Utryghed for indbrud!! Antal!sider:!123! Antal!ord:!37.976!!
Utryghed for indbrud - Et kvantitativt studie af de, der er mest utrygge for indbrud Kandidatuddannelsen i Kriminologi Aalborg Universitet 8. Semester Modul 3: Kriminologien i samfundet Juni 2014 Vejleder: Britt Østergaard Larsen Gruppenummer: 8 Antal sider: 123 Antal ord: 37.976 Cecilie Vivienne Attermann Charlotte Ruge Pernille Søgaard Tolstrup
Indholdsfortegnelse 1.#Bilagsoversigt#...#3! 2.#Problemfelt#...#6! 2.1.#Forskningsoversigt#og#afgrænsning#...#9! 3.#Problemformulering#...#11! 3.1.#Begrebsafklaring#...#12! 4.#Teoretisk#operationalisering#...#14! 4.1.#Frygt#for#Kriminalitet#...#15! 4.2.#Frygtens#paradoks#...#20! 4.3.#Knuste#Ruder#...#23! 4.4.#Social#kapital#...#27! 5.#Yderligere#empirisk#operationalisering#...#33! 6.#Undersøgelsestilgang#...#36! 6.1.#Ontologisk,#epistemologisk#og#deduktiv#tilgang#...#36! 6.2.#Tværsnitsdesign#...#38! 6.3.#Kvantitativ#metode#...#39! 7.#Undersøgelsens#datagrundlag#...#40! 7.1.#Vurdering#af#datasættet#...#40! 7.1.1.!Stikprøvens!forudsætninger!...!42! 7.1.2.!Vægtningens!betydning!...!44! 7.1.3.!Datasættets!validitet!og!reliabilitet!...!46! 8.#Statistisk#metode#...#49! 8.1.#Valg#af#analysemetode#...#49! 8.2.#Binær#logistisk#regression#...#53! 8.3.#Analyseredskaber#...#55! 8.3.1.!Statistisk!signifikans!...!55! 8.3.2.!Nagelkerke!...!56! 8.3.3.!Hosmer!&!Lemeshow!...!56! 8.3.4.!Odds!Ratio!...!57! 8.3.5.!Sikkerhedsinterval!...!57! 8.4.#Manglende#værdier#...#58! 9.#Analyse#...#60! 9.1.#Analysestrategi#...#60! 9.2.#Frygt#for#kriminalitet#...#63! 9.2.1.!Frygt!for!kriminalitet:!Den!oprindelige!sammenhæng!...!64! 9.2.2.!Frygt!for!Kriminalitet:!Oprindelig!sammenhæng!og!kontrolvariabler!...!68! Side 1 af 123
9.2.3.!Frygt!for!Kriminalitet:!Delkonklusion!...!70! 9.3.#Frygtens#paradoks#...#71! 9.3.1.!Frygtens!Paradoks:!Den!oprindelige!sammenhæng!Q!Køn!&!alder!...!72! 9.3.2.!Frygtens!Paradoks:!Den!oprindelige!sammenhæng!Q!Region!&!indkomst!...!74! 9.3.3.!Frygtens!Paradoks:!De!oprindelige!sammenhænge!og!kontrolvariabler!...!77! 9.3.4.!Frygtens!Paradoks:!Delkonklusion!...!84! 9.4.#Knuste#Ruder#...#85! 9.4.1.!Knuste!Ruders:!Den!oprindelige!sammenhæng!...!86! 9.4.2.!Knuste!Ruder:!Den!oprindelige!sammenhæng!og!kontrolvariabler!...!87! 9.4.3.!Knuste!Ruder:!Delkonklusion!...!90! 9.5.#Social#kapital#...#90! 9.5.1.!Social!Kapital:!Den!oprindelige!sammenhæng!Q!Netværk!...!91! 9.5.2.!Social!Kapital:!Oprindelige!sammenhæng!Q!Netværk,!tillid,!tilfredshed!...!93! 9.5.3.!Social!Kapital:!Oprindelige!sammenhæng!og!kontrolvariabler!...!97! 9.5.4.!Social!Kapital:!Delkonklusion!...!97! 9.6.#Samlet#model#...#98! 9.6.1.!Samlet!regressionsanalyse!over!alle!variabler!...!99! 9.6.2!Variabler!med!insignifikante!resultater!...!102! 9.6.3.!Variabler!med!signifikante!resultater!...!103! 9.6.4.!Hypotesernes!påvirkning!og!forklaringskraft!...!106! 10.#Diskussion#...#110! 11.#Vurdering#...#114! 11.1.#Reliabilitet#...#115! 11.2.#Intern#validitet#...#115! 11.3.#Ekstern#validitet#...#116! 12.#Konklusion#...#117! 13.#Litteraturliste#...#121! Side 2 af 123
1. Bilagsoversigt Nedenfor ses en oversigt over projektets bilag. Selve bilagene findes på CD-rum, der er vedlagt projektet. De fleste af bilagene vil der blive refereret til løbende i projektet, andre bilag er vedlagt for at sikre projektets reliabilitet. Bilag 1 - Faktoranalyse for Knuste Ruder Bilag 2 - Faktoranalyse for netværk Bilag 3 - Metodebeskrivelse YouGov Bilag 4 - Danskernes internetanvendelse Bilag 5 - Mailkorrespondance med YouGov Bilag 6 - YouGovs kodebog Bilag 7 - Fravalg af ordinal logistisk regression Bilag 8 - Test for parallelle linjer Bilag 9 - Analyse af manglende værdier Bilag 10 - Kodebog Bilag 11 - Regression over Frygt for kriminalitet med tryghed Bilag 12 - Samlet korrelationsmatrice Bilag 13 - Alle VIF-tests Bilag 14 - Frygt for kriminalitet med indkomst Bilag 15 - Regression med henholdsvis indkomst og region Bilag 16 - Regression over Netværk med henholdsvis tillid og tilfredshed Bilag 17 - Regression over Social Kapital med kontrolvariabler Bilag 18 - Univariat analyse Bilag 19 - Bivariat analyse Bilag 20 - Datasæt Bilag 21 - Samtlige af projektets syntakser Side 3 af 123
Side 4 af 123
Jeg har boet i min nuværende bolig siden 1976 og har aldrig haft indbrud. Men på en eller anden måde påvirker det mig hver gang, jeg er hjemmefra. Det at andre ville have rodet i mine ejendele vil jeg føle meget ubehageligt (Berlingske Tidende 2010). Side 5 af 123
2. Problemfelt Tryghedsmålinger viser, at danskerne i stigende grad er utrygge for at blive udsat for indbrud. Andelen af danskere, der er meget eller noget utrygge for indbrud, steg fra 10 procent i 2004 til 24 procent i 2011 og blev på dette niveau i 2013 (Andersen et al. 2013:13). Det er en stigning på hele 42 procent på ganske få år, og endvidere har utrygheden for indbrud aldrig været målt højere: Angsten for vold og overfald er faldet støt siden 2009. Derimod lever danskerne stadig med en rekordhøj utryghed for indbrud (Andersen et al. 2013:13). En analyserapport fra Forsikring og Pension viser, at indbrud skaber lige så meget utryghed som vold hos de personer, der ikke har været udsat for de to kriminalitetsformer. Forfatteren bag kalder det tankevækkende, da skaderne ved vold i de fleste tilfælde er voldsommere end ved indbrud (Ejsing 2012-3:21-22). Dog viser Trygfondens Tryghedsmåling, at der er større utryghed for at blive udsat for indbrud end for at blive overfaldet eller slået (Andersen et al 2013:13). Hertil skal det nævnes, at adskillige forskere har påvist en stærk sammenhæng mellem frygten for kriminalitet og udsatheden for den pågældende kriminalitetsform (Doran & Burgess 2011:26). Eksempelvis har Pamela Wilcox Rountree s forskning vist, at tidligere erfaring med indbrud har en betydelig påvirkning på frygten for at blive udsat for indbrud igen (Lai et al. 2012:17). Udviklingen af utrygheden for indbrud skal derfor højst sandsynligt ses i forhold til risikoen for at blive udsat for indbrud, hvormed det findes relevant at afdække omfanget af indbrud. I en sammenligning med andre europæiske lande er Danmark blevet udråbt til det land i EU, der har den anden højeste indbrudsfrekvens målt på anmeldelser. Ifølge Det Kriminalpræventive Råd, som har udregnet indbrudsfrekvensen ud fra data fra EU s statistikorganisation Eurostat, er Danmark kun overgået af Grækenland (Lerche 2013b:1). Hertil findes det dog centralt at påpege, at der ved sammenligninger i mellem landene kan forekomme usikkerhedsfaktorer grundet anmeldelsestilbøjeligheden og registreringsforskelle, hvorfor vi derfor ikke kan vide os sikre på at resultaterne for indbrud er sammenlignelige. Side 6 af 123
Endvidere konkluderer Det Kriminalpræventive Råd, at Danmark har suveræn indbrudsrekord i Norden, ud fra rapporten af samme navn. Dette ses tilfældet, eftersom der i Danmark bliver begået ni gange så mange indbrud som i Norge og fire gange så mange som i Sverige per 100.000 indbyggere (Lerche 2013a:1). Det Kriminalpræventive Råd vurderer, at de mange indbrud i Danmark kan skyldes, at danskerne ikke har været lige så gode til at sikre deres boliger mod indbrud, som borgere i andre lande (Lerche 2013b:2). Desuden er afstanden mellem byerne mindre i Danmark end i Norge og Sverige, hvilket kan påvirke indbrudsfrekvensen, da indbrudstyve som regel opererer i en radius på fem kilometer fra deres eget hjem (Lerche 2013a:2). Danmarks triste indbrudsstatistikker skal også ses i sammenhæng med den voldsomme stigning, der har været på området. Målt på antallet af anmeldelser er indbrudsfrekvensen steget voldsomt siden 2005, og selvom antallet af indbrud er faldet siden 2009, ligger Danmark stadig på et højt niveau i 2013. Udviklingen i antallet af indbrudsanmeldelser illustreres i nedenstående diagram fra Danmarks Statistik. Diagram 1 - Antal årlige anmeldelser indbrud i danske beboelser Kilde: Danmarks Statistik 2014 Side 7 af 123
De mange indbrud har konsekvenser for en lang række mennesker. I Flemming Balvig, Britta Kyvsgaard og Anne-Julie Boesen Pedersens offerundersøgelse Udsathed for vold og andre former for kriminalitet vurderes der, at 3,1 procent af de 16-74-årige danskere blev udsat for indbrud i 2012. Det svarer til 127.000 ofre og omkring 64.000 husstande (Balvig et al. 2013:31). Til sammenligning viser en svensk undersøgelse at blot 1,1 procent af de 16-79-årige svenskere blev udsat for indbrud i 2011 (Balvig et al. 2013:32). Økonomisk har indbrud også en vis størrelse. I 2012 blev der stjålet for 4,1 milliarder kroner i forbindelse med indbrud i Danmark (Balvig et al.2013:33). De store økonomiske summer giver således et billede af omfanget af indbrud i Danmark. Ifølge offerundersøgelsen bliver det mistede helt eller delvist erstattet af ofrenes forsikring (Balvig et al. 2013:34). Der er dog ikke taget højde for affektionsværdien af særlige mistede genstande og de mentale ar, det kan give at få sit hus gennemrodet af en fremmed. Tidligere forskning på området har desuden vist, at selve frygten for at blive udsat for noget kriminelt kan have store konsekvenser for den enkelte. Der er således vist både signifikante følgevirkninger som reduceret livskvalitet, øget puls, hurtig vejrtrækning, angst og tillidsproblemer. Frygten kan også medføre psykiske sygdomme og adfærdsændringer, hvoraf sidstnævnte er præventive i forhold til at blive udsat for kriminalitet (Gray et al. 2012:9). Derudover har tidligere forskning vist, at frygt for kriminalitet kan påvirke et helt nabolag i negativ retning. Frygt kan blandt andet forstyrre fællesskabet, skabe mistillid, ødelægge sociale relationer, medføre manglende social kontrol og meget andet (Doran & Burgess 2012:19). Ud fra ovenstående karakterisering af utryghed for indbrud og omfanget heraf, finder vi således emnet: danskernes utryghed for at blive udsat for indbrud samfundsmæssigt og kriminologisk relevant, hvorfor vi ønsker at undersøge dette yderligere. Dette vil yderligere blive belyst ud fra nedenstående afsnit Forskningsoversigt og afgrænsning, hvor problemstillingen vil blive bragt i forskningsrelevant sammenhæng. Side 8 af 123
2.1. Forskningsoversigt og afgrænsning I dette afsnit beskrives tidligere forskning for at skabe et indblik i hvilken type forskning og hvilke resultater, der allerede foreligger på området. Forskningsoversigten bruges til at adskille dette projekt fra allerede eksisterende forskning og samtidig til at sætte det i den rette forskningsmæssige kontekst. I det følgende afsnit foretages desuden en afgrænsning, der har til formål at indsnævre indeværende undersøgelses fokus og endvidere give læseren et billede af undersøgelsens omfang, samt et indblik i hvad undersøgelsen ikke rummer. I forhold til indeværende projekts fokus på utryghed for indbrud findes specielt Trygfondens Tryghedsmåling fra 2013 central, eftersom denne undersøgelse danner grundlag for indeværende projekt, idet vi benytter undersøgelsens datasæt. Tryghedsmålingen er en meget bred undersøgelse, der fokuserer på danskernes utryghed generelt i forhold til både kriminelle og andre samfundsmæssige faktorer. Eksempelvis undersøges utryghed for indbrud ikke med andre faktorer, men benyttes kun til at lave en oversigt over udviklingen af utryghed for indbrud i tryghedsmålingen (Andersen et al.:2013:13). Indeværende projekt supplerer derfor Tryghedsmålingen ved netop at fokusere på utryghed for indbrud og dermed ved at gå i dybden med denne enkelte kriminalitetsform. På en sådan måde adskiller indeværende projekt sig fra Tryghedsmålingen, hvilket endvidere findes tilfældet ud fra vores inddragelse af teori. Forskere har tidligere konstateret, at det er vigtigt at måle frygten for kriminalitet på konkrete kriminalitetsformer, fordi frygten for eksempelvis vold ikke nødvendigvis er den samme som frygten for ejendomsforbrydelser (Cook & Fox 2011:2). Ved udelukkende at fokusere på kriminalitetsformen indbrud får vi derfor et mere validt resultat, når målet med denne undersøgelse udelukkende er at måle utrygheden for indbrud og dens sammenhæng med andre variabler. Dog er det centralt at påpege, at projektet ikke har til hensigt, at lave en normativ vurdering af, hvad der er rationelt og irrationelt i forhold til at frygte indbrud. Trods en omfattende søgning efter relevant forskning har vi ikke fundet meget dansk forskning, der udelukkende fokuserer på utryghed for indbrud, og som har til mål at karakterisere hvilke dele af befolkningen, der er mest utrygge herfor. Forsikring og Pension nærmer sig dog en form for karakteristik, idet de har lavet en analyse af kriminalitet og tryghed, hvilket de sammenligner Side 9 af 123
med kriminalitetsformerne vold, trusler, indbrud, tyveri, narkotika og hærværk, samtidig med, at de har særligt fokus på geografiske og socioøkonomiske forskelle (Ejsing 2012-3:4). Analysen er dog i høj grad en undersøgelse af, hvordan udsatheden for de nævnte kriminalitetsformer påvirker den målte tryghed (Ejsing 2012-3:21). Udsathed for indbrud er ikke en del af det anvendte datasæt. I stedet gør vi brug af en lang række andre faktorer, som Forsikring og Pension ikke medtager i deres analyse. Desuden bidrager vi med teoretiske perspektiver på resultaterne i vores analyse. hvorfor vi vurderer, at vi kan bidrage med relevant forskning på området. I forhold til indeværende projekt findes det kriminologisk relevant at undersøge, om de der typisk bliver udsat for indbrud, også er dem, der er mest utrygge for indbrud. Indeværende projektet vil derfor blandt andet sammenligne de, der er mest utrygge for indbrud med den statistiske sandsynlighed for at blive udsat for indbrud. På den måde bliver det således muligt, at undersøge, om de der er mest utrygge for indbrud også er dem, der er mest udsatte. I forhold til allerede eksisterende viden findes det relevant at nævne offerundersøgelsen fra 2013, Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, udarbejdet af Flemming Balvig, Britta Kyvsgaard og Anne-Julie Boesen Pedersen. Dette skyldes, at indeværende projektet vil foretage en sammenligning med undersøgelses resultater, idet offerundersøgelsen blandt andet karakteriserer ofre for indbrud. Ud fra offerundersøgelsen konkluderes det, at indkomst og den region, man bor i, hver for sig viser en sammenhæng med risikoen for at blive udsat for indbrud (Balvig et al. 2013:37). Både personer med en indkomst under 100.000 kroner og personer med indkomst over 550.000 kroner har en forøget risiko for indbrud sammenlignet med personer med andre indkomster. Desuden er personer bosat i Nordjylland mindre udsat for indbrud, end personer i resten af landet (Balvig et al. 2013:37). At der ikke er fundet flere faktorer, der påvirker sandsynligheden for at blive udsat for indbrud, skyldes delvist de få besvarelser, der forøger de statistiske usikkerheder. Endvidere skal resultaterne ses i sammenhæng med, at de fleste baggrundsvariabler angiver karakteristika ved de udsatte individer, mens det sandsynligvis i høj grad er forhold ved boligen eller boligområder, der er udslagsgivende for risikoen for indbrud (Balvig et al. 2013:37). Når det gælder udenlandsk forskning er der adskillige undersøgelser af Fear of Crime, men li- Side 10 af 123
geledes beskriver de ikke, hvilke befolkningsgrupper, der har den højeste utryghed for indbrud. Overordnet adskiller vi os derfor fra eksisterende forskning, ved at vi laver en større multivariat analyse, der har til formål at karakterisere, hvilke variabler der er udslagsgivende for hvilke danskere, der er utrygge for at blive udsat for indbrud. Med utryghed som vores overordnede emne vil vi endvidere afgrænse os fra eksempelvis politiets arbejdsgang, præventive tiltag og de forskellige følelsesmæssige omkostninger, det kan have både at frygte indbrud og at have været udsat for indbrud. Derudover vil vi ikke gå i dybden med den faktiske kriminalitetsrate for indbrud, opklaringssandsynligheden og sigtelsesprocenten. Opsummerende vil indeværende projekt fokusere på utrygheden for indbrud og mere specifikt på, hvordan de der er mest utrygge for indbrud kan karakteriseres. Denne undersøgelse vil blive foretaget ud fra Tryghedsmålingens datasæt, hvorfor projektet vil have en naturlig afgræsning af både tid og sted, idet datasættet er udformet på baggrund af et spørgeskema, der er indsamlet på et givent tidspunkt og sted (afsnittet Datakvalitet og Tværsnitsdesign vil uddybe dette). Rent praktisk betyder det, at vi ikke undersøger udviklingen af danskernes utryghed for indbrud, og at vi ligeledes ikke foretager en komparativ analyse af forskellige landes oplevede utryghed. Denne karakterisering af indeværende projektet leder os videre til projektets problemformulering, hvilket vil blive beskrevet i nedenstående afsnit. 3. Problemformulering I dette afsnit præsenteres projektets problemformulering og dertilhørende hypoteser. Problemformuleringen er formuleret ud fra et ønske om at undersøge danskernes utryghed i forhold til indbrud. Den lyder således: Hvad karakteriserer de danskere, der er mest utrygge for at blive udsat for indbrud? Denne problemformulering vil blive besvaret ud fra en kvantitativ analyse, hvor målet er at undersøge, om der er nogle fælles karakteristika for de danskere, der er mest utrygge for indbrud. Side 11 af 123
Dette findes samfundsmæssigt og kriminologisk relevant, eftersom tidligere forskning har vist, at der er forskel på i hvor høj grad den enkelte er utryg for kriminalitet generelt (Andersen et al. 2013:31), hvilket indikerer, at der også kan være forskel på, hvor meget den enkelte er utryg for indbrud. Vores overordnede hypotese er derfor: Der er en række fælles karakteristika for de danskere, der er mest utrygge for indbrud Undersøgelsen tager udgangspunkt i nedenstående fire hypoteser, der er udformet ud fra teoretiske perspektiver, som vi vurderer bidrager til besvarelsen af hvilke danskere, der er mest utrygge for indbrud. De teoretiske perspektiver, der ligger til grund herfor, vil blive uddybet i projektets teoriafsnit, hvor en dybere operationaliseringen af hypoteserne endvidere vil forekomme. 1. De danskere, der er mest utrygge for indbrud, kan karakteriseres ud fra deres generelle tryghedsniveau og tanker om kriminalitet 2. De danskere, der er mest utrygge for indbrud, kan karakteriseres ved, at det ikke er dem, der er mest udsatte for indbrud 3. De danskere, der er mest utrygge for indbrud, kan karakteriseres ud fra omfanget af problemer i deres boligområde 4. De danskere, der er mest utrygge for indbrud, kan karakteriseres ud fra styrken af deres sociale relationer 3.1. Begrebsafklaring I det følgende vil vi give en definition på de grundlæggende begreber, der undersøges. En sådan begrebsafklaring findes nødvendig, eftersom denne har betydning for besvarelsen af vores problemformuleringen og den efterfølgende operationalisering. I sidste ende har det således betydning for, hvordan undersøgelsens resultater og fund fortolkes. Derudover findes det centralt for at give læseren en klar forståelse af undersøgelsens primære begreber. Indbrud Side 12 af 123
I tryghedsmålingen spørges der til, hvor utrygge respondenterne er for at blive udsat for indbrud, men da det i spørgeskemaet ikke defineres, hvad der præcist forstås ved indbrud, er det op til respondenterne selv at definere dette. Vi vurderer derfor, at det er forskelligt, hvad respondenterne vil medtage i definitionen på grund af deres forskellige erfaringer og forforståelser af begrebet indbrud. Det er derfor essentielt, at vi definerer, hvordan indbrud skal læses og forstås i dette projekt ud fra denne antagelse. I offerundersøgelsen fra 2013 defineres indbrud således: Ved indbrud forstås at gerningsmanden uden tilladelse forsøger at opnå eller opnår adgang til private hjem med henblik på tyveri. Andre tyverier fra hjemmet eller tyverier fra eksempelvis garager og biler, loft, kælderrum, sommerhuse og lignende er ikke inkluderet af denne definition af indbrud (Balvig et al. 2013:31). I definitionen medtages således forsøg på indbrud men ikke indbrud andre steder end i private hjem. Eftersom det har været op til respondenterne selv at give en definition på indbrud, kan den være meget anderledes end offerundersøgelsens definition. Vi kan derfor ikke udelukke, at respondenterne vil medtage deres utryghed for, at en gerningsmand bryder ind og stjæler fra garager, biler, loft, kælderrum, sommerhuse og lignende. Vi vurderer derfor, at respondenternes definition på indbrud er bredere end offerundersøgelsens. Når der i spørgeskemaet spørges ind til utryghed for indbrud, vil nogle danskere muligvis også medtage deres utryghed for hjemmerøveri, da det sandsynligvis er noget, de er endnu mere utrygge overfor. Vi vil dog mene, at eftersom, der også findes et ord for hjemmerøveri, må vi gå ud fra, at respondenterne ikke medtager deres utryghed for hjemmerøveri, men blot for indbrud (En yderligere diskussion af dette forekommer i afsnittet Datasættets validitet og reliabilitet). Utryghed Utryghed er en negativ følelse, som kan være forbundet med en specifik kriminalitetsform, i dette tilfælde indbrud. Vi antager, at jo mere utryg man er, jo stærkere er følelsen og kan i værste fald være en form for frygt for kriminalitet. Vi ønsker, som nævnt, at karakterisere de danskere, Side 13 af 123
der er mest utrygge for indbrud, hvorfor vi vil argumentere for, at meget utryg kan sidestilles med frygt. Vi finder det mest relevant at fokusere på de danskere, der er mest utrygge, da de formodes at være mest følelsesmæssigt påvirkede af deres utryghed. Samtidig ønsker vi at anvende teorien Fear of Crime til at definere utryghed, da vi som nævnt vil sidestille fear med utryghed. Gennem årtiers arbejde med Fear of Crime, har der været en række forskellige definitioner, og der er fortsat diskussion om begrebet, men den mest brugte definition er udviklet af Ferraro og LaGrange i 1987. De definerede Fear of Crime som: De negative følelsesmæssige reaktioner genereret af kriminalitet eller symboler forbundet med kriminalitet (Doran & Burgess 2012:67). Eftersom denne definition har vist sig anvendelig i tidligere forskning (Doran & Burgess 2012:67), tager vi udgangspunkt i denne til definition af utryghed for indbrud. Den endelig definition på de danskere, der er mest utrygge for indbrud lyder således: Når individer frygter at blive udsat for, at en gerningsmand uden tilladelse forsøger at opnå eller opnår adgang til individets private ejendomme, garager, biler, loft, kælderrum, sommerhuse og lignende med henblik på at stjæle 4. Teoretisk operationalisering Dette afsnit rummer en teoretisk præsentation, som benyttes til at operationalisere den afhængige variabel utryghed for indbrud og de forklarende variabler, som vi med baggrund i teorien finder anvendelig at bruge i projektets analyse. Nedenfor beskrives først den overordnede teori Frygt for Kriminalitet udarbejdet af Kenneth F. Ferraro og Randy L. LaGrange, som ligger til grund for operationaliseringen af den afhængige variabel; Utryghed for indbrud. Dernæst indsnævres deres teori om Frygt for Kriminalitet, da den har til formål at operationalisere tre forklarende variabler. Derefter følger henholdsvis tre andre teoretiske perspektiver: Frygtens Paradoks, Knuste Ruder og Social Kapital. Disse teorier vil vi tage udgangspunkt i til valget af flere forklarende variabler, som, vi vurderer, kan være med at karakterisere de danskere, der er mest utrygge for indbrud. Side 14 af 123
kriminalitet! Paradoks! Ruder! Kapital! Nedenstående diagram symboliserer teoriernes indbyrdes forhold: Diagram! 2 - Teorioversigt!! Utryghed!for!Indbrud!!!!! Frygt!for! kriminalitet! Frygtens! Paradoks! Knuste! Ruder! Social! Kapital!!! Under! hvert af de følgende teoretiske afsnit vil vi eksplicit nævne de variabler, vi finder relevante at! bruge til at besvare projektets problemformulering. I det tilfælde, at der også findes empirisk! forskning, der underbygger de valgte variabler, vil resultaterne kort beskrives under teoriafsnittet. Derudover vil der i afsnittet Yderligere empirisk operationalisering forekomme operationalisering af flere variabler, som ikke er udvalgt på baggrund af teori, men som vi finder anvendelige til en karakterisering af de danskere, der er mest utrygge for indbrud. 4.1. Frygt for Kriminalitet Dette afsnit tager, som nævnt, udgangspunkt i Kenneth F. Ferraro og Randy L. LaGrange teori om Fear of Crime, som anvendes til først at operationalisere den afhængige variabel, utryghed for indbrud, og dernæst variablerne Bekymret for kriminalitet som et samfundsproblem, Egen vurdering af risiko for at blive udsat for kriminalitet og Tryghed i hverdagen. Afsnittet vil dog først bestå af en beskrivelse af begrebet Fear of Crime ud fra dets kontekst. Fear of Crime er et fænomen, hvorom der eksisterer megen og omfattende litteratur og forskningsmateriale. Det kan derfor være vanskeligt at lave en entydig definition, da det er et komplekst fænomen, der er defineret forskelligt af en lang række forskere (Doran & Burgess 2012:3- Side 15 af 123
4). Flere forskere har derfor konkluderet, at fænomenet Frygt for Kriminalitet er et multidimensionelt fænomen, som ikke umiddelbart kan forklares. Forskningens resultater er derfor også mangelfuld og til dels modsvarende (Rountree 1998:342). I det følgende snævrer vi os ind på den forståelse af Fear of Crime, som vi finder mest fordelagtig at anvende i relation til indeværende projekts problemstilling; utryghed for indbrud. Fear of Crime vil fremover i projektet blive betegnet som Frygt for Kriminalitet. Det er svært at påpege et præcist tidspunkt for, hvornår Frygt for Kriminalitet begyndte at komme på den kriminologiske dagsorden. Noget indikerer dog, at det var omkring midten af 1960 erne, da offentlighedens opfattelse af kriminalitet på dette tidspunkt blev inkorporeret i nationale meningsmålinger i USA (Doran & Burgess 2012:1). Sidenhen har spørgsmålet vedrørende frygten for kriminalitet rodfæstet sig i kriminologien og andre sociale fagområder, hvor fænomenet er blevet og fortsat bliver undersøgt af adskillige forskere (Lee 2001:467). Meget af den tidlige forskning på området har fokuseret på forholdet mellem rationel og irrationel frygt, og på om frygten for kriminalitet er ude af proportioner i forhold til den faktiske forekomst af kriminalitet (Doran & Burgess 2012:2). Det er dog som nævnt ikke vores ønske, at lave en vurdering af, hvornår frygt kan karakteriseres som henholdsvis rationel og irrationel. De fleste studier af Frygten for Kriminalitet har haft et mere overordnet fokus på en generel frygt i forhold til kriminalitet som et samlet fænomen (Lai et al. 2011:13). Nogle forskere mener dog, at dette er fejlagtigt, og at forskningen i stedet skal tillægges et mere specifikt fokus, da der kan være forskel på frygten i forhold til forskellige former for kriminalitet (Lai et al. 2011:13,15). Eftersom dette projekt fokuserer på den specifikke kriminalitetsform; indbrud, finder vi det derfor nærliggende at gå i dybden med en forståelse af Frygt for Kriminalitet i et mere kriminalitet specifikt fokus. Et sådant valg, vurderer vi, vil kunne højne sandsynligheden for, at det, vi måler, rent faktisk også er det, vi ønsker at måle - nemlig utrygheden for indbrud. På en sådan måde vil den interne validitet endvidere blive styrket (Clement & Ingemann 2011:53). Kenneth F. Ferraro og Randy L. LaGrange er blandt de forskere, der oftest refereres til, når der antages et mere kriminalitetsspecifikt fokus på frygten for kriminalitet (Doran & Burgess Side 16 af 123
2012:67). I det følgende vi vil redegøre for og kontekstualisere deres definition og forståelse af Frygten for Kriminalitet i forhold til nærværende projekt. Udgangspunktet for Ferraro & LaGranges studie The Measurement of Fear of Crime fra 1987 var en kritik af, at forskning i Frygt for Kriminalitet hidtil havde haft et for generelt fokus. De argumenterede, at forskningen yderligere skulle undersøge specifikke former for frygt. De lavede derfor en skelnen mellem formløs og konkret frygt, hvor formløs frygt refererer til den generelle frygt for kriminalitet, mens den konkrete frygt refererer til frygten for en specifik form for kriminalitet, eksempelvis indbrud (Lai et al. 2011:15). Denne distinktion har afsæt i en antagelse om, at der kan være markant forskel på, hvad roden til en generel frygt og en specifik frygt for kriminalitet er hos individet (Lai et al. 2011:14). Hertil påpeger Ferraro og LaGrange, at alle strafbare handlinger ikke udgør det samme trusselsniveau for offentligheden, både på grund af forskelle i sandsynligheden for at blive udsat for de forskellige forbrydelser, men også på grund af forbrydelsernes forskellige grader af alvor (Ferraro & LaGrange 1987:287). Der er eksempelvis større sandsynlighed for at blive udsat for tyveri end for kidnapning, men omvendt forekommer det mere alvorligt at blive kidnappet end at få stjålet sin pung. Ved at måle frygten for specifikke kriminalitetsformer, mener Ferraro og LaGrange således, at overensstemmelsen mellem ens målinger og den kriminalitetsform, frygten er baseret på, styrkes (Ferraro & LaGrange 1987:288). Ferraro og LaGrange påpeger, at der er flere aspekter, der skal tages højde for, når man måler frygten for kriminalitet. Tidligere målinger af Frygten for Kriminalitet har i højere grad været målinger af folks vurdering af egen risiko og sårbarhed for kriminalitet (Ferraro & LaGrange 1987:278). På baggrund af disse forskellige former for målinger har Ferraro og LaGrange udarbejdet et diagram, hvor de differentierer de forskellige målinger, som hidtil er blevet set som værende forskning af Frygt for Kriminalitet. Dette er illustreret i nedenstående diagram 3. Den lodrette akse refererer til opfattelsesniveauet, som rangerer fra det generelle og samfundsorienterede niveau til det personlige og selvorienterede niveau. Den vandrette akse viser typen af opfattelser, som rangerer fra det kognitive tænkende (mod venstre) til det affektive følelsesmæssige (mod højre). Diagram 3 - Klassifikationer af kriminalitetsopfattelse udviklet af Ferraro og LaGrange (tilpasset fra DuBow et al.:1979) Side 17 af 123
Vurdering Værdier Følelser Generel A. Vurdering af risiko og sikkerhed for andre B. Bekymring om kriminalitet mod andre C. Frygt for at andre bliver ofre for kriminalitet Personlig D. Vurdering af egen risiko og sikkerhed E. Personlig bekymring om kriminalitet F. Frygt for at blive et offer (Ferraro & LaGrange 1987:278) A og D refererer til vurderinger, som individet estimerer ud fra viktimiseringen af en gruppe (A) eller en selv (D). B og E refererer til værdier, der repræsenterer en bekymring for kriminalitet, individet har for andre (B) eller for en selv (E). Cellerne C og F refererer til de forskellige følelsesmæssige reaktioner, individet kan få genereret af kriminalitet enten mod andre (C) eller mod en selv (F) (Ferraro & LaGrange 1987:278). Ferraro og LaGranges præmis er, at frygten for kriminalitet er en negativ følelsesmæssig reaktion på kriminalitet eller på symboler associeret med kriminalitet (Ferraro & LaGrange 1987:279). På baggrund af dette mener de, at den bedste måling af frygt for kriminalitet er den, der måler de personlige følelser - det vil sige celle F (Ferraro & LaGrange 1987:285). De anerkender dog, at frygt, som en følelsesmæssig reaktion, i høj grad påvirker og er påvirket af individets vurdering af egen risiko for at blive udsat for kriminalitet. Men at antage, at det er frygten for kriminalitet, der måles, når der faktisk foretages en måling af individets vurdering af risiko, er ifølge Ferraro og LaGrange ugyldigt (Ferraro & LaGrange 1987:280). Ferraro og LaGrange har ikke kun øje for, at ens vurdering af egen viktimisering kan påvirke frygten. De er også opmærksomme på, at frygten for kriminalitet kan være en del af en mere generel tendens til at være bange, som er opstået af uskadelige stimuli. Dette kan forringe ens livskvalitet og være skadelige for den enkelte (Ferraro & LaGrange 1987:280). I forhold til at måle den følelsesmæssige reaktion på kriminalitet, mener Ferraro og LaGrange, at det er essentielt at lægge vægten af ens spørgsmål på følelser. Udtrykket how afraid er derfor en god form for måling ifølge Ferraro og LaGrange (1987:288). Indeværende projekt tager udgangspunkt i variablen Utryghed for indbrud, som er givet ud fra: Angiv hvor utryg du for tiden er over for disse problemer: for at blive udsat for indbrud (Bilag 6 YouGovs kodebog). Side 18 af 123
Dette stemmer derfor overens med Ferraro og LaGranges forståelse af, hvordan utryghed skal måles, idet spørgsmålet tager udgangspunkt i individets utryghed for at blive udsat for indbrud, hvilket dermed kan anskues som en personlig følelse af utryghed. Dog skal det nævnes, at teoretikerne mener, det er væsentligt at spørge ind til dagligdagen for at gøre det mere realistisk (Ferraro & LaGrange 1987:288). Denne præcise formuleringen forekommer ikke i spørgsmålet om utryghed for indbrud. Dog vurderer vi, at udtrykket for tiden indeholder et element af hverdagsperspektivet, hvorfor vi finder spørgsmålet egnet. Det vil sige, at spørgsmålet både indeholder en specifik måling på indbrud, en følelsesmæssig dimension og et hverdagsperspektiv. Udover den teoretiske argumentation for anvendelsen af den afhængige variabel, Utryghed for indbrud, forekommer der empiriske resultater om utryghed for indbrud, som blev beskrevet i afsnittet Forskningsoversigt og afgrænsning. Udover variablen Utryghed for indbrud vil vi medtage tre andre variabler, som i høj grad hænger sammen med Ferraro og LaGranges teori om frygt for kriminalitet. Den første variabel er Bekymret for kriminalitet som et samfundsproblem, som svarer til celle B i Ferraro og Lagranges figur, fordi det er respondentens bekymring om kriminalitet mod andre. Tilsvarende svarer variablen Egen vurdering af risikoen for at blive offer for kriminalitet, som består af spørgsmålet hvor ofte tænker du på risikoen for selv at blive offer for kriminalitet til celle D i Ferraro og Lagranges figur, fordi det er respondentens vurdering af egen risiko og sikkerhed. Dertil ønsker vi at undersøge, hvorvidt ens generelle tryghed i hverdagen påvirker ens utryghed for indbrud. Dette skyldes, at Ferraro og LaGrange er opmærksomme på, at en generel tendens til at frygte noget, der er uskadeligt, kan være årsag til en specifik frygt. Dette fænomen ønsker vi at teste ud fra variablen Trygheden i hverdagen. Vi ønsker således at undersøge om disse variabler har betydning for karakteriseringen af de danskere, der er mest utrygge for indbrud. Udover ovenstående teoretiske operationalisering vil der nedenfor forekomme en gennemgang af eventuelle empiriske resultater som argument for at anvende de valgte variabler. Der forefindes dog ikke empiriske resultater for samtlige variabler, men de vil alle blive opstillet (med fed skrift) herunder for at give et overblik. Vi vurderer, at variablerne er anvendelige i forhold til at be- eller afkræfte vores 1. hypotese: Side 19 af 123
De danskere, der er mest utrygge for indbrud kan karakteriseres ud fra deres generelle tryghedsniveau og tanker om kriminalitet Bekymret for kriminalitet som et samfundsproblem Tryghed i hverdagen Egen vurdering af risiko for at blive udsat for kriminalitet Resultaterne fra Tryghedsmålingen fra 2013 påviser en sammenhæng mellem de, der næsten hele tiden tænker på risikoen for selv at blive offer kriminalitet, og de, der generelt er utrygge, eftersom det angives, at næsten to ud af tre af de, der næsten hele tiden tænker på faren for kriminalitet, er utrygge generelt (Andersen et al. 2013:31). Det sandsynliggør, at de også er meget utrygge for indbrud. Ifølge en metaanalyse af Carrie Cook og Kathleen Fox har tidligere forskning hovedsageligt fundet en sammenhæng mellem frygten for en bestemt kriminalitetsform, og folks opfattelse af, hvor udsatte de føler sig i forhold til den bestemte type af kriminalitet. Med andre ord betyder det, at de, der opfatter dem selv som udsatte for en bestemt type af kriminalitet, frygter kriminalitetsformen mest. Carrie L. Cook og Kathleen A. Fox kommer også selv til den konklusion, at folks opfattelse af, hvor udsatte de er i forhold til den specifikke kriminalitetsform, har sammenhæng med deres utryghed (Cook & Fox 2011:6). I forhold til nærværende projekt ønsker vi derfor at undersøge, hvorvidt de, der ofte tænker på risikoen for selv at blive udsat for kriminalitet, også er dem, der er mest utrygge for indbrud. 4.2. Frygtens paradoks I dette afsnit beskrives det teoretiske begreb Paradox of Fear, som flere forskere har beskæftiget sig med, for derefter at operationalisere de forklarende variabler vi finder anvendelige i forbindelse med paradokset. Meget af den tidligere forskning i Frygt for Kriminalitet centrerede sig om, i hvilken grad frygten blev anset for at være rationel eller irrationel i forhold til den faktiske forekomst af kriminalitet. Denne uoverensstemmelse mellem frygt og reelle risiko er blevet Side 20 af 123
kendt som The Paradox of Fear, og vil i indeværende projekt omtales som Frygtens Paradoks. Paradokset er mest tydeligt blandt kvinder og ældre, der trods lavere viktimiseringsrater overordnet er mere bange for at blive udsat for kriminalitet (Doran & Burgess 2012:2). Flere forskere har prøvet at forklare paradokset, men der findes ikke et endegyldigt svar. Med udgangspunkt i teorien om Frygtens Paradoks ønsker vi i indeværende projekt at undersøge sammenhængen mellem individkarakteristika; køn og alder, i forhold til utrygheden for indbrud. Vi ønsker dog ikke alene at bruge teorien på køn og alder, men ydermere at perspektivere teorien på andre sociodemografiske faktorer, der kan fortælle om, der er forskelle på de danskere, der er mest udsatte for indbrud, og de, der er mest utrygge herfor. Målet er dermed at sammenligne de mest utrygge med de mest udsatte fra offerundersøgelsen udgivet i 2013 (jævnfør Forskningsoversigt). Derfor ønsker vi at medtage faktorerne Indkomst og Region, da det er inde for disse faktorer, de mest udsatte beskrives. Vi finder teorien Frygtens Paradoks relevant at inddrage til en karakterisering af de danskere, der er mest utrygge for indbrud, da vi mener, at et paradoks mellem de mest utrygge og de mest udsatte også er en form for karakterisering. Dermed kan teorien bruges til at besvare vores problemformulering. Det er vigtigt at understrege, at målet ikke er at vurdere, hvorvidt utrygheden for indbrud er rationel eller ej. I den forbindelse lægger vi os op ad forskerne Clemente og Kleiman, der i 1976 skrev: Frygt blandt de ældre er reel og omsiggribende. Det betyder lidt om denne frygt er ude af proportioner i forhold til den objektive sandsynlighed for at blive offer (Ferraro & LaGrange 1987b:90, egen oversættelse). Udover ovenstående teoretiske operationalisering, vil der nedenfor forekomme en gennemgang af eventuelle empiriske resultater som argument for at anvende de valgte variabler. Vi vurderer, at variablerne vil være anvendelige i forhold til at be- eller afkræfte vores 2. hypotese: De danskere, der er mest utrygge for indbrud kan karakteriseres ved, at det ikke er dem, der er mest udsatte for indbrud Side 21 af 123
Køn Adskillige forskere har konkluderet, at kvinder generelt og på specifikke kriminalitetsformer rapporterer mere frygt for kriminalitet end mænd. Wilcox Rountrees forskning fra 1998 viser dog ingen signifikante forskelle mellem kønnene, når det gælder frygten for ejendomsforbrydelser (Cook & Fox 2011:2). Dette står dog i modsætning til dansk forskning fra Forsikring og Pension, hvor konklusionen er, at kvinder er signifikant mere utrygge for indbrud end mænd (Ejsing 2012-3:27). Det er ligeledes dét forskerne Cook og Fox kommer frem til i deres undersøgelse blandt collegestuderende, hvor resultatet er, at kvinder er mere bange for at få indbrud, når de ikke er hjemme, end deres mandlige medstuderende (Cook & Fox 2011:6). Der er således både forskningsresultater, der konkluderer, at køn har betydning i forhold til utrygheden for indbrud, og at det ikke spiller en rolle. Vi vælger at medtage variablen, da det er sandsynligt, at der vil være en kønsforskel. Vi er dog opmærksomme på, at det ikke er sikkert, at der er en reel forskel i frygten imellem kønnene, men at en eventuel forskel ifølge forskning fra Sutton og Farrell kan skyldes, at mænd er mere tilbageholdende end kvinder, når det gælder om at rapportere frygt og utryghed (Gray et al. 2012:9). Alder Alder medtages ligeledes som baggrundsvariabel, da en relativt stor mængde forskning indikerer, at frygt for kriminalitet generelt er større blandt ældre end yngre mennesker. Den større frygt for kriminalitet blandt ældre mennesker hænger dog ikke sammen med sandsynligheden for at blive udsat for kriminalitet, da yngre mennesker oftere er ofre for kriminalitet (Cook & Fox 2011:2). Det er dog ikke al forskning, der konkluderer, at frygten for kriminalitet er størst blandt ældre. Flere forskningsresultater tyder på et mere komplekst forhold der involverer risiko, frygten for seksuelle overgreb, sårbarhed og kulturelle kontekst (Cook & Fox 2011:2). Der er dog noget, der tyder på, at alder spiller en rolle, når det gælder frygten for indbrud - dog i mindre eller grad. Forsikring og Pension konkluderer således i deres måling, at alder ingen signifikant indflydelse har på frygten for indbrud (Ejsing 2012-3:27). Til trods for at noget forskning viser, at utryghed for ejendomsforbrydelser ikke afhænger af alder, vælger vi at medtage variablen, da alder generelt har vist at være en relevant variabel, når utryghed for kriminalitet måles (Lai et al. 2012:16). Side 22 af 123
Indkomst Tidligere forskning viser, at indkomst har en effekt på trygheden i forhold til kriminalitet, hvor dem med en lavere indkomst viser sig at være mere bekymret end dem med en højere indkomst (Justitsministeriets Forskningsenhed 2003:8). Derudover fremgår det af Tryghedsmålingen, at beboere i lavindkomst-områder er mere utrygge end beboere i middelklassekvarterer. Utrygheden stiger dog igen for dem, der bor i høj-indkomstkvarterer, men der er tilknyttet en vis stikprøveusikkerhed i forhold til dette resultat, og det kan derved blot skyldes rene tilfældigheder (Andersen et al. 2013:28). Dog konkluderer Forsikring og Pension, at indkomst isoleret set ikke har nogen effekt på utrygheden i forhold til kriminalitet (Ejsing 2012-3:5). Vi finder det relevant, at undersøge om indkomst har en indflydelse på den kriminalitetsspecifikke utryghed for indbrud. Region Forsikring og Pensions undersøgelse af tryghed og kriminalitet konstaterer, at der er stor forskel på, hvor trygge respondenterne føler sig i landets kommuner. Især kommuner omkring hovedstaden er blandt de mindst trygge (Ejsing 2012-3:10-11). 4.3. Knuste Ruder I dette afsnit tages der udgangspunkt i James Q. Wilson og George L. Kelling teori om Broken Windows, som anvendes til at operationalisere en række forklarende variabler om problemer i boligområdet. Flere forskere har konkluderet, at uorden og problemer i et boligområde fører til frygt (Doran & Burgess 2012:12). Disse teorier har Wilson og Kelling trukket på, da de udarbejdede teorien om Broken Windows, herefter kaldet Knuste Ruder. Teoriens grundlæggende antagelse er, at uorden i et område kan føre til nedbrud i den sociale kontrol og dermed til højere kriminalitetsrater (Cullen & Agnew 2011:438). Wilson og Kelling benytter udtrykket Knuste Ruder som et symbol på alle typer af uorden. Hvis en rude er gået i stykker og ikke repareres, vil flere vinduer blive slået i stykker. I overført betydning vil det således sige, at hvis orden ikke opretholdes i et område, vil der med tiden forekomme mere uorden (Doran & Burgess 2012:11). Uorden kan være alt fra Side 23 af 123
teenagere, der samles på hjørnerne og skamferer bygninger med graffiti, tiggere og prostituerede, der henvender sig til forbipasserende, sindslidende, der vandrer i gaderne og taler med sig selv, samt dem med kroniske misbrugsproblemer, som sover i døråbninger og tisser i gaderne (Cullen & Agnew 2011:437). Wilson og Kelling er i deres teori også optaget af den frygt, som den fysiske uorden medfører. En umiddelbar harmløs forbrydelse som graffiti giver borgere uundgåelig viden om, at området er ukontrolleret og uovervåget i en time eller mere om dagen og som dermed giver lejlighed til at begå ødelæggelser og andre former for kriminalitet (Wilson & Kelling 1982:442). Wilson og Kelling mener således, at den uorden, der ikke bliver genoprettet, fører til frygt i nabolaget, hvilket medfører mere uorden. Dette resulterer igen i frygt, som får folk til at holde sig inden døre eller flytte fra området, hvormed den sociale kontrol udebliver (Wilson & Kelling 1982:441). Dermed er den naturlige overvågning ikke længere til stede. Et stabilt nabolag med familier, der bekymrer sig om deres hjem og hinanden, kan på ganske få år eller endda måneder ændre sig til en ugæstfri og frygtfuld jungle, hvis beboerne ikke opretholder orden (Wilson & Kelling 1982:441). Med andre ord medfører den første knuste rude og den dertilhørende frygt for kriminalitet med tiden en tilstrømning af mere alvorlig kriminalitet i området, hvoraf cyklussen begynder på ny (Doran & Burgess 2012:12). Denne cyklus er illustreret i nedenstående diagram for at give læseren et overblik. Side 24 af 123
Diagram 4 - Illustration af Knuste Ruder Note: Illustrationen er inspireret af Doran og Burgess diagram (Doran & Burgess 2012:12) Med udgangspunkt i teorien om Knuste Ruder ønsker vi at anvende en række variabler, som indikerer mangel på den sociale kontrol, som respondenterne eventuelt oplever i deres boligområder. Spørgsmålene i datasættet, er stillet i form af en likert skala og lyder således: I hvor høj grad har I disse problemer for tiden, der hvor du bor?: Hærværk/graffiti, dårlig belysning, urolige og truende unge, dårlig vedligeholdelse af bygninger/overgroede haver, drikkeri på bænke, affald der flyder, larm om natten og vild kørsel på knallert. Vi anvender således disse variabler, for at undersøge om de kan karakterisere de danskere, der er mest utrygge for indbrud. De otte variabler vil rent praktisk anvendes i en skala, da vi vurderer, at de alle beskriver de oplevede problemer i respondenternes boligområde (Bilag 1 Faktoranalyse for Knuste Ruder). Teoretisk er det desuden ikke relevant at se på de enkelte variablers påvirkning på utrygheden for indbrud, da Knuste Ruder i høj grad er en fællesbetegnelse for uorden i et boligområde. Denne uorden består således af alle de ovennævnte variabler. Variabelnavnet for skalavariablen er Knuste Ruder. Side 25 af 123
Udover ovenstående teoretiske operationalisering vil der nedenfor forekomme en gennemgang af eventuelle empiriske resultater som argument for at anvende de valgte variabler. Der forefindes dog ikke empiriske resultater for samtlige variabler, men de vil alle blive opstillet herunder (med fed skrift) for at give et overblik. Vi vurderer, at variablerne vil være anvendelige i forhold til at be- eller afkræfte vores 3. hypotese: De danskere, der er mest utrygge for indbrud, kan karakteriseres ud fra omfanget af problemer i deres boligområde Generelt er der en vis sandsynlighed for at omgivelsernes betydning i et boligområde påvirker den generelle utryghed for kriminalitet, men de empiriske beviser er blandede (Lorenc et al. 2012:3). Flere forskere har dog fundet, at der er en sammenhæng mellem frygt for kriminalitet og opfattelsen af uorden i det samfund man bor i. Uorden har således en signifikant indflydelse på beboernes frygt for kriminalitet (Lai et al. 2012:13-14; Cook & Fox 2011:3; Gray 2012:7). Noget forskning indikerer desuden, at disorganisering og svag social kontrol er stærkere faktorer for kriminalitetsfrygt end kriminalitet i sig selv (Rountree 1998:344). Noget forskning viser også, at en persons oplevelse af uorden influerer personens frygt endnu mere, end den objektive måling af den sociale og fysiske uorden (Lorenc et al. 2012:11). Derfor vælger vi at bruge nedenstående variabler, da de alle er et udtryk for uorden. Variablerne er ikke en reel opgørelse af mængden af for eksempel hærværk og affald, det er derimod respondenternes opfattelse af, hvor meget der er. Dårlig vedligeholdelse af bygninger og overgroede haver Larm om natten Vild kørsel på knallert Dårlig belysning Forskere er generelt enige om, at mørke medfører mere frygt (Doran & Burgess 2012:49). I en kvalitativ metaanalyse fra England har mange respondenter således svaret, at de er mere bange Side 26 af 123
for kriminalitet i dårligt oplyste områder (Lorenc et al. 2013a:3). Med mindre folk er hjemme, når de frygter indbrud mest, har belysningen sandsynligvis ikke betydning for deres utryghed for indbrud. Men eftersom det også er udbredt at have lys tændt i sit hjem som et præventivt middel mod indbrud, er det ikke usandsynligt, at belysning spiller en rolle. Hærværk/graffiti I en kvalitativ metaanalyse fra England forbinder respondenterne graffiti med socio-økonomiske problemer og en generel følelse af, at det er et råt område, hvilket medfører frygt for kriminalitet (Lorenc et al. 2013a:5). Urolige og truende unge I metaanalysen fra England oplever respondenter, unge fremmede mennesker, der hænger ud på gaden, som truende (Lorenc et al. 2013a:6). Dette medfører en frygt for kriminalitet generelt, men det er svært at afgøre, hvordan den specifikke frygt for indbrud påvirkes. Drikkeri på bænke mv. I metaanalysen oplever respondenterne, folk der drikker på gaden, som truende (Lorenc et al. 2013a:6). Affald der flyder I metaanalysen medfører affald, snavs og andre tegn på forsømmelse i et område ofte frygt for kriminalitet, blandt andet fordi det indikerer mangel på engagement i sociale normer (Lorenc et al. 2013a:5). 4.4. Social kapital I dette afsnit beskrives Jørn Støvring og Jens Rudbeck videreførelse af Robert D. Putnams teori om social kapital. Vi anvender deres teoretiske videreførelse til at operationalisere en række forklarende variabler om netværk, tillid og tilfredshed. Eftersom Robert D. Putnams teori er udgangspunktet, vil vi for at give et overblik over denne og dens kontekst for at sikre en forståelse af baggrunden for Støvring og Rudbecks teori. Side 27 af 123