REFERAT Mødedato:. Mødetidspunkt: 15:00. Sted: Mødelokale 1, Administrationsbygningen i Terndrup Møde slut: 16:30 Afbud: Ingen Fraværende: Ingen
Indholdsfortegnelse Side 1. Godkendelse af dagsorden 2 2. Orientering om status for klagesager inden for Børn- og Ungdomsudvalgets område 3 3. Evaluering af kontraktmål 2009-10 - Børn og Ungdom 5 4. Disponering december 2010 7 5. Serviceniveaubeskrivelser for børn og unge - 2. version 9 6. Dispositionsregnskab for særlige dagtilbud pr.31.december 2010 15 7. Legepladsinspektion 2010 16 8. Evaluering af Krudtuglen i Kirketerp 18 9. Ansøgning om pilotprojekt - samdrift - Øster Hornum Børneunivers 20 10. Dispositionsregnskab specialundervisning december 2010 22 11. Høring - kommissorium for Fremtidens Folkeskole 25 12. Sikkerhed og kriseberedskab 29 13. Orientering til 31 Underskriftsside 32 1
1. Godkendelse af dagsorden Sagen afgøres i: Beslutning i den 12-01-2011: Godkendt. 2
2. Orientering om status for klagesager inden for Børn- og Ungdomsudvalgets område J.nr.: 00.01.00K00. Sagsnr.: 10/12935 Sagen afgøres i: Sagsfremstilling: Forvaltningen har i løbet af 2010 fulgt op på klagersager på s område. Dette er sket med henblik på at kunne vurdere nogle af de konsekvenser, der sker på området for børn og unge, som følge af ændringer i serviceniveau, ressourcetildelinger, visitationskriterier m.m. Forvaltningen har nu lavet en samlet oversigt for alle klagesager fra 2007/2008-2010. Oversigten omfatter alle igangværende og klagesager samt alle afsluttede klagesager i perioden fra 2007/2008-2010. Klagesagerne omfatter tre grupperinger. Det drejer sig om 1) klager til/over forvaltningen, 2) klager til ankenævnet for vidtgående specialundervisning og 3) klager til ankestyrelsen. Det samlede antal klagesager i perioden er 87. Set i forhold til klager til/over forvaltningen, hvilket omfatter klager over administrative afgørelser, overholdelse af sagsbehandlingstider og -procedurer og lign., varierer antallet af klagesager meget de enkelte år. I 2007 og 2009 var der 7 sager mod 20 og 12 i henholdsvis 2008 og 2010. Der er ligeledes ikke nogen klar retning, hvad angår afgørelserne i de enkelte klagersager. I forhold til klager til ankenævnet for vidtgående specialundervisning kan det ligeledes være svært at konkludere noget ud fra udviklingen i klagesagerne. Fra skoleåret 2008/2009 til skoleåret 2009/2010 sket en stigning fra 9 til 14 klagesager, men hvis der ses bort fra de 8 klagesager vedr. hjemtagning til AK-klassen er der sket et fald på 3 klagesager. Ses der på afgørelserne er der sket en udvikling i retning af, at Rebild Kommune har fået medhold i flere sager i 2009/2010 end i 2008/2009 - igen hvis der ses bort fra de 8 klagesager vedr. hjemtagning til AK-klassen. Det Sociale nævn har modtaget i alt 11 klager vedr. Rebild Kommune i 2010. Det er en stigning på 5 sager siden 2009, hvor der kun var 6 sager mod kun 2 sager i 2008. Der er altså sket en klar stigning i antallet af klagesager. Der er dog intet der umiddelbart indikerer, at det betyder, at Rebild Kommune taber en større andel af sagerne end tidligere. Den igangværende omlægning af den administrative struktur betyder, at klager ikke længere vil tilgå en samlet enhed for hele børne- og ungeområdet, men i stedet til de enkelte driftscentre. I lyset heraf bør det overvejes hvordan og i hvilket omfang, der løbende skal ske opfølgning på klagesager på de forskellige områder. Økonomiske og bevillingsmæssige konsekvenser: Der er ingen økonomiske og bevillingsmæssige konsekvenser. 3
Indstilling: Forvaltningen indstiller: At orienteringen tages til efterretning. Beslutning i den 12-01-2011: Til efterretning. Bilag: - 424439 Åben Oversigt over klagesager 211210 - BUU120111 4
3. Evaluering af kontraktmål 2009-10 - Børn og Ungdom J.nr.: 00.01.00A00. Sagsnr.: 08/23789 Sagen afgøres i: Økonomiudvalget Sagsfremstilling: Børne- og Ungdomsforvaltningen har på baggrund af de opstillede politiske og egne mål for perioden 2009-10 foretaget en evaluering af de beskrevne resultatmål. I kontrakten for Børne- og Ungdomsforvaltningen er der indarbejdet følgende indsatsområder vedrørende opfyldelse af de politisk vedtagne mål: - Evaluering / revidering af Rebild kommunes Sammenhængende Børnepolitik - Evaluering af det tværfaglige samarbejde i Børn og Ungdom - Specialrådgivning til forældre med handicappede børn - Serviceniveau for forebyggende foranstaltninger og anbringelser - Opfølgning på undersøgelse af tandplejestruktur - Tidlig indsats i forhold til mor / barn - Implementering af Rebild Kommunes Skolepolitik - Renoverings- og moderniseringsplan skoleområdet - Specialundervisning organisering og tildelingsmodel - Indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger - Et sundt frokostmåltid i daginstitutioner - Kvalitet i dagtilbud - Moderniseringsplan - dagtilbudsområdet - Udbygningsplan - dagtilbudsområdet Der er i kontrakten indarbejdet følgende særlige indsatser i forhold til eget forvaltningsområde: - Kommunikation - Børn og Ungdom - TaskForce - mellemkommunale refusionssager - Etablering af Familiebehandlingstilbud - Kommunale aftaler og opfølgning vedrørende Børnecenter Himmerland - Det fælles skolevæsen - Kommunale aftaler og opfølgning vedrørende Skibstedskolen - Kommunale aftaler og opfølgning vedrørende Specialgruppen i Troldehaven Beskrivelse af status og evaluering af de enkelte mål fremgår af vedlagte bilag. Økonomiske og bevillingsmæssige konsekvenser: Der er ingen økonomiske og bevillingsmæssige konsekvenser. 5
Indstilling: Forvaltningen indstiller: At status- og evalueringsbeskrivelserne tages til efterretning. Beslutning i den 12-01-2011: Til efterretning. Bilag: - 420454 Åben Evaluering af kontraktmål 2009-10 - Børn og Ungdom - BUU120111 6
4. Disponering december 2010 J.nr.: 85.00.00Ø00. Sagsnr.: 10/3296 Sagen afgøres i: Sagsfremstilling: Dispositionsregnskabet for udsatte børn og unge viser pr. ultimo december et forventet merforbrug på 20,8 mio. kr. Ved sidste status pr. oktober viste disponeringen et forventet merforbrug på 19,2 mio. kr. Udvikling i økonomi og sagsantal: I perioden fra sidste opgørelse pr. slutningen af november til nu, er de samlede helårsforanstaltninger steget fra 654,8 til 659,3 altså 4,5 flere helårsforanstaltninger. Perioden udviser primært en stigning på de disponerede midler på anbringelser i plejefamilie. Stigningen dækker over en efterregulering fra refusionstvist med anden kommune, samt nyanbringelser som orienteret om i oktober og november. Økonomikontoret har lavet en opfølgning på disponeringen for 2010 sammenholdt med forbruget for 2010 opgjort pr. 04.01.2011. Der er en forskel på 1,2 mio. kr., som er for meget i disponeringen, men da der stadigvæk mangler en del regninger for 2010, og der fortsat kan bogføres på 2010 frem til 21.01.11, forventes det at disponeringen og forbruget kommer til at stemme. Der kan dog konstateres der er forskelle mellem disponering og forbrug på de forskellige områder, og dette vil være et fokuspunkt der skal arbejdes med for disponeringen 2011. Forvaltningen har i 4. kvartal 2011, udviklet på disponeringsarket, med det formål at få kvalificeret de oplysninger der indtastes i arket. Revisiteringer: I december måned er der revisiteret 4 sager omhandlende 4 børn visiteret til 4 foranstaltninger. Visitationsudvalget har revisiteret alle 4 børn til hidtidigt niveau. Det samlede opnåede resultat for revisiteringerne er derfor opgjort til samme beløb som ultimo november i alt kr. 1.227.430 kr. Målet for revisiteringerne var 1 mio. kr. i 2010. Dette mål er således opnået, men har ikke haft en synlig effekt på det samlede forbrug. Forbrug 2010 - budgetforudsætninger 2011: Forvaltningen har udarbejdet et nyt skema til brug for overblik over budgetforudsætninger, holdt op imod disponeringen. Af skemaet fremgår disponeringen for 2010 - antal helårsforanstaltninger på de forskellige foranstaltningstyper holdt op mod antal og pris der er brugt til budgetforudsætningerne. Allerede på nuværende tidspunkt kan det konstateres at aktivitetsniveauet. skal reduceres betragtelig hvis budgettet for 2011 skal overholdes, selv med de ekstra midler der er tilført området. 7
Hvis samme aktivitetsniveau fra 2010 fortsætter ind i 2011, vil der således kunne påregnes en budgetoverskridelse på ca. 5,3 mio. kr. Handlinger: På økonomiudvalgsmødet den 08.12.2010 fremlagde Deloitte, konklusionerne på den sagsgennemgang der har været foretaget i oktober og november. På baggrund af sagsgennemgangen og den regnskabsmæssige analyse af områdets udvikling gennem de sidste 3 år, indstillede forvaltningen: - at tilkendegivelser og anbefalinger indgår i arbejdet med ny administrativ struktur og opgavefordeling og herunder indarbejdes i arbejdsgrundlaget, herunder styrings- og ledelsesgrundlaget ved etablering af Center for Familie og Handicap. Økonomiudvalget tiltrådte indstillingen med bemærkning om - at der med baggrund i anbefalinger mv. udarbejdes en status for handlingsplaner for området til fremlæggelse i marts 2011. Økonomiske og bevillingsmæssige konsekvenser: I forhold til den samlede økonomiske udfordring for 2010 på ca. 20 mio. kr., er der i budget 2011 tilført ressourcer, der medvirker til en delvis genopretning. Udviklingen for 2010 indebærer dog, at der fortsat er en betydelig udfordring i at holde det fastlagte budget for 2011. Indstilling: Forvaltningen indstiller: At orienteringen tages til efterretning, og ledelsens handlingsplan for området afventes. Beslutning i den 12-01-2011: Til efterretning, idet handlingsplanen forelægges for BUU forud for forelæggelsen for ØK. Bilag: - 427308 Åben Disponering 2010 - budgetforudsætninger 2011 - BUU120111-427306 Åben Økonomiopfølgning December 2010 - BUU120111 8
5. Serviceniveaubeskrivelser for børn og unge - 2. version J.nr.: 16.20.16P23. Sagsnr.: 09/17176 Sagen afgøres i: Byrådet Sagsfremstilling: Inden for rammerne af Indenrigs- og Socialministeriets KeK-projekt, er der igennem 2010 arbejdet videre med præcisering og tydeliggørelse af første generation af serviceniveaubeskrivelser inden for området udsatte børn og unge. Det er fortsat målet at der igennem serviceniveaubeskrivelserne, skal skabes øget tydelighed omkring det politiske ansvar og dertil hørende handlemuligheder på området for udsatte børn og unge. Herunder er det hensigten, at serviceniveaubeskrivelserne skal udgøre en fælles ramme som skal sikre, at borgere med ensartede behov også har lige muligheder for at modtage hjælp. 9 Danne en fælles faglig ramme for arbejdet, der samtidig sikrer sammenhæng til de politiske prioriteringer og økonomien. Give et grundlag for forventningsafstemning både i forhold til borgerne og i forhold til de, der skal udføre indsatsen. Understrege, at ansvaret for at træffe afgørelser ligger hos myndigheden og kan derfor skabe afklaring i forhold til leverandørerne. Bidrage til at sikre, at kommunen kan undgå en situation, hvor der må trækkes i bremsen sidst på året. Beskrivelserne tydeliggør hvilke foranstaltninger, der visiteres til og hvilke målgrupper disse foranstaltninger henvender sig til. For hver foranstaltningstype er det typiske omfang og varighed endvidere præciseret. På denne måde er Rebild Kommunes serviceniveau søgt tydeliggjort. Det skal dog endnu engang præciseres, at ifølge anbringelsesreformen, må kommunerne ikke tage usaglige økonomiske hensyn ved valg af tilbud til det enkelte barn. Det betyder, at kommunen ikke må tage økonomiske hensyn, som betyder, at der vælges en løsning, som ikke tilgodeser barnets behov fra starten, eller at en nødvendig foranstaltning ophører i utide på grund af besparelser i kommunen. Desuden skal der ifølge gældende lovgivning, foretages en individuel vurdering af barnets behov for særlig støtte. Byrådet vedtog i december 2009 og marts 2010 første generations serviceniveaubeskrivelser for hele området. Arbejdet med 2. version serviceniveaubeskrivelser, har primært foregået i en tværkommunal ledergruppe under projekt KEK. I forbindelse med at Barnets Reform træder i kraft pr. 01.01.2011, er de nye lovændringer forsøgt indarbejdet, men denne indarbejdning er blevet vanskeliggjort af, at cirkulærerne der uddyber lovteksten først udkommer til februar 2011. Forvaltningen har derfor koncentreret sig om serviceniveaubeskrivelserne på de områder, hvor der ikke sker markante lovændringer. De enkelte Serviceniveaubeskrivelser, der er udarbejdet i projekt KEK, er tilrettet til Rebild Kommunes niveau.
Serviceniveaubeskrivelserne for følgende foranstaltninger, er bearbejdet og præciseret. Desuden er der udarbejdet nye serviceniveaubeskrivelser for enkelte områder. Fælles for alle serviceniveaubeskrivelserne version 2. er, at målgruppebeskrivelserne er forsøgt skærpet også set i forhold til børnenes alder, samt der er forsøgt skærpet på omfang og varighed. De væsentligste ændringer fremgår som følger: Forebyggende foranstaltninger: Servicelovens 11 stk. 3 nr. 1 - konsulentbistand, henstilling og pålæg: Denne foranstaltning er opdelt i tre nye serviceniveaubeskrivelser. Det drejer sig om dels visitering til henstilling og pålæg til dagtilbud, skole m.v. Dels visitering til konsulentbistand og endelig støtte til deltagelse i aktiviteter. Opdelingen i de tre nye serviceniveaubeskrivelser er udelukkende til hjælp for sagsbehandlingen, og der kan derfor ikke umiddelbart peges på et økonomisk rationale. Servicelovens 11 stk. 3 nr. 2 - praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet: Her er udelukkende præciseret på indhold. Ikke ændret i omfang eller varighed. Ingen målbar økonomisk rationale. Servicelovens 52 stk. 3 nr. 2 - Familiebehandling: Her er omfang og varighed skærpet. Omfang er sat med udgangspunkt i 8 timer pr. uge og en maksimal varighed på 1½ år. Forventet rationale ca. 600.000 kr. Rationalet er udregnet ud fra de visiterede sager i 2010. Servicelovens 52 stk. 3 nr. 4 - Døgnophold for hele familien: Her er sket præcisering på formål, målgruppe og omfang/varighed. Men da der kun har været visiteret 1 familie til døgnophold i Rebild Kommune, kan der ikke umiddelbart beregnes et økonomisk rationale. Servicelovens 52 stk. 3 nr. 5 - Aflastning: Her er der sket en opdeling af serviceniveauet for aflastning for udsatte børn og unge og aflastning for børn med funktionsnedsættelse. Det er primært i forhold til formål, indhold og målgruppe denne opdeling er præciseres. Desuden er der forslag til ændringer på omfang / varighed. Nuværende Serviceniveau for aflastning i Rebild Kommune er 1 weekend pr. måned samt 1 uges ferie. I 2010 er alle sager visiteret til aflastning revisiteret. Sagerne er forelagt visitationsudvalget og ud fra en individuel vurdering er det kun ca. 5 % af sagerne, der er på vedtaget serviceniveau. Forvaltningen vil derfor pege på det problematiske i, at der er vedtaget et serviceniveau på aflastningsområdet der ikke kan holdes, og vil anbefale at fremtidig serviceniveau sættes mere realistisk og følger de andre kommuner i KEK, svarende til 2 weekender om måneden samt 1 uges ferie. Der vil ud fra dette forslag, ikke være et økonomisk rationale. Servicelovens 84 - Aflastning handicapområdet: I barnets reform er der indført en ny mulighed for aflastning af forældre til handicappede børn. Det drejer sig om 84, hvor der er mulighed for at barnet visiteres til aflastning, udelukkende med begrundelse i forældrenes behov for aflastning. Der skal ikke udarbejdes socialfaglig undersøgelse inden visitering til aflastning efter 84. Der er udarbejdet serviceniveaubeskrivelse for denne nye mulighed, hvor det vurderes vigtigt at præcisere omfang. Forvaltningen har fastsat dette til 90 døgn om året. Det er endnu uvist hvad denne lovændring betyder for økonomien. 10
Servicelovens 52 stk. 3 nr. 6 - Fast kontaktperson: Her er der igen sket en præcisering af omfang, som er sat ned med en time om ugen, til typisk 8 timer. Desuden falder foranstaltningen personlig rådgiver væk med Barnets Reform, og denne serviceniveaubeskrivelse er derfor indarbejdet i fast kontaktperson. Der kan forventes et økonomisk rationale på ca. 200.000 kr. ved nedskrivningen af det typiske omfang. Servicelovens 52 stk. 3 nr. 9 - Praktiktilbud: Ingen væsentlige ændringer. Bruges desværre sjældent, da det er svært at finde egnede praktiksteder. Ingen økonomisk rationale. Servicelovens 52a - Økonomisk støtte til ophold på kost / efterskole: Ingen væsentlige ændringer, udover at pr. 01.01.2011, skal der ikke længere udarbejdes socialfaglig undersøgelse ved bevilling til økonomisk støtte kost / efterskole. Dette vil betyde en sagsbehandlingsmæssig lettelse. Ingen økonomisk rationale. Anbringelser: Serviceniveaubeskrivelsen for anbringelser er i version 2, opdelt i anbringelseskategorier. Dels i forhold til anbringelse af børn med funktionsnedsættelse på døgninstitutioner og dels i forhold til forskellige typer anbringelsessteder. Der er derfor udarbejdet 10 forskellige serviceniveaubeskrivelser for anbringelser. Dette med baggrund i, at få beskrevet serviceniveauet for hvornår vi i Rebild Kommune anbringer i plejefamilie og hvornår vi anbringer f.eks. på socialpædagogisk opholdssteder, holdt op imod barnets alder og vanskeligheder og dels medvirke til en forventningsafstemning i forhold til hvad forældre kan forvente af anbringelsestilbud til deres børn. Tankerne bag Barnets reform, om i videst muligt omfang at benytte plejefamilier som anbringelsessteder, hvor det kan lade sig gøre, er forsøgt indarbejdet i serviceniveaubeskrivelserne for anbringelsesområdet. Servicelovens 66 pkt. 2 - Anbringelse i netværksplejefamilie: Ny beskrivelse. Fokus på at anbringe barnet i netværket, hvor det kan lade sig gøre. Anslået potentiale 2011 200.000 kr. Servicelovens 66 pkt. 1 - Anbringelse i plejefamilie: Ny beskrivelse. Fokus på at anbringe, specielt de mindste børn i plejefamilie. Er indregnet et potentiale i handleplan, som blev udarbejdet i forbindelse med reduktionskatalog i budgetfasen på 1 mio. kr. Servicelovens 66 pkt. 1 - Anbringelse i specialiserede plejefamilier: Ny beskrivelse af ny type plejefamilier, som gør det muligt at uddanne plejefamilier til at tage vare på behandlingskrævende børn eventuelt med diagnoser. Kræver rekruttering af nye og efteruddannelse af nuværende plejefamilier i 2011. Derfor ikke umiddelbart økonomisk rationale i 2011. Servicelovens 66 pkt. 3 - Anbringelse på eget værelse: Ny beskrivelse. Præcisering af nuværende praksis. Intet økonomisk rationale. Servicelovens 66 pkt. 3 - Anbringelse i hybel: 11
Ny beskrivelse. Rebild Kommune råder ikke aktuelt over hybelmuligheden, som et anbringelsessted. Bør overvejes etableret. Intet økonomisk rationale aktuelt. Servicelovens 66 pkt. 4 - Anbringelse på opholdssted: Ny beskrivelse. Præcisering af alder og målgruppe. Intet økonomisk rationale. Servicelovens 66 pkt. 3 - Anbringelse på kost / efterskole: Ny beskrivelse. Præcisering af alder og målgruppe. Intet økonomisk rationale. Servicelovens 66 pkt. 3 - Anbringelse på skibsprojekt: Ny beskrivelse. Er ikke brugt i Rebild Kommune. Intet økonomisk rationale. Servicelovens 52 stk. 3, nr. 8 - Anbringelse på døgninstitution social udsatte: Ny beskrivelse. Præcisering af målgruppen og indhold. Opdeling handicap og socialt udsatte. Intet økonomisk rationale. Servicelovens 52 stk. 3, nr. 8 - Anbringelse på døgninstitution handicap: Ny beskrivelse. Præcisering af målgruppen og indhold. Opdeling handicap og socialt udsatte. Intet økonomisk rationale. Udover ovennævnte Serviceniveaubeskrivelser for de enkelte typer anbringelser, er der udarbejdet to nye serviceniveaubeskrivelser på Servicelovens 52 stk. 5, hvor der er foretaget en opdeling mellem økonomisk støtte til at undgå anbringelse og økonomisk støtte til udgifter i forbindelse med anbringelsen. Disse beskrivelser er igen kun præciseringer, og der kan ikke forventes et økonomisk rationale. Kontante ydelser: Servicelovens 41 merudgifter: Præcisering af allerede vedtagen serviceniveaubeskrivelse. Er meget lovbunden. Ingen økonomisk rationale. Servicelovens 42 tabt arbejdsfortjeneste: Præcisering af allerede vedtagen serviceniveaubeskrivelse. Er meget lovbunden. Er indarbejdet ny lovgivning, således maksimal udbetaling svarer til taksten for plejeorlov p.t. kr. 19.613 pr. måned for nye ansøgninger. Der ydes 50 % statsrefusion på tabt arbejdsfortjeneste. Forventet et begrænset økonomisk rationale i 2011, da nedsættelsen af taksten kun drejer sig om ny ansøgninger. Udover ovennævnte serviceniveaubeskrivelser, er der udarbejdet 3 nye omhandlende: 12 Servicelovens 11 stk. 1 Åben Anonym Rådgivning. Servicelovens 11 stk. 4 Familievejledning. Servicelovens 46 Ledsagerordning. Disse 3 beskrivelser er udelukkende udarbejdet for at fastlægge Rebild Kommunes tilbud og serviceniveau på nogle gråzone områder, der ligger udenfor rådgivergruppens almindelige sagsbehandling, men som kan medvirke til at en mindre del af familierne kan tilbydes rådgivning / vejledning inden problemerne vokser sig så store, der skal oprettes en egentlig børnesag. Forvaltningen har endnu ikke udarbejdet serviceniveaubeskrivelser version 2. for Efterværn. Dels med den begrundelse, at lovgivningen på dette område ændrer sig væsentligt med Barnets Reform, samt med begrundelse om, at den nye administrative struktur sam-
ler børne- unge og voksenområdet, og det vil derfor give mere sammenhæng, at afvente den nye struktur, før beskrivelse af serviceniveau for børne voksen snitfladeområde. Udover Efterværn, vil forvaltningen pege på behovet for at få udarbejdet serviceniveaubeskrivelse på målgruppen og indgangen til at få foretaget en 50 undersøgelse i Rebild Kommune. Dette arbejder er påbegyndt i sagsbehandlergruppen under projekt KEK. Endelig arbejdes der i forvaltningen videre med taksblade for økonomiske ydelser, fastsættelse af plejevederlag og bevilling af cykler, seng m.v. til plejeanbragte børn. Disse takstblade forventes at kunne forelægges til politisk behandling i løbet af foråret 2011. Opsamling: Det forventes at den præcisering af målgruppe og indhold der er foretage i version 2. vil kunne medvirke til en mere ensartet sagsbehandling i rådgivergruppen. Det er dog vigtigt i den forbindelse at gøre opmærksom på, at materialet er udarbejdet af ledergruppen og er endnu ikke implementeret i rådgivergruppen. Der bør derfor snarest udarbejdes en implementeringsplan. Desuden har forslaget til serviceniveaubeskrivelser version 2., endnu ikke været forelagt Handicaprådet. Repræsentanter fra Handicaprådet var med i beskrivelsen af 1. version, men er endnu ikke blevet hørt på den nye version. Ud fra ovenstående redegørelse af de enkelte forslag til serviceniveaubeskrivelser, kan der hvis forslagene vedtages, forventes et økonomisk potentiale på 1 mio. kr. kr. i 2011, udover potentiale på 1 mio. kr. som allerede er vedtaget som reduktion på familieplejeområdet. Der er i budget 2011 for området særlig støtte til børn og unge regnet med et beløb på 3. mio. kr. til budget genopretningen. Der mangler derfor stadigvæk, at reducere området med 2 mio. kr. Økonomiske og bevillingsmæssige konsekvenser: Der forventes ved vedtagelse af serviceniveaubeskrivelser version 2., at kunne realisere et økonomisk rationale på 1 mio. kr. Indstilling: Det indstilles: At serviceniveaubeskrivelserne version 2., sendes til høring i handicaprådet. At udvalget drøfter, hvilken tiltag forvaltningen skal iværksætte, for at realisere de sidste 2 mio. kr., som det var forventet, der kunne opnås ved Serviceniveaubeskrivelser version 2. 13
Beslutning i den 12-01-2011: Serviceniveaubeskrivelsen godkendes som midlertidigt administrationsgrundlag. Et revideret oplæg, der tager udgangspunkt i budgetoverholdelse forelægges senest om 6 mdr., hvorefter det sendes i høring. Bilag: - 427054 Åben Serviceniveaubeskrivelse børn og unge - BUU120111 14
6. Dispositionsregnskab for særlige dagtilbud pr.31.december 2010 J.nr.: 16.13.07Ø09. Sagsnr.: 09/18066 Sagen afgøres i: Sagsfremstilling: Hermed fremsendes orientering om foretagne dispositioner vedrørende Særlige dagtilbud, under Dagtilbudssektoren. Særlige dagtilbud vedrører børn med vidtgående, varige, fysiske eller psykiske handicaps jf. Serviceloven 32. Der er ingen ændringer i dispositionsregnskabet siden sidst afholdte udvalgsmøde. Økonomiske og bevillingsmæssige konsekvenser: Dispositionsregnskabet pr.31/12 2010 forventes at svare til årsregnskabet for 2010. Regnskab pr. 31/12 2010 Tilbud Antal Disponeret Periode Døgnpris Årspris børn udgift Eget specialtilbud 2 953 347.845 696.000 Specialtilbud andre kommuner 1 1411 516.000 516.000 Hjemmetræning 1 250.000 250.000 Eget tilbud Start august 155.000-202.000 2 330.000 I alt disponeret for 2010 1.664.000 Retur fra Mariagerfjord Kommune 357.075 Budget 2010 1.924.000 Mindreforbrug p.t. 617.956 Indstilling: Forvaltningen indstiller: At dispositionsregnskabet for særlige dagtilbud pr. 31.december tages til efterretning. Beslutning i den 12-01-2011: Til efterretning. 15
7. Legepladsinspektion 2010 J.nr.: 82.11.01P22. Sagsnr.: 09/3292 Sagen afgøres i: Sagsfremstilling: Jf. Rebild Kommunes Politik for legepladssikkerhed har kommunens legepladsinspektør i efteråret 2010 inspiceret de kommunale legepladser på skole- og dagtilbudsområdet. I alt har 31 institutioner og skoler haft besøg og herefter modtaget en rapport over legepladsens sikkerhed. Driftsenheden har vurderet påtalerne i rapporterne og kategoriseret dem jf. nævnte politik i K3, K2, K1: K3 omhandler alvorlige og livstruende fejl og mangler ved redskabet. Dette er fejl som løse snører, hovedklemfælder eller steder, hvor snører kan sætte sig fast, K3 - kræver øjeblikkelig handling. K2 omhandler alvorlige fejl ved redskabet og kræver handling indenfor 14 dage eller alternativt afspærres for børnene. K1 Omhandler fejl og mangler i henhold til dansk standard og skal udbedres inden næste inspektion. Ofte er her tale om faldunderlag. Der var i alt 76 K3 og 233 K2 og 95 K1. Institutioner og skoler har i samarbejde med driftsenheden udbedret alle K3 og de fleste K2. De K2, der ikke er udbedret er udsat på grund af, at sne og frost vanskeliggør en udbedring. Skoler og institutionerne er løbende i dialog med driftsenheden og i januar tager en medarbejder herfra på inspektion for at følge op på henstillingerne i rapporterne igen. Skema med overblik over institutioner og skoler samt status over K3, K2 og K1 er vedlagt elektronisk. Lederne har meldt tilbage til forvaltningen, at de har udbedret skaderne evt. i samarbejde med driftsenheden. Vedrørende Kronhjorten udarbejdes der en rapport i forbindelse med, at ibrugtagningstilladelsen gives. Nogle ledere har meldt tilbage, at det vil være hensigtsmæssigt, at K erne er indarbejdet i selve rapporten, så de umiddelbart kan se, hvilken kategorisering de har på deres legepladser og hvordan, der skal handles. Dette forhold bør rettes i de rapporter, der udarbejdes i fremtiden. Det er Rebild kommune, der har tilsynsforpligtelsen i de private institutioner og dette udføres i forbindelse med de pædagogiske tilsyn. Friskolerne kan bede den kommunale legepladsinspektør om at udarbejde en rapport over deres legeplads, men der er ingen kommunal tilsynsforpligtelse her. 16
Økonomiske og bevillingsmæssige konsekvenser: Der er ingen økonomiske og bevillingsmæssige konsekvenser. Indstilling: Forvaltningen indstiller: At orienteringen om legepladssikkerhed med status over K3, K2, K1 tages til efterretning og at der afventes rapport fra Kronhjorten, når ibrugtagningstilladelse gives. Beslutning i den 12-01-2011: Indstillingen tiltrådt. Bilag: - 421553 Åben Status over legepladssikkerhed dec. 2010 - BUU120111 17
8. Evaluering af Krudtuglen i Kirketerp J.nr.: 28.00.00A00. Sagsnr.: 10/19706 Sagen afgøres i: Byrådet Sagsfremstilling: Hermed fremsendes en evaluering af børnehaven Krudtuglen i Kirketerp. Baggrunden er, at det i forbindelse med fastlæggelsen af rammerne omkring driften af Krudtuglen blev besluttet, at der primo 2011 skulle foretages en evaluering af dagtilbuddet på baggrund af forældreopbakning, pædagogik samt drifts- og bygningsmæssige forhold(by29/4-10). Evalueringen aktualiseres desuden af en række faktorer som fremadrettet vil påvirke Krudtuglens økonomi, børnetal og bygningsmæssige forhold, og dermed grundlaget for den fortsatte drift af dette dagtilbud. Disse faktorer behandles uddybende i evalueringen, men en overordnet beskrivelse følger nedenfor. Økonomi Som led i budgetforliget for 2011 blev det besluttet, at afsætte 0,4 mio. kr. årligt, i 2011 og frem, til fortsat drift af Krudtuglen(BY14/10-10). I forliget er der dog kun budgetteret med Krudtuglens grundtildeling og ikke med udgifterne til den bygningsmæssige drift. Sidstnævnte er frem til 1.juli 2011 dækket af en tillægsbevilling givet i november 2009(BY26/11-09), men drift efter denne dato kræver, at der bevilges yderligere midler. Konkret anslås det, at den bygningsmæssige drift af Krudtuglen fra 1.juli og indtil udgangen af 2011 vil indebære en udgift på minimum 75.000 kr. og herefter 150.000 kr. årligt. Børnetal Beslutningen om tidligere optag til SFO (BY14/10-10) betyder, at Krudtuglens børnetal på baggrund af de aktuelle tal fra institutionssystemet må forventes at falde til omkring 9 fra april 2011. Samtidig er der pt. meget få børn på venteliste til Krudtuglen. Krudtuglens leder har i samarbejde med Økonomikontoret vurderet, at dagtilbuddet kan drives med den nødvendige personalemæssige dækning i åbningstiden, hvis dagtilbuddet får fuld grundtildeling, 459.021 kr., samt tildeling for minimum 12 børn af hver 48.106 kr. årligt. En sådan minimumstildeling vil konkret indebære, at der ikke reduceres i Krudtuglens tildeling selvom børnetallet skulle komme under 12. Bygningsmæssige forhold Når skolebørnene fra Suldrup i sommeren 2011 rykker tilbage til Suldrup skole vil den øvrige del af Kirketerpskolens bygninger stå tomme og der vil skulle tages stilling til, om bygningerne kan anvendes til et andet kommunalt formål eller evt. sælges. Dette indebærer, at det vil blive nødvendigt med en adskillelse af børnehavens bygningsmæssige drift fra de øvrige skolebygninger. Sidstnævnte vil bl.a. indebære nogle anlægsudgifter, idet Krudtuglen i dag bl.a. gør brug af skolens personalefaciliteter. 18
Forældreopbakning - brev fra forældrebestyrelsen I vedlagte brev fra den fælles forældrebestyrelse for Tumlehøj i Suldrup og Krudtuglen i Kirketerp anbefaler bestyrelsen med henvisning til det forventede børnetal at Krudtuglen lukkes pr. 1. april 2011. Økonomiske og bevillingsmæssige konsekvenser: Evalueringens konklusion opstiller tre økonomiske scenarier for fortsat drift af Krudtuglen: 1) Drift frem til april 2011 vil kunne holdes indenfor den afsatte økonomiske ramme. 2) Drift efter april 2011 vil kræve, at dagtilbuddet modtager fuld grundtildeling samt tildeling for minimum 12 børn. Dette indebærer i praksis, at tildelingen ikke reduceres selvom børnetallet skulle komme under tolv. 3) Drift efter juli 2011 vil foruden grundtildeling og tildeling for minimum 12 børn kræve, at der afsættes midler til dækning af den fortsatte bygningsmæssige drift, svarende til 75.000 i 2011 og 150.000 kr. i 2012 og fremover. Herudover vil drift efter dette tidspunkt kræve, at der sker en nærmere undersøgelse af udgifterne forbundet med en adskillelse af Krudtuglen fra den øvrige del af Kirketerpskolens bygninger. Indstilling: Forvaltningen indstiller: At der tages stilling til den fortsatte drift af Krudtuglen. At der, såfremt det besluttes at fortsætte driften af Krudtuglen efter april 2011, laves en minimumstildelingsmodel for krudtuglen, svarende til grundtildeling samt tildeling for 12 børn.(scenarie 2) At der, såfremt det besluttes at fortsætte driften af Krudtuglen efter juli 2011, foruden grundtildeling og tildeling for minimum 12 børn, afsættes 75.000 kr. til den bygningsmæssige drift for resten af 2011 og 150.000 kr. årligt herefter, samt at der iværksættes en undersøgelse af udgifterne forbundet med en adskillelse af Krudtuglen fra den øvrige del af Kirketerpskolens bygninger.(scenarie 3) At der tages stilling til finansiering af eventuelle merudgifter. Beslutning i den 12-01-2011: Oversendes til Byrådet, idet de økonomiske konsekvenser præciseres i et notat. Bilag: - 423201 Åben Evaluering af Krudtuglen i Kirketerp - BUU120111-425223 Åben Brev fra forældrebestyrelsen - BUU120111 19
9. Ansøgning om pilotprojekt - samdrift - Øster Hornum Børneunivers J.nr.: 17.01.01A00. Sagsnr.: 10/8013 Sagen afgøres i: Sagsfremstilling: Ansøgning om pilotprojekt ang. sammenlægning af ledelse og administration af den lokale dagpleje og fritidsklub med Øster Hornum Børneunivers. Baggrund 1. august blev der etableret samdrift mellem skole og daginstitution i Øster Hornum, som en del af en vision om et mere sammenhængende institutionsmiljø i byen. I visionen ligger ønsket om at inkludere dagplejen og fritidsklubben til også at være omfattet af den samlede ledelse og pædagogiske tænkning, sådan at der på denne måde kan skabes et sammenhængende institutionsliv for børn fra 0-12 år. Ovenstående vision blev fremlagt på dialogmødet med B&U udvalget i d. 13. september 2010, hvor skolen blev opfordret til at konkretisere det ønskede scenarie. Struktur Ansøgningen indeholder forslag om at samle skole, SFO, klub, daginstitution og dagpleje under én kontraktholder/fællesleder med fælles pedelfunktion og sekretariat. I ansøgningen lægges op til, at ældrecentret også indgår i den fælles distriktsledelse. Fælleslederen forslås at referere til centercheferne for Børn og Ungdom samt Pleje og Omsorg og har ansvaret for den strategiske ledelse samt økonomi. Fordelene ved en samling af institutionerne under fælles drift er i følge ansøgningen bl.a.: - kontinuitet og sammenhæng i børnenes opvækst - herunder trygge, fleksible og glidende overgange fra institution til institution. - at den fælles lokale forankring af ledelseskraften vil sikre synlig og tilgængelig ledelse, mindske afstanden til brugerne og opkvalificere samarbejdet omkring de fælles børn. - en bedre koordinering og sammenhæng i de specialpædagogiske foranstaltninger. Forvaltningen gør opmærksom på: At Byrådet netop har vedtaget ny struktur, hvor den afledte konsekvens af at give tilladelse til forsøget vil betyde nye overvejelser hvad angår organisering af de nyetablerede driftscentre og de politiske udvalg. At gældende pladsanvisningsprincipper, der for dagplejens vedkommende sikrer plads inden for en afstand på 10 km fra hjemmet, vil blive berørt med mulig mindre fleksibilitet til følge. At gældende anvisningsprincipper betyder, at børn fra Øster Hornum dels kan gå i dagpleje i Øster Hornum, men også hos andre dagplejere i Rebild Kommune og at der kan indskrives børn fra andre områder hos dagplejere i Øster Hornum. Anvisningsprincipperne har til hensigt at sikre en optimal kapacitetsudnyttelse. En ændring 20
vil begrænse mulighederne for denne optimering. Der er endvidere en problematik vedrørende gæstedagplejen, hvor der må accepteres afstande på op til 15 km fra hjem til dagpleje. En ændring af disse principper vil betyde en dyrere løsning. At ansøgningen er mailet til lederne af fritidsklub, dagpleje og ældrecenter, men det fremgår ikke af ansøgningen, hvilken holdning de berørte områder har til forslaget, og forvaltningen anbefaler i givet fald, at forslaget sendes i høring hos de relevante parter. Ansøgningen fra Øster Hornum Børneunivers medfølger som bilag. Økonomiske og bevillingsmæssige konsekvenser: I forhold til orienteringen, er der ingen økonomiske og bevillingsmæssige konsekvenser. Indstilling: Forvaltningen indstiller: At tilkendegiver, om der skal arbejdes videre med ansøgningen eller dele af den og i givet fald hvilke. Beslutning i den 12-01-2011: Forslaget vedr. dagpleje og fritidsklub bearbejdes yderligere, og forelægges for BUU. Der arbejdes ikke videre med inddragelsen af ældrecentret. Bilag: - 426373 Åben Ansøgning om pilotprojekt - Hornum Børneunivers - BUU120111 21
10. Dispositionsregnskab specialundervisning december 2010 J.nr.: 00.32.00A00. Sagsnr.: 10/93 Sagen afgøres i: Sagsfremstilling: Siden sidste dispositionsregnskab for vidtgående specialundervisning er der sket mindre ændringer, som dog har en betydning. En af ændringer vedr. et barn, som har haft et undervisningsforløb på en institution i Region Nord regi. Barnet er fraflyttet kommune pr. november 2009, og derfor bliver afregninger tilbage til november 2009 sendt til den nye bopælskommune. Dette frigør alene 0,7 mio. kr. Derudover er der kommet en yderligere elev i et undervisningsforløb på en intern skole, 20.3 undervisning, som øger disponeringen med 0,3 mio. kr., da undervisningsforløbet har stået på hele året. Transportområdet overgik pr. skoleår 2010-2011 til koordineringsprojekt gennem Nordjyllandstrafikselskab, NT. Der skulle i den forbindelse oprettes nye ruter og samtlige elever med kørselsbehov/berettigelse skulle indplaceres på den nødvendige rute. Dette arbejde er stadig i gang teknisk. Der kan derfor komme korrektioner i udgiftsniveauet/transportdisponeringen for de forskellige tilbud i takt med, at ruter og elever bliver korrekt sammensat. Nedenstående skema 1 viser disponering for vidtgående specialundervisning. Som det fremgår af oversigten er der pr. ultimo november disponeret med et samlet merforbrug på godt 3,8 mio. kr., hvor der pr. ultimo september var et disponeret merforbrug på 4 mio. kr. Forskellen er som tidligere nævnt én afgang i et regionalt tilbud, tilgang i opholdstilbud og transportområdet. Egne specialklasser For kommunens egne specialklasser er der ikke sket ændringer siden sidste disponeringsfremlæggelse. Det betyder at der fortsat disponeres med et merforbrug på undervisningsdelen på 0,2 mio. kr. Men det bør samtidig nævnes, at et disponeret merforbrug på disse tilbud ikke er ensbetydende med et reelt regnskabsmæssigt merforbrug. Skolerne kan vælge at udbyde en anderledes undervisning i en økonomisk betragtning. Derfor kan merforbruget blive både lavere og højere end det disponerede på 0,2 mio. kr. Ved ØKV 3 var forventningen et merforbrug på 0,7 mio. kr. på kommunens egne specialklasser. For transporten vedr. egne specialklasser er situationen den samme som med vidtgående specialtilbud. Kørslen bliver nu koordineret af NT, og der er flere uklarheder som følger heraf. Som det kan ses af nedenstående oversigt viser transportområdet for egne specialklasser et merforbrug på 0,16 mio. kr., hvor vurderingen ved sidste opgørelse var et merforbrug på 0,04 mio.kr. Baggrunden er som nævnt ændrer forhold for konkrete elever samt det faktum, at der afregnes for den forbrugte tid på transporten og ikke en fastsat takst. 22
Samlet set er der disponeret med et merforbrug på 0,35 mio. kr. for egne specialklasser incl. transport - se skema 2 - Disponering egne specialtilbud Økonomiske og bevillingsmæssige konsekvenser: Skema 1 - Disponering vidtgående specialundervisning: Tilbudskommune Antal janjul 2010 Antal augdec 2010 Disposition pr. september Udgift 2010 Aalborg i alt skole 21 19 5.762.900 Aalborg i alt sfo 15 13 2.567.600 Transport 800.000 Vesthimmerland i alt skole Vesthimmerland i alt sfo 8 5 2.175.500 8 4 712.400 Transport 0 Mariagerfjord i alt skole 14 13 3.110.800 Mariagerfjord i alt sfo 9 9 1.085.300 Transport gl. år Rebild i alt skole (Skibstedskolen) Rebild i alt sfo (som ovenstående) +728.000 590.000 19 19 6.095.200 17 17 2.010.000 Transport 440.000 Støtte til elever i normalklasser 4 8 845.800 Afregning vedr. 2009 501.900 Budget 2010 Skole i alt 63 57 18.492.100 16.862.000 Afvigelse - 1.630.100 Sfo i alt 49 43 6.375.300 6.287.800-87.500 Transport i alt 2.558.000 1.706.100-851.900 Undervisning opholdshjem Samlet merdisponering - 19 17 4.915.200 3.667.900 1.247.300-32.340.600 28.523.800 3.816.800 + = mindreforbrug og - = merforbrug 23
Skema 2 - Disponering egne specialtilbud Antal Antal janjul augdec Udgift 2010 Tilbudsskole 2010 2010 AK-klasserne - Skørping 23 26 5.949.600 Transport 620.000 Trivselsklassen Suldrup 14 8 1.998.500 Transport 320.000 Specialklasse Karensminde 18 14 1.772.200 Transport 400.000 Specialklasse - Sortebakken 16 17 1.907.800 Transport 220.000 Specialklasse Terndrup 18 20 2.070.500 Transport 300.000 Erhvervsklasse Bavnebakken 11 5 656.700 Budget 2010 Afvigelse Transport 0 Skole i alt 97 89 14.355.200 14.159.400-195.900 Transport i alt 1.860.000 1.703.900-156.100 Samlet merdisponering 15.863.300-351.900 16.215.200 + = mindreforbrug og - = merforbrug Indstilling: Forvaltningen indstiller: At orienteringen tages til efterretning. Beslutning i den 12-01-2011: Til efterretning, idet udvalget rykker for en afklaring af transportspørgsmålet. 24
11. Høring - kommissorium for Fremtidens Folkeskole J.nr.: 17.01.10P22. Sagsnr.: 10/14515 Sagen afgøres i: Sagsfremstilling: Byrådet besluttede på deres møde d. 25. november at sende kommissorium for Fremtidens Folkeskole i høring hos folkeskolerne i Rebild Kommune i perioden 26. november til 20. december 2010. Der er indkommet høringssvar fra samtlige skoler. Høringssvarene er for nogle skolers vedkommende omfattende, og det er derfor ikke muligt i sagsfremstillingen at gengive disse detaljeret. For nærmere uddybning henvises til høringssvar, der kan ses som bilag til sagen. Derudover henvises til oversigten over høringssvar med tilhørende kommentarer fra forvaltningen, der også kan ses som bilag til sagen. Generelt hilser folkeskolerne projektet omkring Fremtidens Folkeskole velkomment og ser frem til debatten. Høringssvarene samler sig om følgende temaer: Kommissoriet generelt, interessent inddragelse/kommunikation, specialområdet/inklusion, land/by, små/store skoler - problematikken og økonomi. I sagsfremstillingen er derfor taget udgangspunkt i disse 5 temaer. Kommissoriet generelt: - Bestyrelsen på Øster Hornum Skole mener, at kommissoriet er for snævert i sit fokus, da kommissoriet kun beskæftiger sig med folkeskolen. Dagplejen, dagtilbud, klub- og fritidsområdet bør også inddrages i arbejdet. - Sortebakkeskolen anbefaler, at projektet deles i to, som foreslået i kommissoriet. - Hellum, Skørping og Ravnkilde Skole undrer sig over, at Rejseholdets og anbefalingerne fra KL vægtes så højt. Der opfordres til at bruge anden forskningsbaseret viden og resultater fra omkringliggende lande. Forvaltningen kan til kommentaren fra Øster Hornum tilføje, at de nævnte interessenter er indskrevet i arbejdet som deltagere i følgegruppen. Følgegruppens sammensætning og rolle er yderligere præciseret jf. udkast til revideret kommissorium. Interessentinddragelse og kommunikation Generelt er skolerne optagede af, at debatten bliver bred og åben, og at skolernes interessenter i højere grad inddrages: - Haverslev Skole skriver bl.a., at der bør være en løbende og effektiv kommunikation med følgegruppen, og at en navngiven person i denne gruppe har det primære ansvar for kommunikationen med skolebestyrelserne. - Terndrup Skole ser frem til, at skolernes bestyrelser bliver inddraget og hørt. - Både Ravnkilde Skole og Bavnebakkeskolen anfører, at lærere, medarbejdere og skoleledere i højere grad bør være repræsenteret i styregruppen/følgegruppen. Ravnkilde Skole anfører ligeledes, at de er bekymrede for, at følgegruppen ingen reel kompetence har. - Hellum Skole savner en reel debat og medinddragelse af bestyrelse og skoleledere, lige- 25
som man mener, at eet seminar er for lidt i forhold til at kunne bidrage væsentligt til processen. - Skørping Skole ser gerne, at både Lærerkredsen i Himmerland og Skolelederforeningen deltager i styregruppen. - Blenstrup Skole gør opmærksom på, at det er af stor vigtighed, at datoer for afholdelse af borgermøder meldes ud hurtigt. - Bælum-Solbjerg Skole ytrer ønske om, at politikerne SKAL deltage i seminariet for at sikre, at projektet fra start sikres politisk bevågenhed. - Ravnkilde Skole undrer sig over, at notatet om, hvordan skolerne skal arbejde videre med strategiens handlinger, skal være internt. Forvaltningen kan til ovenstående tilføje: - at skolebestyrelserne jf. det tilrettede kommissorium foreslås tildelt 4 pladser i følgegruppen, skolelederforeningen 2 pladser og SkolesektorMed 2 pladser. - at forvaltningen forventer, at skolelederne sammen med skolens bestyrelse lokalt drøfter indholdet i kommissoriet med tilbagemeldinger til skolebestyrelsernes og skoleledernes repræsentanter i projektgruppen. - at Lærerkredsen i Himmerland og Skolelederforeningen er inddraget i projektgruppen som interessenter. - at datoen for seminaret er fastsat til tirsdag den 15. marts - invitation og dagsorden udsendes snarest under forudsætning af s godkendelse af kommissoriet og efter afholdelse af 1. følgegruppemøde primo februar 2011. - at der jf. det tilrettede kommissorium oprettes et elektronisk, offentligt debatforum. Specialområdet/inklusion - Skibsted Skolens bestyrelse ytrer ønske om, at man i arbejdet med Fremtidens Folkeskole også tager stilling til, hvad man tænker om "restgruppen" på 2 %, som ikke kan følge normalundervisningen. - Haverslev Skole mener, at målet om, at 98 % af eleverne inkluderes i normalundervisningen, er et meget ambitiøst mål. - Bavnebakkeskolen og Haverslev Skole anfører vigtigheden af, at de ressourcer, der følger med børn med særlige behov, synliggøres. - Karensmindeskolen forventer, at inklusion bliver et nøgleord i drøftelserne, og at det derfor bliver vigtigt at drøfte, hvilken rolle og hvilket ansvar den enkelte skole har i forhold til Rebild Kommune. Land/by - små/store skoler - problematikken Flere skoler er bekymrede for, at debatten om Fremtidens Folkeskole ender i en ensidig debat om lukning af skoler: - Suldrup Skole opfordrer således til, at debatten ikke ender i en debat om skolestruktur og størrelse. - Ravnkilde Skole anfører, at der intet modsætningsforhold er mellem modernisering af skolestrukturen og landdistrikternes overlevelse. - Hellum Skole advarer mod, at man på forhånd, sådan som det er anført i kommissoriets risikovurdering, beskriver et scenarie, der skaber uro i nogle skoleområder. Forvaltningen tilføjer til ovenstående: Forvaltningen udarbejder oplæg, der bl.a. skitserer 4 mulige scenarier for fremtidens skoler i Rebild Kommune - herunder også en vægtning af ressourcetildeling til små og store 26
skoler med de hertil knyttede konsekvenser. Økonomi Flere skoler er bekymrede for økonomien i projektet: - Hellum Skole er således bekymret for, at økonomien bliver eneste reelle argument. - Haverslev og Bavnebakkeskolen påpeger begge, at visse nye tiltag kan være udgiftsneutrale, men efteruddannelse af lærerne vil udløse en merudgift. Begge skoler mener, at det er en udfordring at drive skolevæsenet mere effektivt, da det allerede har et af landets laveste udgifter pr. elev. - Karensmindeskolen håber, at debatten kan motivere politikerne til at løfte tildelingerne på folkeskolerne på niveau med andre kommuner. - Afslutningsvis anfører Skørping Skole et håb om, at der bliver en åben og fordomsfri debat, og at man åbent kan diskutere den økonomiske rationaliseringsproces, som de mener, der mellem linjerne er lagt op til. Økonomiske og bevillingsmæssige konsekvenser: Der er i kommissoriet ikke økonomiske eller bevillingsmæssige konsekvenser. Indstilling: Forvaltningen indstiller: At høringssvarene drøftes. At kommissoriet med de foreslåede ændringer godkendes. Beslutning i den 12-01-2011: Kommissoriet blev godkendt idet: Følgegruppen forøges, således at skolebestyrelserne får 6 pladser og skolelederforeningen 3 pladser. Alle byrådsmedlemmer inviteres til at deltage i temadagen den 15.3.11, som afholdes på Comwell, og hvor den eksterne oplægsholder bliver Niels Egelund. Materialet skal være åbent og tilgængeligt for alle. Styregruppen suppleres med en repræsentant for skolesektormed. Bilag: - 424355 Åben "E" Høringssvar Bavnebakkeskolen - BUU120111-424354 Åben "E" Høringssvar Terndrup Skole - BUU120111-424351 Åben "E" Høringssvar Sortebakkeskolen - BUU120111-424350 Åben "E" Høringssvar Skørping Skole - BUU120111-424349 Åben "E" Høringssvar Skibsted Skolen - BUU120111 27
- 424346 Åben "E" Høringssvar Ravnkilde Skole - BUU120111-424324 Åben "E" Bilag til Ravnkilde Skoles Høringssvar - BUU120111-424320 Åben "E" Høringssvar - Karensmindeskolen - BUU120111-424316 Åben "E" Høringssvar - Haverslev Skole - BUU120111-424313 Åben "E" Høringssvar Hellum Skole - BUU120111-424367 Åben "E" Høringssvar Bælum Solbjerg Skole - BUU120111-424364 Åben "E" Høringssvar Blenstrup Skole - BUU120111-424362 Åben "E" Høringssvar - Øster Hornum Skole BUU120111-424943 Åben "E" Høringssvar - Suldrup Skole2 - BUU120111-427104 Åben oversigt over høringssvar + forvaltningens kommentarer - BUU120111-408159 Åben Kommissorium for Fremtidens Folkeskole november 2010 - BUU120111 28
12. Sikkerhed og kriseberedskab J.nr.: 17.00.00I00. Sagsnr.: 10/4816 Sagen afgøres i: Sagsfremstilling: Skolerne har jf. lovbekendtgørelse nr. 166 af 14. marts 2001 (om elevers og studerendes undervisningsmiljø) en pligt til at sikre elever og studerende et sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt undervisningsmiljø. Undervisningsministeriet har udarbejdet publikationen "Sikkerhed og kriseberedskab" der indeholder råd og vejledning til skoler og uddannelsesinstitutioner med anbefalinger til, hvordan opgaven løses. I denne forbindelse er det politiets opgave at have en plan for, hvordan den politimæssige, operative indsats i tilfælde af Påbegyndte Livsfarlige Og Voldelige handlinger, kaldet PLOV, klares. Disse planer er ikke offentlige. Skolerne har lokalt haft til opgave at få udarbejdet planer jf. vejledningen, således at personalet og eleverne bliver i stand til at reagere på den mest hensigtsmæssige måde i tilfælde af, at man bliver udsat for en Påbegyndt Livsfarlig Og Voldelig handling (fx skoleskyderi). Planerne indeholder som minimum håndtering af følgende punkter: Situation/hændelse: Skolen erfarer fx via telefon, sms, internettet eller brev at en eller flere personer ønsker at forulempe personer på skolen eller beskadige skolens ejendom. Der kan fx være tale om bombetrusler skyderi, ildspåsættelse, kemisk forurening, gidseltagning m.m. Handlinger: Afhængig af meldingen er det ledelsen eller dennes stedfortræder, der tager stilling til en evt. umiddelbar reaktion på truslen. Kontakt: Politiet kontaktes sideløbende og vurderer truslens alvor og sandsynlighed for gennemførelse. Efterfølgende handlinger fra institutionens side sker i samråd med politiet. Ledelse: Politiet styrer processen ved trusler mod institutionen generelt. Information: Leder samarbejder og informerer medarbejdere, børn og forældre. Orientering/pressekontakt: Skolechefen orienteres, og skolens leder varetager kontakten til pressen. Skolerne har løst opgaven med at få udarbejdet PLOV planer med forskellig detaljeringsgrad, men generelt er der taget stilling til ovennævnte punkter. 29