BRUGERTESTEN Introduktion
BAGGRUND Når man udfører en eller flere brugertests gøres det ud fra en idé om brugerinddragelse. Brugerinddragelse handler om at forstå brugernes behov, motivation og adfærd. Brugerinddragelse handler om at inddrage brugerne, for at validere den navigation, prioritering, kommunikation eller andet, der udvikles på den pågældende brugergrænseflade f.eks en hjemmeside. Når man arbejder med brugerinddragelse, fokuserer man på at inddrage brugerne som medudviklere af nye digitale løsninger og processer. Brugerne er således med til at kvalitetssikre løsningen. *
BRUGERTESTEN Man kan blandt andet udføre brugertest på: en eksisterende hjemmeside en digital/analog prototype (skitser på papir eller klikbare skitser på computer) en nyimplementeret hjemmeside
FORMÅL Formålet er at undersøge om brugerne kan finde rundt i en ny indholdsstruktur, forstå sproget, forstå navigationen, anvende funktionerne osv. Det er brugernes egne forståelser af fx funktion og navngivning, der fungerer som rettesnor, når man skal vurdere hvordan brugervenligheden opleves, hvordan navigationen fungerer, hvordan designet opfattes eller hvordan sproget læses og forstås. De resultater, som brugertest giver, er ikke nødvendigvis generaliserbare, men giver gode indikationer for brugernes oplevelser. Resultaterne er anvendelige retningslinjer for brugernes behov, når man fx skal udvikle en nyt eller eksisterende hjemmeside.
METODEN Metoden der anvendes ved brugertest, er en semistruktureret kvalitativ tænke-højt test. Testen udføres både som et interview med forskellige øvelser og som en tænke-højt test. Der er normalt en interviewer og en observatør til stede ved en brugertest. I modsætning til mange andre metoder, giver brugertest viden om hvad brugerne rent faktisk gør ikke bare hvad de siger, at de gør.
INTERVIEWSITUATIONEN Intervieweren leder brugertesten og sidder ved siden af testpersonen. stiller spørgsmål I forhold til hvad testpersonen gør, når hun møder siden. Pointen er at få testpersonen til at tænke højt med spørgsmål som: Hvad gør du så? Hvad leder du efter? Hvad trykker du på? holder pauser også så testpersonen kan sidde og orientere sig lidt på hjemmesiden Observatøren sidder lidt væk fra testperson og intervieweren, men tæt nok på til at se hvad testpersonen klikker på osv. tager noter dirkete i interviewguiden under testen. stiller uddybende spørgsmål til testpersonens adfærd, hvis intervieweren overser noget.
INTERVIEWGUIDEN Interviewguiden udformes med fokus på at få interviewpersonen til at italesætte deres konkrete adfærd på og forståelse af det pågældende sites opbygning og kommunikation. Tilgangen er fænomenologisk frem for hermeneutisk. Det handler om at få interviewpersonen til at tale i form af konkret adfærd, frem for om kun at snakke om behov, kritik af design eller forventninger til sitet. Her er selve formuleringen af spørgsmålene er vigtig! Brug emneorienterede spørgsmål frem for personorienterede spørgsmål fx hav en opgave om et menupunkt eller en specifik funktion på hjemmesiden med i testen. Spørgsmålsformuleringer skal derfor udformes i retning af hvad gør du? frem for hvorfor gjorde du det?, for at få interviewpersonen til at fortælle sin adfærd og undgå fortolkninger og refleksioner over samme. Al dette er i sidste ende vigtig for det empiriske materiale, da man vil analysere på konkret adfærd.
INTERVIEWGUIDEN Spørgeguiden bør udformes ud fra specifikke brugssituationer eller scenarier, som brugeren kunne tænke at befinde sig i, da det er den umiddelbare navigation i den hverdagslige situation, som er af interesse. Spørgeguidens forløb: Indledende brief (forklare rammerne for situationen) Indledende snak (få interviewpersonen i snak) Tænke-højt-test - Indtryk af forsiden - Opgave 1 - Opgave 2 - Øvelse fx kortsortering eller metrokort - Afsluttende opsamling Retorikken i den indledende fase til testpersonen er vigtig at huske, da det er her man rammesætter brugerteststens tænke højt karakter. Her er det også vigtigt at fremhæve, at testpersonen ikke kan gøre noget rigtigt eller forkert, men at det er hjemmesiden og ikke hende, som man tester.
ANALYSE OG AFRAPPORTERING Efter brugertesten udskrives noterne, så de kan analyseres. Analysens formål er, at gennemskue de centrale adfærdsmønstre hos brugerne, for at fremhæve lavt hængende frugter på websitet. Her er det relevant at fokusere på grundlæggende strukturelle, forståelsesmæssige eller formidlingsmæssige problemer. Brugertest resulterer ofte i en stor mænge data, der skal koges ned i konklusioner, uden at tænke løsningsorienteret fra start, men i højere grad tænke i brugernes konkrete adfærd.