske hastighed for en cyklist i København. Om morgenen kører hele 75 % af cyklerne mod byen, men om eftermiddagen er der kun marginalt flere der kører fra byen - nemlig 56 %. Da der kun kan etableres en perfekt grøn bølge i en retning ad gangen, har vi valgt at etablere grøn bølge for cyklister der kører mod byen om morgenen - kl. 6:30-12:00. Om eftermiddagen er det cyklister fra byen der får glæde af den grønne bølge mellem kl. 12:00-18:00. Mellem kl. 18:00 og 06:30 er der ikke ændret på forholdene. Ændringen af den grønne bølge er udelukkende sket ved at ændre på signalanlæggenes off-set tider, via vores signalovervågnings central. For at introducere den grønne bølge på Nørrebrogade, blev der lavet en officiel åbning samt etableret afmærkning på cykelstien og skilte, der oplyser om hvilket tidsrum den grønne bølge er aktiv.

Afmærkning samt skilte der oplyser om tidspunkt og hastighed for den grønne bølge. Målinger Der blev foretaget målinger både for cykler, biler og busser. For at kunne måle rejsehastighederne blev der udviklet et GPS- og GIS baseret system. Der blev brugt en PDA til at registrere rejsehastigheden på cykel og i bil. Busserne har deres eget GPS-system, hvorfra der kunne trækkes data. For at få et realistisk billede af cyklernes kørsel på Nørrebrogade, kørte målecyklen som floating bike når der var tilstrækkelig cykeltrafik. I tilfælde hvor der ikke var nok cyklister til at køre som floating bike, blev der kørt med en hastighed på 20 km/t. Bilernes rejsehastighed blev målt ved at lade målebilen følge den øvrige biltrafik. PDA med GPS-udstyr monteret på cykel. Resultater Nedenstående grafer viser en af målingerne for cykler på Nørrebrogade. Den øverste graf viser før-situationen og den nederste graf viser efter-situationen. X-aksen er længden af Nørrebrogade målt i meter og Y-aksen er hastigheden målt i km/t. På den øverste graf er det tydeligt at se, at der er 6 steder på strækningen, hvor hastigheden er 0 km/t eller meget tæt på 0 km/t. Dette skyldes at cyklisten møder rødt lys ved signalanlæggene, eller at cyklisten skal holde ved et stoppested hvor en bus er ved at betjene kunder (stoppesteder hvor ind-/ og udstigning sker på cykelstien). Denne måling viser, at rejsetiden reduceres med over 2 min. og hastigheden øges med over 5 km/t.

30 Hastighedsprofil - Før grøn bølge Rejsetid 08:54 min. - Gnsn. hastighed 15.12 km/t Hastighed [km/t] 25 20 15 10 5 0 0 200 400 600 800 1000 1200 1400 1600 1800 2000 2200 Afstand [m] 30 Hastighedsprofil - Efter grøn bølge Rejsetid 06:25 min. - Gnsn. Hastighed 20.72 km/t Hastigehed [km/t] 25 20 15 10 5 0 0 200 400 600 800 1000 1200 1400 1600 1800 2000 2200 Afstand [m] Fig. 1. Graferne viser rejsehastigheden for cyklister før- og efter etablering af den grønne bølge. Begge grafer viser hastigheden i retning mod byen om morgenen. Nedenstående skema viser, hvor mange stop der er sparet, og hvor meget tid der er sparet for begge retninger, både når der køres med den grønne bølge, og når der køres mod den grønne bølge. Generelt opnås den største besparelse - både antal stop og tid - når der køres med den grønne bølge, men selv når der køres mod den grønne bølge spares der tid. CYKLER Sparet stop Sparet tid (min/sek.) Mod byen - morgen. (Grøn bølge) 6 2:29 Fra byen - morgen 1 0:35 Fra byen - eftermiddag (Grøn bølge) 3 1:13 Mod byen - eftermiddag 0 0:36 Fig. 2. Tabellen viser sparet stop og tid for kørsel i begge retninger på cykel - både med den grønne bølge og mod den grønne bølge. Tilsvarende målinger er også gennemført for biler. Nedenstående tabel viser, at den grønne bølge ikke umiddelbart har betydet af forholdene for biler er blevet forringet - tværtimod. Det skal dog bemærkes at bilerne i forvejen kører langsomt grundet meget ulovlig standsning og parkering på Nørrebrogade, der forringer trafikafviklingen generelt.

BILER Sparet stop Sparet tid (min/sek.) Mod byen - morgen. (Grøn bølge) 1 0 Fra byen - morgen 1 0:30 Fra byen - eftermiddag (Grøn bølge) 1 0:48 Mod byen - eftermiddag 0 0:30 Fig. 3. Tabellen viser sparet stop og tid for kørsel i begge retninger i bil - både med den grønne bølge og mod den grønne bølge. For busserne er antallet af stop ikke registreret, men forskellen i rejsetid er angivet i nedenstående skema. Tallene viser at busserne bliver forsinket med 27 sek. fra byen om morgenen og hele 50 sek. mod byen om eftermiddagen - i begge tilfælde, når der køres mod den grønne bølge. BUSSER Rejsetid før Rejsetid efter Forskel Mod byen - morgen. (Grøn bølge) 8:52 8:56 + 4 sek. Fra byen - morgen 6:27 6:54 + 27 sek. Fra byen - eftermiddag (Grøn bølge) 11:59 11:46-13 sek. Mod byen - eftermiddag 5:55 6:45 + 50 sek. Fig. 4. Tabellen viser rejsetidsforskel for busser før- og efter etablering af den grønne bølge. Samlet set viser resultaterne en forbedring for cyklisterne, en lille forbedring eller neutral virkning for bilerne, men en relativ stor forsinkelse for busserne. Politikerne har på baggrund af evalueringen givet grønt lys for en nærmere undersøgelse af, hvor på strækningen busserne forsinkes. En sådan undersøgelse vil kunne give et billede af, om man ved mindre justeringer af enkelte signalanlæg vil kunne reducere bussernes forsinkelse. Næste bølge Kort efter vi introducerede den grønne bølge på Nørrebrogade, etablerede vi endnu en cykelgrønbølge - nemlig på en kort strækning på Nørre Farimagsgade igennem 4 signalanlæg. Nørre Farimagsgade er en del af en ringgade, og trafikken er derfor nogenlunde lige stor i begge retninger hele dagen. Vi har derfor ikke differentieret den grønne bølge, men forsøgt at lave grøn bølge i begge retninger samtidig. Dette medfører dog at cyklister i den ene retning får et stop for rødt lys ved et af signalanlæggene. I september måned i år etablerede vi endnu en grøn bølge for cyklister. Som et led i en række trafikforsøg i København, blev der etableret en cykel grøn bølge på Amagerbrogade mellem Amager Boulevard og Englandsvej. Data fra dette forsøg er i skrivende stund ved at blive behandlet. Resultaterne vil blive præsenteret på Vejforum 2007 d. 6/12.