Selvstændiggørende pædagogisk model til vejledning og rådgivning Håndbog SECOND CHANCE

Selvstændiggørende pædagogisk model til vejledning og rådgivning Håndbog SECOND CHANCE Leonardo da Vinci Projektet En Ny Chance Individuelle lærings- og karriereveje i erhvervsuddannelserne Redigeret af Pirkko Kuhmonen, Turku Voksen Uddannelses Center November 2005

Redigeret af: Pirkko Kuhmonen Turku Vocational Adult Education Center Turun aikuiskoulutuskeskus Kärsämäentie 11 20360 Turku Finland www.tuakk.fi Tel.: +358 2 4119 00 Fax: +3582 4119 535 E-mail: pirkko.kuhmonen@tuakk.fi Dette projekt gennemføres med støtte fra de europæiske fællesskaber. Indholdet udtrykker ikke nødvendigvis de europæiske fællesskabers eller de nationale agenters holdning, lige så lidt som disse kan gøres ansvarlig for indholdet. Se: http://www.secondchance.utu.fi Second Chance partnership

Indhold: 1. Introduktion... 5 1.1 Mål... 5 1.2 Metoder... 5 2. Baggrund for rådgivning rådgivning i et samfund i forandring... 7 2.1 Viden forandrer sig... 8 2.2 Hvad er værdierne bag rådgivning nu og i fremtiden?... 9 2.3 Fremtidig orientering fra karrierevej til rådgivningssti...10 3. Indfaldsvinkler til rådgivning... 12 4. Selvstændiggørende og brugerorienteret pædagogisk vejlednings - og rådgivningsmodel... 15 4.1 Hvornår og til hvad: rådgivningssti og læringssti...18 4.2 Hvad er selvstændiggørelse?...18 4.3 Brugerne... 20 4.3.1 Hvordan man identificerer en lærendes behov (kritiske faktorer)...20 4.3.2 Hvem er frafaldstruet?... 23 4.4 Rådgivere... 24 4.4.1 Netværk og begrænsninger: hvem, hvor, hvordan?...24 4.4.2 En god rådgiver...25 4.5 Kritiske punkter i rådgivningen...25 4.5.1 Hvor, hvornår og hvorfor?...26 4.6 Proaktiv vejledning...30 4.6.1 Kortlægning af erhvervskvalifikationer/egnethed i begyndelsen af studier.. 31 4.7 Almen vejledning... 32 4.8 Intensiv vejledning... 33 5. Rådgivning i forskellige skoleformer og organisationer case beskrivelser... 35 5.1 Erhvervsvejledning for unge... 35 5.1.1 Vejledning i unges erhvervsuddannelse... 35 5.1.2 Mål, midler og aktører...39 5.1.3 Case - Skive Tekniske Skole...39

5.2 Vejledning af arbejdsløse voksne...43 5.2.1 Organisationer der vejleder arbejdsløse voksne...43 5.2.2 Mål, midler og aktører... 46 5.2.3 Case The European Initiatives office (Polen)... 47 5.3 Karriere- og studievejledning i højere uddannelser... 50 5.3.1 Mål, midler og aktører...54 5.3.2 Case - Windesheim Universitet for Erhvervsuddannelse... 55 6. Den fremtidige rådgivning...58 6.1 Hvordan skal vejledning og rådgivning udvikle sig?...58 7. Afsluttende tanker...61 8. Kilder... 62

1. Introduktion 1.1 Mål Opgaven for Ny Chance projektet er at fremstille en selvstændiggørende model til vejledning og rådgivning, med den hensigt at forebygge og formindske frafald, at reducere udelukkelse/afvisning og at støtte lærendes evner til at klare sig. Fundamentet for modellen er de involverede partneres bedste praksis, og de erfaringer de har opnået med velgennemførte vejlednings- og rådgivningsmodeller. Med en pædagogisk model mener vi en vejlednings- og rådgivningsmetode eller metoder, der ikke er forskningsbaseret. Modellen er opstået af de praktiske behov, som rådgivere, lærere og modtagerne har for udvikling af rådgivning og redskaber hertil. Den pædagogiske model refererer til en lærendes rådgivnings/læringssti og til de generelt identificerbare og forudsigelige kritiske punkter på den. Der er også kritiske faktorer i menneskers liv, som kan udgøre problemer eller hindringer på læringsstien. Det er disse kritiske punkter, som modellen udvikler værktøjer til: eksempler beskriver succesfuld vejledning og rådgivning og afprøvede konkrete værktøjer kan findes i værktøjskassen. Projektpartnerne har en temmelig bred og heterogen målgruppe af unge og voksne studerende; organisationer giver grundlæggende erhvervsuddannelse, højere uddannelse og voksenerhvervsuddannelse såvel som oplæring og livsduelighedskurser for voksne. De fælles faktorer er problemer i forbindelse med uddannelsesvalg, frafald og beskæftigelsesproblemer efter færdiguddannelse. Et grundlæggende spørgsmål ved rådgivning er, hvordan man sikrer, at modtageren virkelig er subjektet i rådgivningsprocessen (i stedet for at være objekt). Hvordan bliver man autonom og selvstændig? Da teorier til selvstændiggørelse ikke er gennemprøvede inden for rådgivning, er et af de centrale spørgsmål i modellen, hvad de selvstændiggørende elementer i rådgivning er. 1.2 Metoder Vejlednings- og rådgivningsmodellen er fremstillet ud fra partnernes bedste praksis med følgende udgangspunkter: brugerorientering, udfordringer til rådgivning i forandringssamfundet (nuværende og fremtidige værdier, orientering i fremtiden) og rådgivning som et sammenhængende hele (en rådgivningsvej).

Hver projektpartner har udarbejdet en Bedste Praksisbeskrivelse for vejledning og rådgivning (1. arbejdsresultat), som ud over at indeholde en definition på de kriterier og udviklingsmål, der er sat op af EU om rådgivning, har en beskrivelse af partnerlandets rådgivningssystem og de kriterier, der forlanges indfriet af rådgiveren. I tilknytning til deres Bedste Praksis beskrivelser, lavede partnerne en typisk læringssti for deres uddannelsesinstitution og beskrev desuden en case, hvor de kritiske punkter i rådgivningen blev behandlet det vil sige situationer, hvor en studerende sandsynligvis støder på vanskeligheder, og risikoen for at falde fra forøges. Der er også en definition på de former for rådgivning, der gives nu, og bud på hvad der burde være ud over de eksisterende former. Formålet med at sammenfatte kritiske punkter er at skabe en rådgivningssti, der indeholder situationer, der kan forudgribes som punkter, hvor rådgivning er nødvendig. Rådgivning kan være aktuel i normale studier for eksempel i begyndelsen af et studie, men kan også intensiveres for dem, som er truede af frafald eller på anden måde har behov for speciel vejledning. Indsatser og redskaber er samlet fra case beskrivelserne for at kunne håndtere disse kritiske punkter. Selvstændiggørende elementer er også samlet fra Bedste Praksis beskrivelserne og fra partnernes gode ideer til rådgivning. Modellens anvendelighed fremgår af case beskrivelserne. Partnerne bliver delt op i tre grupper i forhold til deres uddannelsesniveauer: SECO CHAN 1. Erhvervsvejledning for unge mennesker: Skive Tekniske Skole (Danmark), Savonlinna Erhvervs College (Finland), Erhvervsvidereuddannelsesinstitutionen (Berufsfortbildungswerk, BFW- Tyskland) og Trænings- og Socialforsknings Institut IFES, (Spanien). 2. Vejledningsservice for arbejdsløse voksne: Den litauiske Arbejdsmarkeds Træningsmyndighed (LDRMT), Kontoret for europæiske initiativer (Polen), Instituto De Soldadura E Qualidade (ISQ Portugal) og JOKERI-projektet/Turku Voksen Uddannelses Center (Finland). 3. Karriere- og studievejledning i højere uddannelser: AMT (Spanien), Ass.For.SEO (Italien), Karrierevejledningstjenesterne på Turku Universitet, Turku Polyteknisk Læreanstalts Videreuddannelses Service, Valladolid Universitet og deres almene stiftelse (FGUVA) og Windesheim Universitet for Erhvervs Uddannelsse. 6

2. Baggrund for rådgivning rådgivning i et samfund i forandring OND NCE Rådgivning kan defineres på mange forskellige måder. Helt kort er rådgivning at give et individ eller en gruppe redskaber, der vil sætte det/dem i stand til at træffe de rigtige valg og beslutninger vedrørende dets/deres liv. Grundlaget for rådgivning er forskning og statistik (data). Rådgivning nyder gavn af de resultater, der er opnået i uddannelsesforskning og social-psykologisk forskning. Rådgivning er baseret på den europæiske målsætning om en vidensøkonomi og et videnssamfund. Rådgivning udføres på grundlag af et helhedssyn på mennesket, som tager hele brugerens livssituation i betragtning. En individualiseret funktionsmodel betyder, at enhver lærende har en individuel uddannelsesplan eller tilsvarende og modtager individuel rådgivning. Brugerens behov er udgangspunkt for rådgivningsaktiviteter, men modtageren gives forskellige alternativer. Brugeren opmuntres til at tage det bedste af de forskellige valg til gavn for ham/hende selv. Rådgivning opfordrer til selvstændige valg og løsninger og tager hensyn til den lærendes sti og overgang mellem forskellige uddannelsesinstitutioner. Det overordnede mål er at gøre brugeren selvstyrende og ansvarlig for sit eget liv. Rådgivningsmiljøet i en uddannelsesinstitution er eller burde være opmuntrende, åbent og omsorgsfuldt. Og dette miljø fastholdes, af det forbillede som alle medarbejdere giver. Åbenhed bibringes også ved den synlighed i etik og værdier, der findes i den lærendes studiemiljø. Oprigtighed og fortrolighed og tro på det fundamentalt gode i menneskets natur udgør et fast fundament for rådgivning. I institutionerne er grundlaget for organiserede rådgivningsaktiviteter undervisningsmetoder, læring, special undervisning og social pædagogik, det vil sige individualitet og kollegialitet, forskellige trends i pædagogik (som konstruktivisme) og eksperimenter og forsøg med læring, løsningsfokuserede aktiviteter og dialog. Et af målene med rådgivning på skoler er at skabe et fysisk og mentalt miljø, der gør det nemmere at selvstændiggøre lærende og grupper af lærende, det vil sige give dem forøget selvtillid, selvværd og følelsen af succes. Yderligere selvstændighedsopbyggende faktorer er en atmosfære af lighed, et ønske om at sætte sig mål, mulighed for at tage chancer, som alle er inkluderet i rådgivningsmiljøet. Brug af rådgivningsværktøjer der hjælper den lærende til at få tilbagemelding på sig selv og sin 7

udvikling vil også bidrage til den lærendes egnethed og selvstændighed i forandringssamfundet. Rådgivning udføres i overensstemmelse med den tolerance, der kræves af rådgivningskonceptet, rådgivningsteorier, uddannelsesværdier og normerne og det multikuturelle miljø i samfundet. Rådgivning skaber og udbygger et samarbejds- og tilbagemeldingssystem mellem forskellige uddannelsesorganisationer, sociale støttenetværk og arbejdslivet. Rådgivning på skoler er tæt forbundet med al undervisning, der gennemføres i kollegialt samarbejde. De forskellige dele studerende, uddannelsesaktiviteter, arbejdsliv, støttende netværk, den unges familie, sociale organisationer påtager sig alle en ansvarlig fremgangsmåde til den lærendes gavn i overensstemmelse med de principper og metoder, man i fællesskab er blevet enige om. For at kunne udvikles har rådgivning behov for et tilbagemeldingssystem. Der opnås en vidtfavnende og aktiv feedback rettet mod ændringer, der gavner brugeren gennem hele livet. Rådgivning gør brug af tidligere erfaringer og udvikler sine funktioner herfra. 2.1 Viden forandrer sig Den største udfordring rådgivning står over for, er forandringssamfundet: fremtiden er ikke længere hverken forudsigelig eller klart fremadskridende. I et postindustrielt samfund kan man beskrive menneskers liv som ikke-lineært: det omfatter mange kontaktflader og relationer og løbende ændringer. Det viser sig i de mange brud i menneskers og samfunds liv, ændrede situationer, uforudsigelighed og forøget vægt på begivenhedsforløb, der ligger ud over det normale. Både individer og samfund må omdefinere deres identitet og kultur igen og igen. Som projektets første arbejdsresultat er der en beskrivelse af den gældende vejlednings- og rådgivningssituation i partnerlandene og af de fælles standarder, der angives for god rådgivning. Sociale forandringer kræver desuden, at lærere og rådgivere har evnen til at forandre sig og lære. Selvom rådgivningsekspertise vokser med arbejdet, lige som ekspertise vokser med alt andet arbejde, kan rådgivningens indhold ændre sig ganske meget. Beskæftigelsen ændrer sig, nogle jobs forsvinder, og andre dukker op. Globalisering og arbejdsmarkedsmobilitet betyder f.eks. nye indholdsrelaterede krav til færdigheder. Beskæftigelsestyper forandres, nogle forsvinder, nye SECO CHAN 8

kommer til. Grænsen mellem en nybegynder og en ekspert er ikke længere så klar i noget job, som den plejede at være. Rådgiveren forventes at kunne forandre sig og lære på samme måde som brugeren. Uddannelsesorganisationer og rådgivere må ligeledes være mere fleksible og mere opmærksomme over for forandringer end tidligere. Tankegangen bag den personlige uddannelsesplan beror på fleksibilitet og overskridning af grænser, en uddannelsesinstitution kan ikke længere alene give al viden; netværk og virksomheder og relationer til arbejdsmarkedet er nødvendige. 2.2 Hvad er værdierne bag rådgivning nu og i fremtiden? OND NCE Værdier er almene principper, der styrer et individs handlinger og orientering. Inden for rådgivning er både rådgiverens og brugerens værdier og også etiske spørgsmål centrale. Foruden individuelle værdier er der samfundsværdier og normer, der styrer undervisning og rådgivning. Der er også værdier, som vi sætter højt, men ikke fører ud i praksis. En intens diskussion om værdier har været i gang i Europa i de senere år. Værdier defineres i samfundet, i virksomheder og af individer. De forandringer der finder sted i samfundet, berører de fælles værdier dybt, det vil sige, hvordan skal et godt samfund indrettes, hvad er målene for vores fælles indsats, og hvad vil vi med dem. Værdier er ting eller idealer som anses for gode og værd at stræbe efter. De er gode i sig selv, eller fordi de er midler til at prøve på at nå et andet mål. Følgelig er værdier enten iboende eller instrumentelle. Værdier repræsenterer det positive, der anses for godt og værd at stræbe efter. Men eksisterer der fælles værdier, eller er værdier kun subjektive, det vil sige forkærlighed, følelser, vurderinger og meninger? Når værdier diskuteres på det almene plan, er det i virkeligheden disse spørgsmål, det drejer sig om. Da samfundsværdier og normer refererer til ting og idealer, der menes værd at stræbe efter, er en værdi næsten synonym med ordet mål. Disse idealer eller mål nås måske aldrig helt, men de leder os til at bedømme og udvikle vore handlinger yderligere. Enhver rådgiver skal være bevidst om de værdier, der er ledende for hans/hendes handlinger. Etiske forudsætninger og overvejelser opstår i den virkelighed, hvor rådgiverens opgave er at hjælpe modtageren med at finde løsninger, der svarer til dennes værdier. Brugerens værdier kan være forskellige fra rådgiverens eller samfundets. 9

En værdikonflikt kan opstå på græsrodsniveau i en situation, hvor f.eks. brugerens værdier og mål ikke falder sammen med samfundets for eksempel i produktivitet og effektivitet. Modtageren skal støttes til at handle og tænke selvstændigt. Rådgiveren må ikke bare afspise brugeren med sine egne værdier. Autonomi. at hjælpe brugeren med at styre sig selv i stedet for at skulle styres, som AsForSEO markant sammenfatter de grundlæggende værdier i vejledning og rådgivning. 2.3 Fremtidig orientering fra karrierevej til rådgivningssti Uddannelsesplanlægning og rådgivning blev tidligere reguleret af klare økonomiske op og ned bevægelser; i den nuværende globale økonomi kan en virksomhed overføres til et multinationalt selskab, som i sin egen forretningsinteresse kan lukke et profitabelt foretagende. Hundreder, ja tusinder af mennesker kan så miste deres jobs uden forudgående varsel. Fremtiden anses ikke for at være så forudsigelig, som den plejede at være. Karriereudvikling kan ikke styres: at være i fortsat arbejde er noget, man må gøre sig fortjent til, og enhvers arbejde er under konstant vurdering. Karriereudvikling har ændret sig fra at være en lineært fremadskridende vej, til en sti der afhænger af tilfældigheder og går frem i spring. Da livet ikke længere er en serie problemer, der skal løses, er det, der er brug for i fremtiden evnen til at kunne handle og begå sig. Denne kapacitet kræver kompetencer til at handle på en kreativ, udviklende og ansvarlig måde i situationer og interaktionssystemer som er karakteriserede af forandring, usikkerhed, som er unikke, præget af værdispørgsmål og individuel ansvarlighed, som Toiskaalio anfører. Evnen til at handle kræver samspil mellem individualitet og kollegialitet. Kraft og evne til at være selvstyrende finder ikke sted i et vakuum, men i en social kontekst. Individuelle ressourcer som erfaring af livets betydning, selvtillid og livsduelighed er afhængig af sociale ressourcer, det vil sige af tillidsfulde og varierede relationer til andre mennesker. Et individs sociale netværk er således væsentlig for kraft og selvstændighed. At eksistere i usikkerhed betyder, at individet trænger til kontinuitet i sit liv. Et individ og dets omgivelser har en historie, der hjælper med til at kunne klare forandringer. Faserne i ens liv udgør en kæde af fortællinger, som skaber kontinuitet. Faktisk kan man i stedet for en SECO CHAN 10

livslang karriere se individuelle livsfaser på grundlag af lokale miljøer, hvor der er brug for erhvervsmæssige eller uddannelsesmæssige løsninger. Et karrierespor er derfor blevet forvandlet til en rådgivningssti, der går frem efter terrænets karakter. (cf. Corey 1996; Onnismaa 2003; Parkkinen, Puukari, Lairio, 2001; Rose, N. 1998; Toiskallio 2001) OND NCE 11

3. Indfaldsvinkler til rådgivning Udvikling af rådgivning er tæt forbundet med to discipliner: pædagogik og psykologi. I øjeblikket skønnes der at være 300-400 forskellige teorier om rådgivning. De seks mest almindeligt kendte og brugte beskrives neden for. I praksis er der få rådgivere, der kun bruger én tilgang, de kombinerer elementer fra forskellige metoder. De gode praksisser der er beskrevet i En Ny Chance projektet indeholder elementer af disse teorier om rådgivning. Konstruktivisme, især i dens sociale aspekt, er klart blevet nævnt i beskrivelserne af rådgivning. Det er sandsynligvis, fordi den herskende pædagogiske tænkning domineres af konstruktivisme, i hvert fald i Europa. Når målet for modellen er at gøre mennesker selvstyrede, har løsningsfokuserede teorier mange selvstændighedselementer at byde på. Foruden traditionelle rådgivningsudbud er multikulturel rådgivning ved at blive en vigtig fremgangsmåde. Globalisering skaber større mobilitet blandt folk; rådgiveren må være i stand til af forstå kulturelle forskelle og først og fremmest sine egne kulturelle begrænsninger. Psykodynamisk rådgivning SECO CHAN Psykodynamisk orientering er opstået af Freuds psykoanalytiske teori. Grundbegreber i fremgangsmåden er bevidsthedsniveau, personlighedsstruktur, dynamisk opfattelse af mennesket, stor vægt på den tidlige barndom, drømmeteori, teori om neuroser, drifter, seksualitet (f.eks. Ødipus komplekset), forsvarsmekanismer og narcisisme. Psykodynamisk psykologi understreger livshistoriesynspunktet: det forgangne påvirker en persons opfattelser af nutiden. Psykodynamisk psykologi mener, at det er vigtigt at afdække, hvordan menneskelige relationer i fortiden virker ind på dem af i dag. I studievejledning lægges der vægt på den nuværende situation, men også på brugerens fortid og på interaktionen mellem bruger og rådgiver. Derudover understreger den psykodynamiske orientering følelsernes vigtighed (det vil sige overførsel af følelser og modvilje) og tager dem op i rådgivningen. I rådgivning er det at lytte vigtigt: tal mindre, lyt mere 12

Kognitiv rådgivning OND NCE Kognitiv rådgivning er opstået af kognitiv psykologi, som fokuserer på den indre proces, hvormed individet behandler information. Et individ ses som et væsen, der handler på en hensigtsmæssig måde ved at indsamle, lagre og behandle information fra omgivelserne. Centrale handlinger er sansning, opmærksomhed, tænkning og hukommelse såvel som sprog og tænkning. Ifølge kognitiv forskning er et typisk træk ved menneskets håndtering af information tilsyneladende at søge efter enkle relationer om årsag og virkning. I kognitiv rådgivning lægges vægt på samspillet mellem et individ og dets omgivelser, og individet betragtes som en der aktivt behandler og forholder sig til information. Det er vigtigt, at brugeren observerer og udforsker sig selv. Og forstår hvad det er, der påvirker dets liv og beslutninger. Sansning, analyse, strukturering, uoverensstemmelse i information og støtte til at løse uoverensstemmelsen er centrale. Systemisk rådgivning Systemisk teori er opstået i naturvidenskaberne og systemteori. Et systemisk perspektiv betyder, at begivenheder tages hånd om i den sammenhæng, hvor de er opstået. Et system kan f.eks. være et individ, en familie, en skole, en arbejdsplads eller et land. I stedet for individuelle årsager lægges der vægt på sammenhængene mellem begivenheder og relationerne mellem delene. Grundlaget for teorien er, at alt påvirker alt. Inden for rådgivning betyder systemisk fremgangsmåde, at brugeren ses som et system, der regulerer sig selv, og nye delsystemer kan opdages i dets livssituation. Et individs hele livsområde må tages med i overvejelserne. Rådgiverne kan også se sig selv som en del af systemet. Problemer fremtræder forskelligt i forskellige systemer. Et centralt aspekt i rådgivning er samspil og reglerne for samspil; roller og opgaver for hver deltager bestemmes. Problemet omdefineres og ses fra forskellige systemers synsvinkel og målet rettes mod problemløsning. Fokus er på nutiden ikke på det forgangne. Brug af netværk hører med til denne metode (for eksempel ved studentervelfærd). Konstruktiv rådgivning Grundlaget for det konstruktive synspunkt er, at information altid opbygges af individer eller fællesskaber og således ikke er objektiv. Læring finder sted, når en lærende aktivt opfatter ny information og 13

fortolker sine opfattelser på basis af den information og erfaring, som den lærende har i forvejen. Læring finder sted i en social kontekst. I en individuel konstruktiv orientering er fokus på de informationsstrukturer, som opbygges og modificeres inde i vedkommendes hoved. Den sociale konstruktivisme er interesseret i gruppelæring eller i læring i endnu større fællesskaber. Informationsstrukturer er vigtige i rådgivningen. Det skal være klart, hvor brugeren er på vej hen og arbejde her ud fra. Rådgivning støttes med dagbogs- og portfolioarbejde. Sociodynamisk rådgivning Sociodynamisk rådgivning er en syntese af konstruktivistisk metode kombineret med narrativ rådgivning. Centrale elementer i den er sansning (rådgiver observerer brugeren og sig selv), studie af livsområder og brug af et ordforråd, der er opmærksom på kulturelle forskelle. Rådgivning er en dialog, hvor begge kommer til orde. Rådgiveren indsamler ikke data, men lytter til brugerens historie. En fortælling er det vigtigste middel til at blive forstået og til at forstå andre. Løsningsfokuseret rådgivning I Nordamerika er roden til løsningsfokuseret rådgivning terapiarbejde. Hovedvægten ligger på problemløsning ikke på problemer og deres årsager. Tingene ses at have adskillige synsvinkler som takseres på en rigtig eller forkert skala. Livet betragtes som fuld af muligheder og alternativer. Hensigten er at finde de løsninger, der kan opsættes som mål på basis af situationen, enten effektivt og hurtigt eller lidt langsommere gennem en diskussion. Nøglen til løsningen ligger hos brugeren; ligesom hvert individ med sig bærer nøglen til sin egen forandring. Det er vigtigt at overskue og tilføje alt det, der kan bidrage til målet. Den løsningsfokuserede tilgang tager de ting som afsæt, der støtter brugeren i netop dette øjeblik. Hensigten er at dreje problemer, så de bliver til mål; for eksempel bliver problemet at blive af med noget vendt til et mål rettet henimod noget. Afgørende elementer er konkrethed, målorientering og positiv tilbagemelding. Metoden arbejder ud fra princippet, at hvis noget fungerer godt, så gør det, hvis det ikke virker, så prøv noget andet. if it ain t broke, don t fix it. SECO CHAN 14

4. Selvstændiggørende og brugerorienteret pædagogisk vejlednings- og rådgivningsmodel OND NCE Brugerorientering er startpunktet i alle Bedste Praksisser. Men hvordan skal den kunne opnås i læringsmiljøer, der er regulerede af fælles mål, statutter og budgetter? Nogle partnere har allerede beskrevet deres pædagogiske koncepter som selvstændiggørende, brugercentrerede modeller. På Windesheim Universitet for Erhvervs Uddannelser er den individuelle student ejer og bestyrer af sin egen læringsproces, som baseres på kompetencer, som studenten ønsker at erhverve. En individuel læringssti stiller krav til uddannelsessystemet, og til hvordan hver enkelt studerende skal trænes og have tilsyn på sin individuelle læringsvej. Til støtte for studenten har Windesheim valgt fire nøglekoncepter: Ejerskab. Den studerende skal forme sin egen læringsproces. Den studerende skal tage ansvar for oplæring, læringsadfærd og resultater. Partnerskab. Studerende og træner er ligeværdige partnere. Diversitet. Enhver studerende har sin egen personlige læringsstil og personlighed. Træningsmetoden skal udformes efter det. Læringsevne/læringskapabilitet. Enhver studerende har sin læringsevne, som man må indrette sig efter. I Assforseo, Italien anerkendes de hovedværdier på hvilke succeskæder i vejledning og rådgivning er baseret som: Valg hvilket betyder, at sikre at træningen opnår at give brugeren en korrekt fortolkning af dynamikkerne i forandringssamfundet, så brugeren kan reagere rigtigt. Bevidsthed om at overføre metoder der svarer til brugerens interesser og holdninger. Planlægning hvilket betyder brugerens opfattelse af sit eget standpunkt og den hertil svarende plan til at opnå et tilfredsstillende resultat. Autonomi hvilket betyder at støtte brugeren til at kunne vejlede sig selv i stedet for at blive styret. Filosofien som modellen følger retter sig mod at give redskaber til at tilfredsstille brugerens efterspørgsel. Disse redskabers mål er: 15

1) at sikre de bedste og mest objektive betingelser til, at der kan udvikles personlige og autentiske interesser og holdninger, som ikke er påvirket af ekstern indflydelse eller forudfattede meninger; 2) at styrke brugerens færdigheder i at planlægge og selvstændigt lægge rammerne for sit livsprojekt; 3) at udvirke et bredt kendskab til arbejdslivet; 4) at udvikle evnen til selvstændigt at kunne bruge de primære informationskilder; 5) at styrke færdigheder i at tage beslutninger i virkelige eller virtuelle situationer; 6) at dokumentere og understrege fremskridt i interesser, holdninger og kompetencer, der er opnået på vejen. Hovedudfordringen i brugercentreret tænkning er at forpligte hele uddannelsessystemet eller organisationen til ideerne om vejledning og rådgivning og på så fleksibel måde, at det tillader enhver studerende at gå frem efter sin personlige uddannelsesplan og individuelle læringssti. Uddannelse og læring i relation til en uddannelsesinstitution eller organisation går som regel frem efter en plan (curriculum; undervisningsplan); derfor er forudgribelse af kritiske punkter mulig i alle mål-orienterede uddannelses- og oplæringsforløb. Nogle dele af den selvstændiggørende vejlednings- og rådgivningsmodel er i princippet alment anvendelige; men visse, endog temmelig store forskelle er man nødt til at tage i betragtning. Hvad angår rådgivning af unge mennesker i forhold til voksne for eksempel, er én afgørende forskel, hvor langt man kan gribe ind i brugerens liv: unge mennesker har brug for en tæt rådgivning og opfølgning fra mange retninger, mens voksne har brug for redskaber til at kunne klare deres liv. Hvor meget og hvilken slags arbejdserfaring den enkelte har kan også være vigtig. SECO CHAN Den selvstændiggørende og brugerorienterede pædagogiske model: tager hensyn til o FORUDSIGELIGE KRITISKE PUNKTER PÅ LÆRINGSSTIEN o FORUDSIGELIGE OG UFORUDSIGELIGE FAKTORER I DEN LÆRENDES LIV 16

hjælper den lærende til o At definere formål og mål o At vende problemer til udfordringer der kan løses o At blive motiveret o At blive selvstyret o At forbedre færdigheder til at blive livsduelig OND NCE hjælper den lærende, rådgiveren og læreren til o At forudgribe den lærendes behov for rådgivning o At se hvilken slags vejledning der skal til for at nå målet Rådgivningssti: vedvarende rådgivning fra proaktiv vejledning til vejledning af færdiguddannede. (Tabel 1) HVAD HVORNÅR TIL HVEM AF HVEM HVORDAN PROAKTIV VEJLEDNING Før studier Ved kritiske punkter Alle der søger uddannelse ALMEN VEJLEDNING INTENSIV VEJLEDNING I uddannelseseller/træningsaktiviteter På kritiske punkter På kritiske punkter Ved personlige problemer/ behov for rådgivning Efter færdiggørelse af uddannelse/ oplæring Alle i uddannelse eller oplæringsaktiviteter Alle der har brug for mere dybtgående rådgivning Studievejledere, rådgivere, Lærere, Beskæftigelseskonsulenter Studievejledere, Lærere, Tutorer Studievejledere, Lærere, Special lærere, Psykologer, Netværksmedlemmer (social arbejdere, sygeplejersker osv.) Opslag Introduktion Introduktion til arbejdslivet Workshops Opstart introduktion til uddannelse/ oplæring Strukturede interviews Egnethedstests Gruppevejledning Forelæsning Små grupper Individuelle lærings-planer, ruteplaner osv. Tests Rådgivning i små grupper Individuel rådgivning Tests Intensiveret planlægning af individuelle læringsplaner Livsrutekort 17

4.1 Hvornår og til hvad: rådgivningssti og læringssti Uddannelse og oplæring skrider som regel frem efter en bestemt struktur og undervisningsplan. Den lærende går videre fra et niveau til det næste; almen vejledning og rådgivning følger denne læringssti. Rådgiveren eller læreren bør så identificere kritiske punkter på stien. Uddannelsesog træningsvejledning og måske karriererådgivning gives før kursets start. Den intensive individuelle og gruppe vejledning for eksempel til udarbejdelse af personlige uddannelsesplaner gives gennem de første faser af kurset. I overgangsfaser f.eks. ved begyndelsen af et nyt modul eller ved kompetencetest eller perioder med virksomhedspraktik, laves der specifikationer til de individuelle læringsplaner. I slutfasen er der igen intensiv vejledning f.eks. karrierevejledning på universiteter og jobsøgningsvejledning på voksen erhvervsuddannelserne. Vejledning og rådgivning giver logisk ensartede veje til gennemførelse af undervisningsplaner. Dette passer særlig godt til studerende som studerer i grupper efter en fælles undervisnings- eller studieplan. På den anden side får en studerende, som har brug for mere vejledning end det, der normalt gives, eller som studerer uafhængigt gennem en meget individuel læringsplan, der kræver intensiv vejledning, måske ikke den rigtige vejledning på det rigtige tidspunkt. I traditionel uddannelse der går frem efter en undervisningsplan, får grupper og enkelte hovedsagelig vejledning om læringsstien; i de Bedste Praksisser hvor brugerorienteret læring er højt udviklet, er der fokus på individuel vejledning, sparring og støtte. SECO CHAN 4.2 Hvad er selvstændiggørelse? Selvstændiggørelse/myndiggørelse (empowerment) er et begreb, der stadig er noget uklart, men Juha Siitonen, som har studeret selvstændighedsteorien, beskriver den ud fra et perspektiv, der omfatter både en proces og en humanistisk synsvinkel på følgende måde. Selvstændiggørelse er en proces, der kommer inde fra et individ selv. Styrke/kapacitet kan ikke gives til en anden person. Det er en personlig og social proces og ikke produceret eller forårsaget af en anden person. Selvstændiggørelse er en proces eller serie af begivenheder, til hvilke de omgivende betingelser (frihed til at vælge og trygt miljø) kan give et vigtigt bidrag, hvorfor muligheden for selvstændiggørelse kan være større i det ene miljø end i et andet. 18

OND NCE En selvstændiggjort person har fundet sine egne ressourcer. Denne person er selvstyrende og uafhængig af ydre tvang. I selvstændiggørelsesprocessen er denne person blevet selvstændig ved sig selv og er ikke selvstændiggjort af en anden person. Selvstændiggørelse har som sagt sin oprindelse fra individet selv, selvstændighed kan ikke gives til en anden person. Denne ofte gentagne sætning viser den modsigelse, der er involveret i selvstændiggørelsen af personer (eller organisationer). Selvstændiggørelse betyder større handlekraft og indre følelse af styrke, men hvordan opstår den, hvis ingen udefra kan bidrage til dens opståen? Et samfund, der tager sig af sine borgere, giver dem sikkerhed og stabilitet i tilværelsen. I et samfund, der er strengt styret, kan på den anden side en persons evne til at tage ansvar for sig selv formindskes, fordi menneskers valg og handlinger styres unødvendigt. Især dem som allerede er konfronteret med udelukkelse og afvisning kan miste kontrollen over deres egne liv og drive fra den ene velfærdsskranke til den næste. Løsningen forventes altid at komme udefra. Centrale elementer i selvstændiggørelse er både handlefrihed og autonomi og fortrolighed og ansvarlighed. Autoritet/myndighed/ selvstændighed er noget, der kommer inde fra en person selv. Selvstændighed kræver, at individet har en bestemt identitet. Et individ må være i stand til at forstå, hvad dets position er i forhold til omgivelserne, og hvordan informationsstrukturerne hænger sammen. Betingelsen for at en lærer/rådgiver skal kunne udvikle en brugers selvstændighed er, at denne selv er selvstændig, motiveret og først og fremmest brænder for sit arbejde. Lærerens selvstændighed kan sagtens tænkes at forøges, når brugerens selvstændiggørelse vokser. Selvstændiggørelse kan befordres ved at støtte åben kommunikation, respekt og tillid på et arbejdssted eller i et lærende fællesskab. Det aktiverer mennesker til at anerkende hinanden, til at skabe og til at få brugt deres egne ressourcer Det selvstændiggørende element i Bedste Praksisserne er især den individuelle vejledning, som støtter brugeren i at finde sine egne styrker og udviklingsmål og til at sætte mål på sin læring og i videre forstand på hele sin tilværelse. Formålet med denne vejledning er ikke at give et mål, men at give redskaber til at opstille mål og til at forfølge disse. På samme måde bliver selvstændighed fremmet ved netværk, og ved at vejledningen foregår i team. Især i forbindelse med unge mennesker, der er frafaldstruede, er det nødvendigt, at alle parter, der har indflydelse på de unges liv, arbejder sammen. 19

Når en lærende bliver i stand til at se tilværelsen som en vej med en række afsnit, vil vedkommende finde retningen for sit liv uden udefra kommende hjælp. (cf. Siitonen 1999; Zimmerman 1995). 4.3 Brugerne Brugerne i Bedste Praksis beskrivelserne kan groft taget deles i to grupper: 1. lærende på uddannelsesinstitutioner eller dem der søger optagelse på dem 2. aspiranter/brugere der søger ud på arbejdsmarkedet Lærende kan også grupperes i unge mennesker i erhvervsuddannelse efter den udvidede grundskole, studerende på højere uddannelser og arbejdsløse unge og voksne. 4.3.1 Hvordan man identificerer en lærendes behov (kritiske faktorer) For at kunne udvikle et brugerorienteret vejlednings- og rådgivningssystem er det nødvendigt, at alle, der er involveret i vejledning og rådgivning, skal kunne identificere den lærendes behov og udgangspunkt. En del af de behov kan være fælles for alle, men nogle er individuelle afhængige af den lærendes baggrund og livssituation. Læring er bl.a. påvirket af den lærendes alder, livssituation, familie, kulturel baggrund, erfaringer med læring, motivation, forskellige talenter, personlighed, sociale færdigheder. SECO CHAN 20

Kritiske faktorer der påvirker en lærende Personlighed Selvværd Sociale færdigheder Talenter Intelligens Andre faktorer Alder Tidligere viden Modenhed Hukommelse Indre motivation/drivkraft Mål og vilje Fremtidig orientering OND NCE Ekstern motivation Mulighed for at få et erhverv Mulighed for at få arbejde Bedre løn Sanktioner Osv. Livssituation Økonomi Beskæftigelsessituation Bolig Læringskapacitet: Erfaring med læring Læringsstil Indlæringsvanskeligheder Familie/venner (støtter de, eller blander de sig imod læring) Hobbyer og andre interesser DEN LÆRENDE Sociale omgivelser Lærere/rådgivere/ tutorer Støtte fra instituttet eller dets netværk Forventninger og krav fra forandringssamfundet Den mentale og fysiske sundhedstilstand Kulturel baggrund Immigranter Etniske minoriteter For eksempel medfører alder visse ændringer, og derfor lærer voksne på en anden måde, end unge mennesker gør. For voksne har læringserfaringer også en stor indvirkning på den fremtidige læring. Det billede man har af sig selv som elev fra skoleårene kan have en virkning, der holder sig i lang tid og først og fremmest viser sig som indlæringsproblemer. Midler De fleste uddannelsesinstitutioner og organisationer bruger forskellige TEST VED START, som kan omfatte læringsstil, talent- 21

og personlighedstest og kvalifikationstest (sammenlign f.eks. Skive, Windesheim, JOKERI). Formålet med et INTERVIEW er at afklare mål, tidligere læringserfaringer og andre faktorer, der er relevante for indlæring. Det er også vigtigt at undersøge motivationen, da en studerende der har motivation i sig, selv kan definere sine mål og lettere finde midler til at nå dem. Redskaberne til at få overblik over og identificere en studerendes behov er personlige uddannelsesplaner og en digital portfolio (Skive, Windesheim). De bruges begge til at indsamle baggrundsinformation og til at udstikke nye mål. I Skivemodellen bruges et RUTEDIAGRAM og en digital portfolio som en del heraf. (se nærmere i 5.1). En studerendes individuelle mål og læringsvalg kan defineres i den personlige uddannelsesplan som tager højde for forskellige baggrundsfaktorer, der er relevante for indlæringen (eksempler). KORTLÆGNING VED START (Tabel 2) REDSKABER/MIDLER MÅL REALISERING Struktureret interview At afdække læringserfaring kulturel baggrund motivation livssituation mål andre mulige faktorer med relevans for læring/rådgivning Rådgiver/lærer + den der skal lære dialog anerkendende undersøgelsesmetode (appreciative inquiry (AI)- method) (Skive) Dokumenteret i den personlige uddannelsesplan eller portfolio Tests Opgaver PORTFOLIO Individuel læringssti RUTEDIAGRAM At afdække læringsstil studiefærdigheder profil personlighed sociale færdigheder At afdække motivation færdighedsniveau At dokumentere resultater af interviews, test og opgaver og gore dem alment brugbare At støtte udarbejdelsen af den personlige uddannelsesplan og princippet om livslang læring At støtte målrettet læring At hjælpe med at udforme læringsstien At støtte livsduelighed At lette kommunikation mellem lærere, rådgivere og netværk Gruppe eller individuelle test f.eks. Kolbe læse og skrive test sensorisk test (NLP) Garuda, Belbin skriveopgave (essay) SWOT-analyse Digital Portfolio (vær opmærksom på sikkerhedsproblematik) Skriftlig portfolio, skema Skema, helst digital Bliver udfyldt ved en diskussion med læreren/rådgiveren SECO CHAN 22

4.3.2 Hvem er frafaldstruet? OND NCE Ved rådgivning er det vigtigt at identificere de studerende, der er truede af frafald. Det er imidlertid umuligt at forudsige alt, og der vil altid være dem, der falder fra til trods for alle mulige støtteforanstaltninger. Der er også dem, der på trods af dårlige startbetingelser kan gennemføre uddannelsen eller oplæringen uden problemer. Overdreven bekymring (Excessive anticipation) kan i nogle tilfælde endda bidrage til at skabe en selvrealiserende negativ prognose, men der er dog sandsynligvis flere, der har nytte af end lider under den forudgribende indsats. Frafaldstruede er ofte dem, der mangler indre motivation/drivkraft og et klart mål. Mange har også indlæringsvanskeligheder og personlige problemer. Lille selvværd og urealistiske ideer om ens egne muligheder forøger usikkerheden. Hvordan er det så muligt at identificere frafaldstruede? Individuelle og fortrolige vejledningssamtaler er grundlaget for det hele. Etableringen af en fortrolig atmosfære kræver professionelle færdigheder af rådgiveren. I vejledningssamtalen bliver det (eller skulle blive) klarlagt, hvorfor den lærende er kommet til uddannelse eller træning, det vil sige motivationen eller mangelen herpå. Vejledningssamtalen skrives ned for eksempel i den personlige uddannelsesplan eller portfolio. I Skive starter arbejdet med portfolioen med en individuel samtale og screening af den enkelte; så afdækkes forudsætningerne og specielle behov så tidligt som muligt i uddannelsesforløbet. Screeningen og samtalen skal bl.a. fokusere på interesseområder tekniske forudsætninger læringsstil bryde koden (immigrant baggrund, skolefremmed familiebaggrund) måske en profiltest personlige og sociale kompetencer Ydre motivation f.eks. penge eller sanktioner er dårlige motivatorer især i krisetider. Dette fremgår klart af case beskrivelserne: Berufsfortbildungswerk Heidelberg beskriver hvor tilfældigt folk vælger erhvervsstudier, og hvordan det at foretage det rette studievalg kræver meget hjælp. Vanskelige livssituationer forøger risikoen for at falde fra. For unge kan det at påbegynde et uafhængigt liv være en hård erfaring. Sygdom (egen eller familiemedlemmers), økonomiske og andre problemer gør risikoen for at falde fra større, og det er umuligt at forudse og gribe 23

ind over for på forhånd. På den anden side er det muligt at overveje forholdsregler, som kan tages for at klare midlertidige vanskeligheder. 4.4 Rådgivere 4.4.1 Netværk og begrænsninger: hvem, hvor, hvordan? I vejlednings- og rådgivningsmodellerne beskrevet af partnerne i En Ny Chance projektet bliver rådgivning hovedsageligt udført af en faguddannet rådgiver. Derudover gives officiel eller system/ institutionsrelateret vejledning af lærere, tutorer, undervisningsassistenter, psykologer og arbejdspladsinstruktører. Karrieretjenesten på Turku Universitet har været opmærksom på den uofficielle vejledning, som gives af for eksempel familie, venner og kolleger. Rådgivere er enten studievejledere, lærere der fungerer som rådgivere eller psykologer (sammenlign Litauen); tutorvirksomhed skulle måske snarere karakteriseres som vejledning, men på den anden side kan en kammeratgruppe (peer group) give den bedste information og støtte til læring. På Windesheim Universitet for Erhvervsuddannelse får rådgivningen større betydning, idet de studerende går frem i deres studier meget uafhængigt af hinanden. Derfor har universitetet også afsat ressourcer til vejledning og rådgivning, som gives af en studievejleder, en læringsproces vejleder som støtter den studerende i dennes læringsproces, som holder forbindelse med den studerendes arbejdssted, og som vejleder i udviklingen af kompetencer. De har også et tilsyn for hver studieperiode, som hjælper den studerende med at udvikle en professional erhvervsmæssig holdning og støtter studenten i at reflektere på denne holdning. I de uddannelsesinstitutioner og organisationer hvor man har den mest moderne vejledning og rådgivning, er hele læringsmiljøet stærkt engageret i rådgivning alle fungerer som rådgivere, men naturligvis inden for rammerne af deres egen ekspertise. En rådgivers gode faglige færdigheder bliver særlig afgørende, specielt i den rådgivning, der støtter en bruger i at magte sin livssituation og søger efter styrkende elementer. En anden faktor der falder i øjnene er rådgivning af lang varighed: personlige rådgiverrelationer, en slags personlig rådgiver anses for at være meget vigtig. (Skive, Windesheim, Savonlinna, IFES). Rådgivningsarbejdet kan også fortsætte efter uddannelse eller træning, især de frafaldne og dem, der har risiko for at blive afviste/udelukkede (ekskluderede) har brug for rådgivning også bagefter for at fuldføre SECO CHAN 24

OND NCE 4.4.2 En god rådgiver rådgivningens mål og drage fordel af dem. For eksempel understreger AMT (Spanien) kontinuiteten i rådgivning ved udstationering i udlandet. IFES (Spanien) finder tidselementet vigtigt i rådgivning de unge er nødt til at lære, at tingene ikke sker ved et klik med fingrene. Rådgiveren er nødt til at have et netværk, hvor den nødvendige information og assistance kan findes. Netværket består af organisationer og folk, som der er brug for i forskellige læringsmiljøer (specialister). Netværkets spændvidde varierer i forhold til brugerbehov og institutioner/organisationer. Et netværk anses for afgørende, idet mange betragter netværksudvikling som det vigtigste udviklingsmål. Udvidelse af netværk er også set fra en studerende/brugersynsvinkel meget vigtig. Begrænsningerne i rådgivning er der ikke ydet mange overvejelser. At rådgivning gives i studier og i særlige faser af studier er selvfølgelig en måde at afgrænse den på. I forhold til indholdet er den afgrænset af de krav, som målene sætter. Netværksstøtte sikrer at rådgiveren kan og også skal sætte grænser på grundlag af sin egen ekspertise, og hvad han/hun kan magte. Kriterier/standarder for en god rådgiver findes i det 1. arbejdsresultat. (Vejlednings og rådgivningspraksis inden for erhvervsuddannelserne p 37). Alle modeller understreger hvor vigtige basale færdigheder og behovet for specialviden er i ens eget arbejde. Basale færdigheder omfatter for eksempel etik og faglighed, at brugeren skal have støtte ud fra sit eget udgangspunkt, at have bevidsthed om og acceptere kulturelle forskelle blandt brugere, evne til at anvende teorier og forskningsresultater til praktisk arbejde. 4.5 Kritiske punkter i rådgivningen Grundlaget for denne pædagogiske vejlednings- og rådgivningsmodel er den idé, at der i studier og rådgivning er visse forudsigelige kritiske punkter eller situationer, hvor risikoen for at falde fra er større end sædvanlig. Ved at foregribe de kritiske punkter er det muligt at formindske problemer og frafaldsandelen såvel som at gøre læringsstien mere jævn. Både den lærende, rådgiveren og læreren har brug for at foregribe og i særdeleshed for midler til at hamle op med de kritiske steder. 25

Lærere og rådgivere er ofte klar over de kritiske steder, så de kan foregribes; ikke desto mindre bliver der ikke gjort nok ved disse situationer. I normale tilfælde får man bugt med de kritiske punkter, men de mest udsatte er de frafaldstruede, og dem der har risiko for at blive ekskluderede. I almindelighed kan alle afvigelser fra det normale give risiko for frafald, når der er en af de oven for nævnte faktorer i den lærendes bagage. Overgangsfaser/korsveje på læringsstien er klare kritiske punkter, som der skal sættes ind over for; for eksempel virksomhedspraktik eller ferier. Individuelle kritiske steder kan ikke forudses, imidlertid bringer de ofte også normal adfærd for dagen, som i en vis udstrækning kan foregribes. 4.5.1 Hvor, hvornår og hvorfor? Kritiske punkter kan opstå før, under og efter uddannelse eller træning. Inden uddannelse og oplæring opstår kritiske punkter, når en person søger ny uddannelse eller flytter fra en uddannelse til en anden. For eksempel kan ringe motiverede elever ved overgangen fra grundskolen til ungdomsuddannelsen sagtens falde fra, allerede inden de er begyndt. Dette gælder særlig for unge mennesker (værkstedsnær, BFW; Savonlinna). Et centralt problem i situationen er, at brugeren ikke har fundet en uddannelse eller træning, der passer til dem. Det at søge uddannelse er et klart kritisk punkt på alle stadier: der er ikke tilstrækkelig eller rigtig information om uddannelses- eller træningsforløb (Litauens Arbejdsmarkedsmyndigheder), erhvervsuddan nelsesområdet er ikke kendt nok, og man har ikke et klart mål (sammenlign Turku Voksen uddannelsescenter, Savonlinna Erhvervsskole). Utilstrækkelig information drejer sig mest om voksenområdet: uddannelsessystemet og erhvervsuddannelsen er nu forskellig fra, hvad det var i deres ungdom. Forandringerne kan endog være temmelig store. I det hele taget er voksenuddannelse et ret nyt fænomen i Europa, og voksenuddannelsessystemet eller videreuddannelse er ikke etableret i alle europæiske lande (østeuropæiske lande). I uddannelser eller træningsforløb der går frem efter en undervisningsplan eller en læringssti opstår kritiske punkter på bestemte trin: Starten på en uddannelse eller et træningsforløb og de tidlige faser er kritiske for de fleste studerende: det at begynde på noget nyt betyder usikkerhed ja endog frygt. Nye omgivelser og det at finde sin plads SECO CHAN 26

OND NCE i en gruppe tager sin tid. Hvis en person ikke er sikker på sit valg, kan det også skabe usikkerhed. Når det gælder voksne, kan det skabe problemer at forene familieliv og studier; en mor der studerer er nødt til at indrette sin tilværelse og også familiens til den nye situation (Windesheim). Forandringer i løbet af uddannelsen eller træningen er kritiske punkter: perioder med virksomhedspraktik, ferier (Turku Voksen uddannelsescenter, Savonlinna Erhvervsskole). Dem der tager til udlandet for at arbejde i en udstationering via AMT bliver trænet til det, men alligevel kan adskillelsen fra kendte omgivelser og rutiner være vanskelig. Afslutningen af uddannelse eller oplæring eller når afslutningen nærmer sig er vanskelig for mange studerende, fordi de så skal forlade den trygge gruppe og det kendte miljø og tage ansvar for deres eget liv. Bevægelsen fra studieliv til arbejdsliv kan være vanskelig på mange måder: det kan være svært at finde arbejde, alternative beskæftigelser kan være utilstrækkeligt klarlagte (Turku Universitet). Der kan også forekomme ændringer i den lærendes liv under uddannelse og træning, som ikke kan foregribes. Sådanne ændringer er for eksempel sygdom, ulykker og familierelaterede begivenheder som skilsmisse eller graviditet. 27

Kritiske punkter i rådgivning (Tabel 3) KRITISKE PUNKTER/ FASER Før (erhvervs-) studier Studiestart/ de første uger Virksomhedspraktik perioder, udplaceringer PROBLEMER Mangel på motivation Ingen interesser for studiet Utilstrækkelig information om studiet Forkert information eller forventninger til studier Overvurdering af ens ressourcer Ondt i livet (pubertet, personlige problemer etc.) Urealistiske forventninger til arbejds- og beskæftigelsessituation Usikkerhed om valg Introduktion af mange nye ting på samme tid Mange tilfældigheder i hverdagslivet Utilstrækkelige studiefærdigheder Forkerte eller urealistiske forventninger til studier eller studieplaner Problemer med den sociale optagelse i den akademiske verden Usikkerhed om opgaver og forventninger Usikkerhed om egne færdigheder Mangel på rådgivning og vejledning på arbejdsstedet Følelsen af at blive misbrugt (arbejde uden løn) RÅDGIVNING/ INFORMATION/ AKTIVITETER Vejledning og rådgivning på ungdomsskolerne tiende klasse efter grundskolen Samarbejde mellem skole, erhvervsvejledning og erhvervsrådgivere Realistisk information om uddannelse og beskæftigelse (samtalerådgivning, hjemmesider, brochurer, annoncering osv.) Rådgivning om livsduelighed Skolebesøg Besøg på virksomheder og arbejdssteder Grupperådgivning Fælles informationsseminarer Individuel og personlig (diagnostisk) rådgivning Læringsproces coach til hver studerende Tutorer Test af læringsstil og færdigheder Opmuntring af teamånd Lære at lære kurser Speciel støtteundervisning SWOT-analyser Revurdering af studiestruktur Personlig uddannelsesplan eller rutediagram Forberedelse til perioden Oplysninger om arbejdsstedet i perioden Træning/ efteruddannelse af virksomhedspraktikvejledere Brug af ældre kandidater på Universitet FREMTIDIGE BEHOV Motivation til fremtidsorientering Mulighed for at lære beskæftigelse og forskellige arbejdstyper at kende i arbejdslivet og på værksteder Mere realistisk og tilgængelig information om studier Lægge rådgivning derud hvor den er nem at gå til Efteruddannelse af rådgivere om nye beskæftigelsesmuligheder og valg Samarbejde med arbejdsmarked og lokale virksomheder Mere netværk og samarbejde med alle deltagere Større fleksibilitet i organisationerne: mulighed for studieskift eller anden virksomhedspraktik, hvis det er nødvendigt Mere individuel rådgivning Mere støtte (besøg fra en vejleder) En kontaktperson i håndværksforeninger som ansvarlig for udplaceringer SECO CHAN 28