D O M afsagt den 10. april 2014 af Vestre Landsrets 15. afdeling (dommerne Hans-Jørgen Nymark Beck, Elisabeth Mejnertz og Gitte Kuhlwein (kst.)) i ankesag V.L. B 0913 13 D (advokat Paul Björn, Randers) mod Boet efter A, Boet efter B og C (alle advokat Dorthe Østerby, Randers) Retten i Viborg har den 22. marts 2013 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS SKSd- 1876/2011). Påstande For landsretten har appellanten, D, gentaget sin påstand for byretten. De indstævnte, boet efter A, boet efter B og C, har påstået dommen stadfæstet. Forklaringer D, E, F, Birgitte Pallesgaard og Stine Stewart har afgivet supplerende forklaring for landsretten. Der er endvidere afgivet forklaring af Jens Refsgaard.
- 2 - D har supplerende forklaret, at han af Xs nabo har fået oplyst, at den stol, X sad på, brasede sammen, og at X i faldet slog hovedet på sålbænken. Han blev sur over at få at vide, at F skulle få bilen vurderet med henblik på at købe den, fordi han tidligere havde foreslået X at forære bilen til Susanne, hvilket X var enig i. Baggrunden var, at X ikke længere kunne køre bil, og idet det var Susanne, som altid hjalp X med praktiske ting, herunder vasketøj. Da han besøgte X den 26. juni 2011, og de talte om testamentet, talte de i samme forbindelse om Xs trailer, og de aftalte, at hans yngste søn skulle have traileren. Han havde regnet med, at X selv ville skrive testamentet, idet X var god til at skrive, men X ville have advokat Salversen til at skrive testamentet. Ved samme lejlighed forærede X sin motorcykel til ham. Han har efter dødsfaldet besøgt alle Xs søskende for at tale om testamentet. Da han besøgte, som bor på et plejehjem, sagde, at han var enig i testamentet. Det er ham, der har skrevet den håndskrevne tekst på advokat Björns brev til, hvorefter skrev under. E har supplerende forklaret, at han sidder i uskiftet bo efter A. A ringede til sygehuset 2 gange både tirsdag den 28. og onsdag den 29. juni 2011. Onsdag fik hun at vide, at der var tilstødt en infektion, men der var ikke noget alarmerende. Det var A, som under deres besøg på sygehuset torsdag den 30. juni foreslog X at bede den advokat, som havde udarbejdet broderen Kurts testamente, om også at skrive Xs testamente, og det var X enig i. X kendte ikke advokat Salversen. Hverken A eller han selv talte med advokat Salversen. De havde forestillet sig, at advokat Salversen skulle have et møde med X om testamentet. Torsdag aften ringede X og talte med A. Hun fortalte bagefter, at X bare ville snakke. Fredag den 1. juli ringede F og sagde, at de havde lovet at komme op på sygehuset, fordi der skulle skrives testamente. Det mente de ikke, at de havde lovet, men de tog derop, og da de kom, var F der, og hun viste straks et stykke papir til dem og sagde her er Xs testamente. A tog testamentet i tasken for at aflevere det til advokat Salversen. X var kvik og ville op at gå. X og A talte om mange ting, og de fik kaffe. Da X uventet døde den 2. juli, troede A nok, at testamentet ikke havde nogen betydning. Hun afleverede det senere til advokat Orla Lund, som var bobestyrer i Hs bo. De havde altid haft meget med X at gøre. er senil, hvilket han også var i 2011, og han mener ikke, at vidste, hvad han skrev under på. F har supplerende forklaret, at hun bor 67 km fra Xs daværende bopæl. Da X bad hende om at køre sig til Kurts begravelse og senere til bodelingsmøde, gjorde hun det. X sagde, at A og E
- 3 - ikke havde plads i bilen. Han sagde også, at hans søskende ikke skulle arve efter ham. Den 27. juni var hun hos X, fordi hun skulle udføre sit sædvanlige arbejde som hjemmehjælper for ham. Det var rettelig fredag den 1. juli, at hun besøgte X på sygehuset. Da X torsdag den 30. juni om aftenen ringede fra sygehuset, sagde han, at hun skulle komme dagen efter, den 1. juli kl. 10, dvs. en time før A og E skulle komme, og at hun skulle køre omkring hans bopæl og hente nogle papirer. X var ikke oppe, men sad i sengen og bad hende om at dække bord. Da hun var færdig med det, ville X have hende til at nedskrive hans testamente efter hans diktat. Hun var meget berørt af det og måtte gå ud et par gange for at tørre sine øjne. Da E og A ikke kom kl. 11, ringede hun til dem fra Xs telefon. Hun talte med dem begge, og de sagde, at de ikke havde en aftale med X om at komme den dag. Hun aftalte med dem, at hun skulle skrive testamentet rent, så de kunne skrive det under. A sagde, at de ikke havde fået fat i advokaten, men at de ville tage testamentet med ind til advokaten. Hun renskrev den kladde af testamentet, hun havde skrevet, lagde det renskrevne eksemplar på bordet sammen med de papirer, hun havde hentet på Xs bopæl, og tog kladden med hjem. På side 2 i det renskrevne eksemplar skrev hun, at det var skrevet efter Xs diktat, hvilket hun skrev under på, og der var også plads til, at A og E kunne skrive under. Da hun forlod sygehuset, var A og E ikke kommet, og X sov. Under sammenkomsten på sygehuset efter dødsfaldet sagde A, at hun havde papirerne i lommen, men det var jo lige meget nu. E sagde, at X var ligeglad nu, hvilket hun blev meget ked af. Efter begravelsen fik hun bilen med hjem, men senere blev hun kontaktet af en advokat, som sagde, at hun skulle køre til Viborg med bilen for at få den vurderet. Hun købte bilen til vurderingssummen og indbetalte beløbet til bobestyreren. Hun blev på et tidspunkt kontaktet af skifteretten om testamentet og aftalte, at hun skulle sende kladden til testamentet ind til skifteretten, hvilket hun gjorde. Birgitte Pallesgaard har supplerende forklaret, at hun ikke har talt med den person, som var hos X den dag, testamentet blev skrevet. Da personen var gået, sagde X der kom kun én, og hun har skrevet det der. Der lå mere end et stykke papir på bordet. Stine Stewart har supplerende forklaret, at det rettelig var den samme dag, den 12. juli 2011, hvor Henning ringede til skifteretten, at vidnet ringede til F og derefter til A. Jens Refsgaard har forklaret, at han er ledende overlæge på hjertemedicinsk afdeling, Viborg Sygehus, hvor X var indlagt. Stue 63 er en stue, som benyttes til akut indlagte. Vidnet var
- 4 - ikke til stede ved indlæggelsen. Udtrykket mindre relevant betyder, at patienten er vågen, men ikke svarer helt relevant på det, han bliver spurgt om. Der kan være flere årsager til dette. X havde været syg i mange år og havde under indlæggelsen en svær infektion. Nogle år tidligere havde X haft en form for kræft, og han havde også fået fjernet milten, så hans immunforsvar var svækket. Endvidere havde han fået en bypass operation og en kunstig hjerteklap. Vidnet kan ikke sige med sikkerhed, om X havde infektionen allerede ved indlæggelsen, men han fik hurtigt intensiv behandling mod infektion. Vidnet har selv ikke foretaget vurdering af Xs relevans, men vidnet anser tilstanden mindre relevant som sandsynlig henset til Xs svære sygdom. Det er ikke ofte, at der gøres notat om testamente i en lægejournal, mens det nok lidt oftere sker i kardexet. Vidnet kan ikke vurdere, om X den 1. juli 2011 havde en fornemmelse af, at han var ved at dø. Procedure Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed. Boet efter A, boet efter B og C har for landsretten endvidere gjort gældende, at X ikke var i stand til fornuftsmæssigt at oprette testamente. Landsrettens begrundelse og resultat Efter de lægelige oplysninger, herunder overlæge Jens Refsgaards forklaring, var X alvorligt syg og blev behandlet intensivt mod en svær infektion under indlæggelsen fra den 27. juni, til han døde den 2. juli 2011. Efter bevisførelsen lægger landsretten til grund, at X den 30. juni 2011 på sygehuset under samtale med sin søster og svoger, A og E, tog initiativ til at oprette testamente under medvirken af en advokat. Senere samme aften ringede han til F, som han var nært knyttet til og havde fået megen hjælp fra, og instruerede hende om at komme den følgende dag den 1. juli 2011 og medbringe papirer med henblik på oprettelse af testamente. X mente at have en aftale med A og E om, at de skulle komme til sygehuset samme formiddag sammen med en advokat for at deltage i oprettelsen, og selv om de ikke var kommet, dikterede han indholdet
- 5 - af sine testamentariske dispositioner til F. Efter Fs opringning til de pågældende blev det i stedet aftalt, at de skulle tage testamentet med til en advokat. Under disse omstændigheder finder landsretten, at det er bevist, at X selv var klar over, at han snart skulle dø, og idet advokaten ikke kunne komme til stede den 1. juli 2011 - var X ved testamentsoprettelsen på grund af sygdom forhindret i at oprette testamente efter reglerne i arvelovens 63 og 64. Landsretten har i den forbindelse henset til, at det ikke kan antages, at X havde kendskab til det nærmere indhold af disse bestemmelser. Det lægges videre til grund, at sagens bilag 1 er det notat, F nedskrev på sygehuset den 1. juli 2011 om formiddagen. Selv om det var Xs mening, at notatet eller Fs renskrift af notatet - skulle afleveres til en advokat, indeholder notatet bestemmelser, hvorved der disponeres over alle Xs aktiver. Efter oplysningerne om Xs nære forhold til D og F finder landsretten det herefter bevist, at bestemmelserne i notatet var udtryk for Xs sidste vilje. Landsretten finder under disse omstændigheder, og idet der ikke er grundlag for at antage, at X ikke var i stand til fornuftsmæssigt at oprette testamente, eller at der forelå ugyldighedsgrunde omfattet af arvelovens 75, at notatet er et gyldigt nødtestamente, jf. arvelovens 65 sammenholdt 72. Landsretten tager derfor appellantens påstand til følge. Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal boet efter A, boet efter B og C betale sagsomkostninger for begge retter til D med i alt 132.348,40 kr. Beløbet omfatter 32.260 kr. til retsafgift, 100.000 kr. til udgifter til advokatbistand og 88,40 kr. til vidneførelse. Beløbet til dækning af udgifter til advokatbistand er inkl. moms, da D ikke er momsregistreret. Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens økonomiske værdi og dens omfang. T h i k e n d e s f o r r e t: Boet efter A, boet efter B og C skal anerkende, at X dagen før sin død den 2. juli 2011 på Viborg Sygehus havde oprettet et nødtestamente, der skal lægges til grund ved skifte af hans
- 6 - bo. Boet efter A, boet efter B og C skal betale sagens omkostninger for begge retter til D med 132.348,40 kr. De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens 8 a.