Ulykker, sygelighed og dødelighed

Ulykker, sygelighed og dødelighed Arbejdsmiljø, helbred og camps 7. delrapport Marts 2003 Finn Tüchsen, Harald Hannerz og Søren Spangenberg

Ulykker, sygelighed og dødelighed Arbejdsmiljø, helbred og camps 7. delrapport Marts 2003 Finn Tüchsen, Harald Hannerz og Søren Spangenberg Carl Bro as Arbejdsmiljøinstituttet Center for Alternativ Samfundsanalyse Granskoven 8 2600 Glostrup Lersø Parkallé 105 2100 København Ø Linnésgade 25 1361 København K Telefon 43 48 60 60 Fax 43 96 44 14 Telefon 39 16 52 00 Fax 39 16 52 01 Telefon 33 32 05 55 Fax 33 33 05 54

Ulykker, sygelighed og dødelighed Arbejdsmiljø, helbred og camps 7. delrapport CASA, Carl Bro og AMI, marts 2003 ISBN 87-91285-51-8 Elektronisk udgave: ISBN 87-91285-52-6

Forord Denne rapport er nr. 7 ud af 8 der redegør for resultaterne af et større undersøgelsesprogram af de ansatte ved de store infrastrukturprojekter. Projektet blev oprindeligt foreslået af CASA og Carl Bro a/s i samarbejde med BST Storkøbenhavn. Projektet der er udbudt af Arbejdstilsynet på vegne af Folketingets arbejdsmarkedsudvalg, ledes i sin helhed af CASA og Carl Bro a/s i fællesskab. I projektgruppen er Karin Mathiesen, Nadia El-Salanti, Thora Brendstrup, Karen Munk, Peter Hasle, Thomas Fløe og Hans Hvenegaard. Denne rapport redegør for fem delundersøgelser som AMI har deltaget i. Fem konsortier, MT Højgård A/S, Comet, Per Aarsleff A/S og E Pihl & Søn, som har deltaget i byggerierne, har venligst stillet data til rådighed. SFIsurvey har indsamlet oplysningerne om de ansatte og oparbejdet dem til maskinlæsbar form. Arbejdstilsynet har udført en kobling med deres ulykkesstatistik og Danmarks Statistik har koblet den indsamlede kohorte med Arbejdsmiljøinstituttets Erhverv og hospitalsbehandlingsregister. AMI har designet disse fem delundersøgelser, gennemført analyserne og skrevet rapporten. Overlæge Kurt Rasmussen, Arbejdsmedicinsk klinik i Herning og seniorforsker Birthe Frimodt-Møller, Statens Institut for Folkesundhed har været lektører på rapporten. Tak for gode og konstruktive kommentarer. Konklusionerne i denne delrapport er forfatternes ansvar.

Indholdsfortegnelse: Oversigt...3 Storebæltsforbindelsen...3 Øresundsforbindelsen...3 Samlet konklusion...5 Camp, pendling og anmeldte ulykker...6 Formål...6 Baggrund...6 Materiale og metode...6 Resultater...7 Diskussion...7 Konklusion...8 Udviklingen i indlæggelser med traumer...9 Formål...9 Baggrund...9 Materiale og metode...9 Resultater...10 Diskussion...10 Konklusion...11 Bro bygning og dødelighed...12 Formål...12 Baggrund...12 Materiale og metode...12 Resultater...12 Diskussion...12 Konklusion...13 Brobygning og sygdom...14 Formål...14 Baggrund...14 Materiale og metode...14 Resultater...14 Diskussion...18 Konklusion...20 Camp og sygdom...21 Formål...21 Baggrund...21 Materiale og metode...21 Resultater...21 Diskussion...23 Konklusion...23 Referencer...24 Bilag...26 Anciennitet...26 2

Oversigt Storebæltsforbindelsen Den 18 km lange Storebæltsforbindelse, der blev opført fra 1988 til 1998, består af en 8 km lang boret tunnel (jernbane) og højbro (vej), som løber parallelt og mødes på den 3 km lange kunstigt anlagte ø lige nord for Sprogø. Herefter føres trafikken samlet videre på en 7 km lang lavbro. Bropiller og brodragere til lavbroen blev præfabrikeret på en betonelement fabrik i Nyborg, mens betonelementerne til den borede tunnel og højbroen blev præfabrikeret på fabrikker i henholdsvis Korsør og Kalundborg. Storebæltsforbindelsen blev bygget af internationale entreprenør konsortier, som hovedsageligt brugte dansk arbejdskraft. Øresundsforbindelsen Øresundsforbindelsen, der blev opført fra 1992 til 2000, består af de danske landanlæg på Amager, den 16 km lange kyst til kyst forbindelse over Øresund og de svenske landanlæg ved Lernacken. Kyst til kyst forbindelsen består af en 8 km lang højbro inklusiv tilslutnings broer, en 4 km lang kunstigt anlagt ø, Peberholm, samt en 4 km lang sænketunnel. Bropiller og brodragere blev præfabrikeret på en betonelement fabrik i Malmø, mens tunnelelementerne til sænketunnelen blev præfabrikeret på en tilsvarende betonelement fabrik beliggende i Københavns Nordhavn. Øresundsforbindelsen blev hovedsageligt bygget af danske og svenske entreprenører og arbejdere. Københavns Metro Bygningen af Københavns Metro finder sted i flere faser. Første fase er afsluttet (1994-2002) og strækker sig fra Københavns City til Ørestaden på Amager. Byggeriet består bl.a. af 6 km boret tunnel, 3 km højtliggende spor, et antal stationer under og over jorden, samt ventilationsskakte og flugtveje. De næste faser er under udførelse eller planlægning. Bygningen af fase 1 er delt mellem to internationale entreprenør konsortier der har kontrakterne på anlægsdelen af Metro projektet og transportsystemet samt de første 5 års drift og vedligehold. Denne rapport handler om følgende fem delundersøgelser: 1. Camp, pendling og anmeldte ulykker. Ansatte i et Storebæltskonsortium med oplysninger om hvorvidt de levede i camp eller ej blev undersøgt med hensyn til antal anmeldte ulykker fordelt på alvorlighedsgrad. 2. Udvikling i indlæggelser med traumer. Alle ansatte i tre store byggeprojekter - Storebæltsforbindelsen, Øresundsforbindelsen og Københavns Metro - blev fulgt i perioden 1994-2000 med hensyn til udviklingen i antal indlæggelser pga. traumer (ulykker) fordelt på år. 3. Brobygning og dødelighed. Alle der havde været ansat i de deltagende konsortier på Storebælt før 1. jan. 1996 blev fulgt i Erhverv og hospitalsbehandlingsregistret (EHR) fra 1996 til 2000 med hensyn til dødelighed. To kontrolgrupper blev etableret vha. EHR: 1) Alle ansatte i bygge- og anlægsbranchen, 2) Alle erhvervsaktive. 4. Brobygning og sygdom. Alle der havde været ansat i de deltagende konsortier på Storebælt før 1. jan. 1996 blev fulgt i Erhverv og hospitalsbehandlingsregistret (EHR) fra 1996 til 2000 med hensyn til udvalgte behandlinger (enten på skadestuer, i ambulatorier eller ved indlæggelse) og indlæggelser alene. To kontrolgrupper blev etableret vha. EHR: 1) Alle ansatte i bygge- og anlægsbranchen, 2) Alle erhvervsaktive. 3

5. Camp og sygdom. Aansatte i et Storebæltskonsortium med oplysninger om hvorvidt de levede i byggecamps eller ej blev undersøgt med hensyn til skadestuekontakter, ambulant behandling og hospitalsindlæggelse. 4

Samlet konklusion De fem delundersøgelser i denne rapport, som alle er registerkoblingsstudier, har resulteret i følgende konklusioner: arbejdere på store bygge- og anlægsprojekter som bor i camp har en mindre risiko for at blive udsat for en arbejdsulykke end arbejdere, som pendler frem og tilbage mellem bopæl og arbejde. for arbejdere, ansat på de store byggeprojekter, er den relative risiko for at blive hospitalsindlagt på grund af legemsbeskadigelse af ydre årsager (traumer) faldet markant i den periode disse byggeprojekter har stået på, så den nærmer sig risikoen for andre bygge- og anlægsarbejdere i slutningen af perioden. de ansatte på Storebælt havde en forhøjet dødelighed sammenlignet med alle erhvervsaktive bro- og tunnelarbejderne behandles mere i hospitalssystemet end andre erhvervsaktive. De behandles også mere end andre i bygge- og anlægsbranchen. Det sidste peger mod specifikke sundhedsproblemer i forbindelse med de store anlægsarbejder. Der var en forhøjet risiko for infektions- og parasitsygdomme, sygdomme i nervesystemet, kredsløbssygdomme, herunder forkalkningsbetingede hjertesygdomme. Desuden havde de en høj relativ risiko for sygdomme i åndedrætsorganerne, herunder kroniske sygdomme i nedre luftveje og lungesygdomme af ydre årsager. Der var også en højere relativ risiko for sygdomme i fordøjelsesorganerne, herunder mavesår og for sygdomme i knogler, muskler og bindevæv, herunder diskusprolapser. Der var ikke nogen af de udvalgte sygdomme hvor Storebæltsarbejderne havde en lav relativ risiko sammenlignet med alle erhvervsaktive mænd. det er ikke muligt, at konkludere noget om forskellen i hospitalsbehandlinger mellem de der boede i camps og de der ikke gjorde det. 5

Camp, pendling og anmeldte ulykker Formål Formålet med denne delundersøgelse var at estimere den relative risiko for at blive udsat for en anmeldepligtig ulykke afhængigt af om man boede i byggecamp eller ej. Baggrund Store bygge- og anlægsarbejder foregår ofte i områder hvor den fornødne arbejdskraft ikke i tilstrækkeligt omfang er til stede lokalt. Samtidigt er disse store anlægsarbejder meget mandskabskrævende. Bygningen af de nye store danske trafikforbindelser Storebæltsforbindelsen, Øresundsforbindelsen og Københavns Metro omfattede i alt ca. 50.000 mandår fordelt på ca. 10 år. Det betyder at mange ansættes midlertidigt og ofte har deres bopæl langt fra byggepladsen. Midlertidige byggecamps etableres derfor tæt på byggepladsen i forbindelse med disse store byggeprojekter. I denne delundersøgelse boede ca. halvdelen af de ansatte i camp, mens resten valgte at pendle til og fra arbejde. I modsætning til mange mindre byggeopgaver var de fleste arbejdere på de nævnte store bygge- og anlægsarbejder ansat på skiftehold med 10-12 timer om dagen i lange sammenhængende arbejdsperioder over en flerårig periode. Arbejdsperioderne vekslede med friperioder af forskellig længde, men typisk en uge. Spørgsmålet om tid til restituering efter arbejde bliver derfor centralt. Baggrunden for den foreliggende delundersøgelse var en formodning om at den livsstil, der er almindelig i byggecampen medførte flere ulykker. Materiale og metode Datamaterialet omfattede anmeldte ulykker for danske ansatte i et af de entreprenørkonsortier, der stod for etableringen af Storebæltsforbindelsens højbro i perioden 1992-1995. Hos entreprenørkonsortiet var der registreret oplysninger om indkvartering i camp eller ej for i alt 1987 personer svarende til 2291 personår under risiko for at blive udsat for en anmeldepligtig ulykke. Risikotiden fordelte sig med 1142 år blandt pendlerne og 1149 blandt de der boede i camp. Der blev gennemført en kobling af ovennævnte gruppe af bygge- og anlægsarbejdere med Arbejdstilsynets ulykkesregister således at antallet af indberettede ulykker, det vil sige ulykker som medfører mindst en dags fravær ud over tilskadekomstdagen og som er anmeldt til Arbejdstilsynet, kunne sammenlignes for de to grupper På grund af de store risici der var forbundet med anlægsarbejdet etablerede Arbejdstilsynet en særlig enhed som bl.a. ved hjælp af omfattende inspektioner på byggepladsen foretog en tæt opfølgning vedrørende arbejdsulykker. Herudover var der etableret en sygeplejefunktion på selve byggepladsen til behandling og rapportering af arbejdsulykker på stedet. Disse tiltag har medført at Arbejdstilsy- Ulykker er anmeldepligtige når de medfører mindst 1 dags fravær ud over tilskadekomstdagen. Det er derfor langt fra alle ulykker der skal anmeldes, og det er langt fra alle de ulykker der skal anmeldes som rent faktisk bliver det. 6

net har vurderet, at anmeldefrekvensen er betydeligt højere end normalt, men den faktiske underrapportering er ikke kendt. For hvert individ er ansættelsesperiodens længde udregnet på basis af oplysninger fra entreprenør konsortiet om tidspunkt for ansættelsens start og fratrædelse. Vi har anvendt log-lineær Poisson regression til at estimere den relative risiko (RR) for en arbejdsulykke mellem arbejdere, som bor i camp og arbejdere som pendler til og fra arbejde. I analyserne har vi kontrolleret for kalenderår (1992, 1993, 1994, 1995) og alderskategori (18-29, 30-39, 40-49, 50+ år). RR er lig med 1,0 hvis risikoen er ens i de to grupper og RR er over en hvis camperne har størst risiko. Resultater Arbejdere som boede i camp rapporterede 217 arbejdsulykker, af hvilke 24 var alvorlige eller dødsulykker. Arbejdere som pendlede til og fra arbejde rapporterede 262 arbejdsulykker af hvilke 29 var alvorlige eller dødsulykker. Den relative risiko for alle indberettede ulykker mellem arbejdere som boede i camp og arbejdere som pendlede var RR=0.84 (95% KI: 0.69 til 1.00), dvs. lige netop statistisk signifikant. Den tilsvarende relative risiko mellem arbejdere i camp og pendlere for alvorlige ulykker og dødsulykker var RR=0.85 (95% KI: 0.47 til 1.52), dvs. ikke statistisk signifikant. Den relative risiko på 0.84 svarer til at pendlernes risiko var ca. 18% højere end campernes. Diskussion På grund af Arbejdstilsynets tætte opfølgning vurderes anmeldefrekvensen at være en del højere end den normale på ca. 50 %. Den faktiske underrapportering er ikke kendt, men da gruppen af arbejdere, der levede i camp og gruppen af arbejdere, der pendlede kom fra samme entreprenørkonsortium er underrapporteringen højst sandsynligt ens for disse to grupper og derfor uden betydning for det estimerede risiko forhold. Denne delundersøgelse adskiller sig fra de øvrige delundersøgelser ved at vi ikke har kunnet skelne mellem udenlandske arbejdere med dansk CPR nummer og danske arbejdere. Da vi udelukkende ser på ulykker der er sket i arbejdstiden, vil det dog ikke give underrapporteringsproblemer. Vi finder, at gruppen af pendlere har relativt flere ulykker end gruppen, der bor i camp. Pendlernes problem i denne sammenhæng er at de har samme lange arbejdsdage som de der bor i camp. En mulig forklaring på de flere ulykker kunne derfor være, at sidstnævnte gruppe har større mulighed for hurtigt at restituere sig efter en lang arbejdsdag da de ikke skal bruge lang tid på transport. Herudover havde sygeplejefunktionen, hvis opgave det var at foretage behandling af arbejdsulykker på stedet, den mulighed at sende lettere tilskadekomne til restituering i campen (ca. 6% af arbejderne som henvendte sig til sygeplejefunktionen for behandling blev sendt til campen for restituering) [1]. Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen viser at pendlerne sover mindre og ofte har oplevet at falde i søvn bag rattet [2]. Da pendlerne må formodes at bruge mest tid i trafikken, er det sandsynligt at en tilsvarende analyse af trafikulykker vil give tilsvarende resultat og dermed ud fra et ulykkesperspektiv understøtte etablering af camps. 7

Konklusion Den foreliggende delundersøgelse peger på at arbejdere på store bygge- og anlægsprojekter som bor i camp har en mindre risiko for at blive udsat for en arbejdsulykke end arbejdere, som pendler frem og tilbage mellem bopæl og arbejde. 8

Udviklingen i indlæggelser med traumer Formål Formålet med denne delundersøgelse var at vise om den relative risiko for at blive indlagt på grund af traumer (legemsbeskadigelse med ydre årsag) har ændret sig for bygge- og anlægsarbejdere, der har deltaget i de store anlægsarbejder - Storebæltsforbindelsen, Øresundsforbindelsen og Københavns Metro - i den periode disse byggeprojekter har stået på. I den forbindelse er den relative risiko for at blive indlagt på grund af traumer estimeret afhængig om bygge - og anlægsarbejderne var tilknyttet de nævnte byggeprojekter eller ej. Baggrund Den danske del af den danske infrastruktur har været under konstant udbygning det seneste femten år resulterende i Storebæltsforbindelsen, Øresundsforbindelsen samt Københavns nye Metro. Set ud fra et sikkerhedsmæssigt perspektiv repræsenterer bygningen af sådanne komplekse trafiksystemer en meget stor udfordring. Bygge- og anlægsbranchen i Danmark har i en årrække været en af de brancher med den højeste ulykkesincidens. Under bygningen af Storebæltsforbindelsen (1988-1998) var ulykkesincidensen markant højere end den gennemsnitlige ulykkesincidens for bygge- og anlægsbranchen i Danmark. I forbindelse med bygningen af Øresundsforbindelsen (1993-2000) og Københavns Metro (1997-2002) besluttede de statslige bygherreselskaber derfor at gennemføre flere omfattende arbejdsmiljøtiltag, herunder sikkerhedskampagner, for at reducere antallet af arbejdsulykker. En dansk undersøgelse fra 1999 af mere end 900.000 mænd viste at bygge- og anlægsbranchen medfører mange hospitalsindlæggelser pga. legemsbeskadigelse med ydre årsager (traumer). Det var især skader på hovedet, ryggen, selve kroppen og på benene, der medførte mange hospitalsindlæggelser. Med hensyn til skader på armene og forstuvninger lå bygge- og anlægsarbejderne på linie med andre brancher [3]. Det er vist, at sikkerhedskampagnen på Øresundsprojektet medførte et markant fald i antal anmeldte ulykker [4]. Det er derimod ikke blevet undersøgt om sikkerhedskampagnerne også har medført et mindre antal traumer. Det er tænkeligt, at en større sikkerhedsbevidsthed har indvirkning både på arbejds-, trafik- og fritidsulykker. Desuden var en vigtig antagelse bag iværksættelsen af denne undersøgelse, at bro- og tunnelarbejderne ikke restitueres tilstrækkeligt på grund af de lange arbejdsdage og lange sammenhængende arbejdsperioder. Søvn har i andre dele af undersøgelsen vist sig at være et problem for pendlerne. Vi forventer derfor at risikoen for at blive udsat for ulykker er forhøjet både i arbejdstiden, i trafikken og i fritiden. I denne del af undersøgelsen opgøres traumerne derfor under et, uanset hvor de indtræffer sker. Formålet med denne delundersøgelse om indlæggelser med traumer var derfor at undersøge, om der er sket en ændring i indlæggelsesraterne over tid for arbejdere ansat på de store byggeprojekter sammenlignet med andre bygge- og anlægsarbejdere. Studieperioden er 1994 til 2000. Materiale og metode Danske bygge- og anlægsarbejdere i alderen 20-59 år, som i perioden 1994 til og med 2000 medvirkede ved byggeriet af Storebæltsforbindelsen, den danske del af Øresundsbyggeriet eller Københavns Metro, blev undersøgt år for år. Antallet af førstegangsindlæggelser på grund af traumer som aktionsdiagnose (ICD-10 = 9

S00-T98) blev opgjort på grundlag af oplysninger i Arbejdsmiljøinstituttets Erhverv og hospitalsbehandlingsregister. Datagrundlaget er baseret på det nationale register vedrørende hospitalsindlæggelser. De tilsvarende indlæggelsesrater blev bestemt for kontrolgruppen bestående af mænd i alderen 20-59 år ansat i den danske bygge- og anlægsbranche. Vi har anvendt log-lineær Poisson regression til at estimere den relative risiko for hospitalsindlæggelse mellem danske arbejdere ansat på de nævnte byggeprojekter og danske bygge- og anlægsarbejdere i øvrigt. I analyserne har vi korrigeret for alderssammensætning, udvandring, dødsfald og socioøkonomisk status. Resultater Den samlede risiko ratio (standardiseret for alder og kalenderår) for at blive indlagt med traumer mellem danske arbejdere ansat på de store byggeprojekter og øvrige danske bygge- og anlægsarbejdere var 1,40 (95% KI: 1,23-1,59), dvs. statistisk signifikant. Den relative risiko for arbejdere ansat på de store byggeprojekter faldt imidlertid markant gennem perioden så den i år 2000 nærmer sig andre bygge- og anlægsarbejderes (se figur 1). 1,7 1,62 1,6 1,53 Hospitalisindlæggelses ratio 1,5 1,4 1,3 1,2 1,48 1,33 1,13 1,22 1,23 1,1 1 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 År Figur 1. Udvikling i hospitalsindlæggelsesratio på grund af traumer blandt broog tunnelarbejdere, 1994 til 2000. Diskussion For arbejdere ansat på de store byggeprojekter faldt den relative risiko for at blive indlagt med traumer signifikant gennem perioden så den i år 2000 nærmede sig risikoen for andre bygge- og anlægsarbejderes. Dette resultat understøttes af en undersøgelse vedrørende effekten af en omfangsrig sikkerhedskampagne på Øresundsforbindelsen gennemført i perioden 1996-2000. Resultatet var her et signifikant fald i antallet af anmeldelsespligtige ulykker. Disse resultater synes at vise, at de mange ulykkesforebyggende indsatser, som myndigheder og bygherrer har gennemført i den sidste del af studieperioden, dvs. 10

især i forbindelse med bygningen af Øresundsforbindelsen og Københavns Metro, har haft en positiv effekt. Vi har dog ikke kunnet korrigeret for, at der f.eks. kan være forskelle i farlighed mellem bro- og tunnelarbejde. Bygherren på dele af Øresundsforbindelsen valgte at beholde ansvaret for arbejdsmiljøet [5] (normalt overdrages ansvaret for afgrænsning og koordination til hovedentreprenøren). De gode resultater er formentlig en medvirkende årsag til at bygherrer ifølge bekendtgørelse om bygherrens pligter fra 2001, ikke længere kan overdrage ansvaret til entreprenøren. Resultaterne kan måske tolkes som effekten af en læringsproces, dels hos myndigheder og bygherrer, dels hos de ansatte funktionærer og arbejdere som ofte var gengangere fra projekt til projekt. Tilsvarende studier vedrørende organisational learning [6] har vist, at det kan tage flere år før effekten af ulykkesforebyggende indsatser slår igennem i store organisationer. Konklusion Den foreliggende delundersøgelse viser, at den relative risiko for at blive hospitalsindlagt med traumer for arbejdere ansat på de store byggeprojekter er faldet markant i den periode disse byggeprojekter har stået på, så den nærmer sig risikoen for andre bygge- og anlægsarbejdere i slutningen af perioden. 11

Brobygning og dødelighed Formål Formålet med undersøgelsen af dødeligheden var at få et overordnet udtryk for helbredstilstanden i forhold til andre erhvervsaktive i almindelighed og ansatte i bygge- og anlægsbranchen i særdeleshed. Baggrund I den forundersøgelse som dannede baggrunden for at dette projekt blev etableret [7] fandt man at undersøgelsen var at den eneste undersøgelse af helbredet blandt arbejdere i byggecamps. Desuden var der, på grundlag af kliniske observationer, formodninger om at der forekom trafikuheld når bro- og tunnelarbejderne rejste hjem efter en lang arbejdsperiode, dels på grund af træthed dels på grund af hjertetilfælde. Materiale og metode I alt 5791 bro- og tunnelarbejdere havde været ansat i 1995 eller tidligere. For hver person blev risikotiden med hensyn til dødelighed beregnet. Det vil sige fra den 1/1 1996 indtil slutningen af opfølgningsperioden 31/12 2000 eller eventuelt udvandring eller død. For de to kontrolgrupper bestående af 1,3 millioner erhvervsaktive og alle ansatte indenfor bygge- og anlægsbranchen, blev der gennemført tilsvarende beregninger. Resultater Blandt de bro- og tunnelarbejdere der var ansat på Storebæltsbyggeriet før 1996 beregnede vi dødeligheden i den følgende femårige periode. Ud af 5791 døde 64 eller 35% flere end man skulle forvente. Den standardiserede mortalitetsratio var 135 (95% KI: 105-171) ved sammenligning med alle erhvervsaktive. Sammenlignet med andre bygningsarbejdere var SMR 128 hvilket ikke er en signifikant afvigelse (95 % KI: 99-164). Forskellen skyldes at dødeligheden i byggebranchen som helhed var 6% højere end blandt alle erhvervsaktive. Diskussion Vi har fundet en forhøjet dødelighed blandt de bro- og tunnelarbejdere der var ansat på Storebælt i 1995 eller tidligere når man sammenligner med alle i erhverv, men også sammenlignet med andre i byggebranchen er der en tendens til en forhøjet dødelighed. Vi har ikke set på specifikke dødsårsager dels fordi tallene for år 2000 endnu ikke er færdige, dels fordi det for vigtige sygdomme som forkalkningsbetinget hjertesygdom har vist sig at man får en bedre udtryk for sygdomsincidensen ved at se på hospitalsindlæggelse [8] på grund af det større antal cases og på grund af at indlæggelse normalt forekommer tidligere og dermed tættere på den erhvervsmæssige belastning. Man kan diskutere om der kan være mangler eller skævheder i registreringen af de oplysninger vi har benyttet i undersøgelsen. Grundlaget er dels de ansættelsesregistre som de involverede konsortier har udleveret, dels, for referencegruppens vedkommende, Danmarks Statistiks arbejdsklassifikationsmodul (AKM), der har erstattet de tidligere folketællinger. Oplysninger om dødsfald kommer fra CPR-registret og anses normalt for at være særdeles præcise. Da ansættelsesregistrene er grundlaget for organisering af arbejdet og lønudbetalingen, skatteindbetalinger mv. må vi formode at de omfatter alle ansatte. Der kan dog være mangler i oplysningerne. De der ikke kunne identificeres i AKM (udenlandske medarbejdere) er 12

udeladt af undersøgelsen. Vi kan komme til at underdrive risikoen hvis de der søger ind i arbejdet er en specielt stærk og sund gruppe på grund af de fysiske krav arbejdet stiller. En anden årsag til at vi kan komme til at undervurdere dødeligheden er de store fysiske krav som arbejdet stiller og som gør det svært eller umuligt for personer med begyndende alvorlige sygdomme at fortsætte i faget. Det vil medføre at personer med begyndende lungesygdomme og hjerte/karsygdomme vil søge over i andre erhverv længe inden de eventuelt dør af deres sygdom. Jo længere opfølgningstiden er jo mindre er problemet. Med den 5-årige opfølgning i denne undersøgelse skønner vi at risikoestimatet er rimelig korrekt. Konklusion Konklusionen var at de ansatte på Storebælt før 1995 havde en forhøjet dødelighed sammenlignet med alle erhvervsaktive. 13

Brobygning og sygdom Formål Formålet med denne del af undersøgelsen var at sammenligne bro- og tunnelarbejdernes sygelighed med alle erhvervsaktive og med andre bygningsarbejdere. Baggrund I den forundersøgelse som dannede baggrunden for at dette projekt blev etableret [7] fandt man at undersøgelsen var at den eneste undersøgelse af helbredet blandt arbejdere i byggecamps. Desuden var der, på grundlag af kliniske observationer, formodninger om at der var uventet mange hjertetilfælde blandt de ansatte på Storebælt. Den international litteratur om bygge- og anlægsarbejde viser, at der kan være forhøjet risiko for indlæggelse eller død for nogle få diagnoser, men at gruppen normalt er ved godt helbred. Det er dog kendt at bygge- og anlægsarbejdere oftere udsættes for diskusprolaps [9] og slidgigt [10]. Langvarig udsættelse for sol medfører også øget risiko for hud og læbekræft [11]. Materiale og metode I alt 5791 bro- og tunnelarbejdere havde været ansat i 1995 eller tidligere. For hver person blev risikotiden beregnet, dels for al hospitalsbehandling (skadestueog ambulant behandling samt indlæggelse), og dels for indlæggelse. Risikotiden er tiden fra den 1/1 1996 indtil slutningen af opfølgningsperioden 31/12 2000 eller eventuelt udvandring, død eller hospitalskontakt (indlæggelse) på grund af den pågældende diagnose. For de to kontrolgrupper bestående af 1,3 millioner erhvervsaktive og alle ansatte indenfor bygge- og anlægsbranchen, blev der gennemført tilsvarende beregninger. Resultaterne vises som aldersstandardiserede hospitalsbehandlingsratioer (SHR) der tager hensyn til at der kan være en forskellig alderssammensætning i de grupper der sammenlignes. SHR for sammenligningsgruppen er sat til 100. I nogle af beregningerne blev også taget hensyn til socio-økonomisk status (Danmarks Statistiks SOCIO kode). Det sidste er nødvendigt fordi de store anlægsarbejder har tiltrukket mange som ikke ellers er byggeog anlægsarbejdere. De kommer fra mange forskellige grupper, ufaglærte, funktionærer og selvstændige. Til en vis grad, vil de medbringe helbred og vaner, herunder en risikovillighed, der er karakteristiske for de grupper de normalt tilhører. Derfor vil en sammenligning, der ikke tager hensyn hertil kunne blive misvisende. Resultater Resultaterne er vist i tabel 1 4. Tabel 1 viser fordelingen på de udvalgte sygdomsgrupper og hvor mange der blev udskrevet efter endt hospitalsbehandling, medens tabel 2 kun handler om hospitalsindlæggelse. Der er i alt tale om 2404 hospitalsbehandlinger, hvoraf 1164 medførte indlæggelse. Den diagnosegruppe der medførte flest behandlinger var sygdomme i knogler, muskler og bindevæv. Det drejede sig om 873 behandlinger heraf 276 indlæggelser. SHR er i tabel 1 og 2 beregnet ved at de ansatte på Storebælt er sammenlignet med alle erhvervsaktive. Når SHR er 138 for infektionssygdomme betyder det at bro- og tunnelarbejderne behandles 38% hyppigere end alle erhvervsaktive mænd. Vi fandt en forhøjet risiko for infektions- og parasitsygdomme, sygdomme i nervesystemet, kredsløbssygdomme, herunder forkalkningsbetingede hjertesygdomme. Desuden fandt vi en høj relativ risiko for sygdomme i åndedrætsorganerne, herunder kroniske sygdomme i nedre luftveje og lungesygdomme af ydre årsager. 14

Der var også en højere relativ risiko for sygdomme i fordøjelsesorganerne, herunder mavesår og for sygdomme i knogler, muskler og bindevæv, herunder diskusprolapser. Der var ikke nogen af de udvalgte sygdomme hvor Storebæltsarbejderne havde en statistisk sikker lav risiko. Tabel 1. Standardiserede hospitalsbehandlingsratioer (SHR) for udvalgte diagnoser for 5791 bro- og tunnel arbejdere fulgt med hensyn til førstegangs hospitalsbehandling 1996-2000. Standard alle erhvervsaktive mænd. ICD-10 Diagnoser Al hospitalsbehandling kode Antal Forv. SHR 95% KI A00-B99 Infektions- og parasitsygdomme 124 89,8 138 (115,8-182,5) C00-D48 Svulster 130 122,4 106 (89,4-116,9) C00-C14 Kræft i læbe, mundhule og svælg 5 2,6 192 (62,2-384,4) C15-C26 Kræft i mave-tarmkanal 10 10,3 97 (46,7-184,5) C30-C39 Kræft i åndedrætsorganer og organer i brysthule 8 7,4 108 (46,4-233,8) C43-C44 Ondartet melanom og anden hudkræft 9 9,1 99 (45,5-188,4) G00-G99 Sygdomme i nervesystemet 170 104,2 163 (140,3-189,5) I00-I99 Sygdomme i kredsløbsorganer 350 260,3 134 (121,1-149,3) I20-I25 Forkalkningsbetingede hjertesygdomme 103 69,7 148 (121,8-179,2) I21 Blodprop i hjertet 39 28,7 136 (96,6-185,7) J00-J99 Sygdomme i åndedrætsorganerne 235 182,6 129 (113,2-146,2) J00-J06 Akutte infektioner i øvre luftveje 25 20,3 123 (79,6-181,4) J10-J18 Influenza og lungebetændelse 44 37,1 119 (86,3-159,4) J20-J22 Andre akutte infektioner i nedre luftveje 4 4,2 96 (26,2-246,3) J40-J47 Kroniske sygdomme i nedre luftveje 56 38,0 147 (111,4-191,5) J60-J70 Lungesygdomme med ydre årsager 5 1,5 325 (105,2-757,8) K00-K93 Sygdomme i fordøjelses organer 505 399,2 127 (115,9-138,0) K25-K27 Mavesår 44 24,9 176 (128,2-236,8) K25 Sår i mavesækken 17 10,5 162 (94,6-260,1) K26 Sår i tolvfingertarmen 24 13,1 184 (117,8-273,4) K40 Lyskebrok 90 87,7 103 (82,5-126,1) K70 Alkoholisk leversygdom 11 5,9 186 (92,6-332,0) L20-L30 Dermatit og eksem 17 17,7 96 (55,9-153,6) M00-M99 Sygdomme i knogler, muskler og bindevæv 873 631,4 138 (129,4-147,8) M16 Slidgigt i hoften 15 12,3 121 (68,0-200,3) M17 Slidgigt i knæene 41 30,3 135 (97,1-183,5) M50 Diskusprolaps i nakken 22 16,1 137 (85,7-207,1) M51 Andre diskusprolapser 128 75,6 169 (142,3-201,3) Tabel 2 viser stort set samme mønster for de behandlinger der medførte indlæggelse. Vi ser dog yderligere at influenza og lungebetændelse, lyskebrok og alkoholisk leversygdom medfører flere indlæggelser end man skulle forvente. 15

Tabel 2. Standardiserede hospitalsbehandlingsratioer (SHR) for udvalgte diagnoser for 5791 bro- og tunnel arbejdere fulgt med hensyn til førstegangs hospitalsindlæggelse 1996-2000. Standard alle erhvervsaktive mænd. ICD-10 Diagnoser Antal Forv. SHR 95% KI A00-B99 Infektions- og parasitsygdomme 71 49,1 145 (113,0-182,5) C00-D48 Svulster 70 75,7 93 (72,1-116,9) C00-C14 Kræft i læbe, mundhule og svælg 3 2,3 131 (27,2-384,4) C15-C26 Kræft i mave-tarmkanal 10 10,0 100 (48,2-184,5) C30-C39 Kræft i åndedrætsorganer og organer i brysthule 8 6,7 119 (51,2-233,8) C43-C44 Ondartet melanom og anden hudkræft 4 4,9 81 (22,1-208,1) G00-G99 Sygdomme i nervesystemet 67 47,4 141 (109,5-179,5) I00-I99 Sygdomme i kredsløbsorganer 236 171,0 138 (121,5-156,8) I20-I25 Forkalkningsbetingede hjertesygdomme 72 54,1 133 (104,1-167,6) I21 Blodprop i hjertet 27 23,6 114 (75,2-166,1) J00-J99 Sygdomme i åndedrætsorganerne 137 102,3 134 (113,3-158,4) J00-J06 Akutte infektioner i øvre luftveje 10 8,2 121 (58,2-223,0) J10-J18 Influenza og lungebetændelse 41 26,6 154 (110,6-209,1) J20-J22 Andre akutte infektioner i nedre luftveje 2 1,5 134 (16,0-482,6) J40-J47 Kroniske sygdomme i nedre luftveje 19 11,1 171 (103,1-267,4) J60-J70 Lungesygdomme med ydre årsager 0 0,5 0 (0,0-574,9) K00-K93 Sygdomme i fordøjelses organer 306 214,9 142 (127,3-159,3) K25-K27 Mavesår 23 11,7 197 (125,1-296,0) K25 Sår i mavesækken 8 5,0 160 (68,9-314,9) K26 Sår i tolvfingertarmen 14 6,1 231 (126,1-387,1) K40 Lyskebrok 69 44,4 155 (121,0-196,8) K70 Alkoholisk leversygdom 10 4,3 231 (110,7-424,1) L20-L30 Dermatit og eksem 1 2,0 49 (1,5-272,2) M00-M99 Sygdomme i knogler, muskler og bindevæv 276 169,5 163 (144,7-183,3) M16 Slidgigt i hoften 7 6,8 104 (41,6-213,5) M17 Slidgigt i knæene 15 8,4 178 (99,7-293,6) M50 Diskusprolaps i nakken 9 5,7 158 (72,3-299,5) M51 Andre diskusprolapser 64 38,5 166 (128,0-201,3) I tabel 3 og 4 er Storebæltsarbejderne sammenlignet med alle ansatte i bygge- og anlægsbranchen. I beregningerne er der korrigeret for at grupperne kan have en forskellige socioøkonomiske sammensætning. Formålet med denne sammenligning er at pege på mulige forskelle i hospitalsbehandling, som måske kan føres tilbage til særlige belastninger ved de store anlægsarbejder. Det vil sige påvirkninger der ligger ud over de belastninger som andre i branchen er udsat for. Da bygge- og anlægsbranchen som helhed har en lavere risiko for infektionssygdomme, kommer Storebæltsarbejderne i denne undersøgelse til at ligge lidt højere end i den tidligere sammenligning. Noget tilsvarende gør sig gældende for forkalkningsbetingede hjertesygdomme, herunder blodprop i hjertet. Tabel 3 og 4 viser også at Storebæltsarbejderne ligger endnu højere end andre bygge- og anlægsarbejdere med hensyn til sygdomme i knogler, muskler og bindevæv, herunder diskusprolapser. 16

Tabel 3. Alders- og socialgruppe standardiserede hospitalsbehandlingsratioer (SHR) for udvalgte diagnoser for 5123* bro- og tunnelarbejdere fulgt med hensyn til hospitalsbehandling 1996-2000. Standard alle andre bygge- og anlægsarbejdere. ICD-10 Diagnose Al hospitalsbehandling kode Antal Forv. SHR 95% KI A00-B99 Infektions- og parasitsygdomme 113 72,7 155 (129,3-187,0) C00-D48 Svulster 112 105,4 106 (88,3-127,9) C00-C14 Kræft i læbe, mundhule og svælg 5 3,5 142 (46,1-332,4) C15-C26 Kræft i mave-tarmkanal 7 9,6 73 (29,2-149,6) C30-C39 Kræft i åndedrætsorganer og organer i brysthule 7 8,4 83 (33,3-170,8) C43-C44 Ondartet melanom og anden hudkræft 8 6,2 129 (55,6-253,9) G00-G99 Sygdomme i nervesystemet 138 99,9 138 (116,9-163,3) I00-I99 Sygdomme i kredsløbsorganer 301 226,3 133 (118,8-148,9) I20-I25 Forkalkningsbetingede hjertesygdomme 88 56,6 156 (124,7-191,6) I21 Blodprop i hjertet 35 24,3 144 (100,5-200,6) J00-J99 Sygdomme i åndedrætsorganerne 210 158,2 133 (115,9-151,9) J00-J06 Akutte infektioner i øvre luftveje 21 16,6 126 (78,2-193,0) J10-J18 Influenza og lungebetændelse 41 32,8 125 (89,8-169,8) J20-J22 Andre akutte infektioner i nedre luftveje 4 3,3 121 (32,9-309,2) J40-J47 Kroniske sygdomme i nedre luftveje 48 34,4 140 (103,0-185,2) J60-J70 Lungesygdomme med ydre årsager 5 1,5 329 (106,7-768,4) K00-K93 Sygdomme i fordøjelses organer 432 355,9 121 (110,4-133,4) K25-K27 Mavesår 36 24,5 147 (103,1-203,8) K25 Sår i mavesækken 15 9,6 157 (87,7-258,3) K26 Sår i tolvfingertarmen 18 13,1 138 (81,7-217,9) K40 Lyskebrok 78 76,0 103 (81,2-128,2) K70 Alkoholisk leversygdom 8 5,6 144 (62,1-283,7) L20-L30 Dermatit og eksem 14 14,3 98 (53,3-163,8) M00-M99 Sygdomme i knogler, muskler og bindevæv 768 669,5 115 (106,9-123,1) M16 Slidgigt i hoften 14 12,3 113 (62,0-190,4) M17 Slidgigt i knæene 34 31,9 106 (73,8-148,8) M50 Diskusprolaps i nakken 21 14,8 142 (87,9-217,1) M51 Andre diskusprolapser 108 84,6 128 (105,7-154,1) *) Antal personer medtaget i analyserne i denne og den følgende tabel er reduceret i forhold til de tidligere tabeller fordi selvstændige ikke kan klassificeres ud fra DISCO og SOCIO koden ikke var indført i 1995. 17

Tabel 4. Alders- og socialgruppe standardiserede hospitalsbehandlingsratioer (SHR) for udvalgte diagnoser for 5123 bro- og tunnelarbejdere fulgt med hensyn til hospitalsindlæggelse 1996-2000. Standard alle andre bygge- og anlægsarbejdere. ICD-10 Diagnose Antal Forv. SHR 95% KI A00-B99 Infektions- og parasitsygdomme 63 39,5 159 (122,4-203,8) C00-D48 Svulster 60 65,7 91 (69,7-117,5) C00-C14 Kræft i læbe, mundhule og svælg 3 2,7 112 (23,2-328,4) C15-C26 Kræft i mave-tarmkanal 7 9,4 75 (29,9-153,6) C30-C39 Kræft i åndedrætsorganer og organer i brysthule 7 7,9 89 (35,8-183,6) C43-C44 Ondartet melanom og anden hudkræft 3 3,6 83 (17,1-241,5) G00-G99 Sygdomme i nervesystemet 53 41,9 126 (94,7-165,4) I00-I99 Sygdomme i kredsløbsorganer 201 148,1 136 (118,2-155,8) I20-I25 Forkalkningsbetingede hjertesygdomme 61 42,8 143 (109,1-183,2) I21 Blodprop i hjertet 24 20,3 118 (75,6-175,6) J00-J99 Sygdomme i åndedrætsorganerne 124 90,9 136 (114,5-162,8) J00-J06 Akutte infektioner i øvre luftveje 9 7,6 118 (54,0-224,0) J10-J18 Influenza og lungebetændelse 38 24,6 155 (109,4-212,2) J20-J22 Andre akutte infektioner i nedre luftveje 2 1,3 149 (17,9-539,0) J40-J47 Kroniske sygdomme i nedre luftveje 16 9,5 168 (95,9-272,4) J60-J70 Lungesygdomme med ydre årsager 0 0,6 0 (0,0-540,5) K00-K93 Sygdomme i fordøjelses organer 257 193,8 133 (117,4-149,9) K25-K27 Mavesår 17 11,8 144 (83,9-230,8) K25 Sår i mavesækken 7 4,9 144 (57,8-296,5) K26 Sår i tolvfingertarmen 9 6,1 147 (67,1-278,2) K40 Lyskebrok 58 40,0 145 (110,2-187,6) K70 Alkoholisk leversygdom 7 4,0 173 (69,5-356,8) L20-L30 Dermatit og eksem 1 2,4 42 (1,3-235,8) M00-M99 Sygdomme i knogler, muskler og bindevæv 240 184,5 130 (114,6-147,6) M16 Slidgigt i hoften 6 6,1 99 (36,3-215,2) M17 Slidgigt i knæene 12 9,0 134 (69,1-233,7) M50 Diskusprolaps i nakken 9 5,4 166 (76,2-315,9) M51 Andre diskusprolapser 57 45,1 126 (95,7-163,7) Diskussion Vi har set et billede af at bro- og tunnelarbejderne behandles mere i hospitalssystemet end andre erhvervsaktive. De behandles også mere end alle i bygge- og anlægsbranchen. Den ekstra behandlingsindsats retter sig mod flere brede sygdomsgrupper. Fortolkningen af resultaterne vanskeliggøres af flere forhold. En behandling kan skyldes et nyt sygdomstilfælde eller behandlingen kan skyldes et nyt behandlingsforløb af en sygdom, som den pågældende havde inden han begyndte bro eller tunnelarbejdet f.eks. fordi den pågældende har fået et større behov for at få sin eksisterende sygdom behandlet. Vi har i designet søgt at modvirke fejlfortolkninger. Vi medtager kun en diagnose første gang den optræder i opfølgningsperioden, men det var ikke muligt at udelukke kronisk sygdomme, der allerede var opstået ved undersøgelsens begyndelse. Selekteret deltagelse på grund af helbred er en af de alvorligste fejlkilder i epidemiologiske undersøgelser. Det er ikke sandsynligt at personer med alvorlige fysi- 18

ske helbredsproblemer søger ind i bygge- og anlægsbranchen. Desuden ligger der en meget stærk udvælgelse i sjaksystemet, hvor sjak formændene udvælger personer, der kan hjælpe sjakket til at holde en høj akkordløn. Derfor er det mest sandsynligt, at denne fejlkilde vil medvirke til at vi underdriver sundhedsproblemerne i forhold til alle erhvervsaktive. Sammenligningen mellem bro- og tunnelarbejderne på Storebælt og andre i bygge- og anlægssektoren er formentlig uproblematisk. Derimod er bygge- og anlægsbranchen det typiske eksempel på et arbejde hvor de, der har begyndende sygdom, især hjerte/kar- og lungesygdomme, må søge lettere arbejde. En undersøgelse der kun medtager dem, der er på arbejdspladsen, er derfor næsten sikker på at underdrive disse helbredsproblemer. Vi mener at den femårs opfølgningsperiode af alle, uanset om de har forladt arbejdspladsen, sikrer herimod, især når vi samtidig sammenligner med andre erhvervsaktive og ikke med hele befolkningen. Opfølgningsperioden har været for kort til at undersøge kræftforekomsten effektivt. Det skyldes disse sygdommes latenstid, som overstiger de 5 år vi har mulighed for at se på i denne undersøgelse. Forskelle i henvisningsmønstret mellem undersøgelsesgruppen og sammenligningsgruppen er et problem i undersøgelser baseret på indlæggelser i lande med private sygehuse som henvender sig til udvalgte grupper af befolkningen. i Danmark har vi et henvisningssystem der gælder for alle indlæggelser og behandlingen er gratis. Vi har derfor kun kunnet finde henvisningsbias for hospitalsansatte [12]. Andre undersøgelser om bygge- og anlægsarbejde viser, at der kan være forhøjet risiko for indlæggelse eller død for nogle få diagnoser, men at gruppen normalt er ved godt helbred. Det er dog kendt at bygge- og anlægsarbejde er belastende for muskel og bevægeapparatet som vore resultater også viser. Specielt er det vist at bygge- og anlægsarbejdere oftere udsættes for diskusprolaps [9]. Vore resultater viser at også de ansatte på Storebælt hyppigere blev indlagt på grund af diskusprolapser. For diskusprolapser var tallene ikke signifikante, men for andre diskusprolapser, det vil især sige i lænden, fandt vi en markant forhøjet risiko både i forhold til alle i erhverv og i i mindre grad forhold til andre i byggebranchen. Vi kan ikke med sikkerhed sige at arbejderne på Storebælt havde en forhøjet risiko for slidgigt som det har været vist i andre undersøgelser af bygge- og anlægsarbejdere [10]. Andre undersøgelser har vist at langvarig udsættelse for sol medfører øget risiko for hud og læbekræft [11]. Vi finder en tendes til forhøjet risiko for kræft i læbe, mundhule og svælg, men resultaterne er ikke signifikante. Overhyppighed af hjertekar-sygdomme og sygdomme i fordøjelsesorganerne kan have mange årsager. Traditionelle risikofaktorer som rygning og overvægt, usund kost kan være medvirkende faktorer til den høje risiko for hjertesygdom, men stress og manglende søvn i forbindelse med de lange arbejds- og transporttider kan også spille en vigtig rolle. En hel del af bro- og tunnelarbejderne har også arbejdet om natten. Natarbejde er en væsentlig risikofaktor for hjertesygdom [13, 14] og for mavesår [15]. Fundet af en høj risiko for infektioner var ikke ventet. Delundersøgelsen om Camp og sygdom antyder at problemet kan være forbundet med camplivet. 19

Den forhøjede risiko for at blive behandlet på grund af lyskebrok er tidligere fundet i grupper med hårdt fysisk arbejde [16]. Den store risiko for at blive indlagt på grund af influenza eller lungebetændelse er måske ikke så overraskende i betragtning af at man bor tæt sammen og arbejder i al slags vejr og i alle døgnets timer. Der vil gå endnu nogle år inden man kan se om den positive udvikling, der har været på ulykkesområdet, også gør sig gældende med hensyn til dødelighed og hospitalsbehandling. Der har ikke været særlige kampagner på dette område, men en afsmittende virkning kan ikke udelukkes. Konklusion Undersøgelsen tegner et billede af at bro- og tunnelarbejderne behandles mere i hospitalssystemet end andre erhvervsaktive. De behandles også mere end andre i bygge- og anlægsbranchen. Vi fandt en forhøjet risiko for infektions- og parasitsygdomme, sygdomme i nervesystemet, kredsløbssygdomme, herunder forkalkningsbetingede hjertesygdomme. Desuden havde bro- og tunnelarbejderen en høj relativ risiko for sygdomme i åndedrætsorganerne, herunder kroniske sygdomme i nedre luftveje og lungesygdomme af ydre årsager. Der var også en højere relativ risiko for sygdomme i fordøjelsesorganerne, herunder mavesår og for sygdomme i knogler, muskler og bindevæv, herunder diskusprolapser. Der var ikke nogen af de udvalgte sygdomme hvor Storebæltsarbejderne havde en statistisk signifikant lavere relativ risiko end de to sammenligningsgrupper, 20

Camp og sygdom Formål Formålet med denne delundersøgelse var at sammenligne sygeligheden blandt dem der boede i camps med dem der pendlede. Baggrund I den forundersøgelse, som dannede baggrunden for at dette projekt blev etableret [7], fandt man at undersøgelsen var at den eneste undersøgelse af helbredet blandt arbejdere i byggecamps. Desuden var der, på grundlag af kliniske observationer, formodninger om at der forekom trafikuheld når bro- og tunnelarbejderne rejste hjem efter en lang arbejdsperiode, dels på grund af træthed dels på grund af hjertetilfælde. Materiale og metode Ud af de 1987 Storebæltsarbejdere, om hvem vi vidste at de boede i camp eller ej, kunne 1612 (danske arbejdere) genfindes i AKM ved starten af opfølgningsperioden. Heraf havde 810 boet i byggecamps, medens resten, 802, må have pendlet til og fra arbejde hver dag. For hver person blev risikotiden beregnet, dels for al hospitalsbehandling, dels for indlæggelse. Det vil sige tiden fra den 1/1 1996 indtil slutningen af opfølgningsperioden 31/12 2000 eller eventuelt udvandring, død eller hospitalskontakt (indlæggelse) på grund af den pågældende diagnose. Kontrolgruppen bestod af 1,3 millioner erhvervsaktive mænd. Der blev gennemført en kobling af denne gruppe med Erhverv og Hospitalsbehandlingsregistret således at antallet af 1) hospitalsbehandlinger, 2) antal hospitalsindlæggelser kunne sammenlignes for de to grupper. I beregningerne blev der taget hensyn til aldersfordelingen og socio-økonomisk status (Danmarks Statistiks SOCIO kode). Det sidste er nødvendigt fordi de store anlægsarbejder har tiltrukket mange, som ikke ellers er bygge- og anlægsarbejdere og som tilhører andre socio-økonomiske grupper. Til en vis grad, vil de medbringe vaner, herunder en risikovillighed, der er karakteristiske for de grupper de normalt tilhører. Resultater Tabel 5 viser, at når man ser på alle førstegangs hospitalsbehandlinger blandt de storebæltsarbejdere, om hvem vi ved at de enten har boet i camp eller ikke boet i camp, er der ikke nogle hovedsygdomsgrupper hvor de ligger lavt. Der er derimod en forøget behandlingshyppighed for sygdomme i nervesystemet for de der boede i camp, for kredsløbssygdomme for begge grupper, sygdomme i åndedrætsorganerne for de der ikke boede i camps, samt for sygdomme i knogler, muskler og bindevæv for de der ikke boede i camps. Der blev ikke fundet nogen statistisk sikre forskelle på de to grupper, men forskellen for nervesygdomme er næsten signifikant på et 95% niveau. Tabel 6 viser en tilsvarende opgørelse for den del af behandlingerne der medførte indlæggelser. Der var signifikant flere indlæggelser for sygdomme i åndedrætsorganerne og for sygdomme i kredsløbssystemet for pendlerne. De der boede i camps havde flere indlæggelser end forventet på grund af sygdomme i knogler, muskler og bindevæv. Der var ikke nogen signifikante forskelle mellem de to grupper. 21

Tabel 5. Standardiserede hospitalsbehandlingsratioer (SHR) for alle hospitalsbehandlinger sammenlignet med alle i erhverv, fordelt på hoveddiagnoser, samt relative risikoratioer (RRR) for de der ikke boede i camps sammenlignet med dem der boede i camps og 95% konfidensintervaller (KI). Standardiseret for socialgruppe og fulgt 1996-2000. Ikke campere Campere Ikke-campere sammenlignet med campere ICD-10 diagnosegruppe Obs. SHR 95% KI Obs. SHR 95% KI RRR 95% KI Infektiøse incl. parasitiske sygdomme 14 120 (65-201) 13 117 (62-200) 102 (44-236) Svulster 25 152 (99-225) 19 104 (63-163) 147 (78-282) Sygdomme i nervesystemet 17 106 (62-170) 33 194 (134-273) 55 (29-101) Sygdomme i kredsløbsorganer 51 140 (105-185) 58 136 (103-176) 103 (69-153) Sygdomme i åndedrætsorganer 40 159 (113-216) 26 104 (68-152) 153 (90-260) Sygdomme i fordøjelsesorganer 62 108 (83-139) 63 104 (80-133) 104 (72-150) Sygdomme i knogler, muskler og bindevæv 126 119 (100-142) 126 117 (98-139) 102 (79-132) Tabel 6. Standardiserede hospitalsindlæggelsesratioer (SHR) for indlæggelser sammenlignet med alle i erhverv, fordelt på hoveddiagnoser, samt relative risikoratioer (RRR) for de der ikke boede i camps sammenlignet med dem der boede i camps og 95% konfidensintervaller (KI). Standardiseret for socialgruppe og fulgt 1996-2000. Ikke campere Campere Ikke-campere sammenlignet med campere ICD-10 diagnosegruppe Obs. SHR 95% KI Obs. SHR 95% KI RRR 95% KI Infektiøse incl. parasitiske sygdomme 5 79 (25-184) 8 130 (56-257) 60 (15-207) Svulster 14 137 (75-230) 8 68 (29-133) 202 (79-557) Sygdomme i nervesystemet 7 105 (42-216) 13 181 (97-310) 58 (19-156) Sygdomme i kredsløbsorganer 37 157 (110-216) 32 113 (77-160) 139 (84-230) Sygdomme i åndedrætsorganer 28 193 (128-279) 16 112 (64-182) 173 (9-341) Sygdomme i fordøjelsesorganer 31 98 (67-139) 37 112 (79-154) 88 (52-145) Sygdomme i knogler, muskler og bindevæv 41 138 (99-188) 44 143 (104-192) 97 (62-152)

Diskussion Vi har, i denne gruppe hvor vi har oplysninger om boligforhold, til dels genfundet mønsteret fra alle Storebæltsarbejdere. Det vil sige hyppig brug af hospitalssystemet til behandling af sygdomme i nervesystemet, kredsløbssygdomme, åndedrætssygdomme og sygdomme i knogler, muskler og bindevæv,. Gruppen er ikke stor nok til, at vi kan påvise eventuelle forskelle mellem dem, der boede i camps og dem der pendlede. De tendenser til forskelle man finder i tabellerne bør tages med yderligere forbehold, da vi ikke har mulighed for at kontrollere for andre forskelle. F.eks. var der blandt metroarbejdere, der boede i camp, kan det tænkes, at der er flere enlige blandt camperne og de måske derfor har ringere mulighed for at blive plejet hjemme [17]. Det vil i givet fald medføre relativt flere indlæggelser. Hvis man sammenligner tallene i de to tabeller for infektionssygdomme kan man se, at medens der blandt dem der ikke boede i camp kun var 5 ud af 14 behandlede som blev indlagt, var der 8 ud af 13 blandt camperne som blev indlagt. En anden grund til at vi ikke finder signifikante forskelle kan være, at vi ikke kan udelukke, at de der pendlede til Storebælt har boet i camps på et senere projekt eller omvendt. Konklusion Det er ikke muligt, for nærværende, at konkludere noget om forskellen i hospitalsbehandlinger mellem de der boede i camps og de der ikke gjorde det.

Referencer (1) Spangenberg S, Mikkelsen KL, Kines P, Dyreborg J. The efficiency in reducing lost-time injuries of a nurse based and the first aid based on-site medical facility: the construction of the Øresund Link between Sweden and Denmark. Safety Science. In press. (2) Mathiesen K, El-Salanti N, Hvenegaard H. Campliv, Arbejdsmiljø, helbred og camps. 3. delrapport. København: Carl Bro A/S, CASA, 2003. (3) Baarts C, Mikkelsen KL, Hannerz H, Tüchsen F. Use of a national hospitalization register to identify industrial sectors carrying high risk of severe accidents. A three-year cohort study of more than 900,000 Danish men. Am J Ind Med 2000; 38(6):619-627. (4) Spangenberg S, Mikkelsen KL, Kines P, Dyreborg J, Baarts C. The construction of the Øresund link between Denmark and Sweden: the effect of a multifaceted safety campain. Safety Science 2002; 40:457-465. (5) Midtvejsrapport for arbejdsmiljøindsatsen og arbejdsmiljøkampagnen på Øresundsprojektet. 1997. København: A/S Øresund, Øresundskonsortiet og SVEDAB., 1997. (6) Kjellén U. Prevention of accidents through experience feedback. London: Taylor & Francis, 2000. (7) El-Salanti N, Brendstrup T, Hasle P, Jespersen L, Nielsen H, Fløe T. Psykosociale og helbredsmæssige forhold i camps. Forundersøgelse. Øresundskonsortiet, Center for Alternativ Samfundsanalyse, 1997. (8) Tüchsen F, Andersen O, Costa G, Filakti H, Marmot MG. Occupation and ischemic heart disease in the European Community. A comparative study of occupations at potential high risk. Am J Ind Med 1996; 30:407-414. (9) Jensen MV, Tüchsen F. Erhverv og diskusprolaps i lænden. Ugeskr Laeger 1995; 157:1519-1523. (10) Bøggild H, Johansen JP. Arbejdsmiljø og slidgigt i hoften. En oversigt over epidemiologiske undersøgelser af sammenhængen mellem arbejdsmiljø og coxarthrosis. Ugeskr Laeger 1997; 159(28):4370-4376. (11) Håkansson N, Floderus B, Gustavsson P, Feychting M, Hallin N. Occupational sunlight exposure and cancer incidence among Swedish construction workers. Epidemiology 2001; 12(5):552-557. (12) Tüchsen F, Andersen O, Olsen J. Referral bias among health workers in studies using hospitalization as a proxy measure of the underlying incidence rate. J Clin Epidemiol 1996; 49:791-794. (13) Bøggild H. Shift work and heart disease. Epidemiological and risk factor aspects. University of Aarhus, 2000. 24