Nedenfor gennemgås status for det risikobaserede tilsyn (RT) og det udvidede risikobaserede

Relaterede dokumenter
Sammenlignende analyse af udvidede risikobaserede tilsyn og tidligere indsatser

Status for arbejdsmiljøet og fremtidens arbejdsmiljøindsats Jacob Buch

Kvantitativ evaluering

Arbejdstilsynet i nye politiske rammer. ArbejdsmiljøNET s årskonference 2012

Arbejdsmiljøindsatsen frem mod 2020 og anmeldelse af erhvervssygdomme

Fælles arbejdsmiljødata Arbejdsmiljødata i regionerne

Samrådsspørgsmål DA, DB og DC er stillet efter ønske fra Leif Lahn Jensen (S)

Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø

FREMTIDENS ARBEJDSMILJØ Risikobaseret tilsyn. 21. Juni 2012 Force

6 % ARBEJDSTILSYNET ÅRSOPGØRELSE 2017 ANMELDTE ERHVERVSSYGDOMME

Hvad har Arbejdstilsynet fokus på ved tilsyn. Indlæg på årskonference BAR tranport og engros. 22. Oktober Tilsynsdirektør. Jan Møller Mikkelsen

NOTAT: psykisk arbejdsmiljø

3. evaluering af målopfyldelsen i 2020-strategien

Arbejdstilsynets tilsynspraksis og reduktionsmål

Risikobaseret tilsyn fra 2012 hvad er det nye?

Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskelskeletbesvær

Knæk ulykkeskurven i bygge og anlæg

2. Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i strategien

Et sikkert og sundt arbejdsmiljø

Besvarelse af samrådsspørgsmål om reduktion i Arbejdstilsynets. mellem 2020-arbejdsmiljøaftalen og de varslede nedskæringer i Arbejdstilsynet

Rigsrevisionens notat om beretning om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø

Samrådspørgsmål Ø - Arbejdstilsynets byggepladsaktioner

ARBEJDSTILSYNETS ÅRSOPGØRELSE 2016 ANMELDTE ERHVERVSSYGDOMME

ARBEJDSTILSYNETS ÅRSOPGØRELSE 2016 ANMELDTE ARBEJDSULYKKER

ARBEJDSTILSYNET ÅRSOPGØRELSE 2017 ANMELDTE ERHVERVSSYGDOMME

FTF: Styrk tilsynet med psykisk arbejdsmiljø

Længere tid på arbejdsmarkedet - Arbejdstilsynets indsats

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i strategien

En styrket arbejdsmiljøcertificering

Arbejdstilsynets tilsynspraksis. Møde med SL Kreds Lillebælt d. 29. april 2014 v. Tilsynsførende Mette Bomholt

FTF s vurdering af fornyelsen af Forebyggelsesfonden

Når Arbejdstilsynet rykker ud Arbejdstilsynets tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø

Hvilke effekter er der på mellemlangt sigt af Arbejdstilsynets risikobaserede tilsyn?

ARBEJDSTILSYNET Status for arbejdsmiljøet og fremtiden

Formålet er at finde de virksomheder, som har væsentlige arbejdsmiljøproblemer og udtage dem til et grundigt tilsyn - et tilpasset tilsyn.

STRATEGI FOR ARBEJDSTILSYNET 2013

A R B E J D S T I L S Y N E T Å R S O P G Ø R E L S E ANMELDTE ARBEJDSULYKKER

En styrket arbejdsmiljøindsats Alle har ret til et sikkert og sundt arbejdsmiljø

Virksomhedernes arbejdsmiljøindsats 2017 (VAI2017)

B I L A G t i l b e s v a r e l s e a f B E U - s p ø r g s m å l n r ( a l m. d e l )

Akademi uddannelse i Arbejdsmiljø. Arbejdstilsynet

BILAG til HOVEDRAPPORT

Risikobaseret Tilsyn. 1

Beskæftigelsesministerens tale til brug for samråd den 16. september 2016 om nedslidning på arbejdsmarkedet

Har du pga. smer- ter været be- de sidste 12 må- Psykisk arbejdsmiljø. grænset på dit. arbejde inden for (4,651) Ingen sammen- hæng (1,929)

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø

Kommissorium for Arbejdsmiljøcertificeringsudvalget under Arbejdsmiljørådet

Arbejdspladsens generelle prioritering af arbejdsmiljø

Initiativ 11 : Analyse af risikoparameteren materielle afgørelser

S T R AT E G I F O R A R B E J D S T I LS Y N E T 2014

A R B E J D S T I L S Y N E T Å R S O P G Ø R E L S E ANMELDTE ARBEJDSULYKKER

SEPTEMBER 2016 BAR SOSU FOKUSOMRÅDER TIL FOREBYGGELSE AF MSB

Notat - Arbejdsgivernes lønomkostninger ved fravær efter arbejdsulykke (Arbejdstilsynet

Arbejdstilsynets tilsyn inden for bygge- og anlægsbranchen. Dansk Byggeris Arbejdsmiljøkonference 15. marts 2019

Jeg vil gerne starte med at slå fast, at det er helt uacceptabelt, at mennesker bliver udsat for seksuel chikane.

FORRETNINGSSTRATEGI 2012

Branche-, job- og størrelsesgrupper i data

Bilag til rapport om undersøgelse af, hvordan anmeldte og anerkendte arbejdsskader kan indgå som parametre i indeksmodellen.

Afrapportering om arbejdsmiljødata 1. halvår 2014

Status for arbejdsmiljøindsatsen frem mod 2020

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Frisører og anden personlig pleje

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats

Arbejdstilsynets dialog med virksomhederne om sundhedsfremme

Arbejdsmiljøet i Industrien set fra Landskronagade

Samrådsspørgsmål A-C om psykisk arbejdsmiljø på hospitaler den 6. oktober 2017

Fordeling og prioritering af Forebyggelsesfondens midler for 2011

Status over arbejdsulykker 2016

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

Arbejdstilsynets fokus på psykisk arbejdsmiljø i undervisningsbranchen - metode og erfaringer. v/tilsynsførende Ane Kolstrup

Anmeldte arbejdsulykker Arbejdstilsynets årsopgørelse 2011

Vold og Trusler Fra fortælling til forandring

FREMTIDENS ARBEJDSMILJØINDSATS - KLAUS VIL VÆRE KRITISK KOMMENTATOR

Om konjunkturindikator

Søg om støtte til et mere sikkert og rummeligt arbejde for alle. Ninna Christiansen & Henriette Jul Hansen 14. April 2015

Nye metoder afslører masser af farligt arbejde på byggepladser - UgebrevetA4.dk

Metodenotat til analysen:

TEKNIK OG ULYKKER DATAANALYSE OG KORT- LÆGNING AF VIDEN

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats

Profilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland

Om konjunkturindikator

NOTAT OVERVÅGNING AF DANSKE VIRKSOMHEDERS FOREBYGGENDE ARBEJDSMILJØARBEJDE Gry Grundtvig og Christian Roepstorff

Udvidet Risikobaseret Tilsyn (URT)

Undersøgelse af, hvordan anmeldte og anerkendte arbejdsskader kan indgå som en parameter i indeksmodellen.

Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse

Hvordan er danskernes arbejdsmiljø?

Status for energiselskabernes energispareindsats 2018

Strategi for Industriens Branchearbejdsmiljøråd

De private virksomhedernes forventning til beskæftigelsen i Østdanmark. Juni 2009

Den Sociale Kapitalfond Analyse Virksomheder, der tager et særligt socialt ansvar, ligger fortrinsvis i Nord- og Midtjylland.

Arbejdsmiljøopgørelse 3. kvartal Personale / HR

Strategi for BFA Industri

BILAG til HOVEDRAPPORT 2015

Kapitel 1. Hovedresultater fra Profilanalyse Kommunalt bidrag til operatøren af lokal erhvervsservice De lokalt vejledte...

Status til og med 2013 for mål om reduktion i alvorlige arbejdsulykker i 2020-arbejdsmiljøstrategien

Håndtering af arbejdsmiljøproblemer inden for hjemmeplejen og på døgninstitutioner for voksne. Arbejdstilsynets konference d. 29.

Virksomhedernes kendskab til euv

Reaktioner fra Arbejdstilsynet ved tilsyn på virksomheder

Særlige tilsynsindsatser i nedslidningstruede brancher

Transkript:

FAKTA Juli 2017 Resultaterne af det risikobaserede tilsyn (RT) og det udvidede risikobaserede tilsyn (URT) i 2016 J.nr. 20175200179 Metoder og Virkemidler (MV) TR Nedenfor gennemgås status for det risikobaserede tilsyn (RT) og det udvidede risikobaserede tilsyn (URT) i 2016. Sammenfatning af resultaterne Hovedresultaterne er: Målretningen af RT fra 1. januar 2016, hvor flere virksomheder udtages til tilsyn på baggrund af en risikovurdering og færre på baggrund af en stikprøve, har betydet, at der findes flere virksomheder med materielle arbejdsmiljøproblemer, hvilket var hensigten med målretningen. o 21,8 pct. af de virksomheder, der har fået RT i 2016, har fået mindst én afgørelse om materielle arbejdsmiljøproblemer. I 2015 var det 17 pct. o Virksomheder, der udtages på baggrund af en risikovurdering, har højere sandsynlighed for arbejdsmiljøproblemer sammenlignet med virksomheder, der udtages via stikprøve. o Andelen af virksomheder, der har fået afgørelser inden for de prioriterede områder (ulykkesrisici, muskel- og skeletbesvær og psykisk arbejdsmiljø), er højere i 2016 end i 2015. Resultater for de udvidede risikobaserede tilsyn (URT) viser også, at URT har virket efter hensigten: URT har ført til, at der i 2016 er afdækket flere arbejdsmiljøproblemer vedrørende psykisk arbejdsmiljø og muskel- og skeletbesvær inden for de udvalgte branchegrupper i forhold til 2015. o Stigningen ses ikke i øvrige branchegrupper. Det vil sige, at den generelle stigning i andelen af afgørelser vedrørende det psykiske arbejdsmiljø og muskel- og skeletbesvær skyldes URT og er ikke en generel tendens. Resultater af den øgede risikobasering Den politiske aftale om en styrket arbejdsmiljøindsats fra marts 2015 indebærer, at fordelingen mellem virksomheder, der udtages til RT på baggrund af henholdsvis en risikobasering og stikprøve, blev pr. 1. januar 2016 ændret fra ca. 55/45 til ca. 80/20. Formålet var at målrette RT endnu mere mod de virksomheder, der vurderes at have risiko for arbejdsmiljøproblemer. På et RT gennemgås alle væsentlige arbejdsmiljøproblemer, der er relevante for branchen uanset om virksomhederne er udvalgt på baggrund af en risikobasering eller via stikprøven. Resultatet for 2016 viser, at 81 pct. af virksomhederne blev udtaget på baggrund af en risikovurdering og 19 pct. på baggrund af stikprøve.

Tabel 1 viser, hvor stor en andel af virksomheder der ved RT får minimum én afgørelse om materielle arbejdsmiljøproblemer. Andelen af virksomheder med afgørelser er opgjort for alle RT (dvs. både virksomheder, der udtages på baggrund af en risikobasering og virksomheder, der udtages via stikprøven). Datagrundlaget er 18.239 gennemførte RT i 2016. Tabel 1 Andelen af virksomheder, der får materielle afgørelser ved RT, fordelt på år RT-år Andel af virk. med materielle afgørelser 2012 17,8 2013 18,0 2014 19,1 2015 17,0 2016 21,8 Tabellen viser, at 21,8 pct. af virksomhederne i 2016 har fået mindst én materiel afgørelse, hvilket er den højeste andel sammenlignet med de forudgående år, hvor der har været gennemført RT (2012-2015). Nærmere analyser viser, at der er to forskellige elementer, der bidrager til stigningen. For det første viser analysen, at den øgede risikobasering i 2016, hvor flere virksomheder udtages til RT på baggrund af en risikovurdering og færre på baggrund af stikprøven, har betydet, at Arbejdstilsynet finder flere virksomheder med arbejdsmiljøproblemer. For det andet skyldes en del af stigningen, at Arbejdstilsynet som det fremgår nærmere af næste afsnit har afdækket arbejdsmiljøproblemer på en større andel af virksomheder i 2016 både på de virksomheder, der udtages på baggrund af en risikobasering og de virksomheder, der udtages via stikprøven sammenlignet med 2015. Risikobasering kontra stikprøve - virker risikobaseringen efter hensigten? Der er set på, om risikobaseringen virker efter hensigten. Det vil sige, om Arbejdstilsynets risikobaserede udtagemetode finder de virksomheder, som vurderes at have de største problemer med arbejdsmiljøet. Det er gjort ved at sammenligne andelen af virksomheder med materielle afgørelser blandt virksomheder udtaget via risikobaseringen og via stikprøven. Tabel 2 nedenfor viser den procentandel af virksomhederne, der har fået mindst én afgørelse om materielle arbejdsmiljøproblemer i hhv. 2014, 2015 og 2016 fordelt virksomheder udtaget via risikobasering og virksomheder udtaget via stikprøven. Tabel 2 Andelen af virksomheder med minimum én materiel afgørelse ved RT i 2014, 2015 og 2016 fordelt på risikobasering og stikprøve Andel af virksomheder med min. én materiel afgørelse (pct.) Risikobasering Stikprøve RT, 2014 24,3 10,8 RT, 2015 20,9 11,3 2

RT, 2016 23,1 13,5 Tabellen viser, at i 2016 har virksomheder, der er udtaget til RT på baggrund af en risikobasering, fået materielle afgørelser hyppigere (23,1 pct.) sammenlignet med virksomheder udtaget via stikprøven (13,5 pct.). Det er indbygget i den risikobaserede udtagemetode, at den udtager relativt flere store virksomheder i brancher med risiko for arbejdsmiljøproblemer. Derfor kunne man tro, at forskellen fra en afgørelsesprocent på 13,5 pct. til 23,1 pct. når virksomheder udtages via risikobasering alene beror på variationer i virksomhedsstørrelse og brancher. En analyse viser imidlertid, at forskellen ikke blot beror på variationer i branche og størrelse. Dermed kan man bekræfte, at den risikobaserede udtagningsmetode virker, idet den bidrager til at udpege virksomheder, der vurderes at have risiko for problemer i arbejdsmiljøet. Forskellen mellem de virksomheder, der udtages på baggrund af en risikobasering, og virksomheder, der udtages via stikprøven, er - relativt set - blevet mindre i 2016 sammenlignet med 2015 og 2014. Den reducerede forskel hænger sammen med, at andelen af afgørelser blandt stikprøvevirksomhederne er steget fra 2015 til 2016. Årsagen til denne stigning blandt stikprøvevirksomhederne skal findes i branchesammensætningen. I forhold til 2015 er der i 2016 besøgt relativt flere virksomheder inden for brancherne Engros, Landbrug, Energi og råstoffer samt Restauranter og barer, hvilket er med til at hive afgørelsesprocenten op blandt stikprøvevirksomhederne, fordi der er tale om brancher, hvor Arbejdstilsynet afdækker relativt mange arbejdsmiljøproblemer. Der kan indgå virksomheder fra alle typer af brancher i stikprøven. De prioriterede arbejdsmiljøproblemer Tabel 3 nedenfor viser andelen af virksomheder, hvor Arbejdstilsynet i forbindelse med RT har fundet arbejdsmiljøproblemer inden for de prioriterede områder; muskel- og skeletbesvær (MSB), psykisk arbejdsmiljø og ulykker. Resultatet er opgjort for 2012 til og med 2016. Tabel 3 Afgørelsesprocent for de prioriterede områder i 2016, sammenlignet med de foregående år Andel af virksomheder mindst én afgørelse inden for de prioriterede områder, pct. af RT MSB Psykisk arbejdsmiljø Ulykkesrisici 2012 2,4 1,2 9,3 2013 4,1 1,6 8,9 2014 5,2 1,3 9,3 2015 4,4 0,8 8,7 2016 5,5 1,2 11,9 Tabellen viser, at andelen af virksomheder, der har fået afgørelser om muskel- og skeletbesvær i 2016, ligger på det højeste niveau, sammenlignet med de forudgående år 2012-2015. 3

Det samme gælder andelen af virksomheder, der har fået afgørelser om ulykkesrisici. Andel af virksomheder, der har fået afgørelser om psykisk arbejdsmiljø, ligger højere i 2016 sammenlignet med 2015, men det er ikke højere end i 2014 og 2013. Resultater af de udvidede risikobaserede tilsyn (URT) Arbejdstilsynet indførte den 1. januar 2016 det udvidede risikobaserede tilsyn (URT) for at indbygge gode erfaringer fra de særlige tilsynsindsatser (som blev gennemført i perioden 2011-2015) i RT. Det almindelige RT blev således udvidet med en særlig grundig og målrettet gennemgang af psykisk og ergonomisk arbejdsmiljø. Denne særligt grundige og målrettede afdækning sker på virksomheder af en vis størrelse, der i forvejen er udvalgt til RT. I 2016 foregik URT på virksomheder inden for følgende udvalgte brancher, som er belastede pga. enten langtidssygefravær, overbelastning i forhold til det psykiske arbejdsmiljø eller overbelastning i forhold til muskel-og skeletbesvær: Hospitaler Døgninstitutioner og hjemmepleje Bygge- og anlægsbranchen Rengøring Restauranter og barer Transport af passagerer Undervisning Tabel 4 nedenfor viser, hvor stor en andel af virksomhederne i de udvalgte brancher der inden for RT - fik en afgørelse om hhv. psykisk arbejdsmiljø og muskelog skeletbesvær i 2015 og 2016. Tabel 4 Afgørelsesprocent i RT for muskelskeletbesvær og psykisk arbejdsmiljø inden for de brancher, der er udvalgt til URT i 2016, fordelt på 2015 og 2016 Andel af virksomheder mindst én afgørelse inden for MSB og psykisk arbejdsmiljø MSB Psykisk arbejdsmiljø 2015 1,5 1,4 2016 5,9 2,3 Tabellen viser, at andelen af virksomheder med afgørelser inden for muskel- og skeletbesvær er steget fra 1,5 pct. i 2015 til 5,9 pct. i 2016 inden for de udvalgte URT-brancher. Andelen af virksomheder, der har fået en afgørelser om psykisk arbejdsmiljø er steget fra 1,4 pct. til 2,3 pct. Som tidligere nævnt ses der også en stigningen inden for muskel- og skeletbesvær og psyk-afgørelser, når der ses på RT som helhed. Stigningen inden for URT kan derfor blot være en del af en generel tendens til flere afgørelser inden for muskelog skeletbesvær og psykisk arbejdsmiljø. Eller omvendt: den sete stigning inden for RT som helhed kan blot være en afspejling af en stigning inden for URT. 4

Nærmere analyser viser, at URT har ført til, at Arbejdstilsynet i 2016 har afdækket flere arbejdsmiljøproblemer inden for det psykiske arbejdsmiljø og muskel- og skeletbesvær inden for de udvalgte branchegrupper i forhold til 2015. Stigningen ses ikke udenfor URT-brancherne. Analysen baserer sig på alle besøgte virksomheder i de udvalgte branchegrupper, selvom der er et mindretal, der ikke har fået URT (fx fordi de falder udenfor de definerede størrelseskriterier for udvælgelse til URT). Resultater af URT fordelt på branche Nedenstående tabel 5 viser andelen af virksomheder inden for de enkelte branchegrupper, som har fået hhv. en afgørelse om muskel- og skeletbesvær og psykisk arbejdsmiljø i 2015 og 2016 i forbindelse med URT. Tabel 5 Andelen af virksomheder med minimum én afgørelse inden for psykisk arbejdsmiljø og muskel- og skeletbesvær i URT-brancher, 2015 og 2016 Antal RT- virksomheder Andel med min. en MSB afg. Andel med min. en psyk afg. 2016 2016 2015 2016 2015 01 Anlægsarbejde 264 3,4 1,5 0,0 0,0 02 Opførelse og nedrivning af byggeri 1618 3,0 1,5 0,1 0,3 03 Færdiggørelse af byggeri 1069 1,9 0,6 0,0 0,1 27 Rengøring 523 6,5 3,1 0,2 0,5 28 Restauranter og barer 1355 9,6 7,7 0,7 0,2 30 Transport af passagerer 124 4,8 4,9 2,4 0,0 32 Døgninstitutioner og hjemmepleje 779 9,8 5,0 8,1 4,4 33 Hospital 72 20,8 20,0 23,6 21,1 35 Undervisning 504 7,3 5,5 9,3 2,9 6.308 5,9 1,5 2,3 1,4 Tabellen viser fx, at der i 2016 var 779 virksomheder inden for døgninstitutioner og hjemmepleje, som fik et RT. 9,8 pct. af disse virksomheder fik en afgørelse om muskel- og skeletbesvær, hvilket er en noget større andel end i 2015, hvor tallet var 5 pct. af virksomhederne inden for RT. I 2016 fik 8,1 pct. af virksomhederne i Døgninstitutioner og hjemmepleje desuden en afgørelse om psykisk arbejdsmiljø, hvilket også var en højere andel end i 2015, hvor tallet var 4,4 pct. Denne udvikling ses ikke inden for alle branchegrupperne. Den stigning af afgørelser om psykisk arbejdsmiljø, der ses inden for Døgninstitutioner og hjemmepleje, ses fx ikke inden for bygge- og anlæg, hvilket vurderes at hænge sammen med, at de psykiske arbejdsmiljøproblemer er mere centrale i Døgninstitutioner og hjemmepleje end i bygge- og anlæg. 5