Livskvalitet i seniorbofællesskaber

Relaterede dokumenter
Seniorbofællesskaber. Af Kenneth Thue Nielsen & Max Pedersen. Afleveret til Realdania den 25. maj 2016

Seniorbofællesskaber - En undersøgelse af borgernes ønsker og behov til fremtidens bolig

Velkommen til en beboerundersøgelse i din boligafdeling!

December i ungdomsboliger

Seniorbofællesskab - Stensballe VELKOMMEN

LEV DRØMMEN. - skab rammerne for aktive bofællesskaber

HOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO

BEBOERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2016 BOLIGFORENINGEN 10. MARTS 1943

LEV DRØMMEN. - skab rammerne

FællesBo. Januar IB&Co. FællesBo Januar

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE

Af programchef Per Schulze og analysechef Henrik Mahncke, Realdania

Kursisttrivsels måling SKOLEÅR 2016/2017. VUC Djursland: Et trygt sted at være og lære

Københavnernes oplevelse som fodgængere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje i 2018 Marts 2018

TILFLYTTERANALYSEN 2016

Nu skal det være billigere at bo i seniorbofællesskab

Boligselskabet Sct. Jørgen Viborg Kjellerup. O punktsmåling. Gennemført i 2012/2013 frekvens & antal u. tekst

Seniorbofællesskaber - En undersøgelse af borgernes ønsker og behov til fremtidens bolig

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Beboere på plejecentre og omsorgsboliger i Næstved Kommune December 2015

Nr. 4: Indflytningen i Kamelia Hus

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014

Beboerundersøgelse i Toften april - maj Beboerundersøgelse i Toften april - maj 2008

Af programchef Lennie Clausen og analysechef Henrik Mahncke, Realdania

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit

KAB tilbyder rådgivning om seniorbofællesskaber

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering

2. Oversigt over de ældres trivsel på Kløvermarken... 10

Brugertilfredshedsundersøgelse. Voksne med Handicap 2015

Forældretilfredshed 2015

Forældretilfredshed 2015

TILFLYTTERANALYSEN 2016

Seniorbofællesskaber

FREMTIDENS ALMENE UNGDOMSBOLIG CAMPUS KØGE INDHOLD

Ensomhed blandt ældre

Brugertilfredshedsundersøgelse

2. Oversigt over de ældres trivsel på Kristianslyst... 10

DANVA Kunderne i centrum holdningsundersøgelse privatkunder

Værd at vide om. seniorbofællesskaber

Bilag 2. Supplerende figurer og tabeller

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

Seniorboliger i Skelbæklund

UNDERSØGELSE AF TILFREDSHED MED HJEMMEHJÆLPEN

Analyse af tilfredsheden med hjemmesygeplejen i Gribskov Kommune

KOMPARATIV RAPPORT. Er der ligheder og forskelle i beboernes opfattelse af at bo i forskellige almene boligområder.

Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Hovedrapport for plejeboliger

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

Anker Fjord Hospice Danish Cancer Society. Anker Fjord Hospice. - Oplevelse og tilfredshed blandt de pårørende. Dokumentation & Udvikling

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014

Faktaark om social kapital 2014

Undersøgelse af 3.g elevernes oplevelse af Nørre Gymnasium April 2010

Gårdhaven SIP-Socialpsykiatri. Dataindsamlingen er foretaget i perioden fra den 1. oktober 2012 til den 30. september 2014.

HELHEDSPLAN VELKOMMEN FÆLLESBO, HERNING AFD. 107

Brugertilfredshedsundersøgelse på dagtilbudsområdet

Enlige ældre kvinder får mest hjælp af deres netværk

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 PLEJEBOLIG AMAGER. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2013: Plejebolig 1

Op mod mennesker mellem 50 og 89 år er ensomme

Bostedet Blåkærgård 2013

Holdninger til plejehjem 2012 Kommenteret grafikrapport udarbejdet for Ældre Sagen

Brugerundersøgelse 2013 Plejebolig

BOSÆTNING Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune

ÆLDRES RESSOURCER OG BEHOV ANNO 2016

Tilfredsheds- og trivselsundersøgelse på plejeboligområdet

Livskvalitetsindikatorer for Rudersdal og Bornholm

Københavnernes holdning til bylivet Evaluering af MED-aftalen

Sagsnr Referat af brugerundersøgelser 2015

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 PLEJEBOLIG BISPEBJERG/NØRREBRO. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2013: Plejebolig 1

Voksne med Handicap 2014

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 PLEJEBOLIG VANLØSE/BRØNSHØJ/HUSUM. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2013: Plejebolig 1

Brugertilfredshedsundersøgelse. Socialt Udsatte 2015

Børnehaven Filuren Forældretilfredshed Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune

Voksne med Handicap 2014

Det Tekniske Fakultet. Kandidatintroduktion 2017 Ingeniøruddannelserne SDU Fakultetsniveau

TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE. Sundby-Hvorup Boligselskab Lindholm Afdeling 32

Grævlingehulen Forældretilfredshed Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune

BRUGERUNDERSØGELSE april 2015 PLEJEBOLIG. Fælledgården. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Plejebolig 1

Forældretilfredshed og Indhold

TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BLANDT BEBOERE I AFDELING 10 I LINDHOLM

Ishøj Kommune. Tryghed i Vildtbanegård og Vejleåparken Maj Ishøj Kommune TNS

Aktivitets- og Frivilligcenter. Status 2018

Indhold. Plejebolig, SUF Total

Medlemmerne og boligforhold

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

Arbejdspladstyverier. Rapport

Studiemiljøundersøgelsen diplomingeniøruddannelsen i maskinteknik

FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET. Børneinstitutionen Vedbyholm

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.

hos Boligselskabet Viborg? Beboertilfredshedsundersøgelse, marts 2019 Hovedrapport Svarbarometer

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune

RESULTATER FRA TRIVSELSSPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN 2017

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 70,1%

Del 5: Spørgeskemabaseret analyse

FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE FOR SKOLER, SFO ER OG KLUBBER

Opfølgende undersøgelse i Korskærparken 2013

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 PLEJEBOLIG INDRE BY/ØSTERBRO. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2013: Plejebolig 1

Transkript:

5. april 2017 Livskvalitet i seniorbofællesskaber Af Kenneth Thue Nielsen & Max Pedersen

Om undersøgelsen Bygger ovenpå tidligere undersøgelse blandt formændene i landets seniorbofællesskaber Målgruppen Beboere i udvalgte seniorbofællesskaber Undersøgelsen er gennemført blandt de nyeste og bedste fungerende seniorbofællesskaber Formål: Undersøge livskvaliteten i seniorbofællesskaber Tilvejebringe viden om hverdagen, boligindretning, design af seniorbofællesskaber, årsager til at flytte i seniorbofællesskab

Indekser fra formandsundersøgelse Udvalgte respondenter: Samlet score 6 & byggeår 2002

Praktisk gennemførelse Identificeret 40 relevante bofællesskaber Udfordring & løsning Vi havde ikke navne på beboerne Vi brugte formændene som mellemmænd Breve udsendt til de 40 formænd Formændene runddelte i alt 1.381 breve Alle breve indeholdt unik kode til spørgeskemaet Undersøgelsen gennemført i SurveyXact Analyserne lavet i SPSS

Svarprocent Undersøgelsen sigtede mod de yngre beboere i de bedste og nyeste seniorbofællesskaber Der er uddelt 1.381 breve Der er indkommet 423 besvarelser Svarprocent på 30,6 God spredning på køn, alder og geografi Meget tilfredsstillende svarprocent givet: at vi har været afhængige af formændenes velvilje at skønnet 40 pct. af beboerne ikke har PC at undersøgelsen blev gennemført i sommerferien 2016

Selvvurderet helbred Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt

Tilfredshed med livet Alt i alt hvor tilfreds er du med dit liv her og nu? Skala fra 0 til 10 0: Slet ikke tilfreds 10: Fuldt ud tilfreds Gennemsnit for alle: 9,1 Ingen signifikant forskel på m/k Ingen signifikante aldersforskelle - Tendens: De ældre er mere tilfredse med livet end de yngre

Flytning Respondenterne er i gennemsnit flyttet 20 km 70 % er flyttet 10 km eller mindre 79 % er flyttet 20 km eller mindre 10 % er flyttet 50 km eller mere BOFÆLLESSKAB

Hvorfor flytte i seniorbolig (I)? Sociale begrundelser Procent Socialt fællesskab med naboerne 92 Mindre risiko for ensomhed i alderdommen 87 Naboerne holder øje med hinanden 86

Hvorfor flytte i seniorbolig (II)? Boligmæssige begrundelser Procent Boligen er handicapegnet 73 Boligen var mindre end den jeg havde 67 Tæt ved min tidl. bopæl, så jeg kunne blive i område 47 Huslejen var billigere end i min tidligere bolig 34

Sammenfatning af de åbne svar (I) Hvad var den vigtigste grund til, at du flyttede i seniorbofællesskab? Ønskede boligmiljø med stærkt naboskab Ønskede mindre bolig med mindre have Ønskede at bo trygt i alderdommen Var tiltrukket af byggeriets beliggenhed Var tiltrukket af egenskaber ved boligen

Delkonklusion: Hvorfor SBF? Ønsket om socialt samvær og et trygt boligmiljø scorer højst som årsager til at flytte i seniorbofællesskab Begrundelser, der vedrører boligens fysiske kvaliteter og pris, scorer signifikant lavere Boligens handicapegnethed spiller en signifikant større rolle for de ældste beboere (76 år+)

Kvaliteter ved seniorbofællesskabet Beboernes vurdering Procent Jeg betragter det som en kvalitet ved vores naboskab, at vi er villige til at hjælpe hinanden, hvis der er nogen, som har brug for hjælp til praktiske problemer Jeg føler mig tryg i min bolig, fordi jeg ved, at vi naboer kigger godt efter hinanden Det øger min livskvalitet, at jeg bor i en bebyggelse, hvor naboerne kender hinanden godt 97 94 91 Jeg har mere kontakt med naboerne i min nuværende bolig, end jeg havde med mine naboer, dér hvor jeg boede tidligere 76 Jeg har en eller flere af mine naboer, som jeg kan tale fortroligt med 71

Delkonklusion: Fællesskabet Et markant flertal af beboere ser fællesaktiviteter og det trygge boligmiljø som en stor kvalitet ved seniorbofællesskabet Et markant flertal af beboere tilkendegiver, at seniorbofællesskabet øger deres livskvalitet De kvindelige beboere værdsætter i signifikant højere grad end mændene de sociale og psykologiske kvaliteter ved bofællesskabet

Kvaliteter ved det fysiske miljø Beboernes vurdering Procent Jeg er tilfreds med den måde hele vores seniorbofællesskab er bygget op på med bebyggelser, fælleshus og grønne områder 96 Jeg er tilfreds med fælleshuset i vores bebyggelse 95 Jeg er tilfreds med indretningen af min bolig 94 Jeg er tilfreds med størrelsen på min bolig 92 Jeg er tilfreds med min boligs placering i forhold til indkøbsmuligheder og offentlig transport 89

Sammenfatning af de åbne svar (II) Hvad skal man være særligt opmærksom på i forbindelse med selve boligen? At boligen er handicapegnet At boligen er særdeles velindrettet At der er skure udendørs og skabe indendørs At svalegange i etagebyggeri skaber social sammenhængskraft

Delkonklusion: Boligen Der er generelt stor tilfreds såvel størrelse som indretning af den individuelle bolig Der er ingen gennemgående kritikpunkter, som indikerer generelle mangler eller store uindfriede ønsker til boligerne De ældste beboere er signifikant mere tilfredse med boligens størrelse og indretning end de yngre beboere Undersøgelsen indikerer, at der efterspørges innovativ arkitektur i etagebofællesskaber

Fælleshuset / fælleslokalet 93 % er tilfredse med de aktiviteter, som finder sted i bebyggelsen 88 % synes det øger deres livskvalitet, at de har mulighed for at deltage i aktiviteter Jeg ville ønske vi havde flere fælles faciliteter 29 % er enige 28 % er uenige

Sammenfatning af de åbne svar (III) Hvad skal man være særligt opmærksom på i forbindelse med fælleshuset? At fælleshuset nemt kan rumme alle beboere At der er gæsteværelse(r) At fælleshuset er hyggeligt og ikke har institutionspræg At der tages ekstra hensyn til god akustik

Sammenfatning af de åbne svar (IV) Hvilke fælles faciliteter kunne du godt tænke dig flere af? Hobbyrum eller værksteder Fitnessrum eller motionsudstyr i fælleslokale Billardbord, bordtennis

Men: Fælleshuset er kun vores Spørgsmål: Det er en god idé hvis vores fælleshus blev brugt af andre i lokalsamfundet

Delkonklusion: Fælleshuset Et markant flertal af beboerne er overordnet tilfredse med deres fælleshus eller fælleslokale 27 procent har et ønske om flere faciliteter i fælleshuset fx fitnesslokale Et markant flertal af beboerne tilkendegiver, at de ikke ønsker, at fælleshuset benyttes af andre i lokalsamfundet

Udendørsarealerne Jeg er overordnet tilfreds med vores udendørs fællesområde Jeg ville ønske vi havde flere udendørs faciliteter som fx

Sammenfatning af de åbne svar (V) Hvilke udendørs faciliteter kunne du godt ønske dig flere af? Orangeri/drivhus Urtehave, frugttræer mm. Cykelskur Legeplads til børnebørn

Sammenfatning af de åbne svar (VI) Hvad skal man være særligt opmærksom på i forhold til fællesarealerne? Fællesarealer skal være lette at vedligeholde Fællesarealer skal være grønne og pæne Der skal etableres hyggekroge mm., som kan stimulere udendørs socialt samvær Fællesarealer skal være tilgængelige for alle Boligerne skal alle have udsigt til fællesarealer samt udsyn til flest muligt af naboerne Brede stier. Evt. m. belysning. Ikke for beplantning

Delkonklusion: Udendørsarealerne Et flertal af beboerne er tilfredse med både bebyggelsesplan og de udendørs fællesarealer 26 procent har et ønske om flere udendørs faciliteter De ældste beboere er signifikant mere tilfredse med bebyggelsesplan og udendørsarealer end de yngre

Livet i et seniorbofællesskab Udsagn om livet i et seniorbofællesskab Procent Jeg mener, at det øger min livskvalitet i alderdommen, at jeg er flyttet i seniorbolig 93 Jeg synes, at det fungerer godt, at alle vi beboere er over 50 år gamle 92 Samværet med naboerne i vores bebyggelse lever op til de forventninger, som jeg havde før indflytningen 84 Mine naboer og jeg er mindst lige så aktive i lokalsamfundet, som vores jævnaldrende der ikke bor i seniorbolig 84

Sammenfatning af de åbne svar (VII) Hvordan kan man sikre godt naboskab? Ved at være åben, tolerant og inkluderende Ved at have fællesaktiviteter Ved at have anvisningsret og gode procedure for optagelse af nye beboere Ved at have klare og gerne nedskrevne regler Ved at have demokrati og god organisering Ved at have studiekredse

I forhold til tidligere undersøgelser Sammenligning med to undersøgelser gennemført af hhv. SBi og SBi/Max Pedersen: Høj tilfredshedsgrad - Flugter med tidligere undersøgelser. Meget høj prioritering af det sociale - Adskiller sig fra tidligere undersøgelser Beboerne oplever ikke som et problem, at der kun bor ældre i seniorbofællesskabet men som en værdi - Nyt i forhold tidligere undersøgelser

Konklusion Undersøgelsens respondenter tilkendegiver en meget høj grad af tilfredshed med at bo i seniorbofællesskab Tilfredsheden omfatter både det fysiske boligmiljø og den sociale dimension ved boformen Undersøgelsens åbne svar rummer en lang række konkrete forslag og kommentarer, der kan tjene som inspiration og tjekliste i planlægningen af nye seniorbofællesskaber