Find forløb til følgende fag:

Undervisning, der gør eleverne innovative Find forløb til følgende fag: 1. Almen studieforberedelse 2. Dansk 3. Dansk-engelsk 4. Filosofi 5. Historie 6. Kemi/biologi og dansk 7. Præ AT 8. Tysk Deltagere i udviklingsprojektet Irmelin Funch Jensen, Rungsted Gymnasium Thomas Ter-Borch, Køge htx Erik Terp, Kalundborg Gymnasium og hf Kirsten Nevers, Næstved Gymnasium og hf Anisa Buskov, Køge Handelsgymnasium Astrid Underbjerg, Køge Handelsgymnasium Hanne Heimbürger, Center for Undervisningsmidler UCC

Almen studieforberedelse Målgruppe 2g Kernestof Historie: 1914-1989 Kampen om det gode samfund, 1989-i dag: Det globale samfund Innovation: innovation i samfundet, grundlæggende metoder til skabelse, udvikling og vurdering af ideer, entreprenørskab og forretningsmodeller, innovation i virksomheder Fysik: Støvsugere Materialer Historie: Store linjer i verdenshistorie, Innovation: Heureka Fysik Innovationspædagogik og didaktik Tidsplan, forløbsbeskrivelse Forår 2011 AT-tema: Industrialisering og globalisering i Kina AT-forløbet blev kombineret med studietur til Shanghai (eleverne tjente i fællesskab penge til turen) og afsluttet med årsprøven i 2g. Virksomhedsbesøg i Kina o.l.: Nilfisk, Novo Nordisk og Shanghai Finansiel University Det rammesættende rum Historie: Kinas udvikling i oldtiden (overblik), Kina efter 1949 i overblik og læsning af kilder

Innovation: Innovationsstrategier i virksomheder Fysik: Støvsugeren Det kreative rum Tværfaglig idegenerering til AT-emnet ud fra temaet (rollekort, billedkort, omvendt brainstorming, ordkort, idéstafet) Det innovative rum Historie: Kinas udvikling i oldtiden (overblik), Kina efter 1949 i overblik og læsning af kilder Innovation: Innovationsstrategier i virksomheder Fysik: Støvsugeren I det innovative rum blev hovedvægten lagt på gruppearbejde med lærerne som faglige konsulenter. Der blev dog også indlagt klasseundervisning i historie og innovation for at hjælpe eleverne med at fastholde overblikket.og eksperimentelle forsøg. Processen blev undervejs faciliteret med brug af værktøjer fra Toolbox-KreaConsult. Arbejdsformer Projektarbejde. De brugte hinanden i gruppen og på tværs af grupperne faciliteret af lærerne. Fx mindmap, videnpapir, silent feedback, rejsehold m.m. I slutfasen arbejdede de parvis omkring den synopsis, de skulle til årsprøve i. Evaluering Årsprøve 2g Eksempler på elevprodukter I dette projekt havde vi valgt, at eleverne skulle producere en helt almindelig synopsis. De var meget usikre på denne form og ville gerne forbedre sig i forhold til eksamen året efter. Man kunne have overvejet at lade talepapiret havde en innovativ karakter. Se også eksempel på AT på www.innogym.dk For yderligere oplysninger kontakt: Irmelin@sol.dk

Innovation og kreativitet Dansk Målgruppe 2g Faglige mål 1) Fra Uddannelsens formål (læreplan 2010): Uddannelsen skal tillige udvikle elevernes kreative og innovative evner og deres kritiske sans. 2) Forståelse af kreativitet og innovation. Udvikling af eleverne. 3) Kreativ tilgang til digtforståelse, leg med sprog, sprogbevidsthed, eleven som meddigter. Bruge kreative idégenereringsteknikker til at finde idéer til emne i andet fag, her transport i Teknologi. Kernestof Danske digte og malerier Materialer 1) Berlin af Emil Bønnelycke, Biltyven af Palle Jessen, Ringdue af Jørgen Nash, Embryo af Harald Landt Momberg, Ordsprog, nyt af Vagn Steen, Regn søvn blå kys af Søren Ulrik Thomsen, Stille af Pia Tafdrup, Hvis du er stille af Eske Mathiesen, Vers med bogstavrim af Poul Henningsen. Livets gang i Lidenlund og Strid. 2) Beskrivelse af metoderne og malerier 3) Springet om Hawaleschka (dvd) 4) "Knæk Studiekoden af Hanne Heimbürger Tidsplan, forløbsbeskrivelse 1) Øvelse om at skelne mellem kreativitet, innovation og entreprenørskab. Øvelse til at skelne mellem logisk og kreativ tænkning. (s 71-72-73 i Knæk Studiekoden). 2) Danske digte kreativ læsning og produktion. Her skal eleverne skrive videre/lave strofe/lave

rækkefølge/tilføje talebobler/skrive egne digte. 3) Visuel teknik til at få idéer til emnet transport 4) Idéskrivning til samme 5) Stafethistorie til samme 6) Udvælge idéer, idéforbedring, er idéen holdbar. 7) Se film om iværksætter. Erkendelse: kreativitet er centralt, men man skal også kunne andet for at lykkes. 8) Aktantmodel over iværksætteren Arbejdsformer Gruppearbejde, parøvelser, klasseundervisning Evaluering Eksempler på elevprodukter For yderligere oplysninger kontakt: Hanne Heimbürger, hh@ucc.dk

Byvandringsprojekt Dansk og Engelsk Målgruppe 7-9 klasse Faglige mål Engelsk Anvende relevante, herunder informationsteknologiske redskaber til præsentation af tekniske, teknologiske og naturvidenskabelige emner og til erhvervelse og kritisk vurdering af ny viden om sprogområdet og den internationale verden. Redegøre for og deltage i samtale på engelsk om dagligdags, samfundsmæssige, litterære, teknologiske og naturvidenskabelige emner tekster og elektronisk baseret materiale med etisk og historisk indhold inden for teknologi og naturvidenskab Dansk Lytte aktivt og med opmærksomhed, forståelse og gehør anvende it til kommunikation og informationssøgning og demonstrere bevidsthed om muligheder og begrænsninger. visuel information, herunder faste og levende billeder Kernestof Se ovenstående Materialer Smartphones, digitalkameraer, bærbare, evt. headsets med mikrofon

Papir og blyanter Byvandringsfolder og KØS-folder og -kort Spørgsmål til evaluering Strukturer/øvelser til idégenerering og udvikling Andet materiale Div. materiale fra KIE Tool tasken Tidsplan, forløbsbeskrivelse 17 timer, inklusiv ekskursion Rammesættende rum Eleverne deltager i forskellige byvandringer. I dette tilfælde arrangeret af Køge museum og KØS Kreative rum Problem: Hvordan kan vi udvikle en byvandring i Køge som appellerer til unge mellem 13 og 16 år Opfordre til at det godt må være vildt og anderledes Der bruges: - Alm. brainstorm - Brainstorm med personkort - negativ brainstorm - idéstafet Innovative rum Eleverne skal præstere en podcast og en folder på dansk og engelsk Eleverne arbejder med at lave foldere og fordyber sig i hvordan man kan arbejde med alternative fortællinger om steder i Køge, som kan interessere målgruppen.

De skal arbejde med lyd og andre indtryk som kan være med til at styrke oplevelsen for dem der skal høre podcasten. Blive opmærksomme på hvilken værdi de tilfører målgruppen. Værktøjer der blev brugt i den innovative proces. - 3 for og 3 imod - Værdipapir - hvorfor er det godt for modtageren? - elevatortalen Det entreprenante rum Der arrangeres byvandringer for en række folkeskoler i og omkring Køge. Eleverne får udleveret folder og podcast. «Skriv tekst og tast F11» Arbejdsformer Se ovenstående Evaluering Der er mundtlige evalueringer under vejs. Eleverne laver skriftlig evaluering af forløb. Elevernes produkter bliver evalueret af folkeskoleeleverne som prøver dem. Eksempler på elevprodukter Produkter: En folder, A4-størrelse, med tekst og billede på begge sider. På den ene side står teksten på dansk, på den anden side står teksten på engelsk. En pod cast på dansk dvs. en lydoptagelse knyttet til jeres byvandring som målgruppen kan lytte til via deres mobiltelefoner. En pod cast på engelsk dvs. en lydoptagelse knyttet til jeres byvandring som målgruppen kan lytte til via deres mobiltelefoner. For yderligere oplysninger kontakt: Thomas Ter-Borch, thtb@eucsj.dk

Menneskesyn Filosofi C Målgruppe Stx,htx,hhx. Forløbet kan anvendes i forbindelse med en hvilken som helst faglig tekst, hvortil det giver mening at stille spørgsmål med udgangspunkt i Blooms taksonomi. Nedenstående eksempel tager udgangspunkt Faglige mål Eleverne skal kunne genkende og redegøre for filosofiske problemstillinger. Demonstrere viden om filosofiske problemstillinger og teorier vedrørende fundamentale opfattelser af mennesket samt redegøre for vigtige traditionelle løsningsforslag til givne filosofiske problemer Kernestof væsentlige problemstillinger inden for teoretisk filosofi Materialer Uddrag af Descartes 2. meditation som eleverne har læst hjemmefra. Store Post-Its eller tilsvarende, Idestafet og Mindmap, en tavle Tidsplan, forløbsbeskrivelse 2 lektioner Faglige succeskriterier: At eleverne kan stille fagligt relevante spørgsmål til teksten på redegørende på alle taksonomiske niveauer. At eleverne kan redegøre for Descartes Dualisme og hvordan Descartes når frem til sit Cogito Rammesættende rum: Eleverne er introduceret til de centrale menneskesyn: Dualisme, materialisme, idealisme. Eleverne er midt i et forløb hvor de har mødt andre menneskesyn, som de kan perspektivere til. Alt efter hvor tidligt i på året teksten gennemgås kan det være nødvendigt at arbejde lidt med teksten inden nedenstående forløb.

Kreative rum: (Grupper på 4) Problemformulering: Stil 5 spørgsmål til Descartes tekst? Tænk i Blooms taksonomier? (2. min) Individuel Brainstorm på store Post-IT eller tilsvarende sedler. Et spørgsmål pr. seddel. (5 min) Alle spørgsmål indsamles og blandes. Spørgsmål uddeles til grupper af 5. (3 min) Innovative rum Mindmap: Gruppen bruger mindmap, hvor eleverne sortere de udleverede spørgsmål (ca.20) i redegørende, analyserende, perspektiverende og afklarende spørgsmål. (5 min). Grupperne kan arbejde videre med spørgsmålene, hvis de evt. opdager at der mangler spørgsmål inden for en bestemt kategori. Prikaftemning: Gruppen laver en prikaftemning blandt spørgsmålene. De skal udvælge henholdsvis et redegørende, analyserende, perspektiverende og evt. afklarende spørgsmål (4 min) (Læren indsamler overskydende spørgsmål) Idestafet: Gruppen laver en idestafet på henholdsvis et redegørende, analyserende, perspektiverende og afklarende spørgsmål. (5. min) Gruppen udvælger hvilke fire spørgsmål de vil arbejde med. (4 min). Gruppen besvarer de 4 spørgsmål med udgangspunkt i den læste tekst. (15 min) Entreprenante fase Gruppen skriver de 4 spørgsmål på tavlen ( ca. 30-36 spørgsmål) Klassen vurderer hvilke spørgsmål der oftest går igen inden for de forskellige taksonomier. Eleverne giver deres svar på spørgsmålet. Læren giver sit svar. Processen på tavlen gentages med de andre spørgsmål NB: Hvis det viser sig, at der ikke længere er spørgsmål der går igen kan man bede eleverne vurdere hvilket spørgsmål de helst vil have besvaret først. Så lade grupperne der har arbejdet med spørgsmålet fremlægge, hvorefter læren fremlægger sit svar.

Arbejdsformer Se ovenstående. Evaluering Der evalueres mundtligt i slutningen af timen Eksempler på elevprodukter For yderligere oplysninger kontakt: Thomas Ter-Borch, thtb@eucsj.dk

Historisk overblik Historie Målgruppe 1g (og 7. klasse) Faglige mål Historisk overblik og sammenhæng Elementært overblik over de historiske perioder Kernestof 1. Kronologi 1g 1) Stx formål (bekendtgørelse 2010): Uddannelsen skal tillige udvikle elevernes kreative og innovative evner og deres kritiske sans. 2) Fortsat arbejde med kreative, innovative og entreprenante processer Materialer Verdenshistorisk Oversigt Europas Verdenshistorie KIE-modellen Tidsplan, forløbsbeskrivelse 10 timer Faglige succeskriterier: At eleverne efter forløbet uden brug af hjælpemidler kan placere tidsperioderne i den rigtige rækkefølge og huske

hovedkarakteristika. Mindre fejl blev derfor accepteret. Rammesættende rum: Overblik over tidsperiodernes hovedindhold: 1. læreroplæg to timer 2. gruppearbejde hver gruppe har sin tidsperiode 4 timer Kreative rum: Hvordan formidles historisk kronologi på en levende måde til en 7. klasse? 2 timer Innovative rum Grupperne fordyber sig i deres periode 6 timer De har et kvarter til at fremlægge for en gruppe i 7. klasse: 1. De skal præsentere et engagerende power point på 5-7 min. ud fra følgende kriterier bestemt af læreren: a. hvordan er samfundet bygget op? b. hvem har den politiske magt, dvs. hvem er beslutningstagerne? c. hvem har den økonomiske magt? Hvad er tegn på økonomisk magt? d. hvem har den militære magt? e. hvordan var den mest dominerende tænkemåde f. eksempler på teknologiske eller kunstneriske nyskabelser 2. Power point skal suppleres med en leg, ting, der fortæller om tiden el. lign., altså noget, der på en sjov måde kan engagere og involvere eleverne i historien Det kreative rum blev brugt igen for at udvikle flere idéer ud fra den nye viden, eleverne nu havde fået Det entreprenante rum Opsætning af periodeworkshops og præsentation for 7. klassen. Stemningsindtryk: elever udklædt som romere, enevælde jepardi, hvilket billede passer til den tidsperiode, du lige har hørt om? quizzer Arbejdsformer Jf. ovenfor Der var desuden korte læreroplæg om centrale problemstillinger, når der var behov for det.

Evaluering 1. mundtlig evaluering lige efter forløbet betydningen af kreativitet, innovation og entreprenørskab 2. Faglig evaluering a. løbende test for at fastholde overblikket b. Power point forbedres over de næste skoleår efterhånden som vi arbejder med perioderne i historietimerne. De korrigeres ud fra deres nye viden og anvendes igen til det obligatoriske kronologiforløb i 3g samt som ramme til eksamen. Samtale med den eksterne part Eksempler på elevprodukter For yderligere oplysninger kontakt: Irmelin@sol.dk Bilag 1: 2v Rejsen gennem historien En klasse fra Vallerød Skolen skal rejse gennem historien. Og det er jer der er rejseledere. Planen er, at rejsen gennemføres torsdag, d. 16. september. Jeres præsentation skal indeholde: 1. et inspirerende power point, som kan fange elevernes interesse I dette power point SKAL følgende berøres: a. hvordan er samfundet bygget op?

b. hvem har den politiske magt, dvs. hvem er beslutningstagerne? c. hvem har den økonomiske magt? Hvad er tegn på økonomisk magt? d. hvem har den militære magt? e. hvordan var den mest dominerende tænkemåde f. eksempler på teknologiske eller kunstneriske nyskabelser 2. Power point skal suppleres med en leg, ting, der fortæller om tiden el. lign., altså noget, der på en sjov måde kan engagere og involvere eleverne i historien

Verden set og fortalt Dansk, biologi/kemi Målgruppe 1 hf Naturvidenskabelig faggruppe eller dansk plus kemi/biologi Faglige mål Det nytter ikke noget at frembringe gode naturvidenskabelige fakta, hvis man ikke formår at få sine resultater ud til omverdenen. Denne uge har som formål, at eleverne øver sig i formidle samme naturvidenskabelige erkendelse til forskellige målgrupper. Konkret skal eleverne frembringe 4 produkter, som i første omgang præsenteres for klassen. I anden omgang sendes to af produkterne ud for at møde deres funktion i en ægte kommunikationssituation. De fire produkter afleveres i forholdet 1:1 og også som filer på interne kommunikationsplatform. I centrum står altså hovedområdernes formidlingsformer, genreforventninger, diskurser. Læreplan 2010: Anvende naturvidenskabeligt fagsprog Udtrykke sig med faglig præcision om naturvidenskabelige emner såvel mundtligt som skriftligt Skelne mellem en teoretisk model og den observerede virkelighed og forstå enkle sammenhænge mellem teori og praksis Undervisningen tilrettelægges, således at kursisternes nysgerrighed, aktivitet og kreativitet stimuleres, bl.a. ved at de anvendelsesorienterede aspekter har høj prioritet. I løbet af året skal der være en progression såvel i arbejdsformer som i faglige krav og i kravene til kursisternes selvstændighed. Anvendelsesaspektet skal være i fokus gennem hele undervisningsforløbet. Kernestof Materialer

Tidsplan, forløbsbeskrivelse Mandag: Det rammesættende rum: introduktion af ugen, baggrund, formål, mål og indhold, aflevering, vurderingskriterier. Kommunikationsteori. Der tales frem til nogenlunde det skema, der står nedenfor. Læreren har følgende teoridele klar, til når eleverne efterspørger det eller har brug for det: Kreative teknikker: negativ brainstorm/associationsteknik/visuel teknik/ idéskrivning. Modtageranalyse: Segmentanalyse/Minervamodel. Produkter: Hvad skal man tænke på, når man laver posters/flyvers/plakater/powerpoint/prezi/osv. Naturvidenskabelige forsøg gennemføres. Nv-lærer: Hvordan formidles erkendelserne i en form, der overholder den videnskabsretoriske diskurs. Eleverne udarbejder denne del. (Afleveres ikke før fredag, kan evt. optimeres inden ugen er slut). Refleksive rum: Dagens afsluttes med skriftlig evaluering: hvad har du lært om naturvidenskabelig metode og naturvidenskabelige formidlingsformer. Tirsdag Gruppeinddeling med forventningsafklaring. Kreative rum om faglig formidling: hvordan formidles erkendelsen til mormor, som vægdekoration på forældremøde, på en mælkekarton. Evt laves der tre faser til hvert produkt. Innovative fase: Der arbejdes med hvert produkt for sig eller produkterne laves sideløbende. (Til det første produkt med kommunikation i det private rum vælger eleverne én elevs familiemedlem. Kriterium er, at medlemmet skal kunne reagere torsdag samme uge). Entrepenante fase: Mormor eller onkel Jørgen får tilsendt brevet/mailen/lydfilen/ eller får overrakt præsentationen eller hvad eleverne finder på denne selvsamme tirsdag. Som del af afleveringen fredag skal der være svar fra modtageren om, i hvilken grad kommunikationen er lykkedes. Refleksive rum: Evaluering af dagens læring: hvad har du lært om kreative teknikker?

Onsdag Rammesættende rum: Hvad vil eleverne opnå ved formidlingen af forsøget på forældremøde? At fremstå som meget klog eller at forældrene skal forstå forsøget eller at promovere skolen eller? Kreative fase: Løs problemet med formidling på forældremøde uden taletid. Innovative fase: Der udarbejdes et konkret produkt, Entrepenante fase er lidt ude i fremtiden: produktet bruges på konkret forældremøde. Evt også på orienteringsaften og åbent hus, evt også permanent på skolens væg. Refleksive: Evaluering: hvad har du lært om kommunikationshensigt, modtageranalyse og appelformer? Torsdag Rammesættende rum: formidling på mælkekarton, hvad skal være opfyldt her. Med hvilken hensigt formidles: reklame for mælkeproduktet? For skolen? For naturvidenskab? Teori: segmentanalyser, etc. Kreative fase: hvordan kan det lade sig gøre at få budskabet frem? Innovative fase: få tilpasset tekst og billeder til karton, få limet på konkret mælkekarton. Skriftligt: Refleksive fase mht formidling til familiemedlem (det eleverne sendte af sted tirsdag): hvordan gik kommunikationen? Hvad ville jeg gøre bedre næste gang? Hvad har jeg lært om formidling i det private rum? Fredag Entreprenante og refleksive fase: Eleverne præsenterer deres produkter for nv- og hum-lærer. Eleverne redegør for deres overvejelser. Nv vurderer især validiteten af den faglige formidling i alle produkter, hum især kommunikationssituation. Eleverne får efterfølgende skriftlig feedback fra hum-lærer. Se eks nedenfor. Refleksive fase: Eleverne evaluerer hele forløbet Arbejdsformer gruppearbejde Evaluering

I hvor høj grad opfylder eleverne de faglige mål, der er sat for denne uge. De enkelte produkter måles på følgende parametre: overholdelse af genre, målgruppeanalyse, sprog tilpasset kommunikationssituationen, layout, naturvidenskabelige indhold tilpasset medie. Eksempler på elevprodukter Se nedenfor For yderligere oplysninger kontakt: Hanne Heimbürger, hh@ucc.dk Verden set og fortalt Produkt Brev til mormor Plakat til forældremøde Mælkekarton Kemijournal Rum/sfære Privatsfære Begrænset offentlig Offentlig - Danmark Offentlig- Hele verden Genrekrav Indledning, afslutning, private overvejelser Synlighed, overskrift, blikfang, klar pointe, afsender Overskrift, rimelig størrelse tekst, billede Fast skabelon: gentage, sammenligne, falsificere forsøget. (tro-videnskab) Appelform pathos Ethos-pathos-logos Ethos-pathos-logos Logos Formidlingshensigt Forståelse Forståelse og information Forståelse og information Information Sprog Kærligt, tilpasset mormors Størrelsen, lixen tilpasset læsning mens man sidder i Let, ikke stødende Neutralt, objektivt. Klart sprog, så forsøget kan

forkundskaber klassen (situationen) gentages Modtageranalyse Forkundskaber hos modtager? Afsender skal styrkes Segmentanalyse passende til mælketype Ligemænd Hovedområde Humaniora Humaniora/ Samfundsfag Samfundsfag Naturvidenskab Verden set og fortalt Vurdering af aflevering Gruppe 1 Brev til mormor (eller farmor) Overholdelse af genre Målgruppeanalyse Sprog + direkte henvendelse + pathos + det som mormor gerne vil høre iflg segmentanalyse Rigtig godt til mormors uddannelse Layout Rigtig brevopsætning. Godt valg af teksttype minder om håndskrift Naturvidenskabeligt indhold passer med medie Måske lige overordnet nok. Men det ville kræve et ret langt brev til mormor, hvis hun skulle forstå at journaler er naturvidenskabelige på den måde, at de sammenligner det samme man anlægger samme målestok på alle forsøg.

Alt i alt Super! Tekst på mælkekarton mælketype valgfrit Overholdelse af genre Målgruppeanalyse Sprog Layout Naturvidenskabeligt indhold passer med medie Alt i alt Ja, for man gider læse ret meget på en mælkekarton Øko-let. Fint nok Klart og forståeligt og indviklet nok til at man godt kan læse kartonteksten mange, mange morgner. Måske skulle I have undladt ordet hypotese? Fint med fængende overskrift og vores logo th Fint Fint! Plakat til htx-forældre til forældremøde Overholdelse af genre Målgruppeanalyse Sprog Layout Naturvidenskabeligt indhold passer med medie Alt i alt God opfattelse af plakat Forældre er nok mere blandede end som så. Forældre er en blandet gruppe, og nogle vil måske synes det er lidt svært. Men så bliver de på den anden side imponerede over jer (afsenderorienteret indhold). Måske er baggrunden til teksten lidt mørk. Godt at I har lavet smal tekstkolonne. Savner mellemoverskrifter, så en forælder hurtigt kan danne sig et overblik Perfekt Denne del af opgaven er den svageste men stadigvæk altså rigtig god.

? til? = kemijournal til lærer Overholdelse af genre Målgruppeanalyse Sprog Layout Naturvidenskabeligt indhold passer med medie Alt i alt Yes! Det har I helt styr på Helt nøgternt og konstaterende Samlet vurdering: 10 Hanne Heimbürger

Verden set og fortalt Vurdering af aflevering Gruppe 3: Brev til mormor (eller farmor) Overholdelse af genre Målgruppeanalyse Sprog Layout Naturvidenskabeligt indhold passer med medie Alt i alt Godt med indledning og afslutning Jeres mormor må være ret skrap til fysik, for ellers ville hun jo være helt ligeglad med formlerne. Men det går jeg så ud fra, at hun er Fint med kærlige hilsner og lidt snak om hverdag. Lange og knudrede sætninger. Sæt komma og punktum! standard Det er lidt forkert at direkte skrive formler i et brev til mormor. I skal jo netop prøve at formidle en forståelse på anden vis. OK Tekst på mælkekarton mælketype valgfrit Overholdelse af genre Målgruppeanalyse Sprog En gåde..god idé. Men for lidt tekst, måske et billede på? Teksten om sneen der bliver liggende er også en fin vinkel til en mælkekarton. I burde tilføje gådetksten lidt mereinformation. Men sneteksten vil mange nok finde relevant. alle de glade børn er ret ironisk distancerende.

Det passer ikke lige til målgruppen! Der er to gange skal i første sætning. Sproget er ikke så godt. Husk måske lige afsender. Skolens logo, f.eks. Layout Naturvidenskabeligt indhold passer med medie Fint med blå overskrifter. Gådesiden virker for nøgen. God skriftstørrelse. Gåden: Noget tyndt. I burde være kommet med en lille forklarende tekst, der fortæller om, at snefnug er unikke i sin opbygning. Sneteksten: Hvorfor står antallet af mm sne i anførselstegn? Men ellers synes jeg, at I får løst denne del OK. Alt i alt OK Plakat til htx-forældre til forældremøde Overholdelse af genre Målgruppeanalyse Sprog Layout Naturvidenskabeligt indhold passer med medie Der er et stort baggrundsbillede som blikfang, anden farve på teksten, kort tekst i stort skrift i kontrastfarve fint! Jeres forældre vil kende til afsenderen = jeres navne skal på. Indholdet er måske lige light nok jeres forældre kan nok forstå mere!! Lav lige en analyse af læsbarhedsindex, LIX på jeres tekst. To lange sætninger. Især den sidste sætning er alt, alt for lang. Sætningerne trænger til at blive strammet op; de er mundtlige i sin karakter. Fedt I kunne godt komme lidt mere i dybden eller været kommet med en tydeligere konklusion: Sneen ligger længe på kolde fliser og kort tid på varme fliser. Alt i alt Over middel - 7

? til? = talemanuskript eller mail til lillesøster Overholdelse af genre Målgruppeanalyse Sprog Jeg går ud fra, at det er noget som skal siges til lillesøster? Eller det er en mail? Jeg mangler en afslutning. I har ramt helt i plet Relaterer til hendes verden Sammenhængen mellem svære formler og nok sne til en sneboldkamp den kan jeg ikke lige se. Hvis lillesøster skal læse teksten, så skal der nogle punktummer i! Layout Naturvidenskabeligt indhold passer med medie Alt i alt kedeligt I kunne godt have forklaret det med den varme flise som årsag til, at sneen smelter, osv., på en klarere facon, så at lillesøster faktisk forstod sammenhængen. OK I fået 4-7. Hanne Heimbürger

Præ-AT AT Sæt elevernes kreativitet i spil til brug KIE-modellen i begrænset omfang til: Dansk-historie opgaven Studieretningsopgaven Studieretningsprojektet AT KreaConsults Toolbox bruges meget (angives i parentes) Elever har ofte svært ved at finde ud af, hvilket emne de vi skrive om, og hvilke fag de vil skrive med. Her kommer der forslag til, hvordan man kan bruge elevernes kreativitet til emne- og fagvalg. 1. den enkle Her benyttes alene det kreative rum - Hver elev får 5-10 minutter til individuelt at skrive mulige emner ned på et stykke papir - Hver elev vælger de tre bedste idéer fra sit papir og skriver dem på tavlen (i en klasse med 30 fås 90 idéer) - hver elev vælger en idé fra tavlen - idéstafet (toolbox) med fem skift i grupper eller i hele klassen - eleven får sin idéstafet tilbage, læser den igennem og sætter fag på 2. Det kreative rum i grupper på ca. 5 Alle idéer skrives ned på post it, en idé pr. seddel - eleverne bruger individuelt 5 minutter til at komme med forslag til emner - eleverne idéudvikler 2 og 2 og kan hugge idéer fra hinanden og sammen skabe nye idéer

I det følgende listes en række kreativitetsfremmende metoder, brug 3 af dem i ca. 10 min. hver: (Hver gruppe hænger idéerne op efter hver aktivitet på døre, tavle, vinduer ) - ordkort (toolbox) - rollekort (toolbox) - billedkort (toolbox) - lad eleverne udforme en ordkæde på 10-15 ord fx blomkål, grønthandler, økologi, global opvarmning.. Eleverne bruger dernæst hvert ord som inspiration til mulige emner, der skrives ned på post its - power point med billeder fra andre lande (brug fx egne feriebilleder) som inspiration til idéer - power point med kendte personligheder (fx politikere, modeller og videnskabsmænd), som inspiration - grupperne rubricerer idéerne i 3 kategorier: rigtig gode emner, dårlige emner, vilde emner - idéstafet (toolbox) - eleven får sin idéstafet tilbage, læser den igennem og sætter fag på 3. Det kreative rum og det innovative rum i begrænset omfang - indled med eksempel to Arbejder eleverne i grupper udføres nævnte aktiviteter gruppevis. Arbejder de individuelt, udføres nævnte aktiviteter individuelt. - Gruppen vælger det emne de vil arbejde videre med - mind map udfyldes med emnet i midten (toolbox) - faglighed i fokus (toolbox) Mind map og faglighed i fokus danner grundlag for vejledningen med lærerne. For yderligere oplysninger kontakt: Irmelin Funch Jensen, Rungsted Gymnasium

Kopftuch oder nicht? Tysk Målgruppe 1g Faglige mål Læreplan juni 2010: - bruge sproget til at skaffe sig viden om tysksproget kultur - læse og forstå forskellige typer af nyere tysksprogede tekster, herunder tysksprogede tekster fra de sidste 10 år - skrive korte tekster på tysk i relation til de studerede tekster og emner - anvende relevante lytte- og læsestrategier samt relevante mundtlige kommunikationsstrategier - give udtryk på tysk for indsigt i udvalgte, aktuelle forhold i Tyskland samt i kulturelle, herunder udvalgte samfundsmæssige og historiske, forhold i tysksprogede lande. Kernestof kulturelle, historiske og samfundsmæssige forhold i Tyskland efter 1945, herunder de seneste 10 år. Der skal indgå tysksproget materiale fra såvel trykte som elektroniske medier aktuel tysksproget litteratur og sagprosa Materialer Ein ganz normales Mädchen. Warum ich Kopftuch trage fra Dein Spiegel nov 2010. Tidsplan, forløbsbeskrivelse 1. Eleverne får billedrige artikel med hjem: Se på billederne og overvej, hvad artiklen handler om. ("Ein ganz normales Mädchen" fra Dein Spiegel handler om en ung pige, der beslutter at bære tørklæde i forbindelse med flytning til anden by og skoleskift.) 2. I klassen kommer de ord på tavlen, de har brug for til at gengive indholdet. 3. To og to fortæller de hinanden på tysk, hvad de mener artiklen handler om. 4. To og to forberedes genfortælling af udvalgte afsnit på dansk. Der fremlægges. 5. Lærer stiller spørgsmål til artiklen: "Michael, spørg Marian på tysk om, hvordan forældrene reagerede på hendes beslutning", osv. 6. Interview af pige fra klassen med tørklæde forberedes: Hvad vil man gerne høre om.

7. To elever udpeges som journalister. De indsamler spørgsmål fra klassen. 8. De tre elever placeres på stole oppe foran. Lærer introducerer til "publikum i studiet". 9. Interview gennemføres. Lærer stopper "optagelsen", når der er for forkerte formuleringer, klassen byder ind med rettelser, "optagelsen" genoptages. 10. Interview afrundes med, at der stilles spørgsmål til de muslimske elever i klassen om, hvorfor de f.eks. ikke bærer tørklæde, om deres kommende hustruer formodes at bære tørklæde. 11. Eleverne skriver hver for sig et læserbrev til bladet Dein Spiegel med en reaktion på artiklen. 12. Lærer sender samlet ind til bladet. Arbejdsformer En del af det skriftlige arbejde skal sigte på autentiske kommunikationssituationer. (Læreplan, juni 2010) Enkeltarbejde, pararbejde, klasseundervisning, interview, skriftligt Evaluering Eksempler på elevprodukter Wir haben in Dein Spiegel über ein ganz normales Mädchen gelesen. Ich finde das ein Mädchen erst Kopftuch tragen sollte, wenn sich bereit fühlt. Ich bin in Dänemark geboren, deshalb finde ich es ist keine gute Idee Kopftuch zu tragen, wenn man jung ist, weil es schwieriger für ein Mädchen ist eine Arbeit zu finden, und es ist nicht gut wenn man erst Kopftuch trägt und es dann später ablegt. Tuba Mirza, 1.e an Frederiksberg Teknisk Gymnasium. Mariam, 16 Jahre, aus Kopenhagen, Dänemark, schrieb: Ich wurde in Dänemark geboren und ich finde Kopftuch normal für Muslime. Man bestimmt selbst wenn man Kopftuch tragen will. Ich trage kein Kopftuch, aber wenn ich bereit bin, werde ich Kopftuch tragen. Meine Eltern sagen nicht, dass ich Kopftuch tragen muss. Aja 16 Jahre aus Kopenhagen, Dänemark: Ich bin in Dänemark geboren. Ich wohne in Kopenhagen mit meinen Eltern und Geschwistern. Ich träge kein Kopftuch, aber ich will, wenn das Schulejahr wieder beginnt, Kopftuch tragen. Es ist ein grosse Entscheidung. man muss wirklich bereit sein. Einige meiner Freunde trägten Kopftuch. ich finde e sehr schön, es symbolisiert ihre Religion und Kultur. Man ist nicht anderes, wenn man Kopftuch trägt. Sarah, 17 Jahre, aus Kopenhagen: Ich bin in Dänemark geboren, und ich bin muslimin. In meiner Familie in Ägypten kann man selbst bestimmen, ob man

Kopftuch tragen will. Ich trage kein Kopftuch, vielleicht werde ich Kopftuch tragen, wenn ich alter bin, aber ich bin nicht sicher. Mariam Beklar 16 Jahre alt aus Kopenhagen Ich trage Kopftuch seit 9 Jahren. Ich habe selbst die Entscheidung getroffen. Ich trage Kopftuch, weil ich mich an Gottes Gesetze die im Koran stehen halte. Ich finde es schlecht, wenn Leute glauben, dass Mädchen aus Zwang Kopftuch tragen. Es sind schlimme Vorurteile. Ich finde es normal, das man Kopftuch trägt, und wir haben Religionsfreiheit - Vergiss es nicht! Michael Skovbjerg, 17 Jahre, aus Dänemark, Rødovre. Ich verstehe nicht, dass man mit Koptuch geht, wenn man religiös ist. Ich finde Kopftuch merkwürdig, weil ich aus Dänemark komme. Aber ich sehe immer öfter Frauen mit Kopftuch. Ich respektiere ihre Religion, aber ich glaube nicht an Religion. In meiner Klasse trägt nur ein Mädchen Kopftuch. Ich finde es darf selbst bestimmen, und es ist mir ist gleichgültig, ob das Mädchen Kopftuch trägt. Michael, 15 Jahre, Kopenhagen. Meine Familie ist mulimisch, und meine Mutter og Schwester tragen Kopftücher. Wenn ich älter werde und eine Frau bekomme, muss sie Kopftuch tragen, weil es in der Koran steht. Leute haben viele Vorurteile gegen Muslime, und besonders die Muslime mit Kopftuch, und es gibt keinen Grund dazu. Abdulrahman, 16 Jahre, aus Kopenhagen. Emine, 17 Jahre, aus Kopenhagen: Ich trage kein Kopftuch, weil ich mich nicht bereit fühle. Ich werde aber eins tragen, wenn ich bereit bin. Meine Mutter trägt Kopftuch seit 2 Jahren. In meiner Kultur und in meiner Religion müssen wir Kopftuch tragen oder uns verschleiern, weil wir nicht verlockend sein dürfen. Ich werde Kopftuch anlegen, wenn ich heirate oder nach meiner Ausbildung. Ceyda, 16 Jahre, aus Kopenhagen: Ich finde den Artikel gut, weil ich gern Kopftuch tragen möchte, wenn ich fühle, dass ich bereit bin. Ich wurde in Dänemark geboren, aber ich komme aus der Türkei. In meiner Familie tragen die kleinen Mädchen kein Kopftuch. Aber wenn wir älter werden, werden wir Kopftuch tragen. Ich glaube, ich werde Kopftuch tragen, wenn ich 35-45 Jahre alt bin. For yderligere oplysninger kontakt: Hanne Heimbürger, hh@ucc.dk