14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten prædike hvad han vil, og menigheden gøre som de selv vil, for det går jo ikke så galt som præsten prædiker. Men det kunne måske også betyde at menigheden hørte efter, så det ikke gik så galt som præsten prædikede. Lidt humør gør livet lettere. Skal man høre efter hvad præsten prædiker? Jo, - men da ikke ukritisk. At høre med et kritisk øre er den arv vi har fået med os som lutherske kristne. Det er en arv fra reformationen, men det er også en arv fra Oldkirken. At høre, men også selv se efter om det der siges, også passer med skriftens ord. Det fortælles i Apostlenes Gerninger at Paulus og Silas kom til byen Berøa i det nuværende Tyrkiet. Paulus og Silas forkyndte for jøderne der, og blev taget godt imod. Og så står der om jøderne i Berøa. De modtog ordet med megen velvilje og granskede dagligt Skrifterne for at se, om det forholdt sig sådan. De lyttede, men undersøgte selv om det forholdt sig som Paulus prædikede. De lyttede kritisk. Martin Luther voksede op i en tid hvor Bibelen ikke var tilgængelig på andre sprog end latin og græsk. Kun de veluddannede og de som havde adgang til de bibelske håndskrifter kunne selv læse hvad der stod. Det kunne Luther, som blev professor i teologi. Da Luther selv læste fandt han at datidens kirke havde en forkyndelse og en praksis som ikke stemte med det skrevne ord i Det Nye Testamente. 1
14-05-2015 side 2 Særlig var det afladshandelen han reagerede stærkt imod. Og han reagerede også mod at Kirken havde stillet sig som en mellemmand mellem Gud og menneske. Det Luther selv kunne læse var, at det er Kristus som er menneskets frelser, og at ingen skal stille sig mellem det enkelte menneske og Kristus. Den kristne tro er troen på Kristus, ikke på kirken. Dette sagde Luther i 3 følgende sætninger om den kristne tro. Frelsen er ved troen alene, ved Kristus alene og ved skriften alene. Bibelen var dengang ikke tilgængelig for almindelige mennesker. Men som en følge af reformationen, Luthers indsats, og bogtrykkerkunstens opfindelse, så blev det nu muligt at trykke Bibler og det blev gjort på tysk først i 1534, og siden fulgte mange oversættelser af Bibelen, til svensk i 1541 og til dansk i 1550. I dag er hele Bibelen oversat til 451 sprog og dele af Bibelen oversat til 2479 sprog. Billedet på skærmen viser hvordan Bibelen på Nepalesisk blev modtaget. Den bærende motivation for dette oversættelsesarbejde er ideen om, at hvert menneske skal have mulighed for selv at kunne læse Bibelen på sit modersmål. Vi regner det for en selvfølge, men det var det ikke dengang. Bibelen på modersmålet. For at sige det enkelt. Gud snakker ikke kun hebræisk, græsk og latin. Pinsens sprogunder hvor alle kunne høre på sit eget modersmål, bryder med tanken om ét helligt sprog, for Guds ånd taler på det sprog som er menneskets modersmål. Guds sprog er modersmålet. Hvilket sprog det end måtte være. Bibelen er derfor blevet oversat, og kan oversættes uden at miste sit budskab til mennesker. Og måske er den anerkendelse 2
14-05-2015 side 3 af menneskers lighed og ligeværd, det første budskab i Guds tiltale. Man anerkender hinanden, når man mødes på samme sprog. At tale samme sprog er at møde hinanden som mennesker. Det var apostlenes måde at forkynde på, på et sprog som modtageren kendte. Og Jesu egen måde at færdes mellem mennesker på var kendetegnet af samme holdning. At møde mennesker i deres hverdag på det sprog de kendte. Ansigt til ansigt, i øjenkontakt. Jesu forkyndelse blev klædt i menneskesprog, og Jesu lignelser viser dette så tydeligt. Guds ord blev klædt i situationer fra menneskelivet og menneskets verden. Guds ord blev klædt på i menneskedragt. Guds ord på modersmålet. Som Jesus blev menneske af kød og blod, blev Guds ord talt på modersmålet. Først var det aramæisk og hebræisk, siden kom græsk til. Men så skal vi helt frem til reformationen før at denne holdning til oversættelsen af Bibelen slår igennem. Før reformationen var Bibelen kun oversat til græsk og latin, og nogle få andre sprog. Men efter reformationen tog denne udvikling fart og i dag er Bibelen tilgængelig på alle de store sprog, kun de allermindste sprog mangler endnu at få en oversættelse. En missionær som havde levet i det nordlige Sierra Leone havde brugt det meste af sit liv på at arbejde for Fulfulde stammen i nabolandet Guinea. Han havde en passion for Fulfulde sproget, som han fik gjort til skriftsprog, og fik oversat dele af det nye testamente til deres modersmål. Han gav denne etniske befolkningsgruppe deres skriftsprog. Men som pensioneret missionær sagde han beklagende. Jeg har ikke døbt andet end nogle få i løbet af mine mange år hos dem. Han mente ikke at have gjort særlig nytte for sig. 3
14-05-2015 side 4 Men han efterlod et skriftsprog til det folk han elskede, og han efterlod dem NT på deres modersmål, og ud af det voksede en kirke. Hans historie er manges historie. Mange af de første missionærer, som kom til et folk, brugte det meste af deres liv på dette folks sprog, gav dem skriftsprog, og oversatte dele af Bibelen til dem. På den måde kom det underlige til at ske, at kirken slog rod i det lokale folk, som deres egen tro, og kirken fik farve af det folk den slog rod i. Derfor kan man sige at: Danske missionærer har ikke efterladt en dansk kirke i f. eks. Nigeria, men kristne i Nigeria har bygget deres egen kirke. For de kunne læse og høre evangeliet på deres eget modersmål. Og sådan er det sket i mange lande og folk. Kristendommen slog rod i dansk jord, og kirken er vores egen. Sådan slog kristendommen også rod i Bangla Desh, I Indien, i Tanzania, osv. Vel er vi inspireret af hinanden i den globale kirke, men hvert land har sin egen kirke, som er farvet af den jord den står på, og af de mennesker som er der. En væsentlig årsag til dette, er at evangeliet blev tilgængeligt på vores og på deres eget sprog. Vi har alle den opfattelse at Gud taler til mig på mit eget sprog. Disciplene gik ud, og prædikede alle vegne. Og Gud virkede med og stadfæstede ordet. Det enkelte menneske kunne opleve at Guds ord gav trøst og håb og fødte troen i sit indre. For Gud kom som en af deres egne, ikke som en fremmed. Og det er vel det vi alle føler og mærker, når ordet lyder til os på vort eget sprog. Kristi Himmelfartsdag er dagen hvor Jesu budskab sendes ud, eller rettere ind i verden, til alle mennesker uanset race, sprog og kultur. Og kirkens og missionens historie viser at evangeliet slog rod de mærkeligste steder. 4
14-05-2015 side 5 Og det underlige er sket, at kristendommen står stærkere alle andre steder end i sit hjemland. Alle andre religioner står stærkest der hvor de begyndte. Kirkens historie viser at Guds ord taler til alle mennesker. Evangeliet taler til mennesker på deres modersmål, og evangeliet taler til os som mennesker. Og det Gud siger til mig, er det samme som han siger til dig og enhver anden. Trods vores tvivl, og trods vore fejl og mangler, og trods alle svigt, så taler evangeliet et ord til alle mennesker om frelse ved tro og ved dåb, og forener os alle i troen på Kristus, ham der favner hele verden. 5