Dyrevelfærd kan måles! System for dyrevelfærd i svensk og dansk mælkeproduktion Charlotte Hallén Sandgren
Igangværende dansk/svensk projekt Vi skal skabe et fælles sprog for velfærd med koen i centrum baseret på sundhed, fysiologi og adfærd Fælles etisk udgangspunkt LRF, 2002
Målene, vi anvender, skal være: Enkle Sikre Koblede til økonomi Virkelig beskrive dyrevelfærden
Hvem bryder sig om dyrevelfærd i Sverige? LANDBRUGEREN
Økonomi Accept Velvilje -
Vigtigst for landbrugeren Kobling til økonomi Enkelt at måle Rådgivningsværktøj til effektivisering af produktionen
Hvem bryder sig om dyrevelfærd i Sverige? Landbrugeren KONSUMENTEN
Swedish Dairy Association, 1999, 2000, 2003 Passes godt Tildeles godt foder Ikke antibiotikabehandles Ikke hormonbehandles Salmonellafri
Vigtigst for konsumenten Madsikkerhed At dyrene har det godt
Hvem bryder sig om dyrevelfærd i Sverige? Landbrugeren Konsumenten - handlen POLITIKEREN - SAMFUNDET
Samfundet - Politik April 2001 Jordbrugsminister Margareta Winberg Dyrene har deres egen værdi!
Vigtigst for samfundet Madsikkerhed At dyrene har det godt
Hvem bryder sig om dyrevelfærd i Sverige? Landbrugeren Konsumenten - Handlen Politikeren - Samfundet KOEN
Frihed fra tørst og sult Frihed fra vanrøgt Frihed fra smerte, skade og sygdom Frihed til at udtrykke normal adfærd Frihed fra frygt og angst Farmers animal Welfare council 1993
Halthed et vigtigt velfærdsmål Bergsten & Manske, 2003
Skader et andet vigtigt velfærdsmål
Sygdom og dødelighed hos kalve yderligere vigtige velfærdsmål
Væsentlige sygdomsfrekvenser forekommer i svenske malkekvægsbesætninger Dansk Kvægs kongres februar 2006
% Døde kalve 0-90 døgn per svensk kontrollbesætning (12-måneders værdier) % 70 60 50 40 30 20 10 0 1 371 741 1111 1481 1851 2221 2591 2961 3331 3701 4071 4441 4811 5181 5551 5921 6291 6661 7031 7401 7771 8141 Besætninger
Behøver vi objektive mål for dyrevelfærd på besætningsniveau? JA! siger både Svensk Mjölk og Dansk Kvæg
HVORDAN KAN DYREVELFÆRD MÅLES? System for dyrevelfærd i svensk og dansk mælkeproduktion
De nordiske kopopulationer er meget veldokumenterede Frugtbarhed Mælkekvalitet og mængde Produktion og celletal Udsætning og dødelighed Slagtedata Sygdomsopgørelser Genetisk information
Hvad vil vi opnå? Måle dyrevelfærden med data fra eksisterende register Stimulere landbrugeren til at arbejde med dyrevelfærden i sin egen besætning Målene skal være positivt koblede til økonominen på gården
Hvilke mål har vi studeret NU Halthed, klove Ligge- og ståadfærd Renlighed Huld Sår, skader og hårlag Egen og social soigneringsadfærd Afvigende adfærd Flugtafstand Dødelighed
Andel halta kor (%) 14 12 10 % 8 6 4 2 0 1 4 7 10 13 16 19 22 25 28 31 34 37 40 43 46 49 52 55 58 61
Målene vi anvender skal være: Enkle Sikre Koblede til økonomi Virkelig beskrive dyrevelfærden
Igangværende undersøgelser Hvilke koblinger ser vi mellem kodata og velfærdsmålingerne? Interview af landmænd Kobling til produktionsøkonomien
Koens biologiske og dermed økonomiske potentiale er enorm
Gennemsnitlige biologiske omkostninger 3 år 12 0 10 0 Øre per kg mælk 80 60 40 20 0-20 Dyr læg 1 7 13 19 25 31 37 43 49 55 61 67 73 79 85 91 Herds Dyrlæge Udsætning Ikke lev. Mælk Frugbarhed
VED AT LÆSE KOENS SIGNALER KAN VI UDNYTTE HELE POTENTIALET OG FINDE ALLE MULIGHEDER
God dyrevelfærd gir høje indtægter og lave omkostninger Indtægter - Meget mælk af en god kvalitet - Sunde dyr til slagtning Lave omkostninger - Lave foderomkostninger - Sunde yvere - Frugtbare dyr - Kalve/ungdyr - Holdbare dyr klove/ben
Stærke sammenhænge mellem sygdomsomkostninger og DB1 Indeks beregnet ud fra sygdomsbehandlinger, udsætning, frugtbarhed og alder ved 1. kælvning Mælkeafkast Tankcelletal Afgør det økonomiske resultat i svenske besætninger
Sammenfatning Hvordan dyrene har det, er afgørende for resultatet God dyrevelfærd betaler sig Alle gårde kan blive bedre til noget Forandring kræver åbenhed og et godt målesystem!
Ta hånd om Mamma Mu - good for business - good for image!