Den 31. marts 2013 udstedte A kreditnotaer til B vedrørende de to ovennævnte leverancer.

Relaterede dokumenter
HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 2. februar 2017

3. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har advokat [A] på vegne [klager] klaget over [indklagede].

Nyhedsbrev Insolvens & Rekonstruktion

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 20. oktober 2010

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 12. juni 2014

D O M. afsagt den 7. februar 2014 af Vestre Landsrets 6. afdeling (dommerne Hanne Kildal, Hanne Harritz Pedersen og Mette Vinding (kst.

D O M. af Vestre Landsrets 2. afdeling (dommerne Peter Buhl, Esben Hvam og Jeanette Bro Fejring (kst.)) i ankesagerne

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens

K E N D E L S E. (advokat Arvid Andersen) mod. 1. Esplanaden Holding A/S. 2. Advent International Ltd. 3. Lehman Brothers Comm.

UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR RETTEN I SLAGELSE. År 1997, den 18. februar blev i

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling.

Sagen afgøres uden mundtlig hovedforhandling, jf. retsplejelovens 366.

Retten har ved kendelse af 9. juli 2015 bestemt, at sagen ikke skal behandles efter reglerne om småsager.

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 28. august 2018

Advokat A har nedlagt påstand om, at Advokatnævnets kendelse af 6. maj 2014 ophæves, subsidiært at størrelsen af bøden nedsættes.

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 28. november 2017

Kursgevinstloven - tab ved internetsvindel - SKM LSR

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 21. marts 2017

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 1. juni 2016

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 14. maj 2012

Karakteropslag dato:

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 17. november 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 12. september 2013

K E N D E L S E. Sagsfremstilling: S stiftede i 1996 [Virksomhed A/S], hvis bestyrelse bestod af [S], [T] og [U].

K E N D E L S E. Datoen for klagen: Klagen er modtaget i Advokatnævnet den 17. november 2016.

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 29. august 2012

D O M. afsagt den 20. december 2012 af Vestre Landsrets 10. afdeling (dommerne Thomas Jønler, Poul Hansen og Hanne Aagaard) i kæresag

Konefinten hvad er det?

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 20. maj 2014

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 29. maj 2018

Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb.

HØJESTERETS DOM. afsagt fredag den 3. maj I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 16. afdeling den 29. maj 2018.

København, den 26. september 2014 Sagsnr og /CBW 1. advokatkreds K E N D E L S E

RETTEN I HJØRRING. Udskrift af dombogen DOM. Afsagt den 14. oktober 2016 i sag nr. BS /2014:

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 14. august 2014

Den 28. april 1984 giftede C sig med A, og den 25. juni 1989 fik de sammen datteren D.

1. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har X på vegne af Y klaget over advokat A.

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 16. juni 2010

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 7. juni 2017

Som dommere fungerede landsdommerne Dommer A, Dommer B og Dommer C.

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling.

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 12. juni 2018

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 14. oktober 2013

HØJESTERETS KENDELSE

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. januar 2013

6. advokatkreds K E N D E L S E

K E N D E L S E. Opdraget blev bekræftet ved af 25. juli 2012 til X, hvor indklagede bl.a. anførte:

D O M. Retten i Randers har den 18. maj 2016 afsagt dom i 1. instans (BS 6-978/2015).

D O M. Afsagt den 25. marts 2014 af Østre Landsrets 5. afdeling (landsdommerne Mogens Kroman, Ole Græsbøll Olesen og Finn Morten Andersen).

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har direktør D på vegne af Virksomhed X klaget over indklagede.

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 22. september 2016

RETTEN I STORE-HEDDINGE

1. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over [indklagede], [bynavn].

D O M. Viggo Larsen (advokat Poul Bostrup, Hillerød) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokaterne Steffen Sværke og Clara Trolle, København)

Retsvirkningsudvalget har foreslået følgende formulering af retsvirkningslovens

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. maj 2015

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U Ø

Udskrift af dombogen. Den 12. juni 2002 blev i sag nr. BS /2001: mod. Andelsselskabet Karlslunde Strands Vandværk.

Sagen vedrører spørgsmålet om Hillerød Kommune har pådraget sit et erstatningsansvar

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over advokat [A] og advokat [B], begge [bynavn].

Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorers kendelse af 4. juli 2006 (sag nr R)

H Ø J E S T E R E T S K E N D E L S E

forud for sagsøgte, samt at udlevere ejerpantebrevet til sagsøger.

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 1. oktober 2012

K E N D E L S E. Klager har desuden klaget over indklagedes salær på kr. inkl. moms.

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 2. maj 2017

Retten i Århus DOM. afsagt den 29. april 2004 af Retten i Århus, 5. afdeling. i sagen BS /2003. mod. Sagens baggrund, påstande

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 15. januar 2018

K E N D E L S E. [Z] flyttede i 2014 ind hos sin mormor, [XX], der var flyttet på plejehjem og senere døde.

Vejledning om dokumentation for egenkapitalkrav ved garantistillelse samt Garantitekst

K E N D E L S E. Klager har desuden klaget over indklagedes salær på kr. inkl. moms i sagen.

VESTRE LANDSRET DOM. afsagt den 14. december Skatteministeriet (Kammeradvokaten v/ advokat Sune Riisgaard, København)

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens 218 a, stk. 2.

Kan kurator handle karantæneindstillinger - og andre problemstillinger

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 17. august 2015

VESTRE LANDSRETS DOM. afsagt den 20. september 2017 af Vestre Landsrets 14. afdeling

6. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har advokat [A] klaget over [indklagede].

RETTEN PÅ BORNHOLM DOM

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. juni 2014

Den 27. juli 2013 var sagsøger U impliceret i et færdselsuheld.

Nyhedsbrev. Insolvens. 18. marts 2013

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [klager 1] og [klager 2] klaget over daværende advokat Henrik Lindahl.

MWB UPDATED 2. JULI 2012 REKONSTRUKTION OG INSOLVENS

Vejledning om dokumentation for egenkapitalkrav ved garantistillelse. Garantitekst

Østre Landsrets dom afsagt den 12. december 2016 af 14. afdeling i ankesag nr. S

3. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over [indklagede], [bynavn].

PROTOKOLLAT. med tilkendegivelse af 7. oktober faglig voldgift: HK/Privat mod Malerforbundet i Danmark

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. november 2011

København, den 24. oktober 2011 Sagsnr K E N D E L S E

6. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har advokat A klaget over indklagede.

Insolvens & Rekonstruktion

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over advokat Henrik Emil Rasmussen, Næstved.

RETTEN I KØGE Udskrift af dombogen D O M : Afsagt den 12. januar 2004 i sag nr. BS / 2002: T og J. mod Andelsselskabet Vandværket Lyngen v/ P

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS RETSBOG

#JobInfo Criteria=KABside1# De nye forældelsesfrister

København, den 27. juni 2011 J. nr K E N D E L S E

BACHELOR OF SCIENCE ELECTIVES. Summer examination Written test: Virksomhedsophør og konkurs. Duration: 3 timer

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har X (herefter kaldet klager) klaget over advokat A (herefter kaldet indklagede).

BA-ØKONOMI VALGFAG. Sommereksamen Skriftlig prøve i: Virksomhedsophør og konkurs. Varighed: 3 timer. Hjælpemidler: Alle.

Transkript:

DOM Afsagt den 30. april 2015 i sag nr. BS 17-2277/2014: A under konkurs mod B Sagens genstand, parterne og deres påstande En mand, der senere gik konkurs, udstedte kreditnotaer vedrørende træpiller, der var leveret til samleverens søn. Sagen handler om, hvorvidt udstedelsen af kreditnotaerne er en omstødelig gave til nærstående. Sagen er anlagt den 9. december 2014. Sagsøgeren, A under konkurs ved kurator advokat Jes Andersen, har påstået sagsøgte, B, dømt til at betale 240.583,31 kr. med procesrente fra sagens anlæg. B har påstået frifindelse. Sagens omstændigheder Den 30. december 2009 udstedte A en faktura til B. Fakturaen angår træpiller, der angiveligt skulle være leveret samme dag. Fakturabeløbet er på 96.832,31 kr. Den 20. maj 2010 udstedte A en faktura til B. Fakturaen angår træpiller, der angiveligt skulle være leveret samme dag. Fakturabeløbet er på 143.750 kr. Den 31. marts 2013 udstedte A kreditnotaer til B vedrørende de to ovennævnte leverancer. I 2014 blev A erklæret konkurs ved Skifteretten i Holstebro. Fristdagen er den 30. juli 2014. Ved brev af 22. oktober 2014 til B, har konkursboet fremsat krav om betaling af de to fakturaer, idet det gøres gældende, at udstedelsen af kreditnotaerne er en omstødelig gave. Forklaringer B har forklaret, at han er lastbilschauffør, men at han er sygemeldt. I 2009 og 2010 købte han træpiller af A. Det var første gang, at de handlede sammen. Han havde kørt svinetransporter, og han havde derigennem lært A at kende. Han mener ikke, at hans mor D og A kendte hinanden, da træpillerne blev leveret. Træpillerne blev leveret ad nogle gange. De skulle bruges til privat opvarmning, og de var to om at købe. Den anden køber, der var C, skulle bruge træpillerne til opvarmning af nogle udlejningsejendomme. De træpiller, som C skulle aftage, blev også leveret hjemme hos sagsøgte. C skulle have haft regning for sit, men ved en fejl blev det hele faktureret til sagsøgte. Sagsøgte er ordblind, og han telefonerede derfor til A, der lovede at rette op på fejlen.

- 2 - C hentede sine træpiller på sin egen lastbil. Sagsøgte betalte A et par og halvtredstusinde kroner samt en baneluftermaskine. Det skete straks da pillerne blev leveret i 2009/2010. Han fik udstedt en dags dato kvittering. Han ved ikke længere, hvor kvitteringen er henne. Vedrørende kreditnotaerne har han aldrig modtaget dem. Han hørte først om, at der var noget galt, da kurator fremsendte sit krav. Han har besøgt A, der boede sammen med sagsøgtes mor, ved fødselsdage og lignende. De drøftede aldrig leverancen af træpillerne. C er en bekendt, som sagsøgte kendte, da C tidligere havde købt en traktor af sagsøgte. C skulle have betalt direkte til A. Han ved ikke, om det er sket. Sagsøgte meddelte bare A, hvordan det var. Han ved ikke, om A udstedte en ny faktura til C. Han er ikke bekendt med, at A har bogført momsen vedrørende de to leverancer som tabt. Den telefoniske reklamation overfor A skete, da fakturaen på den ekstra leverance blev fremsendt. Hans mor er D. Hun flyttede sammen med A på et tidspunkt. E er hans søster. Hun boede på gården sammen med moderen og A. Han ved ikke, om moderen blev boende helt indtil konkursen. Han ved ikke, om hun var ansat hos A. Han talte ikke så meget med familien, da der var opstået noget uvenskab i forbindelse med, at moderen blev skilt fra sagsøgtes far. A har forklaret, at han kom i kontakt med B, da denne ville købe træpiller. B var bare en kunde. Vidnet fik en bestilling. De var to personer, der spurgte, om de kunne få det billigere, hvis de købte sammen. Det var B, som vidnet talte med, men der var en til. Vidnet så den anden, men han kender ham ikke. Vidnet leverede det hele til B, og han udstedte fakturaerne til ham. B ringede og sagde, at den anden skulle have sin del af fakturaerne. B skulle have faktura på et beløb svarende til en skridtmaskine til heste og 55.000 kr. kontant. Vidnet havde herefter enkelte telefonsamtaler med den anden køber. Han indrømmede, at han skulle betale, men fakturaen skulle være til et selskab. Pludselig forsvandt han som dug for solen. Der gik lang tid, uden at der skete noget, men det skyldtes, at vidnets kone døde i 2008. Hun havde tidligere taget sig af alt papirarbejdet, og pludselig stod vidnet med det hele. Det sejlede nok lidt. Bs mor D lejede halvdelen af vidnets stuehus. Det var nok i slutningen af 2009. Huset var for stort til vidnet, og der var meget tomt uden konen. Et år efter blev D ansat som bogholder. Det har nok været i 2011. Den 12. december 2013 blev de gift.

- 3 - Inden ægteskabet var der udstedt kreditnotaer til B. Vidnet havde talt med sin revisor om, hvad der skulle gøres med regningerne for træpillerne. Revisoren sagde, at regningerne skulle føres tilbage. Vidnet spurgte så, om det kunne ske ved udstedelse af kreditnotaer. Revisoren svarede, at det nok ikke var helt efter bogen, men at det var en måde at gøre det på. Det gjorde vidnet så, og han førte momsen tilbage. Han sendte ikke kreditnotaerne til B. Det var bare internt. Vidnet nåede aldrig at få udstedt nye fakturaer. Det skyldtes, at han var syg i 2013, og han fik ikke passet forretningen, som han skulle. Han talte ikke med D om regningerne til B. Det var en sag mellem B og vidnet. D fik bare besked på at lave det. Vidnet og D blev skilt i 2014. Den virksomhed, som vidnet drev, bestod af vognmandsvirksomhed, landbrug og heste. D var bogholder. Han ved ikke, hvorfor hun stod som økonomidirektør på hans hjemmeside. Hun havde ingen beføjelser. Hun var rimelig dygtig til sine ting, og han interesserede sig ikke selv for EDB. E er som nævnt Ds datter. Hun blev ansat i 2012. Hun var i sin tid flyttet ind sammen med D. Han og D havde ikke noget nært forhold. Hun var ansat. Han fik først et nært forhold til D i december 2013. D ville gerne være med i det økonomiske, og revisoren foreslog, at de giftede sig. Det foreslog vidnet så D i december 2013. Fakturaerne på træpillerne var oprindeligt udstedt til B. Der blev aldrig udstedt fakturaer til C, da C var flyttet, og vidnet ikke kunne finde ham. Vidnet underskrev en dags dato kvittering, da han modtog de 55.000 kr. kontant af B. Anbringender Til støtte for sin påstand har konkursboet gjort følgende gældende: at, B har modtaget træpiller for i alt kr. 240.583,31 jf. bilag 1 og 2. Det gøres gældende at der ikke af B overfor kurator er fremlagt dokumentation for betaling af fakturaer, bilag 1-2. Det gøres gældende, at B fra A har modtaget kreditnotaer stor kr. 240.583,31 jf. bilag 3 og 4. Det kan herefter lægges til grund, at A har leveret en ydelse, for hvilken B ikke har erlagt en modydelse. Idet det skyldige beløb kr. 240.583,31 af A er opgivet, foreligger således en vederlagsfri økonomisk fordel for B, der er ydet alene på As bekostning. En sådan disposition udgør herefter definitionen af en gave. Følgende fremgår af Betænkning II s. 50:

- 4 - Der er dog ingen tvivl om, at den, der lever sammen med skyldneren, eller med hvem han agter at indgå ægteskab, i almindelighed må siges at stå skyldneren personlig særlig nær og således er omfattet af reglen. D var på tidspunktet for udstedelsen af kreditnotaerne utvivlsomt omfattet af personkredsen jf. Konkursloven 2, idet A og D på dette tidspunkt var samlevende og kort herefter indgik ægteskab. Herefter lægges det principalt til grund, at A nu må anses som Bs adoptivfar/plejefar hvorefter B vil være omfattet af Konkursloven 2 jf. Betænkning II s. 50: Også slægtskab, der grunder sig på adoption, må tages med Plejebørn vil ligeledes hyppigt stå skyldneren lige så nær som de i lovteksten nævnte slægtninge. B er søn er As samlever D. D har ud over, at være samlever med A været økonomiansvarlig i As virksomhed. Det gøres i forlængelse heraf gældende, at B er nærstående til A i Konkurslovens 2 forstand. Subsidiært gøres det gældende, at B og A har stået hinanden særligt nær som følge af samlivet og efterfølgende ægteskab mellem D og A. Med henvisning til ovenfor lægges det til grund, at den omtalte gave er omstødelig jf. Konkursloven 64, stk. stk. 2. Idet B er, at betragte som nærstående jf. Konkursloven 2, udvides fristen for omstødelse i indtil 2 år før fristdagen jf. Konkursloven 64, stk. 2, 2. pkt. Det lægges til grund, at B som begunstiget bærer bevisbyrden for, at A hverken var eller ved fuldbyrdelsen af gaven d. 31. marts 2013 blev insolvent. En bevisbyrde der af B ikke er løftet. Subsidiært gøres det gældende, at gaven er omstødelig jf. Konkursloven 74 idet dispositionen på utilbørlig måde har begunstiget B på de øvrige kreditorers bekostning. Endvidere er midlerne unddraget boet fra at tjene til fordringshavernes fyldestgørelse. Vedr. forældelse Det bestrides at fakturaerne er forældede. Der er ikke forelagt dokumentation for, at forældelse er gjort gældende overfor A. Ej heller på det tidspunkt A udsteder kreditnotaer gøres opmærksom på, at der måtte være indtrådt forældelse. At det findes nødvendigt, at udstede kreditnotaer understøtter endvidere at der mellem parterne fortsat fandtes et gældsforhold, der af begge parter var erkendt. D og A var på tidspunktet for udstedelsen af kreditnotaerne samlevende og indgik herefter ægteskab. Det lægges herefter principalt til grund, at B og A var nærtstående jf. Konkursloven 2. Subsidiært gøres det gældende, at der var opstået en særlig nær relation imellem parterne. Ved omstødelse af gaver jf. Konkursloven 64, stk. 2, 2. pkt. tager fristberegningen udgangspunkt i gavedispositionens fuldbyrdelse, hvilken kan fastlægges til dateringen på

- 5 - kreditnotaerne. Datoen for udstedelsen af kreditnotaerne må herefter lægges til grund for vurderingen af den relation der var mellem B og A. Det gøres gældende, at der mellem parter der er nærstående/har så nære relationer må gælde en særlig streng bevisbyrde for, at der mellem disse ikke var en stiltiende anerkendelse af gælden ved modtagelsen af såvel fakturaer og kreditnotaer, uden at der aktivt gøres indsigelser vedr. forældelse. Det gøres gældende, at der foreligger en erkendelse af gælden og forældelsen er afbrudt jf. Forældelsesloven 15. Såfremt en sådan bevisbyrde ikke måtte gælde, ville A kunne sælge træpiller til B og blot at forholde sig passiv og lade forældelsen udløbe, for herved at kunne omgå, bl.a. de særlige regler vedr. gaveafgifter m.v. En sådan bevisbyrde er ikke løftet af modparten. Subsidiært gøres det gældende, at B ved betaling i form af overdragelse af landbrugsmaskine til en værdi af kr. 20.000 samt kontantbetaling kr. 55.000,00, må sidestilles som en erkendelse af gælden hvorefter forældelsesfristen afbrydes jf. Forældelsesloven 15. Der løber herefter en fornyet forældelsesfrist jf. Forældelsesloven 3, jf. 19 fra tidspunktet for erkendelsen, dvs. betalingen. Det resterende beløb kr. 165.583,31 vil herefter være erkendt. Da stævning er indgivet inden udløb af den fornyede forældelsesfrist er forældelse ikke indtrådt. Vedr. fakturaernes adressat Det fulde beløb for træpillerne er faktureret til B. Såfremt dette beroede på en fejl fra As side, må det påhvile B at reklamere overfor A ved modtagelsen af bilag 1. Dette i endnu mere udtrykt grad da B modtager bilag 2. Der er ikke fremlagt indsigelser mod fakturaens adressat overfor A. Angivelsen af debitor på fakturaen, B, må herefter lægges til grund ved bedømmelsen af rette skyldner. På det foreliggende grundlag gøres det gældende, at B er rette adressat og har modtaget levering af træpiller fra A svarende til mængden i bilag 1-2. Hvorvidt der efterfølgende har været indgået aftale hvor B har videresolgt en mængde af træpillerne til sin nabo C er sagen uvedkommende. Det bestrides endvidere at der er sket betaling, hvilket understøttes af, at der udstedes kreditnotaer for det fulde beløb kr. 240.583,31. Såfremt betaling var modtaget måtte betalingen nødvendigvis være fratrukket kreditnotaernes størrelse. I modsat fald måtte det igen påhvile B at reklamere herover, hvilket ikke er dokumenteret. Til støtte for sin påstand har B gjort følgende gældende: Det gøres til støtte for frifindelsespåstanden gældende at der reelt er tale om at sagsøger ønsker betaling for faktura udstedt i 2009 og 2010 og det gøres gældende at de pågældende fakturaer er forældede. Forældelsesfristen er på 3 år fra fakturaens udstedelse. Subsidiært gøres det gældende at fordringen fra 2009 var forældet på det tidspunkt da kreditnotaen udstedes og at der dermed også af den grund ikke er afgivet nogen rettighed.

- 6 - Mere subsidiært bestrides det i øvrigt at sagsøgte skulle være omfattet af personkredsen af nærtstående til konkursramte A. Sagsøgte er søn af As tidligere ægtefælle D og er ikke hans søn. På det tidspunkt da fakturaerne udstedes var A ikke samlevende med D. Hun ansættes i virksomheden den 1.1.2011, de bliver gift den 12.12.2013 og skilt igen i august 2014. Det bestrides derfor at sagsøgte, da fakturaerne udstedes kunne betragtes som nærtstående i forhold til A. Kreditnotaerne udstedes den 31.3.2013 inden D og A har indgået ægteskab. Det gøres derfor også gældende at de ikke på tidspunktet for kreditnotaernes udstedelse var nærtstående. Det gøres derfor gældende, at der ikke kan ske omstødelse efter konkurslovens 64 stk. 2, ligesom det gøres gældende at fristen for omstødelse er overskredet. Endnu mere subsidiært gøres det gældende at de pågældende fakturaer fra 2009 og 2010 var udstedt med urette og at der derfor ikke foreligger nogen omstødelig disposition i forbindelse med udstedelse af kreditnotaerne. Forholdet er nærmere at sagsøgte i fællesskab med en nabo; C, købte træpiller hos A til levering over en periode. Ved en fejltagelse fra As side blev fakturaerne alene udstedt til sagsøgte og derfor kun delvis betalt. Betalingen foregik ved overdragelse af en landbrugsmaskine til en værdi af kr. 20.000 og kontant betaling af kr. 55.000 i alt svarende til 55 paller træpiller. De resterende piller blev leveret til C. A blev først opmærksom herpå senere og udstedte da kreditnota, uvidende om at fordringerne på daværende tidspunkt var forældede. Det bestrides at den betaling sagsøgte ydede afbrød forældelsesfristen, da den skete ved leveringen og udgjorde sagsøgtes del af betalingen. Rettens begrundelse og resultat Det er ubestridt, at B på sin adresse fik leveret de træpiller, der er omhandlet i de to fremlagte fakturaer af henholdsvis 30. december 2012 og 20. maj 2010. Fakturaerne er udstedt til B. I 2013 har A udstedt kreditnotaer vedrørende begge leverancer. Kreditnotaerne er udstedt til B. A har forklaret, at momsen vedrørende de to fakturaer blev tilbageført samtidig med, at der blev udstedt kreditnotaer. Efter det foreliggende fik Bs mor og vidnet A fælles folkeregisteradresse ultimo 2009, og de blev gift i december 2013. På adressen boede tillige Bs yngre søster. Det er oplyst, at moderen og A blev skilt i 2014. Den første levering af træpiller har ifølge fakturaen fundet sted i december 2009, altså umiddelbart efter, at Bs mor flyttede ind på As ejendom. Kreditnotaerne er udstedt i marts 2013. Retten finder det på den således foreliggende baggrund godtgjort, at B i konkurslovens forstand i hvert fald var nærstående til A på tidspunktet for udstedelsen af kreditnotaerne. A og B har samstemmende forklaret, at uanset fakturaernes og kreditnotaernes udvisende var kun en del af det leverede bestemt for B, og at B som betaling for sin del af træpillerne overdrog A 55.000 kr. kontant og tillige en maskine til en værdi af 20.000 kr.

- 7 - Efter fakturaernes udvisende og henset til det forhold, der var mellem parterne på tidspunktet, finder retten det ikke alene ved de afgivne forklaringer godtgjort, at B ikke har været rette modtager af de to fakturaer. Mod konkursboets bestridelse, under indtryk af, at B efter sin egen forklaring tilbageførte momsen for begge fakturaer efter udstedelsen af kreditnotaerne, og henset til det forhold, der som ovenfor anført må antages at være eller have været mellem B og A, finder retten ikke, at det alene ved de afgivne forklaringer er bevist, at den angivne betaling har fundet sted. Det må derfor lægges til grund, at B som rette modtager har fået leveret den mængde træpiller, som fremgår af fakturaerne, at han ikke har betalt nogen del af disse fakturaer, og at udstedelsen af de to kreditnotaer derfor har haft til formål at yde sagsøgte en gave. På tidspunktet for ydelsen af gaverne var kravet vedrørende fakturaen udstedt i december 2009 imidlertid som udgangspunkt forældet. Konkursboet har gjort gældende, at det forhold, at en fordringshaver lader forældelsesfristen udløbe uden at foretage sig noget, også skal anses som ydelse af en gave. Retten har forståelse for synspunktet, men i denne sag har A imidlertid udstedt kreditnotaer, hvorfor det konkret må antages, at det ikke har været hensigten at yde gaven ved at lade forældelse indtræde. Det kan heller ikke lægges til grund, at udstedelsen af kreditnotaerne skulle være en slags dække over, at man havde ladet forældelsesfristen løbe, idet A i det tilfælde næppe ville have udstedt kreditnota for den ikke forældede faktura, jf. nedenfor. Da det ikke er godtgjort, at forældelsen af fordringen var afbrudt, må det derfor lægges til grund, at fordringen vedrørende fakturaen af december 2009 var forældet, da kreditnotaen vedrørende denne blev udstedt, og at udstedelsen af kreditnotaen ikke ændrer i dette forhold. For så vidt angår fakturaen udstedt i maj 2010 har B gjort gældende, at såfremt der træffes bestemmelse om omstødelse af gaven, skal konkursboet ikke have medhold i sit krav på betaling af fakturaen, idet kravet i det tilfælde vil være forældet. Gaven er fuldbyrdet, mens kravet bestod. Afgørende for, om konkursboet kan forlange gaven tilbageført til boet er derfor, om omstødelseskravet er rejst inden for fristen fastsat i konkursloven for omstødelse af gaver mellem nærstående, med mindre sagsøgte kan bevise, at A hverken var eller blev insolvent, da gaven blev givet. Det er ubestridt, at kravet er rejst inden for fristen, og B har end ikke søgt at føre noget bevis for, at A ikke var eller ikke blev insolvent, da gaven blev givet. Som følge af det anførte tages konkursboets krav til følge med 143.750 kr. med renter som påstået, svarende til, at boet får medhold vedrørende den del af kravet, der ikke var forældet på tidspunktet for udstedelsen af kreditnotaerne. Der forholdes med sagens omkostninger som nedenfor bestemt, idet det bemærkes, at 3.920 kr. er afsat til dækning af retsafgift beregnet af det vundne beløb, mens resten er afsat til advokatudgifter.

- 8 - T h i k e n d e s f o r r e t: Sagsøgte, B, skal inden 14 dage til sagsøgeren, A under konkurs ved kurator advokat Jes Andersen, betale 143.750 kr. med procesrente fra den 9. december 2014. Inden samme frist skal sagsøgte betale 20.000 kr. i delvise sagsomkostninger til sagsøgeren.