Forældreundersøgelse. Hvad mener forældrene om kvaliteten i Demo Institution. Et samarbejde mellem ASPEKT R&D A/S Bureau 2000 ApS



Relaterede dokumenter
Forældrenes tilfredshed med børnehuset Troldehøj 2009

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej Thisted

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken

FÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Temaer i de pædagogiske læreplaner

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

BARNETS SOCIALE KOMPETENCER

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 79,5%

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Børnehaven Filuren Forældretilfredshed Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 77,5%

Grævlingehulen Forældretilfredshed Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune

Vejle Kommune (Private) Skov- & Idrætsinstitutionen Bøllen PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR. Hjernen&Hjertet

Rapport for Herlev kommune

Tilfredshedsundersøgelse gennemført af MDI i maj 2012

Læreplan for vuggestuegruppen

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Pædagogisk læreplan

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Benchmarkingrapport. Elevtrivselsundersøgelse EUC Nord HG. Udarbejdet af ASPEKT R&D

Forældreundersøgelse. Om dig. Fru Flora:2,11,028, 46,48,810;Fæll es Fodslag:73,82, 201,100,55;Ind

Benchmarkingrapport. EUC Nord HG. Elevtrivselsundersøgelse Udarbejdet af ASPEKT R&D

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile

Vejen Handelsskole HG

Barnets alsidige personlige udvikling

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse

Vejen Business College HG

Pædagogiske læreplaner

Forældretilfredshed 2012

Pædagogisk læreplan Hyllinge

Pædagogisk Handleplan. Børnehuset Jordbærvangen Motoriske udvikling

Erhvervsgymnasiet Grindsted HG

Den gode overgang. fra dagpleje/vuggestue til børnehave. Brønderslev Kommune Version

Varde Handelsskole og Handelsgymnasium HG

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Fælles læreplaner for BVI-netværket

værdier Pædagogisk læreplan Solsikken Kulturelle udtryksformer Sociale BARNET Sprog Krop og bevægelse Natur og naturfænomen Personlige

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Vi vil i det følgende beskrive en række pædagogiske mål for vuggestuen, børnehaven og DUSSEN.

Børnemiljøvurderinger. Gladsaxe

I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.

Netværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Herved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet, der hvor det er. Tydelige og nærværende voksne.

Brønderslev Kommune Børnemiljøvurdering

Kommunale institutioner Grøftekanten Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Læreplaner. Vores mål :

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE

Vuggestuens lærerplaner

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

Evaluering af Firkløverens læreplaner

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

FORÆLDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til forældre

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Benchmarkingrapport. Campus Vejle HG. Elevtrivselsundersøgelse Udarbejdet af ASPEKT R&D

Uddannelsesplan for PAU elever 2014

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Pædagogisk læreplan Rollingen

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Sanderum-Tingløkke Afrodite Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Odense Kommune Holluf Pile-Tingkjær Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Varde Handelsskole HG

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017

Odense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Afrapportering af læreplan Simmerbølle Børnehave December 2013

Vi bruger disse pædagogiske læringsmål i vores læreplansarbejde.

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Forældretilfredshed 2014

Pædagogisk læreplan Rollingen

Daginstitutionsrapport Svarprocent: 60,6% Antal besvarelser: 20 Søvej

Rapport for Svendborg kommune. Legestuen 'Dagplejen Oure/Vejstrup'

Lidt om os og dagligdagen.

Den voksne går bagved

Pædagogisk læreplan for vuggestuen

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 5-6 års alderen, forældre Revideret maj 2017

Transkript:

Forældreundersøgelse Hvad mener forældrene om kvaliteten i Demo Institution Et samarbejde mellem ASPEKT R&D A/S Bureau 2 ApS

Indhold Forord...3 Læsevejledning til grafik og tabeller...4 Overordnet tilfredshed...5 Institutionens indendørs fysiske rammer...7 Institutionens udendørs fysiske rammer...8 Hygge, farver, udsmykning...9 Samvær og fællesskab... Barnets udvikling...2 De sociale færdigheder...3 Sprog og begreber...4 Krop og bevægelse...5 Naturen...6 Kreativitet og værdier...7 Information og samarbejde...8 (Forældre)bestyrelse...2 Kost...2 Personalenormering...22 Prioritering...23 Baggrundsspørgsmål...24 25 Bureau 2 og ASPEKT R&D Side 2 af 24

Forord I denne rapport præsenteres de vigtigste resultater fra den undersøgelse blandt forældre, der er gennemført i Demo Institution. Der er udsendt eller uddelt 3 spørgeskemaer, og kommet 3 skemaer retur. Det giver en svarprocent på. Den statistiske usikkerhed ved undersøgelsen er ±. Det betyder, at svarene tilfældigt kan svinge inden for usikkerheden, fordi ikke alle har svaret. Derfor er det vigtigt ikke at overfortolke meget små forskelle i resultaterne mellem fx afdelinger. DaginstitutionsLaboratoriet har udarbejdet en vejledning om, hvordan bestyrelse, ledelse og personale med fordel kan arbejde videre med forældreundersøgelsen, og hvordan man kan tilrettelægge processen. Denne findes på daglab.dk. Her skal blot nævnes nogle hovedpunkter: En forældreundersøgelse kan give en pejling på, hvor man har sine styrker og svagheder. Den kan nogle steder give et billede af, hvor der er noget, der kan gøres bedre, men den giver ikke konkrete svar på, hvad man skal gøre. Det må personale og forældre drøfte nærmere. En forældreundersøgelse vil give et væld af resultater. Man kan ikke arbejde med det hele på én gang, men bør klart melde ud: Vi vil koncentrere og om disse to-tre ting. Forældrene svarer ud fra den viden, de har om institutionens hverdag. Nogle gange kan man se af svarene, at forældrene mangler viden. I så fald skal man måske ikke ændre så meget i hverdagens praksis, men snarere informere bedre om, hvad man gør. Undersøgelsen er opbygget omkring de temaer, som ifølge loven om dagtilbud skal indgå i den enkelte institution, og som man har en forpligtelse til at evaluere. På den måde samles undersøgelse af forældretilfredshed og evaluering i én proces. Man sparer tid og sikrer, at evalueringen får mening i forhold til institutionens hverdag. De emner, man ifølge loven skal evaluere er: Børnemiljøet det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø. Det dækkes af de fire første temaer De seks læreplanstemaer: barnets udvikling, de sociale færdigheder, sprog og begreber, krop og bevægelse, naturen, kreativitet og værdier. Når undersøgelsen er gennemført kan resultatet sammenholdes med det, daginstitutionen har skrevet om sin pædagogiske målsætning og de pædagogiske læreplaner. 25 Bureau 2 og ASPEKT R&D Side 3 af 24

Læsevejledning til grafik og tabeller Hvor god eller dårlig er institutionen som et indbydende sted for børn? 2 3 4 5 6 7 8 9 Score 48 I eksemplet ovenfor er der anvendt en skala fra. I hver celle findes to tal. Det øverste tal angiver, hvor mange, der har svaret den pågældende værdi, mens det nederste tal viser procentandelen. Yderst til højre har vi udregnet gennemsnittet af samtlige gyldige svar. Hvordan oplever du institutionens indendørs fysiske rammer? Indendørs pladsforhold Små rum og hyggekroge til mindre grupper af børn Mulighed for fysisk aktivitet inden døre Indeklima Rengøring 67 33 42 33 33 33 67 33 33 33 58 33 33 33 33 67 33 8 25% 5 75% Dårlige Ikke særlig gode Rimelig gode Særdeles gode I denne type spørgsmål skal hver enkelt linje i grafikken læses for sig. I kolonnen til højre er der udregnet en score, som gør det nemt at se, hvordan spørgsmålene vurderes af svarpersonerne. Dårligst mulige score er, og bedst mulige score er. Vi har regnet sådan: Den dårligste svarmulighed, Slet Ikke, har vi givet værdien I ringe grad, har vi givet værdien 25 I nogen grad har vi givet værdien 75. Den bedste svarmulighed, I høj grad, har fået værdien. Herefter har vi udregnet gennemsnit af alle svar. Det er det, vi kalder score. Personer, som har svaret Ved Ikke, er holdt helt uden for beregningen af scoren, men I bør alligevel hold øje med, hvor mange der har svaret Ved ikke. Er der mange, der ikke kan eller vil tage stilling, tyder alt på, at der måske mangler information på området. I kolonnen længst til højre finder du Smileys, som er en illustration af scoren. Hvis scoren er mellem og 75, viser vi en glad Smiley. Hvis scoren er mellem 74 og 5, viser vi en neutral Smiley. Hvis scoren er 49 eller lavere, viser vi en sur Smiley 25 Bureau 2 og ASPEKT R&D Side 4 af 24

Overordnet tilfredshed Hvor tilfreds eller utilfreds er du med institutionen alt i alt? 2 3 4 5 6 7 8 9 Score 7 Det er vigtigt, at forældrene er tilfredse med deres barns daginstitution. Mange undersøgelser af forældretilfredshed viser, at op mod 9 % af forældrene er tilfredse med deres barns daginstitution. Når man spørger om den overordnede tilfredshed, må man imidlertid være klar over, at spørgsmålet dækker over en række nuancer. Nogle vigtige nuancer kan være: Jeg er tryg ved at mit barn bliver passet i institutionen Jeg tror mit barn har det godt i institutionen Jeg vil godt udtrykke anerkendelse af personalets arbejde Jeg er tilfreds med de vilkår, institutionen har for sit arbejde Det kan godt tænkes, at en høj grad af overordnet tilfredshed hos nogle forældre for eksempel er udtryk for, at de er glade for det pædagogiske arbejde samtidig med, at forældrene måske synes, at bemanding og lokaleforhold burde være meget bedre. Nogle gange ser man, at en overordnet tilfredshed fx tages til indtægt for tilfredshed med kommunens institutionsstandard. Den kobling kan man foretage i rigtig mange tilfælde, men der behøver ikke altid være sammenhæng mellem tilfredshed med barnets daginstitution og tilfredshed med kommunens samlede institutionsstandard. Bemærk også, at mange forældre kan være rigtig tilfredse med barnet institution, men at det ikke udelukker ønsker om forbedringer på visse områder. Derfor bør læserne ikke stoppe her, men fortsætte til rapportens underafsnit. 25 Bureau 2 og ASPEKT R&D Side 5 af 24

Vil du anbefale institutionen til andre forældre? Frekvens / % Ja, helt bestemt Ja, formentlig Hverken/eller Nej, formentlig ikke Nej, slet ikke SUM 3 Anbefaling af institutionen giver er godt pejlemærke for, hvor god en daginstitution forældrene mener, deres barns daginstitution er. Ved både de positive og de negative svar kan man på et forældremøde spørge nysgerrigt ind til, hvad der ligger bag, og hvordan forældrene begrunder deres svar. 25 Bureau 2 og ASPEKT R&D Side 6 af 24

Institutionens indendørs fysiske rammer Hvor gode eller dårlige synes du alt i alt de fysiske rammer inden døre er? 2 3 4 5 6 7 8 9 Score 7 Det første indtryk, der møder en, når man besøger en daginstitution, er den modtagelse, man får, når man går fra gaden og ind i daginstitutionen. Oplever vi åbne imødekommende lokaler eller? Besvarelsen af spørgsmålet Hvor gode eller dårlige synes du alt i alt, de fysiske rammer inden døre er? viser forældrenes overordnede indtryk. Et indtryk der kan undersøges og udfordres gennem en dialog om mulige forbedringer. Hvordan oplever du institutionens indendørs fysiske rammer? Indendørs pladsforhold Små rum og hyggekroge til mindre grupper af børn Mulighed for fysisk aktivitet inden døre Indeklima Rengøring 33 33 33 42 33 67 58 67 33 42 33 33 33 58 33 33 33 67 25% 5 75% Dårlige Ikke særlig gode Rimelig gode Særdeles gode De fysiske rammer drejer sig om pladsforhold, mulighed for at lege i fred i mindre grupper, mulighed for fysisk aktivitet, indeklima og rengøring. Garderobe, grupperum og køkken kan være indrettet, så de er gode for børn og personale at opholde sig i. Er de fysiske rammer helt ufleksible, eller er der mulighed for forbedringer på nogle af de områder der spørges ind til? Her drejer det sig om at kunne skelne mellem de fysiske rammer og personalets udnyttelse af de muligheder, der findes. 25 Bureau 2 og ASPEKT R&D Side 7 af 24

Institutionens udendørs fysiske rammer Hvor gode eller dårlige synes du alt i alt institutionens udendørs fysiske rammer er? 2 3 4 5 6 7 8 9 Score 63 Gode fysiske udendørs fysiske rammer er tiltrækkende, udfordrende og rummer mulighed for en mangfoldighed af aktiviteter, samtidigt med at der er rum til fordybelse. Gode fysiske rammer har en værdi i sig selv, og de tilføres værdi gennem den måde, de bruges. Besvarelsen af spørgsmålet Hvor gode eller dårlige synes du alt i alt institutionens udendørs fysiske rammer er?, viser forældrenes overordnede indtryk. Et indtryk der kan undersøges og udfordres gennem en dialog om mulige forbedringer. Hvordan oplever du institutionens udendørs fysiske rammer? Pladsforhold Mulighed for at være ude i al slags vejr Udfordringer for børn Legehuse, hyggekroge m.v. Overskuelighed og sikkerhed Vedligeholdelse 67 33 8 67 33 42 33 67 58 67 33 83 33 33 33 67 33 33 33 67 25% 5 75% Dårlige Ikke særlig gode Rimelig gode Særdeles gode Kvaliteten i de fysiske rammer er afhængige af blandt andet pladsforhold, mulighed for at være ude i alt slags vejr, den måde de udendørs fysiske ramme udfordrer børnene, af overskuelig og sikkerhed, samt tilstedeværelsen af legehuse, hyggekroge osv. Udnyttes de udendørs fysiske rammer fuldt ud, er de fleksible, så der kan leges mange forskellige lege og er der mulighed for forbedringer på nogle af de områder, der spørges ind til? Her drejer det sig ligesom ved de indendørs fysiske rammer om at kunne skelne mellem de fysiske rammer og personalets udnyttelse af de muligheder, der er. Forældre er ofte gode til at se på de udendørs muligheder med friske øjne, men specielt når det drejer sig om sikkerhed på legepladsen, må denne vurderes af personer, der har forudsætninger herfor, fx medarbejdere, der har været på kursus i legepladssikkerhed. 25 Bureau 2 og ASPEKT R&D Side 8 af 24

Hygge, farver, udsmykning Hvor god eller dårlig er institutionen som et indbydende sted for børn? 2 3 4 5 6 7 8 9 Score 63 Er institutionen et indbydende sted for børn? Er daginstitutionen udsmykket på en måde, der er flot og tiltrækkende for børn. Er farvevalget harmonisk, og er billeder og anden udsmykning placeret, så de kan ses af og inspirere børn? Det er spørgsmål, der kan diskuteres med udgangspunkt i forældrenes besvarelse af spørgsmålet Hvor god eller dårlig er institutionen som et indbydende sted for børn?. Hvordan synes du institutionen er til at...... udnytte børnenes kreativitet til udsmykning?... undgå "institutionspræg", fx med farver?... indrette garderoben, så børn og forældre føler sig velkomne?... skabe rammerne for måltider, så måltidet bliver indbydende for børn? 25 75 33 67 92 25% 5 75% Dårlig Ikke særlig god Rimelig god Særdeles god Besvarelserne af spørgsmålene kan give anledning til, at man gennemgår alle rummene et af gangen og prøver at se på dem med udgangspunkt i henholdsvis et børne- og et voksenperspektiv. Besvarelserne fra spørgeskemaet kan hjælpe med at få fokus på det vigtige. Både, hvad der ikke fungerer så godt, og hvorvidt der findes områder, der fungerer fint, og som man måske kan hente inspiration fra. 25 Bureau 2 og ASPEKT R&D Side 9 af 24

Samvær og fællesskab Hvordan synes du institutionens atmosfære er for børnene? 2 3 4 5 6 7 8 9 Score 67 Besvarelserne af spørgsmålet Hvordan synes du, institutionens atmosfære er for børnene?, viser, hvordan forældrene oplever daginstitutionens atmosfære. Daginstitutionens atmosfære fortæller, om det er et godt sted for børn. Er besvarelserne ikke meget positive, bør det drøftes blandt forældre og personale, hvordan samvær og fællesskab kan forbedres. Er atmosfæren omvendt meget positiv, kan det med fordel drøftes, hvordan den kan gøres endnu bedre. Er det dit indtryk, at...... dit barn glæder sig til at være sammen med de andre børn i institutionen?... børnene i gruppen støtter og hjælper hinanden?... børnene ikke udsættes for drillerier? børnene oplever, at de selv er med til at bestemme, hvad der skal ske?... personalet arbejder målrettet med at børnene har det godt sammen?... personalet er omsorgsfulde?... personalet forklarer børnene hvad de må på en god måde? 67 33 33 67 33 42 33 67 58 33 67 75 33 67 75 67 33 33 33 33 88 25% 5 75% Slet ikke I ringe grad I nogen grad I høj grad Ved ikke Hvor mange venner har dit barn i institutionen? 25 Bureau 2 og ASPEKT R&D Side af 24

Frekvens / % Ingen Èn god ven To eller flere gode venner Ved ikke/ikke relevant for mit barn SUM 3 Synes du, personalet gør tilstrækkeligt for at børnene får venskaber? Frekvens / % Ja Nej 2 67% Ved ikke/ikke relevant SUM 3 Alle daginstitutioner er forpligtet til at sikre og udvikle et godt børnemiljø såvel fysisk, psykisk som æstetisk. Denne rapport danner et godt grundlag for en børnemiljøvurdering, og institutionen kan med fordel tage udgangspunkt i rapportens fire første temaer: De indendørs og udendørs fysiske rammer, hygge, farver udsmykning og arbejdet med samvær og fællesskab. 25 Bureau 2 og ASPEKT R&D Side af 24

Barnets udvikling Hvor gode eller dårlige synes du, personalet er til at støtte dit barns udvikling? 2 3 4 5 6 7 8 9 Score 2 67% 74 Det er en af daginstitutionernes vigtigste opgaver at støtte børnenes udvikling Hvis forældrene ikke vurderer spørgsmål et højt, bør I straks tage initiativ til at forbedre institutionens pædagogik. Arbejdet med børnene udvikling er et af de seks obligatoriske temaer, som skal indgå læreplanen. Er det dit indtryk, at personalet...... støtter dit barns nysgerrighed?... ser og støtter de ting, dit barn er god til? ser hvad dit barn er glad for?... er gode til at informere om dit barns udvikling?... er gode til at sikre, at dit barn har mulighed for at fordybe sig? 67 33 33 67 33 5 67 33 83 33 67 25% 5 75% Slet ikke I ringe grad I nogen grad I høj grad Ved ikke Børn udvikler sig kolossalt gennem de første leveår. Det sker især gennem samspil med andre børn og i samspil med de voksne. At sikre udvikling er helt centralt for daginstitutionens pædagogiske kvalitet. Det kræver blandt andet, at barnet bliver støttet af personalet på de områder, som barnet har behov for. For at det kan ske, skal personalet kende det enkelte barn, dets ønsker og behov, og reagere positivt herpå. Det er vigtigt for barnets selvværd, at personalet indgår i et værdsættende og varmt samvær med børnene om noget, som de er gode til, og derfor kan modtage positive tilbagemeldinger på. Børnene er glade for at være i den gode daginstitution. Glade børn viser, at de trives og udvikler sig, og samtidigt giver det forældrene en grundlæggende tryghed overfor daginstitutionen. Spørgsmålet, Er det er dit indtryk, at personalet ser og støtter, hvad dit barn er glad for?, bør derfor være besvaret med en massiv overvægt i svarkategorien i høj grad for at vi kan sige, at niveauet er OK. Nogle steder vægter samværet med børnene højere end det at informere forældrene. Spørgsmålet er, om I har fundet den rigtige balance i denne daginstitution? 25 Bureau 2 og ASPEKT R&D Side 2 af 24

De sociale færdigheder Hvor godt eller dårligt synes du personalet støtter, at dit barn bliver god til at omgås andre børn? 2 3 4 5 6 7 8 9 Score 7 Sociale færdigheder er nødvendige for at kunne begå sig blandt andre mennesker og for at kunne fungere i samfundet. I daginstitutionen læres de sociale færdigheder i høj grad gennem den måde, børnenes omgås hinanden. Derfor bør scoren på spørgsmålet: Hvor godt eller dårligt synes du personalet støtter, at dit barn bliver god til at omgås andre børn? ligge meget højt. Arbejdet med børnenes sociale færdigheder er et af de seks obligatoriske temaer, som skal indgå i en læreplan. Hvor enig eller uenig er du i følgende? Institutionen har tydelige normer for, hvordan man taler med og hjælper hinanden Personalet er gode til at sikre, at alle børn kommer med i legen Børnene lærer respekt og ligeværd for børn, der er "anderledes" Mit barn oplever glæde ved det fællesskab, der er i institutionen Jeg får god information om, hvordan mit barn indgår i det sociale liv 67 33 33 67 33 5 67 33 83 33 67 25% 5 75% Helt uenig Delvist uenig Delvist enig Helt enig Ved ikke Tydelige normer for god kommunikation, hjælpsomhed, respekt og ligeværd er noget, der børnene lære og erfare. Det er noget, som personalet bevidst skal give børnene mulighed for at lære gennem, de måder de enkelte børn og børnegruppen er sammen med pædagogerne på. Udvikling af sociale færdigheder skal gennemsyre daginstitutionens pædagogik. Ikke som en spændetrøje, men som noget, der indgår i børnenes meningsfulde liv, så børnene oplever, at de har betydning for andre. Særlig vigtig for den sociale udvikling er de erfaringer, børnene får gennem legen, hvor børnene forhandler med hinanden om, hvad der skal ske, og hvor de afprøver nye måder at være sammen på og udfolder deres fantasi. Personalets information til forældrene er selvfølgelig vigtig, og en høj procentdel af besvarelser i kategorien ved ikke, bør drøftes i personalegruppen og bestyrelsen. 25 Bureau 2 og ASPEKT R&D Side 3 af 24

Sprog og begreber Hvor godt eller dårligt synes du, personalet støtter dit barns udvikling af sprog og begreber? 2 3 4 5 6 7 8 9 Score 63 Vi ved at udviklingen af sprog og begreber, som indgår i en meningsfuld kommunikation, har stor betydning for, hvordan barnet klarer sig uddannelsesmæssigt senere i livet. Personalets støtte til barnets udvikling af sprog og begreber, er derfor et must. Arbejdet med sprog og begreber er et af de seks obligatoriske temaer, som skal indgå i en læreplan. Når læreplanen vurderes, skal I derfor også vurdere det almindelige arbejde med sprog. For de enkelte børn skal der desuden normalt udarbejdes en individuel sprogvurdering, når barnet er ca. 3 år. Er det dit indtryk, at personalet...... er gode til at støtte børnene med at lære nye begreber gennem fx oplæsning? støtter børnene i at få et nuanceret sprog?... opmuntrer sproglig fantasi og fortællelyst hos børnene?... giver god information om arbejdet med børnenes sprog? er i tæt dialog med de enkelte børn om deres oplevelser og ideer? 67 33 33 67 33 5 67 33 83 33 67 25% 5 75% Slet ikke I ringe grad I nogen grad I høj grad Ved ikke Sprog læres gennem de måder, vi kommunikerer med hinanden på, og gennem aktiviteter der er tilrettelagt, så de fremmer børnenes sproglige udvikling. Det er således afgørende, at daginstitutionen forholder sig bevidst til, hvordan de vil støtte børnenes sproglige udvikling, og hvilke aktiviteter de planlægger for at fremme sprogudviklingen. Det sker blandt andet gennem det sprog, de voksne bruger, når de taler med børnene, den måde de introducerer nye begreber og opmuntrer til fantasi, fortællelyst og sproglig kreativitet både i børnegruppen og sammen med det enkelte barn. God information til forældrene om daginstitutionens arbejde med børnenes sprog kræver, at man ved, hvad man vil, hvordan man skal gøre og hvorfor, for at emnet kan formidles klart til forældrene. 25 Bureau 2 og ASPEKT R&D Side 4 af 24

Krop og bevægelse Hvor godt eller dårligt synes du, personalet støtter børnenes glæde ved at bruge kroppen? 2 3 4 5 6 7 8 9 Score 7 Glæden ved at udfolde sig motorisk gennem leg og andre aktiviteter er en forudsætning for, at børnene motiveres til selv at bruge kroppen. Det er et tema, hvis betydning næppe kan overvurderes for barnets sundhed og dets samlede udvikling. Arbejdet med krop og bevægelse er et af de seks obligatoriske temaer, som skal indgå i en læreplan. Er det dit indtryk, at personalet...... sørger for gode oplevelser for børnene med rytmik eller dans? sørger for, at børnene styrker kroppen gennem sport og andre fysiske aktiviteter? hjælper de børn, som har brug for at træne fx balance eller fingerfærdighed?... giver god information om dit barns motoriske udvikling og om hvad I evt. selv kan gøre? 67 33 25 67 33 5 75 25% 5 75% Slet ikke I ringe grad I nogen grad I høj grad Ved ikke Fysisk udfoldelse kan give megen glæde og sikkerhed hvad enten det sker gennem rytmik, dans eller fysisk udfoldelse i leg. Fysisk aktivitet er en naturlig del af børnenes hverdag og er med til at udvikle børnenes kropsbevidsthed. Fysisk udfoldelse kræver, at børnene bruger og udvikler alle sanser og udfordrer deres egne grænser for, hvad de kan. Hvis forældrene ikke scorer højt i spørgsmålene kan det være en ide at drøfte, hvordan den fysiske udfoldelse kan fremmes pædagogisk, fx gennem overvejelser om legepladsen er tilstrækkelig fysisk udfordrende, og om personalet ofte nok igangsætter spændende og fysisk udfordrende lege og aktiviteter i daginstitutionen. 25 Bureau 2 og ASPEKT R&D Side 5 af 24

Naturen Hvor godt eller dårligt synes du personalet sikrer, at børnene oplever naturen? 2 3 4 5 6 7 8 9 Score 67 Temaet natur har fokus på børnenes kendskab til, viden om og glæde ved naturen og naturfænomener. Det er et tema, hvor mange daginstitutioner ikke scorer så højt som inden for de andre temaer i den pædagogiske læreplan Arbejdet med natur og naturfænomener er et af de seks obligatoriske temaer, som skal indgå læreplanen. Er det dit indtryk, at personalet sørger for, at...... børnene får glæde ved naturen?... børnene får respekt for natur og miljø?... børnene får en grundlæggende forståelse for fx årets gang, dyr og planter?... du får god information om dit barns naturoplevelser? 33 67 7 33 67 58 33 67 92 67 33 25% 5 75% Slet ikke I ringe grad I nogen grad I høj grad Ved ikke Temaet har fokus på hvordan børnene oplever, færdes i og lærer om og af naturen. Det handler om at se, sanse forstå og reflektere over naturen i bred forstand. Miljøbevidsthed, årets gang, dyr og planters liv og samspil med mennesker vækker ofte børnenes interesse, og giver medarbejderne oplagte muligheder for spændende aktiviteter i børnegruppen og for det enkelte barn. Det er med til både at give nye oplevelser og ny omverdensforståelse. Temaet natur og naturfænomener er bredt og dækker både over natur i betydningen den omgivende natur og naturfænomener i betydningen science, som bliver mere og mere almindelig inden for daginstitutionsområdet i disse år. Det er således et område med utrolig mange muligheder for spændende, fysisk og intellektuelt udfordrende aktiviteter, undersøgelser og nysgerrig udforsken. 25 Bureau 2 og ASPEKT R&D Side 6 af 24

Kreativitet og værdier Hvor godt eller dårligt synes du personalet sørger for, at børnene kan arbejde kreativt? 2 3 4 5 6 7 8 9 Score 67 Kreativitet og kreativ udfoldelse er både en kilde til stor glæde for den enkelte og fællesskabet og en vigtig kompetence på lang sigt. Kreativitet er et klassisk tema indenfor daginstitutionsområdet og en grundlæggende værdi i det pædagogiske arbejde. Arbejdet med kreativitet og værdier er et af de seks obligatoriske temaer, som skal indgå i en læreplan. Er det dit indtryk, at personalet sørger for, at...... børnene kan opleve glæde ved maling og formning?... børnene kan opleve glæde ved drama og udklædning?... børnene kan opleve glæde ved musik og sang?... børnene får forståelse for andre kulturer?... børnene får gode muligheder for at opleve børneteater, film, koncerter mv.?... børnene får støtte til at bruge ipads, computer mv. på en måde, der fremmer deres udvikling?... du får god information om dit barns arbejde med kreative udtryk? 67 33 33 67 33 42 33 67 58 33 67 67 33 67 25 33 67 92 67 33 83 25% 5 75% Slet ikke I ringe grad I nogen grad I høj grad Ved ikke Kreativitet i daginstitutionen drejer sig dels om barnets egen kreative skaben, dels om de kulturtilbud børnene får mulighed for at opleve i form af film, koncerter, teater, musik mm Spørgsmålene har fokus på, om personalet giver børnene muligheder inden for hele det kreative område herunder brugen af it som et kreativt medie. Kreativitet har ikke alene en værdi i sig selv. Kreativ udfoldelse er med til at udvikle børnenes identitet og tilegne sig den kultur, de lever i. Det giver også mulighed for at lære andres kulturer at kende gennem egen udfoldelse, fx ved at markere højtider, som er vigtige for børn fra en ikke dansk kultur. Derved kan børnenes forståelse og tolerance overfor andre kulturer øges. Mange steder vil forældrene være godt informeret om de større kreative begivenheder, som arrangeres, mens forældrene måske ikke får så god information om, hvordan der arbejdes kreativt i hverdagen. 25 Bureau 2 og ASPEKT R&D Side 7 af 24

Information og samarbejde Hvor godt eller dårligt synes du institutionen sikrer god information til og samarbejde med forældrene? 2 3 4 5 6 7 8 9 Score 67 Et velfungerende samarbejde med forældrene har stor betydning for både børn, personale og forældre. Når forældrene oplever, at de får god information, og man lytter til dem, bakker de som regel også op om institutionen, og det er en stor fordel for barnets oplevelse af sin dagligdag. Information og samarbejde også vigtig for den atmosfære, der findes omkring institutionen. Oplever du, at... du som forælder er velkommen i institutionen?... institutionen er god til at støtte familierne i at udvikle kontakt og venskaber med hinanden?... det er let at få orientering om, hvordan dit barn har haft det i dagens løb?... det er let at få en snak med personalet om dagligdags småproblemer omkring dit barn?... personalet selv husker på at spørge dig til råds om dit barn?... du selv kommer med forslag til, hvad der evt. kan gøres bedre?... personalet er åbne over for forslag?... du selv holder personalet godt orienteret om dit barn?... du bliver godt informeret om det, der sker i institutionen? 67 33 25 67 33 5 75 33 33 33 88 67 33 83 33 67 75 33 33 33 58 25% 5 75% Slet ikke I ringe grad I nogen grad I høj grad Ved ikke Det er vigtigt, at forældrene føler, at de er godt informeret om deres eget barn, og at der lyttes til dem. Information kan ske på mange måder: Ved tilfældig snak i garderoben, telefonisk eller gennem planlagte samtaler om det enkelte barn. Forældrenes svar kan bl.a. bruges til at vurdere, om den måde man informerer på, giver det bedste resultat, så institutionen undgår, at udvekslingen af informationen bliver utilstrækkelig og tilfældig. Det er derfor vigtigt, at alle har klarhed over, hvem der informerer om hvad og hvornår. Og det er vigtigt, at forældrene er klarhed over, hvor de skal henvende sig med råd og forslag, så ideerne kan blive drøftet seriøst. 25 Bureau 2 og ASPEKT R&D Side 8 af 24

Hvor stort eller lille udbytte synes du, du har af... Forældremøder for hele institutionen Stue-eller afdelingsmøder for forældre Regelmæssige samtaler mellem pædagogerne og dig om dit barn Sociale arrangementer (fester, fællesspisning m.v.) Forældredeltagelse i praktiske gøremål (f.eks. reparation af legeplads) Mere uformelle kontakter 67 33 33 33 33 25% 5 75% Ringe udbytte Noget udbytte Stort udbytte Har ikke deltaget De forskellige typer af forældrearrangementer har en forskellig funktion, men det kan være nødvendigt at prioritere. Der er som regel ikke tid til at nå lige så mange sociale arrangementer og lige så mange forældrekonsultationer, som bestyrelsen måske kunne ønske. Svarene kan vise, hvad forældrene finder vigtigst. Det tager tid alt sammen, og det er en vigtig opgave at prioritere den bedst muligt. 25 Bureau 2 og ASPEKT R&D Side 9 af 24

(Forældre)bestyrelse I hvilken grad synes du, at...... det er let at få information om (forældre) bestyrelsens arbejde?... du i store træk ved, hvad bestyrelsen beskæftiger sig med?... du kender principperne for institutionens arbejde?... du selv sørger for at holde dig orienteret om forældrebestyrelsens arbejde? 67 33 33 67 33 42 67 33 83 33 67 92 25% 5 75% Slet ikke I ringe grad I nogen grad I høj grad Ved ikke Ifølge lov om dagtilbud skal der være et samarbejde mellem forældre og personale om børnene i daginstitutionen. I kommunale institutioner vælger forældrene en forældrebestyrelse. I selvejende institutioner er forældrene repræsenteret i bestyrelsen. Derfor er det relevant for forældrene både at have kendskab til og vide noget om forældrebestyrelsens arbejde. Det er både forældrebestyrelsens og den enkelte forældres ansvar. 25 Bureau 2 og ASPEKT R&D Side 2 af 24

Kost I hvilken grad synes du, at... Børnenes mulighed for morgenmad? Mulighed for en mellemmad om formiddagen? Frokostmåltidet (hvis institutionen serverer frokost)? Mulighed for mellemmad/frugt om eftermiddagen? Institutionens kostpolitik? Børnenes mulighed for at opleve glæde ved at godt måltid? 67 33 33 67 33 42 67 33 83 33 67 92 67 33 33 67 92 25% 5 75% Dårlig Ikke særlig god Rimelig god Særdeles god Ved ikke Kost er en vigtig del af børnenes hverdag. Den har stor betydning for barnets samlede velbefindende, læring og sundhed. Frokosten og de øvrige måltider er ikke kun et spørgsmål om ernæring. I spisesituationen lærer børnene mange ting: Hvordan man spiser, hygiejne, sundhed, fællesskab omkring måltidet, hvor maden kommer fra, andre folks madkultur osv. Uanset hvilken måde spisningen foregår på, bør både kosten og samværet i spisesituationen være af høj kvalitet. 25 Bureau 2 og ASPEKT R&D Side 2 af 24

Personalenormering Hvordan synes du bemandingen er...... om morgen, når du afleverer dit barn?... om eftermiddag, når du henter dit barn?... når børnene er på legepladsen?... generelt? 67 33 33 67 33 42 67 33 83 33 67 92 25% 5 75% Dårlig Ikke særlig god Rimelig god Særdeles god Ved ikke Daginstitutionens personalenormering handler både om, hvor mange ansatte der er, og hvor mange af de ansatte, der er henholdsvis pædagoger og pædagogmedhjælpere. Det handler imidlertid også om hvornår de ansatte arbejder i løbet af dagen, så der er den personalenormering, der er nødvendig for at kunne gennemføre den pædagogik, som er besluttet. Fordeler personalet sig på den rette måde i løbet af dagen på jeres institution, eller bør arbejdsskemaerne justeres? 25 Bureau 2 og ASPEKT R&D Side 22 af 24

Prioritering Hvad synes du om omfanget af følgende aktiviteter? Udeliv på legepladsen Målrettet forberedelse til skolen Aktiviteter, børnene selv vælger Brug af IPad, computer m.v. 67 33 33 67 67 33 67 33 25% 5 75% Vil godt have mindre af Passende Vil godt have mere af Der findes erfaringsmæssigt en række temaer, der løbende drøftes blandt forældre, især hvorvidt omfanget af aktiviteterne er passende set ud fra børnenes behov. De aktiviteter, der hyppigst drøftes, fremgår af grafen nedenfor. Hvis man ønsker ændringer i omfanget, lægger det op til en pædagogisk diskussion om en ny prioritering. 25 Bureau 2 og ASPEKT R&D Side 23 af 24

Baggrundsspørgsmål Baggrundsspørgsmål kan eventuelt anvendes til yderligere analyse af institutionens data. Hvor mange børn har du i institutionen? Frekvens / % barn 2 67% 2 børn 3 eller flere børn SUM 3 Hvor længe har du været forældre i institutionen? Frekvens / % Mindre end et halvt år 2 67% Mellem et halvt og et helt år Mellem et og to år Mere end to år SUM 3 Hvilken aldersgruppe tilhører dit (ældste) barn? Frekvens / % Vuggestuealderen 2 67% Børnehavealderen SUM 3 Er dit ældste barn en pige eller en dreng? Frekvens / % Pige 2 67% Dreng SUM 3 25 Bureau 2 og ASPEKT R&D Side 24 af 24