Nyhedsbrev juni 2015. Ugeskema



Relaterede dokumenter
Spørgsmål og svar om den nye skole

Skolereform din og min skole

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret

#Spørgsmål og svar om den nye skole

NYHEDSBREV OG SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING JUNI 2014

Nyhedsbrev Elev Skole juni 2015

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Princip for undervisningens organisering:

Assentoftskolen skoleåret

Nyhedsbrev. Gårslev Skole. Skoleåret Udgave: April 2017

For elever der går i 4. klasse til og med 6. klasse gælder følgende priser:

Skraldindsamling 2014

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

Skolebestyrelsens møde med skolens elevers forældre

ÅRSBERETNING FOR BILLUNDSKOLEN

SKOVVANGSKOLENS SFO. Side 1 af 12

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema.

Kære elever og forældre.

SKOLEREFORM Grauballe Skole. Grauballe Skole

Kære forældre. Indhold (tryk på overskriften og kom direkte til det skrevne)

Kære forældre. Hermed lidt informationer fra 3-Stammen.

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Så er vi ved at være i mål..!

Hvornår skal vi i skole?

Skolebladet. Skolestart

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Nyhedsbrev for. Nyhedsbrev

Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN

Skolefritidsordningen ved Filial Bredebro

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

KONTAKTEN Øster Snede Skole

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune

Præsentation af den nye ledelse

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2016 HJALLERUP SKOLE 1

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Spørgsmål og svar om den nye skole

Formandens beretning 2012/2013

SKOLEBLADET. Ny 0. klasse. God efterårsferie. Nr. 1 - Oktober Ellidshøj skole ønsker alle en. Af Josefine, 5. kl.

Skolecenter Jetsmark. Information omkring næste skoleår. 20. juni Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark

Kragenyt april 2014 Indhold

Musikskolen. frivillige undervisningstilbud. Sæson Tilmelding senest 1. juni. af 9

- Velkommen til den nye folkeskole

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret

Folkeskolereform 2014

Valgfagsfolder skoleåret 18/19

Trivsels- og kontaktforældre. Hvad skal de - og hvad kan de?

Årsberetning skolebestyrelsen Engskovskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Klub Mini og Maxi. Idestrup Privatskole. SFO skolefritidsordning modtager børn fra børnehaveklasse til og med 7 klasse.

Information omkring næste skoleår

Stensnæsskolen. Juli Skoleåret Nyhedsbrev Årgang 14 Nummer 7. Kære forældre

MØDEINDKALDELSE. Skolebestyrelsesmøde. Børn og Unge - Uddannelse og Læring - Højen Skole. 19.august Personalerummet

Egelundskolens SFO. Velkomstfolder skoleåret

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Velkommen til Ørebroskolen

Kære forældre. Indhold (tryk på overskriften og kom direkte til det skrevne)

Et fagligt løft af folkeskolen. Skive Kommune

Nyhedsbrev Juni Fælles. Vuggestuen. Sommerfest torsdag den 25. juni kl 18 er der fælles sommerfest for hele børnehuset og skolen.

Transkript:

Nyhedsbrev juni 2015 Ugeskema En folkeskole med plads til alle. Undervisningsdifferentiering, inklusion og klasserumsledelse i praksis. En tilgang som fremmer elevernes egen motivation og lyst til læring, giver mulighed for faglig fordybelse, fagligt fællesskab på tværs og mulighed for målrettet læring for den enkelte elev. Sådan beskriver skolebestyrelsen et nyt tiltag, som vi starter på Grauballe Skole fra august. Samtlige børnegrupper på skolen bliver involveret og undervisningsprincippet udspringer af Ugeskemarevolutionen, udviklet af Karina Winther. Alle børn på Grauballe Skole får mindst 10 ugeskema-lektioner hver uge. Ugeskema går kort fortalt ud på, at en del af ugens arbejdsopgaver står i et afkrydsningsskema; Ugeskemaet. Fra starten i august er opgaverne ens for alle børn, men ugeskemaet kan bruges til at differentiere, så der er forskel på, hvilke opgaver eleverne skal løse. Nogle børn arbejder hurtigt, andre er mere grundige, og børn med særlige behov kan tilgodeses. Selvom den faglige spredning er stor, kan det lade sig gøre at udfordre alle børn. I Ugeskema-timerne vælger eleverne selv, i hvilken rækkefølge de løser opgaverne. Det er altså ikke et spørgsmål om de løser opgaverne men udelukkende et spørgsmål om i hvilken rækkefølge. At eleverne må vælge selv giver dem en følelse af frihed. Det falder fint i tråd med de krav, der stilles til alle på arbejdsmarkedet fremadrettet; at man kan planlægge og styre egne arbejdsopgaver. Skolens ansatte er der selvfølgelig til at hjælpe børnene. Der er ekstra voksen-ressourcer i ugeskema-timerne i både indskolingen og i 3./4. klasse. Det vælger vi, for at vi løbende kan få talt med børnene om deres mål, og hvordan de opfylder dem.

Førlederuddannelse - Unge i Front Vi har i dette skoleår tilbudt overbygningseleverne på Fårvang Skole et valgfag på Grauballe Skole - en førleder-idrætsuddannelse i samarbejde med DGI. Der har været praktiske udfordringer i forhold til bus og transport, men ellers har forløbet været positivt. Fra august har vi valgt at trække faget hjem i eget hus. Det betyder, at vores 6. klasser på Grauballe Skole i det nye skoleår skal deltage i førlederuddannelsen Unge I Front. Desuden bliver alle i 6. klasse hjælpeinstruktører enten i GUGF eller i en anden idrætsforening, hvor de selv dyrker idræt. Grauballe Skole som DGI-profilskole I efteråret starter vi et uddannelsesforløb for de ansatte. Det handler om bevægelse og læring og ligger fint i tråd med skolereformen. Vi regner med at få en masse inspiration til, hvordan vi kan samarbejde med GUGF og andre partnere om bevægelse ind i skolen. Uddannelsesforløbet afsluttes i februar 2016. Samarbejde med Vi har for ganske nyligt indgået et samarbejde med ældresagen, som går ud på, at de koordinerer og deltager i ugeskema-timer fra 10.00-11.30 på hverdage. Ugeskematimerne passer perfekt til de frivillige, fordi børnene ved hvad de skal lave. Nogle børn har godt af at sidde med en voksen 1 til 1. Vi er også sikre på, at de frivillige fra Ældresagen vil få glæde af initiativet. Hvis I kender nogen, som kunne have lyst til at være med, så må I meget gerne kontakte dem og bede dem ringe til Alvin fra Ældresagen i Gjern på tlf. 21903803 eller til skolen på 30715747. De frivillige behøver ikke at bo i Grauballe og det kunne f.eks. godt være bedsteforældre til børn på skolen. Skolens fysiske rum De seneste to måneder har vi haft en arkitekt tilknyttet skolen for at give bud på, hvordan de fysiske rammer bedst udvikles. Arkitekten har afleveret en rapport med tegninger og beskrivelser, som giver klare bud på, hvordan skolens lokaler bør indrettes. Vi leger lidt med tanken om at lave et lokalt Fab-Lab (se her hvad det går ud på http://fablabdanmark.dk/). Vi håber på, at loftet i den røde bygning kan bruges som Fab-Lab i løbet af dagen og SFO/klub fra kl. 13.45. Vi tænker på hele den røde bygning som et kreativt, højteknologisk prototypeværksted med 3D-printere og andet isenkram. Det vil gøre det muligt at arbejde innovativt gennem prototyping, produktudvikling og idégenerering. Vi er allerede startet i Håndværk & Design i dette skoleår med undervisning på tværs af 4. og 5. klasse. Fra næste skoleår kommer 4., 5. og 6. klasse til at arbejde med Håndværk & design. Skoleafdelingen er langt fremme med udviklingen af Fab-Lab i skolen og Silkeborg Kommune har besluttet at bygge et åbent Fab-Lab på Bindslevs Plads for alle i Silkeborg. På Grauballe Skole vil vi gerne ride med på Fab-Labbølgen i en ånd og udformning, der passer til vores skole. Arkitekten har også givet bud på, hvordan vi skal indrette lokalerne i vores 3 afdelinger, så de passer til skolereformen, ugeskema-timer og den ønskede pædagogik.

Som en sidste del har han set på lyddæmpning og belysningen i afdelingerne. I sommerferien bliver der gjort noget ved begge dele i 0. - 1. og 2. klasse. Hele indskolingen bliver dæmpet lydmæssigt og belysningen bliver skiftet. Vi glæder os meget til at opleve, hvordan det er at være i indskolingen fra august efter renoveringen. Samarbejde med Den Kreative Skole I januar i år startede vi et samarbejde med Den Kreative Skole med henblik på, at få flere børn i Grauballe til at spille musik. Vi må sige, at det er gået over al forventning. Der var få børn, som deltog i frivillig undervisning i Den Kreative Skoles lokaler på Bindslevs Plads før januar og ingen, som spillede musik på Grauballe Skole i Den Kreative Skole. I dette forår har 26 børn fra 0. - 3. klasse deltaget i frivillig musik (Musik-karussellen). Vi starter igen i efteråret og tilmeldingen er i gang via Den Kreative Skole. Se her: http://denkreativeskole.dk//gjern_13.htm. Pernille, lærer på Grauballe Skole, har timer i Den Kreative Skole, og det er hende som underviser børnene i musikkarussel. Der er mulighed for musikundervisning efter skoletid for 0./1. klasse, 2./3. klasse og band og sammenspilshold fra 4. klasse. Alle tre hold foregår på Grauballe Skole. Undervisningen ligger efter skoletid, og det koster penge at deltage. Samarbejde med firmaet Leander I efteråret starter vi et nyt projekt med ejeren af firmaet Leander. Stig Leander kommer på besøg og fortæller 4., 5. og 6. klasse om, hvordan han designer sine børnemøbler. Han arbejder ikke på computer, men laver modeller i hånden i fuld størrelse. Efter Stigs besøg arbejder børnene med prototyper af børnemøbler og projektet afsluttes med en udstilling, som Stig kommer og besøger. Hvem ved, måske bliver en af børnenes prototyper til et nyt møbel i Leanders katalog. Metakognitive læringsstrategier Det seneste skoleår har alle ansatte på skolen arbejdet med, hvordan vi bringer begrebet metakognitive læringsstrategier ind i skolens hverdag. Vi ønsker at ansatte, forældre og børn får et fælles sprog for, hvordan børn lærer. Idéen kommer fra New- Zealand og vi har oversat systemet til dansk og videreudviklet det. Det betyder, at vi har beskrevet 7 læringsstrategier og visualiseret dem med 7 tegninger, som kommer til at hænge rundt på skolen. Hver tegning repræsenterer en læringsstrategi: - Tænke Tor - Vilje Villy - Spørge Sally - Undre Ulrik - Forbinde Fie - Reflektere Rikke - Joan Jegklog Vi vil introducere sproget og tegningerne mens børnene er små og gradvist bygge videre på strategierne, således at børnene kommer til at forstå dem og bruge dem i hverdagen. Her kan I se en af de 7 tegninger, som bliver en del af børnenes og de ansattes hverdag fra august.

Spørge Sally Sæt allerede nu kryds i kalenderen d. 14. september fra 19.00-21.00, hvor vi vil invitere alle forældre til et forældremøde med fælles start i aulaen. Her vil vi fortælle om Metakognitive Læringsstrategier. Efter den fælles introduktion er der almindeligt forældremøde for alle klasser. Sidste skoledag i juni og første skoledag i august Se særskilt information på ForældreIntra. Broen - Silkeborg Vi vil gerne slå et slag for BROEN - Silkeborg. For nogle familier kan kontingenter til idrætsforeningen eller f.eks. en fodboldskole være store poster i budgettet. Det kan betyde, at det bliver fravalgt. Broen - Silkeborg samarbejder med Silkeborg Kommune om bl.a. betaling af kontingenter for de familier, som har brug for det. Det er vigtigt, at alle børn har et fritidsliv med siden af skoledagen. Broen - Silkeborg kan kontaktes på 30686962 eller info@broen-silkeborg.dk Skema Børnenes skema kan ses på ForældreIntra fra uge 28. Vi er meget tilfredse med det nye skema, som kan ses på ForældreIntra fra uge 28. Personaleændringer Henrik Bech Nielsen har været ansat på skolen i mange år og er nu blevet fastansat. Henrik skal fortsætte både i 1./2. klasse og i SFO. Pia Gøtzsche går på efterløn og har sidste arbejdsdag fredag d. 9. okt. Hun følger 2. klasse op i 3. klasse og bliver afløst af en ny lærer, som vi ansætter efter sommerferien.

Ida Marie Dahl-Nielsen, skolens sekretær, er blevet ansat som pædagogmedhjælper i SFO en om eftermiddagen som et supplement til hendes timer på kontoret. Michael Søbye Eye er blevet ansat på loftet i SFO/klub. Michael er 20 år gammel og søn af lærer Birgit Eye. Michael spiller fodbold på Lemmings 1. hold, er badmintontræner i Silbeborg Badmintonklub og ØBG Badminton. Vi er i gang med at ansætte yderligere to pædagogmedhjælpere til SFO en. God sommer Et skoleår lakker mod enden og et nyt banker på. Tak for året der er gået og vel mødt til et nyt skoleår i august. På vegne af alle ansatte Kristian Løgstrup Amdisen Lars Engeborg