Social og Sundhedsforvaltningen

Social og Sundhedsforvaltningen Evaluering af rygepolitikken på ældreområdet Bedre arbejdsmiljø, sundere arbejdsplads Udarbejdet af: Addie Just Frederiksen Udviklingskonsulent Oktober 2003

Indhold Forord 3 Resume og hovedkonklusioner 4 Anbefalinger for arbejdspladserne i Ældreområdet på baggrund af resultaterne 5 Indledning 6 Baggrund 6 Formål 8 Mål 8 Projektforløb perioden 1. September 2002 1. Oktober 2003 9 Metode og Materiale 12 Resultater af evalueringen 17 Diskussion 27 Konklusion 33 Opfølgning på anbefalinger for arbejdspladerne i Ældreområdet ved sektions MED 33 Ordforklaringer 34 Litteratur 35 Funktionsbeskrivelse for rygeafvænningsinstruktør Bilag 1 36 Spørgeskema Bilag 2 37 Kommentarer til rygepolitikken ved followup Bilag 3 40 2

Forord Igennem flere år har der været fokus på rygning i befolkningen og indførsel af rygepolitik på arbejdspladserne. Allerede i 1995 blev det et lovkrav, at der skulle fastsættes bestemmelser for røgfri miljøer på bl.a. kommunale arbejdsplader. Formålet med loven var, under hensyntagen til såvel rygere som ikke rygere, dels at begrænse generne ved passiv rygning i offentlige lokaler, og dels at begrænse den sundhedsfare der er forbundet hermed. En målsætning der er gentaget i såvel Regeringens folkesundhedsprogram, Frederiksborg Amts sundhedsplan Sund 1 og Helsingør kommunes overordnede rygepolitik. Hvorledes rygepolitikken skulle håndteres og udmøntes i praksis var der imidlertid ikke taget stilling til. Samfundsdebatten generelt og et medarbejder ønske om at sætte fokus på ikke blot formulering af en fælles rygepolitik på Ældre og Sundheds arbejdspladser, men også iværksættelse af en sundhedsfremmende indsats for at begrænse rygning var medvirkende årsag til, at der i maj 2001 blev nedsat en arbejdsgruppe. Arbejdsgruppen skulle udarbejde et forslag til en fælles rygepolitik og beskrive implementering i praksis. Denne skulle indeholde forslag til forbedring af arbejdsmiljøet og et sundhedsfremmende tiltag for at minimere de skadelige langtidseffekter af rygning. Ældreområdet i Helsingør kommune var indtil 1. maj 2003 integreret, geografisk opdelt i tre døgnplejeområder (Nord, Syd og Indre by) der leverede ydelser til både hjemmeboende brugere og plejehjemsbeboere, samt Madservice der leverer mad både til hjemmeboende ældre og plejehjemsbeboere. 1. maj 2003 blev Ældre og Sundhed, som følge af lovgivningens krav om adskillelse af myndighedsfunktionen, ændret og opbygget efter principperne i en bestiller-udførermodtager model (BUM model). Ældreområdet består nu af en myndighed med et visitatorteam og en stab, hjemmeplejen med 13 arbejdspladser placeret i lokal området (inkl. en central administration og et akutteam), en plejehjemsadministration og seks kommunalt drevne plejehjem samt Madservcie med et centralkøkken inkl. lokale cafeterier på plejehjemmene og et dagcenter. Der er ca. 900 medarbejdere ansat i Ældre og Sundhed. Hovedsikkerhedsudvalget besluttede (28.05.01), at der skulle arbejdes henimod et røgfrit miljø på arbejdspladsen. Aftalen blev verificeret i de lokale sikkerheds- og samarbejdsudvalg samt i hovedsamarbejdsudvalget. Der blev nedsat en arbejdsgruppe fra hvert af de tre døgnplejeområder samt en styregruppe bestående af en repræsentant fra hvert af de tre områder. Alle arbejdsgrupper bestod af både rygere og ikke rygere. Madservice der er et selvstændigt område, har i en kortere periode deltaget i styregruppen. Der blev ikke nedsat nogen lokal gruppe her. De tre arbejdsgrupper fremkom med et fælles forslag til implementering af en rygepolitik på ældreområdet og forslag til iværksættelse af en forebyggende indsats. Det blev færdiggjort i maj 2002 og vedtaget i relevante sikkerheds- og samarbejdsfora samt døgnplejeledelserne i august måned. Madservice tilsluttede sig forslaget. I perioden fra september 2002 til oktober 2003 har styregruppen i samarbejde med rygestopinstruktørerne været tovholdere for gennemførelse af processen samt initiativtager ved forebyggende indsatser. Rygepolitik på Ældreområdets arbejdspladser gælder kun de ansatte medarbejdere og ikke andre interessenter f.eks. beboere på plejehjem og brugere i cafeterierne. Denne rapport er en evaluering af rygepolitikken, og de indsatser der har været iværksat i forbindelse med projektet. 3

Resume og hovedkonklusioner I september 2002 blev der indført en fælles rygepolitik på Ældreområdet. Udgangspunktet var at ingen imod deres vilje skulle udsættes for passiv rygning på deres arbejde, og at støtte de rygere der ønskede rygestop. Der blev iværksat en indsats for at motivere til rygeophør og minimere antallet af daglig rygere og forbedre arbejdsmiljøet på arbejdspladserne på kommunens plejehjem og hjemmepleje samt myndighed. Der er generelt et meget stort antal daglig rygere på ældreområdet 42.8% målt ved baseline, hvilket er væsentlig over gennemsnittet for Danmarks befolkning. Rapporten er en evaluering af rygepolitikken og de indsatser der blev iværksat på arbejdspladserne i projektperioden. Målet med projektet var at arbejde hen imod røgfrihed på arbejdspladsen. Effekt målene for projektet var: 1) Nedsættelse af antallet af rygere på ældreområdet med 10% 2) Medarbejdere der giver udtryk for gener fra passiv rygning mindskes med 20% fra baseline til followup undersøgelse. 3) 5% af medarbejderne skal vurdere deres helbred bedre ved followup end ved baseline. Metode: Tværsnitsundersøgelse i sommeren 2002 med followup et år efter indførsel af rygepolitikken, i august 2003. Spørgeskema blev uddelt til alle medarbejdere. Ved baseline deltog 487(52%) af medarbejderne, ved followup 323(36.7%). Modificeret spørgeskema fra Nationalt Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen blev anvendt Resultater: Der var et fald i antallet af rygere til 40.6% ved followup. Der var en sammenhæng mellem rygning og funktion/stilling. Således var der et meget stort fald i antallet af rygere i nogle medarbejdergrupper, mens der var en reel stigning i antallet af rygere blandt andre grupper. Der var en positiv sammenhæng mellem stigende alder og faldende frekvens af rygere. De ældste (>53 år) var hyppigere ikke rygere end de yngre. Prævalensen af rygere der røg på arbejdet var faldende ved followup undersøgelsen sammenlignet med baseline, og der blev røget relativt færre cigaretter på arbejdspladsen, hvorimod det antal cigaretter rygerne røg pr. døgn ikke var reduceret ved followup. Der var et markant fald i frekvensen af respondenter, der var udsat for og generet af passiv rygning fald fra 80-40%. De der var udsat for passiv rygning havde væsentlig færre gener ved followup. Selv om ændringen ikke var signifikant, var der en større andel af respondenterne der vurderede deres helbred bedre ved followup undersøgelsen. Storrygere vurderede deres helbred dårligere end ikke rygere og rygere der ikke røg så meget (<10 cigaretter dagligt). Der var en tendens til at respondenter, der var udsat for passiv rygning vurderede deres helbred dårligere. En tredjedel af respondenterne havde et ønske om at stoppe med rygning, og ved rygestop ønskedes oftest nikotinerstatning og mulighed for rygestopkursus. Antallet forholdt sig konstant. Der var generel tilfredshed med indførsel af en rygepolitik, men mange oplevede, at den var for restriktiv. Det gjaldt især for arbejdspladserne på kommunens plejehjem. Her oplevede man at 4

rygerne var mere fraværende fra afdelingen, og at rygning havde en negativ indflydelse på det sociale samvær med beboerne grundet manglende mulighed for at ryge sammen med dem. Anbefalinger for arbejdspladserne i Ældreområdet på baggrund af resultaterne 1. Med baggrund i resultater og analyse, anbefaler styregruppen, at der i S-MED tages stilling til hvorvidt den nuværende rygepolitik er for restriktiv, herunder stillingtagen til: a) Om man ønsker etablering af rygerum på arbejdspladserne. Det kan imidlertid være svært på mange arbejdspladser (fysiske rammer). Etablering af rygerum i tidsbegrænset omfang i fælles opholdsrum, vil medføre gener for ikke rygerne. b) Om man ønsker der skal være mulighed for at ryge med beboerne/brugerne f.eks. i deres egen bolig, når beboeren ønsker det. Styregruppens indstilling er, at den restriktive rygepolitik fastholdes af hensyn til arbejdsmiljøet og erfaringer fra andre projekter hvor en slækkelse på et området ofte medfører, at det er svært fastholde en rygepolitik overhovedet. Dog anbefales det, at beboernes behov for at medarbejderne ryger sammen med dem, afdækkes. 2. Det anbefales, at man fortsætter med at støtte motiverede rygere til at stoppe med at ryge ved henholdsvis tilbud om nikotinerstatning og rygestopkursus. Herunder også mulighed for deltagelse fra selvejende plejehjem. Indsatsen forankres hos rygestopinstruktørerne. 3. Stillingtagen i S-MED til om medarbejdere skal have mulighed for at få nikotinerstatning mere end en gang evt. betinget af at de deltager i rygestopkursus. Dette skal ses i erkendelse af, at mere end 70% af medarbejderne forsøger at stoppe rygning mere end en gang inden endeligt rygeophør. 4. Det skal være muligt at deltage i et rygestopkursus når motivationen er der. Styregruppen må erkende, at det har været vanskeligt at få tilstrækkeligt med tilmeldinger til at kunne etablere et kursus. Det anbefales derfor, at undersøge mulighederne for at etablere rygestopkurser (med rygestopinstruktørerne som undervisere) som en del af de interne kurser via kursusafdelingen, som et led i at få større tilslutning og fastholde motivationen hos rygestopinstruktørerne og medarbejderne. 5. Det har været svært for medarbejderne at få fat i rygestopinstruktørerne ved behov for støtte, vejledning og information, idet det har skullet passes ind i deres normale arbejde. Det anbefales, at Ældre og Sundhed tager stilling til etablering af en Rygestopklinik med mulighed for kontakt med en rygestopinstruktør en gang om ugen i 1½ time for rådgivning, vejledning og evt. lynstopkursus. 6. Ældre og Sundheds social- og sundhedshjælperelever havde den højeste frekvens af rygere. Det anbefales, at der etableres en sundhedsfremmende og forebyggende indsats blandt eleverne med henblik på, at mindske antallet af elever der begynder at ryge, og støtte til rygeophør blandt de der allerede ryger. 7. Det anbefales, at arbejde videre med ideen fra medarbejderne om vægttab: hvor meget kan ældreområdet tabe på et halvt år, da det er en vigtig grund til, at mange medarbejdere ikke ønsker at stoppe med at ryge. 5

8. En fastholdelse og fortsat prioritering af rygepolitikken og indsats for rygeophør blandt medarbejderne kræver bred ledelsesmæssig opbakning, hvilket styregruppen anbefaler. Indledning Helsingør kommunes overordnede målsætning er at skabe et sundt arbejdsmiljø. Man ønsker at begrænse gener ved passiv rygning, og den sundhedsfare der er forbundet hermed. De lokale arbejdsgruppers og styregruppens holdning er, at rygepolitik og en indsats med henblik på rygestop er tæt relateret. Motivationen til at stoppe med at ryge ligger selvfølgelig, i første omgang, hos den enkelte selv, men flere undersøgelser viser, at succesraten for rygestop er større når rygepolitik på arbejdspladsen kobles til muligheden for støtte, vejledning og rådgivning. Rygning udgør et væsentligt sundhedsproblem, og er medvirkende årsag til en række livsstilsrelaterede sygdomme. Der er en negativ sammenhæng mellem rygning og middellevetid samt kvalitetsjusterede leveår (livskvalitet). Implementering af en rygepolitik på Ældreområdet og en indsats for at fremme rygestop skal søge at begrænse langtidseffekterne af rygning og bedre arbejdsmiljøet. I nedenstående evalueringsrapport beskrives hvorledes en fælles rygepolitik på ældreområdet er gennemført, og hvilken indsats der er iværksat i forbindelse hermed. Dernæst beskrives resultaterne og effekterne af implementering af rygepolitikken ved en followup (opfølgning et år efter implementering af rygepolitikken) undersøgelse sammenlignet med baseline (måling inden rygepolitikken blev implementeret). Baggrund Rygning er den forebyggelige enkeltfaktor, der har størst indflydelse på sundheden, og en væsentlig årsag til at middellevetiden i Danmark er lavere end de fleste andre europæiske lande. Danskere er i dag det mest rygende folk sammenlignet med de Nordeuropæiske lande, selvom der har været et faldende antal daglig rygere gennem de sidste 30 år. Ved den sidste store befolkningsundersøgelse i Danmark var prævalensen af rygere (antallet af rygere på et givet tidspunkt) 31%, lidt højere for mænd end kvinder. Hvert femte dødsfald i Danmark er relateret til tobaksrygning. Rygning har indflydelse på udvikling af en række sygdomme som f.eks. lungekræft og kronisk lunge- og hjertekar sygdomme. Flere videnskabelige undersøgelser viser, at viden ofte ikke er tilstrækkelig til at ændre adfærd. Effekt opnås, når viden kobles med holdningsændring det gælder såvel en samfundsmæssig, ledelsesmæssig og personlig holdningsændring. Der er ofte en sammenhæng mellem vores adfærd, og det vi synes er rigtigt, men ikke nødvendigvis mellem viden om sundhed og sundhedsadfærd. Sunde handlinger kommer af vores egne intentioner, troen på at man selv kan gøre en forskel, kan sætte sig nogle mål og gøre det, sammenholdt med de forventninger man har til en evt. adfærdsændring. Der er et spontant rygeophør på 2-4% om året i den danske befolkning. Det vil sige, mennesker der ophører med at ryge uden hjælp fra andre eller nikotinsubstitution. En tredjedel af rygerne er motiverede for rygeophør, viser mange undersøgelser. Når der etableres en indsats for rygeophør, viser erfaringerne at 10-30% af alle daglig rygere ophører med at ryge. Selv om mange får tilbagefald inden for et år, og der som regel skal 3-6 forsøg til inden endelig røgfrihed, så er rygestop et vigtigt skridt på vejen til endelig røgfrihed. 6

På ældreområdet i Helsingør kommune blev der iværksat en kortlægning af rygevaner og holdninger til rygning som en del af processen med at udarbejde en fælles rygepolitik. Et af formålene var også at undersøge hvorvidt, der var behov for at tilbyde hjælp til rygeafvænning og i givet fald hvilken hjælp medarbejderne ønskede at modtage. Et rygestop giver både helbredsmæssige og økonomiske gevinster for den enkelte. Det er et vigtigt argument for at iværksætte en indsats overfor rygning på arbejdspladsen. Helsingør kommune har et ansvar for at sikre et godt arbejdsmiljø på kommunens arbejdspladser. Ældreområdet er en stor arbejdsplads, der i høj grad rekrutterer medarbejdere, der er bosat i kommunen. Et fald i antallet af daglig rygere vil, viser mange undersøgelser, have indflydelse på frekvensen af sygefravær både på kortere og længere sigt, for såvel den enkelte og samfundet. Det vil også bedre arbejdsmiljøet på arbejdspladsen og muligvis have en betydning for rekruttering og fastholdelse af medarbejdere. Arbejdspladsen som indsatsområde Generelt er antallet af daglig rygere i Danmark faldet inden for de sidste 10 år fra 43% til 31% i dag. Kortlægning af medarbejdernes rygevaner i sommeren 2002 (baseline) på Ældreområdet viste, at der var 42.8% der røg altså som landsgennemsnittet for 10 år siden. Undersøgelsen på Ældreområdet viste i øvrigt, at: En tredjedel af medarbejderne i Ældre og Sundhed ønskede at holde op med at ryge, og over 70% havde prøvet at holde op med at ryge en eller flere gange. Det peger på, at det er svært helt at slippe cigaretterne, selv om ønsket er der. 55% af de medarbejdere der ønskede at holde op med at ryge, ønskede enten rygestopkursus og/eller nikotinerstatning. 80% af medarbejderne gav udtryk for, at de var udsat for passiv rygning, og næsten halvdelen at de var generet af det. Således gjaldt det, at 75% af ikke rygerne og halvdelen af rygerne var generet af passiv rygning. Ovenstående har betydning for den indsats der iværksættes. Men allerførst beskrives projektets organisering og målsætning. Organisering Der blev nedsat tre lokale arbejdsgrupper og en styregruppe. Styregruppen bestod af en repræsentant fra hver af de tre områder og en repræsentant fra Madservice. Følgende deltog i de tre arbejdsgrupper: Område Syd: (styregruppe) Trine Jacobsen fællestillidsrepræsentant, tovholder Margit Kock tillidsrepræsentant, flyver Astrid Feddersen områdeleder Sussi Hjort social- og sundhedshjælper Susanne D. Jensen social- og sundhedshjælper Område Nord: (styregruppe) Alice Bjarnaa ass. sygeplejefaglig leder, tovholder Karen M. Myrndorff sygeplejefaglig leder Bente Wilcke social- og sundhedsassistent Mona Møller social- og sundhedshjælper Bodil Bækgaard funktionsleder aktivitet og træning Område Indre By: (styregruppe) Addie Just Frederiksen ass. sygeplejefaglig leder, tovholder Ulla Poulsen terapeut Bjarne Frederiksen servicemedarbejder Gitte Johansen social- og sundhedshjælper 7

Madservice Henny Jensen køkkenleder Tove Lindgaard køkkenassistent Ved færdiggørelsen af Rygepolitik på ældreområdet i maj 2002 blev de lokale arbejdsgrupper afsluttet. Styregruppen fortsatte herefter med implementering af rygepolitikken og iværksættelse af indsatser i samarbejde med ældreområdets tre rygestopinstruktører. I efteråret 2002 melder Madservice fra grundet andre prioriteringer. De forsøges løbende orienteret via ledelsen i Madservice. Finansiering Projektet har modtaget projektmidler fra Sundhedsstyrelsen til gennemførelse af en indsats på arbejdspladsen til rygestop. Ældre og Sundheds øverste ledelse har bakket projekt op ved beslutning om økonomisk støtte til gennemførelse af en indsats for rygestop. Målgruppe Målgruppen for interventionen var alle fast ansatte medarbejdere, vikaransatte med ansættelse på minimum et halvt år og social- og sundhedshjælper elever, der er ansat af kommunen. Rygepolitikken gælder kun Ældreområdets ansatte, ikke beboere og pårørende på plejehjemmene eller cafeteriernes gæster 1. Udgangspunktet for en fælles rygepolitik 1) At ingen imod deres vilje skal udsættes for passiv rygning, mens de er på arbejde* 2) At rygere der ønsker rygestop tilbydes støtte og hjælp til at gennemføre et rygestop 3) At rygere stadig får mulighed for at ryge, mens de er på arbejde * Der henstilles til, at der tages hensyn til medarbejdere der er generet af passiv rygning i forhold til planlægning af besøg hos brugere der ryger, eller som har behov for hjælp til at ryge. Formål Formålet med projektet var at formulere en fælles rygepolitik på ældreområdet, samt beskrive hvorledes ældreområdet kan nå målet at skabe et røgfrit miljø herunder iværksættelse af en indsats der kunne motivere og støtte rygere til at holde op med at ryge. Mål Målet med rygepolitikken var at arbejde hen imod røgfrihed på arbejdspladsen, under forudsætning af den overordnede politik i kommunen. Effektmål 1) Nedsættelse af antallet af rygere på Ældreområdet med 10% ved followup undersøgelse. 1 Der blev anbefalet, at man i de lokale bruger- og pårørende råd tager emnet op. På de fleste plejehjem har bruger- og pårørenderåd opfordret til følgende: 1. At brugerne/gæsterne i cafeterierne må ryge i fastlagt tids interval. 8

2) Medarbejdere der giver udtryk for gener fra passiv rygning mindskes med 20% fra baseline til followup undersøgelse. 3) 5% af medarbejderne skal vurdere deres helbred bedre ved followup undersøgelsen. Projektforløb perioden 1. September 2002 1. Oktober 2003 Nedenstående beskrives de indsatser, der er blevet iværksat i løbet af perioden fra sep. 2002 okt. 2003. Men først en beskrivelse af rygepolitikken på ældreområdet. Rygepolitik på ældreområdet Helsingør kommunes overordnede målsætning er et sundt arbejdsmiljø, hvor generne ved passiv rygning skal begrænses. Rygepolitikkens intention var at arbejde hen imod et røgfrit arbejdsmiljø i 2003. Udgangspunktet for et trinvis rygeforbud på arbejdspladserne (som præsenteres nedenstående) var at undgå for brat en overgang til røgfrihed. For at nå målet blev følgende indsats iværksat: Plan fra 1. september 2002 Alle gruppelokaler og kontorer skal være røgfrie inden 1. september 2002 Personalet skal som udgangspunkt ikke ryge hos brugerne 1. september 2002 Alle fælles opholdsrum skal være røgfrie inden (for medarbejderne) 1. november 2002 Hvert enkelt plejehjems A-MED konkretiserer hvad der er fælles opholdsrum Kantinen gøres røgfri fra kl. 8-12, 12-14 og 17-19 (hvis åbent aften) 1. januar 2003 Kantiner/cafeterier gøres helt røgfri 2 1. april 2003 I MED strukturen (afløsning for den tidligere sikkerheds- og samarbejdsstruktur (april 2002)) blev det besluttet, at man ikke ønskede at etablere rygerum på de enkelte arbejdspladser. Efter 1. april 2003 er der totalt røgfrihed inden døre på alle arbejdspladser på Ældreområdet. Information af medarbejdere om rygepolitikken Der blev arrangeret tre informationsmøder for medarbejderne på hhv. et plejehjem i Ålsgårde, i Indre by og i Snekkersten. Det ene møde blev aflyst grundet manglende tilmeldinger. Derudover blev der løbende givet information til alle medarbejdere via de lokale nyhedsbreve og e- mail vedrørende relevante tiltag. I alt er der sendt 12 nyhedsinformationer ud i løbet af projektåret. Rygestop møde blev arrangeret på et lokalt apotek (Axeltorv) i efteråret 2002 lige efter implementering af rygepolitikken. Formålet med mødet var: Motivation til rygeafvænning Peptalk om fristelser og faldgrupper Test af nikotinafhængighed Rådgivning i valg af nikotinprodukter Afprøvning af produkter Rygestopinstruktører Ældreområdet uddannede tre rygestopinstruktører. Udgangspunktet var, at der skulle være en rygestopinstruktør i hvert af de daværende områder (Nord, Syd og Indre by) som kunne rådgive, støtte, vejlede og informere vedrørende rygestop og produktvalg samt afholde rygestopkursus. Medarbejderne kontakter selv rygestopinstruktørerne i et af områderne for vejledning. 2. At beboerne på de enkelte afdelinger bliver enige om hvor og hvornår der må ryges på fællesarealer 2 Brugere og pårørende må stadig gerne ryge i cafeterierne, undtagen i tidsrummet fra 11-12.30. 9

Der er udarbejdet en funktionsbeskrivelse for rygestopinstruktørerne, se bilag 1. Økonomisk støtte til rygestop Ældreområdet besluttede at give tilskud til nikotinsubstitution i maksimalt fire uger for at støtte medarbejdere der ønskede rygestop. Tilskuddet opgives som b-indtægt af arbejdspladsen. Tilskuddet gradueres således at Ældreområdet betaler: 100% af omkostningerne den første uge 75% af omkostningerne den anden uge 50% af omkostningerne den tredje uge 25% af omkostningerne den fjerde uge Der blev givet maksimalt tilskud svarende til, hvad det dyreste produkt kostede (pr. 1. januar 2002 svarede det til max. 850 kr.). Medarbejderen har selv mulighed for at beslutte hvilket produkt de vil anvende eller kan kombinere flere produkter. Der var mulighed for afprøvning af produkterne ved henvendelse til en af rygestopinstruktørerne. Ældreområdets støtte til rygestop gælder kun første rygestop. Hvis en medarbejder ikke forbruger tilskud alle fire gange, kan det anvendes senere. Anden gangs rygestop (ved tilbagefald) udløser ikke mulighed for substitution. Der blev indgået en aftale med et af byens apoteker om at give råd og vejledning om de enkelte produkter med udgangspunkt i medarbejderens rygevaner og ønsker. Rygestopinstruktørerne udleverede en rekvisition for hver uge til medarbejderen, som kunne anvendes på det apotek rygestopgruppen har indgået aftale med. Udarbejdelse af pjece til nye medarbejdere og pårørende til ældre på plejehjem Der blev udarbejdet to pjecer til information af nye medarbejdere og beboere/pårørende til ældre på plejehjem. Pjecen sendes til alle nye medarbejdere, og udleveres til nye beboere/pårørende på plejehjem. I alle annoncer til Ældreområdet står der: Ældreområdet har en fælles rygepolitik der fra 1. april 2003 indebærer at arbejdspladsen er røgfri for alle medarbejdere. Rygestopkurser samt information og vejledning 10

I perioden fra 1. september 2002 1. oktober 2003 blev der blevet planlagt 8 rygestopkurser. To blev aflyst grundet manglende tilmeldinger og to kurser er blevet konverteret til henholdsvis et en selvhjælpsgruppe 3 og et lynstopkursus. Et kursus blev flyttet og planlagt til november/december måned år 2003. Rygestopkurset forløber over 5 gange af max. 2 timers varighed og foregår lige efter arbejdstid. Kurset foregår som holdundervisning med minimum 5 deltagere. Nedenstående ses en oversigt over rygestopkursets indhold, fokus og omdrejningspunkter. Rygestopkursus Rygestopmøder Fokus Indhold 1. gang Overvejelsesfase Rygehistorie, rygeprofil, ambivalens Afklare ønske om rygestop, støtte og motivation 2. gang Forberedelsesfase Forberedelse til rygestop og dagene derefter nikotinafhængighed, abstinens, nikotinsubstitution 3. gang Handlefase De fleste er på dette tidspunkt røgfri. Håndtering af abstinenser 4. gang Handlefase Vedligeholdelse af motivation 5. gang Handlefase Motivationsfaktorer og potentielle faldgrubber. Høj-risiko situationer, afspænding, åndedrætsteknik Helbredsfordele ved rygestop, vægt Vedligeholdelse og evaluering Mellem 4. og 5. gang går der en uge. Der arrangeredes opfølgningsmøde efter 3 måneder med rygestop. Der lægges vægt på taletid til den enkelte, information, gruppediskussion, opgaver og kuliltemåling. Rammerne for rygestop kursus var, at det skulle planlægges udenfor medarbejdernes og instruktørernes arbejdstid. Der var afsat midler til afløsning for medarbejdere der ønskede rygestopkursus og til rygestopinstruktørerne til afholdelse af kursus. Temaaften om kost og rygning Det er svært at stoppe med at ryge, selv for dem der gerne vil og er motiverede. En af grundene hertil som vi ofte hørte, var at mange havde oplevet, at de tog på i vægt ved rygeophør. Derfor blev der planlagt en temaaften, der havde fokus på sammenhængen mellem kost og rygning, men også aspektet sund kost og hvad kan jeg selv gøre i en travl hverdag herunder nogle ideer til hvordan man kan spise sundt, tabe sig i vægt eller undgå at tage på. Der arrangeredes med en kok der serverede spændende, nemme og sunde retter mad og en diætist der holdt et foredrag med udgangspunkt i følgende: Tips til dig der har svært ved at tabe dig eller tager let på i vægt. Sammenhængen mellem rygning og kost hvad er det der sker, og hvorfor er det nogle gange så svært. Ideer og realistiske forslag til hvordan man kan gøre i en travl hverdag Diætistens erfaringer med hvilke indsatser og tiltag der har effekt Målgruppen for temaaftenen var alle medarbejdere på Ældreområdet. 3 Selvhjælpsgruppe indgår ikke i evaluering, da medarbejderne i denne gruppe ikke var underlagt samme rygepolitik 11

Metode og Materiale I det næste afsnit beskrives metode og materiale ved evaluering af rygepolitikken på ældreområdet, og de indsatser der har været iværksat med henblik på reduktion af antallet af rygere samt gener som følge af passiv rygning. Dernæst beskrivelse af hvorledes data bearbejdes og analyseres. Design Evalueringen er designet som en tværsnitsundersøgelse med baseline måling og en followup undersøgelse et år efter. Spørgeskemaer er sendt ud til samtlige medarbejdere på Ældreområdet i Helsingør kommune. Medarbejdere på Ældreområdet I juni måned 2002 var der, ifølge personaleafdelingen, ansat 937 medarbejdere. Det har ikke været muligt, at få oplyst fordeling i forhold til de forskellige personale grupper. Opgørelse i august måned 2003 i balance scorecard viste 880 ansatte på ældreområdet. Eksklusion 1. Medarbejdere i staben, hvor der ikke gælder den samme rygepolitik 2. Medarbejdere der er ansat i vikariater i kortere tid end 6 måneder 3. Social- og sundhedsassistentelever og sygeplejestuderende, da de ikke er ansat i kommunen Beskrivelse af medarbejdergruppen og bortfald 487 ud af 937 (52%) besvarede spørgeskema ved baseline, 323 ud af 880 (36.7%) besvarede spørgeskema ved followup undersøgelsen. Da der er meget få ansatte mænd på Ældreområdet, er besvarelserne ikke differentieret i forhold til køn. Grundet organisationsændring på Ældreområdet imellem de to spørgeskemaundersøgelser, har det ikke været muligt at opdele alle respondenterne efter hvorvidt de var ansat på plejehjem eller hjemmepleje, fordi de tidligere områder Nord, Syd og Indre by var integreret med fælles ledelse for et lokalområde med både plejehjem og døgnpleje. Det er ikke muligt at lave en bortfaldsanalyse, da der er ikke er et samlet overblik over ansatte fordelt på faggrupper. Dermed heller ikke en vurdering af hvorvidt der er en under- /overrepræsentation i nogle grupper. Deltagere der valgte ikke at svare på spørgeskemaundersøgelserne, er ikke kontaktet for årsag til non-response (at de ikke ønskede at deltage). Stilling/funktion Der var ikke signifikant forskel på fordelingen af respondenterne efter stilling/ funktionsområde ved henholdsvis baseline og followup, målt ved et t-test. For detaljer se tabel 1. Sagt med andre ord, der var (nogenlunde) lige mange medarbejdere der besvarede spørgeskemaet fra hvert funktionsområde. Alder Fordelingen af respondenterne i forhold til alder ved henholdsvis baseline og followup var mellem 18-65 ved baseline og 18-66 ved followup. Gennemsnit og (median) henholdsvis 44.0(44.0) og 43.4(44.0). Der var således ikke forskel på fordelingen af respondenterne efter alder ved henholdsvis baseline og followup. Rygepolitik 96.3% af respondenterne der røg var bekendte med rygepolitikken. Formålet med spørgsmålet var, et ønske om at undersøge om rygerne kendte til muligheden for nikotinerstatning og kendte rygereglerne. 12

Rygestop ønske Næsten en tredjedel af respondenterne havde et ønske om at holde op med at ryge, og mere end en femtedel har inden for det sidste år forsøgt at stoppe med at ryge. Nedenstående ses karakteristik af hele studiepopulationen før indførsel af rygepolitikken (baseline) og et år efter (followup). Tabel 1. Karakteristika hos respondenter ved baseline (før) og followup (efter). Resultaterne præsenteres i procenter, resultater vedrørende alder og rygning præsenteres som gennemsnit (median). Spørgsmål Stilling funktion Leder Terapeut + økonomaer Administrativt personale Køkken- og husassistenter Ufaglærte Hjemmehjælpere + pleje- og omsorgsmedhjælpere Sygehjælpere + SSH Sygeplejersker Blå mænd SSA + beskæftigelsesvejleder + pædagog + plejehjemsassistent. Elever Missing I alt Alder Gennemsnit (median) Range Missing (%) Ryger Ja nej Missing I alt Ryger på arbejdet Ja nej Missing Før (n=487) 6.3 4.1 1.9 10.9 4.5 11.1 38.9 6.6 1.6 12.1 1.2 0.8 100 44.0(44.0) 18-65 0.8 42.8 57.0 0.2 100 94.2 5.3 0.5 100 Efter (n=323) 9.0 6.2 1.9 7.1 2.8 9.6 39.0 4.7 1.9 13.0 3.0 1.8 100 43.4(44.0) 18-66 1.9 40.6 58.2 1.2 100 90.2 7.8 3.0 100 I alt Rygning pr. døgn Gennemsnit (median) 14.6(15.0) 14.6(15.0) Rygning på arbejde Gennemsnit (median) Missing, ønskede ikke at oplyse om forbrug pr. døgn og/eller forbrug på arbejde(%) Rygepolitiks betydning for ændring af rygevaner Ryger mindre Uændret Ryger mere Missing I alt Hvor ryges derhenne? (mulighed for mere end et svar) På eget kontor I kantinen Specielt rum Hos brugerne Personalerum Fællesrum Udendørs 5.7(5.0) 18.9 4.8 6.1 18.0 4.7 14.8 23.0 28.6 5.2(5.0) 11.0 18.0 75.2 2.2 4.6 100 1.6 3.1 92.2 13

Ryger mere end et sted Missing Ønske om at holde op med at ryge? Ja Nej Missing I alt Har tidligere forsøgt at holde op med at ryge? En gang To gange Flere gange Aldrig Missing I alt Har du forsøgt at holde op med at ryge indenfor det sidste år? Ja Nej Missing I alt Motiveret af ældreområdets rygepolitik Hvilken form for hjælp til rygestop ville du tage imod på arbejdspladsen? (mulighed for flere svar) Selvhjælpsmateriale Temamøde Rygestopkursus Nikotinerstatning Ingen hjælp Har du indenfor det sidste år modtaget en eller flere af nedenstående tilbud? (mulighed for flere svar) Rygestopkursus Vejledning hos en rygestopinstruktør Nikotinerstatning Selvhjælpsmateriale 61.4 5.2 33.0 65.1 1.9 100 29.2 23.0 22.5 23.4 1.9 100 (n=210) 11.0 4.3 21.4 33.8 43.3 4.7 7.8 30.8 65.4 3.8 100 32.8 16.8 21.9 24.1 4.4 100 27.3 68.8 3.9 100 9.7 (n=134) 5.2 0.0 9.7 27.6 58.2 (n=118) 34.7 7.6 15.3 6.8 14

Er du udsat for tobaksrøg (passiv røg) fra andre på din arbejdsplads? Ja Nej Missing I alt Genere fra beboere/klienter (% andel af medarbejdere der svarer ja) Føler du dig generet af tobaksrøg på din arbejdsplads? Ja, meget Ja, ofte Ja, nogle gange Nej Missing I alt Hvilke gener får du af tobaksrøg på din arbejdsplads? (gerne flere svar) Øjenirritation Lugtgener Irritation Hovedpine Træthed Helbredsbekymringer Åndedrætsbesvær Hoste 80.7 14.4 4.9 100 ej besvaret 12.3 11.0 25.9 48.2 2.6 100 47.1 77.9 40.7 32.8 20.6 35.3 19.1 19.6 40.1 52.8 7.1 100 20.9 6.6 9.2 40.8 36.2 7.2 100 50.0 66.2 35.1 37.7 13.0 29.9 16.9 16.9 1 gener 2-4 gener 4 gener I alt Egen vurdering af nuværende helbredstilstand i almindelighed? Virkelig god God Nogenlunde Dårlig + meget dårlig Missing I alt 26.0 55.9 18.1 100 35.5 52.8 9.6 0.2 2.1 100 42.9 41.6 15.6 100 34.8 54.4 6.2 1.2 3.4 100 Metode Spørgeskemaundersøgelserne ved henholdsvis baseline og followup foregik i juni 2002 og august 2003. Midtvejs i projektet blev medarbejderne spurgt via mail om de kendte rygepolitikken, muligheden for rygestop, forventninger til rygestopinstruktører og ideer til tiltag/indsatser. Struktureret spørgeskema Hvert af de to spørgeskemaundersøgelser omfattede i alt henholdsvis 14 og 17 spørgsmål med hver 2 5 svarmuligheder. Variablerne i spørgeskemaerne var: baggrundsvariable, rygestatus, rygevaner, overvejelser omkring rygestop, gener ved passiv rygning og selvvurderet helbred. Ved followup undersøgelse var der deslige mulighed for kommentarer til rygepolitikken (se bilag 2+3). Modificeret spørgeskema fra Nationalt Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen blev anvendt. Spørgeskemaundersøgelserne er sendt ud til alle medarbejdere på Ældreområdet med et følgebrev. Der blev sendt to rykkere ud ved både baseline og followup undersøgelsen. Rykkere blev sendt pr. e-mail til både de enkelte grupper og lederne. Deltagerne ved rygestopkurserne fik ved kursets afslutning et evalueringsskema som alle har besvaret skriftligt. Deltagerne blev spurgt om, betydningen af rygestopkurset for planlægning af rygestop, tilfredshed med kursets indhold og underviseren samt om rygestopkurset havde medført at deltageren var stoppet med at ryge. Derudover har rygestopinstruktørerne mundtlig og skriftlig evalueret egen indsats som rygestopinstruktør, og de erfaringer de har fået herfra. 15

Databearbejdning og analyse Data fra undersøgelserne blev indtastet og dobbelttastet i SAS version 8.2 til videre statistisk bearbejdelse. I resultatafsnittet præsenteres kun variable der kan få betydning for resten af analyserne. De der ikke er vist, var ikke signifikante. Respondenternes svar er testet og korrigeret for logiske fejl. Hvis en respondent eksempelvis har svaret nej på spørgsmål om at være udsat for tobaksrøg på arbejdspladsen, så er de følgende spørgsmål, om at føle sig generet af tobaksrøg på arbejdspladen og gener fra tobaksrøg, også registreret negativt. I de tilfælde hvor en respondent har besvaret eks. spørgsmål om gennemsnitlig tobaksrøg pr. døgn med et interval svar (mellem 18-20 f.eks.) er middelværdien regnet ud og registret. Ikke besvarede spørgsmål er registreret som missing. Der var et relativt stort antal respondenter der ikke besvarede spørgsmål om hvor meget de røg i gennemsnit pr. døgn og/eller i gennemsnit på arbejdet. Henholdsvis 18.9% og 11% svarede ikke på det ene eller begge spørgsmål (tabel 1). Analyseplan 1. Analyse af fordelingen af de enkelte variable ved henholdsvis baseline og followup undersøgelsen med henblik på karakteristika (Univariat analyse) 2. Analyse af data ved henholdsvis baseline og followup undersøgelsen ved hjælp af et test af hypotesen, at spredningen er den samme i de to grupper, og derefter et test (students t-test) af om middelværdierne i de to grupper er identiske. (en p-værdi <0.05 er udtryk for, at de to grupper er forskellige (at der er sket en ændring fra baseline til followup)). 3. Analyse af sammenhænge mellem de forskellige variable for at få et overblik over data. Chi square test anvendes ved signifikansberegninger (Bivariat analyse). Data er ikke vist. 4. Logistisk regressionsanalyse med først godt selvvurderet helbred som binær afhængig variabel i forhold til relevante variable, der var signifikante i bivariat analyse. Dernæst rygning som binær afhængig variabel i forhold til alder. 5. Analyse og kategorisering af kommentarer til rygepolitikken ved followup undersøgelsen. Data er kategoriseret efter om det er henholdsvis en ryger eller ikke ryger der har besvaret spørgeskemaundersøgelsen. Gener af passiv rygning er målt ved, om man er generet af passiv rygning, og dernæst antal af gener ved passiv rygning. Antal gener grupperes i tre kategorier a. ingen eller en gene, b. 2-4 gener, c. flere end eller lig med 4 gener. Rygning er målt ved, om man er ryger eller ikke ryger, og dernæst hvor meget der ryges pr. døgn. Antal cigaretter er grupperet i tre kategorier a. 0-10 cigaretter, b. 11-15 cigaretter og c. flere end 15 cigaretter. Selvvurderet helbred er i analyserne grupperet i tre kategorier således at a. meget godt helbred, b. godt helbred, c. nogenlunde, dårlig og meget dårligt helbred. 16

I regressionsanalyse grupperes data således at a. godt helbred (meget godt og godt helbred) og b. dårligt helbred (nogenlunde, dårlig og meget dårligt helbred). Alder er i analyserne grupperet i kvartiler (således at en fjerdedel af respondenterne er i hver af de 4 grupper), således at a. respondenter fra 18-37 år, b. respondenter fra 38-44 år, c. respondenter fra 45-53 år og d. alle over 53 år. Resultater af evalueringen I det nedenstående afsnit beskrives projektets resultater dels i forhold til baseline og dels i forhold til indsatsen og de opstillede effekt mål. Ved spørgeskemaundersøgelsen inden indførelse af rygepolitikken oplyste 42.8% at de røg, ved followup undersøgelsen 40.6%, der er altså en tendens til et fald i prævalensen af rygere efter indførsel af rygepolitikken. Målet var at antallet af rygere på Ældreområdet skulle nedsættes med 10%. Det er ikke muligt med baggrund i data, at sige om der reelt er et fald i antallet af rygere eller faldet skyldes en statistisk tilfældighed, målt ved et t-test, p >0.05 (tabel 1+ 3). Det ønskede mål med et fald på 10% i antallet af rygere, blev altså ikke nået. En tredjedel af rygerne overvejer at holde op med at ryge, og flere end 70% har forsøgt at holde op med at ryge en eller flere gange, hvilket er identisk med svarene fra baseline. 27.3% af rygerne svarede, at de indenfor det sidste år havde forsøgt at holde op med at ryge, 9.7% motiveret af Ældre-områdets rygepolitik. De medarbejdere der ønskede hjælp til rygestop ønskede nikotinerstatning og mulighed for rygestopkursus, som ved baseline. Dog var der en faldende tendens i forhold til ønske om rygestopkursus (tabel 1). Halvdelen af respondenterne ønskede ikke hjælp til rygestop. Langt de fleste rygere, ryger på deres arbejde. Selvom den største andel af rygerne stadig ryger på arbejdet (94.2% ved baseline vs. 90.2% ved followup), var andelen af respondenter der røg på arbejdet faldet sammenlignet med baseline (tabel 1+3). Der var en tendens til, at der generelt blev røget mindre på arbejdet ved followup end baseline, men de respondenter der røg havde ikke nedsat det samlede forbrug pr. døgn. Det tyder på, at cigaretterne blev røget på et andet tidspunkt end på arbejdet. 18% gav udtryk for, at de røg mindre nu end før (tabel 1). Med udgangspunkt i ovenstående analyseres data nu med henblik på fordelingen i forhold til stilling/funktion ved henholdsvis baseline og followup med henblik på ændringer af rygevaner. Tabel 2. Nedenstående ses andelen af rygere fordelt efter stilling/faggruppe samt ændringerne ved followup. Resultaterne er opgjort i procent. Stilling/Funktion % der ryger ved baseline n=482 1 % der ryger ved followup n=313 1 Stigning/fald fra baseline til followup Ledere 32.3 13.8 Fald Terapeuter, økonomaer 20.0 10.0 Fald Adm. personale 22.2 0.0 Fald Køkken- og husassistenter 43.4 40.9 Fald Ufaglærte 54.6 66.7 Stigning Hjemmehjælpere, omsorgsmedhjælpere 51.9 62.1 Stigning 17

Sygehjælpere, social- og sundhedshjælpere 42.0 51.2 Stigning Sygeplejersker 43.8 6.7 Fald Portører, blå mænd 37.5 33.3 Fald Social- og sundhedsassistenter, plejehjemsassistenter, beskæftigelsesvejledere, 42.4 35.7 Fald pædagoger Elever (social- og sundhedshjælpere) 83.3 60.0 Fald 1 Henholdsvis 5 medarbejdere ved baseline og 10 medarbejdere ved followup svarede ikke på spørgsmålet. Med udgangspunkt i ovenstående tabel 2 ser det ud som om, rygepolitikken i højere grad har medført rygeophør i nogle grupper end andre. Det er lidt paradoksalt, at det kunne se ud som om rygepolitikken og den indsats der er iværksat i forbindelse hermed har medført en stigning i andelen af rygere blandt alle hjælpergrupperne. Selv om der var et markant fald i andelen af rygere blandt social- og sundhedshjælper eleverne, var andelen af rygere stadig meget højt, og bør være fokus for en ekstra indsats. Spørgeskemaundersøgelsen gav ikke mulighed for at vurdere årsagen til en stigning af frekvensen af rygere blandt nogle medarbejdergrupper. Svarprocenten i de forskellige stillingskategorier fordelte sig ens, men undersøgelsen giver ikke mulighed for at vurdere, hvorvidt der er flere rygere/ikke rygere der har valgt at besvare spørgeskemaundersøgelsen ved baseline end ved followup eller omvendt. For at kunne vurdere hvorvidt der reelt har været tale om en ændring af rygevaner og gener fra passiv rygning ved followup sammenlignet med baseline, analyseres data med henblik på dette. Det gøres ved først at teste variansen med henblik på om fordelingen er den samme (data ikke vist), dernæst middelværdien med henblik på om gennemsnittet er ens og til sidst hvorvidt der ingen ændringer er (baseline followup). Hvis p-værdien >0.05 er det ensbetydende med, at 0-hypotesen ikke kan afvises, og at der ikke er forskel mellem grupperne. Tabel 3. Middelværdi og spredning (SD) for centrale variable ved henholdsvis baseline og followup samt et t-test og p-værdi som udtryk for ændring. Variabel Baseline (før) Followup (efter) t-test p-værdi * Ryger n=486 n=319 Mean 1.57 1.59-0.049 0.480 SD 0.50 0.49 Ryger på arbejdet n=208 n=134 Mean 1.09 1.31-1.980 0.026 SD 0.59 1.38 Antal cigaretter der ryges på arbejdet n=187 n=121 Mean 5.68 5.21 1.362 0.074 SD 2.99 2.88 Udsat for passiv rygning n= 463 n= 299 Mean 1.15 1.57-4.259 <0.001 18

SD 0.36 0.50 Generet af passiv rygning n= 406 n= 141 Mean 3.13 3.15-2.025 0.020 SD 1.05 0.87 Sum af gener af passiv rygning n= 204 n=77 Mean 2.14 1.92 2.360 0.007 SD 0.65 0.76 Lugtgener n=204 n=77 Mean 1.22 1.34-2.022 0.020 SD 0.42 0.48 Træt som følge af passiv rygning n=204 n=77 Mean 1.79 1.87-1.464 0.061 SD 0.41 0.34 * de fremhævede p-værdier er udtryk for, at der er en forskel mellem resultaterne før og efter. Det andet effekt mål var, at medarbejdere der giver udtryk for gener fra passiv rygning skulle mindskes med 20% fra baseline til followup. Andelen af medarbejdere der var udsat for røg, og følte sig generet af det faldt markant fra indførsel af rygepolitikken til followup. Der var et fald fra over 80% til 40% i prævalensen af respondenter der var udsat for passiv rygning. En væsentlig større effekt end forventet. Der sås et meget stort fald i prævalensen af gener fra passiv rygning og antal af gener herved. Respondenterne havde færre gener som følge af passiv rygning, og følte sig ikke nær så ofte generet heraf ved followup sammenlignet med baseline. Således var der et fald fra 74% til 57.2% af respondenterne der havde to eller flere gener fra passiv rygning, og en halvering af respondenter der var meget generet af passiv rygning. Resultaterne indikerer at rygepolitikken har medført en væsentlig forbedring af det arbejdsmiljøet, selv om data bygger på en lav deltagelsesprocent. De fleste medarbejdere ryger udendørs som rygepolitikken foreskriver. Det har især givet sig udslag i signifikant færre lugtgener ved followup sammenlignet med baseline, men der var også en tendens til mindre gene af træthed som følge af passiv rygning. For de øvrige nævnte gener var forskellen ikke betydelig. Selv om det ikke var et spørgsmål i followup undersøgelsen, er det alligevel relevant at nævne at flere medarbejdere gav eksplicit udtryk for, at de følte sig generet af passiv rygning fra beboere og brugere. I alt svarende til 8.4% af de 323 der svarede på followup undersøgelsen. 5(3.8%) rygere og 15(8%) ikke rygere der oplyste, at de arbejdede på plejehjem gav udtryk for at være generet af passiv rygning fra beboerne. 7(3.7%) ikke rygere ansat i hjemmeplejen var generet af passiv rygning fra brugere. Det sidste effekt mål var, at 5% af medarbejderne skulle vurdere deres helbred bedre ved followup undersøgelsen. Med udgangspunkt i et t-test kan 0-hypotesen ikke afvises, at der ingen forskel er mellem de to grupper (baseline vs. followup). Men der var relativt flere respondenter, der vurderede deres helbred som godt, og et væsentligt fald i prævalensen af respondenter der vurderede deres helbred som nogenlunde. Ændringen af respondenter der vurderede deres helbred som meget godt eller dårligt var enten ubetydelig eller byggede på et meget lille antal respondenter (dårligt helbred). 19

I den næste tabel vises sammenhængen mellem godt selvvurderet helbred og rygevaner samt gener ved passiv rygning. Tabel 4. Resultat af logistisk regressionsanalyser. Odds ratio (95% confidensinterval) for meget godt og godt selvvurderet helbred i forhold til rygning og udsættelse for passiv rygning. Variabel Baseline (før) OR(95%CI) Follow up (efter) OR(95%CI) Ryger Ja Nej 0.5(0.27-0.97) 1 0.4(0.15-0.90) 1 Udsat for passiv rygning Ja Nej 0.3(0.10-1.09) 1 0.4(0.18-1.06) 1 Rygning pr. døgn (antal) 10 11-15 >15 7.9(1.73-35.78) 4.2(1.31-13.22) 1 1.5(0.34-6.90) 0.7(0.18-2.63) 1 Signifikante værdier er fremhævet. Som det kan ses af tabel 4, var sandsynligheden for at vurdere sit helbred som meget godt eller godt kun halvt så stort, hvis man var ryger som hvis man var ikke ryger, selv når der blev justeret for udsættelse for passiv rygning. Sammenhængen er uændret ved followup undersøgelsen. Der var en meget stærk sammenhæng mellem hvor meget medarbejderen røg og selvvurderet helbred. Respondenter der røg mindre end 10 cigaretter pr. døgn havde næsten 8 gange så stor sandsynlighed for at vurdere deres helbred som værende godt end respondenter der røg mere end 15 cigaretter pr. døgn. Ved followup undersøgelsen kunne sammenhængen ikke genfindes, men den samme tendens ses. Blandt de respondenter der ikke var udsat for passiv rygning, var der relativt flere der vurderede deres helbred som godt, men sammenhængen var ikke statistisk signifikant. Resultatet kan også ses af nedenstående figur 1+2, hvor stigende cigaretforbrug er ensbetydende med lavere selvvurderet helbred (1= virkelig godt helbred, 2= godt helbred, 3= nogenlunde, dårligt og meget dårligt helbred). Der var en tydelig sammenhæng mellem hvor meget medarbejderen røg pr. døgn og selvvurderet helbred. Jo mere medarbejderen røg pr. døgn, jo dårligere vurderede de deres helbred. Således vurderede storrygerne deres helbred væsentlig dårligere, end dem der røg mindre end 15 cigaretter pr. døgn. Figur 1. samlet cigaret forbrug pr. døgn i relation til selvvurderet helbred ved baseline. 20

Figur 2. samlet cigaret forbrug pr. døgn i relation til selvvurderet helbred ved followup Nedenstående analyseres sammenhængen mellem rygning og alder med henblik på, om der er nogle bestemte aldersgrupper man skal iværksætte en indsats overfor. Tabel 5. Resultat af logistisk regressionsanalyser. Odds ratio (95% confidensinterval) for rygning i forhold til alder. Variabel Baseline Follow up Alder OR(95%CI) OR(95%CI) 18-37 38-44 45-53 >53 1.9(1.10-3.22) 1.8(1.05-3.24) 2.4(1.40-4.14) 1 1.8(0.92-3.39) 1.2(0.60-2.30) 1.0(0.51-2.00) 1 Signifikante værdier er fremhævet 21

Som det kan ses af tabel 5, er risikoen for at være ryger hvis man er over 53 år mindre end i alle andre aldersgrupper. Ved baseline er der flest rygere i aldersgruppen 45-53, hvor der ved followup undersøgelsen er en tendens til faldende antal rygere med stigende alder. Resultaterne kunne indikere et større rygestop i aldersgruppen 45-53 år. Med undtagelse af den gruppe respondenter der er ved baseline var mellem 45-53 år, så var der allerflest rygere blandt respondenter under 37 år. Resultaterne kunne pege på, at det er her, der er det største forebyggelsespotentiale. Information om rygepolitikken og indsatser i forbindelse med indførelse af rygepolitikken. Ved temamøderne fra ryger til ikke ryger der blev afholdt for medarbejderne inden rygepolitikken blev iværksat deltog ca. 35 medarbejdere. Kun to af tre møder blev afholdt grundet lavt fremmøde. Formålet med temamøde var at informere medarbejdere og ledelse om rygepolitik, indsatser og muligheder for støtte. Rygestopkurser Der er i perioden 1. december 2002 4 1. oktober 2003 afholdt 2 hele kurser og et ½ kursus, samt et lynstopkursus. Inden det første rygestopkursus, blev der afholdt et rygestopmøde på et lokalt apotek (som vi også havde indgået aftale med om vejledning og udlevering af nikotinerstatning). Der deltog ca. 30 personer, og evalueringen heraf var, at det var godt og motiverende. Rygestopkurus Kursus 1 Kursus 2 Kursus 3 Tilmeldte 7 6 10 Mødte op 7 5 3 (alle ophørt på kursus efter 3. gang) Gennemførte 6 4 0 Var røgfri ved afslutning af kursus 6 4 0 Er stadig røgfri (1.oktober 2003) 5 4 0 Kursus 1+2 havde meget høj ophørsprocent, kun en er startet med at ryge igen efter et år. Efter endt rygestop kursus fik deltagerne udleveret et evalueringsskema. Af besvarelserne fremgik det at indhold og antal kursus gange var passende. Alle deltagere syntes, det var svært at holde om med at ryge, og de vurderede selv, at det ville have været svært at stoppe med rygning, hvis ikke de havde deltaget i et kursus. De vurderede alle, at kurset havde afgørende betydning for rygeophør. Kursus 3 blev afholdt samtidig med effektuering af organisationsændringen på ældreområdet (marts/april måned). At ingen af de tre der mødte op gennemførte, begrundede de selv i personlige årsager eller sygdom. En af deltagerne har skåret sit rygeforbrug meget drastisk ned, men ingen er ophørt. Derudover er der afholdt et lynstopkursus for 3 medarbejdere, som ønskede at ophøre med at ryge. De er alle ophørt med at ryge, men ønsker at deltage på næste rygestopkursus. Nyt lynstopkursus udbydes i januar 2004. 4 Rygestopinstruktørerne blev først uddannet i november 2002, da det først planlagte kursus blev aflyst. 22